Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 232
Offentligt
NOTAT
Orientering om ILO's 111. arbejdskonference
2023
25. august 2023
J.nr. 2022 - 8407
CAIJ
FN’s Internationale Arbejdsorganisation, ILO, afholdt i år sin 111.
arbejdskonfe-
rence i Genève. Dette notat gengiver konferencens vigtigste resultater og temaer.
1
Ny ILO-henstilling om lærlingeuddannelser
På årets konference blev der afholdt den anden drøftelse af en ny henstilling om
lærlingeuddannelser. ILO’s
henstillinger skal ikke ratificeres og er
–
i modsætning
til konventioner
– ikke juridisk bindende. Henstillinger er dog en del af ILO’s
normskabende arbejde. Drøftelsen omhandlede flere elementer, herunder definition
af lærlingeuddannelser, inddragelse af arbejdsmarkedets parter, statslig regulering,
finansiering, uddannelsesaftalens indhold og lærlingeuddannelser i den uformelle
økonomi. Under drøftelsen i 2022 var særligt to elementer genstand for svære for-
handlinger: Lærlinges ret til aflønning (remuneration), og hvorvidt praktikophold
(traineeships) skulle være en del af henstillingen. Under drøftelsen i år var der
blandt andet forhandlinger om definitionen på ”intermediaries” (for eksempel de
faglige udvalg i Danmark), lærlingeuddannelser i den uformelle økonomi og hen-
syntagen til ”nationale omstændigheder”.
Henstillingen blev vedtaget på plenarfor-
samlingen på konferencens sidste dag.
Ny konvention og henstilling, der reviderer 15 internationale in-
strumenter efter, at arbejdsmiljø er optaget i ILO's grundlæg-
gende principper
Arbejdskonferencen vedtog i 2022 en resolution for at inkludere et sikkert og sundt
arbejdsmiljø i ILO’s grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen.
Resolutionen opfordrede samtidigt til at tilpasse alle de relevante ILO-standarder i
forhold til den vedtagne resolution. Sekretariatet har på den baggrund udarbejdet en
kort konvention med tilhørende henstilling med forslag til tekst, der skal justere
teksten i henholdsvis de relevante konventioner og de relevante henstillinger. Kon-
ventionen og henstillingen blev vedtaget på årets konference, og konventionen skal
herefter ratificeres af de enkelte medlemslande, før ændringerne træder i kraft.
1
Detaljerede oplysninger, herunder referater mv., kan findes på ILO’s hjemmeside:
https://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/111/lang--en/index.htm