Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 231
Offentligt
2739403_0001.png
Dato 21. juli 2023
ANERKENDELSE AF PTSD HOS KRIGSVETERANER
På trods af en række politiske tiltag for at sikre krigsveteraner den
arbejdsskadeerstatning de har ret til, er der fortsat en større gruppe
krigsveteraner der er diagnosticeret med PTSD i det danske sundhedsvæsen,
som får afslag i deres arbejdsskadesager.
Årsagen til disse afslag er sjældent, at der er lægefaglig tvivl eller bevis-
mæssige problemer. Langt de fleste afslag sker med henvisning til arbejds-
skademyndighedernes egen restriktive praksis – en praksis som gang på gang
er blevet underkendt både lægefagligt og juridisk.
Nedenstående forslag til en formodningsregel vil efter min opfattelse kunne
føre til en mere saglig og retfærdig behandling af veteranernes sager – og
være med til at skubbe arbejdsskademyndighedernes (selvskabte) praksis i en
mere juridisk og lægefaglig gangbar retning.
Grundtanken er, at hvis en krigsveteran hos en speciallæge i psykiatri får
stillet diagnosen PTSD – og hvis speciallægen vurderer, at årsagen til
sygdommen er udsendelsen som soldat – så skal arbejdsskademyndighederne
gå ud fra, at det er rigtigt. Og hvis de er uenige, så er det myndighederne,
der må bevise, at speciallægen tager fejl (i modsætning til nu, hvor det er
veteranen, der skal bevise, at speciallægen har ret).
Formodningsregel
En formodningsregel kunne eventuelt indsættes som § 2, stk. 3, i særloven og
fx have følgende ordlyd:
”Såfremt det i en psykiatrisk speciallægeerklæring konstateres, at
personen lider af posttraumatisk belastningsreaktion på grund af
udsendelsen, lægges det ved afgørelsen til grund at dette er tilfældet,
medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.”
En sådan regel vil sikre, at hvis en veteran i en psykiatrisk speciallæge-
erklæring får konstateret PTSD pga. udsendelsen, så skal det ved afgørelsen
af, om han skal have anerkendt sin PTSD-lidelse som arbejdsskade, lægges til
grund, at han har PTSD – og altså, at der er årsagssammenhæng mellem
belastningerne, symptomerne og den sent udviklede fulde PTSD-lidelse.
EHMERPRAMMING.DK
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 231: Henvendelse af 16/8-23 fra Soldaterlegatet om veteraners arbejdsskadesager i forbindelse med forslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring
2739403_0002.png
På den måde vil arbejdsskademyndighederne ikke kunne tilsidesætte en
psykiatrisk speciallægeerklæring, hvor en person har fået konstateret PTSD –
medmindre der er andet i sagen, der med overvejende sandsynlighed taler
imod, at erklæringen skal lægges til grund.
En tilsvarende formodningsregel findes allerede i arbejdsskadesikringslovens
§ 12, stk. 2, hvorefter et påvist tab af erhvervsevne, et varigt mén eller en
persons død anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre
overvejende sandsynlighed taler herimod. Efter denne formodningsregel skal
varigt mén og erhvervsevnetab som hovedregel anses for at være en følge af
en indtrådt arbejdsskade, medmindre arbejdsskademyndighederne kan løfte
bevisbyrden for, at sådanne tab ikke er en følge af arbejdsskaden.
Arbejdsskademyndighederne er med andre ord vant til at behandle sager
efter en lovfæstet formodningsregel.
Problemet
Ovenstående løsningsforslag giver mig samtidig anledning til at redegøre
nærmere for, hvad der efter min opfattelse er problemet.
Det er min opfattelse, at der hos arbejdsskademyndighederne anvendes en
usaglig og restriktiv praksis, der betyder, at mange af vores klienter får
afslag på trods af. at der i sundhedsvæsenet er stillet sikre og entydige
PTSD-diagnoser pga. udsendelse i krig.
Problemet med den restriktive myndighedspraksis er over de sidste godt 10
år løbende blevet drøftet og forsøgt løst med politiske indgreb (fx særloven og
veteranpakkerne). Og der har løbende været undersøgelser og afgørelser,
der har belyst problemets årsag og omfang. Jeg skal her blot nævne nogle af
de mest fremtrædende:
I 2016 beskrev Ugebrevet A4 på baggrund af en aktindsigtsundersøgelse af
161 afgørelser om afslag, at der var store problemer i forhold til, at krigs-
veteraner med sikre PTSD-diagnoser fra sundhedsvæsnet, fik diagnoserne
underkendt af arbejdsskademyndighederne.
I 2018 indsamlede og analyserede Soldaterlegatet sammen med veteranernes
fagforeninger m.fl. afgørelser i 693 sager om krigsveteraner og
dokumenterede derved problemernes omfang og karakter.
I 2019 gennemgik professor Andreas Bloch Ehlers fra Københavns
Universitet 45 sager om krigsveteraner med PTSD og konkluderede, at alle
sagerne var præget af så store fejl i bevisvurderingerne om årsags-
sammenhæng, at de allesammen burde genoptages. Dette førte til en
høringsproces i Folketinget og en veteranpakke.
I 2019 ændrede WHO diagnosekriterierne for anerkendelse af PTSD, så der
ikke længere er krav til symptomdebut eller diagnosticering indenfor en
afgrænset tidsperiode. Det er en ændring, der forventes implementeret i
Danmark tidligst i 2024 – men som er vedtaget og anerkendt både i Danmark
og internationalt – og en ændring der betyder, at det uden videre kan lægges
til grund, at arbejdsskademyndighedernes anvendelse af rigide tidsmæssige
krav er i strid med lægefaglig viden og praksis.
2
EHMERPRAMMING.DK
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 231: Henvendelse af 16/8-23 fra Soldaterlegatet om veteraners arbejdsskadesager i forbindelse med forslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring
2739403_0003.png
I juni 2020 afsagde Vestre Landsret dom i en principiel sag om arbejdsskade-
myndighedernes behandling af veteransager. Dommen underkendte
arbejdsskademyndighedernes praksis og førte til genoptagelse af et stort
antal sager. Dommen er fulgt op af flere byretsdomme, hvor arbejdsskade-
myndighedernes praksis er blevet underkendt.
I 2021 ændrede arbejdsskademyndighederne atter deres praksis (blandt
andet som følge af dommen fra Vestre Landsret) så flere sager vil kunne
anerkendes. Sagerne skal dog fortsat behandles efter nogle krav til
tidsmæssig sammenhæng, som ikke harmonerer med fagkundskaben – og
behandlingen er underlagt nogle beviskrav, der i praksis fører til forkerte og
urimelige afgørelser.
Status er derfor fortsat, at en relativt stor procentdel (op mod 30 procent) af
krigsveteraner med PTSD får afslag i deres sager, fordi sagerne behandles
efter en alt for restriktiv praksis – og på en måde, hvor veteranen har
bevisbyrden for, at sundhedsvæsnet ikke tager fejl.
Der er derfor fortsat behov for en politisk løsning.
Jeg uddyber gerne ovenstående og står til rådighed, hvis der er spørgsmål
eller andet.
København, 21. juli 2023
Mads Krøger Pramming
Advokat (H)
3
EHMERPRAMMING.DK