BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 230: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, udmøntning af anbefalinger om arbejdspladsvurdering fra det midlertidige AMO-udvalg, uddannelsesinstitutioners pligter og ansvar, m.v.)

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 230
Offentligt

UDKAST

–

Høringsudgave - 28. juni 2023

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - Bilag 230

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og

indsats mod social dumping, udmøntning af anbefalinger om arbejdsplads-

vurdering fra det midlertidige AMO-udvalg, uddannelsesinstitutioners

pligter og ansvar, m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 556 af 10.

maj 2022, § 9 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, og §§ 2 og 4 i lov nr. 324 af 28.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 13 c

udgår », herunder om pligt til at anvende den nødvendige sag-

kundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1«.

§ 15 a, stk. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der gennemføres en arbejds-

pladsvurdering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren skal

derefter sørge for at gennemføre en arbejdspladsvurdering, når der sker

ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som kan

have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejds-

pladsvurdering skal gennemføres. Ved den valgte metode skal det dog sik-

res, at følgende elementer indgår:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 230: Lovudkast til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Udmøntning af dele af aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, udmøntning af anbefalinger om arbejdspladsvurdering fra det midlertidige AMO-udvalg, uddannelsesinstitutioners pligter og ansvar, m.v.)

UDKAST

1) En risikovurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Risi-

kovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af virk-

somhedens arbejdsmiljøforhold.

2) En skriftlig handlingsplan til løsning af de arbejdsmiljøproblemer,

som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal omfatte en

beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager, samt op-

lysninger om hvornår og hvordan de konstaterede problemer skal

løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsnin-

gerne.

3) Gennemførelse af handlingsplan og opfølgning på de iværksatte

foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er

fyldestgørende og effektive.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at virksomhedens arbejdsmiljøfor-

hold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer, afdækkes mindst hvert

tredje år.

Stk. 4.

En arbejdspladsvurdering skal gennemføres under iagttagelse af de

forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, samt

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Stk. 5.

Handlingsplanen, jf. stk. 2, nr. 2, skal forefindes i virksomheden og

være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og

Arbejdstilsynet.

Stk. 6.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisationen eller

de ansatte deltager i hele processen vedrørende planlægning, tilrettelæg-

gelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af arbejdspladsvurderin-

gen, jf. stk. 1-4.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

§ 15 a, stk. 4,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.

§ 21, stk. 2,

ændres »ske ved anvendelse af den nødvendige sagkund-

skab« til: »foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver«.

§ 21, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere reg-

ler om brugen af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.«

UDKAST

§ 26, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »sygdom«: »eller på anden vis for-

ringe sikkerheden eller sundheden« og efter »faren« indsættes: »eller løse

problemerne«.

§ 26, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Kan faren ikke afværges« til: »Er dette ikke

muligt« og »på stedet« udgår.

Efter § 29 indsættes:

»Uddannelsessteder

§ 29 a.

Uddannelsessteder skal sørge for, at arbejdsforholdene ved elevers,

lærlinges og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. § 2, stk. 3.«.

§ 74, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

10.

§ 74, stk. 6,

som bliver stk. 5, ophæves nr. 2.

Nr. 3-4 bliver herefter nr. 2-3.

11.

§ 74, stk. 6, nr. 3,

som bliver stk. 5, nr. 2, ændres »§ 74, stk. 5« til: »§

74, stk. 4«.

12.

§ 74, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

13.

§ 74, stk. 9,

som bliver stk. 8, ændres »§ 74, stk. 5« til: »§ 74, stk. 4«.

14.

§ 74 b

ophæves.

15.

§ 77, stk. 1,

udgår: »og kan«.

16.

§ 77, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Skønner Arbejdstilsynet det i øvrigt nødvendigt for at afværge en

overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller

sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås ved effektive foranstalt-

ninger.«

17.

§ 77 a

ophæves.

UDKAST

18.

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter »herunder«: »oplysninger om den enkelte

virksomhed og om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2,

og de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgø-

relser.«, og

nr. 1

ophæves.

19.

§ 81 b

ændres »§ 74, stk. 5« til: »§ 74, stk. 4«.

20.

§ 82, stk. 1, nr. 3,

udgår: », § 77 a, stk. 1«.

21.

§ 82, stk. 6, 2. pkt.,

udgår: »eller § 77 a, stk. 1«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. februar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af

§ 1, nr. 1, 4, 5, 14, 15, 16, 17, 18, 20, og 21.

Stk. 3.

§§ 74 b og 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062

af 16. november 2021, og regler udstedt i medfør heraf, finder fortsat an-

vendelse for afgørelser truffet indtil det tidspunkt, som fastsættes efter stk.

2, i forhold til § 1, nr. 14 og nr. 17.

Stk. 4.

§ 82, stk. 1, nr. 3, og § 82, stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejdsmiljø, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, finder fortsat anvendelse

for afgørelser om kompetencepåbud truffet efter regler fastsat i medfør § 77

a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november

2021 indtil det tidspunkt, som fastsættes efter stk. 2, i forhold til § 1, nr. 17.

Stk. 5.

§ 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af

16. november 2021, og regler udstedt i medfør heraf, finder fortsat anven-

delse for afgørelser om bindende forhåndsbesked truffet på baggrund af an-

søgninger om bindende forhåndsbesked, der er modtaget af Arbejdstilsynet

inden den 1. februar 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal handle

straks

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afskaffelse af kompetencepåbud

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af autorisationsordningen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Autoriserede arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af arbejdsmiljøfor-

hold

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Afskaffelse af det gebyrbelagte skærpede tilsyn

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Afskaffelse af bindende forhåndsbesked

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Arbejdspladsvurdering

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Uddannelsessteders pligter og ansvar

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Modernisering af sprogbrugen i bestemmelsen om arbejdslederens plig-

ter

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

2.10. Ophævelse af reguleringsbestemmelse vedrørende gebyrer til Arbejds-

tilsynet

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en

fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-

keparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og

Nye Borgerlige, som forudsætter ændringer i lov om arbejdsmiljø. Enkelte

dele af den politiske aftale, som også forudsætter ændringer i lov om ar-

bejdsmiljø, vil blive udmøntet i et senere lovforslag.

Selvom vi i Danmark har en lang tradition for en stærk arbejdsmiljøindsats,

er der stadig ansatte, som kommer til skade, bliver nedslidte eller syge på

grund af arbejdet. Formålet med aftalen er derfor at fremtidssikre arbejds-

miljøindsatsen, sikre en stærk indsats mod social dumping, arbejdslivskri-

minalitet og illegal arbejdskraft og styrke indsatsen på udvalgte områder.

UDKAST

De foreslåede lovændringer vedrører den del af den politiske aftale, som

handler om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats. Heri indgår det som ét af

flere initiativer, at der skal ske en forenkling af Arbejdstilsynets reaktions-

typer og virkemidler.

Partierne bag den politiske aftale er i den forbindelse enige om, at det skal

være nemmere for virksomheder at forstå konsekvenserne af at overtræde

arbejdsmiljøreglerne, og hvad man som virksomhed skal gøre efter et tilsyn.

Samtidig skal Arbejdstilsynet fokusere tilsynsindsatsen på de virksomheder,

der overtræder reglerne. Derfor skal Arbejdstilsynets reaktionstyper og vir-

kemidler forenkles.

Følgende initiativer i den politiske aftale gennemføres ved ændringer i lov

om arbejdsmiljø i nærværende lovforslag:

−

Èn entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal handle

straks

Reaktionerne forbud, strakspåbud med betydelig fare og strakspåbud uden

betydelig fare betegnes fremover strakspåbud, så der bliver én entydig reak-

tion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal handle straks.

−

Afskaffelse af kompetencepåbud

Kompetencepåbud afskaffes for, at virksomhederne stilles frit til at beslutte,

hvordan et konstateret arbejdsmiljøproblem skal løses, herunder om de har

brug for at indhente ekstern sagkyndig bistand.

−

Afskaffelse af gebyrbelagt skærpet tilsyn

Virkemidlet gebyrbelagt skærpet tilsyn afskaffes som led i forenklingen af

Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler, da virkemidlet har vist sig

kun at have begrænset arbejdsmiljømæssig værdi.

−

Afskaffelse af ordningen med bindende forhåndsbesked

Ordning med bindende forhåndsbesked afskaffes, da den har vist sig kun at

have begrænset arbejdsmiljømæssig værdi.

UDKAST

Lovforslaget udmønter endvidere de anbefalinger fra det midlertidige

AMO-udvalg vedrørende arbejdspladsvurdering (APV), der kræver ændrin-

ger i arbejdsmiljøloven. Det midlertidige AMO-udvalg blev nedsat som

følge af den politiske aftale fra april 2019 om en ny og forbedret arbejds-

miljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v. mellem den da-

værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-

parti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti. Udvalget skulle drøfte potentialet for et forbedret

AMO-system, herunder om APV kan blive et mere aktivt redskab i arbejds-

miljøarbejdet. Drøftelserne skulle munde ud i anbefalinger til og eventuelle

konkrete forslag til justering af reglerne om samarbejde om sikkerhed og

sundhed.

Det midlertidige AMO-udvalg kom med sine anbefalinger i udvalgets af-

rapportering i marts 2022. Anbefalingerne blev derefter forelagt forligskred-

sen bag den politiske aftale fra april 2019, som bakkede op om anbefalin-

gerne. Med lovforslaget bliver APV et mere aktivt og handlingsorienteret

redskab, som vil understøtte virksomhedernes systematiske og strategiske

arbejdsmiljøarbejde.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en selvstændig

bestemmelse om uddannelsessteders pligter i forhold til elever, lærlinge og

studerende, når disse i forbindelse med undervisningen udfører praktiske

øvelser af arbejdsmæssig karakter. Der er tale om en præcisering af uddan-

nelsesstedernes gældende pligter og ansvar.

Endvidere indeholder lovforslaget et forslag om at modernisere sprogbrugen

i bestemmelsen om arbejdslederens pligter og et forslag om at ophæve en

gebyrbestemmelse om automatisk regulering med det generelle pris- og løn-

indeks.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal

handle straks

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

2062 af 16. november 2021, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om for-

UDKAST

hold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af lo-

ven, og herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en

frist.

Med en afgørelse efter § 77, stk. 1, fastslår Arbejdstilsynet, at der er konsta-

teret forhold, som udgør en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det

bliver i afgørelsen præciseret, på hvilke punkter lovgivningen ikke er over-

holdt.

Med hjemmel i § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet endvidere påbyde at bringe

de konstaterede forhold i orden. Arbejdstilsynet påbyder hermed modtage-

ren af afgørelsen en handlepligt, som modtageren af afgørelsen allerede

havde forud for Arbejdstilsynets afgivelse af påbuddet.

Bestemmelsen udgør således hjemmelsgrundlaget for de af Arbejdstilsynets

afgørelser, som i vejledninger, praksis m.m. betegnes som

”afgørelse

uden

handlepligt”,

”påbud

med frist” og

”strakspåbud”.

Arbejdstilsynet anvender sædvanligvis muligheden for at give

”strakspå-

bud”, dvs. et påbud om at bringe forholdene i orden straks, i tre situationer:

−

Hvis Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen, og der foreligger en betydelig fare for ansattes sikkerhed

og sundhed i en konkret situation, men hvor faren ikke er overhæn-

gende.

−

Hvis Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen, og formålet med afgørelsen forspildes, hvis der ikke

træffes foranstaltninger straks.

−

Hvis et påbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for

en kortere periode.

Rettidig klage over ”strakspåbud”, dvs. afgørelser om forhold efter § 77, stk.

1, som skal bringes i orden straks, har ikke opsættende virkning. Det følger

af § 81, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse om

”påbud

med frist” ved øvrige overtræ-

delser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor der er behov for at påbyde, at for-

holdene bringes i orden. Fristen for at bringe forholdene i orden fastsættes

ud fra en samlet vurdering af overtrædelsens karakter og løsningsmulighe-

der.

UDKAST

Rettidig klage over ”påbud med frist”, dvs. afgørelser om forhold efter § 77,

stk. 1, som skal bringes i orden inden en frist, har opsættende virkning. Det

følger af § 81, stk. 3, 1. pkt., i lov om arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet kan endvidere træffe

”afgørelser

uden handlepligt” i til-

fælde, hvor Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen, men hvor der ikke er noget at påbyde, fordi forholdene er

bragt i orden inden afgørelsestidspunktet. Med en afgørelse uden handle-

pligt fastslår Arbejdstilsynet således, at der er konstateret en overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen.

Det fremgår af § 77, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at når Arbejdstilsynet

skønner det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for

de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan Arbejdstilsynet på-

byde, at faren straks imødegås, herunder 1) at de tilstedeværende øjeblikke-

ligt fjerner sig fra farezonen, 2) at brugen af en maskine, en maskindel, en

beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet tek-

nisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller 3) at arbejde

i øvrigt standses.

Påbud afgivet med hjemmel i § 77, stk. 2, er ikke betinget af, at der er kon-

stateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvilket dog normalt

vil være tilfældet. Det afgørende for anvendelsen af § 77, stk. 2, er, at der

foreligger en overhængende, betydelig fare for de ansatte eller andre, som

det er nødvendigt at afværge, uanset om der er tale om en overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen.

Bestemmelsen udgør hjemmelsgrundlaget for de af Arbejdstilsynets afgø-

relser, som i vejledninger m.m. betegnes

som ”forbud”.

Rettidig klage over ”forbud”, dvs. påbud afgivet med hjemmel i § 77, stk.

2, har i medfør af § 81, stk. 3, 2. pkt., i lov om arbejdsmiljø, ikke opsættende

virkning.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det indgår som et initiativ i den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en

fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, at det

skal være nemmere for virksomheder at forstå konsekvenserne af at over-

træde arbejdsmiljøreglerne, og hvad man som virksomhed skal gøre efter et

tilsyn.

UDKAST

Det fremgår af aftalen, at Arbejdstilsynets reaktionstyper skal forenkles,

herunder at reaktionerne

”forbud”, ”strakspåbud

med betydelig fare” og

”strakspåbud

uden betydelig fare” fremover betegnes som

”strakspåbud”,

så

der bliver én entydig reaktion ved overtrædelser, hvor virksomheder skal

handle straks. Herudover ændrer reaktionen

”afgørelse

uden handlepligt”

navn til

”påtale”.

Det fremgår ligeledes af aftalen, at forenklingen af reaktionstyper ikke vil

medføre et lavere beskyttelsesniveau, og at virksomheder fortsat har pligt til

at bringe forholdene i orden.

2.1.3. Den foreslåede ordning

For at skabe den ønskede forenkling er det nødvendigt at ændre formulerin-

gen af § 77, stk. 1 og 2, så de reaktionstyper, der i dag betegnes som

”straks-

påbud” og

”forbud”,

og som fremover skal betegnes som

”strakspåbud”,

alle

hjemles i § 77, stk. 1.

Den foreslåede ændring af § 77, stk. 1, betyder, at hjemlen for de af Ar-

bejdstilsynets afgørelser, der er begrundet i konstaterede overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, bliver samlet i én bestemmelse.

Det gælder også påbud om straks at bringe forholdene i orden ved fx at

standse arbejdet eller brugen af en bestemt maskine, når Arbejdstilsynet har

konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og det skønnes

nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes

eller andres sikkerhed eller sundhed.

Som hidtil vil de af Arbejdstilsynets afgørelser, som alene fastslår en over-

trædelse af arbejdsmiljølovningen uden at påbyde en handlepligt, fx fordi

forholdene er lovliggjort inden afgørelsestidspunktet, også være omfattet af

§ 77, stk. 1.

Den foreslåede nyaffattelse af § 77, stk. 2, vil medføre, at bestemmelsen

fremover udelukkende udgør hjemlen for de af Arbejdstilsynets afgørelser,

som kan bringes i anvendelse, i tilfælde, hvor der ikke er konstateret en

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, men hvor det skønnes nødven-

digt at påbyde, at en overhængende betydelig fare for de ansattes og/eller

andres sikkerhed eller sundhed straks imødegås ved effektive foranstaltnin-

ger.

§ 77, stk. 3 og 4, foreslås videreført uændret.

UDKAST

2.2. Afskaffelse af kompetencepåbud

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 77 a, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet kan påbyde,

at modtageren af et påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejds-

miljølovgivningen skal anvende den nødvendige sagkundskab ved enten at

opbygge og anvende egne kompetencer eller ved at indhente bistand fra en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Det fremgår endvidere af be-

stemmelsens stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om påbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor,

herunder eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompeten-

cer.

§ 77 a blev indført ved lov nr. 425 af 9. juni 2004, der gennemførte arbejds-

miljøreformen ”Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder”.

Med indførslen af § 77 a blev det muligt for Arbejdstilsynet at afgive råd-

givningspåbud. Ved lov nr. 1554 af 27. december 2019, der gennemførte

aftale om ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet fra april 2019, blev § 77 a ændret, så det blev muligt for virk-

somhederne at opbygge og anvende egne kompetencer (kompetencepåbud).

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 77 a, stk. 2, er udmøntet ved bekendtgø-

relse nr. 354 af 5. marts 2021 om kompetencepåbud, som trådte i kraft den

1. april 2021.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at kompetencepåbud gives i tre situationer.

Når

der til en virksomhed gives et påbud, der vedrører et eller flere kom-

plekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer,

når

der til en virksomhed gi-

ves fem eller flere afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen

(”mangepåbud”),

eller når

der til en virksomhed gives undersøgelsespåbud

efter lovens § 21 om undersøgelse af forhold i det psykiske arbejdsmiljø

eller undersøgelse af muligheden for substitution af visse stoffer og materi-

aler. Et kompetencepåbud er dermed et påbud, der lægges oven på andre

udvalgte påbud ved at stille krav om, at virksomheden skal efterkomme på-

buddet ved enten at opbygge og anvende egne kompetencer eller benytte en

ekstern autoriseret rådgiver.

UDKAST

Formålet med kompetencepåbud er at sikre, at arbejdsgiver og bygherre bli-

ver i stand til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer og styrke arbejds-

miljøarbejdet.

Et kompetencepåbud kan opfyldes på tre forskellige måder;

enten ved

at op-

bygge og anvende egne kompetencer i virksomheden,

ved

at anvende en

intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver

eller ved

at anvende en ekstern auto-

riseret arbejdsmiljørådgiver. Det vil i første omgang være op til modtageren

af kompetencepåbuddet at tage stilling til, om den nødvendige sagkundskab

ønskes tilvejebragt ved at opbygge og anvende egne interne kompetencer i

virksomheden, eller ved at indhente bistand fra en intern eller ekstern auto-

riseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsgiver skal altid anvende en ekstern rådgivningsvirksomhed, når Ar-

bejdstilsynet giver påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø for

at afdække, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø, jf. § 21, stk. 1,

i lov om arbejdsmiljø.

Modtageren af kompetencepåbuddet skal over for Arbejdstilsynet redegøre

for, hvilken form for sagkundskab der ønskes anvendt. Hvis virksomheden

ønsker at anvende egne interne kompetencer, skal virksomheden enten godt-

gøre, at det sker ved at indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljø-

rådgiver eller godtgøre, hvordan disse kompetencer vil blive tilvejebragt.

Arbejdstilsynet tager herefter stilling til, hvilken form for sagkundskab, der

kan accepteres.

Arbejdstilsynet offentliggør navnene på de virksomheder, der har modtaget

et kompetencepåbud, på sin hjemmeside i forbindelse med smiley-visnin-

gen, jf. § 78 a, stk. 1.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats

og indsats mod social dumping fra marts 2023, at Arbejdstilsynets reaktio-

ner og virkemidler skal forenkles, og at bl.a. kompetencepåbud skal afskaf-

fes.

Kompetencepåbuddet i sin nuværende form blev indført i april 2021, og si-

den da har Arbejdstilsynet afgivet ca. 700 kompetencepåbud, heraf knap

halvdelen i form af et mangepåbud.

UDKAST

Virksomhederne er i forvejen

–

uafhængigt af kompetencepåbud

–

til enhver

tid forpligtet til at sikre, at påbud efterkommes, og til at indhente ekstern

sagkyndig bistand, hvis det er nødvendigt for at sikre, at arbejdsmiljøet er

fuldt forsvarligt, jf. § 12 i lov om arbejdsmiljø.

Det vil være en forenkling for virksomhederne, hvis de stilles frit til at be-

slutte, hvordan et konstateret arbejdsmiljøproblem skal løses, herunder om

virksomheden har brug for at indhente ekstern sagkyndig bistand. Arbejds-

tilsynet vil fortsat følge op på, om Arbejdstilsynets påbud efterkommes og

problemerne løses.

Derfor er det aftalt, at kompetencepåbud afskaffes.

Arbejdstilsynet vil fortsat autorisere arbejdsmiljørådgivere, så virksomhe-

derne har adgang til kompetent rådgivning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 77 a om kompetencepåbud ophæves.

I medfør af arbejdsmiljølovens § 12 vil virksomhederne fortsat være for-

pligtede til at indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at

ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt, såfremt virksomheden

ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds-

og sundhedsarbejdet i virksomheden.

Med den foreslåede ændring af arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 5, vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte nærmere regler

om, at virksomhederne skal anvende autoriserede arbejdsmiljørådgivere i

forbindelse med undersøgelser, prøver og besigtigelser, der skal foretages

efter § 21, stk. 1, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarlige. Der henvises til pkt. 2.4 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

2.3 Ændring af autorisationsordningen

2. 3. 1. Gældende ret

Det fremgår af § 13 c, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesmini-

steren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder

om pligt til at anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet

påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1.

UDKAST

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 425 af 9. juni 2004 om ændring af

arbejdsmiljø sammen med en ændring af § 12 om arbejdsgiverens pligt til

at indhente ekstern sagkyndig bistand for at sikre et fuldt forsvarligt arbejds-

miljø for de ansatte og § 77 a om rådgivningspåbud. Bestemmelsen er senest

blevet ændret ved lov nr. 1554 af 27. december 2019 om ændring af lov om

arbejdsmiljø som en konsekvens af, at reglerne om rådgivningspåbud blev

ændret til i stedet at omhandle kompetencepåbud.

Formålet med autorisationsordningen er at sikre arbejdsmiljørådgivning af

høj kvalitet, som bl.a. virksomheder, der har modtaget et rådgivnings- eller

kompetencepåbud i henhold til § 77 a, har pligt til at gøre brug af.

Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 622 af 8. april 2021 om au-

torisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.

2. 3. 2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Som en konsekvens af, at § 77 a ophæves, foreslås § 13 c ændret således, at

ordningen med autorisation af arbejdsmiljørådgivere ikke længere vil være

forbundet med kompetencepåbud.

Beskæftigelsesministeriet finder, at det er relevant at opretholde en autori-

sationsordning for fortsat at sikre, at virksomheder, der har behov for bistand

i deres arbejdsmiljøarbejde, nemt kan søge kompetent rådgivning.

Samtidig vil opretholdelsen af en autorisationsordning bidrage til, at den

EU-retlige forpligtelse, der følger af Rådets direktiv 89/391/ØEF af 12. juni

1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet), fortsat er opfyldt.

Det gælder således efter Rammedirektivets artikel 7, at virksomheder skal

opsøge kompetent sagkundskab uden for virksomheden, hvis personalet

ikke selv er tiltrækkelig kompetent med henblik på tilrettelæggelsen af ak-

tiviteter til beskyttelse og forebyggelse (artikel 7, stk. 3), at de eksterne per-

soner eller serviceorganer, som arbejdsgiveren kan henvende sig til, skal

have tilstrækkelige kvalifikationer og råde over de nødvendige personlige

og faglige midler til at kunne påtage sig de pågældende aktiviteter (artikel

7, stk. 5) og at medlemsstaterne definerer de tilstrækkelige færdigheder og

kvalifikationer, der er omhandlet i stk. 5 (artikel 7, stk. 8).

2. 3. 3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at § 13 c ændres således, at det sidste led af bestemmelsen om

fastsættelse af regler om pligt til at anvende den nødvendige sagkundskab,

når Arbejdstilsynet påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1, udgår. Herefter vil bestem-

melsen bemyndige beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om auto-

risation af arbejdsmiljørådgivere.

Med den foreslåede ændring af § 13 c vil ordningen med autorisation af

arbejdsmiljørådgivere bestå, men ordningen vil ikke længere have til formål

at være et redskab til opfyldelse af kompetencepåbud, idet denne type påbud

ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Dog bevares muligheden for, at Ar-

bejdstilsynet kan udstede undersøgelsespåbud i sager om psykisk arbejds-

miljø efter arbejdsmiljølovens § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og i disse

tilfælde vil arbejdsgiveren skulle søge rådgivning hos en autoriseret arbejds-

miljørådgiver.

Formålet med autorisationsordningen vil fremadrettet primært være at un-

derstøtte de arbejdsgivere, der ønsker arbejdsmiljøfaglig sparring eller som

har behov for at indhente ekstern bistand for at sikre et forsvarligt arbejds-

miljø, eksempelvis i situationer omfattet af § 12 i lov om arbejdsmiljø. Ved

at have en autorisationsordning sikres det, at virksomhederne nemt kan iden-

tificere arbejdsmiljørådgivere, der vil kunne levere rådgivning af en høj kva-

litet.

Med den foreslåede ordning vil alle kvalificerede rådgivere som hidtil have

mulighed for at blive autoriserede. Det vil fortsat være Arbejdstilsynet, der

efter ansøgning autoriserer arbejdsmiljørådgivere inden for et, flere eller alle

arbejdsmiljøfaglige områder. Arbejdstilsynet vil i den forbindelse påse, at

nærmere fastsatte krav til uddannelsesniveau og krav til viden om og erfa-

ring med arbejdsmiljørådgivning er opfyldt. Hvis betingelserne for at opnå

autorisation på et senere tidspunkt ikke længere er opfyldt, vil autorisationen

kunne tilbagekaldes.

Den foreslåede ordning forudsætter en efterfølgende konsekvensændring

af bekendtgørelsen om autorisation af rådgivningsvirksomheder på autori-

sationsområdet.

2.4 Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af ar-

bejdsmiljøforhold

2.4.1. Gældende ret

UDKAST

Det fremgår af § 21 i lov om arbejdsmiljø, at når Arbejdstilsynet forlanger

det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren

lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt

sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen

gennemføres straks eller inden for en frist. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår

det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at under-

søgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal ske ved

anvendelse af den nødvendige sagkundskab.

§ 21 blev indført ved lov nr. 681 af 23. december 1975. Bestemmelsen er

senest ændret ved lov nr. 1554 af 27. december 2019, der gennemførte Af-

tale om ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejds-

markedet fra april 2019. Aftalen betød bl.a., at der skete en justering af råd-

givningspåbud, som blev til kompetencepåbud, jf. § 77 a.

Det følger af § 21, at arbejdsgiveren har pligt til at lade undersøgelser fore-

tage på eget initiativ på områder, hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæs-

sige forhold gør det påkrævet. Undersøgelsespligten gælder planlægningen,

tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet.

Derudover kan Arbejdstilsynet kræve undersøgelser foretaget både i tilfælde

af konkret mistanke vedrørende forholdene i en virksomhed og som led i en

mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i en branche

eller lignende.

Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af arbejdsgiveren. Undersø-

gelser i tilfælde af konkret mistanke har særligt været benyttet inden for om-

råderne indeklima, støj og psykisk arbejdsmiljø.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse nr.

354 af 5. marts 2021 om kompetencepåbud, som trådte i kraft den 1. april

2021.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Arbejdstilsynet bl.a. giver kompetence-

påbud, når Arbejdstilsynet samtidigt giver en eller flere afgørelser om påbud

om undersøgelse af det psykiske eller kemiske arbejdsmiljø.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen, at arbejdsgiver skal anvende en

ekstern rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at yde arbejdsmiljøråd-

givning, når Arbejdstilsynet giver påbud om undersøgelse af det psykiske

UDKAST

arbejdsmiljø for at afdække, om der er problemer i det psykiske arbejds-

miljø.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at arbejdsgiver skal gøre brug af

den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet giver påbud om undersø-

gelse af muligheden for substitution af visse stoffer og materialer. Arbejds-

giver kan opfylde et kompetencepåbud om undersøgelse af det kemiske ar-

bejdsmiljø enten ved at opbygge og anvende egne kompetencer i virksom-

heden, ved at anvende en intern rådgivningsvirksomhed eller ved at anvende

en ekstern rådgivningsvirksomhed.

Det følger af lovbemærkningerne til § 21, stk. 2, jf. Folketingstidende

2006-07, tillæg A, side 3018, at de almindelige regler om brug af autorise-

rede arbejdsmiljørådgivere finder anvendelse, jf. § 77 a.

Der er i bekendtgørelse om kompetencepåbud bl.a. fastsat regler om de

nærmere vilkår for brugen af autoriserede arbejdsmiljørådgivere i forbin-

delse med kompetencepåbud, herunder kompetencepåbud, der er afgivet

fordi Arbejdstilsynet samtidigt har givet en eller flere afgørelser om påbud

om undersøgelse af forhold i det psykiske eller kemiske arbejdsmiljø.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats

og indsats mod social dumping fra marts 2023, at Arbejdstilsynets reaktio-

ner og virkemidler skal forenkles, og at det bl.a. betyder, at kompetencepå-

bud skal afskaffes.

Ved indførelsen af kompetencepåbud i forbindelse med implementering af

den politiske aftale fra 2019 blev ordlyden af dagældende § 21, stk. 2, æn-

dret fra »skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver« til: »skal ske

ved anvendelse af den nødvendige sagkundskab«, hvilket var en konsekvens

af, at det med kompetencepåbuddet blev muligt for modtageren af et under-

søgelsespåbud at anvende den nødvendige sagkundskab ved at opbygge og

anvende egne kompetencer, foruden muligheden for at indhente bistand fra

en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Med afskaffelsen af kompetencepåbud afskaffes også muligheden for i for-

bindelse med et undersøgelsespåbud at anvende den nødvendige sagkund-

skab ved at opbygge eller anvende egne kompetencer i de tilfælde, hvor Ar-

UDKAST

bejdstilsynet vurderer, at arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødven-

dige sagkundskab. Der er derfor behov for at ændre bemyndigelsesbestem-

melsen i § 21, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede ophævelse af arbejdsmiljølovens § 77 a vil medføre, at Ar-

bejdstilsynet fremadrettet ikke vil kunne afgive kompetencepåbud efter reg-

ler fastsat med hjemmel i bestemmelsens stk. 2. Det er dog Beskæftigelses-

ministeriets vurdering, at det fortsat skal være muligt at fastsætte regler om,

at Arbejdstilsynet i forbindelse med påbud efter § 21 om undersøgelse af

forhold i det psykiske arbejdsmiljø skal kunne stille krav om, at undersøgel-

sen skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Det skyldes, at der

potentielt kan være tale om belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, der

umiddelbart kan være vanskelige at konstatere eller konkretisere nærmere.

Kvalificerede og mere grundige undersøgelser vil her være nødvendige.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 21, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø ændres, så det præciseres,

at det fortsat vil være muligt at fastsætte regler om, at undersøgelser m.v.,

der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i §

21, stk. 2, 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om brugen af autoriserede arbejdsmiljørådgivere i forbindelse med

påbud om, at undersøgelser m.v. skal foretages af autoriserede arbejdsmil-

jørådgivere.

Bemyndigelsen i § 21, stk. 2, 1. pkt., til at fastsætte regler om, at påbudte

undersøgelser skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, tænkes

på nuværende tidspunkt alene anvendt til at fastsætte regler vedrørende det

psykiske arbejdsmiljø. Der vil således kunne fastsættes regler om, at under-

søgelser, som Arbejdstilsynet kræver udført vedrørende forhold i det psyki-

ske arbejdsmiljø, skal foretages af en ekstern autoriseret rådgiver.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at Arbejdstilsynet i særlige

tilfælde kan gøre undtagelse fra bestemmelser om, at der skal anvendes en

ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver, eksempelvis i tilfælde, hvor under-

søgelsen ikke kan gennemføres inden for en passende tidshorisont, fordi

brugen af en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver vil kræve langvarige

sikkerhedsgodkendelser eller lignende.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 21, stk. 2, 2. pkt., vil betyde,

at der i en bekendtgørelse bl.a. kan fastsættes regler om de nærmere krav til

virksomheden og den autoriserede arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med

undersøgelser m.v. af, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundheds-

mæssigt forsvarlige, og de nærmere vilkår herfor.

Forslaget om at ændre bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den fore-

slåede ophævelse af § 77 a om kompetencepåbud. Der er således i vid ud-

strækning tale om en videreførelse af den bemyndigelse, som beskæftigel-

sesministeren i dag har i § 77 a, men som pga. afskaffelsen af kompetence-

påbud fremadrettet alene skal finde anvendelse i forhold til påbud om un-

dersøgelser efter § 21.

2.5. Afskaffelse af det gebyrbelagte skærpede tilsyn

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 74 b, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopga-

ven efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal gennemføre skærpet tilsyn, når Arbejdstil-

synet over for samme virksomhed forinden har truffet afgørelse om forhold,

der skal imødegås straks for at afværge en overhængende betydelig fare for

de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2 (forbud).

Det fremgår desuden af bestemmelsen, at beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte regler om opkrævning og betaling af et gebyr fra virksomhederne til

dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skærpede tilsyn. Gebyr,

der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned

fra forfaldsdatoen.

§ 74 b blev indført ved lov nr. 1554 af 27. december 2019, der gennemførte

Aftale om ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på ar-

bejdsmarkedet fra april 2019.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 74 b, stk. 1 og 2, er udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 1085 af 24. juni 2020 om skærpet tilsyn og opkrævning af gebyr,

som trådte i kraft den 1. september 2020.

I bekendtgørelsen er det fastsat, at virksomhederne kommer under et skær-

pet tilsyn, hvis de har fået et forbud. Arbejdstilsynet træffer afgørelser om

UDKAST

forbud, hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende og betydelig

fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed.

Det skærpede tilsyn skal gennemføres på samme arbejdssted, hvor forbud-

det blev afgivet. Det skærpede tilsyn skal gennemføres inden én måned efter

datoen for det afgivne forbud på midlertidige eller skiftende arbejdssteder.

På faste arbejdssteder, hvor arbejdsforholdene forbliver de samme over læn-

gere tid, skal det skærpede tilsyn gennemføres senest tre måneder efter da-

toen for det afgivne forbud.

Formålet med det skærpede tilsyn er for det første at kontrollere, om virk-

somheden har efterkommet forbuddet, der udløste det skærpede tilsyn.

For det andet har det skærpede tilsyn til formål at kontrollere, om virksom-

heden arbejder forsvarligt på arbejdsstedet, hvilket indebærer en bred gen-

nemgang af virksomhedens arbejdsmiljø på arbejdsstedet.

Endelig har det skærpede tilsyn til formål, at der indledes dialog med ansatte

og arbejdsledere om, hvordan virksomheden kan forebygge væsentlige sik-

kerheds- og sundhedsmæssige risici i forhold til det arbejde, som virksom-

heden udfører på arbejdsstedet.

Det skærpede tilsyn udløses af forbud afgivet på alle former for tilsyn, som

Arbejdstilsynet gennemfører. Det skærpede tilsyn gennemføres i alle til-

fælde, hvor det er muligt. Hvis virksomheden er ophørt med arbejdet på ar-

bejdsstedet, kan Arbejdstilsynet ikke gennemføre det skærpede tilsyn.

Gebyret, der er fastsat med hjemmel i § 74 b, stk. 2, er fastsat således, at der

opnås fuld dækning for de gennemsnitlige omkostninger, der er forbundet

med et skærpet tilsyn. Arbejdstilsynet vurderer mindst en gang om året, om

gebyrsatsen skal justeres for at skabe balance, jf. Finansministeriets Budget-

vejledning. Gebyret udgør for nuværende 10.000 kr.

Arbejdstilsynet offentliggør navnene på de virksomheder, der er under skær-

pet tilsyn, på sin hjemmeside i forbindelse med smiley-visningen, jf. § 78 a,

stk. 1.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

[Det fremgår af den politiske aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats

og indsats mod socialdumping fra marts 2023, at det skal være nemmere for

UDKAST

virksomheder at forstå konsekvenserne af at overtræde arbejdsmiljøreg-

lerne, og hvad man som virksomhed skal gøre efter et tilsyn.

Samtidig skal Arbejdstilsynet fokusere tilsynsindsatsen på de virksomheder,

der overtræder reglerne. Derfor skal Arbejdstilsynets reaktionstyper og vir-

kemidler forenkles, og der skal som en følge heraf bl.a. tages stilling til, om

gebyrbelagt skærpet tilsyn skal udgå som virkemiddel.

Erfaringerne siden 1. september 2020, hvor ordningen trådte i kraft, har vist,

at gebyrbelagt skærpet tilsyn ikke er et effektivt redskab i arbejdsmiljøind-

satsen.

Det skyldes bl.a., at ordningen indebærer mange forgæves besøg og dermed

spildte ressourcer i tilsynssystemet, og at der i vid udstrækning er sammen-

fald mellem virksomheder, der modtager skærpet tilsyn og helhedsorienteret

tilsyn, hvor der i begge tilfælde er fokus på dialog efter en reaktion.

Derudover vurderes det at være ufleksibelt og arbejdsmiljøfagligt uhensigts-

mæssigt, at det kontroltilsyn, der indgår i skærpet tilsyn, skal gennemføres

som en automatisk følge af et forbud, uden at det er vurderet, om det vil

have værdi i det konkrete tilfælde.

Endelig bidrager gebyrbelagt skærpet tilsyn til en unødig kompleksitet for

virksomhederne og modvirker ambitionerne om forenkling af Arbejdstilsy-

nets reaktioner og virkemidler.

En ophævelse af bestemmelsen om gebyrbelagt skærpet tilsyn vil bidrage til

en forenkling af arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets virkemidler.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 74 b til,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførsel af skær-

pet tilsyn og opkrævning af gebyr herfor, ophæves.

Den foreslåede ophævelse af arbejdsmiljølovens § 74 b vil medføre, at Ar-

bejdstilsynet ikke vil kunne opkræve gebyr for et skærpet tilsyn.

Arbejdstilsynet vil fortsat have hjemmel til at foretage kontroltilsyn efter

arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, fx for at følge op på afgørelser om

UDKAST

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, da bestemmelsen er af generel

karakter og åbner mulighed for, at tilsynet kan antage forskellige former.

Afskaffelsen af gebyrbelagt skærpet tilsyn vil desuden betyde, at der skal

foretages mindre konsekvensændringer i bestemmelser, der henviser til ar-

bejdsmiljølovens § 74 b, herunder i lovens § 78 a, stk. 1.

2.6. Afskaffelse af bindende forhåndsbesked

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan

meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og

rådgivere vedrørende udførelsen af planlagt, konkret arbejde, inden dette

påbegyndes. Bemyndigelsesbestemmelsen blev indført med lov nr. 425 af

9. juni 2004, der implementerede arbejdsmiljøreformen ”Et godt arbejds-

miljø for

medarbejder og virksomheder mv.” fra 2004.

Bemyndigelsen i § 74, stk. 4, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1992 af 9.

december 2020 om bindende forhåndsbesked, som trådte i kraft 1. januar

2021. Bekendtgørelsen ophævede den tidligere bekendtgørelse nr. 1286 af

den 14. december 2004 om bindende forhåndsbesked.

Det fremgår af lovbemærkningerne til § 74, stk. 4, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, spalte 7675-7676, at ordningen har til formål at sikre et

sikkert og sundt arbejdsmiljø samtidig med, at virksomhederne kan spare

ressourcer ved på forhånd at få afklaret eventuelle sikkerheds- og sundheds-

mæssige risikomomenter og derved får mulighed for foretage holdbare ar-

bejdsmiljøinvesteringer.

En bindende forhåndsbesked er en afgørelse, som Arbejdstilsynet træffer

om udførelsen af et konkret, planlagt arbejde, der endnu ikke er påbegyndt.

Har en virksomhed fået bindende forhåndsbesked om, at et konkret arbejde

opfylder arbejdsmiljølovgivningens krav, kan Arbejdstilsynet ikke stille ef-

terfølgende yderligere krav til det udførte arbejde, hvis forholdene er uæn-

drede. Virksomheden kan frit vælge, om den ønsker at følge den bindende

forhåndsbesked, dog under forudsætning af, at arbejdet udføres inden for

lovgivningens rammer.

UDKAST

Det er i bemærkningerne til lovforslaget forudsat, at områderne for bindende

forhåndsbesked er afgrænset, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, spalte

7692. Områderne for bindende forhåndsbesked skal egne sig til skriftlig di-

alog mellem den, der ønsker bindende forhåndsbesked og Arbejdstilsynet,

idet Arbejdstilsynet udelukkende træffer afgørelse på baggrund af skriftligt

materiale indsendt af virksomheden. EU-retten begrænser endvidere mulig-

hederne for en ordning om bindende forhåndsbesked på visse områder. Om-

råderne for bindende forhåndsbesked er fastlagt i bekendtgørelsen.

En bindende forhåndsbesked vil automatisk bortfalde, hvis der sker ændrin-

ger i de forudsætninger, der har været afgørende for de forhold, som ligger

til grund for Arbejdstilsynets afgørelse om bindende forhåndsbesked, her-

under hvis lovgivningen eller EU-retten ændres, hvis administrativ praksis

bliver ændret ved domstolene, herunder EU-domstolen, eller ved Arbejds-

miljøklagenævnet, eller hvis ny viden på et konkret område resultater i, at

et konkret arbejde vil være i strid med arbejdsmiljølovgivningen, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, spalte 7676.

Ordningen om bindende forhåndsbesked er frivillig og er finansieret ved

gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger. Det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslaget, at gebyret skal opgøres på baggrund af Ar-

bejdstilsynets samlede tidsforbrug ved visitation og evt. yderligere sagsbe-

handling, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, spalte 7678.

Arbejdstilsynets afgørelser om bindende forhåndsbesked kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra 30. marts 2023 om en fremtidssikret

arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping, at ordningen med bin-

dende forhåndsbesked skal afskaffes, da ordningen har begrænset arbejds-

miljømæssig værdi.

Ordningen om bindende forhåndsbesked anvendes i yderst begrænset om-

fang i praksis. I perioden 2019-2022 har Arbejdstilsynet således kun mod-

taget seks ansøgninger. Derudover er det typisk større virksomheder, der i

forvejen har en arbejdsmiljørådgiver tilknyttet, som benytter sig af ordnin-

gen.

UDKAST

Virksomhedernes begrænsede anvendelse af ordningen står ikke mål med

de ressourcer, som Arbejdstilsynet anvender på at opretholde ordningen,

selvom denne er gebyrfinansieret. Ordningen for bindende forhåndsbesked

har derfor en begrænset arbejdsmiljømæssig værdi, og det vurderes på den

baggrund at være hensigtsmæssigt at ophæve bestemmelsen.

Det følger af arbejdsmiljølovens § 12, at virksomheder kan og skal indhente

ekstern sagkyndig bistand, i det omfang de ikke selv råder over nødvendig

sagkundskab til at varetage arbejdsmiljøarbejdet, og virksomhederne vil

fortsat have mulighed for at efterspørge Arbejdstilsynet om vejledning. Der

vurderes derfor ikke at være betænkeligheder ved at ophæve reglen.

En ophævelse af bestemmelsen om bindende forhåndsbesked vil bidrage til

en forenkling af arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets virkemidler.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, hvorefter beskæf-

tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet mod

et gebyr kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt pro-

jekterende og rådgivere forud for udførelsen af planlagt, konkret arbejde.

Den foreslåede ophævelse af § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø vil medføre,

at virksomheder ikke længere vil kunne anmode Arbejdstilsynet om bin-

dende forhåndsbesked mod et gebyr forud for arbejdsmiljøinvesteringer på

udvalgte områder.

De bindende forhåndsbeskeder, der er udstedt før 31. december 2023, vil

fortsat være gældende. Arbejdstilsynet er således fortsat afskåret fra at stille

yderligere krav om det konkrete arbejde, som forhåndsbeskeden vedrører.

Virksomhederne vil forsat være forpligtede til at indhente ekstern sagkyndig

bistand, hvis virksomheden ikke selv råder over den nødvendige sagkund-

skab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden. Virk-

somhederne vil endvidere fortsat kunne efterspørge vejledning hos Arbejds-

tilsynet.

2.7. Arbejdspladsvurdering

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 15 a, i lov om arbejdsmiljø, at arbejdsgiveren

skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) af

UDKAST

arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og ar-

bejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organise-

ring.

Kravet om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en APV, er

en implementering af Rådets direktiv 89/391/ØEF af 12. juni 1989 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed

og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet). Direktivet pålægger arbejds-

giveren en række generelle forpligtelser, herunder at have en vurdering af

risici for sikkerheden og sundheden under arbejdet til sin rådighed samt at

fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes. Begge dele skal

være i form af dokumenter, dvs. at der er et skriftlighedskrav.

I Danmark er kravene således implementeret i reglerne om APV. Reglerne

om APV beskriver også, at APV’en skal

omfatte en stillingtagen til virk-

somhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, og at dette skal ske

under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmil-

jølovgivningen. Kravet om at iagttage forebyggelsesprincipperne imple-

menterer arbejdsgivers pligt til at iagttage de generelle forebyggelsesprin-

cipper, som angivet i Rammedirektivet.

APV’en skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhe-

dens ledelse,

de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med APV’en.

En APV skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder

og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og

sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

En APV skal indeholde følgende elementer: Identifikation og kortlægning

af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, beskrivelse og vurdering af virksom-

hedens arbejdsmiljøproblemer, prioritering og opstilling af en handlingsplan

til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer samt retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i

planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen

på arbejdspladsvurderingen.

Beskæftigelsesministeren er efter § 15 a, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler om arbejdsgiverens pligter i forbindelse med udarbejdelse

af APV. Desuden er ministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler

UDKAST

om arbejdsgiverens pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de

ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt op-

følgning på APV. Bemyndigelsen er udmøntet i en række bekendtgørelser,

herunder bl.a. bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets ud-

førelse og bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse

med eksplosiv atmosfære. I bekendtgørelse om arbejdets udførelse anven-

des bemyndigelsen bl.a. til at fastsætte nærmere regler om, under hvilke

hensyn APV skal udarbejdes. I bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med

eksplosiv atmosfære anvendes bemyndigelsen bl.a. til at fastsætte nærmere

regler om de særlige elementer, der skal indgå i en ATEX-APV, og om sær-

lige krav til ajourføring af ATEX-APV.

I forhold til Arbejdstilsynets tilsynspraksis vedrørende APV fremgår det af

bemærkningerne til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

fremsat den 29. november 2006, at

”Formålet

med forslaget er at tydeliggøre

og præcisere, at APV i sin helhed, jf. lovens krav i § 15 a, stk. 1-3, er et

selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige

tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77.”,

jf. Folketingstidende 2006/2007,

tillæg A, spalte 3028. Arbejdstilsynet har således i dag hjemmel til at hånd-

hæve alle dele af bestemmelsen om APV, herunder de enkelte indholdsmæs-

sige elementer.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det midlertidige AMO-udvalg

skulle bl.a. drøfte, om APV’en kunne blive

et mere aktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet. AMO-udvalget anbefalede i

den forbindelse, at det bliver tydeliggjort i reglerne, at

APV’en er en proces,

der skal gennemføres.

Det midlertidige AMO-udvalg fandt også, at man med fordel kan styrke fo-

kus på APV’ens handlingsplan, der skal understøtte det faktiske forebyg-

gende arbejde i virksomhederne, samt at man kan styrke fokus på opfølg-

ningen på de igangsatte handlinger. Ifølge udvalget kan dette styrke APV’en

som et aktivt og handlingsorienteret redskab, der kan understøtte virksom-

hedernes systematiske arbejdsmiljøarbejde, således at arbejdsmiljøproble-

mer forebygges og løses, hvis de opstår.

Ligeledes anbefalede det midlertidige AMO-udvalg, at det tydeliggøres i

reglerne, at der i APV’en skal indgå en risikovurdering af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, ligesom det tydeligt skal fremgå, hvilke dele af

APV’en der skal dokumenteres

skriftligt.

UDKAST

Beskæftigelsesministeriet er enig i det midlertidige AMO-udvalgs anbefa-

linger og finder det hensigtsmæssigt at implementere dem. Særligt findes

det hensigtsmæssigt at sætte fokus på, at APV’en er en dynamisk proces, og

at APV-arbejdet skal have fokus på handling.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 15 a, stk. 1-3, om APV, nyaffattes. Der er ikke med

forslaget tilsigtet ændringer i retstilstanden. Således indføres der ikke med

forslaget nye krav til arbejdsgiveren eller

til arbejdet med APV’en,

og kravet

om skriftlighed er fastholdt.

Formålet med nyaffattelsen er overordnet at gøre APV-arbejdet lettere for

virksomhederne at forstå, således at virksomhederne i højere grad vil bruge

APV’en som et aktivt redskab, og således

at virksomhedernes systematiske

arbejdsmiljøarbejde fremmes.

Med forslaget

styrkes fokus på, at APV’en er en

dynamisk proces, som in-

volverer et skriftligt element. I dag er det ikke alle virksomheder, der arbej-

der med APV’en som det dynamiske værktøj, det er tiltænkt at være. Nogle

virksomheder udarbejder kun APV’en hvert 3. år uden hensyntagen til de

løbende ændringer, der sker i virksomheden, og som kan have betydning for

arbejdsmiljøet, og nogle virksomheder har primært fokus på at kortlægge

arbejdsmiljøet og i mindre grad fokus på at igangsætte og følge op på hand-

linger, der kan forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer.

Formålet med forslaget er at påvirke virksomhedernes tænkning omkring

APV-arbejdet, således at der gennemføres APV, når der sker ændringer i

arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne med videre, som kan have

betydning for virksomhedens arbejdsmiljø. Det kan fx være, at de ansatte

skal til at arbejde med borgere med andre behov end hidtil, at der indkøbes

en ny type maskine, eller at der sker en omstrukturering i virksomheden.

Der skal således løbende foretages afdækning og risikovurdering af virk-

somhedens arbejdsprocesser mv. for at forebygge og håndtere eventuelle

arbejdsmiljøproblemer. Som hidtil indtræder arbejdsgiverens pligt til at

sørge for at gennemføre APV første gang, når virksomheden har mindst én

ansat.

Forslaget styrker endvidere et fokus på handlingsplanen, så det bliver tyde-

ligt, at processen skal fortsætte med handling og opfølgning på baggrund af

den foretagne risikovurdering, således at der handles på eventuelle arbejds-

miljøproblemer samt følges op på, om løsningerne har virket.

UDKAST

Forslaget vil medføre, at det tydeligt fremgår, at APV’en

skal rumme en

risikovurdering. På den måde lægger forslaget sig tættere op ad Rammedi-

rektivets ordlyd (risk assessment).

Endelig vil forslaget medføre tydelighed omkring, at det er handlingsplanen,

der skal være skriftlig. Den skriftlige handlingsplan skal tjene til løsning af

de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen

skal omfatte en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsager,

samt oplysninger om, hvornår og hvordan de konstaterede problemer skal

løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løsningerne. For-

slaget ændrer ikke på det nuværende skriftlighedskrav.

Forslaget tilsigter ingen ændring af Arbejdstilsynets tilsynsbeføjelse i for-

hold til virksomhedernes APV-arbejde. APV vil således fortsat i sin helhed

være et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sæd-

vanlige tilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77. Dette indebærer, at Ar-

bejdstilsynet har hjemmel til at håndhæve alle dele af bestemmelsen om

APV, herunder de enkelte indholdsmæssige elementer. De skriftlige dele af

APV’en skal fortsat ikke sendes til godkendelse hos Arbejdstilsynet.

2. 8. Uddannelsessteders pligter og ansvar

2.8.1. Gældende ret

Når elever, lærlinge og studerende på uddannelsessteder udfører praktiske

øvelser af arbejdsmæssig karakter, finder lov om arbejdsmiljø anvendelse.

Uddannelsesstederne har pligt til at sørge for, at elevernes, lærlingenes og

de studerendes øvelser planlægges og tilrettelægges sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Imidlertid er uddannelsesstedernes pligter i forhold til elever, lærlinge og

studerendes øvelser i forbindelse med undervisning ikke i dag beskrevet i

en selvstændig bestemmelse i kapitel 4 om almindelige pligter i lov om ar-

bejdsmiljø, ligesom uddannelsesstedernes ansvar som en konsekvens heraf

ikke fremgår af lovens § 82, stk. 1, nr. 1, om straf.

§ 2 i lov om arbejdsmiljø definerer lovens anvendelsesområde. Efter § 2,

stk. 1,

omfatter loven ”arbejde, der udføres for en arbejdsgiver”. Det kaldes

lovens hovedområde.

UDKAST

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, at en række af lovens be-

stemmelser gælder for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Det

kaldes lovens udvidede område.

De aktiviteter på uddannelsessteder, som rummer samme risici eller fare-

momenter, som tilsvarende aktiviteter udført i en lignende arbejdssituation,

anses også for arbejde og er omfattet af lovens udvidede område. Disse ak-

tiviteter kaldes for praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter.

Elever, lærlinge og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter

udføres ikke for en arbejdsgiver, og derfor er de alene omfattet af arbejds-

miljølovens udvidede område efter § 2, stk. 3.

De praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter kan fx bestå i brug af værk-

tøj og maskiner på erhvervsskoler med tekniske erhvervsuddannelser eller i

brug af apparater, værktøj eller kemikalier i forbindelse med undervisning i

fysik, kemi eller faget håndværk og design i grundskolen eller gymnasiet.

Hvis en elev, lærling eller studerende har en praktik- eller læreplads i en

virksomhed eller sendes ud i praktik eller oplæring i en virksomhed i kortere

eller længere tid, vil eleven, lærlingen eller den studerende være omfattet af

arbejdsmiljølovens hovedområde efter § 2, stk. 1, fordi eleven, lærlingen

eller den studerende udfører arbejde for en arbejdsgiver. Det betyder, at alle

bestemmelserne i arbejdsmiljøloven gælder i forhold til praktik- eller oplæ-

ringsforløbet.

Elever og lærlinge, som ikke kan finde en læreplads i en virksomhed, har

mulighed for at gennemføre deres oplæring på et skoleoplæringscenter, jf.

lov om erhvervsuddannelse. Skoleoplæring anses for sidestillet med arbejde

for en arbejdsgiver i traditionel forstand, fordi arbejdet på skolen nøje svarer

til den oplæring, eleven eller lærlingen ville have fået i en almindelig lære-

plads på en virksomhed. Derfor er elever og lærlinge også omfattet af ar-

bejdsmiljølovens hovedområde efter § 2, stk. 1, i deres skoleoplæringsfor-

løb.

Det betyder, at elever, lærlinge og studerendes arbejde og øvelser er omfat-

tet af arbejdsmiljøloven på følgende måde:

Elever, lærlinge og studerende, der er i praktik eller oplæring i en

virksomhed eller i skoleoplæring, udfører arbejde for en arbejdsgi-

ver, og det pågældende arbejde er fuldt ud omfattet af arbejdsmiljø-

loven (lovens hovedområde)

UDKAST

Elever, lærlinge og studerende, der udfører praktiske øvelser af ar-

bejdsmæssig karakter på uddannelsessteder, er omfattet af arbejds-

miljølovens udvidede område, når de udfører øvelserne

Elever, lærlinge og studerende, der modtager undervisning via bø-

ger og computer i fx dansk og engelsk, er ikke omfattet af arbejds-

miljøloven.

Arbejdsmiljølovens udvidede område finder anvendelse ved praktiske øvel-

ser af arbejdsmæssig karakter, når de bliver udført af de personer og på de

uddannelsessteder, der er omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets

lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn med elevers, lærlinges og studerendes prak-

tiske øvelser af arbejdsmæssig karakter i samme omfang, som Arbejdstilsy-

net fører tilsyn med arbejde udført for en arbejdsgiver (lovens hovedom-

råde). Arbejdstilsynet fører dog tilsyn med elevers, lærlinges og studerendes

praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter i en række tilfælde.

For det første kan Arbejdstilsynet blive bekendt med en

ulykke

på baggrund

af en anmeldelse af ulykken eller via oplysninger fra politiet. Arbejdstilsy-

net undersøger anmeldte ulykker, når de er udvalgt til tilsyn, og akutte ulyk-

ker, hvor elever, lærlinge eller studerende er kommet til skade i forbindelse

med udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter.

For det andet kan Arbejdstilsynet føre tilsyn med elever, lærlinge og stude-

rendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter på baggrund af en

klage

over arbejdsmiljøet.

Det kan f.eks. være en klage over, at elever, lærlinge

eller studerende på en skole udfører arbejde ved maskiner uden anvendelse

af sikringsdele eller beskyttelsesudstyr.

For det tredje kan Arbejdstilsynet på et

almindeligt tilsynsbesøg

på et ud-

dannelsessted fx observere elever, lærlinge eller studerende udføre øvelser

af arbejdsmæssig karakter.

Efter arbejdsmiljøloven skal elever, lærlinge og studerendes praktiske øvel-

ser af arbejdsmæssig karakter planlægges, tilrettelægges og udføres sikker-

hedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det gælder fx ved anvendelse af maskiner og

andre tekniske hjælpemidler og ved anvendelse af stoffer og materialer, der

kan være farlige eller i øvrigt forringe elevernes, lærlingenes eller de stude-

rendes sikkerhed eller sundhed.

UDKAST

En del af en forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af øvelserne indebæ-

rer, at uddannelsesstederne skal sikre, at eleverne, lærlingene og de stude-

rende har de rette kompetencer til at kunne gennemføre øvelserne forsvar-

ligt. Dette følger af, at øvelserne planlægges og tilrettelægges af uddannel-

sesstederne, ligesom det er uddannelsesstederne, der stiller værktøj og ma-

terialer til rådighed og bestemmer, hvad eleverne, lærlingene og de stude-

rende skal gøre og hvordan.

Hvis Arbejdstilsynet i forbindelse med fx en ulykkesundersøgelse konstate-

rer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, vil der blive

afgivet en reaktion til uddannelsesstedet, hvis det kan lægges til grund, at

uddannelsesstedet fx ikke har sikret sig, at det tekniske hjælpemiddel eller

stoffet/materialet var sikkert at anvende, ikke har sikret sig, at eleven, lær-

lingen eller den studerende havde de rette kompetencer til at betjene maski-

nen/stoffet eller ikke har fulgt op på udførelsen af øvelsen.

Det kan fx være tilfældet, hvis uddannelsesstedet stiller en maskine eller et

værktøj til rådighed, som ikke kan anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt,

fordi det ikke er i forsvarlig stand. I sådanne tilfælde har uddannelsesinsti-

tutionen ikke levet op til sine pligter og har dermed overtrådt reglerne.

Hvis det derimod kan lægges til grund, at det ikke er uddannelsesstedet, som

har ansvaret for en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, vil der ikke

blive givet en reaktion til uddannelsesstedet. Det kan fx være fordi uddan-

nelsesstedet forud for øvelsen har sikret sig, at det tekniske hjælpemiddel

var sikkert at anvende, at eleven, lærlingen eller den studerende har de rette

kompetencer, og at der er fulgt op på udførelsen af øvelsen. Det kan fx være,

at eleven, lærlingen eller den studerende i strid med uddannelsesstedets

planlægning tager en afskærmning af en farlig maskine forud for en kortva-

rig brug og uden at uddannelsesstedets lærer således har mulighed for at

gribe ind.

2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Elevers, lærlinges og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karak-

ter anses for omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område.

Det betyder bl.a., at uddannelsesstederne har pligt til at sørge for, at elever-

nes, lærlingenes og de studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig ka-

rakter gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

UDKAST

Uddannelsesstedernes ansvar har meget lighed med arbejdsgiverens ansvar,

dog med den væsentlige forskel, at de ikke ifalder et ansvar gennem elevens,

lærlingens eller den studerendes handlinger. Uddannelsesstedernes ansvar

efter reglerne i lov om arbejdsmiljø forudsætter således, at der inden for ud-

dannelsesstedet er sket en overtrædelse af reglerne. Det kan fx være tilfæl-

det, hvis en elev på et værksted har anvendt en maskine eller et værktøj, som

ikke var i forsvarlig stand.

Uddannelsesstedets ansvar for elevers, lærlinges og studerendes overtrædel-

ser er dermed ikke det samme som en arbejdsgivers ansvar for ansattes over-

trædelser, idet en arbejdsgiver ville få en reaktion fra Arbejdstilsynet og

blive gjort ansvarlig for en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, også

selv om en ansat udførte en arbejdsopgave i strid med arbejdsgiverens plan-

lægning og tilrettelæggelse samt instruktion.

Denne skelnen mellem arbejdsgiverens og uddannelsesstedernes pligter og

ansvar efter arbejdsmiljøloven har i nogle tilfælde givet anledning til tvivl.

Derfor finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt med en selv-

stændig bestemmelse om uddannelsesstedernes pligter og dermed en tyde-

liggørelse af forskellen mellem pligter og ansvar for en arbejdsgiver (lovens

hovedområde) og pligter og ansvar for et uddannelsessted i medfør af ar-

bejdsmiljølovens udvidede område.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lovens kapitel 4 om almindelige pligter indsættes en

selvstændig bestemmelse i § 29 a, hvorefter uddannelsessteder skal sørge

for, at arbejdsforholdene ved elever, lærlinge og studerendes praktiske øvel-

ser af arbejdsmæssig karakter er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarlige, jf. § 2, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at uddannelsesstedernes pligter bliver

præciseret i en selvstændig bestemmelse i loven. Samtidig vil det fremgå, at

uddannelsesstedernes pligter følger af lovens bestemmelse om det udvidede

område.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring i retstilstanden. Der er

alene tale om en præcisering af den nugældende praksis, hvorefter uddan-

nelsessteder har pligter og ansvar over for elevers, lærlinges og studerendes

UDKAST

udførelse af praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter efter arbejdsmiljø-

lovens udvidede område.

Det betyder, at hvis der sker en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i

forbindelse med elever, lærlinge eller studerendes praktiske øvelser af ar-

bejdsmæssig karakter, vil der blive afgivet en reaktion til uddannelsesstedet,

hvis uddannelsesstedet ikke har opfyldt sine forpligtelser i forhold til plan-

lægning, tilrettelæggelse og udførelse af øvelserne, og hvis overtrædelsen

falder ind under de bestemmelser, der gælder på det udvidede område.

I praksis betyder det, at uddannelsesstedet bl.a. skal sørge for, at eleverne,

lærlingene og de studerende har de rette kompetencer til at kunne gennem-

føre øvelserne forsvarligt, og endvidere skal sikre sig, at bl.a. tekniske hjæl-

pemidler, der skal anvendes i øvelserne, er sikre at anvende og ikke har fejl

eller mangler.

Den foreslåede ændring betyder, at uddannelsesstedernes pligter bliver di-

rekte nævnt i stafbestemmelsen i lovens § 82, fordi det fremgår af bestem-

melsen i § 82, stk. 1, nr. 1, at den, der bl.a. overtræder §§ 25-34 straffes med

bøde eller fængsel indtil 1 år med mindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning. Det skyldes, at den foreslåede selvstændige bestemmelse

i § 29 a vil være indeholdt i henvisningen til §§ 25-34.

Uddannelsesstedet vil, i modsætning til en arbejdsgiver, ikke ifalde et ansvar

alene gennem elevens, lærlingens eller den studerendes handlinger eller

overtrædelser. Uddannelsesstedernes ansvar forudsætter således, at uddan-

nelsesstedet har begået en overtrædelse af reglerne, fx ved at uddannelses-

stedet ikke har sikret sig, at et teknisk hjælpemiddel var forsvarligt eller at

eleverne, lærlingene eller de studerende havde de kompetencer, der skulle

til for at udføre øvelsen forsvarligt.

2. 9. Modernisering af sprogbrugen i bestemmelsen om arbejdslede-

rens pligter

2. 9. 1. Gældende ret

Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at hvis arbejdslederen

bliver bekendt med problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø,

som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal arbejdslederen sørge

for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved arbejdslederens indgri-

ben på stedet, skal denne straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forhol-

det.

UDKAST

Bestemmelsen i § 26, stk. 2, 1. punktum blev ændret med lov nr. 324 af

28. marts 2023 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder

med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om er-

hvervsuddannelser (Udmøntning af

”Trepartsaftale

om initiativer til at

modgå seksuel chikane på arbejdspladser” og forlængelse af hjemmel til

smileyordningen), som trådte i kraft den 1. juli. 2023.

Ændringen betød, at begrebet ”fejl eller mangler” blev erstattet af ordene

”problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”, hvorved sprogbru-

gen blev moderniseret. Formålet var tydeliggøre, at loven, herunder ar-

bejdslederens pligter, omfatter både det fysiske og det psykiske arbejds-

miljø.

2. 9. 2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet finder, at ordvalget i bestemmelsen i § 26, stk. 2,

om arbejdslederens pligter kan moderniseres og tydeliggøres yderligere, så

det stemmer bedre overens med ordene ”problemer i det fysiske eller psy-

kiske arbejdsmiljø”.

Det forekommer ikke altid hensigtsmæssigt eller sprogligt logisk at tale

om at ”afværge en fare” og ”gribe ind på stedet”, når det handler om det

psykiske arbejdsmiljø.

Samtidig fremgår det af § 28, stk. 2, om de ansattes pligter, at disse vedrø-

rer problemer, der kan forringe sikkerheden eller sundheden, mens det for

arbejdslederen er angivet at vedrøre problemer, der kan medføre fare for

ulykker og sygdom. Denne forskel i ordvalget vedrørende pligter for ar-

bejdsledere og pligter for ansatte findes ikke hensigtsmæssig og kan give

anledning til tvivl om, hvorvidt der er forskel, hvilket ikke er tilsigtet.

På den baggrund finder ministeriet, at ordvalget i bestemmelsen om ar-

bejdslederens pligter bør moderniseres og tydeliggøres, så det passer bedre

til det psykiske arbejdsmiljø. Desuden bør ordvalget for arbejdslederens

pligter tilpasses i forhold til ordvalget for de ansattes pligter.

2. 9. 3. Den foreslåede ordning

Det forslås, at der efter ordet »faren« i § 26, stk. 2, 1. punktum, indsættes

følgende tilføjelse: »eller løse problemerne«.

Samtidig foreslås det, at ordene »Kan faren ikke afværges« i § 26, stk. 2, 2.

punktum, ændres til: »Er dette ikke muligt«, og at ordene »på stedet« udgår

af § 26, stk. 2, 2. punktum.

Videre foreslås, at der i § 26, stk. 2, 1. punktum, efter ordet »sygdom« ind-

sættes følgende tilføjelse: »eller på anden vis forringe sikkerheden eller

sundheden«

UDKAST

De foreslåede ændringer af § 26, stk. 2, 1. og 2. punktum, vil medføre, at

det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hvis arbejdslederen bliver be-

kendt med problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som kan

medføre fare for ulykker eller sygdom eller på anden vis forringe sikkerhe-

den eller sundheden, skal arbejdslederen afværge faren eller løse proble-

merne. Er dette ikke muligt ved arbejdslederens indgriben, skal denne straks

gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Med de foreslåede ændringer vil sprogbrugen i bestemmelsen blive moder-

niseret og angivelsen af arbejdslederens pligter vil blive tilpasset i forhold

til angivelsen af de ansattes pligter.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i den gældende retstil-

stand, og moderniseringen og tilpasningen af bestemmelsen i § 26, stk. 2,

vil ikke ændre på arbejdslederens pligter og strafansvar, ligesom Arbejdstil-

synets tilsynspraksis på området heller ikke vil blive ændret.

2.10. Ophævelse af reguleringsbestemmelse vedrørende gebyrer til Ar-

bejdstilsynet

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 74, stk. 8, i lov om arbejdsmiljø, at gebyrer til Arbejdstil-

synet efter stk. 6, reguleres automatisk med det generelle pris- og lønindeks.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 425 af 9. juni 2004 om ændring af

lov

om arbejdsmiljø, der gennemførte arbejdsmiljøreformen ”Et godt ar-

bejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder” m.v. Bestemmelsen blev

dengang indsat som stk. 9.

Det følger af lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 7677, at bestemmelsen blev indsat i loven, da ar-

bejdsmiljøloven ikke indeholdt bestemmelser om brugerbetaling i form af

gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger på de områder, der

reguleres i lovens § 74, stk. 6, dvs. om bindende forhåndsbesked, autorisa-

tion, udpegning og bemyndigelse samt godkendelse og kvalitetssikring af

udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og arbejdsmiljøuddannelsen for koor-

dinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægs-

området.

UDKAST

Det følger videre af bestemmelsens forarbejder, at reglen skal sikre, at Ar-

bejdstilsynets varetagelse af nye opgaver ikke lægger beslag på ressourcer

fra Arbejdstilsynets kerneområde, tilsynsarbejdet. Gebyrerne skal således

dække Arbejdstilsynets langsigtede gennemsnitlige omkostninger ved op-

gavevaretagelsen i forbindelse med de fire ordninger, der følger af § 74, stk.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Ved fastsættelse af gebyrstørrelsen i forbindelse med de fire ovenfor nævnte

ordninger har Arbejdstilsynet i praksis anvendt hjemlen i lovens § 74, stk.

6, i stedet for hjemlen i § 74, stk. 8. Arbejdstilsynet har således reelt fastsat

gebyrstørrelsen på baggrund af de faktiske omkostninger ved de enkelte ord-

ninger i stedet for på baggrund af en automatisk regulering med det gene-

relle pris- og lønindeks.

§ 74, stk. 8, har dermed ikke nogen praktisk betydning for Arbejdstilsynets

fastsættelse af gebyr i henhold til de fire ordninger, der følger af § 74, stk.

Beskæftigelsesministeriet er derudover blevet opmærksom på, at regulering

af gebyrer med det generelle pris- og lønindeks ikke er i overensstemmelse

med Finansministeriets Budgetvejledning fra 2021. Det følger af vejlednin-

gens punkt 2.3.1, at gebyrer fastsættes, så der

”tilstræbes

fuld dækning for

de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte om-

råde”.

Automatisk regulering af gebyrer med det generelle pris- og lønin-

deks er dermed ikke i overensstemmelse med budgetvejledningen.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 74, stk. 8, da bestemmelsen ikke har nogen praktisk

betydning, og da den ikke er i overensstemmelse med Finansministeriets

Budgetvejledning.

Den foreslåede ophævelse af § 74, stk. 8, vil ikke berøre hjemlen til, at be-

skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning

af Arbejdstilsynets omkostninger ved de ordninger, der er nævnt i § 74, stk.

UDKAST

Forslaget vil forenkle lovgivningen, idet der fremover kun vil være én be-

stemmelse, hvorefter der kan fastsættes gebyrer til dækning af Arbejdstilsy-

nets omkostninger ved ordningerne nævnt i § 74, stk. 6.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har haft lovforslaget i

præhøring. OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer vedrørende APV er i overensstemmelse med Rå-

dets Direktiv (89/391/EØF) af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstalt-

ninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

(Rammedirektivet).

De foreslåede ændringer vedrørende kompetencepåbud og autorisation af

arbejdsmiljørådgivere er tillige i overensstemmelse med Rammedirektivet.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- De foreslåede ændringer vedrørende APV, kompetencepåbud og autorisa-

retten

tion af arbejdsmiljørådgivere er i overensstemmelse med Rådets Direktiv

UDKAST

(89/391/EØF) af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedi-

rektivet).

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 13 c)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 13 c i lov om arbejdsmiljø, at

beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljø-

rådgivere, herunder om pligt til at anvende den nødvendige sagkundskab,

når Arbejdstilsynet påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1.

Det følger af den foreslåede ændring af §

13 c,

at bestemmelsen ændres, så

», herunder om pligt til at anvende den nødvendige sagkundskab, når Ar-

bejdstilsynet påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1« udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at § 77 a, stk. 1, om kompetencepåbud op-

hæves og skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. § 1, nr. 17.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, vil medføre, at be-

skæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte regler om autorisation af ar-

bejdsmiljørådgivere.

Det betyder, at der vil blive opretholdt en ordning, hvor rådgivere efter an-

søgning kan opnå autorisation på arbejdsmiljøområdet, men at ordningen

ikke længere vil være forbundet til kompetencepåbud, da denne type påbud

afskaffes med ophævelsen af § 77 a, stk. 1.

UDKAST

Ved at opretholde en autorisationsordning vil arbejdsgivere, der ønsker ar-

bejdsmiljøfaglig sparring eller som har behov for at indhente ekstern bistand

for at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø, have mulighed for at søge rådgivning

hos en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret, og som derfor har den rette

arbejdsmiljøfaglige indsigt og erfaring. Det kan eksempelvis være i tilfælde,

hvor arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at

varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet og derfor er forpligtet til at ind-

hente ekstern sagkyndig bistand efter arbejdsmiljølovens § 12.

Endvidere vil opretholdelsen af en autorisationsordning bidrage til den fort-

satte opfyldelse af den forpligtelse til at definere færdigheder og kvalifika-

tioner hos eksterne personer eller serviceorganer, som en arbejdsgiver kan

rådføre sig hos, som påhviler Medlemsstaterne efter artikel 7 i Rådets direk-

tiv 89/391/ØEF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til for-

bedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedi-

rektivet).

Det vil fortsat være Arbejdstilsynet, der efter ansøgning autoriserer arbejds-

miljørådgivere inden for et, flere eller alle arbejdsmiljøfaglige områder. Ar-

bejdstilsynet vil i den forbindelse påse, at nærmere fastsatte krav til uddan-

nelsesniveau og krav til viden om og erfaring med arbejdsmiljørådgivning

er opfyldt. Hvis betingelserne for at opnå autorisation på et senere tidspunkt

ikke længere er opfyldt, vil autorisationen kunne tilbagekaldes.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3 ovenfor.

Til nr. 2 (15 a, stk. 1 - 6)

Ad § 15 a, stk. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, i lov om arbejds-

miljø, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejds-

pladsvurdering (APV) af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejds-

pladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejds-

processer, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Det

fremgår også, at en APV skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning

for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 1,

videreføres arbejdsgiverens

almindelige pligt til at sørge for, at der gennemføres en APV af arbejdsmil-

jøet på arbejdspladsen. Dog foreslås ordlyden i bestemmelsen ændret fra, at

UDKAST

en APV skal

udarbejdes,

til at en APV skal

gennemføres.

Det foreslås end-

videre at tydeliggøre i bestemmelsen, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der

gennemføres APV, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, ar-

bejdsprocesserne m.v., som kan have betydning for virksomhedens arbejds-

miljø.

Det er ikke hensigten at ændre gældende retstilstand, men at styrke fokus

på, at APV er en proces, hvori der indgår en skriftlig handlingsplan.

Ad § 15 a, stk. 2

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at en APV

skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og

hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er an-

givet i arbejdsmiljølovgivningen. Det fremgår videre, at vurderingen skal

indeholde følgende elementer: 1)

Identifikation og kortlægning af virksom-

hedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til

løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for op-

følgning på handlingsplanen.

I den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 2,

er det skrevet eksplicit, at

arbejdsgiveren selv kan vælge, efter hvilken metode en APV skal gennem-

føres. Uanset hvilken metode arbejdsgiveren vælger, skal det sikres, at føl-

gende elementer indgår: 1) En risikovurdering af virksomhedens arbejds-

miljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdæk-

ning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Skriftlig handlingsplan til

løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart.

Handlingsplanen skal omfatte en beskrivelse af problemernes art, alvor, om-

fang og årsager, samt oplysninger om hvornår og hvordan de konstaterede

problemer skal løses, herunder hvem der har ansvaret for at gennemføre løs-

ningerne. 3) Gennemførelse af handlingsplan og opfølgning på de iværk-

satte foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er

fyldestgørende og effektive.

Metodefriheden betyder, at arbejdsgiveren i samarbejde med arbejdsmiljø-

organisationen eller

–

hvor der ikke er krav om arbejdsmiljøorganisation -

de ansatte kan beslutte, efter hvilken metode APV’en gennemføres. For ek-

sempel kan en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold gennemfø-

res på mange forskellige måder, og den mest hensigtsmæssige måde kan

afhænge af hvilke arbejdsmiljøforhold, der ønskes afdækket, herunder om

det er fysiske eller psykiske forhold. En afdækning kan eksempelvis ske ved

interviews med de ansatte, trivselsundersøgelser, spørgeskemaer eller brug

UDKAST

af materiale fra Arbejdstilsynet eller branchefællesskaberne for arbejds-

miljø.

Videre betyder den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 2, nr. 1,

at risiko-

vurdering er et element i APV’en,

og at risikovurderingen skal foretages på

baggrund af en afdækning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Virksom-

heden skal således risikovurdere de arbejdsmiljøproblemer, der er fundet

under afdækningen. Risikovurderingen kan fx foretages mundtligt.

I den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 2, nr. 2,

gøres det tydeligt, at en

skriftlig handlingsplan er et element i APV’en. Den skriftlige handlingsplan

skal bruges til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, der udgør en risiko for

sikkerhed og sundhed, som ikke kan løses umiddelbart, og som ikke er ef-

fektivt forebygget. Handlingsplanen skal omfatte en beskrivelse af proble-

mernes art, alvor, omfang og årsager samt oplysninger om, hvornår og hvor-

dan de konstaterede problemer skal løses, herunder hvem der har ansvaret

for at gennemføre løsningerne. Hvis et konstateret arbejdsmiljøproblem kan

løses umiddelbart, skal det ikke fremgå af handlingsplanen, men i stedet skal

det løses umiddelbart. Det er således forebyggelse og handling, der er målet

for APV-arbejdet. Handlingsplanen er et redskab til at opnå dette.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk.

nr. 3,

fastslås det, at hand-

lingsplanen skal gennemføres, og at der skal ske opfølgning på de iværksatte

foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende og ef-

fektive.

Virkningen af forslaget bliver således, at det bliver mere tydeligt i reglerne,

at APV-arbejdet ikke kan stoppe, når der er lavet en skriftlig handlingsplan,

men at virksomhederne skal sørge for at følge op på, om løsningerne er fyl-

destgørende og effektive, og handle på det, hvis det ikke er tilfældet. I hand-

lingsplanen bør alvorlige arbejdsmiljøproblemer naturligvis prioriteres at

blive løst før mindre alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsgiveren kan

dog ikke prioritere ikke at løse et arbejdsmiljøproblem.

Ad § 15 a, stk. 3

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om arbejdsmiljø, at

APV’en skal

revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for sikkerhed og

sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

UDKAST

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 3,

skal arbejdsgiveren sørge

for, at virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmil-

jøproblemer, afdækkes mindst hvert tredje år. Den foreslåede bestemmelse

skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1,

hvoraf det fremgår, at APV’en skal gennemføres, når der sker ændringer i

arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne med videre, når der sker

ændringer, der kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø.

Den foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 3, præciserer således, at arbejds-

giveren

– ud over at sørge for, at APV’en gennemføres på

foranledning af

ændringer efter stk. 1

–

skal sørge for at afdække virksomhedens arbejds-

miljøforhold mindst hvert tredje år. Hvis virksomheden under afdækningen

bliver opmærksom på arbejdsmiljøproblemer, fortsættes APV-processen

med risikovurdering, handlingsplan til løsning af de arbejdsmiljøproblemer,

som ikke kan løses umiddelbart, gennemførelse af handlingsplan og opfølg-

ning.

Ad § 15 a, stk. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om

arbejdsmiljø,

at APV’en skal udarbejdes

under hensyntagen til arbejdets art,

de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens

størrelse og organisering. Videre fremgår det af § 15 a, stk. 2, 1. pkt., at en

APV skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,

og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er

angivet i arbejdsmiljølovgivningen.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 4,

foretages en sammenskriv-

ning af de nuværende bestemmelser i § 15 a, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt.,

således at det fremgår, at en APV skal gennemføres under iagttagelse af de

forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen, samt

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering

Det betyder, at forslaget viderefører reglerne om, at en

APV skal gennem-

føres under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i ar-

bejdsmiljølovgivningen samt under hensyntagen til arbejdets art, de arbejds-

metoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse

og organisering. Det er en integreret del af APV-arbejdet og arbejdsmiljø-

arbejdet i øvrigt, at forebyggelsesprincipperne, som angivet i Rammedirek-

tivet og implementeret i dansk arbejdsmiljølovgivning, skal iagttages. Der-

udover underbygger bestemmelsen, at APV’en er et af den enkelte virksom-

heds værktøjer til at arbejde systematisk med arbejdsmiljøet. Gennemførel-

sen af en APV vil være forskellig fra virksomhed til virksomhed, fordi virk-

somheden skal tage højde for arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejds-

processer, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

UDKAST

Ad § 15 a, stk. 5

Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmiljø, at

APV’en

skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhe-

dens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejds-

pladsvurderingen.

Med den foreslåede bestemmelse

i § 15 a, stk. 5,

videreføres § 15 a, stk. 1,

2. pkt., med præciseringer, således at det fremgår, at det er den skriftlige

handlingsplan, der skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for

virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. Hand-

lingsplanen skal tjene til løsning af de arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan

løses umiddelbart. Handlingsplanen skal omfatte en beskrivelse af proble-

mernes art, alvor, omfang og årsager, samt oplysninger om hvornår og hvor-

dan de konstaterede problemer skal løses, herunder hvem der har ansvaret

for at gennemføre løsningerne.

Ændringen betyder, at det gøres tydeligt, at det er handlingsplanen, der skal

forefindes og være til rådighed. Handlingsplanen kan forefindes i papirform,

elektronisk eller begge dele. Det er dog afgørende, at handlingsplanen er til

rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejds-

tilsynet.

Det vurderes, at det er overflødigt at skrive i bestemmelsen, at Arbejdstilsy-

net fører tilsyn med APV’en, da

det følger af arbejdsmiljølovens § 72, stk.

1, nr. 7, at Arbejdstilsynet påser, at loven og de forskrifter, der gives med

hjemmel i loven, overholdes.

Ad § 15 a, stk. 6

I den nugældende bestemmelse i § 15 a, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, fastslås

det, at arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de an-

satte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølg-

ningen på arbejdspladsvurderingen. Bestemmelsen konkretiserer således sa-

marbejdspligten, jf. arbejdsmiljølovens § 5, i forhold til APV’en.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 15 a, stk. 6,

videreføres den nugæl-

dende bestemmelse i § 15 a, stk. 3, dog med mindre sproglige ændringer.

Forslaget angiver, at

arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljøorganisa-

tionen eller - hvis en sådan ikke skal organiseres

–

de ansatte deltager i hele

processen vedrørende planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølg-

ning og ajourføring af

APV’en.

Videre betyder den foreslåede ændring, at det tydeliggøres, at arbejdsmiljø-

organisationen eller de ansatte skal deltage i

hele

processen vedrørende

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af

APV’en.

UDKAST

Endelig betyder ændringen, at det tydeliggøres, at arbejdsmiljøorganisatio-

nen eller de ansatte også skal deltage i ajourføringen af APV’en. Med

ajourføring menes ajourføring af

APV’ens

handlingsplan, når der sker æn-

dringer i arbejdet, arbejdsmetoderne, arbejdsprocesserne m.v., som kan

have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, og når virksomhedens ar-

bejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer, afdækkes

mindst hvert tredje år.

Til nr. 3 (§ 15 a, stk. 7)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 4, i lov om arbejds-

miljø, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgi-

verens pligter efter stk. 1-3. De gældende bestemmelser i stk. 1-3 fastsætter

kravene til indhold og omfang af APV samt arbejdsgiverens pligt til at ind-

drage arbejdsmiljøorganisationen eller

–

hvor der ikke er krav om arbejds-

miljøorganisation - de ansatte.

Det foreslås, at henvisningen i § 15 a, stk. 4, som bliver

§ 15 a, stk. 7,

æn-

dres fra »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.

Det betyder, at gældende ret vil blive videreført, således at beskæftigelses-

ministeren fortsat er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ar-

bejdsgiverens pligter efter stk. 1-3, der bliver stk. 1-6, og som fastsætter

kravene til indhold og omfang af APV samt arbejdsgiverens pligt til at ind-

drage arbejdsmiljøorganisationen eller - hvor der ikke er krav om arbejds-

miljøorganisation - de ansatte.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 2, 1. pkt.)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 21, stk. 2, i lov om arbejds-

miljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at un-

dersøgelser mv., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal ske ved

anvendelse af den nødvendige sagkundskab.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 354 af

5. marts 2021 om kompetencepåbud, hvorefter Arbejdstilsynet bl.a. giver

kompetencepåbud, når der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens §

21 og undersøgelsespåbuddet samtidig vedrører forhold i det psykiske ar-

bejdsmiljø eller substitution af stoffer og materialer.

Det foreslås, at »anvendelse af den nødvendige sagkundskab« i § 21,

stk. 2,

ændres til »foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver«.

UDKAST

Det betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at

undersøgelser m.v. skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,

herunder at undersøgelser m.v. skal foretages af en ekstern autoriseret ar-

bejdsmiljørådgiver.

Forslaget om at ændre bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den i lov-

forslagets § 1, nr. 17, foreslåede ophævelse af § 77 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (ny § 21, stk. 2, 2. pkt.)

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 21,

stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side

3018, at de almindelige regler om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgi-

vere, jf. § 77 a, finder anvendelse i forbindelse med undersøgelsespåbud

efter § 21.

Den gældende bestemmelse i § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, fastslår,

at Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af et påbud eller andre afgø-

relser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen skal anvende den nød-

vendige sagkundskab ved enten at opbygge og anvende egne kompetencer

eller ved at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a.

med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden

styrkes. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det endvidere, at beskæftigelses-

ministeren fastsætter nærmere regler om påbuddets indhold, omfang og va-

righed og de nærmere vilkår herfor, herunder eventuelle frister for opbyg-

ning og anvendelse af egne kompetencer. Bemyndigelsen er anvendt til at

fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 354 af 5. marts 2021 om kompetence-

påbud.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2,

2. pkt.,

i lov om arbejdsmiljø, vil

medføre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om bru-

gen af autoriserede arbejdsmiljørådgivere i forbindelse med påbud om un-

dersøgelser m.v., hvilket bl.a. vil betyde, at der kan fastsættes regler om de

nærmere krav til virksomheden og den autoriserede arbejdsmiljørådgiver i

forbindelse med undersøgelser m.v. af om arbejdsforholdene er sikkerheds-

og sundhedsmæssigt forsvarlige, og de nærmere vilkår herfor.

UDKAST

Der kan eksempelvis fastsættes nærmere regler om valg af rådgivningsvirk-

somhed, aftaleindgåelse, det nærmere indhold af undersøgelsen m.v., virk-

somhedens sikring af at undersøgelsen foretages af den autoriserede ar-

bejdsmiljørådgiver og virksomhedens øvrige pligter. Der vil dertil kunne

fastsættes nærmere regler om bl.a. tilbagemeldinger og dokumentation til

Arbejdstilsynet.

§ 21, stk. 2, 2. pkt., foreslås indsat som en konsekvens af den i lovforslagets

§ 1, nr. 17, foreslåede ophævelse af § 77 a. Der er således tale om en vide-

reførelse af en bemyndigelse, som beskæftigelsesministeren i dag har i § 77

a, men som pga. afskaffelsen af kompetencepåbud fremadrettet alene skal

finde anvendelse i forhold til påbud om undersøgelser efter § 21.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 26, stk. 2, 1. pkt.)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, 1. pkt., i lov om

arbejdsmiljø, at bliver arbejdslederen bekendt med problemer i det fysiske

eller psykiske arbejdsmiljø, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom,

skal arbejdslederen sørge for at afværge faren.

Det følger af den foreslåede ændring af § 26, stk. 2,

1. pkt.,

i lov om arbejds-

miljø, at der efter ordet »sygdom« indsættes følgende tilføjelse: »eller på

anden vis forringe sikkerheden eller sundheden«, og at der efter ordet »fa-

ren« indsættes følgende tilføjelse: »eller løse problemerne«.

Formålet med ændringerne er at modernisere og tilpasse ordvalget i bestem-

melsen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, vil medføre, at ar-

bejdslederen, hvis denne bliver bekendt med problemer i det fysiske eller

psykiske arbejdsmiljø, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, eller

på anden vis forringe sikkerheden eller sundheden, skal sørge for at afværge

faren eller løse problemerne.

Det betyder, at ordvalget i bestemmelsen moderniseres og tydeliggøres, så

det passer bedre til det psykiske arbejdsmiljø, og så området for arbejdsle-

derens pligter sprogligt tilpasses området for de ansattes pligter.

Der er ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, hverken i arbejds-

lederens pligter og strafansvar eller i Arbejdstilsynets tilsynspraksis på om-

rådet.

UDKAST

Til nr. 7 (§ 26, stk. 2, 2. pkt.)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, 2. pkt., i lov om

arbejdsmiljø, at kan faren ikke afværges ved arbejdslederens indgriben på

stedet, skal denne straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Det følger af den foreslåede ændring af § 26, stk. 2,

2. pkt.,

i lov om arbejds-

miljø, at ordene »Kan faren ikke afværges« ændres til: »Er dette ikke mu-

ligt« og at ordene »på stedet« udgår.

Formålet med ændringerne er at modernisere ordvalget i bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 7, vil medføre, at ar-

bejdslederen, hvis det ikke er muligt ved dennes indgriben at afværge faren

eller løse problemerne, straks skal gøre arbejdsgiveren bekendt med forhol-

det.

Det betyder, at ordvalget i bestemmelsen moderniseres og tydeliggøres, så

det passer bedre til det psykiske arbejdsmiljø.

Der er ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand, hverken i arbejds-

lederens pligter og strafansvar eller i Arbejdstilsynets tilsynspraksis på om-

rådet.

Til nr. 8 (ny § 29 a)

Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke en selvstændig bestemmelse om

uddannelsessteders pligter i forhold til elever, lærlinge og studerende. Ud-

dannelsesstederne anses i dag for omfattet af lovens udvidede område i § 2,

stk. 3, når elever, lærlinge eller studerende udfører praktiske øvelser af ar-

bejdsmæssig karakter i forbindelse med undervisning.

Det betyder, at uddannelsesstederne i dag har pligt til at sørge for, at elever-

nes, lærlingenes og de studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig ka-

rakter gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Elever, lærlinge og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter

skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvar-

ligt. Maskiner og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal

anvendes sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Stoffer og ma-

terialer med egenskaber, der kan være farlige eller i øvrigt forringe elever-

UDKAST

nes, lærlingenes eller de studerendes sikkerhed og sundhed må kun fremstil-

les og anvendes ved arbejdsprocesser og

–

metoder, der effektivt sikrer mod

ulykker og sygdomme.

En del af en forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet i henhold

til arbejdsmiljølovens § 38 indebærer, at uddannelsesstederne skal sikre, at

eleverne, lærlingene og de studerende har de rette kompetencer til at kunne

gennemføre øvelserne forsvarligt. Dette følger af, at øvelserne er planlagt

og tilrettelagt af uddannelsesstederne, ligesom det er uddannelsesstederne,

der stiller værktøj og materialer til rådighed og bestemmer, hvad eleverne,

lærlingene og de studerende skal gøre og hvordan.

Det foreslås, at der indsættes en selvstændig bestemmelse om uddannelses-

steders pligter i forhold til elever, lærlinge og studerendes praktiske øvelser

af arbejdsmæssig karakter i

§ 29 a

i lovens kapitel 4 om almindelige pligter.

Herefter skal uddannelsessteder sørge for, at arbejdsforholdene ved elever,

lærlinge og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter er sik-

kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. § 2, stk. 3.

Formålet med at indsætte en selvstændig bestemmelse om uddannelsesste-

ders pligter er at præcisere uddannelsesstedernes pligter og ansvar, når ele-

ver, lærlinge og studerende udfører praktiske øvelser af arbejdsmæssig ka-

rakter, idet det i nogle tilfælde har givet anledning til tvivl.

Den foreslåede selvstændige bestemmelse i lovens § 29 a vil medføre, at det

bliver præciseret, at uddannelsessteder har pligter i forhold til elever, lær-

linge og studerende, når de udfører praktiske øvelser af arbejdsmæssig ka-

rakter.

Praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter kan fx være elevers, lærlinges

og studerendes øvelser ved save og boremaskiner på erhvervsskoler med

tekniske erhvervsuddannelser, brug af græsslåmaskiner m.v. på erhvervsud-

dannelsen til anlægsgartner eller øvelser vedrørende kemiske stoffer i fysik-

og kemiundervisning på grundskoler og i gymnasier.

Forslaget vedrører ikke traditionelle undervisningssituationer, fx undervis-

ning i dansk og sprogfag og heller ikke elevers, lærlinge eller studerendes

anvendelse af bøger og computere m.v. i undervisningssituationer.

UDKAST

I forhold til elever, lærlinge og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæs-

sig karakter gælder arbejdsmiljølovens udvidede område for de personer og

de uddannelsessteder, der er omfattet af Børne- og Undervisningsministeri-

ets lov om elever og studerendes undervisningsmiljø.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om elevers og studerendes undervisnings-

miljø, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat under-

visning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan

foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmil-

jøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme

deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også ud-

dannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Videre fremgår det af § 1, stk. 4, at loven ikke omfatter undervisning, der

udføres som led i uddannelse af forsvarets militære personel i forbindelse

med egentlig militærtjeneste, samt undervisning, der foregår ombord på

krigsskibe og troppetransportskibe. Undtaget er tillige undervisning inden

for søfart og fiskeri bortset fra undervisning i forbindelse med lastning og

losning af skibe, værftsarbejde om bord i skibe, og hvad der må sidestilles

hermed.

Det er således praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter udført af elever,

studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning på oven-

nævnte uddannelsessteder og med ovennævnte begrænsninger, der er om-

fattet af arbejdsmiljølovens udvidede område.

Den foreslåede ændring vil betyde, at uddannelsesstedernes pligter ved ele-

ver, lærlinge og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter bli-

ver direkte nævnt i stafbestemmelsen i lovens § 82, fordi det fremgår af be-

stemmelsen i § 82, stk. 1, nr. 1, at den, der bl.a. overtræder §§ 25-34 straffes

med bøde eller fængsel indtil 1 år med mindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning. Det skyldes, at den foreslåede selvstændige bestem-

melse i § 29 a vil være indeholdt i henvisningen til §§ 25-34.

Uddannelsesstedet vil, i modsætning til en arbejdsgiver, ikke i falde et an-

svar alene gennem elevens, lærlingens eller den studerendes handlinger eller

overtrædelser. Uddannelsesstedernes ansvar forudsætter således, at uddan-

nelsesstedet som sådan har begået en overtrædelse af reglerne, fx ved at ud-

dannelsesstedet ikke har sikret sig, at et teknisk hjælpemiddel var forsvarligt

eller at eleverne, lærlingene eller de studerende havde de kompetencer, der

skulle til for at udføre øvelsen forsvarligt.

UDKAST

Derved er uddannelsesstedernes ansvar ikke det samme som arbejdsgive-

rens.

I dag rejser Arbejdstilsynet straffesager mod uddannelsessteder, hvis der i

forbindelse med elevers, lærlinges eller studerendes praktiske øvelser af ar-

bejdsmæssig karakter sker en overtrædelse af reglerne inden for arbejdsmil-

jølovens udvidede område, fx §§ 38, stk. 1, 45, stk. 1, og kapitel 8 om stoffer

og materialer, som uddannelsesstederne kan gøres ansvarlige for.

Overtrædelsen skal falde inden for Arbejdstilsynets almindelige praksis for

at rejse straffesager, og de almindelige betingelser for straf skal i øvrigt være

opfyldt. I straffesagerne henvises til arbejdsmiljølovens strafbestemmelse i

§ 82, stk. 1, nr. 1, som gælder for den, der overtræder de pligter, der er nævnt

i bestemmelsen, herunder bl.a. §§ 38, stk. 1, 45, stk. 1, og § 48, stk. 1.

Med forslaget vil der fremover kunne henvises til arbejdsmiljølovens straf-

bestemmelse i § 82, stk. 1, nr. 1, som gælder for den, der overtræder de

pligter, der er nævnt i bestemmelsen, herunder §§ 25

–

34, og dermed også

den foreslåede selvstændige bestemmelse i § 29 a.

Der er alene tale om en konsekvens som følge af den foreslåede selvstæn-

dige bestemmelse i § 29 a om pligter for uddannelsessteder efter arbejds-

miljølovens udvidede område, hvorefter pligten for uddannelsessteder frem-

over vil blive nævnt i lovens § 82, stk. 1, nr. 1, i lighed med andre pligter

efter lovens kapitel 4.

Hvis uddannelsesstedet drives som et selskab eller anden juridisk person,

finder reglerne i straffelovens kapitel 5 om juridiske personer tilsvarende

anvendelse.

Hvis der sker en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i forbindelse

med praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter, vil der blive afgivet reak-

tion, fx i form af et påbud til uddannelsesstedet, hvis uddannelsesstedet ikke

har opfyldt sine forpligtelser i forhold til planlægning, tilrettelæggelse og

udførelse af øvelserne. Uddannelsesstedet kan også få en bøde, hvis over-

trædelsen falder inden for området, hvor Arbejdstilsynet har praksis for at

rejse straffesager og de almindelige betingelser for straf i øvrigt er opfyldt.

UDKAST

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i retstilstanden for ud-

dannelsessteder i forbindelse med elever, lærlinge og studerendes praktiske

øvelser af arbejdsmæssig karakter, ligesom der heller ikke er tilsigtet æn-

dringer i Arbejdstilsynets praksis i forhold til tilsyn, reaktioner eller straffe-

sager vedrørende uddannelsessteder og elever, lærlinge og studerendes

praktiske øvelser af arbejdsmæssig karakter.

Til nr. 9 (§ 74, stk. 4)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 74,

stk. 4,

i lov om arbejdsmiljø,

at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstil-

synet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgi-

vere samt projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt,

konkret arbejde, inden dette påbegyndes.

Arbejdstilsynets bindende forhåndsbesked er en afgørelse om, hvorvidt det

konkrete oplyste arbejde opfylder arbejdsmiljølovgivningens krav. Arbejds-

tilsynet kan ikke efterfølgende stille yderligere krav til udførelsen af arbej-

det, hvis forholdene er uændrede.

Det følger af den foreslåede ændring af § 74,

stk. 4,

at bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere regler om bindende forhåndsbesked ophæves, og be-

kendtgørelse nr. 1992 af 9. december 2020 om bindende forhåndsbesked vil

derfor bortfalde.

Det betyder, at virksomhedernes mulighed for mod et gebyr at anmode Ar-

bejdstilsynet om bindende forhåndsbesked forud for arbejdsmiljøinvesterin-

ger på udvalgte områder bortfalder.

Ansøgninger indgivet til Arbejdstilsynet inden ordningens bortfald vil fort-

sat blive behandlet efter de hidtil gældende regler. Således vil Arbejdstilsy-

net fortsat kunne træffe afgørelse i sager om bindende forhåndsbesked, hvis

ansøgningen er modtaget af Arbejdstilsynet senest den 31. december 2023.

Virksomhederne kan og skal efter § 12 i lov om arbejdsmiljø fortsat ind-

hente sagkyndig bistand, hvis virksomhederne ikke selv råder over den nød-

vendige sagkundskab til at varetage arbejdsmiljøarbejdet, og virksomhe-

derne vil også forsat kunne efterspørge vejledning hos Arbejdstilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 74, stk. 6, nr. 2)

UDKAST

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 6, nr. 2, i lov om

arbejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer,

herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets

omkostninger ved behandling af anmodninger om bindende forhåndsbe-

sked, jf. § 74, stk. 4.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 74, stk. 6,

nr. 2,

ophæves.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren ikke kan fastsætte regler om geby-

rer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved behandling af anmod-

ninger om bindende forhåndsbesked.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.

9, hvorefter § 74, stk. 4, om en bemyndigelse til at fastætte regler om bin-

dende forhåndsbesked ophæves. Der henvises til bemærkningerne til denne

bestemmelse, samt de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.

Til nr. 11 (§ 74, stk. 6, nr. 3)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 6, nr. 3, i lov om ar-

bejdsmiljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer,

herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets

omkostninger ved behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisa-

tion af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om

ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5.

Det foreslås, at

74, stk. 5,

i § 74, stk. 6, nr. 3, som bliver til stk. 5, nr. 2,

ændres til § 74, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforsla-

gets § 1, nr. 9, om ophævelse af bindende forhåndsbesked.

Til nr. 12 (74, stk. 8)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 8, i lov om arbejds-

miljø, at gebyrer til Arbejdstilsynet efter § 74, stk. 6, reguleres automatisk

med det generelle pris- og lønindeks.

Det foreslås, at § 74,

stk. 8,

ophæves.

Det betyder, at hjemlen til at fastsætte gebyrer til Arbejdstilsynet med det

generelle pris- og lønindeks vil bortfalde.

UDKAST

Fremover er der alene hjemmel til at fastsætte gebyrer til Arbejdstilsynet

efter § 74, stk. 5, hvilket stemmer overens med den måde, hvorpå gebyrer

til Arbejdstilsynet efter de nævnte ordninger i § 74, stk. 5, nr. 1-3, fastsættes

i dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (§ 74, stk. 9)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 9, i lov om arbejds-

miljø, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den,

som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2,

og § 74, stk. 5.

Det foreslås, at §

74, stk. 5,

i § 74, stk. 9, som bliver til stk. 8, ændres til §

74, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforsla-

gets § 1, nr. 9, om ophævelse af bindende forhåndsbesked.

Til nr. 14 (74 b)

Det følger af den gældende bestemmelse i § 74 b i lov om arbejdsmiljø, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsy-

net som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk.1, nr. 7, skal gennemføre skærpet

tilsyn, når Arbejdstilsynet over for samme virksomhed forinden har truffet

afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at afværge en overhæn-

gende betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf.

§ 77, stk. 2. Det fremgår desuden af bestemmelsen, at beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af et gebyr fra virk-

somhederne til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skærpede

tilsyn.

Det foreslås, at

§ 74 b

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 74 b vil medføre, at Arbejdstilsynet ikke vil

kunne opkræve gebyr for et skærpet tilsyn.

Den foreslåede ophævelse af § 74 b vil endvidere medføre, at bekendtgø-

relse nr. 674 af 25. maj 2020 om skærpet tilsyn og opkrævning af gebyr,

som er udstedt med hjemmel i § 74 b, vil blive ophævet. Det betyder, at

Arbejdstilsynet ikke pr. automatik vil gennemføre et skærpet tilsyn, når Ar-

bejdstilsynet over for samme virksomhed forinden har truffet afgørelse om

UDKAST

forhold, der skal imødegås straks for at afværge en overhængende betydelig

fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynet vil fortsat have hjemmel til at foretage kontroltilsyn efter

arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, fx for at følge op på afgørelser om

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, da bestemmelsen er af generel

karakter og åbner mulighed for, at tilsynet kan antage forskellige former.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15 (§ 77, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 77,

stk. 1,

i lov om arbejds-

miljø, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod

loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og herunder kan

påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Det foreslås, at § 77, stk. 1, ændres, således at alle de afgørelser, der er be-

grundet i konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, fremover

træffes med hjemmel i denne bestemmelse. Det vil fremadrettet dreje sig om

påtaler, påbud med frist og strakspåbud.

Arbejdstilsynet vil som hidtil kunne træffe afgørelse om forhold, hvor Ar-

bejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,

men hvor der ikke er grundlag for at pålægge virksomheden en handlepligt.

Denne afgørelse betegnes i dag ”afgørelse uden handlepligt” og

vil fremad-

rettet blive betegnet ”påtale”.

Påtale vil

– som det i dag er tilfældet med ”afgørelse uden handleligt” –

kunne bringes i anvendelse i de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet under et tilsyn

har konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen og derfor har

sendt en partshøring til virksomheden med oplysninger om overtrædelsen.

Såfremt virksomheden løser problemet i høringsperioden, vil der ikke være

grundlag for at afgive et påbud, og der vil i stedet blive truffet en afgørelse

om påtale.

Et andet eksempel på anvendelsesområdet for en påtale er den situation,

hvor Arbejdstilsynet i forbindelse med en undersøgelse af en arbejdsulykke

har konstateret, at der i forbindelse med ulykken er sket en overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen, men hvor virksomheden allerede har iværksat

den relevante forebyggelse eller hvor det pågældende arbejde ikke længere

bliver udført.

UDKAST

Herudover vil anvendelsesområdet for § 77, stk. 1, være de tilfælde, hvor

Arbejdstilsynet på baggrund af en konstateret overtrædelse af arbejdsmiljø-

lovgivningen ved afgørelse påbyder modtageren af afgørelsen at bringe for-

holdet i orden straks eller inden en frist.

”Strakspåbud”, dvs. afgørelser i medfør af § 77, stk. 1, som påbyder

modta-

geren at bringe forholdet i orden straks, kan fx bringes i anvendelse, hvis

der foreligger en betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sund-

hed i en konkret situation.

Det gælder også, hvis der foreligger en overhængende, betydelig fare for

ansattes eller andres sikkerhed og sundhed som nødvendiggør, at faren

straks imødegås ved effektive foranstaltninger. Det kan fx være, at de tilste-

deværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, at standse brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et appa-

rat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale,

eller at arbejdet i øvrigt standses.

Derudover kan påbud i medfør af § 77, stk. 1, om at bringe forholdet i orden

straks fx bringes i anvendelse, hvis Arbejdstilsynet har konstateret en over-

trædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og formålet med afgørelsen forspil-

des, hvis der ikke træffes foranstaltninger straks, eller hvis et påbud faktisk

kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode.

”Påbud med frist”, dvs. afgørelser i medfør af § 77, stk. 1, som påbyder

modtageren at bringe forholdet i orden inden en frist, kan meddeles i de

tilfælde, hvor Arbejdstilsynet ud fra en samlet vurdering af fx overtrædel-

sens karakter og løsningsmuligheder finder det tilstrækkeligt og rimeligt at

tillade en frist for at bringe forholdet i orden, selvom der er konstateret en

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Til nr. 16 (§ 77, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 77,

stk. 2,

i lov om arbejds-

miljø, at når Arbejdstilsynet skønner det nødvendigt for at afværge en over-

hængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sund-

hed, kan Arbejdstilsynet påbyde, at faren straks imødegås, herunder 1) at de

tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen, 2) at brugen af en ma-

skine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat,

et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale

standses, eller 3) at arbejde i øvrigt standses.

UDKAST

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, så den fremover udelukkende ud-

gør hjemlen for de af Arbejdstilsynets afgørelser, som kan bringes i anven-

delse, i tilfælde, hvor der ikke er konstateret en overtrædelse af arbejdsmil-

jølovgivningen, men hvor det skønnes nødvendigt at påbyde, at en overhæn-

gende betydelig fare for de ansattes og/eller andres sikkerhed eller sundhed

straks imødegås ved effektive foranstaltninger.

Med den foreslåede ændring vil § 77, stk. 2, udgøre hjemlen for de af Ar-

bejdstilsynets afgørelser, som kan bringes i anvendelse, selvom der ikke er

konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet vil således fortsat kunne påbyde at en fare straks imødegås

ved effektive foranstaltninger, uanset at der ikke er konstateret en overtræ-

delse af arbejdsmiljølovgivningen, hvis der foreligger en overhængende, be-

tydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed.

Effektive foranstaltninger kan i disse tilfælde fx være, at de tilstedeværende

øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, at standse brugen af en maskine, en

maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et red-

skab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale, eller at

arbejdet i øvrigt standses.

Til nr. 17 (§ 77 a)

Det fremgår af

§ 77 a

i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet kan påbyde,

at modtageren af et påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejds-

miljølovgivningen skal anvende den nødvendige sagkundskab ved enten at

opbygge og anvende egne kompetencer eller ved at indhente bistand fra en

autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Det fremgår af bestemmelsens

stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om påbuddets

indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunder even-

tuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer.

Det foreslås, at § 77 a ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 77 a vil medføre, at Arbejdstilsynet ikke vil

kunne afgive kompetencepåbud.

En virksomhed vil efter arbejdsmiljølovens § 12 fortsat være forpligtet til at

indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes

UDKAST

arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt, såfremt virksomheden ikke

selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet i virksomheden.

Med den foreslåede ændring af arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 5, vil beskæftigelsesministeren endvidere kunne fastsætte nær-

mere regler om, at virksomhederne skal anvende autoriserede arbejdsmiljø-

rådgivere i forbindelse med afgivelse af undersøgelsespåbud efter arbejds-

miljølovens § 21. Der henvises til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Den foreslåede ophævelse af § 77 a vil medføre, at bekendtgørelse nr. 354

af 5. marts 2021 om kompetencepåbud, som blandt andet er udstedt med

hjemmel i § 77 a, vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 (§ 78 a, stk. 1)

Det fremgår af

§ 78 a, stk. 1,

i lov om arbejdsmiljø, at beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om den en-

kelte virksomheds arbejdsmiljø på baggrund af Arbejdstilsynets tilsyn og

resultaterne heraf, herunder 1) oplysninger om den enkelte virksomhed og

om Arbejdstilsynets tilsyn, afgørelser efter § 77, stk. 1 og 2, og § 77 a og de

arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser,

og 2) oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er under skærpet

tilsyn efter § 74 b.

Det foreslås, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler om offentliggørelse af oplysninger om afgørelser efter lovens 77 a, dvs.

kompetencepåbud, og oplysninger om, hvorvidt den enkelte virksomhed er

under skærpet tilsyn efter § 74 b, udgår af bestemmelsen. Der er således tale

om konsekvensændringer som følge af de under § 1, nr. 14 og nr. 17 fore-

slåede ophævelser af lovens § 74 a og § 77 a.

Til nr. 19 (§ 81 b)

Det følger af den gældende bestemmelse i

§ 81 b,

i lov om arbejdsmiljø, at

klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør

af § 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at af-

gørelsen er meddelt den pågældende.

Det foreslås, at

§ 74, stk. 5,

i § 81 b, ændres til § 74, stk. 4.

UDKAST

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforsla-

gets § 1, nr. 9, om ophævelse af bestemmelsen om bindende forhåndsbe-

sked.

Til nr. 20 (§ 82, stk. 1, nr. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 82, stk. 1,

nr. 3,

i lov om ar-

bejdsmiljø, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, som ikke efterkom-

mer påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1.

Med den foreslåede ophævelse af § 77 a er der ikke længere grundlag for

straf på grund af manglende efterkommelse af kompetencepåbud.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 77 a udgår af bestemmelsen i §

82, stk. 1, nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophæ-

velse af § 77 a.

Til nr. 21 (§ 82, stk. 6, 2. pkt.)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 82, stk. 6,

2. pkt.,

i lov om

arbejdsmiljø, at der ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af på-

bud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler de i 1. pkt. oplistede be-

stemmelser, skal lægges vægt på virksomhedens størrelse ved straffens ud-

måling.

Med den foreslåede ophævelse af § 77 a er der ikke længere grundlag for

straf på grund af manglende efterkommelse af kompetencepåbud.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 77 a udgår af bestemmelsen i §

82, stk. 6, 2. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophæ-

velse af § 77 a.

Til § 2

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. februar 2024, jf. dog stk.

Det foreslås i

stk. 2,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 5, 14, 15, 16, 17,

18, 20 og 21. Baggrunden herfor er, at tidspunktet for disse forslags ikraft-

træden er afhængig af, at der foreligger den nødvendige it-understøttelse af

den foreslåede forenkling af Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler.

Den nødvendige it-understøttelse forventes at kunne idriftsættes i første

kvartal 2024.

Det foreslås i

stk. 3,

at §§ 74 b og 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 2062 af 16. november 2021, og regler udstedt i medfør heraf,

fortsat finder anvendelse for afgørelser truffet indtil det tidspunkt, som fast-

sættes af beskæftigelsesministeren efter § 2, stk. 2, i forhold til forslagene i

§ 1, nr. 14 og nr. 17. Det vil betyde, at afgørelser afgivet med hjemmel i

lovens § 77, stk. 2, dvs.

”forbud”,

indtil det fastsatte tidspunkt for ikrafttræ-

den af lovforslagets § 1, nr. 14, fortsat vil udløse et gebyrbelagt skærpet

tilsyn.

Det vil også betyde, at reglerne om gebyrbelagt skærpet tilsyn fortsat finder

anvendelse for gebyrbelagt skærpet tilsyn, der er udløst af afgørelser, der er

truffet med hjemmel i § 77, stk. 2, i arbejdsmiljøloven indtil det tidspunkt,

som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Endvidere vil afgørelser afgivet indtil det fastsatte tidspunkt for ikrafttræden

af lovforslagets § 1, nr. 17, fortsat kunne udløse ét eller flere kompetence-

påbud. Forslaget vil også betyde, at reglerne om kompetencepåbud, der er

truffet efter regler fastsat i medfør af § 77 a, i arbejdsmiljøloven indtil det

tidspunkt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 82, stk. 1, nr. 3, og § 82, stk. 6, 2. pkt., i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, fortsat

finder anvendelse for afgørelser om kompetencepåbud, der er truffet efter

regler fastsat i medfør af § 77 a, i arbejdsmiljøloven indtil det tidspunkt, som

fastsættes af beskæftigelsesministeren efter § 2, stk. 2, i forhold til forslaget

i § 1, nr. 17. Det betyder, at det vil være strafbart at undlade at efterkomme

en afgørelse om kompetencepåbud, der er truffet inden beskæftigelsesmini-

steren sætter reglerne om ophævelse af kompetencepåbud i kraft. Dette vil

således gælde, selv om undladelsen af at opfylde kompetencepåbuddet først

UDKAST

sker efter, at beskæftigelsesministeren har sat reglerne om ophævelse af

kompetencepåbud i kraft.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 2062 af 16. november 2021, og regler udstedt i medfør heraf, fortsat

finder anvendelse for afgørelser om bindende forhåndsbesked truffet på

baggrund af ansøgninger om bindende forhåndsbesked, der er modtaget af

Arbejdstilsynet inden den 1. februar 2024. For sådanne ansøgninger om bin-

dende forhåndsbesked finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. § 74,

stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021.

Forslaget medfører, at Arbejdstilsynet fortsat træffer afgørelse i sager om

bindende forhåndsbesked, hvis ansøgningen er modtaget af Arbejdstilsynet

senest den 31. januar 2024.

Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. arbejdsmiljø-

lovens § 90, og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grøn-

land.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2062 af 16. no-

vember 2021, som ændret ved § 2 i

lov nr. 2588 af 28. december 2021,

lov nr. 556 af 10. maj 2022, § 9 i

lov nr. 893 af 21. juni 2022, og §§

2 og 4 i lov nr. 324 af 28. marts

2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter regler om autorisation af ar-

bejdsmiljørådgivere, herunder om

pligt til at anvende den nødvendige

sagkundskab, når Arbejdstilsynet

påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1.

§ 15 a

Stk. 1.

Arbejdsgiveren skal sørge

for, at der udarbejdes en skriftlig ar-

bejdspladsvurdering af sikkerheds-

og sundhedsforholdene på arbejds-

pladsen under hensyntagen til ar-

bejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes,

samt virksomhedens størrelse og

organisering. Arbejdspladsvurde-

ringen skal forefindes i virksomhe-

den og være tilgængelig for virk-

somhedens ledelse, de ansatte og

Arbejdstilsynet, som fører tilsyn

med arbejdspladsvurderingen. En

arbejdspladsvurdering skal revide-

§ 13 c

udgår », herunder om

pligt til at anvende den nødvendige

sagkundskab, når Arbejdstilsynet

påbyder det, jf. § 77 a, stk. 1«.

§ 15 a, stk. 1-3,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»§

15 a.

Arbejdsgiveren skal sørge

for, at der gennemføres en arbejds-

pladsvurdering af arbejdsmiljøet

på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren

skal derefter sørge for at gennem-

føre en arbejdspladsvurdering, når

der sker ændringer i arbejdet, ar-

bejdsmetoderne, arbejdsproces-

serne m.v., som kan have betyd-

ning for virksomhedens arbejds-

miljø.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan selv

vælge, efter hvilken metode en ar-

UDKAST

res, når der sker ændringer i arbej-

det, arbejdsmetoder og arbejdspro-

cesser m.v. og disse ændringer har

betydning for sikkerhed og sundhed

under arbejdet, dog senest hvert

tredje år.

Stk. 2.

En arbejdspladsvurdering

skal omfatte en stillingtagen til

virksomhedens arbejdsmiljøpro-

blemer, og hvordan de løses, under

iagttagelse af de forebyggelses-

principper, der er angivet i arbejds-

miljølovgivningen. Vurderingen

skal indeholde følgende elementer:

1. Identifikation og kortlæg-

ning af virksomhedens ar-

bejdsmiljøforhold.

2. Beskrivelse og vurdering af

virksomhedens arbejdsmil-

jøproblemer.

3. Prioritering og opstilling af

en handlingsplan til løsning

af virksomhedens arbejds-

miljøproblemer.

4. Retningslinjer for opfølg-

ning på handlingsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal ind-

drage arbejdsmiljøorganisationen

eller de ansatte i planlægningen, til-

rettelæggelsen og gennemførelsen

af samt opfølgningen på arbejds-

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal sørge

pladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

for, at virksomhedens arbejdsmil-

Stk. 4-6. ---

jøforhold, herunder om der er ar-

bejdsmiljøproblemer, afdækkes

mindst hvert tredje år.

bejdspladsvurdering skal gennem-

føres. Ved den valgte metode skal

det dog sikres, at følgende elemen-

ter indgår:

1) En risikovurdering af virk-

somhedens arbejdsmiljø-

problemer. Risikovurderin-

gen skal foretages på bag-

grund af en afdækning af

virksomhedens arbejdsmil-

jøforhold.

2) En skriftlig handlingsplan

til løsning af de arbejdsmil-

jøproblemer, som ikke kan

løses umiddelbart. Hand-

lingsplanen skal omfatte en

beskrivelse af problemer-

nes art, alvor, omfang og

årsager, samt oplysninger

om hvornår og hvordan de

konstaterede problemer

skal løses, herunder hvem

der har ansvaret for at gen-

nemføre løsningerne.

3) Gennemførelse af hand-

lingsplan og opfølgning på

de iværksatte foranstaltnin-

ger, herunder opfølgning

på om igangsatte løsninger

er fyldestgørende og effek-

tive.

Stk. 4.

En arbejdspladsvurdering

skal gennemføres under iagttagelse

af de forebyggelsesprincipper, der

er angivet i arbejdsmiljølovgivnin-

UDKAST

gen, samt under hensyntagen til ar-

bejdets art, de arbejdsmetoder og

arbejdsprocesser, der anvendes,

samt virksomhedens størrelse og

organisering.

Stk. 5.

Handlingsplanen, jf. stk. 2,

nr. 2, skal forefindes i virksomhe-

den og være til rådighed for virk-

somhedsledere, arbejdsledere, øv-

rige ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 6.

Arbejdsgiveren skal sørge

for, at arbejdsmiljøorganisationen

eller de ansatte deltager i hele pro-

cessen vedrørende planlægning,

tilrettelæggelse, gennemførelse,

opfølgning og ajourføring af ar-

bejdspladsvurderingen, jf. stk. 1-

4.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

§ 15 a

Stk. 1-3---

Stk.4.Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om ar-

bejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

Stk. 5-6. ---

§ 21.

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at

undersøgelser m.v., der er forlangt

af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal

ske ved anvendelse af den nødven-

dige sagkundskab.

§ 15 a, stk. 4,

der bliver stk. 7,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«.

§ 21, stk. 2,

ændres »ske ved an-

vendelse af den nødvendige sag-

kundskab« til: »foretages af en au-

toriseret arbejdsmiljørådgiver«.

§ 21, stk. 2,

indsættes som

pkt.:

UDKAST

»I forbindelse hermed kan beskæf-

tigelsesministeren fastsætte nær-

mere regler om brugen af autorise-

rede arbejdsmiljørådgivere.«

§ 26

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Bliver arbejdslederen be-

kendt med fejl eller mangler, som

kan medføre fare for ulykker eller

sygdom, skal arbejdslederen sørge

for at afværge faren. Kan faren ikke

afværges ved arbejdslederens ind-

griben på stedet, skal denne straks

gøre arbejdsgiveren bekendt med

forholdet.

§ 26

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Bliver arbejdslederen be-

kendt med fejl eller mangler, som

kan medføre fare for ulykker eller

sygdom, skal arbejdslederen sørge

for at afværge faren. Kan faren ikke

afværges ved arbejdslederens ind-

griben på stedet, skal denne straks

gøre arbejdsgiveren bekendt med

forholdet.

§ 26, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes ef-

ter »sygdom«: »eller på anden vis

forringe sikkerheden eller sundhe-

den« og efter »faren« indsættes:

»eller løse problemerne«.

§ 26, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Kan

faren ikke afværges« til: »Er dette

ikke muligt« og »på stedet« udgår.

Efter § 29 indsættes:

»Uddannelsessteder

§ 29 a.

Uddannelsessteder skal

sørge for, at arbejdsforholdene ved

elevers, lærlinges og studerendes

praktiske øvelser af arbejdsmæssig

karakter er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige,

jf. § 2, stk. 3.«.

§ 74.

Stk. 1-3.

---

§ 74, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7

bliver herefter stk. 4-6.

UDKAST

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at

Arbejdstilsynet efter anmodning

kan meddele bindende forhåndsbe-

sked til arbejdsgivere samt projek-

terende og rådgivere vedrørende

udførelsen af et planlagt, konkret

arbejde, inden dette påbegyndes.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

1) ---

2) Behandling af anmodninger om

bindende forhåndsbesked, jf. § 74,

stk. 4.

3) Behandling af ansøgninger om

bemyndigelse til autorisation af ar-

bejdsmiljørådgivere, til godkendel-

ses- og kontrolopgaver samt om

ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5.

4) ---

Stk. 7.

---

Stk. 8.

Gebyrer til Arbejdstilsynet

efter stk. 6 reguleres automatisk

med det generelle pris- og lønin-

deks.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om betaling til

den, som Arbejdstilsynet har udde-

legeret eller henlagt opgaver til, jf.

§ 9, stk. 2, og § 74, stk. 5.

§ 74 b

Beskæftigelsesministeren kan fast-

sætte nærmere regler om, at Ar-

bejdstilsynet som led i tilsynsopga-

ven efter § 72, stk. 1, nr. 7, skal

gennemføre skærpet tilsyn, når Ar-

bejdstilsynet over for samme virk-

somhed forinden har truffet afgø-

relse om forhold, der skal imøde-

gås straks for at afværge en over-

hængende, betydelig fare for de

10.

§ 74, stk. 6,

som bliver stk. 5,

ophæves nr. 2.

Nr. 3-4

bliver herefter nr. 2-3.

11.

§ 74, stk. 6, nr. 3,

som bliver

stk. 5, nr. 2, ændres »§ 74, stk. 5«

til »§ 74, stk. 4«

12.

§ 74, stk. 8,

ophæves.

Stk. 9

bliver herefter stk. 8.

13.

§ 74, stk. 9,

som bliver stk. 8,

ændres »§ 74, stk. 5« til »§ 74, stk.

4«.

14.

§ 74 b

ophæves.

UDKAST

ansattes eller andres sikkerhed el-

ler sundhed, jf. § 77, stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om opkræv-

ning og betaling af et gebyr fra

virksomhederne til dækning af Ar-

bejdstilsynets omkostninger ved

det skærpede tilsyn, jf. stk. 1. Ge-

byr, der ikke betales rettidigt, for-

rentes med 1,5 pct. for hver påbe-

gyndt måned fra forfaldsdatoen.

§ 77

15.

§ 77, stk. 1,

udgår: »og kan«.

Stk. 1.

Arbejdstilsynet kan træffe

afgørelse om forhold, der strider

mod loven eller mod regler eller

afgørelser i medfør af loven, og

kan herunder påbyde, at forhol-

dene bringes i orden straks eller in-

den en frist.

Stk. 2-4.

---

§ 77

Stk. 1.---

Stk. 2.

Skønner Arbejdstilsynet det

nødvendigt for at afværge en over-

hængende, betydelig fare for de

ansattes eller andres sikkerhed el-

ler sundhed, kan det påbyde, at fa-

ren straks imødegås herunder

1) at de tilstedeværende øjeblik-

keligt fjerner sig fra farezonen,

2) at brugen af en maskine, en

maskindel, en beholder, en

præfabrikeret konstruktion, et

apparat, et redskab, et andet

teknisk hjælpemiddel eller et

stof eller et materiale standses,

eller

3) at arbejde i øvrigt standses.

Stk. 3-4.

---

16.

§ 77, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet

det i øvrigt nødvendigt for at af-

værge en overhængende, betydelig

fare for de ansattes eller andres sik-

kerhed eller sundhed, kan det på-

byde, at faren straks imødegås ved

effektive foranstaltninger.«

UDKAST

§ 77 a

Stk. 1.

Arbejdstilsynet kan påbyde,

at modtageren af påbud eller andre

afgørelser om overtrædelse af ar-

bejdsmiljølovgivningen skal an-

vende den nødvendige sagkund-

skab ved enten at opbygge og an-

vende egne kompetencer eller ved

at indhente bistand fra en autorise-

ret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med

henblik på, at det forebyggende ar-

bejdsmiljøarbejde i virksomheden

styrkes.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om på-

buddets indhold, omfang og varig-

hed og de nærmere vilkår herfor,

herunder eventuelle frister for op-

bygning og anvendelse af egne

kompetencer.

§ 78 a

Stk. 1.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse

af oplysninger om den enkelte virk-

somheds arbejdsmiljø på baggrund

af Arbejdstilsynets tilsyn og resulta-

terne heraf, herunder

1. oplysninger om den enkelte

virksomhed og om Arbejds-

tilsynets tilsyn, afgørelser

efter § 77, stk. 1 og 2, og §

77 a og de arbejdsmiljøpro-

blemer, der ligger til grund

for Arbejdstilsynets afgørel-

ser, og

2. oplysninger om, hvorvidt

den enkelte virksomhed er

under skærpet tilsyn efter §

74 b.

Stk. 2-4.---

§ 81 b.

Klage over en afgørelse

truffet af en privat virksomhed be-

17.

§ 77 a

ophæves.

18.

§ 78 a, stk. 1,

indsættes efter

»herunder«: »oplysninger om den

enkelte virksomhed og om Ar-

bejdstilsynets tilsyn, afgørelser ef-

ter § 77, stk. 1 og 2, og de arbejds-

miljøproblemer, der ligger til grund

for Arbejdstilsynets afgørelser.«,

nr. 1

ophæves.

19.

§ 81 b

ændres »§ 74, stk. 5«

til: »§ 74, stk. 4«.

myndiget i medfør af § 74, stk. 5,

kan indbringes for Arbejdstilsynet

UDKAST

inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt den pågældende.

§ 82

Stk. 1.

Medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgiv-

ning, straffes med bøde eller fæng-

sel indtil 1 år den, som

1. ---

2. ---

3. ikke efterkommer påbud

efter § 77, § 77 a, stk. 1 el-

ler

4. ---

Stk. 2-9.---

§ 82

Stk. 1-5.---

Stk. 6.

Ved arbejdsgiverens over-

trædelse af § 15, § 38, stk. 1, § 42,

stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, ka-

pitel 9 eller kapitel 10 skal der ved

straffens udmåling, jf. stk. 1, 2, 4

og 5, lægges vægt på virksomhe-

dens størrelse. Tilsvarende gælder

ved arbejdsgiverens manglende ef-

terkommelse af påbud efter § 77

eller § 77 a, stk. 1, der omhandler

disse bestemmelser.

Stk. 7-9.---

20.

§ 82, stk. 1, nr. 3,

udgår: », §

77 a, stk. 1«.

21.

§ 82, stk. 6, 2. pkt.,

udgår: »el-

ler § 77 a, stk. 1«.