Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 228
Offentligt
2737826_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
9. august 2023
J.nr. 2022 - 9403
Ministerredegørelse vedr. Rigsrevisionens beretning nr. 16/2022
om ministeriernes administration af betalingskort i perioden
2015 - 2022
Statsrevisorerne har behandlet Rigsrevisionens beretning om ministeriernes admi-
nistration af betalingskort i perioden 2015-2022 og har den 25. april 2023 frem-
sendt bemærkninger til beretningen.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at Beskæftigelsesministeriet ikke er nævnt i
beretningen, og at der ikke har været bemærkninger til Beskæftigelsesministeriets
administration af betalingskort.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at der ikke er – eller har været – praksis for at udstede beta-
lingskort til beskæftigelsesministre. I 2021 blev der iværksat en omfattende gen-
nemgang af samtlige betalingskort i minnisteriet. I den forbindelse blev det ind-
skærpet, hvem der kan få udstedt et kort, hvad kortet må og ikke må anvendes til,
hvilket nu fremgår af ministeriets bemyndigelseserklæringer. Endvidere blev der
indført skærpet kontrol med udstedelse af nye og lukning af eksisterende betalings-
kort.
Afslutningsvist skal jeg bemærke, at ministeriet sender kopi af dette brev til Rigs-
revisionen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen