BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 223
Offentligt

Forsvarsministeriet

Indledning

Forsvarsministeriet har den 17. maj 2023 anmodet Forsvarsministeriets

Personalestyrelse (FPS) om en vurdering af, om unge, der deltager i

Forsvarets dag, er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af handicap.

Det er FPS’ overordnede vurdering, at deltagere i Forsvarets dag er

undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er dog ligeledes vurderingen, at det kan anses som mindre klart,

om deltagere i Forsvarets dag, som ville have søgt til Beredskabsstyrel-

sens redningstjeneste, ligeledes er undtaget fra forbuddet mod for-

skelsbehandling på grund af handicap. Det er dog FPS’ vurdering, at

uanset om der måtte gælde en undtagelse til forbuddet mod forskels-

behandling på grund af handicap, så er den nuværende proces for vur-

dering af unges egnethed til at forrette værnepligtstjeneste, i overens-

stemmelse med gældende lovgivning. FPS finder således samlet set, at

administrationen af værnepligtsområdet er sket i overensstemmelse

med lovgivningen.

Vurdering

Beskyttelse mod handicapforskelsbehandling

Forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap er reguleret i for-

skelsbehandlingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1001 af 24. august 2017

med senere ændringer) og lov om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap (lov nr. 688 af 8. juni 2018 med senere ændringer).

Det følger af § 2, stk. 2, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap, at loven ikke gælder, hvis forskelsbehandlingsloven finder

anvendelse.

Af forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1, fremgår bl.a., at

en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere

til ledige stillinger ved ansættelse, og at en arbejdsgiver ikke må for-

skelsbehandle ansatte for så vidt angår adgang til erhvervsuddannelse.

Beskyttelsen skal fortolkes bredt og i lyset af art. 3, stk. 1, i beskæfti-

gelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/787EF af 27. november 2000 om

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

1. juni 2023

CHJ-CHJ1

2023/017632

2841158

Ingen

Forsvarsministeriets

Personalestyrelse

Lautruphøj 8

2750 Ballerup

Tlf.: +45 7281 9000

Fax: +45 7281 9900

E-mail: [email protected]

www.forpers.dk

EAN: 5798000201576

CVR: 16 28 71 80

Side 1 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til be-

skæftigelse og erhverv), jf. afsnit 3.2 i Beskæftigelsesministeriets vej-

ledning om forskelsbehandlingsloven.

EU-Domstolen har ved dom af 2. juni 2022 i sag C-587/20, udtalt, at

direktivet har ”til formål at tilgodese samfundsmæssige og almene inte-

resser med det øjemed at afskaffe alle hindringer, der er begrundet i

forskelsbehandling, for adgangen til levevej og for evnen til at bidrage

til samfundet gennem arbejde uanset den juridiske kvalificering af det

arbejde, der er tale om”, jf. præmis 34.

Ligebehandlingsnævnet har derudover i en række konkrete afgørelser

fundet, at forskelsbehandlingslovens beskyttelseskreds også omfatter

personer, der ikke indgår i et traditionelt ansættelsesforhold, f.eks. en

frivillig i marinehjemmeværnet (afgørelse af 7. marts 2018 i j.nr. 2017-

6810-22935), en relationsarbejder i en kommune (afgørelse af 1. marts

2023 i j.nr. 22-23258) og en potentiel kandidat til Folketinget (afgørelse

af 23. september 2022 i j.nr. 21-8536).

Enhver dansk mand er undergivet værnepligt efter værnepligtsloven

(lovbekendtgørelse nr. 225 af 13. marts 2006 om værnepligt med senere

ændringer). Sådan pligttjeneste anses som udgangspunkt ikke for et an-

sættelsesforhold.

Det er dog FPS’ vurdering, at værnepligtige ud fra en samlet betragtning

må anses for omfattet af forskelsbehandlingsloven. FPS har herved lagt

vægt på beskæftigelsesdirektivets formål, som er at fastlægge en gene-

rel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til be-

skæftigelse og erhverv, at beskæftigelsesdirektivet har et bredt anven-

delsesområde samt den omstændighed, at værnepligtige – i lighed med

ansatte – skal udføre tjenesten/arbejdet personligt, får anvist et eller

flere faste arbejds-/tjenestesteder, er undergivet tilsyns- og instrukti-

onsbeføjelse og udfører tjenesten/arbejdet i Forsvarets/Beredskabssty-

relsens navn og for disses regning og risiko.

Beskyttelsens omfang

Af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 1, fremgår bl.a., at loven omfat-

ter enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handi-

cap.

Direkte forskelsbehandling er i § 1, stk. 2, defineret som når en person

på grund af bl.a. handicap behandles ringere end en anden bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Indirekte for-

skelsbehandling er i § 1, stk. 3, bl.a. defineret som når en bestem-

melse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil

stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre

den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt be-

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 2 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

grundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigts-

mæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a vedrørende tilpasningsforanstalt-

ninger.

Bedømmelsen af unge til værnepligt tager udgangspunkt i at få klarlagt

eventuelle helbredsmæssige problemer og på den baggrund foretage

en helhedsvurdering af den enkeltes egnethed til at aftjene værnepligt,

jf. også Forsvarsministerens svar af 9. april 2013 på spm. 162 (For-

svarsudvalget 2012-2013, FOU Alm.del). Når en handicappet ung vur-

deres uegnet til værnepligtstjeneste er begrundelsen herfor således

ikke den pågældendes handicap, men derimod en samlet vurdering af,

hvorvidt den unge kan tåle de fysiske og psykiske belastninger, som

ligger i værnepligtsuddannelsen, samt indgå i samarbejder, grupper og

sociale relationer. En eventuel forskelsbehandling på grund af handicap

vil som følge heraf være indirekte.

Værnepligt er som tidligere nævnt pligttjeneste, og fritagelse for denne

pligttjeneste vil som udgangspunkt ikke være udtryk for, at den handi-

cappede objektivt stilles ringere end andre – tværtimod er der snarere

tale om ”positiv” forskelsbehandling, idet den pågældende netop und-

tages fra en pligt og altså ikke fratages en ret. Ud fra denne betragt-

ning vil en fritagelse fra værnepligt derfor ikke udgøre forskelsbehand-

ling i forskelsbehandlingslovens forstand.

Dette gælder dog ikke for så vidt angår kvinder, der frivilligt møder til

Forsvarets dag, og som ikke er underlagt et krav om pligttjeneste.

Samtidig kan også en handicappet mand, der ikke vurderes egnet til

værnepligtstjeneste, men som samtidig har et ønske om at aftjene

værnepligt, subjektivt føle sig ringere stillet end andre. En fritagelse fra

værnepligt kan i sådanne situationer potentielt udgøre forskelsbehand-

ling i forskelsbehandlingslovens forstand.

Undtagelse til forbud mod handicapforskelsbehandling

I det omfang, der foreligger forskelsbehandling efter forskelsbehand-

lingsloven, følger det af forskelsbehandlingslovens § 1 a, at Forsvars-

ministeren kan undtage væbnede styrker ”i aktiv tjeneste” fra forbud-

det mod forskelsbehandling på grund af bl.a. handicap. Beskæftigelses-

direktivets artikel 3, stk. 4, anfører på samme vis, at medlemsstaterne

kan fastsætte, at direktivet ikke finder anvendelse på de væbnede styr-

ker for så vidt angår forskelsbehandling på grund af bl.a. handicap.

Det er FPS’ vurdering, at tilføjelsen af ”i aktiv tjeneste” i forskelsbe-

handlingslovens § 1 a ikke indeholder en begrænsning i undtagelsens

anvendelsesområde. FPS har herved lagt vægt på, at der i forarbej-

derne til forskelsbehandlingslovens § 1 a ikke er angivet, at bestem-

melsen hjemler en snævrere undtagelsesadgang end beskæftigelsesdi-

rektivets artikel 3, stk. 4, samt på forarbejdernes henvisning til direkti-

vets betragtning 18, der anerkender hensynet til de væbnede styrkers

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 3 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

operationelle karakter, jf. LFF nr. 92 af 11. november 2004, de speci-

elle bemærkninger til § 1, nr. 10. Af henvisningen til hensynet til de

operative behov følger, at direktivet ikke må medføre, at de væbnede

styrker skal være forpligtet til ansættelse eller fortsat ansættelse af en

person, der ikke opfylder de nødvendige krav for at udføre samtlige op-

gaver, der kan blive pålagt vedkommende.

Hjemlen i forskelsbehandlingslovens § 1 a er udnyttet af Forsvarsmini-

steren, idet det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 350 af 30.

marts 2012, at militært personel, der indordnes i rækkefølgen af mili-

tære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære

forsvar, jf. personellovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 667 af 20.

juni 2006 med senere ændringer), er undtaget fra forbuddet mod for-

skelsbehandling på grund af bl.a. handicap.

Af forarbejderne til personellovens § 1, stk. 1, fremgår, at der ved

”indkaldt” personel forstås indkaldte værnepligtige mænd og kvinder

på værnepligtslignende vilkår, der er indkaldt til den første samlede

tjeneste eller efterfølgende tjeneste i forsvaret, jf. LFF nr. 159 af 9. fe-

bruar 2006, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 3, at personel, der indgår i

redningsberedskabets freds- og krigsmæssige beredskab samt i red-

ningsberedskabets internationale katastrofe-, bistands- og nødhjælps-

arbejde, også er undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling på

grund af handicap. Beredskabsstyrelsens værnepligtige må som følge

heraf anses som omfattet af denne bestemmelse i det omfang, de ind-

går i det nævnte beredskab.

Det fremgår ikke direkte af bekendtgørelsen, om den – ligesom for-

skelsbehandlingsloven og beskæftigelsesdirektivet – også omfatter

selve ”ansættelsen”/vurderingen af egnetheden. Der gælder dog efter

FPS’ opfattelse ikke et skærpet hjemmelskrav i den foreliggende situa-

tion, hvorfor almindelige fortolkningsprincipper kan anvendes ved den

juridiske vurdering.

Det er på denne baggrund FPS’ vurdering, at bekendtgørelsen ud fra

almindelig ordlydsfortolkning og formålsfortolkning skal forstås sådan,

at undtagelsen fra forbuddet mod forskelsbehandling efter bekendtgø-

relsen også gælder i forbindelse med ”afprøvning”.

FPS har i den forbindelse lagt vægt på, at bekendtgørelsen samt for-

skelsbehandlingslovens § 1 a, som bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i, skal fortolkes i overensstemmelse med formålene i beskæf-

tigelsesdirektivet, der også omfatter adgang til lønnet beskæftigelse.

Derudover har FPS lagt vægt på, at Ligebehandlingsnævnet ved afgø-

relse af 4. oktober 2017 i j.nr. 2017-6810-22002 har fundet, at en an-

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 4 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

søger til løjtnantsuddannelsen var omfattet af personkredsen i be-

kendtgørelsen, idet optagelse på uddannelsen ville medføre en tidsbe-

grænset ansættelse i Forsvaret. Ligebehandlingsnævnet henviste i be-

grundelsen også til gradbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 294 af

24. marts 2010), hvori værnepligtige også indordnes i rækkefølgen af

militære grader. Der er herefter efter FPS’ opfattelse i denne sammen-

hæng ikke grundlag for at skelne mellem ansøgere til militære stillinger

og unge, der afprøves til værnepligt.

Endelig har FPS lagt vægt på, at det klart fremgår af bekendtgørelsens

ordlyd, at handicapbeskyttelsesreglerne ikke skal iagttages efter an-

sættelsen/værnepligten er påbegyndt, og det ville medføre en fornufts-

stridig retstilstand, hvis FPS var forpligtet til at iagttage handicapbe-

skyttelsesreglerne i forbindelse med ansættelsen/afprøvning til værne-

pligt, men ville kunne se bort fra beskyttelsesreglerne straks efter, at

medarbejderen tiltrådte sin stilling/den værnepligtige påbegyndte tje-

nesten.

Det er dog også FPS’ vurdering, at det er uklart om beskæftigelsesdi-

rektivets artikel 3, stk. 4, og forskelsbehandlingslovens § 1 a hjemler

adgang til at undtage Beredskabsstyrelsens redningspersonel fra for-

buddet mod forskelsbehandling som udmøntet i bekendtgørelsens § 3.

Direktivet og loven giver således adgang til undtagelse af de ”væbnede

styrker”, hvilket Beredskabsstyrelsens personel traditionelt set ikke er

en del af. Der kan derfor stilles spørgsmål ved om bekendtgørelsen,

hvorefter der har været administreret, kan anses for at være fuldt i

overensstemmelse med direktivet og loven.

Værnepligtsloven indebærer en systematik, som medfører, at der først

foretages en vurdering af den unges egnethed, hvorefter den unge ud-

skrives til værnepligtstjeneste, jf. værnepligtslovens § 18. Herefter for-

deles de udskrevne værnepligtige til henholdsvis forsvaret og rednings-

beredskabet, jf. værnepligtslovens § 22.

Såfremt bekendtgørelsens § 3 vedrørende redningspersonel må anses

for uhjemlet (og redningsberedskabets personel dermed ikke er undta-

get fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap), af-

hænger vurderingen af, om de unge, der afprøves, alle kan anses for

omfattet af undtagelsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

På den ene side kan det anføres, at langt de fleste værnepligtige tilgår

Forsvaret, en mindre del tilgår Beredskabsstyrelsen, og en meget lille

del bliver militærnægtere m.v., ligesom hovedformålet med værne-

pligtsordningen er deltagelse i det militære forsvar. Den indledende af-

prøvning foretages således til værnepligten som sådan og herunder

særligt den militære værnepligt. Dette illustreres også af, at afprøvnin-

gen foretages ved session under ”Forsvarets dag” (og ikke under ”For-

svarets og Beredskabets dag”). Der er efter FPS’ opfattelse heller ikke

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 5 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

tvivl om, at formålet med bekendtgørelsen har været at undtage samt-

lige værnepligtige fra forbuddet mod forskelsbehandling. På samme vis

som ovenfor ville det derudover umiddelbart medføre en fornuftsstridig

retstilstand, hvis FPS var forpligtet til at iagttage handicapbeskyttelses-

reglerne i forbindelse med afprøvning til værnepligt, men ville kunne se

bort fra beskyttelsesreglerne straks efter, at en værnepligtig var fordelt

til Forsvaret.

På den anden side kan det anføres, at der ved afprøvningen netop

endnu ikke er sket ”fordeling” til det militære forsvar, hvilket umiddel-

bart er en betingelse for at anvende bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Det

er derudover ikke en ubetydelig andel af de unge, der efter egnetheds-

vurderingen fordeles til redningsberedskabet, hvor de – såfremt be-

kendtgørelsens § 3 må anses for uhjemlet – ikke er undtaget fra for-

buddet mod forskelsbehandling, ligesom direktivet og forskelsbehand-

lingsloven umiddelbart ikke synes at hjemle adgang til etablering af en

sådan undtagelse. Det kan endvidere anføres, at det i en sådan situa-

tion ikke bør komme de unge til skade, at afprøvningen i henhold til

værnepligtsloven er tilrettelagt således, at der ikke skelnes mellem af-

prøvning til det militære forsvar og redningsberedskabet.

Det er på denne baggrund FPS’ vurdering, at det er mindre klart, om

den måde, hvorpå afprøvningen til værnepligt er tilrettelagt på, hvor

der ikke skelnes mellem afprøvning til væbnede styrker og afprøvning

til redningsberedskabet, fuldt ud kan anses for omfattet af undtagelsen

i bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Øvrige bemærkninger

FPS skal i forlængelse heraf bemærke, at det er FPS’ opfattelse, at den

proces for vurdering af unges egnethed til at forrette værnepligtstjene-

ste, der følges i dag, er i overensstemmelse med gældende lovgivning,

uanset om der måtte gælde en undtagelse til forbuddet mod forskels-

behandling på grund af handicap.

I en sådan situation følger det af forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3,

at en eventuel forskelsbehandling skal være objektivt begrundet i et

sagligt formål, ligesom midlerne til at opfylde det skal være hensigts-

mæssige og nødvendige.

Som tidligere nævnt tager bedømmelsen af unge til værnepligtstjene-

ste udgangspunkt i at få klarlagt eventuelle helbredsmæssige proble-

mer og på den baggrund foretage en helbredsvurdering af den enkeltes

egnethed til at aftjene værnepligt. Hovedsigtet med vurderingen er at

sikre og beskytte den værnepligtiges helbred og sandsynliggøre, at han

eller hun kan tåle de fysiske og psykiske belastninger, som ligger i

værnepligtsuddannelsen, samt kan indgå i samarbejder, grupper og so-

ciale relationer. Er der tvivl, tages der hensyn til den værnepligtiges

helbred frem for at følge den værnepligtiges ønske. Lægerne på For-

svarets dag-centrene arbejder ud fra et ensartet sæt retningslinjer for,

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 6 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

hvordan lidelser klassificeres. Nogle få af disse retningslinjer er ultima-

tive, men for langt de fleste sygdomme vil lægens bedømmelse af den

værnepligtiges egnethed afhænge af et konkret lægefagligt skøn. Se

også Forsvarsministerens svar af 9. april 2013 på spm. 162 (Forsvars-

udvalget 2012-2013, FOU Alm.del).

Værnepligten har en særlig karakter, hvor unge, der erklæres egnede,

pligtmæssigt indkaldes til en fysisk og psykisk krævende værnepligts-

tjeneste, som de ikke frivilligt kan ”opsige” på dette tidspunkt, hvis tje-

nesten måtte vise sig at være mere belastende, end de havde forudset.

Det er derfor også FPS’ vurdering, at der påhviler FPS en særlig forplig-

telse til at sikre, at de unge er tilstrækkeligt fysisk og psykisk robuste

til at klare de belastninger, som de udsættes for.

Det er FPS’ vurdering, at de nævnte hensyn netop er udtryk for, at der

forfølges et sagligt mål, ligesom den tilrettelagte procedure for vurde-

ringen er hensigtsmæssig og nødvendig.

Det følger dog også af forskelsbehandlingslovens § 2 a, at arbejdsgive-

ren skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger (foretage tilpasnin-

ger) for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse/ud-

dannelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholds-

mæssig stor byrde.

Udstrækningen af tilpasningsforpligtelsen i forskelsbehandlingslovens §

2 a er i forarbejderne (LFF nr. 92 af 11. november 2004, de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 11) beskrevet sådan, at når omfanget af de

foranstaltninger, der er påkrævet for at kunne vurdere, hvad der skal

til for at ansætte en person med handicap, er afklaret, skal arbejdsgi-

veren, afhængig af udgiftens størrelse, afholde denne. Der stilles som

udgangspunkt store krav til arbejdsgiverens undersøgelser/overvejelser

(og dokumentationen heraf), ligesom der lægges op til, at der foreta-

ges en konkret vurdering for så vidt angår hver enkelt stilling og hver

enkelt (handicappet) ansøger.

Det følger dog også bl.a. af betragtning 18 i beskæftigelsesdirektivet,

at direktivet ikke må medføre, at de væbnede styrker og redningstje-

nesterne skal være forpligtet til ansættelse af en person, der ikke op-

fylder de nødvendige krav for at kunne udføre

samtlige

opgaver, der

kan

blive pålagt vedkommende under hensyn til det legitime mål at

sikre disse tjenesters operationelle karakter. Overvejelser om tilpas-

ning af tjenesten m.v. er således mindre relevante, hvis det skønnes,

at eventuelle tilpasninger ikke vil medføre, at den handicappede bliver i

stand til at varetage

samtlige

opgaver, som denne

kan

pålægges.

Egnethedsvurderingen af de unge beror på et skøn, men den omstæn-

dighed at nogle få af de angivne retningslinjer er ”ultimative”, er efter

FPS’ opfattelse ikke udtryk for, at skønnet ulovligt sættes under regel

eller ikke iagttager tilpasningsforpligtelsen. Ved denne vurdering har

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 7 af 8

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 223: Orientering om juridisk vurdering fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse

FPS lagt vægt på, at der er tale om en masseforvaltningssituation, jf.

også Højesterets dom af 26. januar 1993 (U1993.307H), og at de fast-

lagte retningslinjer tager udgangspunkt i kravene til værnepligtstjene-

sten. FPS har også lagt vægt på, at det i praksis vil være meget svært

administrerbart, såfremt der stilles større krav til dokumentation for

undersøgelser/overvejelser vedrørende tilpasninger og ved det det læ-

gefaglige skøn.

Det er som følge heraf FPS’ opfattelse, at FPS iagttager tilpasningsfor-

pligtelsen ved den beskrevne proces for egnethedsvurderingen af vær-

nepligtige.

I forlængelse heraf kan FPS tilføje, at det følger af § 34 i bekendtgø-

relse nr. 66 af 11. januar 2017 om Forsvarets Dag, herunder session

og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv., at der er klageadgang for så

vidt angår klager over egnethed. En værnepligtig, der klager over ses-

sionens afgørelse om egnethed, skal således efter stk. 1 indkaldes til

en ny session (vurdering), og der må ved vurderingen ikke være geo-

grafisk og personmæssigt sammenfald med den session, der oprinde-

ligt har bedømt den værnepligtige, jf. stk. 2. Herefter kan afgørelsen

påklages til Værnepligtsnævnet, jf. stk. 4. Ved såvel den fornyede vur-

dering som ved behandlingen ved Værnepligtsnævnet foretages der så-

ledes en efterprøvelse af, hvorvidt de hensyn, der har indgået i den op-

rindelige egnethedsvurdering, kan begrunde resultatet.

FPS skal for god ordens skyld bemærke, at det ikke har været muligt

for FPS inden for de tidsmæssige rammer at foretage en gennemgang

og vurdering af klassifikationen af de enkelte lidelser i de retningslinjer,

som lægerne ved Forsvarets dag-centrene anvender.

Endvidere kan det oplyses, at kriterierne og rammerne for den

sundhedsmæssige vurdering på Forsvarets dag løbende revideres, så

det sikres, at den lægefaglige udvikling løbende inddrages. FPS er ak-

tuelt i gang med en større gennemgang med henblik på at sikre, at re-

gelgrundlaget er nutidigt og tidssvarende, bl.a. under inddragelse af

Forsvarets Sanitetskommando.

FPS kan derudover afslutningsvis til orientering oplyse, at den nuvæ-

rende proces for afprøvning af værnepligtige har eksisteret i hvert fald

siden 2008.

Sagsnr.: 2023/017632

Dok.nr.: 2841158

Side 8 af 8