BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på MFU spm. 217 om, hvornår blev ministeren bekendt med opjusteringen af råderummet, jf. Danmarks Konvergensprogram 2023 mv.

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 220
Offentligt

Notat

Opdateret fremskrivning af tilbagetrækning før

folkepensionsalderen

Der er i de senere år indført nye ordninger, som har givet flere muligheder for til-

bagetrækning før folkepensionsalderen med hhv. seniorpension i 2020 og ret til

tidlig pension i 2022.

Denne udvikling har, sammen med ændringer i efterlønnen

som følge af

Aftale om senere tilbagetrækning

fra 2011, medvirket til, at efterlønsord-

ningen i dag og i fremtiden omfatter langt færre personer end tidligere.

Dertil har

der været mulighed for en kontant og skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i

flere omgange, senest i første halvdel af 2022.

De seneste erfaringer med brugen af de forskellige ordninger samt udmeldelser af

efterlønsordningen har givet anledning til at genbesøge de beregningsforudsætnin-

ger, der ligger til grund for den forventede udvikling i tilbagetrækning før folke-

pensionsalderen. Eftersynet har medført en række justeringer i fremskrivnings-

principperne, som der redegøres nærmere for i det følgende, og som vil danne

grundlag for beregninger og fremskrivninger på området fremover.

I de opdaterede fremskrivninger skønnes det, at antallet af efterlønsmodtagere fal-

der fra 46.700 helårspersoner i 2022 til 10.800 helårspersoner i 2030,

jf. tabel 1.

Omvendt skønnes antallet af seniorpensionister og modtagere af tidlig pension at

vokse fra 19.200 og 7.200 helårspersoner i 2022 til hhv. 33.900 og 16.200 helårs-

personer i 2030. Samlet skønnes antallet af personer på de tre ordninger at falde

med 12.800 helårspersoner fra 2022 til 2030.

Tabel 1

Aktivitetsskøn for udvalgte førtidige ordninger, 1.000 helårspersoner

2022

Efterløn

Seniorpension

Tidlig pension

I alt

46,7

19,2

7,2

73,1

2023

34,9

25,0

14,1

74.0

2024

27,1

31,8

17,9

76,8

2025

21,9

33,5

18,0

73,4

2026

18,9

33,0

17,5

69,4

2027

15,9

32,6

16,6

65,1

2028

12,0

32,4

14,2

58,6

2029

9,6

31,5

12,0

53,0

2030

10,8

33,9

16,2

60,9

23. maj 2023

Kilde: Egne beregninger og

Danmarks Konvergensprogram 2023.

I det følgende gennemgås først den nye fremskrivning af efterløn, dernæst følger

seniorpension og tidlig pension.

Seniorpensionen erstattede seniorførtidspensionen, som var indført med

Aftale om senere tilbagetrækning

(2011).

Aftale om senere tilbagetrækning

(2011) blev der indført en treårig efterlønsmodel med højere efterlønssats, og

hvor efterlønnen i højere grad afhænger af størrelsen af ens pensionsformue. Efterlønsperioden er forkortet

gradvist fra fem til tre år fra 2018 til 2023.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 220: Kopi til orientering af FIU alm. del - svar på MFU spm. 217 om, hvornår blev ministeren bekendt med opjusteringen af råderummet, jf. Danmarks Konvergensprogram 2023 mv.

Side 2 af 16

Efterløn

Antallet af efterlønsmodtagere afhænger dels af andelen, som er medlem af ord-

ningen og dermed har mulighed for at overgå til ordningen i efterlønsaldrene, dels

af hvor stor en andel blandt de berettigede, der vælger at udnytte retten (benyttel-

sesandelen). Efterlønsberettigede, der forbliver på arbejdsmarkedet, kan optjene

skattefrie præmier ved at arbejde frem for at overgå til efterløn. I det følgende be-

skrives først opgørelsen af antal efterlønsberettigede, dernæst benyttelsesandelen

og det skønnede antal efterlønsmodtagere fremover.

Opgørelse af antal efterlønsberettigede

I det følgende skelnes mellem

efterlønsberettigede

medlemmer af efterlønsordningen.

Ef-

terlønsberettigede angiver personer i efterlønsaldrene, som er berettiget til efter-

løn. Medlemmer af efterlønsordningen angiver personer, som indbetaler til efter-

lønsordningen.

Antal medlemmer opgøres på baggrund af registerdata om indbetalinger til efter-

lønsordningen. En person defineres som medlem af efterlønsordningen, når ved-

kommende er registreret med mindst ét indbetalt efterlønsbidrag i den femårige

periode fra 2015-2019 og ikke i samme periode har registreret tilbagebetalte efter-

lønsbidrag som følge af udmeldelse.

Således tager opgørelsen så vidt muligt højde

for ordinære udmeldelser i perioden, vinduet for ekstraordinær skattefri udmel-

delse i 2018, samt mulighed for midlertidigt at sætte indbetalinger til efterlønsperi-

oden på pause uden at miste retten til efterløn.

Det er endnu ikke muligt at observere de ekstraordinære skattefrie udmeldelser af

efterlønsordningen i første halvdel af 2022 i registerdata. I stedet korrigeres den

registerbaserede opgørelse for det seneste skøn for antal skattefrie udmeldelser i

2022 fordelt på køn og alder, som samlet set opgøres til ca. 48.000 personer.

Det er ikke alle, som i dag er medlem af efterlønsordningen, som reelt bliver efter-

lønsberettigede, når de når efterlønsalderen. Det skyldes bl.a., at medlemmer, som

overgår til førtidspension eller seniorpension, automatisk bliver udmeldt af efter-

lønsordningen. Derfor medregnes et ventet frafald blandt de nuværende medlem-

mer af efterlønsordningen på baggrund af årgangenes forventede tilgang til før-

tidspension og seniorpension.

På baggrund af registerdata for 2020-2021 vurderes det, at sandsynligheden for

overgang til førtidspension er mindre blandt medlemmer af efterlønsordningen

Antal modtagere af fleksydelse (efterløn for fleksjobbere) antages som hidtil at følge samme relative udvik-

ling som antallet af efterlønsmodtagere. Fremskrivningen af fleksydelsesmodtagere er derfor opdateret på til-

svarende vis. Der var i 2022 ca. 3.200 modtagere af fleksydelse. Fleksydelse indgår ikke i de rapporterede skøn

for efterløn i indeværende notat.

Det vil principielt være muligt for de yngste årgange at holde mere end fem års pause i indbetalinger til efter-

lønsordningen uden at miste efterlønsretten. Den valgte afgrænsning afspejler imidlertid hensynet til at be-

grænse antallet af personer i opgørelsen, som har stoppet indbetalinger til efterlønsordningen med henblik på

udmeldelse, uden reelt at have udmeldt sig af ordningen.

Skønnet er baseret på oplysninger fra a-kasserne, som er indsamlet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering, og er betydeligt højere end det oprindelige aftaleskøn på ca. 19.000 personer.

Side 3 af 16

end blandt den generelle befolkning, men at overgangssandsynligheden til senior-

pension er omtrent den samme for medlemmer af efterlønsordningen som for re-

sten af befolkningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at både efterlønsordnin-

gen og seniorpensionsordningen er målrettet personer med langvarig tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Opgørelsen viser, at markant færre blandt de yngre generationer vælger at være

medlem af efterlønsordningen sammenlignet med de ældre generationer. Således

er det knap 40 pct. af personer født i 1955, der indbetaler til efterlønsordningen,

mens det skønnes at være knap 20 pct. for personer født i 1960,

jf. figur 1.

Med-

lemsandelen falder til knap 5 pct. for generationerne født efter 1983, som med

Af-

tale om senere tilbagetrækning

(2011) ikke længere automatisk bliver medlem af efter-

lønsordningen via a-kassen, men aktivt skal melde sig ind i efterlønsordningen.

Det bemærkes også, at andelen af kvinder i efterlønsordningen stiger fra ca. 52

pct. til 63 pct. fra fødselsårgang 1955 til 1990.

Det skønnes, at der i 2022 var godt 100.000 potentielle efterlønsmodtagere, dvs.

medlemmer af efterlønsordningen, som var i efterlønsaldrene i 2022. Antallet ven-

tes at falde betydeligt i de kommende år. Konkret skønnes der at være ca. 33.000

potentielle efterlønsmodtagere i 2030. På lang sigt, dvs. efter år 2050, skønnes der

at være ca. 7.000 potentielle efterlønsmodtagere årligt,

jf. figur 2.

Faldet afspejler

det faldende antal medlemmer af efterlønsordningen over fødselsårgangene samt

at efterlønsperioden gradvis forkortes fra fem til tre år.

Figur 1

Antal medlemmer af efterlønsordningen, over

fødselsårgange

1.000 personer

Figur 2

Antal efterlønsberettigede, over år

1.000 personer

120

100

1.000 personer

120

100

G1955 G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985 G1990

Medlemmer før 2022-udmeldelser

Medlemmer efter 2022-udmeldelser

Medlemmer efter 2022-udmeldelser og ventet frafald

Anm.: Antal efterlønsberettigede angiver antallet af efterlønsmedlemmer (efter 2022-udmeldelser og ventet frafald)

i efterlønsaldrene. Faldet ved årgang 1983 i figur 1 kan forklares ved, at man i 2013 stoppede for automatisk

indmeldelse i efterlønsordningen ved medlemskab af en a-kasse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

samt befolknignsregnskabet.

Andel af de efterlønsberettigede, der benytter retten til efterløn

Når en efterlønsberettiget bliver på arbejdsmarkedet i stedet for at benytte sin ef-

terlønsret, kan vedkommende optjene en skattefri præmie på op til 170.448 kr.

Side 4 af 16

(2023-niveau), som udbetales ved folkepensionsalderen. I 2022 var det omtrent

halvdelen af de efterlønsberettigede, som benyttede deres mulighed for at gå på

efterløn.

For at beregne benyttelsesandelen sammenholdes antallet af efterlønsmodtagere

med det skønnede antal efterlønsberettigede. Opgørelsen viser, at der både for

mænd og kvinder er sket et betydeligt fald i andelen af berettigede, som benytter

efterlønsordningen fra årgang 1955 til 1958,

jf. de fuldt optrukne kurver i figur 3 og 4.

Faldet i benyttelsesandelen mellem årgangene afspejler bl.a. øget målretning af

ydelsens størrelse efter pensionsformue, som trådte i kraft for personer født efter

1956, og at efterlønsperioden gradvist er forkortet fra fem til tre år, hvilket har

gjort det mere attraktivt at optjene præmien frem for at gøre brug af ordningen.

Derudover kan indførelse af seniorpension og tidlig pension have påvirket sam-

mensætningen af de tilbageværende efterlønsberettigede, så disse i højere grad be-

står af personer, som optjener den skattefri præmie frem for at benytte retten til

efterløn. Faldet i benyttelsesandelen

inden

for årgangene 1956-1958 ved den sidste

observation afspejler, at nogle efterlønsmodtagere havde mulighed for og valgte at

skifte til tidlig pension.

Figur 3

Andel efterlønsberettigede mænd som

benytter ordningen, udvalgte halvårgange,

over alder

Pct.

1955 H2

1957 H1

1958 og frem

1956 H1

1957 H2

1956 H2

1958 H1

Pct.

Figur 4

Andel efterlønsberettigede kvinder som

benytter ordningen, udvalgte halvårgange,

over alder

Pct.

1956 H1

1957 H2

1956 H2

1958 H1

1955 H2

1957 H1

1958 og frem

Pct.

Anm.: Fuldt optrukne linjer angiver observeret udnyttelse, stiplede linjer angiver skøn for årgangenes fremtidige

udnyttelse. Faldet i udnyttelsen over alder afspejler, at nogle efterlønsmodtagere overgår til tidlig pension.

Kilde.: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Den skønnede udvikling i benyttelsesandelen tager udgangspunkt i den seneste

observerede efterlønshalvårgang, som er personerne født i første halvår af 1958.

En overgangsordning gav personer med ret til tidlig pension, som inden 1. januar 2022 var overgået til efter-

løn, mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og i stedet overgå til tidlig pension på gunstige vilkår,

jf.

Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020).

Side 5 af 16

Grundlaget for fremskrivningen vil blive opdateret i fremtidige fremskrivninger, i

takt med at nyere data for yngre årgange bliver tilgængelige.

Finansministeriets efterlønsfremskrivning har hidtil beroet på et princip om, at be-

nyttelsesandelen blandt de efterlønsberettigede ville stige i takt med, at der er

færre efterlønsberettigede. Baggrunden for denne tilgang var en antagelse om, at

personer, som ikke påtænker at benytte retten til efterløn, i højere grad melder sig

ud af ordningen.

Data tyder imidlertid ikke på, at der er en sådan sammenhæng. Sammenholdes

den historiske udvikling i andelen af efterlønsberettigede med andelen af de efter-

lønsberettigede, som benytter efterlønsordningen, ses der ingen tegn på, at et fald

i andelen af efterlønsberettigede har medført en stigning i benyttelsesandelen. Fra

årgang 1948 til 1953 faldt andelen af efterlønsberettigede med ca. 5 pct.-point for

kvinder og 12 pct.-point for mænd, mens benyttelsesandelen faldt med ca. 5 pct.-

point for både mænd og kvinder,

jf. figur 5 og 6.

Figur 5

Observeret sammenhæng mellem andel

efterlønsberettigede og benyttelsesesandel i

halvrågangene født i 1948-1953, kvinder

Pct.

Figur 6

Observeret sammenhæng mellem andel

efterlønsberettigede og benyttelsesesandel i

halvrågangene født i 1948-1953, mænd

Pct.

Faldende andel

efterlønsberettigede

Pct.

Benyttelsesandel

Faldende andel

efterlønsberettigede

Andel efterlønsberettigede

Anm.: Halvårgangene født i 1948-1953 havde alle en femårig efterlønsperiode fra 60-64 år. Udnyttelsesgraden er

målt lige inden folkepensionsalderen.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Et stigende uddannelsesniveau blandt de efterlønsberettigede trækker ligeledes i

retning af, at benyttelsesandelen ikke kommer til at stige i fremtiden. Det skal ses i

sammenhæng med, at benyttelsesandelen historisk set har været lavere for perso-

ner med højere uddannelsesniveau,

jf. figur 7.

Benyttelsesandelen er fx omtrent 30

pct.-point højere for ufaglærte end for personer med lang videregående uddan-

nelse.

Side 6 af 16

Uddannelsessammensætningen forskydes markant, fra at de ufaglærte udgjorde 26

pct. af de efterlønsberettigede i årgang 1955 til kun at udgøre 6 pct. af de efter-

lønsberettigede i årgang 1989,

jf. figur 8.

Modsat stiger andelen med lang videregå-

ende uddannelse fra 6 til 36 pct. fra årgang 1955 til 1989.

Figur 7

Benyttelsesandel for efterlønsberettigede

opdelt på uddannelsesniveau, årgang 1956

Pct.

Ufaglært

Faglært

Mænd

MVU

Kvinder

LVU

Pct.

Figur 8

Uddannelsessammensætning blandt

efterlønsmedlemmer, over fødselsårgange

Pct.

100

Pct.

100

G1955 G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985

Ufaglært

Faglært

KVU/MVU

LVU

Anm.: Benyttelsesandelen er målt på den sidst mulige efterlønsalder. Uddannelsessammensætningen er målt på

antal efterlønsmedlemmer, før der tages højde for udmeldelserne i 2022 og ventet frafald fremover.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata, bl.a. DREAM-databasen.

Muligheden for at optjene skattefri præmie bidrager til, at efterlønsordningen har

karakter af en opsparings- og forsikringsordning, som giver

mulighed

for tidligere

tilbagetrækning. Prisen for denne forsikring er lav, da man får udbetalt en skattefri

præmie, hvis man er beskæftiget frem for at gøre brug af ordningen. Den skattefri

præmie er på op til 170.448 kr. (2023-niveau), hvilket er mere end efter-skat vær-

dien af 30 års indbetalinger, svarende til omtrent 140.000 kr. (ekskl. evt. merfor-

rentning ud over satsregulering).

Dertil kommer, at beslutningen om medlemskab af efterlønsordningen skal træf-

fes, inden en person fylder 30 år, dvs. mange år før tilbagetrækningsalderen.

Disse omstændigheder bidrager til at forklare, hvorfor benyttelsesandelen blandt

de efterlønsberettigede forventes at forblive relativt lav fremover, på trods af at

færre er med i ordningen.

Med de opdaterede beregningsforudsætninger er der forudsat en benyttelsesandel,

som er uafhængig af hvor stor en del af årgangen, der har valgt at være medlem af

efterlønsordningen.

Fortrydelsesordningen gør det muligt for personer, som har været uafbrudt medlem af en a-kasse fra det 24.

år eller siden 1997, at tilmelde sig efterlønsordningen efter det 30. år. Efterlønsydelsen og præmien bliver i

dette tilfælde reduceret i forhold til det antal år og måneder, hvor der ikke er betalt bidrag i forhold til de al-

mindelige vilkår.

Side 7 af 16

Andelen af efterlønsberettigede, som fremover ventes at gøre brug af efterløns-

ordningen, baseres aktuelt på den seneste observerede efterlønsårgang, dvs. år-

gang 1958 første halvår. Her skønnes det, at op mod 30 pct. af mændene og 60

pct. af kvinderne vil gøre brug af deres efterlønsret,

jf. figur 3 og 4 ovenfor.

Grundla-

get opdateres ligeledes i takt med, at nyere data bliver tilgængelig.

Konkret skønnes det på baggrund af årgang 1958 første halvår, at ca. 16/32 pct.-

point af de efterlønsberettigede mænd/kvinder benytter efterlønsordningen på

den først mulige efterlønsalder, og at benyttelsesandelen stiger med 4/7,5 pct.-po-

int pr. alderstrin i efterlønsperioden.

Dertil indregnes effekter fra årgangenes vok-

sende pensionsformue og fra ændret forventet pensionsperiode (dvs. forventet

restlevetid målt ved folkepensionsalderen), som beskrevet nedenfor.

Når pensionsformuen stiger, falder efterlønsydelsen som følge af reglerne for fra-

drag i efterløn. På baggrund af registerdata for årgang 1956 observeres en sam-

menhæng mellem de efterlønsberettigedes pensionsformuer og sandsynligheden

for, at den efterlønsberettigede benytter efterlønsordningen. Sammenhængen sva-

rer til, at en stigning i pensionsformuen på 1 mio. kr. (2023-niveau) i gennemsnit

reducerer andelen, som benytter efterlønsretten med ca. 7 pct.-point for mænd og

8 pct.-point for kvinder. Sammenholdt med den ventede udvikling i årgangenes

gennemsnitlige pensionsopsparing, indregnes et mindre fald i andelen, som benyt-

ter efterlønsordningen. For fx årgang 1980 reduceres benyttelsesandelen med i

størrelsesordenen 2 pct.-point for mænd og 4 pct.-point for kvinder sammenlignet

med årgang 1956.

Med levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er der tilsvarende udsigt til en

højere efterlønsalder i fremtiden i takt med stigende levetid. Indekseringen forven-

tes at være i en indhentningsfase frem mod midten af århundredet, da levetiden er

steget betydeligt siden indførelsen af levetidsindekseringen. Det medfører, at den

forventede periode med ret til folkepension gradvist bliver kortere for kommende

årgange på pension. En kortere forventet pensionsperiode gør det alt andet lige

mere attraktivt at benytte efterlønsordningen for derigennem at opveje for den

kortere tid som pensionist.

De fem halvårgange født mellem andet halvår af 1953 og andet halvår af 1955

havde samme efterlønsregler og en femårig efterlønsperiode, men en gradvis sti-

gende folkepensionsalder fra 65 til 67 år. Det har medført, at den forventede pen-

sionsperiode blev reduceret med knap to år for personer født i 2. halvår af 1955

sammenlignet med personer født i 2. halvår af 1953.

Med udgangspunkt i de observerede benyttelsesandele for de fem halvårgange

lægges det til grund, at ét års reduceret pensionsperiode øger benyttelsesandelen

med 3,1 pct.-point for mænd og 4,2 pct.-point for kvinder. Virkningen er indar-

bejdet i beregningsforudsætningerne som den afledte effekt på benyttelsesandelen

Der modelleres ikke en særskilt effekt af udskydelsesreglen, da denne er fuldt udfaset for personer født efter

2. halvår 1959.

Side 8 af 16

af ændringer i hhv. folkepensionsalderen og restlevetiden (dvs. en reduktion i den

forventede pensionsperiode uanset årsagen).

Samlet virkning på efterlønsfremskrivningen

På baggrund af principperne beskrevet ovenfor skønnes den gennemsnitlige be-

nyttelsesandel at falde med 21 og 15 pct.-point for hhv. mænd og kvinder fra år-

gang 1955 til 1958. For de efterfølgende årgange skønnes et forsat men mere af-

dæmpet fald i benyttelsesandelen som følge af voksende pensionsformue og kor-

tere forventet pensionsperiode,

jf. figur 9.

De opdaterede beregningsforudsætninger resulterer i et betydeligt fald i det skøn-

nede antal efterlønsmodtagere fremover. Sammenlignet med den seneste mellem-

fristede fremskrivning,

DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030

(sep-

tember 2022), reduceres antallet af efterlønsmodtagere i 2030 fra ca. 27.000 til

10.000 modtagere,

jf. figur 10.

Reduktionen skyldes særligt to forhold. For det første at det ikke længere antages,

at en faldende andel efterlønsberettigede fører til højere benyttelsesandel, og for

det andet den opdaterede registerbaserede opgørelse af antal efterlønsberettigede,

som tager højde for 2022-udmeldelserne samt et løbende frafald grundet overgang

til seniorpension og førtidspension.

Figur 9

Gennemsnitlig benyttelsesandel blandt

efterlønsberettigede, over fødselsårgange

Pct.

Figur 10

Skønnet antal efterlønsmodtagere, over år

1.000 personer

140

120

100

1.000 personer

140

120

100

G1955 G1960 G1965 G1970 G1975 G1980 G1985 G1990

Kvinder

Mænd

2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

DK2030 (september 2022)

Opdaterede regneprincipper

Anm.: Den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i figur 9 angiver gennemsnittet af årgangens skønnede udnyttelsesgrad i

hele efterlønsperioden.

Kilde:

DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030

(september 2022) og egne beregninger.

Modsvarende virkninger på beskæftigelse og andre grupper i fremskrivningen

Efterlønsfremskrivningen indebærer, at en væsentligt lavere andel af befolkningen

i efterlønsaldrene vil være på ordningen i fremtiden. Da der skønnes at være færre

på efterløn, må der omvendt forventes at være flere i beskæftigelse og i andre

Side 9 af 16

overførselsgrupper.

De modsvarende virkninger på andre sociogrupper beregnes

med udgangspunkt i sammensætningen af arbejdsstyrken lige inden den første ef-

terlønsalder. Det vurderes at være en relevant sammenligningsgruppe, da efter-

lønsmodtagerne, givet kravene i ordningen, har en høj arbejdsmarkedstilknytning.

Fordelingen vil løbende blive opdateret i takt med, at nyere data bliver tilgængelig.

Et fald i antallet af efterlønsmodtagere modsvares isoleret set af en stigning i de

øvrige socioøkonomiske grupper, der udgør arbejdsstyrken, opgjort året inden år-

gangens første efterlønsalder i fremskrivningen. For 2030 modsvares langt største-

delen (omtrent 86 pct.) af faldet i en stigning i den ordinære beskæftigelse. Der-

næst modsvares ca. 12 pct. i hhv. fleksjob og dagpenge/sygedagpenge,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Alternativ socioøkonomisk status for efterlønsmodtagere i 2030, pct.

Kvinder

Ordinær beskæftigelse

Fleksjob

Sygedagpenge

Dagpenge

Andre ydelser

Samlet

100

Mænd

100

Anm.: Da der er afrundet til nærmeste hele pct., summer tallene ikke, som ellers angivet i tabellen. Tabellen viser,

hvilke sociogrupper der beregningsteknisk tilpasses i Finansministeriets fremskrivninger som følge af en æn-

dring i antal efterlønsmodtagere. Der ses konkret på årgang 1964, som kan være på efterløn i 2029-2031.

Fordelingen er bestemt ud fra en fødselsårgangs sammensætning af arbejdsstyrken lige inden den første ef-

terlønsalder og vil derfor ændre sig en smule over fødselsårgangene. Fordelingen opdateres i takt med, at

nyere data bliver tilgængelig.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023

og egne beregninger.

Seniorpension

Seniorpensionsordningen blev indført i 2020 med

Aftale om ret til seniorpension for

nedslidte

(2019), hvor den erstattede seniorførtidspensionsordningen. I 2022 var der

ca. 19.400 helårspersoner, som modtog seniorpension. De seneste tal for antal mod-

tagere af seniorpension viser, at ca. 3.100 flere end ventet gjorde brug af ordningen

i 2022,

jf. tabel 3.

Fremskrivningen indgår i Finansministeriets Befolkningsregnskab. Når andelen på efterløn falder sammen-

lignet med seneste historiske dataår, må der derfor tages stilling til hvilke andre socioøkonomiske grupper, der

omvendt skal udgøre en større andel af befolkningen i efterlønsaldrene i fremskrivningen, for at regnskabet

stemmer – dvs. at alle i befolkningen får tildelt en socioøkonomisk status.

Det bemærkes, at selvpension (tilbagetrækning for egne midler) og tidlig pension ikke fremgår som alterna-

tiv socioøkonomisk status for ændringer i antallet af efterlønsmodtagere. Det skyldes den beregningstekniske

opbygning af fremskrivningen. Fremskrivningen af antal selvpensionister påvirkes af antallet af efterlønsberet-

tigede.

Tidlig pension er fortsat en ny ordning, hvor der ikke foreligger tilstrækkeligt direkte empirisk grundlag,

og fremskrivningen er derfor baseret på reformskønnene,

jf. nedenfor.

Side 10 af 16

Tabel 3

Reformskøn samt faktisk antal modtagere af seniorpension

1.000 helårspersoner

Reformskøn

Faktisk antal modtagere

Forskel

2020

6,2

3,3

-2,9

2021

12,6

11,9

-0,7

2022

16,6

19,2

2,6

2023

16,6

2024

20,2

2025

22,0

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

(2019),

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for

nedslidte

(2019)

og Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020) samt tal fra Danmarks Statistik.

Med

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020) blev det aftalt at lempe arbejdsevne-

kravet for at opnå ret til seniorpension fra 15 til 18 timer per uge fra 2024. Dette

tiltag skønnes at ville bidrage til en stigning i antallet af seniorpensionsmodtagere

på knap 3.000 personer i 2024 og knap 4.000 personer i 2025 og frem.

Den observerede andel af årgangene på seniorpensionsordningen i 2020-2022 læg-

ges til grund for fremskrivningen af seniorpensionsmodtagere i de lange- og mel-

lemfristede fremskrivninger. Konkret opgøres for hver halvårgang af hhv. mænd

og kvinder hvor stor en andel, som modtog seniorpension på et givet alderstrin,

jf.

de fuldt optrukne linjer i figur 11 og 12.

På de efterfølgende alderstrin skønnes andelen

af seniorpensionister at vokse med den gennemsnitlige observerede tilgang på det

relevante alderstrin for de forudgående fødselsårgange. Dermed skønnes det, at

11-12 pct. af en årgang vil være på seniorpension året inden folkepensionsalderen,

når ordningen er fuldt indfaset,

jf. de stiplede linjer i figur 11 og 12.

Fremtidige årgange

skønnes at have samme andel seniorpensionister som årgangen født i første halvår

af 1960 i hvert af de seks år op til folkepensions-alderen.

Tilgangen til seniorpension er lavere på det første alderstrin, hvorfra årgangene

født før 1960 kunne søge om seniorpension. Dette forhold afspejler, at man først

kunne søges om seniorpension fra 1. januar 2020, hvorfor sagsbehandlingstiden

forklarer en lavere tilgang i de første måneder af 2020. Muligheden for at søge om

seniorpension blev givet til alle personer med mindre end seks år til

folkepensionsalderen i 2020, således at nogle årgange fik mulighed for at tilgå

ordningen i mindre end seks år.

Figur 11 og 12 viser, at årgangene med mulighed for få år på seniorpension

anvender ordningen i mindre grad end årgangene med mulighed for flere år på

seniorpension. Dette forhold forklarer, at ordningen skønnes at have en

indfasningsperiode på omtrent seks år. Den skønnede andel modtagere af

seniorpension vil løbende blive opdateret i takt med, at nyere data bliver

tilgængelig.

Det bemærkes, at der ikke er taget endelig politisk stilling til den planlagte lempelse,

jf. Svar på Beskæftigelses-

udvalgets spørgsmål nr. 121 (alm. del) af 2. februar 2023.

Side 11 af 16

Figur 11

Andel modtagere af seniorpension for udvalgte

halvårgange, mænd

Pct.

1956 H1

1958 H1

1956 H2

1958 H2

1957 H1

1959 H1

1957 H2

1960 H1

Pct.

Figur 12

Andel modtagere af seniorpension for udvalgte

halvårgange, kvinder

Pct.

1956 H1

1958 H1

1956 H2

1958 H2

1957 H1

1959 H1

1957 H2

1960 H1

Pct.

Anm.: De fuldt optrukne linjer markerer observerede frekvenser, stiplede linjer angiver skøn.

Kilde: DREAM-databasen (til og med november 2022) samt egne beregninger.

Baseret på årgangenes størrelser og de skønnede andele mænd og kvinder på seni-

orpension i hver af de seks år op til folkepensionsalderen, skønnes der at være

omtrent 30.000-35.000 seniorpensionsmodtagere fra 2024 og frem,

jf. figur 13.

Le-

vetidsindekseringen af pensionsalderen hvert femte år indebærer, at der i hvert af

årene vil være fem og ikke seks hele årgange på seniorpension. Da antallet af seni-

orpensionister inden for en årgang stiger, jo tættere årgangen er på pensionsalde-

ren, medfører den stigende folkepensionsalder regelmæssige udsving i fremskriv-

ningen af antal seniorpensionister.

Figur 13

Skønnet antal modtagere af seniorpension, over år

1.000 personer

2020

2025

Reformskøn

2030

2035

DK2030 (september 2022)

2040

2045

Opdaterede regneprincipper

2050

1.000 personer

Anm: I den betragtede periode ventes folkepensionsalderen at stige med et år hvert femte år som følge af levetidsin-

dekseringen. Det betyder, at der i hvert af årene vil være fem og ikke seks hele årgange på seniorpension. Af-

hængigt af, om det er en årgang tæt på pensionsalderen, som udgår i et givet år, vil antallet af seniorpensioni-

ster variere over årene som følge af, at der er flere seniorpensionister på alderstrin tæt på folkepensionsalderen.

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

(2019),

Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020),

Tillægsaftale: Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

(2019),

og DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark

2030,

september 2022 samt egne beregninger på baggrund af registerdata.

Side 12 af 16

Sammenlignet med reformskønnet er antallet af seniorpensionister blevet opjuste-

ret med omtrent 10.000 personer i 2030,

jf. figur 13.

I Finansministeriets mellemfri-

stede fremskrivninger er reformskønnet løbende blevet opjusteret i takt med, at

data har indikeret en større tilgang end hidtil skønnet. Den opdaterede fremskriv-

ning indebærer således en mindre opjustering i det skønnede antal seniorpensioni-

ster på ca. 4-6.000 personer årligt (og ca. 6.000 personer i 2030) sammenlignet

med den seneste mellemfristede fremskrivning i

DK2030 – et grønnere, sikrere og

stærkere Danmark 2030

(september 2022),

jf. figur 13.

Modsvarende virkninger på beskæftigelse og andre grupper i fremskrivningen

Indfasningen af seniorpensionsordningen samt det opdaterede datagrundlag for

seniorpensionsfremskrivningen indebærer en væsentlig stigning i andelen af senio-

rer, som vil være på ordningen i fremtiden. Når der skønnes at være flere på seni-

orpension, må der omvendt forventes at være færre i beskæftigelse og i andre

overførselsgrupper i fremskrivningen.

Princippet for de modsvarende virkninger

er baseret på en vurdering af hvad seniorpensionisterne ville have lavet, hvis seni-

orpensionsordningen ikke eksisterede. Da seniorpension er en visiteret ordning,

hvor mange overgår fra midlertidige ydelser som fx sygedagpenge, er det vanske-

ligt at fastlægge den alternative status i den op til seks år lange ydelsesperiode i et

scenarie uden seniorpension.

For at få et tilnærmet empirisk grundlag for alternativ socioøkonomisk status er

der anvendt en matching tilgang. Personer på seniorpension i 2022 sammenholdes

med personer med nogenlunde ens karakteristika i perioden før ordningen blev

indført. Konkret er seniorpensionisterne i 2022 inddelt i tre overordnede grupper

for hhv. sygedagpenge/jobafklaring, fleksjobordning og beskæftigelse, baseret på

status tre måneder før overgang til seniorpension. Herfra dannes sammenlignings-

grupper bestående af udvalgte 61-årige fra 2016.

Disse gruppers forløb og forde-

ling på bl.a. beskæftigelse, fleksjob, samt overgang til førtidspension mv. i årene

2016-2020 danner grundlag for seniorpensionisternes alternative status.

En stigning i antallet af seniorpensionister modregnes svarende til den opgjorte

fordeling af alternativ status, hvoraf førtidspension udgør 29 pct., fleksjob 23 pct.

og ordinær beskæftigelse 13 pct.,

jf. tabel 4.

Personer, som har ordinær beskæfti-

gelse som alternativ status, antages i gennemsnit at arbejde ca. 27,5 timer pr. uge.

Den gennemsnitlige arbejdstid svarer til den observerede arbejdstid blandt perso-

ner, der 3 måneder inden overgang til seniorpension var ordinært beskæftigede.

Fremskrivningen indgår i Finansministeriets Befolkningsregnskab. Når andelen på seniorpension stiger

sammenlignet med seneste historiske dataår, må der derfor tages stilling til hvilke andre socioøkonomiske

grupper, der omvendt skal udgøre en mindre andel af befolkningen seks år før folkepensionsalderen i frem-

skrivningen, for at regnskabet stemmer – dvs. at alle i befolkningen får tildelt en socioøkonomisk status.

Seniorpensionister, som kommer fra sygedagpenge, sammenlignes med 61-årige i 2016, som har modtaget

sygedagpenge eller været på jobafklaringsforløb i minimum 52 ud af de seneste 72 uger. Seniorpensionister,

som kommer fra fleksjobordningen, sammenlignes med 61-årige i fleksjobordningen i 2016, som inden for

det sidste år har modtaget sygedagpenge i minimum 20 uger. Seniorpensionister, som kommer fra beskæfti-

gelse, sammenlignes med 61-årige beskæftigede i 2016, som inden for det sidste år har modtaget sygedag-

penge i minimum 10 uger. Personer, der overgår fra kontanthjælp samt øvrige uden offentlig forsørgelse, an-

tages at have samme alternativ status som deres status før overgang til seniorpension.

Side 13 af 16

Timeomfanget stemmer desuden overens med matching-analysen beskrevet oven-

for, som også viser et omtrent uændret arbejdsomfang for sammenlignelige 61-

årige personer i 2016, i takt med at disse nærmer sig folkepensionsalderen. Forde-

lingen af alternativ socioøkonomisk status vil blive opdateret i takt med, at nyere

data evt. viser tegn på en ændring af personkredsen, som overgår til seniorpen-

sion.

Tabel 4

Alternativ socioøkonomisk status for modtagere af seniorpension i 2030, pct.

Førtidspension

Fleksjob

Ordinær beskæftigelse

Øvrige uden offentlig forsørgelse, herunder selvpensionister

Sygedagpenge

Efterløn

Ledighedsydelse

Jobafklaring

Øvrige ydelser

Samlet

100

Anm.: Tabellen viser, hvilke sociogrupper der beregningsteknisk tilpasses i Finansministeriets fremskrivninger som

følge af en ændring i antal modtagere af seniorpension i 2030. Der antages samme alternativ status for

mænd og kvinder. At kun 4 pct. har efterløn som alternativ status skal bl.a. ses i lyset af den faldende tilslut-

ning til efterlønsordningen,

jf. figur 1,

samt at efterlønsperioden er treårig, dvs. halvt så lang som seniorpensi-

onsordningen. Det bemærkes, at tidlig pension ikke indgår i tabellen. Det skyldes, at det er en nyere ordning

og fremskrivningen af tidlig pension derfor fortsat er baseret på reformskønnene,

jf. nedenfor.

Der vil bereg-

ningsteknisk være en lille effekt fra kalibrering til bruttoledighed i fremskrivningen. Fordelingen vil blive op-

dateret i takt med, at nyere data bliver tilgængelig.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023

og egne beregninger.

Tidlig pension

Ordningen for tidlig pension blev indført i 2022 med

Aftale om en ny ret til tidlig pen-

sion (2020).

I løbet af ordningens første år har der været godt 10.700 personer på

ordningen, svarende til 7.200 helårspersoner. Det er markant lavere end de 24.500

helårspersoner i 2022, som med betydelig usikkerhed blev skønnet i forbindelse

med aftaleindgåelsen,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Reformskøn samt faktisk antal modtagere af tidlig pension

1.000 helårspersoner

Reformskøn

Faktisk antal modtagere

Forskel

2022

24,5

7,2

-17,3

2023

29,3

2024

32,3

2025

28,8

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om en ny ret til tidlig pension

(2020) samt jobindsats.dk.

Side 14 af 16

På baggrund af den observerede tilgang i 2022 er fremadrettede skøn for antal

modtagere af tidlig pension frem mod 2030 reduceret betydeligt sammenlignet

med reformskønnet,

jf. nedenfor.

Der følges løbende op på forudsætningerne i re-

formøkonomien samt den observerede tilgang til tidlig pension og de andre førti-

dige tilbagetrækningsordninger, hvilket vil kunne give anledning til yderligere op-

dateringer af skønnet for antal modtagere af tidlig pension, herunder fx. som følge

af overlap med seniorpension og efterløn.

Der vurderes dog ikke på nuværende tidspunkt at være tilstrækkeligt erfaringsba-

seret grundlag til at konkludere, at det fuldt indfasede reformskøn for tidlig pen-

sion i 2030 og fremover bør ændres. Det skyldes, at der fortsat kun er datagrund-

lag for brugen af ordningen i et enkelt komplet år, samt at indfasningen af tidlig

pension kan være påvirket af en række midlertidige forhold. Den forventede ud-

vikling i ordningen for tidlig pension vil blive opdateret til et erfaringsbaseret

skøn, når der foreligger tilstrækkelig data for brug af ordningen.

Reformskønnene lagde til grund, at en væsentlig andel af personerne på tidlig pen-

sion i de første år ville komme fra efterløn som følge af en overgangsordning,

samt at mange efterlønsberettigede fremover ville vælge tidlig pension. De første

erfaringer peger dog på, at færre efterlønsberettigede end ventet vælger tidlig pen-

sion frem for efterløn. Denne usikkerhed i fremskrivningen reduceres i takt med,

at antallet af efterlønsberettigede falder markant frem mod 2030,

jf. ovenfor.

Hertil

kommer den gunstige konjunktursituation med meget lav ledighed i 2022-2023,

som midlertidigt kan have reduceret tilgangen til tidlig pension fra beskæftigelse.

Grundlag for reformskøn og justeret indfasningsprofil

Reformskønnet for brugen af ordningen for tidlig pension er baseret på en regi-

sterdataopgørelse, hvor detaljerede anciennitetsopgørelser afgør hvor mange, der

kan opnå ret til hhv. et, to og tre år på tidlig pension. Anciennitetsopgørelsen sam-

menholdes med bl.a. løn-, pensionsformue- og efterlønsdata for at skønne over

andelen af dem med ret til tidlig pension, som skønnes at ville benytte ordningen

for tidlig pension frem til 2035. Fra 2035 fremskrives antallet på tidlig pension be-

regningsteknisk ved at fastholde andelen af befolkningen, der antages at ville ud-

nytte ordningen.

I reformskønnet blev det vurderet, at ca. 50-60 pct. af dem med ret til tidlig pen-

sion vælger at benytte deres ret. Andelen af personer på tidlig pension, som blev

skønnet at have efterløn som alternativ overførsel, falder gradvist over årene fra at

udgøre 67 pct. i 2022 til at udgøre 21 pct. i 2030. Omvendt stiger andelen, som

antages at have beskæftigelse som alternativ til tidlig pension, fra 26 pct. i 2022 til

62 pct. i 2030. Foreløbige tal peger på, at reformskønnene i 2022 særligt har over-

vurderet andelen, som vælger tidlig pension frem for efterløn.

Det lægges beregningsteknisk til grund, at antal modtagere af tidlig pension i frem-

skrivningen gradvist vil nærme sig reformskønnet i 2030. Dermed skønnes det, at

der i hvert af årene 2023-2030 vil være i størrelsesordenen 15.000 personer på tid-

lig pension,

jf. figur 14.

Side 15 af 16

Figur 14

Skønnet antal modtagere af tidlig pension, over år

1.000 personer

2020

2025

2030

Reformskøn

2035

2040

Opdaterede regneprincipper

2045

2050

1.000 personer

Kilde: Beregningsgrundlag til

Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020) og DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark

2030,

september 2022 samt egne beregninger. Det opdaterede skøn udgør ca. 48 pct. af reformskønnet i 2023,

55 pct. i 2024, 63 pct. i 2025, 70 pct. i 2026, 78 pct. i 2027, 85 pct. i 2028, 93 pct. i 2029 og 100 pct. i 2030 og

frem.

Modsvarende virkninger på beskæftigelse og andre grupper i fremskrivningen

Den opdaterede fremskrivning af tidlig pension indebærer en reduktion i andelen

på tidlig pension frem mod 2030 sammenlignet med tidligere fremskrivninger.

Når der skønnes at være færre på tidlig pension, må der omvendt forventes at

være flere i beskæftigelse og i andre socioøkonomiske grupper i fremskrivningen.

Da fremskrivningen af tidlig pension er baseret på reformskønnet for ordningen,

er det den skønnede alternativstatus fra reformskønnet, som anvendes til at mod-

svare et ændret antal modtagere af tidlig pension i de øvrige socioøkonomiske

grupper. Med reformskønnet blev det anslået, at en betydelig andel af modtagerne

af tidlig pension, særligt i ordningens første år, ville have efterløn som alternativ

status. At nogle vælger tidlig pension frem for efterløn, er imidlertid indarbejdet i

den opdaterede efterlønsfremskrivning,

jf. ovenfor,

og derfor skal der ikke modreg-

nes i gruppen af efterlønsmodtagere.

En ændring i antal modtagere af tidlig pension modsvares således særligt af grup-

pen af ordinært beskæftigede, som isoleret set udgør knap 80 pct. Dernæst udgør

gruppen af øvrige uden offentlig forsørgelse, herunder selvpensionister, knap 15

pct. af modregningen,

jf. tabel 6.

Der følges løbende op på forudsætningerne i re-

formøkonomien, herunder antagelsen om alternativ socioøkonomisk status, og

fremskrivningen vil overgå til et erfaringsbaseret skøn, når der foreligger tilstræk-

kelig data for brug af ordningen.

Fremskrivningen indgår i Finansministeriets Befolkningsregnskab. Når andelen på tidlig pension reduceres

sammenlignet med reformskønnet, må der derfor tages stilling til hvilke andre socioøkonomiske grupper, der

omvendt skal udgøre en større andel af befolkningen i aldrene for tidlig pension, for at regnskabet stemmer –

dvs. at alle i befolkningen får tildelt en socioøkonomisk status.

Side 16 af 16

Tabel 6

Alternativ socioøkonomisk status for modtagere af tidlig pension, pct.

Ordinær beskæftigelse

Øvrige uden offentlig forsørgelse, herunder selvpensionister

Kontanthjælp

Dagpenge

Øvrige ydelser

Samlet

100

Anm.: Da der er afrundet til nærmeste hele pct., summer tallene ikke, som ellers angivet i tabellen. Tabellen viser,

hvilke sociogrupper der beregningsteknisk tilpasses i Finansministeriets fremskrivninger som følge af en æn-

dring i antal modtagere af tidlig pension. Der antages samme alternativstatus for mænd og kvinder og over

tid. Der modregnes ikke i gruppen af efterlønsmodtagere, da den opdaterede efterlønsfremskrivning,

jf. oven-

for,

allerede indregner effekten fra tidlig pension på antallet af efterlønsmodtagere.

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2023

og egne beregninger.