Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 211
Offentligt
UDKAST
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og forskellige andre love
(Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at
fastsætte regler om modregningsadgang, nationale særregler for
behandling af personoplysninger m.v.)
§1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110
af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 339 af 2. april 2019, lov
nr. 1557 af 27. december 2019 og lov nr. 1159 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 17
affattes således:
Ȥ 17.
Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved
lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget kan, jf. stk. 7, opkræves sammen med de øvrige bidrag som
Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Stk. 3.
Sker indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldstidspunktet betale renter af bidraget med
rentesatsen efter § 5 i renteloven.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag,
renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 5.
Hvis der ikke opnås dækning hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag
eller disse eftergives, tillægges der lønmodtageren pensionsret for det
manglende bidrag.
Stk. 6.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige
bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 17, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Stk. 8.
Stk. 3, 4 og 7 finder tilsvarende anvendelse på bidrag for medlemmer,
der i medfør af § 15, stk. 7, selv betaler det samlede bidrag.«
2.
I
overskriften
til kapitel 5 d udgår »for førtidspensionister«.
3.
I
§ 17 r, stk. 1, 5, 7
og
8,
udgår »for førtidspensionister«.
4.
I
§ 17 s, stk. 2,
ændres »§ 17, stk. 2, 3 og 6« til »§ 17, stk. 3, 5 og 7«.
5.
§ 25 m
affattes således:
Ȥ
25 m.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder
regler om indregning og måling af aktiver, forpligtelser, pensionsmæs s ige
forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og
balance samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber,
herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et
koncernregnskab.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og
offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end
årsrapporten.«
6.
I
§ 29
udgår »bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3.
pkt.«
§2
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.
1401 af 11. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november
2021 og § 1 i lov nr. 326 af 28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 20, stk. 1,
affattes således:
»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag,
som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en
forudgående 3-måneders-periode.«
2.
§ 21, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne-
og undervisningsministeren de nærmere regler om opkrævning, modregning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4.
Ministeren kan ved disse regler fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, samt eftergive bidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.«
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
3.
I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »samt efter anmodning give Arbejdsgive r nes
Uddannelsesbidrag og skolerne« til: »eller efter anmodning fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.
4.
Efter § 26 c indsættes:
Ȥ 26 d.
Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af
refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om følgende:
1)
2)
3)
4)
Elever og lærlinge.
Uddannelsessøgende.
Ansatte.
Arbejdsgivere.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle
personoplysninger
om navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller
uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller
opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet ATP-
bidrag.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger,
der er nævnt i stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret,
Skatteforvaltningen,
Danmarks
Statistisk,
Arbejdsmarkedets
Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutio ner,
Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 4.
Til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter
loven skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter
ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om
virksomhedsidentitet,
navn,
personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
§3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august
2022 foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 37 a indsættes:
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Ȥ 37 b.
Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af
sager efter denne lov, herunder beregning af bidrag, jf. § 55, skal
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
behandle,
herunder indsamle,
almindelige ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere, der
indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil i medfør af stk. 1 behandle
personoplysninger
om arbejdsgiverens
navn,
stillingsbetegne lse,
personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om
indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler de personoplysninger,
der er nævnt i stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registeret, Skatteforvaltninge n
og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Til brug for opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
behandle,
herunder
indsamle
almindelige, ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter
ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om
virksomhedsidentitet,
navn,
personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger
der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«
2.
I
§ 55, stk. 2,
ændres »indbetalte ATP-bidrag« til »indberettede ATP-
bidrag«.
3.
§ 56, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
4.
I §
56, stk. 3,
ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
§4
I lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. lov nr. 613 af 8. juni
2016, senest ændret ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 foretages
følgende ændringer:
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
1.
§ 3, stk. 4,
affattes således:
»Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra fondens bestyrelse
regler om bidragets størrelse, jf. § 3. Der kan desuden fastsættes regler om
beregning af bidrag og opkrævning af bidrag svarende til reglerne i § 3, stk.
6, for arbejdsgivere omfattet af § 3, stk. 3.«
2.
I § 3 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. stk. 3, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
3.
I
§ 8, stk. 1.,
ændres », renter og ekspeditionsgebyrer« til » og renter, og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
4.
Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Til brug for fondens administration, jf. § 7, herunder beregning og
opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 3 og § 4, skal fonden behandle, herunder
indsamle, almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere
hvervgivere og lønmodtagere.
Stk. 2.
Fonden vil i medfør af stk. 1 behandle personoplysninger om
virksomhedsidentitet,
personnummer,
kontaktoplysninger,
indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt
bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 3.
Fonden indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2 fra
CVR-registret, CPR-registeret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Register for Udenlandske Tjenesteydere.
Stk. 4.
Til brug for beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 2, skal
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
behandle,
herunder
indsamle,
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere og
hvervgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet
ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og
Skatteforvaltningen.«
5.
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
samt eftergive skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. «
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
6.
I
§ 11, stk. 3.,
ændres »ekspeditionsgebyrer« til »omkostninger forbundet
med inddrivelse«.
§5
I lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf.
lov nr. 58 af 30. januar 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 19, stk. 4,
ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til: »renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse«.
2.
§ 19, stk. 6,
affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om bidragets størrelse, jf. stk. 2.
Der kan desuden fastsættes regler om beregning af bidrag.«
3.
I
§ 19
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 19, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
4.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregning og
opkrævning af bidrag, jf. § 19, stk. 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspens io n
behandle,
herunder
indsamle,
almindelige,
ikke-følso mme
personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres
ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn,
personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der
indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 2.
Personoplysninger i medfør af stk. 1 vil blive indhentet fra CVR-
registret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.«
§6
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20.
juni 2011, som ændret ved lov nr. 1569 af 15. december 2015 og lov nr.
1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
»Stk.
4.
Finansieringsbidraget kan opkræves sammen med de øvrige bidrag,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning. «
Stk. 6-13 bliver herefter stk. 5-12.
2.
I
§ 9, stk. 7,
der bliver stk. 6, ændres »de samlede« til: »den samlede
indberetning af«, og i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til: »indberetter«.
3.
I
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
4.
I
§ 9, stk. 10,
der bliver stk. 9, ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til:
»og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
5.
§ 9, stk. 12,
der bliver stk. 11, affattes således:
»Stk.
11.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
beregningsperioder,
opkrævning,
modregning
og
betaling
af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 9, stk. 4.
Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
6.
Efter § 11 indsættes:
Ȥ
11 a.
Til brug for Lønmodtagernes Garantifonds behandling af lønkrav
og opkrævning af finansieringsbidrag, skal Lønmodtagernes Garantifo nd
behandle,
herunder
indsamle,
almindelige,
ikke-følso mme
personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.
Stk. 2.
Lønmodtagernes Garantifond vil i medfør af stk. 1 behandle
personoplysninger
om navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger,
indkomstoplysninger,
oplysninger
om optjent
feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om registreringer efter
merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.
Stk. 3.
Lønmodtagernes Garantifond indsamler de personoplysninger, der er
nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater,
kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger,
feriekasser,
CPR-registret,
CVR-registret,
Skatteforvaltningen
og
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
behandle,
herunder
indsamle
almindelige, ikke følsomme personoplysninger om lønmodtagere og
arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet
ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og
Lønmodtagernes Garantifond.«
§7
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 35, stk. 4,
ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til: »renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
2.
§ 35, stk. 9,
affattes således:
»Stk.
9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder,
opkrævning,
modregning
og
betaling
af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.
Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
3.
Efter § 37 indsættes:
Ȥ
37 a.
Til brug for FerieKontos administration, jf.§ 36, beregning og
opkrævning af bidrag, jf. § 35, skal FerieKonto behandle, herunder indsamle
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om lønmodtagere og
arbejdsgivere.
Stk. 2.
FerieKonto vil i medfør af stk. 1 behandle oplysninger om navn,
personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforho ld,
optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitetsamt oplysninger
om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.
Stk. 3.
FerieKonto indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra
lønmodtagere,
arbejdsgivere,
CPR-registret,
CVR-registret
og
Skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme
personoplysninger om ansatte og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet
oplysninger
om
virksomhedsidentitet,
navn,
personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i
forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og
Skatteforvaltningen.«
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
§8
I lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, jf.
lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019, som ændret ved lov nr. 2198
af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
§
4, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr.
Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr.
uge. Bidraget modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen på
baggrund af beregninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ministeren
fastsætter nærmere regler herom.«
2.
§ 4, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 4, stk. 3. Adgangen til at fastsætte regler om modregning
gælder også refusion til udbetaling efter lovens § 2 og § 3. Der kan ved
disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af
bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
3.
I
§ 4, stk. 5,
indsættes efter »jf. stk. 3,«: »og modregning af refusion, jf.
stk. 4, 2. pkt., «, og efter »oplysninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension«: »om refusion til udbetaling, jf. § 2 og § 3, og«.
§9
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11.
maj 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 85 c, stk. 11,
og
§ 85 d, stk. 6,
ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17,
stk. 3-5 og 7«.
2.
§ 85 c, stk. 15
og
16,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
15.
Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.«
Stk. 17-25 bliver herefter stk. 16-24.
3.
I
§ 85 c, stk. 18,
der bliver stk. 17, ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
4.
I
§ 85 c, stk. 19, 1. pkt.,
der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede«
til »den samlede indberetning af«, og i
2. pkt.,
ændres »indbetaler« til
»indberetter«.
5.
I
§ 85 c, stk. 20, 1. pkt.,
der bliver stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
6.
I
§ 85 c, stk. 22,
der bliver stk. 21, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «
til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
7.
§ 85 c, stk. 24,
der bliver stk. 23, affattes således:
»Stk.
23.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder,
opkrævning,
modregning
og
betaling
af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk.
15. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter, og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
§ 10
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022,
som senest ændret ved § 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 66, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
2.
I
§ 66, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
3.
I
§ 66, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til:
»den samlede indberetning af«, og i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
4.
I
§ 66, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
5.
I
§ 66, stk. 13,
der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «
til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf «.
6.
§ 66, stk. 15,
der bliver stk. 14, affattes således:
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
»Stk.
14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 66, stk. 6. Der kan ved disse regler
fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 11
I lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »13-17« til: »13-16«.
2.
I
§ 13, stk. 10,
ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til »§ 17, stk. 3-5 og 7«.
3.
§ 13, stk. 14
og
15,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 14.
Finansieringsbidrag efter stk. 11 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.«
Stk. 16-23 bliver herefter stk. 15-22.
4.
I
§ 13, stk. 17, 1. pkt.,
der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »de samlede« til:
»den samlede indberetning af«, og i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
5.
I
§ 13, stk. 18, 1. pkt.,
der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
6.
I
§ 13, stk. 20,
der bliver stk. 19, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «
til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf «.
7.
§ 13, stk. 22,
der bliver stk. 21, affattes således:
»Stk.
21.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med børne-
og undervisningsministeren nærmere regler om beregningsperioder,
opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår
i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14. Ministeren kan ved disse regler
fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og
regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, samt eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.«
8.
Efter § 14 indsættes:
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Ȥ
14 a.
Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administra tio n
efter § 14, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle,
herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
personer omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1 behandle
personoplysninger
om navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger,
uddannelsesperioder,
oplysninger
om
ansættelsesforhold,
medlemskab
af
arbejdsløshedskasse,
indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger,
virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de oplysninger, der er
nævnt i stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk. 1, CPR-registret, CVR-
registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og
Undervisningsministeriet.
Stk. 4.
Til brug for beregning og opkrævning af finansieringsbidrag, jf. § 13,
stk. 11, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder
indsamle,
almindelige,
ikke-følsomme
personoplysninger
om
arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet
ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registret, CVR-registret og
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
§ 12
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar
2021, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 80 a, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
2.
I
§ 80 a, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0013.png
UDKAST
3.
I
§ 80 a, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til:
»den samlede indberetning af«, og i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
4.
I
§ 80 a, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
5.
I
§ 80 a, stk. 13,
der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «
til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
6.
§ 80 a, stk. 15,
der bliver stk. 14, affattes således:
»Stk.
14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder,
opkrævning,
modregning
og
betaling
af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk.
5. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.«
§ 13
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30. september 2022, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 457 af 2. maj 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 45, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
2.
I
§ 45, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
3.
I
§ 45, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede« til:
»
den samlede indberetning af«, og i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
4.
I
§ 45, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 10, 1. pkt., udgår »og
ekspeditionsgebyr«.
5.
I
§ 45, stk. 13,
der bliver stk. 12, ændres », renter og ekspeditionsgeb yr «
til: »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf «.
6.
§ 45, stk. 15,
der bliver stk. 14, affattes således:
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder,
opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
i en fælles opkrævning, jf. § 45, stk. 6. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 14
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 12. februar
2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 452 af 20. april 2022 foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »fastsætte gebyr for udsendelse af
erindringsskrivelser til borgeren« til: »bestemme, at der skal betales gebyr
til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser«, og i
stk. 1, 2. pkt.,
udgår
»til borgeren«
2.
I
§ 30, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »borgeren« til: »der«
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Loven finder
ikrafttrædelsesdatoen.
anvendelse
for ATP-bidrag indberettet
efter
Stk. 3.
Denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 4.
§ 1, nr. 14, jf. § 2, stk. 2, i lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021,
bortfalder.
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0015.png
UDKAST
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1
2.1.1
2.1.1.1
2.1.1.1.1
2.1.1.2
2.1.2
2.2
2.2.1
2.2.1.1
2.2.2
2.3
2.3.1
2.3.1.1
2.3.1.2
2.3.2
2.4
2.4.1
2.4.2
2.4.2.1
2.4.2.2
2.4.2.3
2.4.2.4
2.4.2.5
2.4.2.6
2.5
2.5.1
2.5.2
2.6
2.6.1
2.6.2
2.7
2.7.1
2.7.2
3.
4.
5.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Fællesopkrævning af ATP-bidrag
Gældende ret
Opkrævning af ATP-bidrag
Opkrævning af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af forskellige forsørgelsesydelser
Fællesopkrævning i Samlet Betaling
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilpasning af reglerne i øvrige ordninger i Samlet Betaling
Gældende ret
Beregning af bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udvi det bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang
Gældende ret
Modregningsadgang i Samlet Betaling
Modregningsadgang uden for Samlet Betaling
Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Nationale særregler for behandling af personoplysninger
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Arbejdsskadesikring
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
Lønmodtagernes Garantifond
FerieKonto
Gebyr- og renteopkrævning i Udbetaling Danmark
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regnskabsregler
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fastsættelse af bidraget i barselsudligningsordningen
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvenser for FN´s verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0016.png
UDKAST
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets overordnede formål er at forenkle administrationen hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgivere, der opkræves diverse
arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Danmark fremsættes
lovforslag om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
andre love (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag, øget modregningsadgang,
nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.).
Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter, som bl.a. vil medføre en administrative
forenkling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget vil ligeledes medføre
forenkling i virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og
indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange om året, hvor det i dag skal
foretages otte gange om året.
Det foreslås for det første, at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag kan indgå
i
ATP’s eksisterende
fællesopkrævningsløsning
Samlet
Betaling.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver i dag otte arbejdsgiverfinansierede
bidrag i Samlet Betaling. Bidragene opkræves fire gange årligt.
Med lovforslaget lægges der op til, at der indsættes lovhjemmel til, at ATP-bidraget
kan opkræves i Samlet Betaling. Samlet Betaling har til formål at lette
arbejdsgivernes administrative byrder ved at samle flere bidragsopkrævninger i én
fælles opkrævning. Forslaget vil medføre en halvering af antallet af årlige
opkrævninger hos arbejdsgiverne.
Det foreslås for det andet at indføre en lovhjemmel til at fastsætte regler om
modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger fra ordninger i
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ind- og udbetalinger efter lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked, samt de ordninger, der opkræves i
Samlet Betaling.
De udvidede regler om modregningsadgangen vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver
ikke kan undlade at indbetale bidrag til Samlet Betaling og samtidig modtage
udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion fra Barsel.dk.
Med lovforslaget lægges der op til, at den eksisterende lovhjemmel til for
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om modregning udvides til at
fastsætte regler om modregning mellem ordningerne i Samlet Betaling og evt.
udbetalinger til arbejdsgiverne i ydelser udbetalt efter lov om Arbejdsgivernes
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse samt lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked. Der er i dag lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningen
mellem ordningerne i Samlet Betaling.
For det tredje foreslås det at indføre nationale særregler for behandling af
personoplysninger, der skal sikre udsendelse af færre oplysningsbreve.
Med lovforslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på vegne
af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for
Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto i nogle
tilfælde skal undtages pligten efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) til
at oplyse registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem, herunder
i de tilfælde, hvor de registrerede personer i forvejen er bekendt med, at der
behandles oplysninger om dem. Det foreslås gennemført ved at indføre nationale
særregler om behandling af personoplysninger fra fx CPR-registret eller CVR-
registret.
Arbejdsmarkedets Tillægspension sender i dag i størrelsesordenen af 304.000
oplysningsbreve årligt. Men forslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension undtages fra at udsende en række oplysningsbreve.
Særreglerne foreslås indført, så de vil gælde for ordningerne i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsskadesikring, lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning af tilgodehavende
feriemidler, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse og lov om Lønmodtagernes Garantifond.
For det fjerde foreslås det, at give Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge
juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed
for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser.
Slutteligt og for det femte foreslås det at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til
at fastsætte de nærmere regler vedrørende ATP’s årsrapport, så der er klarhed om,
at dette omfatter indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at
Finanstilsynet i fastsættelsen skal inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der
gælder for ATP’s produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede
afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
beslutte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fællesopkrævning af ATP-bidrag
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag
Arbejdsmarkedets Tillægspension blev oprettet ved lov i 1964 med det formål at
opkræve ATP-bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere, forvalte bidragene og
udbetale tillægspensionen (ATP Livslang Pension) ved pensionsalderen. Den
omfattede personkreds af ATP-bidraget består i dag af tre grupper: lønmodtagere,
personer, der modtager offentlige ydelser, og personer, der frivilligt kan vælge at
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
være omfattet af tillægspensionsordningen, jf. kapitel II i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det er bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der fastsætter størrelsen
af årsbidraget, og beslutning herom skal godkendes af repræsentantskabet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det almindelige årsbidrag udgør aktuelt 3.408 kr., jf. § 3, stk. 1 i
bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
ATP-bidraget finansieres således, at lønmodtagerens andel af ATP-bidraget er 1/3,
imens arbejdsgiverens andel er 2/3, jf. § 2, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.
november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsgiveren skal indberette det samlede ATP-bidrag til indkomstregisteret én
gang om måneden for de bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension for hver enkelt lønmodtager, dvs. såvel lønmodtagerens som
arbejdsgiverens andel, jf. § 2, stk. 7, jf. § 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.
november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel af bidraget ved hver
lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb, jf. § 17, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og § 2, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Såfremt en arbejdsgiver ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, skal
arbejdsgiveren oplyse det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt lønmodtager, jf. § 9 i
bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Oplysningen skal gives på virk.dk eller til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb henholdsvis den 10. april, 10. juli, 10.
oktober og 17. januar.
På baggrund af arbejdsgiverens indberetninger, opkræver Arbejdsmarkedets
Tillægspension de indberettede ATP-bidrag til betaling ved hvert kvartals udløb,
jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar
med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden, jf. § 11 i bekendtgørelse
nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsgiverne kan dog vælge at indbetale ATP-bidraget uden forudgående
opkrævning via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af
overførelsesservice eller via LetLøn, jf. § 12, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.
november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I de tilfælde hvor en arbejdsgiver ikke indbetaler hele eller dele af ATP-bidraget,
tillægges lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag på baggrund af
arbejdsgiverens indberetning. Arbejdsmarkedets Tillægspension forfølger herefter
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
kravet retsligt mod arbejdsgiveren og har udpantningsret for bidrag, jf. § 17, stk. 4
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det bemærkes, at det i § 1 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev vedtaget, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om rentesatsen og principper for beregning og
opkrævning af renten hos arbejdsgiverne. Bestemmelsen er ikke sat i kraft.
2.1.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af forskellige forsørgelsesydelser
Efter særlovgivningen indbetales der et obligatorisk bidrag til ATP og et bidrag til
den obligatoriske pensionsordning af følgende forsørgelsesydelser:
Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 85 og 85 c i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Barselsdagpenge, jf. §§ 44 og 47 i barselsloven.
Sygedagpenge, jf. §§ 65 og 67 i lov om sygedagpenge.
Førtidspension, seniorpension og tidlig pension, jf. §§ 33 a og 33 f i lov
om social pension-
Uddannelseshjælp, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Kontanthjælp, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Revalideringsydelse, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. §§ 79 og 80 b i lov om
aktiv socialpolitik.
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. §§ 79 og 80 b i lov
om aktiv socialpolitik.
Ledighedsydelse, jf. §§ 79 og 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
Fleksløntilskud, jf. §§ 137, 138 og 138 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17 i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
VEU-godtgørelse, jf. § 13 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Herudover er det for visse ydelser frivilligt at indbetale bidrag til ATP, men hvor
der skal indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning:
Efterløn, jf. §§ 85 og 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Fleksydelse, jf. §§ 11 og 14 a i lov om fleksydelse.
Førtidspension, jf. §§ 32 og 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension mv.
Reglerne om indberetning og indbetaling af bidrag for de nævnte ydelser er fastsat
i bekendtgørelser med hjemmel i de nævnte love.
Fælles for alle 16 bekendtgørelser er, at indbetalingsterminerne for ATP-bidrag og
bidrag til den obligatoriske pensionsordning er de samme, som gælder for
indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere. Det vil sige, at bidragene forfalder til
betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige
betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Indbetalingen skal foretages af den myndighed, som udbetaler den pågældende
ydelse. Det vil sige a-kasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark, Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2.1.1.2. Fællesopkrævning i Samlet Betaling
Samlet Betaling er den tekniske fællesopkrævningsløsning, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvender til at opkræve en række arbejdsgiverfinansierede bidrag,
der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Samlet Betalinghar til
formål at forsimple administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos
arbejdsgiverne ved at samle flere bidragsopkrævninger under ét, således at
arbejdsgiverne ikke opkræves bidragene separat
Samlet Betaling omfatter i dag fællesopkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, herunder Læreplads-AUB,
Barsel.dk, Finansieringsbidrag, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede samt
administrationsbidrag for Lønmodtagernes Feriemidler og FerieKonto, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver bidrag, der indgår i Samlet Betaling,
fire gange årligt. Bidragene indbetales et kvartal efter perioden, som bidragene
vedrører. Samlet Betaling forfalder således til betaling hhv. den 1. juli, 1. oktober,
1. januar og 1. april, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører de indbetalte bidrag til de forskellige
ordninger, jf. 8 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Indbetaler arbejdsgiveren ikke det fuldt opkrævede beløb til Samlet Betaling,
konterer Arbejdsmarkedets Tillægspension det samlede indbetalte beløb
forholdsmæssigt til ordningerne. Denne fordeling skal stille de omfattede
ordninger forholdsmæssigt lige, så der er en procentvis lige stor dækning af
ordningernes krav på bidrag, jf. § 8, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december
2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Arbejdsgiveren skal ved for sen indbetaling betale renter efter § 5 i lov om renter
og andre forhold ved forsinket betaling, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2.
december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for bidrag mv. og renter ved
inddrivelse af ikke indbetalte bidrag, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2.
december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Det betyder,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke behøver at få dom for sit krav, men kan
foretage udlæg umiddelbart.
Det fremgår direkte af § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019
om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan modregne mellem ordningerne i Samlet Betaling.
Modregningsadgangen gælder for overskydende bidrag, refusion, udbetalinger,
morarenter mv.
20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
ATP anvender i dag fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling til at opkræve
en række arbejdsgiverfinansierede bidrag fire gange årligt. Derudover indbetaler
arbejdsgivere ATP-bidrag fire gange årligt forskudt af de øvrige bidrag. I dag er
der således i alt otte opkrævninger om året hos arbejdsgiverne.
Det foreslås, at harmonisere forfaldstidspunktet for ATP-bidrag med andre
arbejdsgiverfinansierede bidrag i fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.
Med løsningen vil ATP-bidraget få forfald 2 måneder senere end i dag, mens de
arbejdsgiverfinansierede bidrag, der allerede indgår i Samlet Betaling, har en
uændret forfaldsdato.
Forslaget vil ifølge Beskæftigelsesministeriet medføre en administrativ forenkling
hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der fremover kun vil have behov for én
opkrævningsløsning mod i dag to. For arbejdsgiverne medfører løsningen, at
bogføring, kontrol og indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange årligt mod
otte samlet i dag, hvilet er en administrativ lempelse for virksomhederne.
Forslaget indebærer, at det fortsat vil være muligt for arbejdsgiverne at indbetale
ATP-bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem, et
servicebureau ved overførelsesservice eller via Skattestyrelsens system, LetLøn.
Arbejdsgivere kan vælge ikke at modtage en fællesopkrævning fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor ATP-bidraget indgår ved at indbetale
ATP-bidrag og øvrige arbejdsgiverfinansierede bidrag, der indgår i
fællesopkrævningen, hver for sig.
Det foreslås, at arbejdsgiveren fortsat som i dag skal tilbageholde medlemmets del
af ATP-bidraget ved lønudbetaling, men at indbetaling af det samlede bidrag
fremadrettet
skal
ske
til
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions
fællesopkrævningsløsning Samlet Betaling. Forslaget vil medføre, at
forfaldstidspunktet for ATP-bidrag harmoniseres med forfaldstidspunktet for de
arbejdsgiverfinansierede bidrag, der allerede opkræves via Samlet Betaling.
Det foreslås, at ATP-bidraget skal dækkes forud for øvrige bidrag med samme
forfaldsdato, der indgår i fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.
Beskæftigelsesministeriet lægger til grund for forslaget, at de ordninger, der i dag
administreres i Samlet Betaling, er finansieret gennem arbejdsgiverbidrag. ATP-
bidrag adskiller sig i sin finansieringsform, idet bidraget består af 1/3
lønmodtagerfinansiering og 2/3 arbejdsgiverfinansiering. Som konsekvens af
denne
grundlæggende
forskel
i
finansieringsformen,
foreslår
Beskæftigelsesministeriet, at ATP-bidrag ved fordeling dækkes forud for de øvrige
bidrag i Samlet Betaling.
Det foreslås, at muligheden for at opkræve ATP-bidrag i Samlet Betaling skal
gælde for indberettede ATP-bidrag efter 1. januar 2024, og at indberetning og
indbetaling fra før 1. januar 2024 skal fortsætte efter den nuværende ordning.
Beskæftigelsesministeriet har konstateret, at bemyndigelsesbestemmelserne til at
fastsætte et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om fællesopkrævning, i dag er
formuleret væsentligt forskelligt. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0022.png
UDKAST
foretages en indholdsmæssig ensretning af bemyndigelsesbestemmelserne for de
ordninger, der skal opkræves ved fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.
Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af
bemyndigelsesbestemmelserne
i
forbindelse
med
udstedelse
af
fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for
inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der
lægges dog op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om vil ske efter
forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante
selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Børne- og
Undervisningsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte de
nærmere regler om opkrævning, modregning, betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for
opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf. Der lægges op til, at bemyndigelsen anvendes til
at fastsætte et fælles regelsæt for fællesopkrævning, der i høj grad vil læne sig op
ad de nugældende regler for fællesopkrævning.
Harmonisering af forfaldstidspunkterne for ATP-bidrag med Samlet Betaling vil
betyde, at der i 2024 vil være tre i stedet for fire ATP-bidragsindbetalinger. Det
skyldes, at 3. kvartalsindbetalingen forskyldes fra 1. november 2024 til 1. januar
2025, jf. tabel 1. Fra 2025 vil der igen være fire indbetalinger årligt. Det er
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der alene er tale om en likviditetsmæssig
forskydning, idet opgørelsesperiode og grundlag for opkrævningen vil være
uændret, og det blot er forfaldstidspunktet, der ændres. Der vil derfor – over tid –
blive indbetalt samme nominelle beløb, og forskydningen udgør alene en
periodisering af udgifterne, som følge af, at ATP-bidrag forfalder til betaling 2
måneder senere.
Tabel 1
Forfald for ATP-bidrag og Samlet Betaling
Bidrag vedr.
1. Kv artal
2. Kv artal
3. Kv artal
4. Kv artal
Forfald ATP-bidrag
(gældende regler)
1. maj
1. august
1. nov ember
1. f ebruar
Forfald ATP-bidrag
(forslag til løsning)
1. juli
1. oktober
1. januar
1. april
Forfald Samlet Betaling
(gældende regler)
1. juli
1. oktober
1. januar
1. april
ATP-bidrag indberettet efter 1. januar 2024 vil falde til betaling samtidig med
Samlet Betaling. Det betyder, at forfald for 1. kvartal falder til betaling 1. juli, 2.
kvartal falder til betaling 1. oktober, 3. kvartal falder til betaling 1. januar og 4.
kvartal falder til betaling 1. april.
Opkrævningen af ATP-bidraget i Samlet Betaling betyder, at opkrævningen sker 2
måneder senere end i dag. Derfor vil indbetalingerne til ATP blive forrentet i en
kortere periode, da ATP modtager indbetalingen senere end efter den gældende
model. De indbetalte ATP-bidrag vil derfor også indgå i optjening af pensionsret
to måneder senere end i dag.
22
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det senere indbetalingstidspunkt vil med det nuværende renteniveau have marginal
betydning for pensionsoptjeningen, og selv med moderate stigende renter forventes
betydningen for det enkelte medlems pensionsudbetalinger at være lille.
Ændringen vil kun have betydning for den fremadrettede optjening af pension, og
det af Arbejdsmarkedets Tillægspension allerede afgivne pensionstilsagn påvirkes
ikke af ændringen. Ændringen har ingen betydning for de eksisterende
pensionister, da forslaget kun vedrører fremtidige bidragsindbetalinger. Henset til
størrelsen af ATP’s samlede formue har den udskudte indbetaling på 2 måneder
ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for ATP i øvrigt.
Bidrag til ATP af forskellige forsørgelsesydelser og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning vil også skulle indgå i fællesopkrævningerne fra Samlet Betaling,
og fristerne for indbetaling af bidragene vil også skulle være de samme som
fristerne for arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere og
indbetaling af forskellige arbejdsgiverbidrag.
Med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i særlovgivningen, vil
ændringerne blive gennemført ved ændring af de 16 bekendtgørelser, der regulerer
indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af forskellige forsørgelsesydelser og
bidrag til den obligatoriske pensionsordning.
2.2. Tilpasning af reglerne i øvrige ordninger i Samlet Betaling
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Beregning af bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag
Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregner størrelsen på en række bidrag i Samlet
Betaling på grundlag af de samlede indbetalte ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders
periode. Det betyder, at beregningen af bidragene er baseret på de indbetalte ATP-
bidrag.
De følgende bidrag beregnes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag:
Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 20, stk. 1 lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 2 i lov om
arbejdsskadesikring.
Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 9, stk. 7 i lov om
Lønmodtagernes Garantifond.
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85
c, stk. 19 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10 i
lov om sygedagpenge.
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. §13, stk. 17
i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under
jobafklaring, § 80 a, stk. 10 i lov om aktiv socialpolitik.
Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge, jf. § 45, stk. 10
i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som følge af, at forfaldstidspunktet for ATP-bidraget fremadrettet vil være
sammenfaldende med forfaldstidspunktet for Samlet Betaling, vil det ikke længere
være hensigtsmæssigt, at lægge det indbetalte ATP-bidrag til grund ved beregning
af andre bidrag, der indgår i Samlet Betaling.
Det forslås, at de arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes og fastsættes
på baggrund af de
indbetalte
ATP-bidrag, fremadrettet skal fastsættes på baggrund
af det
indberettede
ATP-bidrag.
Forslaget vil indebære, at bidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle
beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ændringen er nødvendig for, at ATP -
bidraget vil kunne have forfald samtidig med bidrag til Samlet Betaling.
2.3. Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Modregningsadgang i Samlet Betaling
Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for opkrævning af en række bidrag fra
arbejdsgivere med hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets område og Børne-
og Undervisningsministeriets område. Det drejer sig om:
Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1 i lov om
arbejdsskadesikring.
Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2 i lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 12 i lov om arbejdsløshedsforsikring
mv., § 66, stk. 3 i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11 i lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 9,
stk. 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 80 a, stk. 3 i lov om aktiv
socialpolitik og § 45, stk. 3 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, jf. § 4,
stk. 1, 2 og 3 i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1 i
lov om ferie.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1 i lov
om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19,
stk. 2 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Bidrag, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
efter
en
samlet
opgørelse
omfattende
merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21
og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j og underskudsdelingsordninge n
efter § 21 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 f, stk. 1
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og forskellige andre love blev der etableret hjemmel i § 21, stk.
3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte nærmere regler om
24
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
modregning. Der blev samtidig indsat tilsvarende hjemler til fastsættelse af regler
om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne i Samlet Betaling. Det
fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at den indebærer en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler
om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede
ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling. Det gælder herunder i evt.
udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med
forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i
Samlet Betaling, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december
2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Lov n., 1669 af 27.
december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om gennemførelsen af
modregningsadgangen i Samlet Betaling.
2.3.1.2. Modregningsadgang uden for Samlet Betaling
Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til at fastsætte regler om
modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger mellem ordningerne i Samlet
Betaling, og andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension
uden for Samlet Betaling.
Modregning er en ophørsgrund for fordringer, som to parter har mod hinanden.
Ved modregning bringes fordringerne til ophør, i det omfang de dækker hinanden,
idet den ene fordring fratrækkes (afregnes, kompenseres) i den anden. Modregning
er dermed en let adgang for fordringshaveren (modregneren) til at opnå
fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen
gennemføres ved fordringshaverens erklæring til modfordringens skyldner
(hovedmanden) om den gennemførte modregning. Det har den konsekvens, at
hovedfordringen ikke bliver betalt, i det omfang modfordringen beløbsmæssigt
dækker hovedfordringen.
De almindelige modregningsbetingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at
der består gensidighed, dvs. at modregneren har et krav mod hovedmanden, der
tilsvarende har et krav mod modregneren. Derudover kræves, at fordringerne er
afviklingsmodne, dvs. at modfordringen skal være forfalden til betaling, mens
frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedmanden fået
indrømmet løbedage til betalingen, kan modregneren først gennemføre
modregning på sidste rettidige betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for
Retsvæsen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemføres på den
sidste dag, der vil indebære rettidig betaling. Modfordringen og hovedfordringen
skal også være udjævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen
skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion mv.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Barsel.dk udbetaler, med undtagelse af
udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, direkte til modtagerne, og
udbetalingerne indgår ikke i Samlet Betaling.
Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til i dag, at fastsætte regler om
modregningsadgangen mellem Samlet Betaling, og andre ordninger administreret
af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke indgår i Samlet Betaling.
25
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en
arbejdsgiver kan få udbetalinger fra en ordning administreret af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling, og samtidig skylde
bidrag til andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at det
er hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked, til fastsættelse af regler om en modregningsadgangen
mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af Samlet Betaling og modkrav
på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og refusion, som Barsel.dk
udbetaler efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Det foreslås på den baggrund, at de eksisterende bemyndigelser om
modregningsadgang udvides med henblik på, at Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om modregningsadgangen uden for Samlet Betaling.
Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse
til,
at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren
vil kunne fastsætte yderligere regler om modregningsadgangen. Adgangen foreslås
at blive afgrænset til fastsættelse af regler om modregningsadgangen mellem krav
i ordningerne i Samlet Betaling og modkrav på ydelser, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal udbetale efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, som ikke indgår i Samlet Betaling, og modkrav på refusion,
Barsel.dk skal udbetale efter § 2 og 3 i lov om barselsudlugning på det private
arbejdsmarked.
Forslagene medfører, at der vil skulle fastsættes regler i bekendtgørelsesform om,
at skyldige forfaldne beløb i Samlet Betaling vil kunne modregnes i
arbejdsgivernes forfaldne krav på refusion efter lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked samt arbejdsgivernes krav om udbetalinger om bl.a.
lønrefusion og tilskud til befordringsudgifter efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag samt godtgørelse og befordringstilskud efter lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter
forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante
selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.
2.4. Nationale særregler for behandling af personoplysninger
2.4.1. Gældende ret
Behandlingen af personoplysninger er reguleret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen)
og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om
26
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1,
anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter – med eller uden brug af
automatisk behandling – som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks.
indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning
eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission,
formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller
samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af
forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af
personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i
forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og
ikke må videregives på en måde, der er uforenelig med disse formål
(»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer
tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse
mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse
eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske
foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
Behandlingsgrundlaget
for almindelige
personoplysninger fremgår af
forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige
oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1 litra c, eller hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre
mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens
bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e),
ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for
den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede selv,
men gennem tredjemand eller fra offentligt tilgængelige kilder. Den dataansvarlige
skal af egen drift opfylde oplysningspligten.
Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis
oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de
oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a - f. Den registrerede skal bl.a. have
besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om
eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens
artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er
nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling
27
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension sender årligt på vegne af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler,
Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto tilsammen i størrelsesordenen af
304.000 oplysningsbreve (2021 niveau) til borgere, hvis oplysninger bliver
behandlet i forbindelse med en konkret sag. Det kan være i sager, hvor en
arbejdsgiver indsender oplysninger om en ansat, til brug for fx ansøgning om
elevrefusion, godtgørelser, udbetaling af feriegodtgørelse mv. I disse tilfælde skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag sende et oplysningsbrev til borgeren om,
at vedkommendes personoplysninger behandles til brug for den konkrete sag. Ofte
er den ansatte godt klar over, at vedkommendes personoplysninger behandles i
forbindelse med en sag.
Alle oplysningsbreve sendes automatisk i dag. Som følge af overgangen til Ny
Digital Post har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere en udgift for hvert
enkelt brev, der udsendes. Denne opgave er overgået til Digitaliseringsstyrelsen,
der afholder udgifterne til udsendelserne for offentlige myndigheder i dag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har til udsendelse af oplysningsbrevene en
kontinuerlig løbende it-drift gennem kalenderåret, samt udgifter til it-
vedligeholdelse, fejlretning, løbende kontrol med afviklingen af udsendelserne,
opbevaring og fremtidig sanering samt både skriftlige og telefoniske henvendelser
til kundeservice som følge af udsendelserne.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1 - 4, ikke anvendelse, hvis en
indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller
medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som
fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser. Der kan altså fastsættes nationale særregler om at undtage fra
oplysningspligten.
Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling
af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk
databehandling, og på anden ikke automatisk behandling af personoplysninger, der
er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved personoplysninger forstås efter forordningen artikel 4, nr. 1. enhver form for
information om en identificeret eller identificerbar fysisk (»den registrerede«); ved
identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan
identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et
identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere
elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske,
psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.
Oplysninger om juridiske personer, såsom aktieselskaber, anpartsselskaber,
kommanditselskaber, fonde, foreninger og visse selvejende institutioner mv. falder
således uden for forordningens anvendelsesområde.
Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i
praksis er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og
oplysninger om virksomheden.
28
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
2.4.2. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer
overordnet, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale særregler for
behandling af ikke-følsomme personoplysninger. Særreglerne er foreslået indsat
ved bestemmelserne i § 26 d i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 37 i
lov om arbejdsskadesikring, §8 a i lov om Arbejdsmarkedets fond for
udstationerede, § 20 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, § 9 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 37 a i lov om ferie og
§ 14 a i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Ministerierne vurderer desuden, at de foreslåede særregler vil ligge inden for det
nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave
i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i
forordningens artikel 6, stk. 2 og artikel 6, stk. 1, litra e.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har oplyst, at en national særregel vil berøre i
størrelsesordenen af 275.000
personer årligt
for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, i størrelsesordenen af 6.000 personer årligt for
Lønmodtagernes Garantifond, og i størrelsesordenen af 5.000 personer årligt for
hhv. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, FerieKonto, Lønmodtagernes Feriemidler.
2.4.2.1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger skal behandle, herunder
indsamle nærmere angivne almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere. En tilsvarende
bestemmelse indsættes i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag til brug for administration af beregning og udbetaling af
godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi skal behandle, herunder
indsamle, nærmere angivne almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse omfattet af lovens § 2, stk. 1.
Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal
indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning,
udbetaling og opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, behandler almindelige,
ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret,
CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger
vil sikre hensynet til den effektive administration af Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags sagsområder, dvs. i forbindelse med opkrævning af bidrag og
29
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
udbetaling af ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
opkrævning af finansieringsbidrag og udbetaling af godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder
for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger er lovlig, og
for at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
administration efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse,
skal indsamle oplysninger fra bl.a. arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret,
Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
arbejdsmarkedets
organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen, samt Børne- og
Undervisningsministeriet
(eller
den
styrelse,
som
Børne-
og
Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil) indebærer desuden, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede
personer om, at der behandles oplysninger i forbindelse med administrationen af
den relevante personkreds ved udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag.
Tilsvarende vil gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspension, i de tilfælde, hvor der
indsamles oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandler oplysninger, der indsamles fra andre end den registrerede. Forslaget vil
ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger
indsamles direkte fra den registrerede selv fx i forbindelse med, at en elev eller
lærling ansøger om udbetaling af ydelser til sig selv fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Ministerierne vurderer på den baggrund, at der med Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administration af sine sagsområder efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er tale om behandling af
personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er
blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er endvidere ministeriernes vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 26 d
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 14 a i lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lever op til
kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet de foreslåede bestemmelser omhandler
en nærmere kreds af dataansvarliges behandling af personoplysninger med et
specifikt formål.
Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-
følsomme personoplysninger i form af oplysninger om elever, lærlinge,
uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, og oplysninger om arbejdsgivere eller deltagere i uddannelses,
jf. § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere
oplysninger, der vil blive behandlet.
30
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandlingen vil for lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag være afgrænset til at angå oplysninger om navn,
personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger,
skole-
eller
uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger,
oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt
oplysninger om indberettet ATP.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandlingen vil for lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse være afgrænset
til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold,
medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om
udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om
indberettet ATP-bidrag.
Det er endelig ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende
ret. Ministerierne har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres
hjemmel til behandling af andre oplysninger end Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har hjemmel til efter gældende ret. Det er på denne baggrund
ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er
proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt.,
og artikel 5, stk. 1, litra a.
Administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse vil fortsat indebære Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags
behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer
inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige
myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 18, stk. 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
uddannelsesbidraget efter lovens § 18, stk. 1, og VEU-bidrag efter lovens § 18, stk.
2, kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning, dvs. opkræves i
fællesopkrævningsløsningen Samlet Betaling.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,
beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Samlet Betaling vil i den
forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det
muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle
personoplysninger.
31
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som
driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af
oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
2.4.2.1.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og
anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administration.
Med henblik på administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, er det nødvendigt, at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er
indsamlet af CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Danmarks
Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer,
uddannelsesinstitutioner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den
styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der med de nævnte
begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved
indsamling af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende
foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling
og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Det er følgelig ministeriets vurdering, at den foreslåede
indsamling og behandling af oplysninger er omfattet af undtagelsen til
oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i
databeskyttelsesforordningens artikel 14, skt. 5, litra c, om indsamling, der er
udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.2. Arbejdsskadesikring
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om arbejdsskadesikring til
brug
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
og Arbejdsmarkedets
Tillægspensions beregning og opkrævning af bidrag, hvorefter Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle nærmere
angivne almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere, der
indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil angive, hvorfra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal indsamle
oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, og
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der
behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante
personkreds ved anmeldelse af arbejdsskader, ved behandling af sager samt ved
32
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
beregning og opkrævning af bidrag. Tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets
Tillægspension ved indsamling af oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger sikrer hensynet til en effektiv administration af
arbejdsskadesikringsordningen, dvs. i forbindelse med beregning og opkrævning
af bidrag. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom,
herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om
lønmodtagere og arbejdsgivere er lovlige og for at sikre transparens om
behandlingen.
Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der
indhentes fra andre end den registrerede, og vil ikke medføre ændringer i forhold
til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen
af ordningen fortsat er tale om behandling af personoplysninger, der henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.
artikel 6, stk. 1, litra e samt artikel 9, stk. 2, litra c) og f).
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse i § 37 b lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 37
b, der må anses for at være en specifik bestemmelse om forordningen.
Reglerne vil endvidere være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-
følsomme oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter
ATP-bidrag for deres ansatte, til brug for sagsbehandlingen, herunder i forbindelse
med anmeldelse af arbejdsskader samt til brug for beregning af bidrag til
erhvervssygdomssikringen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling vil være afgrænset til at angå
oplysninger om arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer,
kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag,
beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i
forbindelse med inddrivelse af bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspensions
behandling vil være afgrænset til at angå oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der
indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger ikke går videre end den behandling, der sker efter gældende
lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres
behandling af andre oplysninger end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har
hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering,
at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk.
1, litra c.
33
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om arbejdsskadesikring, indebære
behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer
inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige
myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag opkræves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra
arbejdsgiverne i en fælles opkrævning. Arbejdsmarkedets Tillægspensions
fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling, opkræver bidrag efter lov om
arbejdsskadesikring. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger
om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer,
hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som
driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af
oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om
arbejdsskadesikring.
2.4.2.2.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om arbejdsskadesikring,
hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne
er begrænset til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration.
Med henblik på administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er det
nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler og behandler
oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret,
Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,
der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af
data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til
beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af
personoplysninger til brug for administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af
oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling
af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens
artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes legitime interesser
2.4.2.3. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede, hvorefter Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) til
brug for beregning og opkrævning af bidrag, skal behandle nærmere angivne
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og
lønmodtagere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra fonden skal indhente sådanne
oplysninger.
34
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og
opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,
behandler almindelige, ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere og
hvervgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler nærmere angivne
personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger vil sikre hensynet til effektiv administration i AFU, dvs. i
forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag. Det vurderes derfor
hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed
og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgivere er lovlig og for
at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af regler om, at AFU til brug for beregning af opkrævning af bidrag,
skal indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og RUT-registret, indebærer desuden, at AFU
ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles
oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds
ved beregning og opkrævning af bidrag.
Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når AFU
og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indsamles fra
andre end den registrerede. Forsaget vil ikke medføre ændringer i forhold til
oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede fx
ved kontrol af udbetaling fra fonden.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administratione n
af ordningen forsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf.
artikel 6. stk. 1, litra e.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 8 a vil
leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 8 a må anses for at være en
specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.
Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-
følsomme oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og
lønmodtagere, for hvilke der beregnes og opkræves bidrag. Der er ligeledes
foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.
Behandlingen er således afgrænset til at angå AFU´s behandling af oplysninger om
virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger,
oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag. Tilsvarende
vil reglerne være begrænset til at angå Arbejdsmarkedets Tillægspensions
behandling af oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse
med inddrivelse af bidrag.
35
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende
lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive
indført behandling af nye typer oplysninger end AFU-fonden har hjemmel til efter
pågældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede
behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af
behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11,
hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer
med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,
beregner og opkræver bidrag efter § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer,
hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som
driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af
oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.4.2.3.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset, hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen
af oplysningerne er begrænset til brug for administration af AFU.
Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at AFU indsamler og
behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-
registeret, Skatteforvaltningen og RUT-registret.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,
der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af
data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til
beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af
personoplysninger til brug for administration af AFU. Der er ministeriets
vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være
omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos
andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c
om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som
fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser.
2.4.2.4. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende feriemidler
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om forvaltning og
administration ad tilgodehavende feriemidler, hvorefter Arbejdsmarkedets
Tillægspension til brug for beregning og opkrævning ad bidrag, skal behandle
36
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
nærmere angivne almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger om
arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil
angive, hvorfra Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indhente sådanne
oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de nærmere
angivne
personoplysninger
hos
CPR-registret,
CVR-registret
og
Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger vil sikre hensynet til en effektiv administration af
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (Lønmodtagernes
Feriemidler), herunder i forbindelse med opkrævning af bidrag, og at det er
hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed
og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgivere er lovlig, og for
at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at fonden skal indsamle oplysninger fra
CVR-registret, CPR-registret og Skatteforvaltningen, medfører at Lønmodtagernes
Feriemidler ikke skal oplyse registrerede virksomhedsejere om, at der behandles
oplysninger om dem med henblik på administration i form af beregning og
opkrævning af bidrag.
Lovforslaget har til formål at effektiviserer administrationen, når
Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indhentes fra andre
end den registrerede, og vil ikke medføre ændringer i forhold til
oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrere fx ved
indbetaling af tilgodehavende feriemidler eller ved henvendelse til
Lønmodtagernes Feriemidler.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med
administrationen af ordningen forsat vil være tale om behandling af
personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er
blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse i § 20 a lever op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 20 a
må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.
De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige,
ikke-følsomme oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere for hvilke der
beregnes og opkræves bidrag. Behandlingen er således afgrænset til at angå
oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt
oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af
bidrag.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende
lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive
indført behandling af nye typer oplysninger end Lønmodtagernes Feriemidler har
37
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering,
at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste punktum og artikel 5,
stk. 1, litra c.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov, indebære behandling af fortrolige
personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af
databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle
oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som
journalnummer.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,
beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle
oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere
fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som
driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af
oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.4.2.4.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen
af oplysningerne er begrænset til brug for administration af fonden.
Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet
af CVR-registeret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,
der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af
data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til
beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af
personoplysninger til brug for administration af Lønmodtagernes Feriemidler. Der
er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af
oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling
af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens
artikel 14, stk. 5, litra c om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.5. Lønmodtagernes Garantifond
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Lønmodtagernes
Garantifond, hvorefter Lønmodtagernes Garantifond (LG) til brug for behandling
af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, skal behandle nærmere angivne
almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger
om lønmodtagere og
arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra LG skal indhente sådanne
oplysninger.
38
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og
opkrævning af bidrag efter lov om Lønmodtagernes Garantifond, behandler
almindelige, ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler nærmere angivne personoplysninger
hos CPR-registret, CVR-registret og LG.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger vil sikre hensynet til LGs effektive behandling af lønkrav og
opkrævning af finansieringsbidrag, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte
nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår
behandling af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere er lovlige, og for at sikre
transparens om behandlingen.
Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at LG skal indsamle oplysninger fra
lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører,
konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-
registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension indebærer, at
LG og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede
personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på
administrationen af den relevante personkreds ved behandling af lønkrav og
opkrævning af finansieringsbidrag.
Lovforslaget har alene til formål at effektivisere administrationen, når LG
behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede, og vil ikke
medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes
direkte fra den registrerede fx ved anmeldelser af lønkrav til en ansat efter direkte
henvendelse til LG.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen
af ordningen fortsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den
dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse i § 11 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2 om at
være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. De
foreslåede regler er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-
følsomme oplysninger i form af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere samt
beregning af bidrag efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond. Der er
ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive
behandlet. Behandlingen er således afgrænset til at angå oplysninger navn,
personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger,
oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om
indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om
registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende
lovgivning, og således er proportional. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt
vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af andre oplysninger end det, som
39
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
LG allerede har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund
ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er
proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste
punktum og artikel 5, stk. 1, litra a.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond,
indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af
personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik
på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 9 stk. 3 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at
finansieringsbidraget kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Bidrag opkræves
af Samlet Betaling, som udgør en del af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I Samlet Betaling beregnes og opkræves bidrag fra arbejdsgivere, som efter
gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond er omfattet efter lovens § 9. I
forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling
oplysninger om arbejdsgivere, der driver enkeltmandsvirksomheder.
Samlet Betaling skal i den forbindelse behandle oplysninger, som giver mulighed
for at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle
personoplysninger. Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere
oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om
arbejdsgivere, der driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling ville ikke
skulle behandle ny typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den
gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond.
2.4.2.5.1. Oplysningspligt
Det er i lovforslaget afgrænset hvilke typer af oplysninger, der vil blive behandler,
og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
Lønmodtagernes Garantifond.
Med henblik på administrationen af lov om Lønmodtagernes Garantifond er det
nødvendigt, at Lønmodtagernes Garantifond indsamler og behandler oplysninger,
der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger,
advokater,
kuratorer,
rekonstruktører,
konkursboer,
dødsboer,
feriegarantiordninger,
feriekasser,
CPR-registret,
CVR-registret,
Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,
der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af
data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til
beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af
personoplysninger til brug for administrationen i Lønmodtagernes Garantifond.
Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af
oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling
af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens
artikel 14, skt. 5, litra c om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i
40
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.6. FerieKonto
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om ferie til brug for
FerieKontos beregning og opkrævning af bidrag, skal behandle nærmere angivne
almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger
om lønmodtagere og
arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra FerieKonto skal indhente
sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og
opkrævning af bidrag efter lov om ferie, behandler almindelige, ikke-følsomme
oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler
nærmere angivne personoplysninger hos lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-
registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af
personoplysninger vil sikre hensynet til FerieKontos effektive administrationen
samt beregning og opkrævning af bidrag. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte
nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere hvornår
behandling af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere er lovlig og for at
sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at FerieKonto og Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal indsamle oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-
registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen indebærer desuden, at FerieKonto
og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede
personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på
administrationen af den relevante personkreds ved FerieKontos administration og
opkrævning af bidrag.
Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når FerieKonto
behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke
medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes
direkte fra den registrerede fx ved kontrol af udbetaling af feriegodtgørelse eller i
forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om udbetaling af feriegodtgørelse
ved feriehindringer.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der, som det også er
tilfældet efter gældende regler, med administrationen af ordningen er tale om
behandling
af
personoplysninger,
der
henhører under
offentlig
myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede
bestemmelse i § 37 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet §
37 a, og derfor må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af
forordningen.
De foreslåede regler er således specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige, ikke-
følsomme oplysninger i form af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere
41
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
samt oplysning til brug for beregning af bidrag efter lov om ferie. Der er ligeledes
foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.
Behandlingen er således afgrænset til at angå oplysninger om navn,
personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforhold,
optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitetsamt oplysninger om
indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling
af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende
lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke bliver
indført behandling af andre oplysninger end FerieKonto har hjemmel til efter
gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede
behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 3, litra b, sidste punktum og artikel 5, stk. 1, litra a.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om ferie, indebære behandling af
fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for
rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan
behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation
eller som journalnummer.
Det fremgår af § 35 i ferieloven, at udgifterne til administration af FerieKonto skal
betales af de arbejdsgivere, der efter ferieloven skal indbetale feriegodtgørelse til
FerieKonto. Bidrag opkræves i Samlet Betaling, som udgør en del af
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling,
beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om ferie. Samlet Betaling vil i
den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det
muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle
personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om
enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som
driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af
oplysninger til brug for administrationen, end efter den gældende lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.4.2.6.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen
af oplysningerne er begrænset til brug for administration af FerieKonto, herunder
til beregning og opkrævning af bidrag.
Med henblik på administrationen af ferielove, skal FerieKonto indsamle og
behandle oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere,
CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger,
der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af
data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til
42
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af
personoplysninger til brug for administrationen i FerieKonto. Det er ministeriets
vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være
omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos
andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, skt. 5, litra c
om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som
fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime
interesser.
2.5. Ændring af regel om gebyr- og rente opkrævning i lov om Udbetaling
Danmark
2.5.1. Gældende ret
Kommunerne, regionerne og staten har igennem en længere årrække kunnet
opkræve såvel gebyrer og renter, hvis betaling af skyldige krav ikke sker rettidigt.
Denne adgang til at opkræve gebyr og rente er ikke betinget af, om skyldneren er
en fysisk eller en juridisk person.
Efter gebyrlovens regler kan kommunalbestyrelser og regionsråd bestemme, at der
skal betales gebyr til kommunen henholdsvis regionen for erindringsskrivelser
vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen henholdsvis
regionen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Kommunalbestyrelsen
og regionsrådet kan endvidere tillægge ikke rettidigt betalte ydelser, som er tillagt
udpantningsret, et rentekrav. Kommuners og regioners adgang til at opkræve gebyr
og rente er ikke betinget af, om skyldneren er en fysisk eller en juridisk person.
Med lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellem
kommunerne og Udbetaling Danmark m.v. overtog Udbetaling Danmark
kommunernes sagsbehandlingsopgaver på en række ydelsesområder f.eks.
vedrørende boligstøtte, barselsdagpenge og børnebidrag mv.
Samtidig fik bestyrelsen for Udbetaling Danmark med § 30 i lov om Udbetaling
Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, hjemmel til at beslutte, at Udbetaling
Danmark kunne pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser til
borgeren samt mulighed for at tillægge for sen betaling af ydelser et rentekrav.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har ikke været hensigten med indsættelsen af § 30 i lov om Udbetaling
Danmark, at Udbetaling Danmarks muligheder for at pålægge et gebyr ved
afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for
sen betaling af ydelser skulle være ringere end den mulighed, kommunerne havde,
da administrationen af de overførte opgaver lå i kommunerne, ved kun at være
afgrænset til at omfatte borgere. Udbetaling Danmark administrerer ordninger fx
vedrørende barselsdagpenge, hvor Udbetaling Danmark kan have fordringer imod
juridiske personer.
Med forslaget vil Udbetaling Danmark få hjemmel til at pålægge et gebyr ved
afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for
sen betaling af ydelser til juridiske personer. Herved vil alle restanter, herunder
borgere og virksomheder, kunne pålægges gebyr og rentekrav.
43
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med hensigten om, at
muligheden for at opkræve gebyr og renter efter gebyrloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 56 af 22. januar 2018, oprindeligt blev indført for at forbedre den kommunale
sektors restancesituation.
2.6. Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regnskabsregler
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag bemyndiget til at fastsætte de nærmere regnskabsregler for
ATP, jf. § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet har
fastsat de nærmere regnskabsregler for ATP i bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj
2022.
Den eksisterende bestemmelse bemyndiger Finanstilsynet til i overensstemmelse
med de overordnede regnskabsregler, som følger af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at fastsætte de mere detaljerede regler for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions årsrapports indhold og form. Finanstilsynet fastsætter således
disse i et selvstændigt regelsæt ved bekendtgørelse, hvor ændringsproceduren
håndteres nemmere end ved lov. Hertil kommer den tekniske karakter, som
regnskabsreglerne har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et
selvstændigt regelsæt.
Finanstilsynets bekendtgørelse indeholder minimumskrav til årsrapporten, hvilket
giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udvikle
regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet
i regnskabsbekendtgørelsen.
Finanstilsynets bemyndigelse i § 25 m svarer til § 196 i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022 med senere ændringer.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Arbejdsmarkedets Tillægspension fik med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 bl.a.
mulighed for at benytte en ændret afdækningsstrategi med et langsigtet risikofokus.
Ændringen indebar ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der i tillæg til den
eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner kan tilføres en af ATP’s
bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast
til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så
resultaterne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og
dermed bonustildelingen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg C som fremsat, side
9.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i 2021, at den ændrede
afdækningsstrategi skal udmøntes ved at give Arbejdsmarkedets Tillægspension
mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til ATP’s
diskonteringskurve
baseret på illikviditeten
i ATP’s forpligtelser.
Illikviditetsspændet afspejler, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser i
høj grad er illikvide, da midlerne ikke kan flyttes eller udbetales før
folkepensionsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder efter mange
år indebærer, at risikoen kan styres langsigtet.
44
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderede samlet, at ændringerne vedtaget i
2021 vil bidrage til muligheden for at tilstræbe relevante, realværdisikrede
pensionsrettigheder til medlemmerne.
Ansvaret for risikostyringen varetages af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bestyrelsen
fastsætter derudover
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions hensættelsesgrundlag og er derigennem bemyndiget til at fastsætte
illikviditetsspændet til ATP’s diskonteringsrentekurve.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte en model for
fastsættelse af det illikviditetsspænd, der skal anvendes i opgørelsen af de
pensionsmæssige hensættelser. Modellen kan baseres på, at ATP fremfor
udelukkende at basere illikviditetsspændet på aktuelle markedsdata, kan anvende
markedsdata, der udjævner markedsbevægelser målt over en flerårig periode for at
understøtte, at den relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte
aktiver kan fastholdes også ved udsving på de finansielle markeder.
Med den foreslåede affattelse tilpasses Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler vedrørende årsrapporten, så der er klarhed om, at dette omfatter
indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at Finanstilsynet i
fastsættelsen skal inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP’s
produkt, bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som
bestyrelsen
for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
kan
beslutte.
Beskæftigelsesministeriet foreslår, efter dialog med Finanstilsynet og
Arbejdsmarkedets Tillægspension, at præcisere Finanstilsynets bemyndigelse, for
overordnet set at sikre et klart udgangspunkt, for at der i fastsættelsen af de
nærmere regnskabsregler tages højde for de lovgivningsmæssige rammer, der gør
sig gældende for ATP’s produkt, og for at skabe en klar retsstilling om tilpasningen
af afdækningsstrategien i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Lovforslaget indebærer, at den nuværende regnskabsbekendtgørelse for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022 om
finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som fastsættes af
Finanstilsynet i henhold til § 25 m i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal
tilpasses, således at regnskabsreglerne afspejler de lovgivningsmæssige rammer for
udmøntningen af afdækningsstrategien og illikviditetsspændet i dette lovforslag.
Det er ikke hensigten med lovændringen at ændre i, at ATP’s regnskaber fortsat
som udgangspunkt skal udarbejdes i overensstemmelse med internationale
regnskabsstandarder, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder, således om det fremgår af den eksisterende
regnskabsbekendtgørelse.
Lovforslaget og udmøntningen heraf tager ikke stilling til reglerne for
pensionsordninger og selskaber i pensionssystemets søjle 2 og 3. Den foreslåede
ændring er således udtryk for de særlige forhold, der gør sig gældende for ATP
som en søjle 1 pensionsordning. Der er med ændringen ikke herudover tilsigtet
ændringer i Finanstilsynets bemyndigelse eller den praksis, hvorved
regnskabsreglerne i øvrigt fastsættes.
2.7. Fastsættelse af bidraget i barselsudligningsordningen
45
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 2, at bidraget udgør et årligt
kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til den
tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således
at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Ministeren fastsætter
nærmere regler herom.
2.7.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 4, stk. 2, affattes på ny.
Det foreslås, at bidraget for private arbejdsgivere udgør et årligt kronebeløb pr.
fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres som hidtil trinvis i forhold til den tid,
lønmodtageren er ansat pr. uge. Bidraget modsvarer de faktiske omkostninger i
ordningen efter beregninger fra ATP, jf. nedenfor om beregningselementer.
Forslaget betyder, at bidraget for private arbejdsgivere fastsættes direkte i loven.
Herved fjernes henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget
efter indstilling fra bestyrelsen for ATP. Forslaget skyldes, at bemyndigelsen til
beskæftigelsesministeren bliver overflødig, når bidragssatsen fastsættes direkte i
loven af Folketinget.
Forslaget om at fjerne henvisningen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af
bidraget har ikke nogen betydning for bidragssatsens størrelse som fortsat vil være
den samme for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Der er heller ikke med forslaget tiltænkt ændringer i den trinvise regulering af
private arbejdsgiveres bidrag eller til, at bidraget fortsat skal modsvare de faktiske
omkostninger i ordningen på baggrund af beregninger fra ATP, svarende til de
hidtidige beregninger.
Med forslaget vil ATP efter nærmere aftale med Beskæftigelsesministeren til brug
for fremtidige beslutninger om bidragsreguleringer, herunder eventuelle lovforslag
om reguleringen af bidragssatserne beregne en bidragssats, der modsvarer de
faktiske omkostninger i ordningen. Beregningerne vil fortsat ske efter behandling
i bestyrelsen for ATP, og beskæftigelsesministeren vil således fortsat årligt
modtage en indstilling fra bestyrelsen i ATP om bidragets størrelse på baggrund af
beregninger om udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen kan
beskæftigelsesministeren eventuelt fremsætte lovforslag herom, hvis der er behov
for at regulere bidraget.
ATP’s beregninger vil fortsat basere sig på ordningens skønnede forventede
omkostninger ud fra bl.a. den aktuelle refusionsperiode, Barsel.dk’s kroneloft og
en række skønnede forudsætninger om udviklingen i dagpengesats, antal
tilknyttede arbejdsgivere, medarbejdernes beskæftigelsesgrad samt antallet af
barslende lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hertil kommer et skøn
over omkostninger til administration og kontrol af ordningen, ligesom det skal
tilstræbes, at der er passende likviditet i ordningen således at Barsel.dk indenfor
det konkrete refusionssår har tilstrækkelige midler til også uforudsete udsving i
refusioner mv.
46
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0047.png
UDKAST
3. Konsekvenser for FN´s verdensmål
Det vurderes, at ingen af forslagene – hverken direkte eller indirekte – har
konsekvenser for FN´s verdensmål, hvorfor lovforslaget ligeledes ikke påvirker
verdensmålene, herunder deres delmål.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af- og tilfalder de
arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne. De økonomiske konsekvenser for det
offentlige kan således alene henføres til afledte omkostninger for de offentlige
arbejdsgivere.
Såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt
implementeringsomkostningerne for de ordninger under ATP, som er berørt af
forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere
forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under ATP, som er
berørt af forslaget.
Lovforslaget forventes samlet at medføre offentlige mindreudgifter. I perioden
2023-2024
afholder
de
offentlige
arbejdsgivere
en
del
af
implementeringsomkostningerne. Fra 2024 og frem forventes lovforslaget at
medføre mindreudgifter til drift, hvorved de offentlige arbejdsgivere har
mindreudgifter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af
§ 30 i lov
om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser
for såvel det offentlige, som for erhvervslivet.
Det er ikke muligt at underopdele hverken implementeringsomkostningerne eller
driftsbesparelserne på hhv. offentlige- og private arbejdsgivere. Samlet forventes
lovforslaget at medføre merudgifter for 8,8 mio. kr. i 2023 samt mindreudgifter for
0,5 mio. kr. i 2024 og 4,4 mio. kr. i 2025 og frem.
Tabel 1. Nettoef f ekt af lovforslaget for alle arbejdsgiv ere
Nettoeffekt af forslaget for alle arbejdsgivere, mio. kr. 2023-PL
Implementeringsomkostninger
Drif tsbesparelse
Samlet nettoeffekt
2023
8,8
0,0
8,8
2024
1,8
-2,3
-0,5
2025 og frem
0,0
-4,4
-4,4
Lovforslagets konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af- og tilfalder de
arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne.
Såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt
implementeringsomkostningerne for de ordninger under ATP, som er berørt af
forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere
forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under ATP, som er
berørt af forslaget.
47
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Lovforslaget forventes samlet at medføre mindreudgifter for erhvervslivet. I 2023
og 2024 afholder erhvervslivet en del af implementeringsomkostningerne. Fra
2024 forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til drift.
Lovforslaget medfører en positiv likviditetsforskydning for erhvervslivet som
følge af senere indbetaling af ATP-bidrag.
Forslaget er en administrativ lempelse for erhvervslivet, da arbejdsgiverne
fremover opkræves 4 gange årligt fremfor 8. Derudover forventes forslaget at
forbedre likviditeten blandt de private arbejdsgivere, da der i overgangsåret kun
skal betales ATP-bidrag 3 gange frem for 4. Det skyldes at betaling af ATP-bidrag
flyttes til Samlet Betaling, hvorved der sker en forskydning i overgangsåret. Efter
overgangsåret er der igen fire årlige betalinger af ATP-bidrag.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af § 30 i lov
om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser
for såvel det offentlige, som for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den 23. juni til den 18. august 2023
været sendt i hørings hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, ASE, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige ,
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring,
Arbejdsmarkedets
Feriefond,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS,
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet
– herigennem arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk
Erhvervsfremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske
Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finans Danmark,
FerieKonto,
Finanstilsynet,
Finans
Danmark,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Foreningen Danske
Revisorer, FSR – danske revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Fagforening,
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, LD Fonde,
Lønmodtagernes
Garantifond,
Lægeforeningen,
Pension
Danmark,
48
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0049.png
UDKAST
Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk syge på arbejdsmarkedet, Rådet
for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling
Danmark, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
ja, angiv omfang/Hvis nej,
»Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter fra 2024 og frem. Merudgifter i 2023
Forbedret likviditet fra
overgangsåret og frem.
Der forventes en administrativ
Ingen
forenkling hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension og hos offentlige
arbejdsgivere.
Mindreudgifter fra 2024 og frem. Merudgifter i 2023
Forbedret likviditet fra
overgangsåret og frem.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Der forventes en administrativ
Ingen
erhvervslivet
forenkling hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension og hos
arbejdsgiverne.
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslagets er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 14,
stk. 5, litra c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 om beskyttelse af personoplysninger
(databeskyttelsesforordningen).
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
Ja
Nej
X
49
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
50
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det foreslås i
§ 17, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del af bidraget ved lønudbetaling og
indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 17, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter ATP-bidraget fremadrettet kan
opkræves i Samlet Betaling.
ATP-bidraget opkræves i dag ved et kvartals udløb, jf. den gældende § 17, stk. 1
Med den foreslåede § 17, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan
indbetalingstidspunktet
for
ATP-bidraget rykkes,
så
det
følger
opkrævningstidspunktet i Samlet Betaling. Det er på den baggrund ikke længere
retvisende, at ATP-bidraget opkræves ved et kvartals udløb.
Det foreslås i
§ 17, stk. 2,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at bidrag
efter § 17, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan opkræves
sammen med øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til
lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles
opkrævning.
Forslaget betyder, at bidrag vil kunne opkræves i Samlet Betaling.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler herom, jf.
den foreslåede stk. 7.
I Samlet Betaling indgår i dag bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag
til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, forskellige finansieringsbidrag, bidrag til
barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, betaling for FerieKontos
administration, bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, bidrag til
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, bidrag til
lærepladsafhængigt AUB-bidrag, som opkræves eller udbetales, jf. § 1 i
bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Med den foreslåede ændring i § 17 stk. 1. og 2, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, er der lagt op til, at ATP-bidraget fremadrettet kan opkræves i
Samlet Betaling, og dermed opkræves samlet fire gange årligt, ligesom det allerede
er gældende i dag i Samlet Betaling, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december
2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Indbetalinger til Samlet Betaling har i dag forfaldsdato et kvartal efter perioden,
som bidragene vedrører. Det betyder, at forfaldsdatoerne for fællesopkrævning ved
Samlet betaling er hhv. den 1. juli, 1. oktober, 1. januar og 1. april, jf. bilag 1, jf. §
2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
De nærmere regler for opkrævning mv. foreslås fastsat ved bekendtgørelse, jf. den
foreslåede § 17, stk. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der lægges op
til, at forfaldstidspunktet for Samlet Betaling skal være i overensstemmelse med
den nuværende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag mv.
51
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det vil med forslaget fortsat være muligt for arbejdsgiverne at indbetale ATP -
bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem eller et
servicebureau ved brug af overførselsservice eller via Skattestyrelsens Letløn.
Arbejdsgivere vil således også fremadrettet kunne vælge ikke at modtage en
fællesopkrævning hvor ATP-bidraget indgår, men vil fortsat kunne indbetale ATP-
bidraget og bidrag til de øvrige arbejdsgiverfinansierede ordninger hver for sig.
Det foreslås i
§ 17, stk. 3,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
arbejdsgiveren fra forfaldstidspunktet skal betale renter af bidraget med rentesatsen
efter § 5 i renteloven, såfremt indbetaling af bidrag efter det foreslåede stk. 1 ikke
sker rettidigt.
Med den foreslåede ændring kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve renter
fra forfaldstidspunktet i medfør af § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket
betaling, såfremt arbejdsgiveren ikke betaler bidraget rettidigt.
Efter § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, fastsættes en årlig
rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som
referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har
fastsat henholdsvis pr. 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Herved vil
rentesatsen ved for sen indbetaling af ATP-bidraget bringes i overensstemmelse
med rentesatsen for de øvrige ordninger, der opkræves i Samlet Betaling.
Det foreslås i
§ 17, stk. 4,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension får udpantningsret for bidrag, renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 17, stk. 4, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, i hovedtræk, men med tilføjelse af »og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Arbejdsmarkedets Tillægspension får med bestemmelsen en lovbestemt
udpantningsret for de omkostninger, der er forbundet med at inddrive skyldige
fordringer ved fogedretten. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil med den
foreslåede ændring kunne foretage udlæg umiddelbart og uden dom for sit krav.
Den udvidede udpantningsret vil med ændringen også omfatte fx rets- og
fogedretsgebyrer samt eventuelle advokatomkostninger forbundet med, at sagen
bringes for retten.
Det foreslås, at
§ 17, stk. 5,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, viderefører
den gældende § 17, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, uændret.
Bestemmelsen regulerer den situation, hvor en arbejdsgiver har indberettet ATP-
bidrag for en lønmodtager til indkomstregisteret, men ikke betaler bidraget.
Med den foreslåede bestemmelse vil en lønmodtager ikke lide et tab uagtet den
manglende eller delvist manglende betaling fra arbejdsgiveren. Lønmodtageren
godskrives i disse tilfælde den fulde pensionsret. Samtlige personer, der har
indbetalt til ATP (medlemskollektivet), overtager kravet mod arbejdsgiveren, der
forfølges af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
§ 17, stk. 6,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at krav på
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal dækkes forud for øvrige bidrag
med samme forfaldsdato, der indgår i Samlet Betaling.
52
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Forslaget betyder, at når der sker indbetaling til Samlet Betaling af flere bidrag med
samme forfaldsdato til Samlet Betaling, skal bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension dækkes forud.
Forslaget er en konsekvens af, at de ordninger der i dag administreres i Samlet
Betaling, alene er finansieret gennem arbejdsgiverbidrag. ATP-bidrag adskiller sig
i sin finansieringsform, idet bidraget består af 1/3 lønmodtagerfinansiering og 2/3
arbejdsgiverfinansiering. Som konsekvens af denne grundlæggende forskel i
finansieringsformen, foreslås det at ATP-bidrag dækkes forud for de øvrige bidrag.
Forslaget ændrer den tidligere retsstilling i Samlet Betaling, hvor
Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag konterer det samlede indbetalte beløb
forholdsmæssigt til de omfattede ordninger i Samlet Betaling i forhold til
bidragenes størrelse, såfremt arbejdsgiver ikke betaler det fulde opkrævede beløb.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., hvor den nævnte retsstilling i
dag fremgår, skal tilpasses og tage højde for den foreslåede § 17, stk. 6. Det
foreslås, at udgangspunktet fortsat vil være, at såfremt en arbejdsgiver ikke betaler
det fulde opkrævede beløb, fordeles det indbetalte beløb forholdsmæssigt, dog
således at kravene på bidrag med den ældste forholdsdato dækkes forud for bidrag
med en senere forfaldsdato. I de tilfælde hvor arbejdsgiveren ikke har indbetalt det
fulde opkrævede fællesbidrag, skal ATP-bidraget dækkes forud for øvrige bidrag
med samme forfaldsdato.
Beskæftigelsesministeren er i dag bemyndiget i § 17, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, til at fastsætte nærmere regler om betaling af
bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan desuden ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Formålet med den foreslåede
§ 17, stk. 7,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, er at indføre hjemmel til at etablere et fælles regelsæt om
opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet
Betaling, så ATP-bidraget kan opkræves heri.
Med
§ 17, stk. 7
bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere
regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag. Bestemmelsen har til
formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved
bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne, jf. den foreslåede § 17, stk. 7, 1. pkt. Det bemærkes,
at der allerede er hjemmel til modregning mellem øvrige ordninger i Samlet
Betaling.
Beløbsgrænsen vil betyde, at der kan fastsættes regler om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb til arbejdsgivere.
Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals
forventede krav på bidrag, jf. den foreslåede
§ 17, stk. 7, 2. pkt.,
i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
53
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Adgangen til at fastsætte regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet
med inddrivelse heraf forslås videreført i
§ 17, stk. 7, 2. pkt.,
i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Formuleringen af forslaget i § 17, stk. 7, er en konsekvens af, at der indføres en
ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved
bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen
foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning
af
bemyndigelsesbestemmelserne
i
forbindelse
med
udstedelse
af
fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for
inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der
lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om
opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Det foreslås i
§ 17, stk. 8,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at videreføre
den gældende § 17, stk. 5 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men med
konsekvensrettelse af de stykker, der henvises til i bestemmelsen, så »stk. 2-4«
ændres til »stk. 3, 4 og 7«.
Ændring er en følge af, at rækkefølgen på stykkerne ændres med den nye affattelse
af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestemmelsen indebærer, at personer, der lever op til lønmodtagerkravene efter
den gældende § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som har
været medlemmer af tillægspensionsordningen i sammenlagt mindst 3 år, efter eget
ønske kan bevare deres medlemskab til tillægspensionsordningen, hvis den
pågældende overgår til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Til nr. 2.
Den gældende overskrift til kapitel V d, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, er i dag kaldt »supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister«.
Efter § 33 b, i lov om social pension kan både førtidspensionister og
seniorpensionister i dag indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension.
Det foreslås, at »for førtidspensionister« udgår af kapiteltitlen, idet betegnelsen
ikke længere er retvisende.
Til nr. 3.
Efter § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, finder
den supplerende arbejdsmarkedspension alene anvendelse for førtidspensionister.
Efter § 33 b i lov om social pension kan både førtidspensionister og
seniorpensionister i dag indbetale til den Supplerende Arbejdsmarkedspension.
Det foreslås, at »for førtidspensionister« udgår af § 17 r, stk. 1, 5, 7 og 8, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet det ikke længere er retvisende.
54
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Til nr. 4.
Den gældende § 17 s, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regulerer
administrationen af den obligatoriske pensionsordning.
Det følger af § 17 s, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at såfremt
der ikke indbetales bidrag rettidigt, finder den gældende § 17, stk. 2, 3 og 7
tilsvarende anvendelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 17 s, stk. 2,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, at »§ 17, stk. 2, 3 og 6« ændres til »§ 17, stk. 3, 5 og 7«. Den
foreslåede ændring sker som konsekvensrettelse, som følge af den foreslåede
ændring § 17, jf. nr. 1.
Til nr. 5
Den gældende bestemmelse i § 25 m, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension bemyndiger Finanstilsynet til ved bekendtgørelse at fastsætte de
nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen
foreslås ny affattet, så der er klarhed om, at de nærmere regnskabsregler skal
afspejle de relevante lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP’s produkt.
Bestemmelsen bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte mere detaljerede regler
for årsrapportens indhold og form. Det er fundet hensigtsmæssigt fortsat at
fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt. Dette for bl.a. løbende
at kunne tilpasse reglerne til den regnskabsmæssige udvikling nationalt og
internationalt, som løbende har medført behov for, at der fastsættes mere
detaljerede nationale regnskabsregler og foretages løbende ændringer af disse.
Sådanne løbende ændringer foretages mest praktisk i bekendtgørelsesform, hvor
ændringsproceduren håndteres nemmere. Hertil kommer den tekniske karakter,
som de mere detaljerede regnskabsregler har, og som gør det naturligt at samle
disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.
Bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler for årsrapportens indhold og
form svarer overordnet set til den eksisterende bemyndigelse i den gældende lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der foretages en mindre tilpasning af
ordlyden for at sikre klarhed om, at de nærmere regler i bekendtgørelsen også tager
højde for opgørelsen af ATP’s pensionsmæssige hensættelser og de særlige
forhold, der lovgivningsmæssigt gør sig gældende for dem, herunder de
muligheder ATP har i forhold til den nye afdækningsstrategi, som bestyrelsen i
ATP kan beslutte og som blev muligt med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring
af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
De overordnede krav til ATP’s regnskaber er fortsat fastsat i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det bl.a. af § 25 g i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fremgår at ATP skal opgøre sine aktiver og
forpligtelser til dagsværdi, medmindre denne hovedregel konkret er fraveget for
ATP. Udover de overordnede krav har Finanstilsynet i dag udstedt mere detaljerede
regler for årsrapportens indhold og form i bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022
om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det har hidtil været
intentionen, hvilket også følger af de gældende regler, at ATP skal følge
internationale regnskabsstandarder. Tilpasningen i ordlyden i bestemmelsen
55
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
ændrer ikke ved de nuværende rammer. ATP skal som udgangspunkt fortsat følge
de internationale regnskabsstandarder, og der vil fortsat være mulighed for at
fravige hovedreglen om brug af dagsværdi. Det vil være muligt at anvende de
internationale regnskabsstandarder med nødvendige tilpasninger, hvor ATP’s
lovbestemte produkt og forretningsmodel tilsiger dette.
Med ændringen skabes der klarhed over, at Finanstilsynets bemyndigelse udnyttes
på en måde, der tager højde for de lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt
og ATP’s forretningsmodel, herunder de pensionsmæssige hensættelser.
Det følger f.eks. af de lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt, at
pensionsrettighederne renteafdækkes på indbetalingstidspunktet, så renterisikoen i
udgangspunktet ikke belaster bonuspotentialet.
For at undgå uhensigtsmæssigheder i forhold hertil kan ATP i valget af den
rentekurve, ATP anvender til opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser,
lægge vægt på mulighederne for at kunne afdække forpligtelserne på langt sigt på
en for ATP hensigtsmæssig måde. Med den gennemførte ændring af ATP-loven i
2021 kan ATP i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede
pensioner fremover beslutte at tilføre en af ATP’s bestyrelse fastsat mængde
aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast til afdækningen med
henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultaterne herfra over tid
kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen.
Det fremgår af bemærkningerne til den gennemførte lovændring i 2021, at den
ændrede afdækningsstrategi udmøntes ved at give bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til den
diskonteringskurve, som ATP har valgt til opgørelsen af de pensionsmæssige
hensættelser, baseret på illikviditeten i ATP’s forpligtigelser. ATP kan i den
sammenhæng f.eks. gøre brug af en af bestyrelsen besluttet model, hvor ATP i
fastsættelsen af illikviditetsspændet anvender markedsdata, der udjævner
markedsbevægelser målt over en flerårig periode. Modellen vil gøre det muligt at
tage højde for, at det med den ændrede strategi er nødvendigt for ATP’s bestyrelse
at kunne fastholde den foreslåede relative eksponering af afdæknings-porteføljen
mod risikofyldte aktiver med højere forventet afkast, selv på tidspunkter hvor
markedsafkastene er negative.
De nærmere regnskabsregler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, skal
muliggøre en udmøntning af den nye afdækningsstrategi, som er tiltænkt med
ændringen af ATP-loven i 2021. Derudover kan reglerne tage højde for øvrige
relevante lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt. Det indebærer
eksempelvis at tage højde for medlemmernes ufordelte midler i bonuspotentialet,
dvs. den reserve, der udtrykker forskellen mellem værdien af ATP’s samlede
aktiver og ATP’s øvrige hensættelser, dvs. garanterede ydelser, livrente med
markedseksponering, risikojustering, den nye langsigtede supplerende hensættelse
og øvrige forpligtelser som eksempelvis anden gæld.
Med de ufordelte midler i bonuspotentialet er der et udgangspunkt for, at
fællesskabet kan dække f.eks. udgifter forbundet med investering af
bonuspotentialet samt uforudsete udgifter ved levetidsforbedringer og
operationelle risici. ATP kan ved indregning og måling af risikojusteringen tage
højde for de lovgivningsmæssige rammer, hvorefter bonuspotentialet kan dække
udgifter forbundet med eksempelvis uforudsete levetidsforbedringer.
Risikojusteringen kan derfor afgrænses til at afspejle levetidsrisikoens og øvrige
56
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
ikke-finansielle risicis betydning for den investeringsmæssige risikotagning i
bonuspotentialet.
Bonuspotentialet understøtter herudover den tilsigtede realværdisikring af de
livslange garanterede pensioner.
Med tilpasningen af ordlyden i bestemmelsen opretholdes udgangspunktet om, at
det er Finanstilsynet, der fastsætter de nærmere regnskabsregler. Samtidig sikres
klarhed om, at der i fastsættelsen af reglerne om ATP’s indregning og måling af de
pensionsmæssige hensættelser skal tages højde for de relevante
lovgivningsmæssige rammer for ATP’s produkt.
Til nr. 6.
Det følger af § 29 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at krav på ydelser
efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ikke kan gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning.
Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.
Det foreslås i
§ 29,
at »bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3.
pkt.« udgår.
Ved lov nr. 1263 af 16. december 2009, om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om beskatning af
pensionsordninger m.v. og lov om pensionsafkastbeskatning blev § 17 i ophævet,
hvorfor henvisningen ikke længere er retvisende.
Til § 2
Til nr. 1.
Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-
pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget dækker udgifter i medfør af lovens
kapitel 2 (lønrefusion og pensionsrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til
lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i
en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af
kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b
(tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem
grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4
(mobilitetsfremmende ydelser m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og
kapitel 4 b (tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på
erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrationsudgifter.
Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget endvidere dækker udviklings- og
administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a – 21 k (merbidrag, fritagelsesordninger,
tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og
faglige udvalg).
57
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 1114 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2023-pris- og -lønniveau.
Det følger af § 18, stk. 2, 2. og 3. pkt., at bidraget dækker hel eller delvis
finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovens § 15 b, og at bidraget endvidere dækker merudgifter til
administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på
finansloven.
Det følger af § 18, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
bidragene nævnt i stk. 1 og 2 opkræves samlet.
Efter § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bidrag
opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves
fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag kan
indgå i en fælles opkrævning.
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidrag
efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående 3-måneders-periode.
Det følger videre af § 20, stk. 2, at i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for
en lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der
danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der
svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget
et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.
Det følger af § 21, stk. 1, at bidrag efter § 18 indbetales til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag fire gange årligt.
Efter § 21, stk. 3, 1. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler
om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af
beskæftigelsesministeren er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29.
december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Efter § 21, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte særlige regler om
beregningen af bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bemyndigelsen er
benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1801 af 27. december 2018 om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer.
Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med finansieringsbidrag, bidrag til barselsudligning på det
private arbejdsmarked og bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
58
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0059.png
UDKAST
Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at bidraget for hvert kvartal udgør
1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget,
hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. §
4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende perioder:
Periode
(ATP-bidrag)
2. marts – 1. juni
2. juni – 1. sep.
2. sep. – 1. dec.
2. dec. – 1. marts
Forfaldsdag
(AUB-bidrag)
1. juli
1. oktober
1. januar
1. april
Det bemærkes i den forbindelse, at ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1.
august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i
forfaldsmåneden, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Endelig følger det af § 26, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
der til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning, jf. § 18, stk. 4, i nødvendigt omfang kan videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det foreslås at nyaffatte
§ 20, stk. 1,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
hvorefter bidrag efter § 18 skal beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede
bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i
en forudgående 3-måneders-periode.
Bidragene efter § 18, stk. 1 og 2, opkræves som nævnt samlet med andre
arbejdsgiverbidrag ved fællesopkrævning i Samlet Betaling.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at bidrag efter § 18 vil skulle beregnes på
baggrund af det ATP-bidrag, som arbejdsgivere har indberettet til
indkomstregistret fremfor som tidligere på baggrund af ATP-bidrag, som
arbejdsgiveren har indbetalt. Forslaget vil dermed indebære en forskydning i
kadencen for hvilke ATP-bidrag, som bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag beregnes på baggrund af.
Det foreslåede § 20, stk. 1, har en sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 1,
hvorefter indbetalingstidspunktet for ATP-bidrag forslås rykket til at følge Samlet
Betaling. Med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, vil indbetalingstidspunktet for
ATP-bidrag og bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
derefter falde samtidig i Samlet Betaling. Baggrunden er, at bidrag der indgår i
Samlet Betaling, opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension fire gange
årligt, jf. den gældende § 2 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. Som det fremgår af
bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 1, om det foreslåede § 17, stk. 2,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, forventes de nærmere regler for
opkrævning i Samlet Betaling fastsat ved bekendtgørelse, og der lægges i den
forbindelse op til, at de nuværende indbetalingstidspunkter for Samlet Betaling
bibeholdes, jf. den nævnte bekendtgørelse.
Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1, med den foreslåede affattelse af § 17, stk.
6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at bidrag til
59
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes forud for øvrige bidrag – herunder
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag – med samme forfaldsdato, der
indgår i den fælles opkrævning.
Til nr. 2
Efter § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren
og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om opkrævning, modregning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
betalingen og eftergive bidrag og renter.
Det fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, 1. pkt. i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, at bestemmelsen indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til fastsættelse af regler om modregning
mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver
administreret ved Samlet Betaling herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver
fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme
arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i Samlet Betaling, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 25. Lov nr. 1669
af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om
gennemførelsen af modregningsadgangen i Samlet Betaling.
Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte
regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne
omfattet af Samlet Betaling.
Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er
anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
I Samlet Betaling indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019
om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det
lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk,
FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og
tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det
lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke i Samlet Betaling, men udbetales direkte af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.
Det foreslås at nyaffatte
§ 21, stk. 3,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere regler om opkrævning,
modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18, stk.
4. Det foreslås, at ministeren kan fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
60
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
henstand med indbetaling, samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet
med inddrivelse heraf.
Med det foreslåede § 21, stk. 3,
1. pkt.,
bemyndiges beskæftigelsesministeren til
efter forhandling med børne- og undervisningsministeren til at fastsatte nærmere
regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i den fælles
opkrævning, jf. § 18, stk. 4.
Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede
bemyndigelse ikke længere skulle ske efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den
foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede bemyndigelse vil fortsat
skulle ske efter forhandling med børne- og undervisningsministeren.
Rækkevidden af bemyndigelsen vil for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler om opkrævning og indbetaling af bidrag indebære en videreførelse
af gældende ret.
For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning
foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren
fortsat
vil
kunne
fastsætte regler
om
modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede
ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling. Som noget nyt foreslås
det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren
endvidere vil kunne fastsætte regler om
modregningsadgangen mellem krav i ordningerne omfattet af Samlet Betaling og
forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. krav uden for Samlet
Betaling.
Med hjemmel i det foreslåede § 21, stk. 3, 1. pkt., forventes det at blive tydeliggjort
på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet
Betaling bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag
efter lov
om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen
mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af
Samlet Betaling.
Efter det foreslåede
§ 21, stk. 3, 2. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, vil ministeren ved disse regler kunne fastsætte beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, samt eftergive bidrag, renter,
og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb til arbejdsgivere.
Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at eventuelle overskud i
61
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det følgende kvartals forventede
krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give
henstand med indbetaling samt eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse
af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i fogedretten.
Det foreslåede § 21, stk. 3. 2. pkt., er for så vidt angår fastsættelse af regler om
henstand med betaling og eftergivelse af bidrag og renter en videreførelse af
ordlyden i § 21, stk. 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, mens
resten af det foreslåede 2. pkt. er nyt.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til nr. 3.
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge
og
arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for
afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Det foreslås at
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
ændres, så ordene »samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og skolerne« ændres til ordene »eller efter anmodning fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag eller skolerne give«.
Forslaget vil alene indebære mindre, sproglige ændringer af bestemmelsen.
Forslaget har til formål at præcisere, at pligten til at give oplysninger opstår, enten
i forbindelse med indgivelse af en ansøgning eller efter anmodning fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne, herunder ved anmodning om
yderligere oplysninger til brug for sagen.
Til nr. 4
Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge
og
arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for
afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Det følger af § 26, stk. 2, at der til brug for beregning, opkrævning og behandling
af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. lovens § 18, stk. 4, i nødvendigt
omfang kan videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er
62
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Det følger af § 26 a, stk. 1, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved
administrationen af sine sagsområder kan forlange at få nødvendige
personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i
elektronisk form med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed
uden samtykke fra eleven, lærlingen eller arbejdsgiveren til brug for kontrol af en
enkelt sag eller til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning
af bidrag efter loven.
Efter § 26 a, stk. 2, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
administrationen af sine sagsområder i kontroløjemed foretage registersamkøring
af data fra egne registre, herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.
Det følger af § 26 a, stk. 3, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
administrationen af denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Det følger af stk. 4, at stk. 3
omfatter de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning
af bidrag hos arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere, elever,
lærlinge og skoler. Der kan herunder ske samkøring og sammenstilling af
oplysninger til brug for kontrol af beskæftigelses-, indkomst- og aldersoplysninger
i forbindelse hermed.
Efter § 26 b, stk. 1, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til et register
vedrørende uddannelsesniveau, som oprettes til brug for opgørelsen af
erhvervsuddannede årsværk, jf. lovens § 21 h, stk. 1, efter § 21 a indsamle data om
uddannelsesniveau på individniveau fra Danmarks Statistik. Adgangen til sådanne
data er begrænset i medfør af § 26 b, stk. 2-5.Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen)
og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning
den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere persondatalov.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 26 d,
i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Bestemmelsen vil være en national særregel for
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags
behandling
af
ikke-følsomme
personoplysninger efter loven.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre det, foreslås det afgrænset i
bestemmelsen, hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra
og at anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag,
efter lov
om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af
øvrige personoplysninger end Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har
hjemmel til efter gældende ret.
Det foreslås i
§ 26 d, stk. 1,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for sin administration af refusions- og
63
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger, skal behandle, herunder indsamle
almindelige, ikke-følsomme, personoplysninger om følgende:
1)
2)
3)
4)
Elever og lærlinge.
Uddannelsessøgende.
Ansatte.
Arbejdsgivere.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter det foreslåede stk. 1 behandle
almindelige, ikke-følsomme oplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende,
ansatte og arbejdsgivere som led i administrationen af sine sagsområder efter
loven.
Med det foreslåede
nr. 1
er det hensigten, at personoplysninger om elever og
lærlinge er omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag
skal foretage. Med elever og lærlinge menes de samme begreber, som ellers
anvendes i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. På nuværende tidspunkt
behandler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag elevers og lærlinges oplysninger
bl.a. med henblik på at kunne udbetale lønrefusion efter lovens § 4, men fx også
med henblik på beregning af praktikårselever i det lærepladsafhænge AUB-bidrag,
jf. lovens § 21 h, stk. 2.
Med det foreslåede
nr. 2
er det hensigten, at personoplysninger om
uddannelsessøgende som nævnt i lovens § 20, stk. 4, er omfattet af de behandlinger,
som Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage.
Med det foreslåede
nr. 3
er det hensigten, at ansatte, hvis oplysninger
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandler som led i administrationen af sine
dagsområder, er omfattet af de behandlinger, som Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag skal foretage. På nuværende tidspunkt behandler
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ansattes oplysninger med henblik på at kunne
opkræve uddannelsesbidraget i lovens § 18, stk. 1, VEU-bidraget i lovens § 18, stk.
2, og med henblik på administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag i
lovens §§ 21 a-k, 26b og [26c].
Med det foreslåede nr. 4 er det hensigten, at personoplysninger om arbejdsgivere,
der driver personligt ejede virksomheder, er omfattet af de behandlinger, som
Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Dette skyldes, at behandlingen
af oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder er
personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand.
Det foreslås i
stk. 2,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det
foreslåede stk. 1 vil skulle behandle oplysninger om navn, personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik-
eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller
opkrævninger, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af
personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal behandle.
Bestemmelsen tydeliggør hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har behov for, og dermed i alle tilfælde anvender ved
administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Det foreslås i
stk. 3,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de
oplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret,
64
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
CVR. registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner,
Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den
styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af de foreslåede stk. 2, fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret,
Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
arbejdsmarkedets
organisationer,
uddannelsesinstitutioner,
Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den
styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de
oplysninger der er hjemmel til at behandle efter i §§ 26 – 26 b, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, men bidrager til en præcisering, så det
tydeligt fremgår af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes
fra den registrerede direkte men fra en anden end den registrerede, når der er tale
om oplysninger
fra arbejdsgivere, CPR-registret, CVR. registret,
Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension,
arbejdsmarkedets
organisationer,
uddannelsesinstitutioner,
Digitaliseringsstyrelsen, samt Børne- og Undervisningsministeriet.
Det foreslås i
stk. 4,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning,
udbetaling og opkrævning af bidrag efter loven skal behandle, herunder indsamle
almindelige, ikke følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-
bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om
virksomhedsidentitet,
navn,
personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt
oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af
bidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle, herunder indsamle, almindelige,
ikke-følsomme oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres
ansatte. Det fastsættes endvidere udtrykkeligt, at der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt
oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af
bidrag.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af
bidrag i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration skal behandles
oplysninger, der udgør almindelige, ikke-følsomme personoplysninger i relation til
den enkelte arbejdsgiver, i de tilfælde hvor der er tale om personligt ejede
virksomheder, idet oplysninger om identificerbare personligt ejede virksomheder
er personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil
gøre det transparent for sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af
bidrag via Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes
oplysninger om arbejdsgivere, der udgør almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger.
65
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsamle de
oplysninger, der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4 fra CPR-registret,
CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af de foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for administration af udbetaling af ydelser og opkrævning af
bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men en præcisering, så det
tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, der ikke indsamles fra den
registrerede selv men fra en anden end den registrerede.
§3
Til nr. 1.
Det følger af arbejdsskadesikringsloven, at sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48,
stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger af
§ 55, stk. 2, at bidraget beregnes kvartalsvis på grundlag af indbetalte ATP-bidrag
fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal
fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-
bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats.
Efter § 55, stk. 3 opkræves bidraget fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra
arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.
Det følger af § 55, stk. 6, at til brug ved bidragsopkrævning og behandling af
anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte
ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til
arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.
Af § 31, stk. 1 fremgår, at arbejdsulykker skal anmeldes. I henhold til § 32, stk. 1
påhviler anmeldelsespligten den sikringspligtige arbejdsgiver. Det følger af § 34,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal
anmelde
klare
som
formodede
tilfælde
af
erhvervssygdomme.
Beskæftigelsesministeren har fastsat regler herom i medfør af bekendtgørelse nr.
1629 af 16. december 2016.
Efter § 37, stk. 2, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af arbejdsgivere, ansatte,
regioner, kommuner, jobcentre og andre vedkommende, herunder sygehuse,
institutter og behandlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, er af betydning. Dette omfatter blandt
andet eventuelle politirapporter, sygehusjournaler med, hvad dertil hører,
66
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og stoffers
kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne rapporter, journaler og formler.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forlange retsligt forhør
i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, få udskrift heraf samt forlange, at
der foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13,
stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Efter § 56, stk. 4, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente de oplysninger
hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den
sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at
varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere
persondatalov.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 37 b,
i lov om arbejdsskadesikring.
Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af ikke-følsomme
personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration efter
loven.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen
afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, hvor de indhentes fra og at
anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der indføres med forslaget ikke behandling af
øvrige oplysninger end Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har hjemmel til efter
gældende lov.
Det foreslås i § 37 b,
stk. 1,
i lov om arbejdsskadesikring, at til brug for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration af sager efter denne lov,
herunder beregning af bidrag jf. § 55, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
behandle, herunder indsamle almindelige ikke-følsomme personoplysninger om
arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte.
Bestemmelsen i stk. 1 medfører, at der til brug for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings behandling af sager og beregning af bidrag, skal behandles og
indsamles oplysninger, der kan udgøre almindelige
ikke-følsomme
personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i medfør af stk. 1, vil blive behandlet oplysninger om
arbejdsgiverens navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger,
virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt
bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af
personoplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal behandle.
67
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås i
stk. 3,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler de
oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registret,
Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 1 og
2, fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der
er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ § 31, § 37, § 48 og §§
55-56, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt fremgår af lovgivningen, at
der er tale om oplysninger der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra
en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger CVR-registret, CPR-
registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
stk. 4,
at til brug for opkrævning af bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme
oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der
vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse
med inddrivelse af bidrag.
Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at der til brug for opkrævning af bidrag, skal
behandles, herunder indsamles, oplysninger der kan udgøre almindelige ikke-
følsomme personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4, fra CPR-registeret, CVR-registeret og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4 fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 vil medføre, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for opkrævning af bidrag ved Samlet Betaling, indhentes fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette er ikke en ændring af gældende
lovgivning, men en præcisering, så det tydeligt fremgår, at der er tale om
oplysninger der ikke indhentes fra den registrerede direkte men fra en anden end
den registrerede.
Til nr. 2.
Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag, beregnes på
baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.
Det foreslås i § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at bidraget skal beregnes
kvartalsvis på grundlag af indberettede ATP-bidrag, som arbejdsgiveren har
indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i en forudgående 3-måneders-
periode.
68
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Den foreslåede ændring medfører, at bidraget beregnes på baggrund af det af
arbejdsgivere
indberettede
ATP-bidrag, fremfor som tidligere på baggrund af det
af arbejdsgiveren
indbetalte
ATP-bidrag.
Den foreslåede ændring til § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, er en
konsekvens af denne lovs § 1, nr. 1, hvorefter forfaldstidspunktet for ATP-bidrag
rykkes til at følge Samlet Betaling, og derefter vil være sammenfaldende med
forfaldstidspunktet for de ordninger, der allerede opkræves i Samlet Betaling. Det
skyldes, at bidrag der indgår i Samlet Betaling, opkræves samlet af
Arbejdsmarkedets Tillægspension fire gange årligt, jf. den gældende § 2 i
bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse
arbejdsgiverbidrag mv.
Med den foreslåede ændring i denne lovs § 1 nr. 1, kan indbetalingstidspunktet af
ATP-bidrag ikke længere lægges til grund for beregningen, idet indbetaling af
ATP-bidrag og bidrag efter den foreslåede § 55, stk. 2, i lov om
Arbejdsskadesikring, fremadrettet vil være samtidig.
Til nr. 3.
Det følger af § 56, stk. 2. 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fastsætte regler om
opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk.
3.
Det foreslås at nyaffatte § 56, stk. 2, hvorefter bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om opkrævning,
modregning og indbetaling af bidrag, der indgå i en fælles opkrævning, jf. § 55,
stk. 3. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er
anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
I Samlet Betaling indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019
om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det
lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk,
FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Med § 56, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om opkrævning,
modregning og indbetaling af bidrag. Modregningsadgangen betyder, at der kan
fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der opkræves i Samlet
Betaling.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
69
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede § 56, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring, vil der ved
disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af
bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget i § 56, stk. 2, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af
bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,
at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under
hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i
forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre
klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse
bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere
regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Til nr. 4.
Efter § 56, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, har Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring udpantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige bidrag, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen
om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor, at i § 56, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, ændres »renter
og ekspeditionsgebyr« til »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse
heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
70
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
§4
Til nr. 1.
Det følger af § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse,
kan fastsætte regler om bidragets størrelse.
Det følger af § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler om
beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget.
Det foreslås, at nyaffatte
§ 3, stk. 4.,
i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, hvorefter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens
bestyrelse, bemyndiges til at fastsætte regler om bidrages størrelse. Der kan
desuden fastsættes regler om beregning af bidrag og opkrævning af bidrag svarende
til reglerne i § 3, stk. 3 for arbejdsgivere omfattet af § 3, stk. 3.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen i den gældende § 3, stk. 4, 1. pkt., i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, videreføres, men med en ny
formulering. Der ændres således ikke på det indhold, der kan fastsættes ved
bekendtgørelse.
Med bemyndigelsen kan der fastsættes regler om størrelsen på det ordinære bidrag.
Bidraget vil kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Det
bemærkes i den anledning, at der ikke vil kunne kræves højere bidrag end, hvad
der kræves for at dække de forventes udgifter til teknisk og administrativ bistand
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget er en konsekvens af et ønske om, at reglerne ensrettes, således at der
fremgår ensartede bemyndigelser for de ordninger, som indgår i den fælles
opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag skal derfor ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 4, 2. pkt. i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, at beskæftigelsesministeren endvidere bemyndiges til at fastsættes
regler om beregning og opkrævning af ordinære bidrag, der ikke indgår i den
fællesopkrævning. Det gælder for ordinære bidrag fra arbejdsgivere, der
midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som er anmeldt i Registret for
Udenlandske Tjenesteydelser, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede.
Til nr. 2.
Efter § 3, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra fondens bestyrelse, fastsætte regler
om bidragets størrelse. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om
beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt., er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360
af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om fx opkrævning, indbetaling, renter,
71
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
kontering og modregning, for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning,
Samlet Betaling.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 4, 2. pkt. er i dag også udnyttet ved bekendtgørelse nr.
472 af 25. april 2022 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvori der er
fastsat regler om opkrævning og beregning af bidrag fra arbejdsgivere, der
midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som er anmeldt i Registeret
for Udenlandske Tjenesteydelser, jf. § 3, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Fond
for Udstationerede.
Det foreslås i
§ 3,
i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at der
indsættes et nyt
stk. 6,
hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsatte nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der
indgår i en fælles opkrævning, jf. § 3, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 21, stk. 3 bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere
regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning. Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere
et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning,
indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning for Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men at
tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 3, stk. 3, 2. pkt.,
i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, vil der ved disse regler kunne beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Adgangen til at fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand, skal ses i lyset af § 11, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, som gælder generelt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions
opkrævning af skyldige beløb på vegne af fonden. Forslaget om muligheden for at
give henstand i § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede,
kan alene udnyttes til at fastsætte regler ved bekendtgørelse om opkrævning af
ordinære bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
72
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Tillægspension
fogedretten.
ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
Forslaget i § 3, stk. 6, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af
bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,
at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under
hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i
forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre
klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse
bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere
regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Til nr. 3.
Efter § 8, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, kan
Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden indhente de oplysninger hos
skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere,
lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra
fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige
løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af restancer, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om
Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at indhente oplysninger, omfatter
ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til at indhente
oplysninger udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
bidrag og renter.
Det foreslås derfor i
§ 8, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, at ordene »og ekspeditionsgebyr« ændres til »og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere kan
indhente oplysninger på vegne af fonden, ved inddrivelse af ekspeditionsgebyr,
men at retten i stedet vil omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
restancer.
Til nr. 4.
Det følger §§ 8 og 9 i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, i hvilke
tilfælde Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden kan indsamle,
udveksle og videregive oplysninger.
Det følger af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 7, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager administrationen af fonden.
Efter § 8 kan Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om
arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage
73
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige
løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyrer.
Det følger af stk. 2, at til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag
videregiver Arbejdsmarkedets Tillægspension i nødvendigt omfang oplysninger
fra sine registre til fonden.
Videre følger det af stk. 3, at arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige
organisationer efter anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er
nødvendige for betaling til og udbetalinger fra fonden.
Efter § 9, kan fonden udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige
myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse landes
garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse. Efter
§ 3 indbetaler arbejdsgiver et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens
udgifter.
Videre følger det af stk. 2, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der
indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension, sker
ved fælles opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne.
Det følger af stk. 3, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der
midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som ikke indbetaler ATP -
bidrag for deres ansatte, sker på baggrund af anmeldelsen i Registret for
Udenlandske Tjenesteydere.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere
persondatalov.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 8 a
i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede. Bestemmelsen vil være en national særregel for behandling af
personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration efter
loven.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen
afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, hvor de indhentes fra og at
anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Der indføres med forslaget ikke
hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, Arbejdsmarkedets
Tillægspension har hjemmel til efter gældende lov.
Det foreslås i
§ 8 a, stk. 1,
at til brug for fondens administration, jf. § 7, herunder
beregning og opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 3 og § 4, skal fonden behandle,
herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere.
74
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal på vegne af fonden, jf. § 7, stk. 1, efter det
foreslåede stk. 1, behandle almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere som led i administrationen af fonden.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i medfør af det foreslåede stk. 1, vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger,
indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt
bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af person-
oplysninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af fonden skal
behandle.
Bestemmelsen tydeliggør hvilke almindelige personoplysninger fonden har behov
for, og dermed i alle tilfælde anvender ved administrationen af udbetaling af
ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Det foreslås i
stk. 3,
at fonden indsamler de personoplysninger, der behandles i
medfør af stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at fonden skal indsamle de
oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra CVR-registret, CPR-registret,
Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for
Udenlandske Tjenesteydelser.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der
er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 8 og 9 i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, men bidrager til en præcisering, så det
tydeligt fremgår af lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes
fra den registrerede direkte men fra en anden end den registrerede, når der er tale
om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Registret for Udenlandske Tjenesteydelser.
Det foreslås i
stk. 4,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og
opkrævning af bidrag skal behandle, almindelige, ikke følsomme oplysninger om
arbejdsgivere og hvervgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om
virksomhedsidentitet,
navn,
personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt
oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af
bidrag.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal behandle, herunder indsamle, almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 vil medføree, at der til brug for opkrævning af
bidrag til fonden skal behandles oplysninger, der kan udgøre almindelige ikke-
følsomme personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsens
gør det transparent for arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via
fællesopkrævningen i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes
oplysninger om arbejdsgivere, der kan udgøre almindelige ikke-følsomme
personoplysninger.
75
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og
Skatteforvaltningen.
Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4 fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 medfører, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for administration af bidragsbetaling ved Samlet Betaling,
indhentes fra indkomstregistret. Dette er ikke en ændring af gældende lovgivning,
men en præcisering, så det tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, der ikke
indhentes fra den registrerede direkte men fra en anden end den registrerede.
Til nr. 5.
Efter § 11, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for udstationerede, kan
Arbejdsmarkedets Tillægspension give henstand med indbetalingen af skyldige
beløb til fonden og eftergive bidrag og renter heraf.
Det følger af § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, at Arbejdsmarkedets Tillægspension dog kun kan give henstand
med betaling af boden efter aftale med den relevante faglige organisation, jf. § 5,
stk. 2.
Det foreslås, at
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes på ny, hvorefter Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive skyldige beløb
til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse
heraf.
Forslaget skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i denne lovs § 4, nr. 2, der
alene gælder for fællesopkrævning af ordinære bidrag efter § 3, stk. 2 i lov om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
Forslaget indebærer at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive
indbetalingen af skyldige beløb til fonden, herunder bidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiveren.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Til nr. 6.
Efter § 11, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, har
Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for fondens krav efter lovens §§
3-5, samt for renter og ekspeditionsgebyr.
76
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås i
§ 11, stk. 3,
i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, at
ordene »og ekspeditionsgebyr« ændres til »og omkostninger forbundet med
inddrivelse«.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af restancer, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om
Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af skyldige
beløb.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.
§5
Til nr. 1.
Efter § 19, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavender
feriemidler, har Arbejdsmarkedets Tillægspension
udpantningsret for
betalingsrestancer til en fælles opkrævning, samt for renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af restancer, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om
Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
administrationsbidraget, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Det foreslås derfor i
§ 19, stk. 4,
i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at ordene »renter og ekspeditionsgebyr« ændres til
»renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.
Til nr. 2.
Det følger af § 19, stk. 6, 1. pkt., i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, kan fastsætte regler om bidragets
størrelse.
Det følger af § 19, stk. 6, 2. pkt., i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler
om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget,
77
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
modregning, og Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at give henstand
med betaling og eftergive bidrag og renter heraf.
De nærmere regler om bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1634 af 4. december 2018 om bidrag
til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, bekendtgørelse nr. 1482
af 1. december 2022 om størrelsen pr. 1. januar 2023 af bidrag til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler.
Det foreslås, at
§ 19, stk. 6.,
i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, bemyndiges til at
fastsætte regler om bidrages størrelse. Der kan desuden fastsættes regler om
beregning af bidrag.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsen i den gældende § 19, stk. 6, 1. pkt., i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, videreføres, men med
en ny formulering. Der ændres således ikke på det indhold, der kan fastsættes ved
bekendtgørelse.
Med bemyndigelsen kan der fastsættes regler om størrelsen på bidrag. Bidraget vil
kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. Det bemærkes i den
anledning, at der ikke vil kunne kræves højere bidrag end, hvad der kræves for at
dække de forventes udgifter til teknisk og administrativ bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget i § 19, stk. 6, 2. pkt. i lov om forvaltning og administrationen af
tilgodehavende feriemidler, indebærer, at beskæftigelsesministeren endvidere kan
fastsætte regler om beregning af bidrag.
Forslaget i § 19, stk. 6 er en konsekvens af et ønske om, at reglerne ensrettes,
således at der fremgår ensartede bemyndigelser for de ordninger, som indgår i den
fælles opkrævning ved Samlet Betaling. Dette forslag skal derfor ses i
sammenhæng med forslaget om et nyt stk. 7 i denne lovs § 5, nr. 3.
Det forventes, at bemyndigelsen anvendes til at tilpasse den eksisterende
bekendtgørelse nr. 1634 af 4. december 2018 om bidrag til Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler.
Til nr. 3.
Det følger af § 19, stk. 6, 1. pkt., i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse, kan fastsætte regler om bidragets
størrelse.
Det følger af § 19, stk. 6, 2. pkt., i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at beskæftigelsesministeren desuden fastsætter regler
om beregning af bidraget samt de nærmere regler om opkrævning af bidraget,
modregning, og Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at give henstand
med betaling og eftergive bidrag og renter heraf.
Bemyndigelsen i § 19, stk. 6, 2. pkt., lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2.
78
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I
bekendtgørelsen er fastsat et fælles regelsæt om fx opkrævning, indbetaling, renter,
kontering og modregning, for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning,
Samlet Betaling.
Det foreslås i
§ 19
i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, at der indsættes et nyt
stk. 7,
hvorefter beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning af bidrag, opkrævning,
modregning og indbetaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Der kan ved
disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag,
og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler
om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning. Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere
et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning,
indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 7, stk., 2. pkt.,
i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, vil der ved disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
79
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Forslaget i § 3, stk. 6, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af
bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,
at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under
hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i
forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre
klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse
bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere
regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til nr. 4.
Efter § 18 i Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
drives fonden af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som får teknisk og administrativ
bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det følger af § 19, stk. 2, at udgifter til dækning af teknisk og administrativ bistand
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension finansieres af bidrag fra de arbejdsgivere, der
indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Videre følger det, at opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne sker ved fælles
opkrævning sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne.
Det følger af § 20, i hvilke tilfælde at fonden indsamler og videregiver oplysninger.
Efter § 20, kan Fonden indhente og behandle oplysninger om lønmodtagere og
arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med overholdelsen af denne
lov, herunder foretage registersamkøring.
Videre følger det, at arbejdsgivere, lønmodtagere, faglige organisationer og a-
kasser skal efter anmodning give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for
fondens administration og kontrol efter denne lov.
Det følger af stk. 2, at Fonden til brug for administration og kontrol i henhold til
denne lov kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov
om et indkomstregister.
Det følger af stk. 3, at Fonden kan indhente nødvendige person- og
virksomhedsoplysninger fra andre offentlige myndigheder i elektronisk form til
brug for administration og kontrol, herunder fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere
persondatalov.
80
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a, i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, der vil være en national særregel for behandling af
personoplysninger ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævning af bidrag
efter loven.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen
afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, hvor de indhentes fra og at
anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for opkrævning af bidrag. Der
indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over
de, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til efter gældende lov.
Det foreslås i
stk. 1,
at til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregning og
opkrævning af bidrag jf. § 19, stk. 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om
arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt
oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af
bidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions skal efter forslaget i 1. pkt., behandle
oplysninger om arbejdsgivere som led i administrationen ved opkrævning af bidrag
efter § 19, stk. 2.
Det foreslås i
2. pkt.
at der i medfør af stk. 1, vil blive behandlet oplysninger om
Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn,
personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag,
beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i
forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Med bestemmelsen præciseres det, hvilke konkrete typer af personoplysninger,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal behandle.
Bestemmelsen tydeliggør, hvilke almindelige personoplysninger fonden har behov
for, og dermed i alle tilfælde anvender ved administrationen fonden.
Det foreslås i
stk. 2,
at oplysninger i medfør af stk. 2, vil blive indhentet fra CVR-
registeret, CPR-registeret og skatteforvaltningen.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at fonden skal indsamle de
oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra CVR-registeret, CPR-registeret
og Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger der
er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i § 20, men bidrager til en
præcisering, så det tydeligt fremgår af lovgivningen, at der er tale om oplysninger
der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end den
registrerede, når der er tale om oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret og
Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for administration af udbetaling af ydelser og opkrævning af
bidrag ved Samlet Betaling indhentes fra CVR-registret, SPR-registret og
Skatteforvaltningen. Forslaget vil ikke indebære en ændring af gældende ret, men
81
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
en præcisering, så det tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, der ikke
indsamles fra den registrerede selv men fra en anden end den registrerede.
§6
Til nr. 1.
Det følger af § 9, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Garantifond kan
finansieringsbidrag efter stk. 3 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag,
der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af § 9, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at
finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 3, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 4, udgør bidraget i 1. pkt. summen af
de samlede finansieringsbidrag.
Det foreslås, at
§ 9, stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvorefter
finansieringsbidrag efter lovens stk. 3 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag
som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Forslaget indebærer, at bidrag til Lønmodtagernes Garantifond kan opkræves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension
sammen med bidrag fra andre
arbejdsgiverfinansierede
ordninger,
der indgår
i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions fællesopkrævningsløsning, Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag
til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond ikke alene kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men
også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private
arbejdsmarked.
Forslaget indebærer også, at bagatelgrænsen for opkrævning
af
finansieringsbidraget, der i dag er hjemlet i § 9, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes
Garantifond, fremover skal omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning
af bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag, jf. denne lovs § 6 nr. 5.
Ophævelse af § 9, stk. 4 og 5 indebærer, at stk. 6-13 herefter bliver stk. 5-12.
Til nr. 2.
Efter § 9, stk. 7 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, beregnes
finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som
betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag,
for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i
§ 9, stk. 7, 1. pkt.,
at ændre »de samlede« til »den samlede
indberetning af«, og at i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til »indberetter«.
82
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1., hvorved
forfaldstidspunktet for ATP-bidraget rykkes som følge af, at ATP-bidraget
fremadrettet opkræves ved fællesopkrævning i Samlet Betaling sammen med andre
arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Forslaget indebærer, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil
skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod det samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som
er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet
ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der
er afgørende.
Til nr. 3.
Efter den gældende § 9, stk. 8, 1. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen
og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.
ikke
ekspeditionsgebyr
ved
Det foreslås derfor, at ”og ekspeditionsgebyr” udgår af
§ 9, stk. 8,
der bliver
stk. 7.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige
finansieringsbidrag.
Til nr. 4.
Efter den gældende § 9, stk. 10, har Arbejdsmarkedets Tillægspension
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at
bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret omfatter
ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor, at i
§ 9, stk. 10,
der bliver
stk. 9,
ændres »renter og
ekspeditionsgebyr« til »og renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse
heraf«.
83
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Til nr. 5.
Det fremgår af § 9, stk. 12, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Lønmodtagernes Garantifond og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag
mv., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ved
disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand
med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende
betaling
samt eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer.
Det foreslås, at i
§ 9, stk. 12,
der bliver
stk. 11,
affattes på ny, således at
beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningsperioder,
opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en
fælles opkrævning, jf. § 9, stk. 4. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag,
renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 9, stk. 12, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder
opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 9, stk. 4.
Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles
regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Sådanne regler er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018
om beregning af finansieringsbidrag.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 9, stk., 12. pkt.,
i lov om Lønmodtagernes Garantifond, vil
der ved disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
84
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med forslaget i denne lovs § 6 nr. 1,
som ophæver den gældende § 9, stk. 5, om at finansieringsbidrag, som er under
100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Forslaget i § 9, stk. 12, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af
bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,
at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under
hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i
forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre
klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse
bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere
regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til nr. 6.
Det følger af §§ 5 - 5 og § 9, i hvilke tilfælde Lønmodtagernes Garantifond
indsamler og videregiver oplysninger.
Efter § 5, stk. 1, skal offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige
organisationer, efter anmodning, give fonden oplysninger, der har betydning for
afgørelser om udbetaling fra fonden.
Efter stk. 2 og 3. kan fonden til brug for administrationen få terminaladgang til
oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7. Dette omfatter
alle oplysninger om indkomst m.v. til brug for beregning og udbetaling til
lønmodtageren af krav mod en ophørt og insolvent arbejdsgiver, herunder
oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen.
Det følger af § 5 a, at fonden skal udveksle oplysninger med offentlige
myndigheder og domstole i andre medlemsstater af EU og EØS samt disse staters
85
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
garantiinstitutioner, når oplysningerne har betydning for afgørelser om udbetaling
og inddrivelse.
Det følger, af § 9, at private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum mv., skal betale
bidrag til dækning af fondens udgifter.
Videre følger det af stk. 7. at, Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og
inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning
og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere
persondatalov.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 11 a, i lov om Lønmodtagernes Garantifond,
der vil være en national særregel for behandling af personoplysninger ved
Lønmodtagernes Garantifonds administration efter loven.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen
afgrænset, hvilke typer oplysninger der skal behandles, hvor de indhentes fra og at
anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
Lønmodtagernes Garantifond. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til
behandling af andre oplysninger ud over de, som Lønmodtagernes Garantifond har
hjemmel til efter gældende lov.
Det foreslås i
§11 a, stk. 1,
at Lønmodtagernes Garantifonds til brug for behandling
af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, skal behandle, herunder indsamle
almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger
om lønmodtagere og
arbejdsgivere.
Lønmodtagernes Garantifond skal efter forslaget i stk. 1, behandle oplysninger om
lønmodtagere og arbejdsgivere som led i behandlingen af lønkrav og opkrævning
af finansieringsbidrag, herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i medfør af stk. 1, vil blive behandlet oplysninger om
navn,
personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger,
indkomstoplysninger,
oplysninger
om
optjent
feriegodtgørelse,
virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag, samt oplysninger om registreringer efter merværdiafgiftsloven
eller lov om afgift af lønsum.
Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke konkrete typer af
personoplysninger, som Lønmodtagernes Garantifond skal behandle.
86
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Bestemmelsen tydeliggør hvilke almindelige personoplysninger Lønmodtagernes
Garantifond har behov for, og dermed i alle tilfælde anvender ved behandling af
lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag efter loven.
Det foreslås i
stk. 3,
at Lønmodtagernes Garantifond indsamler de oplysninger, der
behandles i medfør af stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger,
advokater,
kuratorer,
rekonstruktører,
konkursboer,
dødsboer,
feriegarantiordninger,
feriekasser,
CPR-registret,
CVR-registret,
Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at Lønmodtagernes
Garantifond skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra
ansatte, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører,
konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-
registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der
er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 5 - 5 a og § 9, men
bidrager til en præcisering, så det tydeligt fremgår af lovgivningen, at der er tale
om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden
end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra ansatte, arbejdsgivere,
fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer,
feriegarantiordninger,
feriekasser,
CPR-registret,
CVR-registret,
Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i
stk. 4,
at til brug for beregning og opkrævning af bidrag skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, almindelige, ikke følsomme
personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt
oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af
bidrag.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal behandle, herunder indsamle, almindelige,
ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.
Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at der til brug for opkrævning af
finansieringsbidrag i Lønmodtagernes Garantifonds administration skal behandles
oplysninger der kan udgøre almindelige ikke-følsomme personoplysninger i
relation til den enkelte arbejdsgiver. Bestemmelsens gør det transparent for
arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af bidrag via fællesopkrævningen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes oplysninger om arbejdsgivere,
der kan udgøre almindelige ikke-følsomme personoplysninger.
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og
Lønmodtagernes Garantifond.
Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4 fra Lønmodtagernes Garantifond.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 medfører, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for administration af behandling af lønkrav og opkrævning af
87
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
finansieringsbidrag
ved
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions
fællesopkrævningsmodel, Samlet Betaling, indhentes fra Lønmodtagernes
Garantifond. Dette er ikke en ændring af gældende lovgivning, men en præcisering,
så det tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den
registrerede direkte men fra en anden end den registrerede.
§7
Til nr. 1.
Efter § 35, stk. 4, i lov om ferie, har Arbejdsmarkedets Tillægspension
udpantningsret for betalingsrestancer til en fælles opkrævning, samt for renter og
ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af restancer, og der er derfor ikke behov for, at bestemmelsen om
Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret omfatter ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor i
§ 35, stk. 4,
i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, at ordene »renter og ekspeditionsgebyr« ændres til
»renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af restancer til den fælles opkrævning.
Til nr. 2.
Efter § 35, stk. 9, i lov om ferie, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om opkrævning af
betalingen, jf. stk. 2, herunder om betalingen for opkrævningen og modregning, og
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand og eftergive betalingen
af renter af betaling m.v.
Herudover kan beskæftigelsesministeren, efter § 35, stk. 9, i lov om ferie, fastsætte
nærmere regler om opkrævning af betalingen, jf. stk. 2, herunder om betalingen for
opkrævningen og modregning, og om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand og eftergive betalingen af renter af betaling m.v.
Det foreslås, at i
§ 35, stk. 9,
i lov om ferie, affattes på ny, således at
beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningsperioder,
opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en
fælles opkrævning, jf. §35, stk. 2. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag,
renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
88
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Med § 35, stk. 9, 1. pkt., i lov om ferie, bemyndiges beskæftigelsesministeren til at
fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og
betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles
regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Sådanne regler er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018
om beregning af finansieringsbidrag.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 35, stk., 9, 2. pkt.,
i lov om ferie, vil der ved disse regler
kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive
bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Forslaget i § 35, stk. 9, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af
bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,
at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under
hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i
forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre
klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse
bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere
regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
89
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til nr. 3.
Efter § 36 i lov om ferie, varetager Beskæftigelsesministeren administrationen af
FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter § 37 i lov om ferie, kan FerieKonto indhente og behandle oplysninger om
lønmodtagere og arbejdsgivere til brug for administration af og kontrol med
overholdelsen af denne lov. Det følger af stk. 2, at oplysningerne kan indhentes fra
lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond samt
arbejdsmarkedets tillægspension.
Videre følger det af § 37, stk. 3, i lov om ferie, at FerieKonto til brug for
administration af og kontrol med loven kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregistret, jf. § 7 i lov om indkomstregister. Denne adgang opfatter alle
oplysninger om indkomst, herunder modtagelse af offentlige ydelser, løn- og
ansættelsesperioder og ferie m.v.
Det følger af § 37, stk. 8, i lov om ferie ,at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke oplysninger FerieKonto kan indhente og behandle til
brug for administration og kontrol efter stk. 1.
Det følger af § 35, i lov om ferie, at udgifterne til administrationen af FerieKonto
skal betales af de arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, jf.
§ 31, stk. 2.
Videre følger det af stk. 2, at opkrævning af arbejdsgivernes betaling for
FerieKontos administration efter stk. 1, kan indgå i en fælles opkrævning fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Betalingen opkræves sammen med de bidrag,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere
persondatalov.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 37 a, i lov om Ferie. Bestemmelsen vil være
en national særregel for behandling af personoplysninger ved FerieKontos
administration efter loven.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det i bestemmelsen
90
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
afgrænset hvilke typer oplysninger, der skal behandles, hvor de indhentes fra, og
at anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
FerieKonto. Der indføres med forslaget ikke hjemmel til behandling af andre
oplysninger ud over de, som FerieKonto allerede har hjemmel til efter gældende
lov.
Det foreslås i
stk. 1,
at til brug for FerieKontos administration, jf.§ 36, beregning
og opkrævning af bidrag, jf. § 35 skal FerieKonto behandle, herunder indsamle
almindelige,
ikke-følsomme personoplysninger
om lønmodtagere og
arbejdsgivere.
FerieKonto skal efter forslaget i stk. 1, behandle oplysninger om lønmodtagere og
arbejdsgivere som led i administrationen af ferieloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at der i medfør af stk. 1 vil blive behandlet oplysninger om
navn, personnummer, kontaktoplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder,
ferieafholdelse, virksomhedsidentitet, samt oplysninger om indberettet og indbetalt
feriegodtgørelse.
Med bestemmelsen i stk. 2 præciseres det, hvilke
personoplysninger, som FerieKonto skal behandle.
konkrete typer af
Bestemmelsen tydeliggør hvilke almindelige personoplysninger FerieKonto har
behov for, og dermed i alle tilfælde anvender ved administrationen af
feriegodtgørelse optjent efter ferieloven.
Det foreslås i
stk. 3,
at FerieKonto indsamler de oplysninger, der behandles i
medfør af stk. 1 og 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-
registret og Skatteforvaltningen.
Med bestemmelsen i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at FerieKonto skal indsamle
de oplysninger, der behandles i medfør af stk. 2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere,
CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de oplysninger, der
er hjemmel til at behandle efter gældende lovgivning i §§ 36-37, men bidrager til
en præcisering så det tydeligt fremgår af lovgivningen, at der er tale om
oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede direkte, men fra en anden end
den registrerede, når der er tale om oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere,
CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det foreslås i
stk. 4,
at til brug for beregning og opkrævning af bidrag for
arbejdsgivere der anvender FerieKonto, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle, almindelige, ikke følsomme personoplysninger om lønmodtagere og
arbejdsgivere. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn,
personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag,
beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i
forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal behandle, herunder indsamle, almindelige,
ikke-følsomme oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere.
Bestemmelsen i stk. 4 medfører, at der til brug for opkrævning af bidrag for
FerieKontos administration skal behandles oplysninger der kan udgøre almindelige
ikke-følsomme personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver.
91
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Bestemmelsen gør det transparant for arbejdsgivere, at der til brug for
opkrævningen af bidrag via fællesopkrævningen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal anvendes oplysninger om arbejdsgivere der kan udgøre
almindelige ikke-følsomme personoplysninger.
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger,
der behandles i medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og
Skatteforvaltningen.
Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension (Samlet Betaling) skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 medfører, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for administration af opkrævning af bidrag ved
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsmodel, Samlet Betaling,
indhentes fra Skatteforvaltningen. Dette er ikke en ændring af gældende
lovgivning, men en præcisering, så det tydeligt fremgår, at der er tale om
oplysninger der ikke indhentes fra den registrerede direkte men fra en anden end
den registrerede.
§8
Til nr. 1.
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 2, at bidraget udgør et årligt
kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til
den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension bidraget, således
at det modsvarer de faktiske omkostninger til ordningen. Ministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Det foreslås, at
§ 4, stk. 2,
nyaffattes.
Det foreslås, at bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350 kr.
Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge.
Bidraget modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen på baggrund af
beregninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget betyder, at bidraget for private arbejdsgivere fastsættes direkte i loven
fjernes henvisningen til, at beskæftigelsesministeren fastsætter bidraget efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget
skyldes, at bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren bliver overflødig, når
bidragssatsen fastsættes direkte i loven af Folketinget
Forslaget om at fjerne henvisningen til beskæftigelsesministerens fastsættelse af
bidraget har ikke nogen betydning for bidragssatsens størrelse som fortsat vil
være den samme for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget har ikke nogen betydning for bidragssatsens størrelse som fortsat vil
være den samme for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Der er heller ikke med forslaget tiltænkt nogen ændringer i den trinvise
regulering af private arbejdsgiveres bidrag eller til, at bidraget fortsat skal
92
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
modsvare de faktiske omkostninger i ordningen på baggrund af beregninger fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, svarende til de hidtidige beregninger.
Med forslaget vil Arbejdsmarkedets Tillægspension beregne en bidragssats, der
modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil fortsat årligt fremsende en indstilling til
beskæftigelsesministeren om bidragets størrelse på baggrund af beregninger om
udviklingen i Barsel.dk. På baggrund af indstillingen kan
beskæftigelsesministeren fremsætte lovforslag herom, hvis der er behov for at
regulere bidraget.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregninger vil fortsat basere sig på
ordningens skønnede forventede omkostninger ud fra bl.a. den aktuelle
refusionsperiode, Barsel.dk’s kroneloft og en række skønnede forudsætninger om
udviklingen i dagpengesats, antal tilknyttede arbejdsgivere, medarbejdernes
beskæftigelsesgrad samt antallet af barslende lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende. Hertil kommer et skøn over omkostninger til administration og
kontrol af ordningen, ligesom det skal tilstræbes, at der er passende likviditet i
ordningen således at Barsel.dk indenfor det konkrete refusionssår har
tilstrækkelige midler til også uforudsete udsving i refusioner mv.
Til nr. 2.
Det følger af § 4, stk. 4, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions
bestyrelse, fastsætter regler om beregning af bidrag, bidragsstørrelse og
opkrævning heraf, herunder regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår
i en fælles opkrævning.
Bemyndigelsen i § 4, stk. 4., lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked,
er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. I bekendtgørelsen er fastsat et
fælles regelsæt om fx opkrævning, indbetaling, renter, kontering og modregning,
for de ordninger, der indgår i den fælles opkrævning, Samlet Betaling.
Ligeledes er bemyndigelsen i § 4, stk. 4., i lov om barselsudligning på det private
arbejdsmarked, udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om
barselsudligning på det private arbejdsmarked. I bekendtgørelsen er fx fastsat
regler om beregning af bidrag og bidragsstørrelse.
Det foreslås, at
§ 4, stk. 4,
i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked,
affattes på ny, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsatte
nærmere regler om opkrævning, modregning og indbetaling af bidrag, herunder om
frist for betalingen, jf. § 4, stk. 3. Adgangen til at fastsætte regler om modregning
gælder også refusion til udbetaling efter lovens § 2 og § 3. Der kan ved disse regler
fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 4, stk. 4, 1. pkt., i lov om barselsudligning, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om opkrævning,
modregning og indbetaling af bidrag. Bestemmelsen har til formål at etablere en
ens hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af
93
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i
Samlet Betaling.
Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at bemyndigelsen ligeledes kan
udnyttes til at fastsætte regler om opkrævning af bidrag, der i dag opkræves direkte
af Barsel.dk. Det vedrører fx bidrag, der stammer fra delvist omfattede
arbejdsgivere, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om
barselsudligning på det private arbejdsmarked, der ikke opkræves ved Samlet
Betaling.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Det foreslås i
§ 4, stk. 4, 2. pkt.,
at adgangen til at fastsætte regler om modregning
ligeledes gælder refusion til udbetaling efter lovens §§ 2 og 3, der udbetales direkte
fra Barsel.dk til arbejdsgiveren, og dermed ikke administreres i Samlet Betaling.
Forslaget vil indebære, at selve bemyndigelsen i 1. pkt., til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsættes regler om modregning efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension udvides så der tillige kan
fastsættes regler om modregning af refusion il udbetaling efter lovens §§ 2 og 3,
der udbetales direkte fra Barsel.dk til arbejdsgiveren.
Formålet med forslaget er at udvide den eksisterende modregningsadgangen i 1.
pkt., så der tillige vil kunne fastsættes regler om, at der foretages modregning
mellem krav i ordningerne i Samlet Betaling, og modkrav på refusion fra Barsel.dk
i medfør af lovens §§ 2 og 3.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive tydeliggjort
på
bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgiverens indbetalinger til Samlet Betaling
brugs til at dække krav modkrav, som arbejdsgiveren måtte have mod Barsel.dk,
dvs. arbejdsgivernes krav på refusion bruges til at dække restancer i Samlet
Betaling.
Det er ikke hensigten, at der fastsættes regler om eventuelt overskydende beløb
vedrørende indbetalinger til Samlet Betaling, kan modregnes med skyldige beløb
for ordninger, som ikke er en del af Samlet Betaling.
Foreslåede har til formål, at en arbejdsgiver ikke vil kunne mangle at indbetale
bidrag mv. til Samlet Betaling og samtidig få udbetaling af refusion fra Barsel.dk.
Efter gældende regler kan en arbejdsgiver have forfaldne skyldige beløb til Samlet
Betaling og samtidig få udbetalt refusion fra Barsel.dk.
Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse anvendes til at tilpasse den
eksisterende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af
visse arbejdsgiverbidrag mv., samt bekendtgørelse nr. 1002af 20. juni 2022 om
barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Efter det foreslåede
§ 4, stk. 4, 3. pkt.,
i lov om barselsudligning, vil der ved disse
regler kunne beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, samt
eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
94
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget i § 4, stk. 4, er en konsekvens af, at der indføres en ensretning af
bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse,
at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen foretages under
hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i
forbindelse med udstedelse af fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre
klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse
bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere
regler om opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Til nr. 3.
Efter § 4, stk. 5, kan Barsel.dk i et nødvendigt omfang videregive oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er
omfattet af den fælles opkrævning. Der kan ske videregivelse af informationer til
brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i Samlet Betaling.
Den gældende formulering er primært målrettet udveksling af oplysning, som én
af ordningerne modtager om fx arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt
telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.).
I dag videregives oplysninger til brug for modregning mellem bidragsbetalingerne,
herunder i udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, for ordningerne
omfattet af Samlet Betaling.
Det foreslås i
§ 4, stk. 5,
at der ligeledes skal kunne videregives oplysninger fra
Barsel.dk, når oplysningerne er nødvendige til brug for modregning efter den
foreslåede tilføjelse til stk. 4, 2. pkt. Det vil sige, når refusion til udbetaling til
arbejdsgiveren fra Barsel.dk anvendes til dækning af skyldige bidrag og andre
skyldige beløb til den fælles opkrævning.
Den foreslåede ændring medfører, at der ud over videregivelse efter gældende
regler kan videregives oplysninger, der er nødvendige for at foretage modregning
i refusion til udbetaling efter §§ 2 og 3, med forfaldne fordringer mod den samme
arbejdsgiver i de øvrige ordninger i Samlet Betaling. Med tilføjelsen sikres en klar
hjemmel til, at Barsel.dk kan udlevere oplysningerne om refusionsbeløb til
udbetaling.
Oplysningerne kan videregives fra Barsel.dk, som administrerer den lovbaserede
barselsudligningsordning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension som administrerer
fællesopkrævningen af arbejdsgiverbidrag i Samlet Betaling.
95
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Til § 9
Til nr. 1.
Efter den gældende § 85 c, stk. 11, og § 85 d, stk. 6, i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension anvendelse, når a-kassen ikke indbetaler ATP-bidrag af
arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås, at henvisningen i § 85 c, stk. 11, og § 85 d, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. ændres til at henvise til § 17, stk. 3-5 og 7 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som medfører, at gældende stk. 1-2 og 6 bliver
stk. 3-5 og 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, vedrørende nyaffattelsen af
§ 17 i lov om arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 2.
Efter den gældende § 85 c, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. kan
finansieringsbidrag efter stk. 14, opkræves sammen med andre finansieringsbidrag,
der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af den gældende § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring
mv., at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 14, og som er under 100
kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med
andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør bidraget i 1. pkt.
summen af de samlede finansieringsbidrag.
Det foreslås, at § 85 c, stk. 15 og 16, ophæves, og i stedet indsættes et nyt
stk. 15,
hvorefter finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 14, kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Forslaget indebærer, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
arbejdsløshedsdagpenge kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension
sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsmodel, Samlet Betaling.
Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge
ikke alene kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af
visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til
barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Forslaget indebærer også, at bagatelgrænsen for opkrævning
af
finansieringsbidraget fremover skal omfattes af den fælles bagatelgrænse for
opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
Ophævelse af § 85c, stk. 15 og 16 indebærer, at stk. 17-25 herefter bliver stk. 16-
24.
96
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Til nr. 3
Den gældende § 85 c, stk. 18, indeholder en henvisning til stk. 17.
Det foreslås, at henvisningen i § 85 c, stk. 18, der bliver stk. 17, ændres til at
henvise til stk. 16.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, hvor de gældende stk. 15 og 16
ophæves og erstattes af et nyt stk. 15. Som følge heraf rykkes de efterfølgende
stykker op.
Til nr. 4
Efter § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., beregnes
finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som
betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag,
for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i
§ 85 c, stk. 19, 1. pkt.,
der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de
samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til
»indberetter«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorved indbetalingstidspunktet for ATP-
bidraget rykkes som følge af, at ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved
fællesopkrævning sammen med andre arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Forslaget indebærer, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil
skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.
Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som
er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet
ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der
er afgørende.
Til nr. 5.
Efter den gældende § 85 c, stk. 20, 1. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen
og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.
97
ikke
ekspeditionsgebyr
ved
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås derfor, at ”og ekspeditionsgebyr” udgår af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige
finansieringsbidrag.
Til nr. 6
Efter den gældende § 85 c, stk. 22, har Arbejdsmarkedets Tillægspension
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at
bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter
ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor, at i bestemmelsen ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og
renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Til nr. 7
Det fremgår af § 85 c, stk. 24, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af
finansieringsbidrag mv., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes
indbetaling.
Efter § 85 c, stk. 24, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring, kan det desuden
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditions -
gebyrer.
Det foreslås, at i
§ 85 c, stk. 24,
i lov om arbejdsløshedsforsikring, affattes på ny,
således at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag
m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk. 15. Der kan ved disse regler
fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive
finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 85 c, stk. 24, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder
opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 85 c, stk. 15.
98
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles
regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Sådanne regler er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018
om beregning af finansieringsbidrag.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 85 c, stk., 24, 2. pkt.,
i lov om arbejdsløshedsforsikring, vil
der ved disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling, eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Forslaget i § 85 c, stk. 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring, er en konsekvens af,
at der indføres en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger
beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for
Samlet Betaling. Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig
fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af
fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for
inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der
lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om
opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
99
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til § 10
Til nr. 1.
Efter den gældende § 66, stk. 6, i lov om sygedagpenge kan finansieringsbidrag
efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af den gældende § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, at
finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af
de samlede finansieringsbidrag.
Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes et nyt
stk. 6,
hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Forslaget indebærer, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge kan
opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre
arbejdsgiverfinansierede
ordninger,
der indgår
i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions fællesopkrævningsmodel, Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag
til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge ikke alene kan opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men
også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private
arbejdsmarked.
Forslaget indebærer også, at bagatelgrænsen for opkrævning
af
finansieringsbidraget fremover skal omfattes af den fælles bagatelgrænse for
opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
Ophævelse af § 66, stk. 6 og 7 indebærer, at stk. 8-16 herefter bliver stk. 7-15.
Til nr. 2
I den gældende § 66, stk. 9, er der en henvisning til stk. 8.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 66, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres til at henvise
til stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, hvor de gældende stk. 6 og 7
ophæves og erstattes af et nyt stk. 6. Som følge heraf rykkes de efterfølgende
stykker op.
100
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Til nr. 3
Efter § 66, stk. 1 i lov om sygedagpenge beregnes finansieringsbidraget af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en
forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidraget
vedrører.
Bidraget
udgør
årligt
det
af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag,
for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i
§ 66, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede«
til »den samlede indberetning af«, og at i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til
»indberetter«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorved indbetalingstidspunktet for ATP-
bidraget rykkes som følge af, at ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved
fællesopkrævning sammen med andre arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Forslaget indebærer, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil
skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.
Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som
er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet
ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der
er afgørende.
Til nr. 4.
Efter den gældende § 66, stk. 11, 1. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen
og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.
ikke
ekspeditionsgebyr
ved
Det foreslås derfor, at ”og ekspeditionsgebyr” udgår af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige
finansieringsbidrag.
Til nr. 5
Efter den gældende § 66, stk. 13, har Arbejdsmarkedets Tillægspension
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
101
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at
bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter
ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor, at i bestemmelsen ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og
renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Til nr. 6
Det fremgår af § 66, stk. 15, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af
finansieringsbidrag mv., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes
indbetaling.
Efter § 66, stk. 15, 2. pkt., i lov om sygedagpenge, kan beskæftigelsesministeren
desuden bestemme, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditions -
gebyrer.
Det foreslås, at i
§ 66, stk. 15,
i lov om sygedagpenge, affattes på ny, således at
beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningsperioder,
opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en
fælles opkrævning, jf. § 66, stk. 6. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive
finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 66, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder
opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 66, stk. 6.
Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles
regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Sådanne regler er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018
om beregning af finansieringsbidrag.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
102
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 66, stk., 15, 2. pkt.,
i lov om sygedagpenge, vil der ved disse
regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag,
og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Forslaget i § 66, stk. 15, i lov om arbejdsløshedsforsikring, er en konsekvens af, at
der indføres en ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger
beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for
Samlet Betaling. Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig
fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af
fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for
inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der
lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om
opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til § 11
Til nr. 1
§ 13 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse regulerer forskellige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
103
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Efter § 13, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse betaler deltagere, der ikke er medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, halvdelen af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler halvdelen af
bidraget. Hver bidragsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bidragene finansieres i overensstemmelse med § 13, stk. 5-11 og 13-17, i lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
I § 13, stk. 4, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse er der en henvisning til stk. 5-11 og 13-17.
Det foreslås, at henvisningen til stk. 13-17 i
§ 13 stk. 4,
i lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ændres til at
henvise til stk. 13-16.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 11, nr. 3, hvor § 13, stk. 14 og 15 forslås
ophævet og erstattet af et nyt stk. 14. Som følge heraf rykkes de efterfølgende
stykker op.
Til nr. 2
Efter § 13, stk. 10 i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension
anvendelse, såfremt Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke rettidigt indbetaler ATP-bidrag af VEU-godtgørelsen.
Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag, herunder om
frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter
og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Det fremgår videre denne lovs § 17, stk. 3, at hvis indbetaling af bidrag ikke sker
rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget. Beskæftigelsesministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte
nærmere regler om rentesatsen i 1. pkt. og principper for beregning og opkrævning
af renten hos arbejdsgiverne.
Det fremgår af denne lovs § 17, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har
udpantningsret for bidrag og renter.
Det fremgår af denne lovs § 17, stk. 6, at hvis der ikke opnås dækning hos
arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges der lønmod-
tageren pensionsret for det manglende bidrag.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 13, stk. 10,
i lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, til § 17, stk. 2-4 og 6, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ændres til en henvisning til § 17, stk. 3-5 og
7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede
nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vil medføre,
104
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
at § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, bliver § 17, stk.
3-5 og 7.
Til nr. 3
Efter § 13, stk. 14, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse kan finansieringsbidrag efter stk. 11 opkræves sammen
med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves
fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 13, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder.
Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede
finansieringsbidrag.
Det foreslås, at
§ 13, stk. 14 og 15,
i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, ophæves, og at der i stedet indsættes
et nyt
stk. 14,
hvorefter finansieringsbidrag efter denne lovs stk. 11 kan opkræves
sammen med de øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til
lov opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan efter forslaget indgå i
den fælles opkrævning.
Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse
kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre
arbejdsgiverfinansierede ordninger, der indgår i Samlet Betaling. Det vil sige, at
bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse ikke alene kan opkræves
sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser,
men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private
arbejdsmarked.
Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansierings -
bidraget fremover vil være omfattet af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af
bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag mv.
Til nr. 4
Efter § 13, stk. 17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører.
Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag,
for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter §
15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 17, 1. pkt.,
i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres
105
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
ordene »de samlede« til ordene »den samlede indberetning af«, og at i
2. pkt.
ændres ordet »indbetaler« til ordene »indberetter«.
Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, om den foreslåede
nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorved
indbetalingstidspunktet for ATP-bidraget foreslås rykket som følge af, at ATP-
bidraget fremadrettet kan opkræves ved fællesopkrævning sammen med andre
arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Det foreslåede § 13, stk. 16, 1. pkt., vil indebære, at finansieringsbidraget fra
arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag,
som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de
samlede bidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.
Forslaget vil også indebæree, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag,
som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har
indberettet ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte
ATP-bidrag, der er afgørende.
Til nr. 5
Efter § 13, stk. 18, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhente de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige
myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved ind-
drivelse af skyldige finansieringsbidrag.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 18, 1. pkt.,
lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres
ordene », renter og ekspeditionsgebyr« til ordene »og renter«.
Det foreslås dermed, at ordene ”og ekspeditionsgebyr” udgår af bestemmelsen.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige
finansieringsbidrag.
Til nr. 6
Efter § 3, stk. 20, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsre t
for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at
bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter
ekspeditionsgebyr.
106
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 20,
lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der bliver stk. 19, ændres ordene »,
renter og ekspeditionsgebyr« til ordene »og renter, og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf«.
Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Til nr. 7
Efter § 13, stk. 22, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, fastsætter beskæftigelsesministeren
efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling
af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens
indbetaling.
Efter § 13, stk. 22, 2. pkt., kan ministeren herind fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Det fremgår af forarbejderne til § 13, stk. 22, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at bestemmelsen
indebærer en udtrykkelig hjemmel i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til fastsættelse af regler om modregning
mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver
administreret ved Samlet Betaling herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver
fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme
arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i Samlet Betaling, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16 og 29. Lov nr. 1669
af 27. december 2017 betød således, at der kunne fastsættes regler om
gennemførelsen af modregningsadgangen i Samlet Betaling.
Bestemmelsen indeholder hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte
regler om til modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i ordningerne
omfattet af Samlet Betaling.
Bestemmelsen er en af de bemyndigelser, der af beskæftigelsesministeren er
anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv.
I Samlet Betaling indgår efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1360 af 29. december 2019
om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. bidrag til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, herunder både opkrævninger og udbetalinger fra det
lærepladsafhængige AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Barsel.dk,
FerieKontos administration, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler, Finansieringsbidrag samt Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
107
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer forskellige refusions- og
tilskudsordninger til bl.a. arbejdsgivere. Med undtagelse af udbetalinger fra det
lærepladsafhængige AUB-bidrag indgår sådanne udbetalinger fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke i Samlet Betaling, men udbetales direkte af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til arbejdsgiverne.
Det foreslås, at i
§ 13, stk. 22, 1. pkt.,
der bliver stk. 21, 1. pkt., i lov om godtgørelse
og tilskud med deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, nyaffattes,
således at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag
m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14.
Som noget nyt vil beskæftigelsesministerens anvendelse af den foreslåede
bemyndigelse ikke længere skulle ske efter forhandling med Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det forudsættes, at beskæftigelsesministerens anvendelse af den
foreslåede bemyndigelse fremadrettet vil skulle ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministerens anvendelse af den
foreslåede bemyndigelse vil fortsat skulle ske efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren.
Rækkevidden af bemyndigelsen vil for så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af bidrag indebære en
videreførelse af gældende ret. Regler om beregning af finansieringsbidra g,
herunder beregningsperioder m.v., er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af
27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.
For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om modregning
foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren
fortsat
vil
kunne
fastsætte regler
om
modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede
ordninger, der bliver administreret ved Samlet Betaling. Som noget nyt foreslås
det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og
undervisningsministeren
endvidere vil kunne fastsætte regler om
modregningsadgangen mellem krav i ordningerne omfattet af Samlet Betaling og
forfaldne modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, dvs. krav uden for Samlet Betaling.
Med hjemmel i det foreslåede § 13, stk. 21, 1. pkt., forventes det at blive
tydeliggjort på bekendtgørelsesniveau, at krav på arbejdsgivernes indbetalinger til
Samlet Betaling bruges til at dække modkrav, som arbejdsgiverne måtte have mod
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det er derimod ikke hensigten, at der fastsættes regler om modregningsadgangen
mellem krav og modkrav hidrørende fra den del af ordningerne, der er hjemlet i
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og/eller lov om godtgørelse og tilskud
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke er en del af
Samlet Betaling.
Efter det foreslåede § 13, stk. 22, 2. pkt., der bliver § 13, stk. 21, 2. pkt., i lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
kan ministeren. Der kan ved disse regler fastsættes beløbsgrænser for opkrævning
108
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give
henstand med indbetaling og, eftergive finansieringsbidrag, renter og
omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, nr. 3, hvori
det foreslås at ophæve § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse om, at finansieringsbidrag, som er
under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder.
Det foreslåede § 13, stk. 21, 2- pkt., indebærer, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre
beløb til arbejdsgivere. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
eventuelle overskud i arbejdsgiverens favør i stedet vil blive modregnet i det
følgende kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension under særlige omstændigheder kan give
henstand med indbetaling og eftergive bidrag, rente og omkostninger forbundet
med inddrivelse. Med særlige omstændigheder menes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til nr. 8.
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring samt
kost og logi i medfør af regler fastsat efter stk. 6 ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
Det følger af denne lovs § 14, stk. 5, at offentlige institutioner og private til brug
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration efter stk. 1 skal indberette
og videregive oplysninger på individniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Kravet om indberetning og videregivelse omfatter oplysninger,
som af vedkommende myndighed skønnes nødvendige i forbindelse med
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter
denne lov, herunder om deltagerens løn i nærmere angivne tidsrum.
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
til brug for administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og
logi efter denne lov har krav på at få relevante og nødvendige personoplysninger
fra andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i elektronisk form
med henblik på samkøring og sammenstilling i kontroløjemed uden samtykke fra
uddannelsesdeltagere eller arbejdsgivere til brug for kontrol af en enkelt sag eller
109
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
til brug for generel kontrol af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter
loven.
Det følger af § 18, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan til brug for
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter
denne lov i kontroløjemed foretage registersamkøring af data fra egne registre,
herunder af data, der er indhentet i medfør af stk. 1.
Efter § 18, stk. 3, kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for
administrationen af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter
denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister. Det følger videre af § 18, stk. 4, at stk. 3 omfatter de oplysninger,
der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos arbejdsgivere
og udbetaling af ydelser til arbejdsgivere og uddannelsesdeltagere. Der kan
herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for kontrol af
beskæftigelses- og indkomstoplysninger m.v. i forbindelse hermed.
Det følger af § 18, stk. 5, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan anmode
Udbetaling Danmark om at indhente og samkøre oplysninger efter stk. 1-4 til brug
for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af godtgørelse og tilskud
til befordring samt kost og logi efter denne lov.
Det følger af § 18 a, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at arbejdsløshedskasserne i tilfælde,
hvor det ikke følger af reglerne om uddannelserne, har adgang til Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags data om medlemmers deltagelse i aktivitet, der berettiger til
VEU-godtgørelse efter denne lov, til brug for rådgivning af deres medlemmer i
forhold til kompetenceudvikling.
Det følger af § 18 a, stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler
herom.
Det følger af § 18 b i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter
anmodning giver børne- og undervisningsministeren alle oplysninger af betydning
for ordningerne efter denne lov, herunder oplysninger med henblik på en vurdering
af de økonomiske forhold. Oplysningerne kan overføres i elektronisk form.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende
bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) fik virkning den 25. maj 2018 og erstatter den tidligere
persondatalov.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 14 a
i lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bestemmelsen vil være en
national særregel for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af ikke-
følsomme personoplysninger efter denne lovs § 14, stk. 1.
Det er en betingelse, at der fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af
den registreredes legitime interesser. For at sikre dette foreslås det afgrænset i
bestemmelsen, hvilke typer oplysninger der skal behandles, hvor de indhentes fra,
110
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
og at anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter § 14, stk. 1, i lov om godtgørelse og
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der indføres
med forslaget ikke hjemmel til behandling af øvrige personoplysninger, end
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag allerede har hjemmel til efter gældende ret.
Det foreslås i
§ 14 a, stk. 1,
i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
til brug for sin administration efter § 14, stk. 1, skal behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke-følsomme, personoplysninger om personer omfattet af § 2, stk.
1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter forslaget i stk. 1 som led i
administrationen af loven behandle oplysninger om personer, der er omfattet af §
2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse. Omfattet af § 2, stk. 1, er arbejdsgivere eller deltagere, jf. § 1 a, i
uddannelse, der er omfattet af de nærmere regler, som børne- og
undervisningsministeren efter lovens § 4 fastsætter om, hvilken erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse der berettiger til godtgørelse, tilskud til befordring
samt kost og logi. Det er et krav, at uddannelsesdeltagere 1) har beskæftigelse i
Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende og 2) ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles
hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de
sidste 5 år.
Med det foreslåede § 14 a, stk. 1, er det for det første hensigten, at
personoplysninger om deltagere i uddannelse omfattet af regler udstedt af børne-
og undervisningsministeren i medfør af § 4 er omfattet af de behandlinger, som
Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag skal foretage. Det er for det andet hensigten, at
personoplysninger om arbejdsgivere er omfattet af de behandlinger, som
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foretage.
Det foreslås i
stk. 2,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i medfør af det
foreslåede stk. 1 vil skulle behandle oplysninger om navn, personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om
ansættelsesforhold, medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger,
oplysninger om udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt
oplysninger om indberettet ATP-bidrag.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, præciseres det, hvilke konkrete typer af
personoplysninger som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal behandle.
Bestemmelsen tydeliggør, hvilke almindelige personoplysninger Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag har behov for, og dermed i alle tilfælde anvender ved
administrationen af udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven.
Det foreslås i
stk. 3,
at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de
oplysninger, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk.
1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse,
CPR-registret,
CVR-registret,
Skatteforvaltningen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
111
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse,
som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det udtrykkeligt, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indsamle de oplysninger, der behandles i
medfør af det foreslåede stk. 2, fra personer omfattet af § 2, stk. 1, CPR-registret,
CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og
Undervisningsministeriet
(eller
den
styrelse,
som
Børne-
og
Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder ikke en ændring i forhold til de
oplysninger, der er hjemmel til at behandle efter § 14, stk. 5, og §§ 18 – 18 b i lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og
efteruddannelse, men bidrager til en præcisering, så det tydeligt fremgår af
lovgivningen, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den registrerede
selv, men fra en anden end den registrerede, når der er tale om oplysninger fra
andre personer omfattet af § 2, stk. 1, CPR-registret, CVR-registret,
Skatteforvaltningen,
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
Styrelsen
for
Arbejdsmarked, Digitaliseringsstyrelsen og Rekruttering og Børne- og
Undervisningsministeriet.
Det foreslås i
stk. 4,
at til brug for beregning og opkrævning af finansieringsbidrag,
jf. § 13, stk. 11, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder
indsamle, almindelige, ikke følsomme personoplysninger om arbejdsgivere. Der
vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse
med inddrivelse af bidrag.
Med bestemmelsen i stk. 4 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal behandle, herunder indsamle, almindelige, ikke-følsomme
oplysninger om arbejdsgivere. Det fastsættes endvidere udtrykkeligt, at der vil
blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer,
kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse
med inddrivelse af bidrag.
Bestemmelsen i stk. 4 vil medføre, at der til brug for opkrævning af
finansieringsbidrag for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administration skal
behandles oplysninger, der kan udgøre almindelige
ikke-følsomme
personoplysninger i relation til den enkelte arbejdsgiver, i de tilfælde hvor der er
tale om personligt ejede virksomheder, idet oplysninger om identificerbare
personligt
ejede
virksomheder
er
personoplysninger
i
databeskyttelsesforordningens forstand. Bestemmelsen vil gøre det transparent for
sådanne arbejdsgivere, at der til brug for opkrævningen af finansieringsbidrag via
Samlet Betaling i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal anvendes oplysninger om
arbejdsgivere, der udgør almindelige, ikke-følsomme personoplysninger.
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de oplysninger,
der behandles i medfør af det foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
112
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Med bestemmelsen i stk. 5 fastsættes det udtrykkeligt, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal indsamle de oplysninger, der behandles i medfør af det
foreslåede stk. 4 fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 medfører, at det tydeligt fremgår, at
oplysninger til brug for administration af opkrævning af bidrag ved Samlet
Betaling indhentes fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Dette er ikke en ændring af gældende ret, men en præcisering,
så det tydeligt fremgår, at der er tale om oplysninger, der ikke indhentes fra den
registrerede direkte men fra en anden end den registrerede.
Til § 12
Til nr. 1.
Efter den gældende § 80 a, stk. 6 i lov om aktiv socialpolitik kan finansierings -
bidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af den gældende § 80 a, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, at
finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af
de samlede finansieringsbidrag.
Det foreslås, at § 80 a, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes et nyt
stk. 6,
hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Forslaget indebærer, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
ressourceforløbsydelse under jobafklaring kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger,
der indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions fællesopkrævningsmodel, Samlet
Betaling. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
ressourceforløbsydelse under jobafklaring ikke alene kan opkræves sammen med
andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også
med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private
arbejdsmarked.
Forslaget indebærer også, at bagatelgrænsen for opkrævning
af
finansieringsbidraget fremover skal omfattes af den fælles bagatelgrænse for
opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
Til nr. 2
I den gældende § 80 a, stk. 9, er der en henvisning til stk. 8.
113
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås, at henvisningen i
§ 80 a, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres til at henvise
til stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, hvor de gældende stk. 6 og 7
ophæves og erstattes af et nyt stk. 6. Som følge heraf rykkes de efterfølgende
stykker op.
Til nr. 3
Efter § 80 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, beregnes finansieringsbidraget af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en
forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidraget
vedrører.
Bidraget
udgør
årligt
det
af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag,
for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i
§ 80 a, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de
samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til
»indberetter«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorved indbetalingstidspunktet for ATP-
bidraget rykkes som følge af, at ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved
fællesopkrævning sammen med andre arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Forslaget indebærer, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil
skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.
Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som
er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet
ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der
er afgørende.
Til nr. 4.
Efter den gældende § 80 a, stk. 11, 1. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen
og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.
ikke
ekspeditionsgebyr
ved
Det foreslås derfor, at ”og ekspeditionsgebyr” udgår af bestemmelsen.
114
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige
finansieringsbidrag.
Til nr. 5
Efter den gældende § 80 a, stk. 13, har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpant-
ningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at
bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret omfatter
ekspeditionsgebyr.
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor, at i bestemmelsen ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og
renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Til nr. 6
Det fremgår af § 80 a, stk. 15, 1. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af
finansieringsbidrag mv., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes
indbetaling.
Efter § 80 a, stk. 15, 2. pkt. i lov om aktiv socialpolitik, kan det desuden bestemmes,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve
et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Det foreslås, at i
§ 80 a, stk. 15,
i lov om aktiv socialpolitik, der bliver stk. 14,
affattes på ny, således at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag
m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6. Der kan ved disse regler
fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive
finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 80 a, stk. 15, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder
opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 80 a, stk. 6.
115
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles
regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Sådanne regler er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018
om beregning af finansieringsbidrag.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 80 a, stk., 15, 2. pkt.,
i lov om aktiv socialpolitik, vil der ved
disse regler kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af
bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
eftergive bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Forslaget i § 80 a, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, er en konsekvens af, at der
indføres
en
ensretning
af
bestemmelserne,
der
bemyndiger
beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for
Samlet Betaling. Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig
fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af
fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for
inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der
lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om
opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
116
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til § 13
Til nr. 1.
Efter den gældende § 45, stk. 6 i barselsloven kan finansieringsbidrag efter stk. 5
opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af den gældende § 45, stk. 7, i barselsloven, at
finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af
de samlede finansieringsbidrag.
Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes et nyt
stk. 6,
hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til lov opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Forslaget indebærer, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge
kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre
arbejdsgiverfinansierede
ordninger,
der indgår
i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions fællesopkrævningsmodel, Samlet Betaling. Det vil sige, at bidrag
til finansiering af ATP-bidrag af barselsdagpenge ikke alene kan opkræves
sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser,
men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private
arbejdsmarked.
Forslaget indebærer også, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansierings -
bidraget fremover skal omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af
bidrag ved fællesopkrævning, der er fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning
af visse arbejdsgiverbidrag.
Til nr. 2
I den gældende § 45, stk. 9, er der en henvisning til stk. 8.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 45, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres til at henvise
til stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2, hvor de gældende stk. 6 og 7
ophæves og erstattes af et nyt stk. 6. Som følge heraf rykkes de efterfølgende
stykker op.
Til nr. 3
Efter § 45, stk. 1, i barselsloven, beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmar-
kedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets
117
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis
længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører.
Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag,
for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter §
15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at i
§ 45, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede«
til »den samlede indberetning af«, og at i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til
»indberetter«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorved indbetalingstidspunktet for ATP-
bidraget rykkes som følge af, at ATP-bidraget fremadrettet opkræves ved
fællesopkrævning sammen med andre arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Forslaget indebærer, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil
skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som
arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret.
Forslaget indebærer også, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som
er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet
ATP-bidrag, som svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere er det indbetalte ATP-bidrag, der
er afgørende.
Til nr. 4.
Efter den gældende § 45, stk. 11, 1. pkt., kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder
om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen
og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.
ikke
ekspeditionsgebyr
ved
Det foreslås derfor, at ”og ekspeditionsgebyr” udgår af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige
finansieringsbidrag.
Til nr. 5
Efter den gældende § 45, stk. 13, har Arbejdsmarkedets Tillægspension
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved
inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag, og der er derfor ikke behov for, at
bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions udpantningsret omfatter
ekspeditionsgebyr.
118
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Der er dog behov for, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions ret til udpantning
udvides til også at omfatte omkostninger forbundet med inddrivelse af
finansieringsbidrag.
Det foreslås derfor, at i bestemmelsen ændres »renter og ekspeditionsgebyr« til »og
renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have
udpantningsret for ekspeditionsgebyr, men at udpantningsretten vil omfatte
omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.
Til nr. 6
Det fremgår af § 45, stk. 15, 1. pkt. i barselsloven, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om
beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag mv.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.
Herudover kan det efter § 45, stk. 15, 2. pkt. i barselsloven, bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Det foreslås, at i
§ 45, stk. 15,
i barselsloven, der bliver stk. 14, affattes på ny,
således at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag
m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 45, stk. 6. Der kan ved disse regler
fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive
finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Med § 46, stk. 15, 1. pkt., i barselsloven, bemyndiges beskæftigelsesministeren til
at fastsatte nærmere regler om beregningsperioder opkrævning, modregning og
betaling af bidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 46, stk. 6.
Bestemmelsen har til formål at etablere en ens hjemmel til at etablere et fælles
regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og
tilbagebetaling for de ordninger, der indgår i Samlet Betaling.
Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes
regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v.
Sådanne regler er i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018
om beregning af finansieringsbidrag.
Modregningsadgangen betyder, at der kan fastsættes regler om modregning
mellem ordningerne, der opkræves i Samlet Betaling. Herved tydeliggøres det
samtidig, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling dækker de samlede
krav på tværs af ordningerne.
Forslaget forventes ikke at udvide den eksisterende hjemmel til at fastsætte regler
om modregning, men at tydeliggøre, at der kan fastsættes regler om en
modregningsadgang.
Efter det foreslåede
§ 45, stk., 15, 2. pkt.,
i barselsloven, vil der ved disse regler
kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at
119
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, eftergive
bidrag, renter, og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke opkræver eller tilbagebetaler mindre beløb
til arbejdsgivere. Eventuelle overskud vil i stedet kunne modregnes i det følgende
kvartals forventede krav på bidrag.
Forslaget indebærer også, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan eftergive omkostninger forbundet
med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det viser sig, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke kan inddrive sit tilgodehavende mod arbejdsgiver i
fogedretten.
Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension får hjemmel til
at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
måtte afholde i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension har hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og
omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har afholdt i forbindelse
med at inddrive fordringen. Der kan kun eftergives eller gives henstand, når særlige
omstændigheder taler for det.
Forslaget i § 46, stk. 15, i barselsloven, er en konsekvens af, at der indføres en
ensretning af bestemmelserne, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til ved
bekendtgørelse, at fastsætte et fælles regelsæt for Samlet Betaling. Ensretningen
foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning
af
bemyndigelsesbestemmelserne
i
forbindelse
med
udstedelse
af
fællesopkrævningsbekendtgørelsen, samt for at sikre klarhed om proces for
inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der
lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om
opkrævning, modregning mv. vil ske efter forudgående dialog med
Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde
for hvem, der fastsættes regler for.
Det forventes, at den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om
fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., skal tilpasses og tage højde for
det foreslåede i denne lov.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende regler i § 30, stk. 1 og stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark kan
Udbetaling Danmark efter forudgående beslutning i bestyrelsen for Udbetaling
Danmark opkræve et gebyr, hvis Udbetaling Danmark sender erindringsskrivelser,
og tillægge et rentekrav ved for sen betaling af ydelser, der opkræves af Udbetaling
Danmark. Efter den gældende formulering i loven kan Udbetaling Danmark alene
opkræve gebyr og rente hos borgere, men ikke hos andre restanter som f.eks.
virksomheder.
120
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det fremgår af § 30, stk. 1, 2. pkt., at der kun kan fastsættes gebyr vedrørende en
enkelt erindringsskrivelse til borgeren pr. krav, og at gebyret højst kan udgøre 250
kr.
Det foreslås i
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
at »fastsætte gebyr for udsendelse af
erindringsskrivelser til borgeren« ændres til »bestemme, at der skal betales gebyr
til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser«.
Desuden foreslås det, at »borgeren« udgår af
§ 30, stk. 1. 2. pkt.
Med de foreslåede ændringer kan bestyrelsen for Udbetaling Danmark beslutte, at
der skal betales gebyr til Udbetaling Danmark for erindringsskrivelser vedrørende
ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark, og som i
lovgivningen er tillagt udpantningsret, uanset om skyldneren er en fysisk eller
juridisk person.
Med ændringerne vil Udbetaling Danmark, efter beslutning fra bestyrelsen, kunne
sende gebyr på max 250 kr. for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt
betalte krav til alle restanter, f.eks. også til virksomheder m.v. Bestemmelsen er
således ikke længere afgrænset til alene at omfatte Udbetaling Danmarks krav mod
borgere.
Det foreslås ligeledes, at »borgeren« udgår af
§ 30, stk. 2, 1. pkt.,
ved at ændre
»borgeren« til »der«.
Med den foreslåede ændring kan bestyrelsen for Udbetaling Danmark ligeledes
bestemme, at der beregnes morarenter ved for sen betaling af ydelser til alle
restanter.
Sigtet med forslaget er at ligestille restancesituationen på Udbetaling Danmarks
område med øvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et
incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, således at der opstår færre
restancer.
Til § 15
Til stk. 1 og 2.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Forslaget vil have virkning for ATP-bidrag indberettet efter 1. januar 2024.
Loven finder anvendelse for ATP-bidrag der er indberettet, men ikke indbetalt
inden ikrafttrædelsesdatoen.
Til stk. 3.
Lovens § 1, nr. 5 træder i kraft den 1. januar 2023. Ikrafttræden for denne del af
lovforslaget vil således få samme ikrafttræden som de nye internationale
regnskabsstandarder (IFRS17) og vil følge ATP’s regnskabsår 2023.
Ikrafttrædelsestidspunktet foreslås fastsat efter dialog med ATP og Finanstilsynet.
Til stk. 4.
121
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
UDKAST
Det foreslås, at § 1, nr. 14, jf. § 2, stk. 2, i lov om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov nr. 1159 af 8. juni 2021, bortfalder.
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren bl.a.
kan fastsætte regler om rentesatsen. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft og
foreslås ophævet, da denne lov indeholder en rentebestemmelse, jf. § 1, nr. 1.
Loven gælder i samme omfang for Grønland og Færøerne som lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov
om aktiv socialpolitik gælder for Grønland og Færøerne, jf. lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 38, lov om Lønmodtagernes Garantifond §
15 og lov om aktiv socialpolitik § 118.
Loven gælder i øvrigt ikke for Færøerne og Grønland, idet de love, der i øvrigt
foreslås ændres med dette lovforslag, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf.
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 42, lov om arbejdsskadesikring §
90, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 15, lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler § 37, lov om ferie § 54, lov om
barselsudligning § 13, lov om arbejdsløshedsforsikring § 105, lov om
sygedagpenge§ 83, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse § 28, lov om barsel § 60 og lov om Udbetaling
Danmark § 35.
122
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0123.png
UDKAST
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1110 af 10. oktober 2014, som
ændret bl.a. ved lov nr. 339 af 2. april
2019, lov nr. 1557 af 27. december
2019 og lov nr. 1159 af 8. juni 2021,
foretages følgende ændringer:
1.
Ȥ
17
affattes således:
Ȥ
17.
Arbejdsgiveren tilbageholder
medlemmets del af bidraget ved
lønudbetaling og indbetaler det
samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget kan, jf. stk. 7,
opkræves sammen med de øvrige
bidrag som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.
Stk. 3.
Sker indbetaling af bidrag efter
stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren fra forfaldstidspunktet
betale renter af bidraget med
rentesatsen efter § 5 i renteloven.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
bidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 5.
Hvis der ikke opnås dækning
hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag
eller disse eftergives, tillægges der
lønmodtageren pensionsret for det
manglende bidrag.
Stk. 6.
Bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension dækkes forud for
øvrige bidrag med samme
forfaldsdato, der indgår i den fælles
opkrævning.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om
§ 17.
Arbejdsgiveren tilbageholder
medlemmets del af bidraget ved
lønudbetaling og indbetaler det
samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals
udløb.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension de nærmere regler om
betaling af bidrag, herunder om frist
for betalingen. Det kan ved disse
regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Stk. 3.
Sker indbetaling af bidrag ikke
rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af bidraget med 1�½ pct. for
hver påbegyndt måned fra kvartalets
udløb, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
bidrag og renter.
Stk. 5.
Stk. 2-4 finder tilsvarende
anvendelse på bidrag for medlemmer,
der i medfør af § 15, stk. 7, selv
betaler det samlede bidrag.
Stk. 6.
Hvis der ikke opnås dækning
hos arbejdsgiveren for skyldige bidrag
eller disse eftergives, tillægges der
123
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0124.png
UDKAST
lønmodtageren pensionsret for det
manglende bidrag.
opkrævning, modregning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 17, stk. 2. Der kan
ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.
Stk. 8.
Stk. 3, 4 og 7 finder tilsvarende
anvendelse på bidrag for medlemmer,
der i medfør af § 15, stk. 7, selv
betaler det samlede bidrag.«
Kap. 5 d. Supplerende
arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister
§ 17 r.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension modtager bidrag til
den supplerende
arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister på grundlag af
indberetning fra Udbetaling Danmark,
jf. § 33 b og § 33 c i lov om social
pension.
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan fastsætte
omkostningsprocenter og gebyrer i
forbindelse med forvaltning og
administration af den supplerende
arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister.
Stk. 6.---
Stk. 7.
Finanstilsynet fører tilsyn med
bidrag indbetalt til supplerende
arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister efter samme regler
og inden for de samme områder, som
2.
I overskriften til kapitel 5 d udgår
»for førtidspensionister«
3.
I
§ 17 r, stk. 1, 5, 7
og
8,
udgår »for
førtidspensionister«
124
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0125.png
UDKAST
gælder for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. kapitel 9.
Stk. 8.
I det omfang Finanstilsynet er
tillagt beføjelser eller bemyndigelser
over for Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter denne lov,
gælder de samme beføjelser og
bemyndigelser i forhold til bidrag
indbetalt til supplerende
arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister
§ 17 s. ---
Stk. 2.
Indbetales bidrag ikke rettidigt
til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
finder reglerne i § 17, stk. 2, 3 og 6,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3-8.---
4.
I
§ 17 s, stk. 2,
ændres »§ 17, stk. 2,
3 og 6« til »§ 17, stk. 3, 5 og 7«.
§ 25 m.
Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for årsrapporten,
herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser,
indtægter og omkostninger, opstilling
af resultatopgørelse og balance samt
krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter tillige
regler for koncernregnskaber,
herunder regler for, hvornår en
årsrapport skal indbefatte et
koncernregnskab.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og
offentliggørelse af
regnskabsrapporter, der dækker
kortere perioder end årsrapporten.
5.
§ 25 m
affattes således:
Ȥ
25 m.
Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for årsrapporten,
herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser,
pensionsmæssige forpligtelser,
indtægter og omkostninger, opstilling
af resultatopgørelse og balance samt
krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter tillige
regler for koncernregnskaber,
herunder regler for, hvornår en
årsrapport skal indbefatte et
koncernregnskab.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og
offentliggørelse af
regnskabsrapporter, der dækker
kortere perioder end årsrapporten.
6.
I
§ 29
udgår », bortset fra
udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk.
2, 2. og 3. pkt.«
§ 29.
Krav på ydelser efter denne lov,
bortset fra udbetalinger som nævnt i §
17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt. kan ikke
gøres til genstand for arrest,
125
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0126.png
UDKAST
eksekution eller anden
retsforfølgning. Retshandler, der
afsluttes af den berettigede med
hensyn til disse krav, er ugyldige
§2
I lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11.
oktober 2022, som ændret ved § 2 i
lov nr. 2152 af 27. november 2021 og
§ 1 i lov nr. 326 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1.
Ȥ
20, stk. 1,
affattes således:
»Bidrag efter § 18 beregnes
kvartalsvis på grundlag af de samlede
bidrag, som arbejdsgiveren har
indberettet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension i en forudgående 3-
måneders-periode.«
§ 20.
Bidrag efter § 18 beregnes
kvartalsvis på grundlag af de samlede
bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående 3-
måneders-periode.
Stk. 2-5.
---
§ 21.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter
indstilling fra bestyrelserne for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
og Arbejdsmarkedets Tillægspension
regler om opkrævning, modregning
og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med betalingen og
eftergive bidrag og renter.
Stk. 4.
---
2.
§ 21, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren de
nærmere regler om opkrævning,
modregning og betaling af bidrag, der
indgår i en fælles opkrævning, jf. §
18, stk. 4. Ministeren kan ved disse
regler fastsætte beløbsgrænser for
opkrævning og tilbagebetaling af
bidrag, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand
med indbetaling, samt eftergive
bidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.«
3.
I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres »samt
efter anmodning give Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og skolerne« til:
»eller efter anmodning fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
eller skolerne give«.
§ 26.
Offentlige myndigheder, skoler,
arbejdsgivere, elever, lærlinge og
arbejdsmarkedets organisationer skal i
ansøgningen samt efter anmodning
give Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og skolerne
126
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0127.png
UDKAST
oplysninger, der har betydning for
afgørelser om udbetaling af ydelser og
opkrævning af bidrag efter loven.
Oplysningerne kan indhentes i
elektronisk form.
Stk. 2.
---
---
4.
»Efter § 26 c indsættes:
Ȥ 26 d.
Til brug for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administration af
refusions- og tilskudsordninger samt
bidragsopkrævninger, skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om følgende:
1) Elever og lærlinge.
2) Uddannelsessøgende.
3) Ansatte.
4) Arbejdsgivere.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk.
1 behandle personoplysninger om
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, skole- og
uddannelsesoplysninger, praktik- eller
uddannelsesaftaler,
indkomstoplysninger, oplysninger om
udbetalinger eller opkrævninger,
virksomhedsidentitet, samt
oplysninger om indberettet ATP-
bidrag.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indsamler de
personoplysninger, der er nævnt i stk.
2, fra arbejdsgivere, CPR-registret,
CVR-registret, Skatteforvaltningen,
Danmarks Statistisk,
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
arbejdsmarkedets organisationer,
uddannelsesinstitutioner,
Digitaliseringsstyrelsen samt Børne-
og Undervisningsministeriet.
127
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0128.png
UDKAST
Stk. 4.
Til brug for beregning,
udbetaling og opkrævning af bidrag
efter loven skal Arbejdsmarkedets
Tillægspension behandle, herunder
indsamle, almindelige, ikke følsomme
oplysninger om arbejdsgivere, der
indberetter ATP-bidrag for deres
ansatte. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler de
personoplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4, fra CPR-registret,
CVR-registret og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.«
§3
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19.
august 2022 foretages følgende
ændringer:
1.
»Efter § 37 a indsættes:
Ȥ 37 b.
Til brug for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
administration af sager efter denne
lov, herunder beregning af bidrag, jf.
§ 55, skal Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring behandle, herunder
indsamle, almindelige ikke-følsomme
personoplysninger om arbejdsgivere,
der indberetter ATP-bidrag for deres
ansatte.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring vil i medfør af stk. 1
behandle personoplysninger om
arbejdsgiverens navn,
stillingsbetegnelse, personnummer,
kontaktoplysninger,
128
---
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0129.png
UDKAST
virksomhedsidentitet, oplysninger om
indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i
forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring indsamler de
personoplysninger, der er nævnt i stk.
2, fra CVR-registret, CPR-registeret,
Skatteforvaltningen og
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Til brug for opkrævning af
bidrag, jf. § 55, stk. 3, skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle, herunder indsamle
almindelige, ikke-følsomme
oplysninger om arbejdsgivere, der
indberetter ATP-bidrag for deres
ansatte. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler de
personoplysninger der behandles i
medfør af stk. 4, fra CPR-registret,
CVR-registret og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.«
§ 55. ---
Stk. 2.
Bidraget beregnes kvartalsvis
på grundlag af indbetalte ATP-bidrag
fra virksomheden i en forudgående 3-
måneders-periode omregnet til antal
fuldtidsstillinger ved anvendelse af de
for virksomheden relevante ATP-
bidragssatser og ved anvendelse af
den for branchen relevante
bidragssats, jf. § 58, stk. 2.
2.
I
§ 55, stk. 2,
ændres »indbetalte
ATP-bidrag« til »indberettede ATP-
bidrag«
129
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0130.png
UDKAST
Stk. 3-7
---
§ 56.
---
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra
bestyrelserne for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets
Tillægspension regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med betalingen og
eftergive bidrag og renter.
3.
§ 56, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan
ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive bidrag, renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
4.
I §
56, stk. 3,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf«.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har som led i
opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
udpantningsret for bidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 4.
---
§4
I lov om Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede, jf. lov nr. 613 af 8.
juni 2016, senest ændret ved lov nr.
1669 af 26. december 2017 foretages
følgende ændringer:
§ 3
---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om bidragets
størrelse efter indstilling fra fondens
bestyrelse. Ministeren fastsætter
desuden regler om beregning af
bidraget og nærmere regler om
opkrævning af bidraget.
Stk. 5.
---
1.
§ 3, stk. 4,
affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter
efter indstilling fra fondens bestyrelse
regler om bidragets størrelse, jf. § 3.
Der kan desuden fastsættes regler om
beregning af bidrag og opkrævning af
bidrag svarende til reglerne i § 3, stk.
6, for arbejdsgivere omfattet af § 3,
stk. 3.«
2.
I
§ 3
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling
130
---
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0131.png
UDKAST
af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. stk. 3, stk. 2. Der kan
ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 8.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan på vegne af fonden indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om
arbejdsgivere, lønmodtagere og
hvervgivere, som er nødvendige for at
foretage udbetaling fra fonden og for
at varetage opkrævningen og
inddrivelsen af skyldige
løntilgodehavender, bod, bidrag,
renter og ekspeditionsgebyrer
Stk. 2-3. ---
---
3.
I
§ 8, stk. 1.,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyrer« til » og renter,
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf«.
4.
»Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a.
Til brug for fondens
administration, jf. § 7, herunder
beregning og opkrævning af bidrag,
jf. § 3, stk. 3 og § 4, skal fonden
behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om arbejdsgivere
hvervgivere og lønmodtagere.
Stk. 2.
Fonden vil i medfør af stk. 1
behandle personoplysninger om
virksomhedsidentitet, personnummer,
kontaktoplysninger,
indkomstoplysninger, oplysninger om
indberettet ATP, beregnet og skyldigt
bidrag, samt oplysninger om
betalingsevne, der indhentes i
forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Stk. 3.
Fonden indsamler de
personoplysninger, der er nævnt i stk.
2 fra CVR-registret, CPR-registeret,
Skatteforvaltningen og
131
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0132.png
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Register for Udenlandske
Tjenesteydere.
Stk. 4.
Til brug for beregning og
opkrævning af bidrag, jf. § 3, stk. 2,
skal Arbejdsmarkedets
Tillægspension behandle, herunder
indsamle, almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om arbejdsgivere
og hvervgivere. Der vil blive
behandlet oplysninger om
virksomhedsidentitet, navn,
personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler de
personoplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4, fra CPR-registret,
CVR-registret og
Skatteforvaltningen.«
§ 11.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand
med indbetaling af skyldige beløb til
fonden og eftergive bidrag og renter
heraf. Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan dog kun give
henstand med betaling af boden efter
aftale med den relevante faglige
organisation, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
fondens krav efter §§ 3-5. Det samme
gælder for renter, jf. stk. 2, og
ekspeditionsgebyrer.
5.
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan give henstand med indbetaling,
samt eftergive skyldige beløb til
fonden, herunder bidrag, renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
6.
I
§ 11, stk. 3,
ændres
»ekspeditionsgebyrer« til
»omkostninger forbundet med
inddrivelse.«
§5
I lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, jf. lov
132
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0133.png
UDKAST
nr. 58 af 30. januar 2018, foretages
følgende ændringer:
§ 19.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
betalingsrestancer til en fælles
opkrævning, jf. stk. 2. Dette gælder
også for renter og
ekspeditionsgebyrer.
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om bidragets
størrelse, jf. stk. 2, efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
bestyrelse. Ministeren fastsætter
desuden regler om beregning af
bidraget og nærmere regler om
opkrævning af bidraget, modregning
og Arbejdsmarkedets Tillægspensions
mulighed for at give henstand med
betaling og eftergive bidrag og renter
heraf.
---
1.
I
§ 19, stk. 4,
ændres »renter og
ekspeditionsgebyr« til: »renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse«.
2.
§ 19, stk. 6,
affattes således:
»Stk.
6.Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension regler om bidragets
størrelse, jf. stk. 2. Der kan desuden
fastsættes regler om beregning af
bidrag.«
3.
I
§ 19
indsættes som
stk. 7:
»Stk.
7.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 19, stk. 2. Der kan
ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling samt
eftergive bidrag, renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
4.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Til brug for
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
beregning og opkrævning af bidrag,
jf. § 19, stk. 2, skal Arbejdsmarkedets
133
---
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0134.png
UDKAST
Tillægspension behandle, herunder
indsamle, almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om arbejdsgivere,
der indberetter ATP-bidrag for deres
ansatte. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 2. Personoplysninger i medfør af
stk. 1 vil blive indhentet fra CVR-
registret, CPR-registeret og
Skatteforvaltningen.«
§6
I lov om Lønmodtagernes
Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
686 af 20. juni 2011, som ændret ved
lov nr. 1569 af 15. december 2015 og
lov nr. 1669 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 9 ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4.
Finansieringsbidraget kan
opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 5.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 3, og som er under
100 kr. i en betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves
finansieringsbidrag sammen med
andre finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 4, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 5.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 3, og som er under
100 kr. i en betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves
1.
§ 9, stk. 4 og 5,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
4.
Finansieringsbidraget kan
opkræves sammen med de øvrige
bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.«
Stk. 6-13 bliver herefter stk. 5-12.
134
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0135.png
UDKAST
finansieringsbidrag sammen med
andre finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 4, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk.6. ---
Stk. 7.
Finansieringsbidraget beregnes
af Arbejdsmarkedets Tillægspension
på grundlag af de samlede bidrag,
som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående
periode, hvis længde svarer til den
periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget
udgør årligt det af fonden fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 8.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om
den pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage
opkrævning og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Til brug for
beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre.
Stk. 9.
---
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 11.
---
2.
I
§ 9, stk. 7,
der bliver til stk. 6,
ændres »de samlede« til: »den
samlede indberetning af«,
og i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
3.
I
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver stk.
7, ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
4.
I
§ 9, stk. 10,
der bliver stk. 9,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf«
135
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0136.png
UDKAST
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Lønmodtagernes Garantifond og
Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
---
5.
§ 9, stk. 12, der bliver stk. 11,
affattes således:
»Stk.
11.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i
en fælles opkrævning, jf. § 9, stk. 4.
Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
6.
»Efter § 11 indsættes:
Ȥ 11 a.
Til brug for Lønmodtagernes
Garantifonds behandling af lønkrav
og opkrævning af finansieringsbidrag,
skal Lønmodtagernes Garantifond
behandle, herunder indsamle,
almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om lønmodtagere
og arbejdsgivere.
Stk. 2.
Lønmodtagernes Garantifond
vil i medfør af stk. 1 behandle
personoplysninger om navn,
personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger,
indkomstoplysninger, oplysninger om
optjent feriegodtgørelse,
virksomhedsidentitet, oplysninger om
indberettet ATP-bidrag, beregnet og
skyldigt bidrag, samt oplysninger om
registreringer efter
merværdiafgiftsloven eller lov om
afgift af lønsum.
Stk. 3.
Lønmodtagernes Garantifond
indsamler de personoplysninger, der
er nævnt i stk. 2, fra lønmodtagere,
arbejdsgivere, fagforeninger,
136
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0137.png
UDKAST
advokater, kuratorer, rekonstruktører,
konkursboer, dødsboer,
feriegarantiordninger, feriekasser,
CPR-registret, CVR-registret,
Skatteforvaltningen og
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Til brug for beregning og
opkrævning af bidrag skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle, herunder indsamle
almindelige, ikke følsomme
personoplysninger om ansatte og
arbejdsgivere. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler de
personoplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4, fra CPR-registret,
CVR-registret og Lønmodtagernes
Garantifond.«
§7
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse
nr. 230 af 12. februar 2021, foretages
følgende ændring:
§ 35. ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
betalingsrestancer til en fælles
opkrævning, jf. stk. 2. Dette gælder
også for renter og ekspeditionsgebyrer
Stk. 5-8 ---
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætte nærmere
regler om opkrævning af betalingen
efter stk. 2, herunder om betaling for
1.
I
§ 35, stk. 4,
ændres »renter og
ekspeditionsgebyr« til: »renter og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
2.
§ 35, stk. 9,
affattes således:
»Stk.
9.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af
137
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0138.png
UDKAST
opkrævningen og modregning, og om,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan give henstand og eftergive
betaling af renter af betalingen m.v.
finansieringsbidrag m.v., der indgår i
en fælles opkrævning, jf. § 35, stk. 2.
Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
3.
»Efter § 37 indsættes:
Ȥ 37 a.
Til brug for FerieKontos
administration, jf.§ 36, beregning og
opkrævning af bidrag, jf. § 35, skal
FerieKonto behandle, herunder
indsamle almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om lønmodtagere
og arbejdsgivere.
Stk. 2.
FerieKonto vil i medfør af stk.
1 behandle oplysninger om navn,
personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, ansættelsesforhold,
optjeningsperioder, ferieafholdelse,
virksomhedsidentitetsamt oplysninger
om indberettet og indbetalt
feriegodtgørelse.
Stk. 3.
FerieKonto indsamler de
personoplysninger, der er nævnt i stk.
2, fra lønmodtagere, arbejdsgivere,
CPR-registret, CVR-registret og
Skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Til brug for beregning og
opkrævning af bidrag skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension
behandle, almindelige, ikke følsomme
personoplysninger om ansatte og
arbejdsgivere. Der vil blive behandlet
oplysninger om virksomhedsidentitet,
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
138
---
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0139.png
UDKAST
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler de
personoplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4 fra CPR-registret,
CVR-registret og
Skatteforvaltningen.«
§8
I lov om barselsudligning på det
private arbejdsmarked, jf.
lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts
2019, som ændret ved lov nr. 2198 af
29. december 2020 og lov nr. 2586 af
28. december 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 4.
---
Stk. 2.
Bidraget udgør et årligt
kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350
kr. Beløbet reguleres trinvis i forhold
til den tid, lønmodtageren er ansat pr.
uge. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension bidraget, således at
det modsvarer de faktiske
omkostninger i ordningen.
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 3. ---
Stk. 4.
Efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter beskæftigelsesministeren
regler om beregning af bidrag,
bidragsstørrelse og opkrævningen
heraf, herunder regler om opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, jf. stk. 3.
1.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Bidraget udgør et årligt
kronebeløb pr. fuldtidsansat på 1.350
kr. Beløbet reguleres trinvis i forhold
til den tid, lønmodtageren er ansat pr.
uge. Bidraget modsvarer de faktiske
omkostninger i ordningen på
baggrund af beregninger fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Ministeren fastsætter nærmere regler
herom.«
2.
§ 4, stk. 4, affattes således:
»Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om
opkrævning, modregning og betaling
af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 4, stk. 3. Adgangen
til at fastsætte regler om modregning
gælder også refusion til udbetaling
efter lovens § 2 og § 3. Der kan ved
disse regler fastsættes beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af
bidrag, og at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand
med indbetaling samt eftergive
139
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0140.png
UDKAST
bidrag, renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.«
Stk. 5.
Til brug for beregning,
opkrævning og behandling af bidrag
som led i en fælles opkrævning, jf.
stk. 3, kan Barsel.dk i nødvendigt
omfang videregive oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er
omfattet af den fælles opkrævning.
Denne videregivelse kan ske i
elektronisk form.
3.
I
§ 4, stk. 5,
indsættes efter »jf. stk.
3,«: »og modregning af refusion, jf.
stk. 4, 2. pkt., «, og efter »oplysninger
til Arbejdsmarkedets
Tillægspension«: »om refusion til
udbetaling, jf. § 2 og § 3, og«
§9
I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af
10. februar 2022, som ændret ved § 2
i lov nr. 371 af 28. marts 2022 og § 7 i
lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 85 c. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11.
Indbetaler kassen ikke bidrag
rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-
4 og 6 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 12-25
---
§ 85 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Indbetaler
arbejdsløshedskassen ikke bidrag
rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-
4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7. ---
§ 85 c. ---
Stk. 2-14. ---
Stk. 15.
Finansieringsbidrag efter stk.
14 kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af
1.
I
§ 85 c, stk. 11,
og
§ 85 d, stk. 6,
ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§
17, stk. 3-5 og 7«.
2.
§ 85 c, stk. 15
og
16,
ophæves, og i
stedet indsættes:
140
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0141.png
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 16.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 14, og som er
under 100 kr. i en betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves
finansieringsbidrag sammen med
andre finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 17. ---
Stk. 18.
De private arbejdsgiveres
finansieringsbidrag efter stk. 17
nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 19.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget
udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 20.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om
den pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyr, herunder
»Stk.
15.
Finansieringsbidrag efter stk.
14 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.«
Stk. 17-25 bliver herefter stk. 16-24.
3.
I
§ 85 c, stk. 18,
der bliver stk. 17,
ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.
4.
I
§ 85 c, stk. 19, 1. pkt.,
der bliver
stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede«
til »den samlede indberetning af«, og i
2. pkt.,
ændres »indbetaler« til
»indberetter«.
5.
I
§ 85 c, stk. 20, 1. pkt.,
der bliver
stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
141
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0142.png
UDKAST
oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Til brug ved
beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre.
Stk. 21---
Stk. 22.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 23. ---
Stk. 24.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
6.
I
§ 85 c, stk. 22,
der bliver stk. 21,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf «.
7.
§ 85 c, stk. 24,
der bliver stk. 23,
affattes således:
»Stk.
23.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i
en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk.
15. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter,
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 10
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2.
september 2022, som ændret ved § 4 i
lov nr. 339 af 2. april 2019, § 1 i lov
nr. 2380 af 14. december 2021, lov nr.
2590 af 28. december 2021 og § 9 i
lov nr. 452 af 20. april 2022, foretages
følgende ændringer:
§ 66.
---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5
kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af
1.
§ 66, stk. 6
og
7,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
6.
Finansieringsbidrag efter stk.
5 kan opkræves sammen med de
142
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0143.png
UDKAST
Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 5, og som er under
100 kr. i en betalingsperiode, falder
bort. Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere,
jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt.
summen af de samlede
finansieringsbidrag.
Stk. 8.
---
Stk. 9.
De private arbejdsgiveres
finansieringsbidrag efter stk. 8
nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 10.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget
udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om
den pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyrer, herunder
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
2.
I
§ 66, stk. 9,
der bliver stk. 8,
ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
3.
I
§ 66, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede«
til: »den samlede indberetning af«, og
i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
4.
I
§ 66, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver
stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
143
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0144.png
UDKAST
oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Til brug ved
beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre.
Stk. 12---
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 14. ---
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 16. ---
5.
I
§ 66, stk. 13,
der bliver stk. 12,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf «.
6.
§ 66, stk. 15,
der bliver stk. 14,
affattes således:
»Stk.
14.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 66, stk. 6. Der kan
ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 11
I lov om godtgørelse og tilskud ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 601 af 22. maj 2019, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december
2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27.
december 2018, foretages følgende
ændringer:
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Deltagere, der ikke er
medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, betaler halvdelen
1.
I
§ 13, stk. 4,
ændres »og 13-17«
til: »og 13-16«.
144
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0145.png
UDKAST
af bidraget, mens private
arbejdsgivere, der er registreret efter
momsloven eller lov om afgift af
lønsum m.v., betaler halvdelen af
bidraget. Hver bidragsandel for 1 uge
nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Bidragene finansieres i
overensstemmelse med stk. 5-11 og
13-17.
Stk. 5-9. ---
Stk. 10.
Indbetaler Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag ikke bidrag
rettidigt, finder § 17, stk. 2-4 og 6, i
lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende
anvendelse.
Stk. 11-13. ---
Stk. 14.
Finansieringsbidraget efter
stk. 11 kan opkræves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension
sammen med andre
finansieringsbidrag, der opkræves fra
arbejdsgiverne af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 15.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 13, og som er
under 100 kr. i en betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves
finansieringsbidrag sammen med
andre finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 14, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 16. ---
Stk. 17.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget
udgør årligt det af
2.
I
§ 13, stk. 10,
ændres »§ 17, stk. 2-
4 og 6« til »§ 17, stk. 3-5 og 7«.
3.
§ 13, stk. 14
og
15,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 14.
Finansieringsbidrag efter stk.
11 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.«
Stk. 16-23 bliver herefter stk. 15-22.
4.
I
§ 13, stk. 17, 1. pkt.,
der bliver
stk. 16, 1. pkt., ændres »de samlede«
til: »den samlede indberetning af«, og
i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
145
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0146.png
UDKAST
beskæftigelsesministeren efter
forhandling med
undervisningsministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 18.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos told- og
skatteforvaltningen og andre
offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Til brug ved
beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre.
Stk. 19.---
Stk. 20.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 21. ---
Stk. 22.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og
Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling.
Ministeren kan herunder fastsætte
regler om, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand
med indbetaling, opkræve et
5.
I
§ 13, stk. 18, 1. pkt.,
der bliver
stk. 17, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
6.
I
§ 13, stk. 20,
der bliver stk. 19,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: » og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf«.
7.
§ 13, stk. 22,
der bliver stk. 21,
affattes således:
»Stk.
21.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
børne- og undervisningsministeren
nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i
en fælles opkrævning, jf. § 13, stk. 14.
Ministeren kan ved disse regler
fastsætte beløbsgrænser for
opkrævning og tilbagebetaling af
146
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0147.png
UDKAST
ekspeditionsgebyr ved påkrav på
grund af manglende betaling og
eftergive finansieringsbidrag, renter
og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
bidrag, og regler om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling, samt
eftergive finansieringsbidrag, renter
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
8.
Efter
§ 14
indsættes:
Ȥ 14 a.
Til brug for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrags administration
efter § 14, stk. 1, skal Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag behandle,
herunder indsamle, almindelige, ikke-
følsomme personoplysninger om
personer omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk.
1 behandle personoplysninger om
navn, personnummer,
kontaktoplysninger,
kontooplysninger,
uddannelsesperioder, oplysninger om
ansættelsesforhold, medlemskab af
arbejdsløshedskasse,
indkomstoplysninger, oplysninger om
udbetalinger og opkrævninger,
virksomhedsidentitet samt
oplysninger om indberettet ATP-
bidrag.
Stk. 3.
Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag indsamler de
oplysninger, der er nævnt i stk. 2, fra
personer omfattet af § 2, stk. 1, CPR-
registret, CVR-registret,
Skatteforvaltningen,
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen
og Børne- og
Undervisningsministeriet.
Stk. 4.
Til brug for beregning og
opkrævning af finansieringsbidrag, jf.
§ 13, stk. 11, skal Arbejdsmarkedets
Tillægspension behandle, herunder
147
---
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0148.png
UDKAST
indsamle, almindelige, ikke-følsomme
personoplysninger om arbejdsgivere.
Der vil blive behandlet oplysninger
om virksomhedsidentitet, navn,
personnummer, kontaktoplysninger,
kontooplysninger, indberettet ATP-
bidrag, beregnet og skyldigt bidrag,
samt oplysninger om betalingsevne,
der indhentes i forbindelse med
inddrivelse af bidrag.
Stk. 5.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension indsamler de
personoplysninger, der behandles i
medfør af stk. 4, fra CPR-registret,
CVR-registret og Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.«
§ 12
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12.
februar 2021, som ændret senest ved §
3 i lov nr. 452 af 20. april 2022,
foretages følgende ændringer:
§ 80 a ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5
kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 5, og som er under
100 kr. i en betalingsperiode,
bortfalder. Opkræves
finansieringsbidrag sammen med
andre finansieringsbidrag fra
arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 8. ---
Stk. 9.
De private arbejdsgiveres
finansieringsbidrag efter stk. 8
nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten
1.
§ 80 a, stk. 6
og
7,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk.
6.
Finansieringsbidrag efter stk.
5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
2.
I
§ 80 a, stk. 9,
der bliver stk. 8,
ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
148
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0149.png
UDKAST
dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 10.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget
udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om
den pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyrer, herunder
oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Til brug ved
beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre
Stk. 12.---
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 14.
---
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om
3.
I
§ 80 a, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede«
til: »den samlede indberetning af«, og
i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
4.
I
§ 80 a, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver
stk. 10, 1. pkt., ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter«.
5.
I
§ 80 a, stk. 13,
der bliver stk. 12,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf «.
6.
§ 80 a, stk. 15,
der bliver stk. 14,
affattes således:
»Stk.
14.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om
149
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0150.png
UDKAST
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
m.v., herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende
betaling og eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 16. ---
beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i
en fælles opkrævning, jf. § 80 a, stk.
6. Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 13
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1391 af 30. september 2022, som
ændret senest ved § 16 i lov nr. 753 af
13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 45. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5
kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal
opkræves efter stk. 5, og som er under
100 kr. i en betalingsperiode, falder
bort. Opkræves finansieringsbidrag
sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere,
jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt.
summen af de samlede
finansieringsbidrag.
Stk. 8.
---
Stk. 9.
De private arbejdsgiveres
finansieringsbidrag efter stk. 8
nedsættes med et beløb, der årligt
fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten
dækker udgiften til den årlige
nedsættelse af finansieringsbidraget.
1.
§ 45, stk. 6
og
7,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk.
5 kan opkræves sammen med de
øvrige bidrag som Arbejdsmarkedets
Tillægspension i henhold til lov
opkræver fra arbejdsgiverne.
Restancer for bidrag kan indgå i den
fælles opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
2.
I
§ 45, stk. 9,
der bliver stk. 8,
ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.
150
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0151.png
UDKAST
Stk. 10.
Finansieringsbidraget
beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget
udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der
svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1,
i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan indhente de
oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om
den pågældende arbejdsgiver, som er
nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af
skyldige finansieringsbidrag, renter
og ekspeditionsgebyrer, herunder
oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Til brug ved
beregning, opkrævning og behandling
af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre.
Stk. 12. ---
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets
Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk.14.
---
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om
beregningsperioder, modregning og
indbetaling af finansieringsbidrag
3.
I
§ 45, stk. 10, 1. pkt.,
der bliver
stk. 9, 1. pkt., ændres »de samlede«
til:
»den
samlede indberetning af«, og
i
2. pkt.
ændres »indbetaler« til:
»indberetter«.
4.
I
§ 45, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver
stk. 10, 1. pkt., udgår »og
ekspeditionsgebyr«.
5.
I
§ 45, stk. 13,
der bliver stk. 12,
ændres », renter og
ekspeditionsgebyr« til: »og renter, og
omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf «.
6.
§ 45, stk. 15,
der bliver stk. 14,
affattes således:
Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om
beregningsperioder, opkrævning,
modregning og betaling af
151
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0152.png
UDKAST
m.v., herunder om forfaldstid og frist
for arbejdsgiverens indbetaling. Det
kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende
betaling og eftergive
finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 16.
---
finansieringsbidrag m.v., der indgår i
en fælles opkrævning, jf. § 45, stk. 5.
Der kan ved disse regler fastsættes
beløbsgrænser for opkrævning og
tilbagebetaling af bidrag, og at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
give henstand med indbetaling,
eftergive finansieringsbidrag, renter
og omkostninger forbundet med
inddrivelse heraf.«
§ 14
I lov om Udbetaling Danmark, jf.
lovbekendtgørelse nr. 240 af 12.
februar 2021, som ændret ved § 11 i
lov nr. 452 af 20. april 2022 foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 30, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»fastsætte gebyr for udsendelse af
erindringsskrivelser til borgeren« til:
»bestemme, at der skal betales gebyr
til Udbetaling Danmark for
erindringsskrivelser«, og i
stk. 1, 2.
pkt.,
udgår »til borgeren«
§ 30.
Bestyrelsen for Udbetaling
Danmark kan på Udbetaling
Danmarks sagsområder efter § 1
fastsætte gebyr for udsendelse af
erindringsskrivelser til borgeren
vedrørende ikke rettidigt betalte
ydelser, der opkræves af Udbetaling
Danmark, og som i lovgivningen er
tillagt udpantningsret. Der kan kun
fastsættes gebyr vedrørende en enkelt
erindringsskrivelse til borgeren pr.
krav, og gebyret kan højst udgøre 250
kr.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Udbetaling
Danmark kan bestemme, at borgeren
ved for sen betaling af ydelser, der
opkræves af Udbetaling Danmark, og
som i lovgivningen er tillagt
udpantningsret, skal betale en rente,
der udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned
fra kravets forfaldsdato at regne.
Renten tilfalder Udbetaling Danmark
---
2.
I
§ 30, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»borgeren« til: »der«
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for
ATP-bidrag
indberettet
efter
ikrafttrædelsesdatoen.
152
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 211: Orientering om udkast til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love
2730099_0153.png
UDKAST
Stk. 3.
Denne lovs § 1, nr. 5, træder i
kraft den 1. januar 2023.
Stk. 4.
§ 1, nr. 14, jf. § 2, stk. 2, i lov
om
ændring
af
lov
om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lov nr. 1159 af 8. juni 2021, bortfalder.
153