BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i FIU om, hvordan det samlet set vil påvirke den strukturelle beskæftigelse i 2030, hvis man 1) afskaffer efterlønnen og ret til tidlig pension og 2) genindfører Store Bededag som helligdag

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 209
Offentligt

Lovforslag nr.

L 13

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 24. januar 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag

Løn- og ansættelsesvilkår

§ 1.

Loven har til formål at sikre, at store bededag anses

som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelses-

vilkår, som i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, fin-

der anvendelse.

§ 2.

Særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage,

herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed,

ulempegodtgørelse og løn under fravær, som findes i anden

lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuel-

le aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende

regler, finder ikke anvendelse for så vidt angår store bede-

dag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 berører ikke bestemmelser i kollektive over-

enskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder om

opsparingsprocenter og fritvalgsordninger.

Løntillæg

§ 3.

Forøges arbejdstiden i medfør af § 2, stk. 1, modtager

lønmodtagere, der får fast månedsløn eller fast løn for en

anden periode, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til

værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct.

af årslønnen.

Stk. 2.

Løntillægget optjenes løbende og afregnes

1) to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og

august måned eller

2) løbende med udbetalingen af løn.

Stk. 3.

Ved lønmodtagerens fratræden afregnes tillægget

forholdsmæssigt.

§ 4.

Forøges arbejdstiden i medfør af § 2, stk. 1, modta-

ger lønmodtagere, der aflønnes for det erlagte antal timer,

den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage af arbejdsgi-

veren ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med

tillæg for overarbejde eller andet arbejde, som efter aftale

honoreres særskilt.

Ikrafttræden

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Ændringer i anden lovgivning

§ 6.

I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som ændret

ved § 50 i lov nr. 60 af 30. januar 2018 og § 3 i lov nr. 870

af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, nr. 10,

udgår: »og«.

§ 9, stk. 1, nr. 11,

ændres »buskørsel.« til: »buskørsel,

og«.

§ 9, stk. 1,

indsættes som

nr. 12:

»12) betydningen af § 2 i lov om konsekvenser ved afskaf-

felsen af store bededag som helligdag for kollektive

overenskomster.«

§ 7.

I lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 515 af 30. april 2019, foretages følgende æn-

dring:

§ 2, stk. 1,

ændres »helligdage, grundlovsdag og jule-

aftensdag« til: »nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og

2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag, grund-

lovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag«.

Territorial gyldighed

§ 8.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BE009455

Beskæftigelsesmin., j.nr. 2023-197

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 209: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i FIU om, hvordan det samlet set vil påvirke den strukturelle beskæftigelse i 2030, hvis man 1) afskaffer efterlønnen og ret til tidlig pension og 2) genindfører Store Bededag som helligdag

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Løn- og ansættelsesvilkår efter afskaffelsen af store bededag som helligdag

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Store bededag bliver en almindelig arbejdsdag

2.1.2.2. Kompensation af månedslønnede lønmodtagere

2.1.2.3. Timelønnede lønmodtagere

2.1.2.4. Tvisteløsning

2.2.

Ændring af lukkeloven

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1.

Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget

3.2.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

3.3.

Økonomiske konsekvenser for sygedagpenge

3.4.

Økonomiske konsekvenser for pasningstilbud på Børne- og undervisningsministeriets område

3.5.

Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

præsenterede den 14. december 2022 regeringsgrundlaget

for den nye SVM-regering

”Ansvar for Danmark”.

Med

regeringsgrundlaget vil den nye regering bl.a. tage ansvar

for, at Danmark står i en helt særlig sikkerhedsmæssig situa-

tion. Regeringen finder, at der er behov for, at alle bidrager

til vores fælles sikkerhed, og at der sker de nødvendige

prioriteringer. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget, at

der skal afskaffes en helligdag fra og med 2024 med henblik

på at finansiere de øgede udgifter til forsvaret.

Lovforslaget vedrører konsekvenserne ved afskaffelsen af

store bededag som helligdag. Afskaffelsen af store bededag

som helligdag vil ske ved kgl. resolution efter indstilling fra

kirkeministeren. Vedtages lovforslaget, vil der blive udfær-

diget en kgl. resolution, der får virkning fra 1. januar 2024,

hvor loven træder i kraft.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at store bededag bli-

ver en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer des-

uden, at lønmodtagere, der får forøget deres arbejdstid som

følge heraf, får et løntillæg for det ekstra arbejde.

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og an-

sættelsesvilkår først og fremmest er reguleret ved kollektive

overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter og i indivi-

duelle aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Dette

gælder også for den arbejdstid, som lønmodtagere har pligt

til at præstere. En række kollektive overenskomster indehol-

der bestemmelser om særlige løn- og ansættelsesvilkår på

helligdage, herunder på store bededag, ligesom det er almin-

deligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at aftale særlige

vilkår på helligdage på det ikke-overenskomstdækkede om-

råde. Det kan fx være vilkår om fri på helligdage, om særlig

betaling eller om kompenserende frihed.

Med lovforslaget fastsættes det, at store bededag (fjerde

fredag efter påske) er en almindelig arbejdsdag, hvor de løn-

og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige

arbejdsdage, finder anvendelse.

I overensstemmelse med at store bededag fremover anses

som en almindelig arbejdsdag, fastsættes det også, at særli-

ge løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestem-

melser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørel-

se og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kol-

lektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kuty-

mer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler, ikke

finder anvendelse for så vidt angår store bededag. Den fore-

slåede lov berører dog ikke bestemmelser m.v. i kollektive

overenskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder

om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger.

Formålet med lovforslaget er, at den effektive årlige arbejds-

tid forøges med en almindelig arbejdsdag for de lønmodta-

gere, der har fri eller kompenserende fri i forbindelse med

store bededag. Den forøgede arbejdstid kan arbejdsgiveren

tilrettelægge fleksibelt, alt efter hvad der gælder i det enkel-

te ansættelsesforhold for tilrettelæggelsen af arbejdstid på

almindelige arbejdsdage.

Samtidig følger det af lovforslaget, at lønmodtageren skal

have et løntillæg for den ekstra arbejdsdag.

Der vil desuden være nogle lønmodtagere, som i forvejen

arbejder på store bededag, der ikke længere får helligdagstil-

læg for arbejde udført på den dag.

Fordi store bededag afskaffes som helligdag foreslås det,

for at undgå fortolkningstvivl, at det tydeliggøres i lov om

detailsalg fra butikker m.v. (herefter lukkeloven), at store

bededag ikke anses som lukkedag i relation til lukkeloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Løn- og ansættelsesvilkår efter afskaffelsen af store

bededag som helligdag

2.1.1. Gældende ret

På det danske arbejdsmarked er løn- og arbejdsvilkår, her-

under arbejdstid, først og fremmest reguleret i kollektive

overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter el-

ler individuelle ansættelsesaftaler mellem arbejdsgiveren og

lønmodtageren. Samspillet mellem de kollektive overens-

komster og den ansættelsesretlige lovgivning er en del af,

hvad der ofte omtales som ”den danske model”. Det er ken-

detegnende for den danske model, at den etablerer et system

for regulering af løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet

gennem kollektive overenskomster og aftaler, således at lov-

givningen primært spiller en understøttende rolle.

En kollektiv overenskomst er en aftale mellem to parter om

de arbejdsvilkår, der skal gælde for ansatte i en virksomhed

eller branche. Den kollektive overenskomst indeholder en

bred vifte af aftalte vilkår og rammer for arbejdsgiverens

og lønmodtagerens rettigheder og pligter. Overenskomsterne

kan indeholde regler om arbejdstidens længde og placering,

løn, regler om evt. overarbejdsbetaling, ferie, pension og øv-

rige arbejdsvilkår. Der kan også være regler om fx arbejds-

miljøet og regler om tvisteløsning.

En kollektiv overenskomst omfatter alt arbejde, der hører

under overenskomstens område, med mindre den udtrykke-

ligt indeholder bestemmelser i modsat retning. En arbejdsgi-

ver er således forpligtet til at efterleve en overenskomst også

i forhold til arbejde, der udføres af uorganiserede lønmodta-

gere.

Øvrige vilkår, der kan finde anvendelse i ansættelsesfor-

holdet, kan fx være individuelle aftaler indgået mellem ar-

bejdsgiver og lønmodtager, kutymer og ensidigt fastsatte

regler. En kutyme er en bestemt praksis, der har varet så

længe, at den bliver bindende mellem parterne. Kutymer

skal i relation til denne lov forstås som det almindelige

arbejdsretlige kutymebegreb.

Som hovedregel er arbejdstiden fastsat i en overenskomst,

og på langt de fleste områder er den normale gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte aftalt til 37 timer. Det

har haft afsmittende virkning på mange af de områder, hvor

der ikke er en kollektiv overenskomst.

Lønvilkår er typisk aftalt ved kollektiv overenskomst. Hvis

ikke det er tilfældet, er lønnen aftalt individuelt mellem

arbejdsgiver og lønmodtager.

For nogle typer arbejde vil lønnen fremgå med det beløb,

som medarbejderne skal aflønnes med fx pr. time eller en

fast månedsløn. På andre områder vil lønnen være aftalt på

en anden måde, fx kan lønnen fremgå af overenskomsten

som en akkordløn, resultatløn eller lignende samt andre be-

talinger, som fx genetillæg. Der vil i nogle overenskomster

være bestemmelser om, at der i lønnen skal indgå et per-

sonligt forhandlet tillæg til minimumssatsen. Der vil tillige

i nogle overenskomster være bestemmelser om, at lønnen

fastsættes ved forhandling på virksomheden.

Der er fastsat særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligda-

ge, herunder på store bededag, i mange kollektive overens-

komster, ligesom det er almindeligt at aftale særlige vilkår

på helligdage mellem arbejdsgiver og lønmodtager på det

ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være vilkår

om fri på helligdage, om særlig betaling for arbejde udført

på helligdage eller om, at hvis der arbejdes på en helligdag,

har lønmodtageren ret til en fridag på et andet tidspunkt

(kompenserende frihed).

Der er enkelte ansættelsesretlige love, der regulerer aftale-

forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, fx

lov om ferie (herefter ferieloven) og lov om retsforholdet

mellem arbejdsgivere og funktionærer (herefter funktionær-

loven). Ferieloven indeholder bl.a. regler om optjening og

afholdelse af ferie samt betaling herfor, og funktionærlo-

ven indeholder regler om ansættelsesvilkår for funktionærer,

bl.a. om løn under sygdom og barsel, varsler i forbindelse

med opsigelse m.v. Der findes også lovgivning om blandt

andet maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid.

Efter ferielovens § 16, stk. 1, får en lønmodtager, der er

antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til

fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, løn under ferie

samt et ferietillæg på 1 pct. af lønnen.

Det fremgår af ferielovens § 18, 2. pkt., at ferietillæg udbe-

tales, enten samtidig med at den dertil svarende ferie begyn-

der eller ferietillæg for perioden fra den 1. september til

den 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned,

mens ferietillæg for den resterende del af ferieåret udbetales

sammen med lønnen for august måned.

I flere kollektive overenskomster og aftaler er der aftalt for-

skellige ordninger, herunder opsparing til og betaling af søg-

nehelligdage for timelønnede samt fritvalgsordninger. Søg-

nehelligdagsbetaling er en økonomisk kompensation til ti-

melønnede medarbejdere, når helligdage falder på hverdage,

og den timelønnede derfor ikke kan arbejde og opretholde

sin sædvanlige og forventede indtægt i den givne lønperio-

de. Denne type opsparing kan være lagt sammen med aftaler

om en fritvalgsordning, der er en opsparing af den feriebe-

rettigede løn, som kan bruges på fx overenskomstmæssige

fridage eller ekstra indbetaling til pension.

Arbejdsretten er traditionelt kompetent inden for hele det

kollektive overenskomstområde. Det er de faglige organisa-

tioner og arbejdsgiverorganisationerne, der er procesparter i

Arbejdsretten bortset fra de tilfælde, hvor der er tale om uor-

ganiserede arbejdsgivere med egen overenskomst. Arbejds-

rettens domme kan ikke ankes til en anden domstol.

De sager, som Arbejdsretten er kompetent til at behandle, er

opregnet i arbejdsretslovens § 9. I disse sager er domstolene

inkompetente, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 1, hvilket dog

ikke gælder, hvis den faglige organisation ikke vil forfølge

sagen fagretligt, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2. I denne

situation kan der lægges sag an ved domstolene.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.1.2.1. Store bededag bliver en almindelig arbejdsdag

Regeringen har foreslået, at store bededag afskaffes som

helligdag fra og med 2024 ved kgl. resolution. Det foreslås

i den sammenhæng desuden, at store bededag fra og med

2024 bliver en ekstra almindelig arbejdsdag.

Afskaffelsen af store bededag som helligdag ved kgl. reso-

lution har ikke nogen retsvirkning i relation til at sikre,

at store bededag i forhold til gældende aftaler anses som

en almindelig arbejdsdag. Dette forudsætter yderligere, at

retten i medfør af kollektive overenskomster og individuelle

ansættelsesaftaler m.v. til at holde fri eller kompenserende

fri i forbindelse med store bededag bortfalder.

Lovforslaget har til formål at sikre, at store bededag i ar-

bejds- og ansættelsesretlig henseende anses som en alminde-

lig arbejdsdag.

Med forslaget vil retstilstanden i medfør af anden lovgiv-

ning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle afta-

ler, kutymer, ensidigt fastsatte regler eller tilsvarende regler

om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage således

blive ændret for så vidt angår arbejde udført på store bede-

dag. Konsekvensen vil være, at de vilkår i ansættelsesfor-

holdet, som gælder på almindelige arbejdsdage, også vil

gælde for denne dag. Det vil fx være lønniveau, herunder

i forbindelse med overarbejde eller anden særlig betaling,

arbejdstid, arbejdets tilrettelæggelse, ferie og andet fravær

m.v.

Forslaget indebærer bl.a., at store bededag ikke vil kunne

fradrages i opgørelsen af arbejdstiden efter kollektive over-

enskomster og individuelle ansættelsesaftaler m.v., hvor hel-

ligdage fradrages ved opgørelsen af arbejdstiden. I denne

situation vil den effektive arbejdstid for den enkelte løn-

modtager stige. For fuldtidsansatte lønmodtagere med en

gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen, hvor arbejds-

tiden stiger med én arbejdsdag, svarer det til, at lønmodta-

geren skal arbejde 7,4 timer mere pr. år. For deltidsansatte

lønmodtagere vil det indebære, at den effektive arbejdstid

øges forholdsmæssigt, fx således at en lønmodtager på halv

tid vil få forøget sin arbejdstid med 3,7 timer svarende til

0,5 gange 7,4 timer.

Om den lønmæssige kompensation til de lønmodtagere, der

får forøget arbejdstiden som en konsekvens af den foreslåe-

de lov henvises til afsnit 2.1.2.2. Det bemærkes i den forbin-

delse, at lovforslaget ikke vil forøge den effektive arbejdstid

for alle lønmodtagere. Har helligdage ingen betydning for

opgørelsen af arbejdstiden, vil den effektive arbejdstid såle-

des ikke blive påvirket af lovforslaget.

Der stilles med den foreslåede lov ikke krav om, at de ekstra

arbejdstimer skal lægges på store bededag (fjerde fredag

efter påske). Timerne vil således kunne indgå i arbejdsgive-

rens almindelige planlægning inden for de vilkår, der gælder

i ansættelsesforholdet for tilrettelæggelsen af arbejdstid. Der

er dermed taget højde for, at tilrettelæggelsen af arbejdstid,

herunder normperioder m.v. kan være reguleret meget for-

skelligt i de kollektive overenskomster.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at der efter lovens ikraft-

træden indgås aftale om særlige løn- og ansættelsesvilkår

på den dag, der tidligere var store bededag. Dette vil kunne

ske på samme måde som i forhold til andre almindelige

arbejdsdage.

Aftaler om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage

indgået efter lovens ikrafttræden vil falde uden for lovens

anvendelsesområde, da store bededag ikke længere er en

helligdag.

For så vidt angår aftalte ordninger om opsparing til søgne-

helligdage, fritvalgsordninger m.v. er disse meget forskelli-

ge i de enkelte overenskomster. Det foreslås derfor, at dis-

se ordninger undtages fra lovforslaget, således at fx opspa-

ringsprocenterne ikke vil blive reduceret, selvom der bliver

en helligdag mindre. Dette må forventes at komme til at

betyde, at søgnehelligdagsbetaling bliver tilsvarende større

på de tilbageværende søgnehelligdage.

2.1.2.2. Kompensation af månedslønnede lønmodtagere

Lønmodtagere, der får fast månedsløn eller fast løn for en

anden periode, vil fortsat modtage deres almindelige faste

løn, uanset at de har en fridag mindre. Ansættelsesforholdet

for disse medarbejdere er kendetegnet ved, at de modtager

en fast løn uanset hvor mange helligdage, som indgår i

lønperioden. For at sikre at denne gruppe kompenseres løn-

mæssigt for den øgede effektive arbejdstid, indebærer lov-

forslaget derfor ret til et særligt løntillæg. Lønmodtagere,

hvis effektive arbejdstid ikke forøges som en konsekvens af

den foreslåede lov, får ikke ret til dette tillæg.

Det foreslås, at når den aftalte arbejdstid er forøget i medfør

af § 2, stk. 1, modtager lønmodtagere, der får fast måneds-

løn eller fast løn for en anden periode, et løntillæg af ar-

bejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejds-

dag, jf. den foreslåede § 3, stk. 1. Der er tale om værdien af

en almindelig arbejdsdag for den pågældende lønmodtager.

Der tages udgangspunkt i, at arbejdstiden øges med en ar-

bejdsdag for alle. Dette svarer til 1/222 som andel af et

standardarbejdsår. Det foreslås derfor, at løntillægget – og

dermed værdien af en arbejdsdag – opgøres som 0,45 pct.

af årslønnen. Det er lagt til grund, at et gennemsnitligt stan-

dardarbejdsår for fuldtidsansatte er på 222 arbejdsdage, når

ferie og søgnehelligdage er fratrukket, ifølge Finansministe-

riet. Der er taget udgangspunkt i 52 uger med 5 arbejdsda-

ge svarende til 260 årlige arbejdsdage. Herfra fradrages 30

dage svarende til 6 uger med ferie og 8 helligdage i et

gennemsnitligt standardarbejdsår. De 8 helligdage afspejler,

at der er 9 helligdage, der kan falde på en hverdag. 6 hellig-

dage gør det altid (søgnehelligdage), hvorimod 3 helligdage

både kan falde på hverdage og på en søndag.

Den årsløn, som tillægget skal beregnes af, er den sædvanli-

ge og fastpåregnelige løn, hvilket er et lønbegreb anvendt

i ferielovens § 17, stk. 1, om løn under ferie. Det fremgår

således af forarbejderne til ferielovens § 17, stk. 1, jf. lov-

forslag nr. L 116 af 6. december 2017, bemærkningerne til

§ 17, stk. 1, bl.a. at løn under ferie udgør lønmodtagerens

aktuelle, normale vederlag for arbejdsydelsen, som lønmod-

tageren er antaget til fast at udføre. Lønmodtageren har såle-

des krav på den løn, som lønmodtageren ville have fået, hvis

lønmodtageren havde været på arbejde. Det vil efter fast

praksis fx sige, at arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens

pensionsordning vil skulle medregnes, og at forskudttidstil-

læg, vagttillæg og rådighedstillæg, som indgår i den normale

faste løn, vil skulle medregnes. Desuden vil personalegoder,

der ikke modtages under ferien, skulle medregnes. Værdien

af personalegoder beregnes på baggrund af Skatterådets tak-

ster. Efter fast retspraksis medregnes betaling for overarbej-

de derimod ikke, selvom overarbejdet er pligtmæssigt og

regelmæssigt forekommende, medmindre overarbejdet har

et så regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den ar-

bejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.

Lønmodtagere, der afholder orlov efter barselslovens regler

uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som hvis de

havde været på arbejde. Derved sikres det, at denne gruppe

ikke behandles mindre gunstigt.

Som anført under pkt. 2.1.2.1. stilles der med den foreslåede

lov ikke krav om, at de ekstra arbejdstimer skal lægges på

store bededag. Idet de ekstra arbejdstimer således indgår i

arbejdsgiverens almindelige planlægning og tilrettelæggelse

af arbejdstiden, foreslås det, at løntillægget optjenes løbende

pr. måned baseret på den aktuelle månedsløn opgjort som

den sædvanlige og fast påregnelige løn.

Løntillægget optjenes fra lovens ikrafttræden den 1. januar

2024.

For så vidt angår udbetaling af løntillægget kan denne følge

udbetalingen af ferietillæg efter ferieloven, som mange virk-

somheder og lønmodtagere kender. Arbejdsgiveren kan såle-

des vælge at udbetale løntillægget to gange årligt sammen

med eller som en integreret del af lønnen for maj måned

og august måned. Der er også mulighed for at udbetale

løntillægget løbende med den faste løn. Ved lønmodtagerens

fratræden afregnes løntillægget forholdsmæssigt, således at

det optjente tillæg siden sidste tillægsudbetaling udbetales

med den afsluttende løn.

Udbetalingen af løntillægget kan fx ske som en af følgende

to modeller. Arbejdsgiver skal uanset valg af udbetalingsfre-

kvens sikre, at lønmodtageren over et år modtager 0,45 pct.

af den sædvanlige og fast påregnelige årsløn for den ekstra

arbejdsdag.

Årsmodellen gør det muligt for arbejdsgiverne i vidt omfang

at udbetale løntillægget sammen med det ferietillæg, som

mange månedslønnede lønmodtagere modtager i medfør af

ferielovens § 18, stk. 1, jf. beskrivelsen i lovforslagets afsnit

2.1.1. Udbetalingen af løntillægget vil kunne ske sammen

med eller som en integreret del af ferietillægget.

Administrerer arbejdsgiveren løntillægget sammen med fe-

rietillægget bemærkes, at arbejdsgiveren ikke nødvendigvis

vil kunne beregne løntillægget som 0,45 pct. af det ind-

komstgrundlag, som ferietillægget beregnes af, jf. ferielo-

vens § 19, stk. 1. Særligt i forhold til lønmodtagere, der er

på orlov efter barselslovens regler eller er vendt tilbage fra

orlov, skal arbejdsgiveren således være opmærksom på, at

0,45 pct. af indkomstgrundlaget for ferietillæg ikke vil svare

til værdien af en almindelig arbejdsdag. Arbejdsgiveren skal

desuden tage højde for, at arbejdsgiverbidrag til pensions-

ordninger m.v. ikke regnes med i indkomstgrundlaget for

ferietillæg, hvorimod denne løndel indgår i den sædvanlige

og fast påregnelige løn. Uanset hvilken model arbejdsgive-

ren vælger, skal det som nævnt sikres, at lønmodtageren

over et år modtager 0,45 pct. af årslønnen opgjort som den

sædvanlige og fast påregnelige løn i løntillæg.

Månedsmodellen indebærer en anden udbetalingsfre-

kvens. Her kan arbejdsgiveren udbetale tillægget forholds-

mæssigt løbende med lønnen, parallelt med at tillægget op-

tjenes. Det vil for månedslønnede betyde, at der med hver

lønudbetaling udbetales løntillæg svarende til det, der er

optjent i løntillæg i den pågældende måned. Forudsat at må-

nedslønnen udgør den sædvanlige og fast påregnelige løn,

vil det månedlige løntillæg udgøre 0,45 pct. af månedsløn-

nen. For lønmodtagere, der er på orlov efter barselslovens

regler, skal arbejdsgiveren beregne løntillægget, som havde

den pågældende været på arbejde, således at disse lønmodta-

gere ikke behandles mindre gunstigt.

2.1.2.3 Timelønnede lønmodtagere

Lønmodtagere, der aflønnes for det erlagte antal timer, kan

også have særlige løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse

med store bededag som helligdag. Forøges arbejdstiden for

en timelønnet lønmodtager, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, føl-

ger det af lovforslagets § 4, at lønmodtageren modtager den

aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag ved arbejde ud-

ført på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde

eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt. Det

betyder, at lønmodtageren aflønnes for arbejde på denne dag

som alle andre almindelige arbejdsdage.

Der vil være visse timelønnede, der efter lovens ikrafttræden

samlet set vil have en lavere indtægt for arbejde udført på

store bededag, idet de ikke længere modtager helligdagstil-

læg. Der henvises desuden til, at ordninger om opsparing

til søgnehelligdage, fritvalgsordninger m.v. som beskrevet

under afsnit 2.1.2.1. undtages fra lovforslaget, således at fx

opsparingsprocenterne ikke vil blive reduceret, selvom der

bliver en helligdag mindre. Dette må forventes at komme

til at betyde, at søgnehelligdagsbetaling bliver tilsvarende

større på de tilbageværende søgnehelligdage.

2.1.2.4 Tvisteløsning

Med henblik på at sikre, at Arbejdsretten er kompetent til

at behandle sager om lovforslagets betydning for kollektive

overenskomster, indeholder lovforslaget indeholder også en

ændring af arbejdsretsloven.

Det foreslås derfor, at Arbejdsretten har kompetence i sager

om betydningen af lovens § 2. Procesparterne i disse sager

vil være de faglige organisationer og arbejdsgiverorganisa-

tioner, hhv. uorganiserede arbejdsgivere med egne overens-

komster.

Øvrige sager vil kunne føres ved domstolene, ligesom en

lønmodtager i medfør af arbejdsretslovens § 11, stk. 2, kan

anlægge sag ved domstolene om påståede løntilgodehaven-

der m.v., hvis den pågældende godtgør, at vedkommende

faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig be-

handling af kravet

2.2. Ændring af lukkeloven

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lukkeloven, at der ikke må

ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på

helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15

på nytårsaftensdag. Det fremgår af lukkelovens § 1, stk. 1, at

loven omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Ifølge bemærkningerne til lukkelovens § 2, stk. 1, jf. Fol-

ketingstidende 2009-10, A, L 96 som fremsat, side 5, er

følgende dage i relation til lukkeloven helligdage: 1. og

2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. pås-

kedag, store bededag og Kr. Himmelfartsdag og 1. og 2.

pinsedag.

Lukkeloven indeholder dermed i dag 13,5 lukkedage: 1.

og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2.

påskedag, store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pin-

sedag, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på

nytårsaftensdag.

Lukkelovens begrænsninger gælder for detailhandel fra både

dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Der gælder dog særlige

regler for fx særlige varer, særlige butikker og dagligvare-

butikker. Dagligvarebutikker er butikker, der hovedsageligt

forhandler dagligvarer, hvorved forstås varer, der forbruges

samtidig med, at de bruges, som fx mad, drikkevarer og

varer til personlig pleje.

For dagligvarebutikker gælder lukkelovens begrænsninger

altid for butikker med en årlig omsætning på over 38,1 mio.

kr. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mellem

16,4 mio. kr. og 38,1 mio. kr. kan søge om dispensation hos

Erhvervsstyrelsen og skal i den forbindelse have udarbejdet

en revisorerklæring om dagligvareomsætningen for at kunne

holde åbent på lukkedage. Ligger dagligvarebutikkens om-

sætning under bagatelgrænsen på 16,4 mio. kr., må butikken

altid holde åbent på lukkedage. Dagligvarebutikker, der er

beliggende i landområder, må holde åbent på lukkedage,

hvis butikken har fået en dispensation fra Erhvervsstyrelsen.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåe-

de ordning

Efter Erhvervsministeriets opfattelse kan det give anledning

til fortolkningstvivl, om store bededag er omfattet af luk-

kelovens § 2, stk. 1, der alene henviser til ”helligdage”,

når store bededag ved kongelig resolution afskaffes som

helligdag, og i medfør af § 1 i dette lovforslag bliver en

almindelig arbejdsdag. Dette skyldes, at det af ovennævnte

bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at store bededag i

relation til lukkeloven anses for en helligdag.

På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at bestem-

melsen bør justeres, så der ikke er fortolkningstvivl om, at

store bededag også i relation til lukkeloven ikke længere er

en helligdag med den virkning, at den heller ikke skal anses

som lukkedag i relation til lukkeloven.

Det foreslås, at samtlige lukkedage anføres udtrykkeligt i

lovteksten, således at begrebet helligdage i lukkelovens § 2,

stk. 1, udgår.

Det foreslås således, at det af § 2, stk. 1, i lukkeloven skal

fremgå, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er

nævnt i § 1, stk. 1, på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,

1. og 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag,

grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag, samt efter

kl. 15 på nytårsaftensdag.

Dermed vil det klart fremgå af ordlyden, at store bededag

ikke længere er en lukkedag i relation til lukkeloven. Med

lovændringen vil det fremadrettet kunne udledes af ordlyden

i lukkeloven, at der alene vil være 12,5 lukkedage i stedet

for i dag 13,5 lukkedage.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

3.1. Samlede økonomiske konsekvenser af forslaget

Forslaget om afskaffelse af store bededag skønnes i alt at

medføre offentlige netto merindtægter på 3,0 mia. kr. i 2024

og 2025 om året, jf. tabel2. Forslaget medfører en forhøjel-

se af satsreguleringen i 2026 og dermed reguleringen af

indkomstoverførslerne, jf. afsnit 3.1.1. Dette reducerer pro-

venuet med 0,7 mia. kr. Regeringen ønsker at neutralisere

denne virkning på reguleringen af indkomstoverførslerne fra

de beskæftigedes stigende arbejdstid og vil efter drøftelse

med de relevante forligskredse stille forslag om dette.

Forslaget vurderes efter skat og tilbageløb at medføre mer-

udgifter til sygedagpenge på ca. 40 mio. kr., jf. afsnit 3.1.2,

og merudgifter til pasningstilbud på 140 mio. kr., jf. afsnit

3.1.3.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser efter skat og

tilbageløb, 2023-pl. Mia. kr.

Mia. kr. 2023

pl.

Provenu af

forslaget

Sygedagpenge

Pasningstilbud

(BUVM)

I alt

2023

2024

2025

2026

Tabel 2. Virkning på det effektive arbejdsudbud og struktu-

relt BNP ved en afskaffelse af store bededag

Præsteret

arbejdstid

(pct.)

Afskaffel-

se af store

bededag

0,34

Effektivt ar-

bejdsudbud

(fuldtidsperso-

ner)

8.500

Strukturelt

BNP (mia.

kr., 2023)

9,4

De beregningsprincipper, der er anvendt, blev udviklet i

forlængelse af, at Arbejdsmarkedskommissionen havde be-

regnet virkningen på de offentlige finanser, hvis alle be-

skæftigede arbejder én time ekstra om ugen, jf. Arbejdsmar-

kedskommissionen (august 2009). Principperne er tidligere

anvendt fx i forbindelse med vurdering af forslag om afskaf-

felse af helligdage i 2012, i efterfølgende svar på Finansud-

valget spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af 4. maj 2017 og i

beregninger til brug for Justitsministeren i forbindelse med

behandling af B45 Folketingsbeslutning om valdemarsdag

den 15. juni som dansk nationaldag (2020). I alle disse

beregninger er det lagt til grund, at afskaffelsen/indførelsen

af én helligdag ændrer den præsterede arbejdstid med 0,34

pct., når den falder på en hverdag.

Virkningen på den præsterede årlige arbejdstid ved afskaf-

felse af store bededag tager udgangspunkt i et standardar-

bejdsår med 222 arbejdsdage, der forøges med én dag til

223 arbejdsdage, hvilket svarer til en bruttoforøgelse af den

årlige arbejdstid med 0,45 pct. Standardarbejdsåret tager

højde for ferie- og helligdage.

Ændringen af store bededag til en almindelig arbejdsdag

forventes imidlertid ikke at give fuldt gennemslag på den

årlige arbejdstid. Det afspejler bl.a., at nogle lønmodtagere

kan vælge af have et uændret antal arbejdstimer. Det kan

fx ske ved, at nogle i større omfang vælger at afspadsere

overarbejde (frem for udbetaling) – eller vælger et større

ferieomfang ved i mindre grad at få udbetalt feriefridage. På

tilsvarende vis forventes det heller ikke, at selvstændige

fuldt ud øger deres arbejdstid, idet de i højere grad end

lønmodtagere selv kan bestemme arbejdstiden.

Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at gennemsla-

get på den samlede præsterede arbejdstid udgør ¾ af brutto-

forøgelsen af den årlige arbejdstid på 0,45 pct. Det svarer

til, at den præsterede nettoarbejdstid forøges med 0,34 pct.

I beregningen hæves den gennemsnitlige arbejdstid, så del-

tidsbeskæftigede får en forholdsmæssig mindre arbejdstids-

stigning end fuldtidsbeskæftigede.

Det bemærkes, at der i beregningen af arbejdsudbudsvirk-

ningen ikke er indarbejdet en virkning af, at de beskæftige-

des årsløn forøges i forhold til modtagere af overførselsind-

komster (deltagelseseffekt). Det skal ses i lyset af, at de

beskæftigedes årsløn alene stiger som følge af flere arbejds-

3,2

2,5

-0,04

-0,14

-0,04

-0,14

-0,04

-0,14

0,0

3,0

2,3

Anm. : Der er foretaget afrundinger

Det skal afdækkes, om forslaget medfører yderligere offent-

lige merudgifter. De økonomiske konsekvenser af lovforsla-

get skal forhandles med de kommunale parter.

3.2. Økonomiske konsekvenser af forslaget

Forslaget, om at store bededag fremover skal være en almin-

delig arbejdsdag, skønnes at øge den samlede præsterede

arbejdstid med ca. 0,34 pct. årligt svarende til en stigning i

den strukturelle beskæftigelse på ca. 8.500 fuldtidspersoner

og i strukturelt BNP på ca. 9,4 mia. kr., jf. tabel 2.

timer, og at forslaget ikke påvirker forskellen i timeløn mel-

lem beskæftigede og modtagere af overførselsindkomst.

Skønnet for arbejdsudbudsvirkningen er behæftet med usik-

kerhed, som betyder, at skønnet både kan være over- eller

undervurderet. Selvom der er grupper, der ikke nødvendig-

vis – eller fuldt ud – vil blive omfattet af arbejdstidsstig-

ningen, er generelle regler for arbejdstid, ferie og pension

normdannende på arbejdsmarkedet, og gennemslaget på den

effektive arbejdstid kan være større. Usikkerheden kan være

større på længere sigt. Finansministeriet er dog ikke bekendt

med empiri, der illustrerer om, og i givet fald hvor hurtigt

beskæftigelsesvirkningerne evt. aftager, og Finansministeriet

vurderer, at det er mest retvisende, at det lægges til grund,

at effekten på arbejdstiden er varig. Det bemærkes i den

forbindelse, at der heller ikke tidligere i 2012, 2017 og 2020

har været lagt til grund, at effekten skulle være midlertidig.

På nogle arbejdspladser kan der være forskelle i de aftalte

dagsnormer for arbejdstiden på de enkelte ugedage, hvilket

kan gøre, at den faktiske arbejdstid på den fredag, hvor store

bededag ligger, kan være forskellig fra den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid. Finansministeriets regneprincip skelner

ikke mellem hvilken hverdag en afskaffet helligdag ligger,

idet der ikke er kendskab til data, der belyser sådanne varia-

tioner. Usikkerheden forbundet hermed vurderes desuden at

ligge inden for den almindelige usikkerhed, som denne type

af skøn er forbundet med.

Den strukturelle offentlige saldo styrkes med ca. 3,2 mia. kr.

i 2024 og 2025 ved afskaffelse af store bededag som hellig-

dag fra 2024, jf. tabel 3. Det afspejler et stigende skattepro-

venu. Det skal bemærkes, at der er tale om den umiddelbare

provenuvirkning, der ikke tager højde for afledte virkninger

på de offentlige udgifter, jf. nedenstående afsnit.

I udgangspunktet er det beregningsteknisk lagt til grund,

at de offentlige serviceudgifter ikke er påvirket af forsla-

get. Det betyder, at den offentlige beskæftigelse opgjort

i arbejdstimer antages at være uændret, hvorfor hele stig-

ningen i det effektive arbejdsudbud vil ske i den private

sektor. I det omfang de offentlige serviceudgifter eller over-

førselsindkomster øges i relation til forslaget, svækkes den

umiddelbart skønnede provenuvirkning, jf. afsnit 3.1.2 og

3.1.3.

Det er endvidere lagt til grund for beregningen, at forslagets

lønstigning for de beskæftigede på 0,45 pct. fra 2024 via

satsreguleringer (to år forskudt) med gældende regler vil

øge overførselsindkomsterne tilsvarende i 2026. De forøge-

de udgifter til overførselsindkomster skønnes at svække den

strukturelle offentlige saldo med 0,7 mia. kr. fra 2026. Det

betyder, at det samlede provenu falder fra 3,2 mia. kr. til 2,5

mia. kr.

Regeringen ønsker at neutralisere denne virkning på regule-

ringen af indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigen-

de arbejdstid. Regeringen lægger op til at gennemføre en

étårig korrektion af reguleringen af indkomstoverførslerne

ved, at der foretages et étårigt procentmæssigt fradrag i

den årlige regulering af indkomstoverførslerne svarende til

lønstigningen for de beskæftigede på 0,45 pct. Forslaget

om neutralisering af reguleringen af indkomstoverførslerne

er ikke omfattet af nærværende lovforslag. Regeringen vil

drøfte ændringen med relevante forligskredse og på den

baggrund fremsætte lovforslag, der udmønter neutraliserin-

gen.

Beløbsgrænserne i skattesystemet – herunder personfra-

drag og topskattegrænsen – reguleres efter samme opgø-

relsesprincipper som overførselsindkomsterne (§ 20-regule-

ring). Det er forudsat, at virkningen fra højere årsløn slår

igennem på reguleringen af beløbsgrænserne i skattesyste-

met, så de bliver lidt højere ved afskaffelse af store bededag.

Tabel 3. Umiddelbar virkning på den offentlige strukturelle

saldo ved afskaffelse af store bededag fra 2024 under forud-

sætning af uændrede offentlige serviceudgifter.

Mia. kr.

2023 pl.

Virkning

på struk-

turel sal-

2023

0,0

2024

3,2

2025

3,2

2026

2,5

Anm. : Virkningen på den offentlige saldo beror på en række centrale forudsætninger. Det

er lagt til grund, at der er et gennemslag på arbejdstiden på ¾ af bruttoforøgelsen af ar-

bejdstiden. Det er endvidere lagt til grund, at de offentlige serviceudgifter i udgangspunk-

tet ikke påvirkes af den stigende arbejdstid. Det betyder, at den offentlige timebeskæftigel-

se forudsættes uændret – og at stigningen i det effektive arbejdsudbud derfor alene sker i

den private sektor. Det er endvidere lagt til grund, at lønstigningen for de beskæftigede på

0,45 pct. fra 2024 via satsreguleringer (to år forskudt) vil hæve overførselsindkomsterne

tilsvarende i 2026. Det afspejler, at forslaget om at afskaffe store bededag som helligdag

i udgangspunktet vil hæve standardarbejdstiden for fuldtidsbeskæftigetde og dermed over-

førselsindkomsterne, svarende at den strukturelle offentlige saldo svækkes med 0,7 mia.

kr. fra 2026. Ved neutralisering af virkningen på reguleringen af overførselindkomsterne

vil provenuet på 3,2 mia. kr. kunne fastholdes i årene efter 2026.

3.3. Økonomiske konsekvenser for sygedagpenge

Sygedagpenge udbetales ikke på søgnehelligdage. Afskaf-

felsen af store bededag vil derfor medføre, at der udbetales

sygedagpenge for en dag mere om året.

Det er forudsat, at der i gennemsnit i dag er 260 hverdage

om året, hvorfra der fratrækkes i gennemsnit 7 helligdage

om året, der falder på en hverdag. Der er dermed samlet 253

dage i gennemsnit årligt, hvor der udbetales sygedagpenge i

dag. Forslaget vil betyde, at der fremover vil blive udbetalt

sygedagpenge i 254 dage om året.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil med-

føre merudgifter til sygedagpenge på 58 mio. kr. årligt. sva-

rende til 37 mio. kr. efter skat og tilbageløb, jf. tabel 4. For-

slaget vurderes at medføre statslige merudgifter på 22 mio.

kr. årligt og kommunale merudgifter på 36 mio. kr. årligt.

Tabel 4. Provenu vedr. sygedagpenge. Før skat og tilbage-

løb.

Mio.kr.

2023 pl.

Statslig

Kommu-

nal

I alt

2023

2024

-22

-36

-58

2025

-22

-36

-58

2026

-22

-36

-58

helligdage, fritvalgsordninger m.v. undtages fra lovforslaget,

således at fx opsparingsprocenterne ikke vil blive reduceret,

selvom der bliver en helligdag mindre. Dette må forventes

at komme til at betyde, at søgnehelligdagsbetaling bliver

tilsvarende større på de tilbageværende søgnehelligdage.

På grund af den øgede arbejdstid vil årslønningerne stige, og

dette vil medføre en begrænset merudgift for arbejdsgiverne

til arbejdsskadesikring. Denne merudgift vurderes at blive

opvejet af, at arbejdsgivere fremover også kan modtage sy-

gedagpengerefusion på store bededag.

Forslaget kan medføre begrænsede administrative konse-

kvenser for erhvervslivet i 2024 i forbindelse med tilretnin-

gen af lønsystemer til udbetalingen af kompensation og løn

for beskæftigelse på store bededag.

Det vurderes, at afskaffelsen af store bededag som helligdag

og dermed som lukkedag i relation til lukkeloven kan have

positive økonomiske konsekvenser for de omfattede butik-

ker. Butikkerne gives således mulighed for at kunne holde

åbent på store bededag og dermed én dag mere om året,

hvilket kan gavne deres afsætningsmuligheder. For mindre

butikker kan ændringen betyde øget konkurrence. Forslaget

om ændringen af lukkeloven får ikke administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Jf. afsnit 3.2. om de økonomiske konsekvenser af forslaget

skønnes Danmarks strukturelle BNP at stige med ca. 9,4

mia. kr. Forslaget skønnes på baggrund af en beregningstek-

nisk antagelse om, at drivhusgasudledningerne i erhverv-,

service- og transportsektorerne marginalt er proportionale

med den økonomiske aktivitet under stor usikkerhed at

medføre øgede drivhusgasudledninger i Danmark i størrel-

sesordenen ca. 0,06 mio. tons CO2e i 2025 og ca. 0,05 mio.

tons CO2e i 2030.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Den øgede økonomiske aktivitet som følger af forslaget,

vurderes alt andet lige isoleret set at være forbundet med

negative miljømæssige konsekvenser. Det har ikke været

muligt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser, som

vil afhænge af, hvordan den øgede aktivitet finder sted.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

3.4. Økonomiske konsekvenser for pasningstilbud på

Børne- og undervisningsministeriets område

Ændringen af en helligdag til en hverdag vil medføre et

øget pasningsbehov i de kommunale pasningstilbud (hoved-

sagligt SFO) og dagtilbud. En ekstra åbningsdag i SFO

og dagtilbud skønnes med betydelig usikkerhed at medføre

kommunale merudgifter på ca. 140 mio. kr. årligt, jf. tabel 5.

Tabel 5. Provenu vedr. pasningstilbud på Børne- og Under-

visningsministeriets område.

Mio. kr.

2023 pl.

Statslig

2023

2024

-140

2025

-140

2026

-140

Kommu- 0

nal

I alt

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles

med de kommunale parter.

Lovforslagets del om en ændring af lukkeloven får ikke

økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekven-

ser for stat, regioner og kommuner.

3.5. Digitaliseringsklar lovgivning

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler,

princip 3 om brug af objektive kriterier, og princip 4 om at

skabe sammenhæng på tværs ved genbrug af begreber.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vur-

deres ikke at være relevante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget ændrer i udgangspunktet ikke på arbejdsgivernes

medarbejderudgifter pr. time. Dog vil arbejdsgivere, der be-

taler særlige helligdagstillæg ved arbejde udført på store be-

dedag, opleve en lavere lønudgift i denne sammenhæng. Der

henvises desuden til, at ordninger om opsparing til søgne-

Et udkast til lovforslag er sendt i høring i perioden fra

den 12. januar til den 19. januar 2023. Høringsperioden er

forkortet, således at der hurtigst muligt sikres klarhed om

retstilstanden for arbejdsmarkedets parter, herunder i forhold

til overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmar-

ked i 2023 (OK23). Udkastet er sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekni-

ske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC), Alle biskop-

per, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsretten, ATP, Bager- og Konditormestre i Danmark

(BKD), Beskæftigelsesrådet (BER), Brancheforeningen for

Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE), Brygge-

riforeningen, Business Danmark, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), CEPOS – Center for Politiske Studier,

CEREDA, CO-SEA: Centralorganisationen Søfart, CO10,

Computershare, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business

School, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-

ciation, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Kordegnefor-

ening, Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks National-

bank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og

Caféer (DRC), Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Stati-

stik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF),

Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kirke-

musikerforening, Dansk Metal, Dansk Organist og Kantor

Samfund, Dansk Standard, Dansk Supermarked A/S, Dansk

Teater, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advo-

kater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Cykel-

handlere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Handicaporgani-

sationer (DH), Danske Helsekostforretningers Branchefor-

ening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regio-

ner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Spe-

ditører, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd (DSK),

10. Sammenfattende skema

◊

Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,

Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fonds-

mæglerforening, Den Danske Præsteforening, Det Faglige

Hus, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringssty-

relsen, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, Dom-

stolsstyrelsen, DSK - De Samvirkende Købmænd, DSR –

Dansk Sygeplejeråd, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens

Området for Bedre Regulering, Fagbevægelsens Hovedor-

ganisation (FH), Finans Danmark, Finansforbundet, Finan-

siel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),

First North, FOA, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsan-

satte, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Danske Kir-

kegårdsledere, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlings-

fællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR

– Danske Revisorer, Fælles Fagligt Forbund (3F), Gartneri-,

Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), GRAKOM,

Grønlands Selvstyre, HK, HORESTA, Ingeniørforeningen

i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, ITD/ITD

Arbejdsgiver, kirkekultur.nu, KL, Komiteen for god Selska-

bsledelse, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening

(KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),

Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kuratorforeningen, Kø-

benhavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdæk-

kende Banker, Landsforeningen af Menighedsråd, Lederne,

Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Maskin-

mestrenes Forening, NASDAQ OMX Copenhagen A/S,

Nærbutikkernes Landsforening (NBL), OAO, Organistfor-

eningen, OXFAM IBIS – International Bistand, Internatio-

nal Solidaritet Oxfam, Penneo, Provsteforeningen, Rigsad-

vokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Ros-

kilde Universitetscenter, SEGES, Skattestyrelsen, SMVDan-

mark, Sportsbranchen DK, Statsadvokaturen for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Univer-

sitet, Udbetaling Danmark (UDK), VP Securities og værdi-

papircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aar-

hus BSS og Aarhus Universitet.

Positive konsekvenser/Mindreudgifter Negative konsekvenser/Merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

give »Ingen«)

Afskaffelsen af store bededag skøn-

nes umiddelbart at øge den strukturel-

le saldo med ca. 3,2 mia. kr. i 2024 og

2025 – og ca. 2,5 mia. kr. i 2026.

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

give »Ingen«)

Staten:

2024: 22 mio. kr.

2025: 22 mio. kr.

2026: 22 mio. kr.

Kommuner:

2024: 176 mio. kr.

2025: 176 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

2026: 176 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Forslaget kan medføre begrænsede

implementeringsomkostninger i 2024

i forbindelse med tilretningen af løn-

systemer til udbetalingen af kompen-

sation og løn for beskæftigelse på sto-

re bededag.

På grund af den øgede arbejdstid vil

årslønningerne stige, dette vil med-

føre en begrænset merudgift for ar-

bejdsgiverne til arbejdsskadesikring.

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Arbejdsgivere, der betaler særlige

helligdagstillæg ved arbejde udført på

store bededag, vil opleve en lavere

lønudgift i denne sammenhæng.

Arbejdsgivere vil fremover også kun- For mindre butikker, kan ændringen

ne modtage sygedagpengerefusion på af lukkeloven betyde øget konkurren-

store bededag.

ce.

Afskaffelsen af store bededag som

helligdag og dermed som lukkedag i

relation til lukkeloven kan have posi-

tive økonomiske konsekvenser for de

omfattede butikker.

Ingen

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Forslaget kan medføre begrænsede

administrative konsekvenser i 2024 i

forbindelse med tilretningen af lønsy-

stemer til udbetalingen af kompensa-

tion og løn for beskæftigelse på store

bededag.

Ingen

Danmarks strukturelle BNP skønnes

at stige med ca. 9,4 mia. kr som føl-

ge af forslaget. Forslaget skønnes på

baggrund af en beregningsteknisk an-

tagelse om, at drivhusgasudledninger-

ne i erhverv-, service- og transport-

sektorerne marginalt er proportionale

med den økonomiske aktivitet under

stor usikkerhed at medføre øgede

drivhusgasudledninger i Danmark i

størrelsesordenen ca. 0,06 mio. tons

CO2e i 2025 og ca. 0,05 mio. tons

CO2e i 2030.

Den øgede økonomiske aktivitet, som

følger af forslaget, vurderes alt an-

det lige isoleret set at være forbun-

det med negative miljømæssige kon-

sekvenser. Det har ikke været muligt

at kvantificere de miljømæssige kon-

sekvenser, som vil afhænge af, hvor-

dan den øgede aktivitet finder sted.

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end minimums-

krav i EU-regulering

Nej

(X)

Store bededag falder den fjerde fredag efter påske og har

siden 1686 har været en af folkekirkens helligdage. Idet sto-

re bededag altid er placeret på en hverdag (fredag), omtales

dagen som en søgnehelligdag.

Der er fastsat bestemmelser om særlige løn- og ansættelses-

vilkår på helligdage, herunder på store bededag, i kollektive

overenskomster, ligesom det er almindeligt at aftale særlige

vilkår på helligdage mellem arbejdsgiver og lønmodtager

på det ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være

vilkår om fri på helligdage, om særlig betaling for arbejde

udført på helligdage eller om, at hvis der arbejdes på en

helligdag, har lønmodtageren ret til en fridag på et andet

tidspunkt (kompenserende frihed).

Det fremgår af ferielovens § 6, stk. 3, at ferie ikke kan

holdes på det ugentlige fridøgn, søgnehelligdage, overens-

komstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller

erstatningsdage herfor.

Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forord-

ning af 27. marts 1686. Siden 1849 har regeringen ved

vedkommende minister efter fast praksis stået for regulerin-

gen af folkekirkens indre anliggender. Reguleringen sker nu

gennem kgl. resolution eller kgl. anordning, der udstedes

efter kirkeministerens indstilling. Der er ikke fastlagt regler

om proceduren, der fører frem til en indstilling, men traditi-

onelt orienterer kirkeministeren sig bredt i folkekirken og

rådfører sig med biskopperne. Store bededag kan derfor af-

skaffes som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra

kirkeministeren. Hvis lovforslaget vedtages, påtænkes der

udfærdiget en kgl. resolution efter indstilling fra kirkemini-

steren, i henhold til hvilken store bededag afskaffes som

helligdag. Den kgl. resolution påtænkes at have virkning fra

samme tidspunkt som lovens ikrafttræden, det vil sige den

1. januar 2024, og det forventes, at den kan underskrives af

Majestæten samtidig med, at lovforslaget stadfæstes.

I flere overenskomster og aftaler er der aftalt ordninger

om opsparing til og betaling af søgnehelligdage for timeløn-

nede. Søgnehelligdagsbetaling er en økonomisk kompensa-

tion til timelønnede medarbejdere, når helligdage falder på

hverdage, og den timelønnede derfor ikke kan arbejde og

opretholde sin sædvanlige og forventede indtægt i den givne

lønperiode. Denne type opsparing kan være lagt sammen

med aftaler om en fritvalgskonto, der er en opsparing af den

ferieberettigede løn, som kan bruges på fx overenskomst-

mæssige fridage eller til ekstra indbetaling til pension.

Et eksempel fra § 25, stk. 3, i Industriens overenskomst

(2020-2023) er, at: ”For alle medarbejdere, der ikke får løn

på søgnehelligdage, henlægges opsparingen på 4 pct. af den

ferieberettigede løn til Fritvalgs Lønkontoen. ”

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

På det danske arbejdsmarked er arbejdstid og løn først

og fremmest reguleret i kollektive overenskomster indgået

mellem arbejdsmarkedets parter eller individuelle ansættel-

sesaftaler mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Der er

enkelte ansættelsesretlige love, der regulerer aftaleforholdet

mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, fx ferieloven og

funktionærloven.

For en nærmere beskrivelse af reguleringen af løn- og an-

sættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked henvises til af-

snit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Store bededag falder den fjerde fredag efter påske og har

siden 1686 har været en helligdag.

Idet store bededag altid er placeret på en hverdag (fredag),

omtales dagen som en søgnehelligdag.

Der er fastsat bestemmelser om særlige løn- og ansættelses-

vilkår på helligdage, herunder på store bededag, i kollektive

overenskomster, ligesom det er almindeligt at aftale særlige

vilkår på helligdage mellem arbejdsgiver og lønmodtager

på det ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være

vilkår om fri på helligdage, om særlig betaling for arbejde

udført på helligdage eller om, at hvis der arbejdes på en

helligdag, har lønmodtageren ret til en fridag på et andet

tidspunkt (kompenserende frihed).

Det foreslås i

§ 1,

at loven har til formål at sikre, at store

bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn-

og ansættelsesvilkår, som i øvrigt gælder på almindelige

arbejdsdage, finder anvendelse.

Hensigten med bestemmelsen er udtrykkeligt at angive det

formål, som loven skal forstås i overensstemmelse med,

således at brugerne understøttes i anvendelsen af loven.

Til § 2

På det danske arbejdsmarked er arbejdstid og løn først

og fremmest reguleret i kollektive overenskomster indgået

mellem arbejdsmarkedets parter eller individuelle ansættel-

sesaftaler mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Der er

enkelte ansættelsesretlige love, der regulerer aftaleforholdet

mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, fx ferieloven og

funktionærloven.

For en nærmere beskrivelse af reguleringen af løn- og an-

sættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked henvises til af-

snit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Vilkårene i de pågældende ordninger og opsparingsprocen-

terne er forskellige og aftalt i de enkelte overenskomster.

Det foreslås i

stk. 1,

at særlige løn- og ansættelsesvilkår

på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompense-

rende frihed, ulempegodtgørelse og løn under fravær, som

findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og af-

taler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt fastsatte regler

eller tilsvarende regler, ikke finder anvendelse for så vidt

angår store bededag.

Løn- og ansættelsesvilkår omfatter alle de rettigheder og

pligter, der gælder i ansættelsesforhold og som knytter sig

til parternes status som henholdsvis lønmodtager og arbejds-

giver.

Begrebet kollektive overenskomster skal i relation til denne

lov forstås som omfattende alle aftaler, der i arbejdsretlig

henseende vil være at betragte som en kollektiv overens-

komst, herunder også lokale aftaler.

Individuelle aftaler omfatter alle aftaler mellem arbejdsgi-

veren og lønmodtageren, herunder lønmodtagerens ansættel-

seskontrakt.

En kutyme er en bestemt praksis, der har varet så længe, at

den bliver bindende mellem parterne. Kutyme skal i relation

til denne lov forstås som det arbejdsretlige kutymebegreb.

Anden lovgivning omfatter arbejds- og ansættelsesretlig lov-

givning, fx ferielovens § 6, stk. 3, jf. ovenfor.

Forslaget vil medføre, at en arbejdsgiver ikke længere er

bundet af bestemmelser om særlige vilkår på helligdage

i forhold til arbejde udført på store bededag. En faglig

organisation kan derfor ikke længere støtte ret på bestem-

melser herom i eksisterende kollektive overenskomster. Til-

svarende kan lønmodtagere, der i medfør af en kollektiv

overenskomst eller kollektiv/individuel aftale måtte have ret

til særlige løn- og ansættelsesvilkår vedrørende helligdage,

ikke længere støtte ret på disse bestemmelser i forhold til

arbejde udført på store bededag. Dermed vil lønmodtagerne

ikke længere have ret til fx at holde fri på store bededag

eller ret til særlig betaling eller kompenserende frihed, når

der arbejdes på store bededag.

§ 2 finder anvendelse i forhold til gældende aftaler m.v., der

er indgået inden lovens ikrafttræden, hvor store bededag er

en helligdag, og uanset hvordan store bededag måtte være

benævnt i de omfattede vilkår.

Lovforslaget er ikke til hinder for, at der efter lovens ikraft-

træden indgås aftale om særlige løn- og ansættelsesvilkår

på den dag, der tidligere var store bededag. Dette vil kunne

ske på samme måde som i forhold til andre almindelige

arbejdsdage.

Aftaler om særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage

indgået efter lovens ikrafttræden vil falde uden for lovens

anvendelsesområde, da store bededag ikke længere er en

helligdag.

Det følger af mange kollektive overenskomster, at hellig-

dage fratrækkes i opgørelsen af lønmodtagerens arbejds-

tid. Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at der på et år skal fra-

trækkes en helligdag mindre end tidligere, og konsekvensen

heraf vil være, at fuldtidsansatte, der har en gennemsnitlig

ugentlig arbejdstid på 37 timer, skal erlægge en arbejdsdag

mere svarende til 7,4 timer pr. år. For deltidsansatte løn-

modtagere vil arbejdstiden for en arbejdsdag skulle opgøres

forholdsmæssigt, og den øgede arbejdstid fastsættes derfor

også forholdsmæssigt. Har helligdage ingen betydning for

opgørelsen af arbejdstiden, vil den effektive arbejdstid ikke

blive påvirket af lovforslaget.

Om den foreslåede lov indebærer en forøgelse af arbejdsti-

den, og i givet fald med hvor meget for den enkelte lønmod-

tager, vil således bero på en konkret vurdering af de aftalte

vilkår for opgørelsen af arbejdstid i det enkelte ansættelses-

forhold, herunder hvad der måtte være aftalt i en eventuel

kollektiv overenskomst.

§ 2 regulerer lovens konsekvenser for timelønnede lønmod-

tagere, for hvem arbejdstiden ikke forøges som en konse-

kvens af § 2, stk. 1. For timelønnede lønmodtagere, for

hvem arbejdstiden forøges som en konsekvens af § 2, stk.

1, skal § 2 ses i sammenhæng med § 4, hvor det fastsættes,

hvordan denne gruppe aflønnes for arbejde udført på store

bededag.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse hverken

arbejdsgivers tilrettelæggelse af arbejdet eller lønmodtager-

nes mulighed for at holde ferie eller bruge anden frihed

på store bededag, som på alle andre almindelige arbejdsda-

ge, men at sikre at alle lønmodtagere med fri eller kompen-

serende fri i forbindelse med store bededag erlægger en

arbejdsdag mere, end de gør i dag. Bestemmelsen indebæ-

rer endvidere, at lønmodtagere, der har oppebåret særlige

helligdagstillæg ved arbejde på store bededag, efter lovens

ikrafttræden ikke længere vil have krav på sådanne tillæg

ved arbejde udført på store bededag.

Forslaget vil også medføre, at store bededag ikke vil være

omfattet af ”søgnehelligdage” som fastsat i ferielovens § 6,

stk. 3. Dermed vil lønmodtagerens ferie fremover kunne pla-

ceres på store bededag på samme måde som det er tilfældet

for alle andre almindelige arbejdsdage. Store bededag vil

således fremover skulle anses som en almindelig arbejdsdag

i relation til ferieloven.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for lønmodtageres løn-

og ansættelsesvilkår på øvrige helligdage.

Det er i forbindelse med indgåelsen af visse kollektive

overenskomster forudsat, at helligdage indgår i fx aftalte

fridage. Er dette tilfældet, skal den kollektive overenskomst

forstås, så den afspejler, at store bededag er overgået til en

almindelig arbejdsdag.

Det foreslås i

stk. 2,

at stk. 1 ikke berører bestemmelser m.v.

i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligda-

ge, herunder om opsparingsprocenter og fritvalgsordninger.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse er, at bestemmel-

ser i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehel-

ligdage undtages, således at fx aftalte opsparingsprocenter

ikke reduceres, selvom store bededag bliver en almindelig

arbejdsdag. Dette må forventes at have den konsekvens, at

søgnehelligdagsbetaling bliver tilsvarende større på de tilba-

geværende søgnehelligdage.

Til § 3

I Danmark er lønnen typisk aftalt ved kollektiv overens-

komst. Hvis ikke det er tilfældet, er lønnen aftalt individuelt

mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Der er fastsat bestemmelser om særlige løn- og ansættelses-

vilkår på helligdage, herunder på store bededag, i kollektive

overenskomster, ligesom det er almindeligt at aftale særlige

vilkår på helligdage mellem arbejdsgiver og lønmodtager

på det ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være

vilkår om særlig betaling for arbejde udført på helligdage.

Det fremgår af ferielovens § 16, stk. 1, at en lønmodtager,

der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret

til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, har ret til løn

under ferie samt et ferietillæg på 1 pct. af lønnen.

Det fremgår af ferielovens § 17, stk. 1, at løn under ferie,

jf. § 16, stk. 1, er den sædvanlige og fast påregnelige løn

på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle per-

sonalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under fe-

rien. For provisionsløn har lønmodtageren under ferien krav

på en kompensation for den provision, der mistes som følge

af ferieafholdelsen.

Det fremgår af forarbejderne til ferielovens § 17, stk. 1, jf.

lovforslag nr. L 116 af 6. december 2017, bemærkningerne

til § 17, stk. 1, at løn under ferie udgør lønmodtagerens

aktuelle, normale vederlag for arbejdsydelsen, som lønmod-

tageren er antaget til fast at udføre. Lønmodtageren har såle-

des krav på den løn, som lønmodtageren ville have fået, hvis

lønmodtageren havde været på arbejde. Det vil efter fast

praksis fx sige, at arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens

pensionsordning vil skulle medregnes, og at forskudttidstil-

læg, vagttillæg og rådighedstillæg, som indgår i den normale

faste løn, vil skulle medregnes. Desuden vil personalegoder,

der ikke modtages under ferien, skulle medregnes. Værdien

af personalegoder beregnes på baggrund af Skatterådets tak-

ster. Efter fast retspraksis medregnes betaling for overarbej-

de derimod ikke, selvom overarbejdet er pligtmæssigt og

regelmæssigt forekommende, medmindre overarbejdet har

et så regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den ar-

bejdsydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.

Det fremgår af ferielovens § 18, 2. pkt., at ferietillæg udbe-

tales, enten samtidig med at den dertil svarende ferie begyn-

der eller ferietillæg for perioden fra den 1. september til

den 31. maj udbetales sammen med lønnen for maj måned,

mens ferietillæg for den resterende del af ferieåret udbetales

sammen med lønnen for august måned.

Det foreslås i

stk. 1,

at forøges arbejdstiden i medfør af § 2,

stk. 1, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn eller

fast løn for en anden periode, et løntillæg af arbejdsgiveren

svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag.

Forøges arbejdstiden ikke som følge af § 2, stk. 1, vil der

ikke være ret til betaling efter denne bestemmelse.

Bestemmelsen omfatter lønmodtagere, der modtager en fast

løn for en bestemt periode, uanset hvor mange helligdage,

der indgår i lønperioden, fx månedslønnede, der modtager

samme faste løn hver måned. Bestemmelsen omfatter der-

med ikke lønmodtagere, der afregnes for en fast periode,

men hvor lønnen alene afregnes efter det præsterede antal

timer. Denne gruppe omfattes af den foreslåede § 4 om

timelønnede, hvis arbejdstid forøges.

Lovforslaget anvender det almindelige ansættelsesretlige

lønmodtagerbegreb, som fx er anvendt i lov om ferie, såle-

des at der ved begrebet ”lønmodtager” forstås enhver, der

mod vederlag udfører personligt arbejde i tjenesteforhold, jf.

ferielovens § 2.

Lønmodtagere, der ansættes efter lovens ikrafttræden og i

den forbindelse omfattes af fx en kollektiv overenskomst

m.v., som er blevet ændret af § 2, stk. 1, er også omfattet af

ordningen og har krav på et løntillæg efter § 3, stk. 1.

Begrebet årsløn skal forstås som den sædvanlige og fastpå-

regnelige løn for et år. Dette indebærer, at de løndele, som

indgår i den sædvanlige og fast påregnelige løn efter ferielo-

vens § 17, stk. 1, er de løndele, som indgår i tillægget efter

denne lov.

Det betyder at lønmodtagerens aktuelle, normale vederlag

for arbejdsydelsen, som lønmodtageren er antaget til fast

at udføre, indgår. Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtage-

rens pensionsordning vil også skulle medregnes, ligesom

forskudttidstillæg, vagttillæg og rådighedstillæg, som indgår

i den normale faste løn.

Betaling for overarbejde indgår derimod ikke i beregnings-

grundlaget, selvom overarbejdet er pligtmæssigt og regel-

mæssigt forekommende, medmindre overarbejdet har et så

regelmæssigt omfang, at det anses for at indgå i den arbejds-

ydelse, som lønmodtageren fast er antaget til at udføre.

Arbejdsgiveren kan vælge mellem to modeller for udbetalin-

gen af løntillægget, jf. det foreslåede § 3, stk. 2. Uanset hvil-

ken model arbejdsgiveren vælger, skal det sikres, at lønmod-

tageren modtager 0,45 pct. af årslønnen i løntillæg baseret

på den sædvanlige og fast påregnelige løn. Arbejdsgiveren

skal således være opmærksom på fx orlovssituationer og

arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger m.v.

Lønmodtagere, der afholder orlov efter barselslovens regler

uden fuld løn, vil have ret til samme løntillæg, som hvis de

havde været på arbejde. Derved sikres det, at denne gruppe

ikke behandles mindre gunstigt.

Løntillægget er pensionsgivende i det omfang, dette følger

af de vilkår, der er aftalt mellem parterne. Det bemærkes, at

arbejdsgivers pensionsbidrag er indeholdt i den sædvanlige

og fast påregnelige løn, men der kan være indgået aftaler,

der yderligere indebærer, at arbejdsgiver også skal indbetale

pensionsbidrag af tillæg. Lovforslaget er dog ikke til hinder

for, at en del af løntillægget indbetales som arbejdsgivers

pensionsbidrag, så længe tillægget samlet set udgør 0,45 pct.

af den sædvanlige og fast påregnelige løn.

Det foreslås i

stk. 2,

at løntillægget optjenes løbende og

afregnes enten to gange årligt sammen med lønnen for maj

måned og august måned, eller løbende med udbetalingen af

løn.

Som anført under pkt. 2.1.2.1. stilles der med den foreslåede

lov ikke krav om, at de ekstra arbejdstimer skal lægges på

store bededag. Idet de ekstra arbejdstimer således indgår i

arbejdsgiverens almindelige planlægning og tilrettelæggelse

af arbejdstiden, foreslås det, at løntillægget optjenes løben-

de. Virkningen af bestemmelsen for månedslønnede, hvis

arbejdstid er forøget, vil være, at der hver måned optjenes

0,45 pct. af den sædvanlige og fast påregnelige månedsløn

i løntillæg. Optjeningen af løntillægget sker uafhængigt af,

om og hvornår den ekstra arbejdstid i medfør af § 2 er

præsteret.

For så vidt angår udbetaling af løntillægget tages der ud-

gangspunkt i, at udbetalingen kan følge udbetalingen af

ferietillæg efter ferieloven, som mange virksomheder og

lønmodtagere kender. Arbejdsgiveren kan således udbetale

løntillægget to gange årligt sammen med lønnen for maj

måned og august måned. Arbejdsgiveren gives dog med

lovforslaget også mulighed for alternativt at udbetale løntil-

lægget løbende med lønnen.

Det foreslås i

stk. 3,

at ved lønmodtagerens fratræden afreg-

nes tillægget forholdsmæssigt.

Dette indebærer, at lønmodtageren fx ved jobskifte har ret

til at få udbetalt det løntillæg, der måtte være optjent siden

sidste udbetaling af tillæg, uanset om hele eller dele af den

ekstra arbejdstid i medfør af § 2 er præsteret eller ej.

Til § 4

I Danmark er lønnen typisk aftalt ved kollektiv overens-

komst. Hvis ikke det er tilfældet, er lønnen aftalt individuelt

mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Der er fastsat bestemmelser om særlige løn- og ansættelses-

vilkår på helligdage, herunder på store bededag, i kollektive

overenskomster, ligesom det er almindeligt at aftale særlige

vilkår på helligdage mellem arbejdsgiver og lønmodtager

på det ikke-overenskomstdækkede område. Det kan fx være

vilkår om særlig betaling for arbejde udført på helligdage.

Det foreslås i

§ 4,

at forøges arbejdstiden i medfør af § 2,

stk. 1, modtager lønmodtagere, der aflønnes for det erlagte

antal timer, den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage

af arbejdsgiveren ved arbejde udført på store bededag, der

er nævnt i § 1, eventuelt med tillæg for overarbejde eller

andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt. Dette kan

fx være aftentillæg eller andre tillæg, som der også kan være

ret til på almindelige arbejdsdage.

Med den foreslåede ordning sikres det, at timelønnede løn-

modtagere, der får forøget deres arbejdstid i medfør af lov-

forslagets § 2, stk. 1, aflønnes på samme måde som på

almindelige arbejdsdage ved arbejde udført på store bede-

dag. Dette sidestiller denne gruppe med lønmodtagere, der

aflønnes for en fast periode (fx månedslønnede), i forhold

til hvordan der kompenseres lønmæssigt for stigningen i

arbejdstiden.

Bestemmelsen omfatter ikke timelønnede lønmodtagere, for

hvem arbejdstiden ikke forøges som en konsekvens af § 2,

stk. 1. Denne gruppe reguleres alene i § 2, hvorefter deres

eventuelle helligdagstillæg bortfalder ved arbejde udført på

store bededag.

Til § 5

Det foreslås i § 5, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

For så vidt angår det i § 3 foreslåede løntillæg er virkningen

af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at løntillægget optjenes fra

og med 1. januar 2024.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Arbejdsretslovens § 9, stk. 1, indeholder i dag 11 numre,

der opregner en række sagsområder, hvor Arbejdsretten har

kompetence.

Da det med lovforslagets § 6, nr. 3, foreslås, at Arbejdsretten

tillægges kompetence i sager om betydningen af § 2 i lov

om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som hel-

ligdag for kollektive overenskomster, er det nødvendigt at

ændre i den sætningskæde, der fremgår af arbejdsretslovens

§ 9, stk. 1.

Det foreslås, at arbejdsretslovens

§ 9, stk. 1, nr. 10,

ændres

således at »og« udgår, og at

§ 9, stk. 1, nr. 11,

ændres

således »buskørsel.« ændres til »buskørsel, og«.

Med de foreslåede ændringer flyttes ordet ”og” til arbejds-

retslovens § 9, stk. 1, nr. 11, som en konsekvens af det i § 6,

nr. 3, foreslåede nye nr. 12.

Til nr. 3

Arbejdsretten er traditionelt kompetent inden for hele det

kollektive overenskomstområde. Det er de faglige organisa-

tioner og arbejdsgiverorganisationerne, der er procesparter

i Arbejdsretten bortset fra de tilfælde, hvor der er tale om

uorganiserede arbejdsgivere med egen overenskomst.

Arbejdsrettens domme kan ikke ankes til en anden domstol.

De sager, som Arbejdsretten er kompetent til at behandle, er

opregnet i arbejdsretslovens § 9. I disse sager er domstolene

inkompetente, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 1, hvilket dog

ikke gælder, hvis den faglige organisation ikke vil forfølge

sagen fagretligt, jf. arbejdsretslovens § 11, stk.. Arbejdsret-

ten har kompetence til at behandle alle sager vedrørende

hovedaftaler, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Dette adskiller sig fra den

generelle kompetence til at behandle sager om almindelige

overenskomster i henhold til § 9, stk. 1, nr. 2, hvor der son-

dres mellem brud- og fortolkningssager, og hvor Arbejdsret-

ten alene tager stilling til sager om brud på overenskomster

vedrørende løn- og arbejdsforhold.

Arbejdsretten behandler endvidere sager om, hvorvidt der i

det hele taget eksisterer en kollektiv overenskomst, jf. § 9,

stk. 1, nr. 4.

Herudover hører sager om lovligheden af kollektive kamp-

skridt under Arbejdsretten i medfør af § 9, stk. 1, nr. 3 og nr.

Endelig er Arbejdsretten kompetent til at behandle sager, der

vedrører forligsinstitutionens kompetence, jf. § 9, stk. 1, nr.

6, og den tilsvarende regel i forligsmandslovens § 15.

Der er også sager, hvor Arbejdsretten er kompetent, for-

di EU-direktiver gennemføres ved kollektive overenskom-

ster. Et eksempel herpå er ansættelsesbevisdirektivet, der er

gennemført ved kollektive overenskomster.

Arbejdsretten har endvidere kompetence i relation til sager

om fortolkning af visse love, bl.a. § 3, stk. 5, i lov om

vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og

ferielovens § 3, stk. 3-5.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 12 i arbejdsretslovens

9, stk. 1,

hvorefter Arbejdsretten har kompetence i sager om

betydningen af § 2 i lov om konsekvenser ved afskaffelsen

af store bededag som helligdag for kollektive overenskom-

ster.

Procesparterne i disse sager vil være de faglige organisa-

tioner og arbejdsgiverorganisationer, hhv. uorganiserede ar-

bejdsgivere med egen overenskomst.

Øvrige sager vil kunne føres ved domstolene, ligesom en

lønmodtager i medfør af arbejdsretslovens § 11, stk. 2, kan

anlægge sag ved domstolene om påståede løntilgodehaven-

der m.v., hvis den pågældende godtgør, at vedkommende

faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig be-

handling af kravet.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lukkeloven, at der ikke må

ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i § 1, stk. 1, på

helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15

på nytårsaftensdag. Det fremgår af lukkelovens § 1, stk. 1, at

loven omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg.

Ifølge bemærkningerne til lukkelovens § 2, stk. 1, jf. Folke-

tingstidende 2009-10, A, L 96 som fremsat, side 5, skal

følgende dage i relation til lukkeloven anses for helligdage:

1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2.

påskedag, store bededag og Kr. Himmelfartsdag og 1. og 2.

pinsedag.

Lukkeloven indeholder dermed i dag 13,5 lukkedage: 1.

og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2.

påskedag, store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pin-

sedag, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på

nytårsaftensdag.

Det foreslås, at ”helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag”

§ 2, stk. 1,

ændres til ” nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,

1. og 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag,

grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag,”.

Dermed vil det klart fremgå af ordlyden af § 2, stk. 1, i

lukkeloven, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der

er nævnt i § 1, stk. 1, på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,

1. og 2. påskedag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag,

grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag, og samt efter

kl. 15 på nytårsaftensdag.

Med lovændringen vil det klart fremgå af ordlyden, at store

bededag ikke længere er en lukkedag i relation til lukkelo-

ven. Med lovændringen vil det fremadrettet kunne udledes

af ordlyden i lukkeloven, at der alene vil være 12,5 lukkeda-

ge i stedet for i dag 13,5 lukkedage.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, da løn- og ansættelsesforhold som sagsområde er

overtaget af Færøerne og Grønland.

Det bemærkes, at lukkeloven og arbejdsretsloven ikke gæl-

der for Færøerne og Grønland.