Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 205
Offentligt
2728064_0001.png
Et mere fair
dagpengesystem
for dimittender
Juni 2023
Dimittendpakke:
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0002.png
Den 1. maj 2023 trådte nye regler i kraft for dimittender
De nye regler betyder, at ledige dimit­
tender uden forsørgerpligt får nedsat
deres dagpengesats efter 3 måneders
ledighed. I de første 3 måneder vil alle
dimittender uden forsørgerpligt få lidt
over 14.100 kr. før skat i dagpenge om
måneden. Herefter nedsættes satsen
til lidt over 12.250 kr. før skat for dimit­
tender, der er fyldt 30 år, og til 9.700
kr. før skat for dem der er under 30 år.
Dimittender med forsørgerpligt får ikke
nedsat deres dagpengesats.
De nye regler betyder også, at dag­
pengeperioden for nye dimittender
nedsættes fra 2 år til 1 år uanset alder
og forsørgerpligt.
Samlet set betyder det en markant
svækkelse af trygheden i dagpenge­
systemet for dimittender. Det risikerer
at få store konsekvenser – ikke bare
for den enkelte dimittend men for hele
dagpengesystemet. Det bør og skal der
gøres noget ved.
Akademikerne, Fagbevægelsens
Hovedorganisation og Danske A­kasser
kommer derfor med denne pakke med
forslag, der kan sikre dimittenderne
mere fair forhold i dagpengesystemet
og en bedre start på arbejdslivet.
2
- Dimittendpakke 2023
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0003.png
Resumé
Vi ønsker at nedsætte det kontingent,
som dimittenderne betaler til staten
for deres medlemskab i a­kassen, som
konsekvens af den nedsatte dagpenge­
sats og dagpengeperiode.
Vi ønsker at give dimittender mulighed
for at få supplerende dagpenge i hele
ledighedsperioden, så de ikke skal
sige nej til vikariater og småjob og
dermed lettere kan genoptjene retten
til dagpenge.
Vi ønsker at afskaffe karenstrækket
for dimittender, så de ikke hver fjerde
måned mister en dags dagpenge. Dag­
pengesatsen er allerede meget lavere
end for andre dagpengemodtagere, så
dimittenderne har mere end rigeligt
incitament til at gå i job.
Vi ønsker at forbedre dagpengesystemet
for gravide dimittender. Nogle gravide
dimittender har dårligere vilkår på dag­
penge, end de ville have, hvis de var i
kontanthjælpssystemet.
Vi ønsker at styrke beskæftigelses­
indsatsen for ledige dimittender, så de
ikke falder ud af systemet.
Vi ønsker at genindføre den succes­
fulde trainee­indsats, der rent faktisk
hjalp dimittender i beskæftigelse.
Vi ønsker at gøre den tidsbegrænsede
vækstpilotordning permanent, da den
hjælper særligt SMV’er med at rekrut­
tere arbejdskraft og dimittender med at
finde deres første faste job.
Dimittendpakke 2023 -
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0004.png
1.
Nedsat betaling til dagpengeordningen
Dimittender skal have råd til at være medlem i a-kassen.
Fremover er dagpengeperioden for alle
nye dimittender sat ned til 1 år, og efter
3 måneder nedsættes også dimittend­
satsen.
En dimittend, der er fyldt 30 år, får sin
dimittendsats sat ned til 12.253 kr. før
skat om måneden.
En dimittend under 30 år får sin dimit­
tendsats nedsat til 9.700 kr. før skat
om måneden.
Satsen sættes ned fra 14.106 kr. før
skat om måneden.
Som dimittend betaler man det samme
kontingent til a­kassen som alle andre
medlemmer. Størstedelen af kontin­
gentet går til staten.
I dag går 4,8 gange den højeste
dagpengesats for en dag til staten,
svarende til 4.368 kr. om året.
Tidligere har den laveste dagpengesats
været ungesatsen på 9.864 kr. før skat,
som udbetales til personer under 25
år efter et halvt års ledighed. Unge på
ungesats betaler kun 1,8 gange den
højeste dagpengesats for en dag, i stedet
for 4,8 gange, i kontingent til staten.
Det er vigtigt, at dimittenderne fortsat
har råd til at være medlem i en a­kasse.
Det kan blive svært, hvis man ud af en
månedlig dimittendsats på 9.700 kr. før
skat skal betale mere end 4.300 kr. om
året tilbage til staten for et a­kasse­
medlemsskab.
Vi foreslår:
At nedsætte kontingentet, som betales til staten, så længe man er ind-
placeret som dimittend med en 1-årig dagpengeperiode. Kontingentet skal
sættes ned til 1,8 gange højeste dagpenge for en dag for dimittender på de
laveste satser. Ved en nedsættelse af kontingentet vil dimittender på de
laveste satser skulle betale 1.644 kr. om året til staten for deres
a-kassemedlemskab i stedet for 4.368 kr. Det svarer til en månedlig
besparelse på 227 kr.
4
- Dimittendpakke 2023
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0005.png
Hvad er et kontingent?
Et a-kassekontingent består af
et såkaldt statsbidrag, dvs. et
bidrag til staten, og et admini-
strationsbidrag, dvs. et bidrag til
a-kassens administration. Den
del af kontingentet, der betales
til staten, er fastsat til 4,8 gange
højeste dagpengesats for en dag
for langt de fleste medlemmer
i a-kasserne. Administrations-
bidraget fastsættes af a-kassen
og er forskelligt i de enkelte
a-kasser.
Dimittendpakke 2023 -
5
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0006.png
2.
Ingen tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge
Dimittender skal have bedre mulighed for at tage alle typer af job, mens de er ledige.
Begrundelsen for at sætte satsen og
dagpengeperioden for dimittenderne
ned er, at man gerne vil have dimitten­
derne hurtigere i arbejde.
Af og til går vejen til det første faste
fuldtidsjob gennem en række deltids­
job, vikariater og småjobs, og det skal
dagpengesystemet understøtte.
I dag kan man få supplerende dag­
penge i 30 uger. Hvis man arbejder og
får dagpenge ved siden af sit arbejde
i en uge, tæller ugen som en uge med
supplerende dagpenge. Opbruger man
de 30 uger, har man ikke længere ret til
dagpenge ved siden af arbejde.
De timer, man arbejder, kan man
bruge til at genoptjene ret til en ny
dagpengeperiode. Når det handler om
genoptjening, gælder det om at have
så meget arbejde som muligt – hver en
times arbejde tæller. Men handler det
om de supplerende dagpenge, gælder
det omvendt om ikke at have for meget
arbejde på fx nedsat tid, i vikariater
eller småjob.
For dimittender med en 1­årig dag­
pengeperiode går det ikke, at man
på den ene side har regler, som skal
tilskynde ledige i at tage alt det arbej­
de, de kan få, mens man på den anden
side har regler, som skal begrænse
dem i at arbejde.
Vi foreslår:
At tidsbegrænsningen på 30 uger for supplerende dagpenge afskaffes for
dimittender. Som dimittend har man alle incitamenter til at komme hurtigt
i beskæftigelse med de nye regler om nedsat dagpengesats og den korte
dagpengeperiode på 1 år.
6
- Dimittendpakke 2023
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0007.png
3.
Ingen karens til dimittender
Dimittender skal ikke trækkes i dagpenge, når det ikke har effekt.
Hver fjerde måned gives der karens
til alle i dagpengesystemet, som ikke
har haft mere end 148 timers beskæf­
tigelse de sidste fire måneder. Det be­
tyder et træk i dagpengeudbetalingen
svarende til én dags dagpenge.
Fremover vil der for dimittender ske
et karenstræk i nogle satser, som i
forvejen er meget lave.
For dimittender under 30 år med
nedsat sats er der tale om et træk på
448 kr. ud af en dagpengeudbetaling
på 9.700 kr. før skat, og 566 kr. for dem
der er fyldt 30 år. Dimittender med
forsørgersats trækkes 747 kr.
En ministeriel evaluering af dagpenge­
reformen fra 2017 viser, at karenstræk­
ket ikke har haft en effekt på beskæf­
tigelsen. Ledige i dagpengesystemet
er hverken ledige mere eller mindre på
grund af reglerne om karens.
Vi foreslår:
At karensen afskaffes for dimittender.
Dimittendpakke 2023 -
7
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0008.png
4.
Forsørgersats til gravide dimittender
Gravide dimittender skal have råd til bleer, barnevogn og babytøj.
Det er dyrt at blive forældre, og det
starter allerede under graviditeten.
Der er meget, der skal anskaffes, så
man er klar til at tage imod barnet, når
det kommer til verden. Det bliver meget
svært på en nedsat dimittendsats,
særligt for dimittender under 30 år.
Dimittender skifter i dag fra en ikke­
forsørgersats til en forsørgersats, når
de får et barn. Men selve satsskiftet
sker først fra den 1. i måneden efter,
at barnet er født.
Indtil da får dimittenden sin alminde­
lige dimittendsats. Og det kan være en
sats på 9.700 kr. før skat om måneden,
hvis dimittenden er under 30 år.
I kontanthjælpssystemet får gravide
under 30 år, som har passeret 12.
svangerskabsuge, samme kontant­
hjælpssats som dem der er over 30 år,
dvs. 11.944 kr. om måneden før skat.
Gravide dimittender under 30 år kan
dermed få mere i kontanthjælpssy­
stemet, end de kan i dagpengesystemet.
Vi foreslår:
At alle ledige dimittender i dagpengesystemet, uanset alder,
skal have ret til forsørgersatsen fra måneden efter, at den
12. svangerskabsuge er passeret.
8
- Dimittendpakke 2023
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0009.png
5.
En tilpasset beskæftigelsesindsats for dimittenderne
Dimittender skal hjælpes i beskæftigelse, så de ikke falder ud af dagpengesystemet.
Alle ledige går igennem den samme
beskæftigelsesindsats i dag – med en
række samtaler i de første 6 måned­
er af ledighedsforløbet og derefter
aktivering. Hvis den ledige efter 16
måneder stadig ikke er i job, holdes
der en særskilt samtale, hvorefter der
iværksættes en styrket indsats som
skal forebygge, at den ledige falder ud
af dagpengesystemet.
Men er man dimittend, når man aldrig
til 16­månederssamtalen, fordi dag­
pengeperioden kun er på 12 måneder.
Hvis dimittenderne ikke skal falde ud
af dagpengesystemet, er det vigtigt, at
der er særligt fokus på at hjælpe dem i
beskæftigelse, hvis de fortsat er ledige
efter 6 måneder, og når aktiveringsind­
satsen er afsluttet.
Vi foreslår:
At der iværksættes en særlig beskæftigelsesindsats for dimittender
efter 6 måneders ledighed og afsluttet aktivering, som skal forebygge,
at dimittenden falder ud af dagpengesystemet. I indsatsen skal der gives
ekstra støtte til jobsøgningen og jobformidling. Desuden skal dimittender
have ret til enten en trainee-indsats eller et kort kursus på positivlisten
under den regionale pulje.
Dimittendpakke 2023 -
9
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0010.png
6.
En trainee-indsats som vejen til job
Trainee-indsatsen hjælper rent faktisk dimittender i beskæftigelse.
Der har i mange år eksisteret en særlig
trainee­indsats rettet mod dimittender.
Indsatsen har bestået enten af praktik
i op til 8 uger i en virksomhed eller
ansættelse med løntilskud, opkvalifi­
cering eller jobrotation.
Selvom trainee­indsatsen har hjulpet
dimittender i job, findes indsatsen ikke
mere, da der ikke har været politisk
opbakning til finansiering af indsatsen.
Vi foreslår:
At der fremover årligt bevilliges 10 mio. kr. til indsatsen, så dimittender
igen vil kunne få en trainee-indsats, herunder praktik i op til 8 uger for
grupper af ledige som dimittender med en mellemlang eller lang
akademisk uddannelse.
10
- Dimittendpakke 2023
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0011.png
7.
En fremtidig vækstpilotordning med fokus på dimittender
Vi skal fastholde en ordning, der sender ledige dimittender i job.
Vækstpilotordningen er en del af virk­
somhedsprogrammet under Erhvervs­
ministeriet. Ordningen er i 2023­2025
tildelt midler fra EU’s Socialfond Plus og
fra Erhvervsfremmebestyrelsen. Der er
tildelt 60 mio. kr. over en 3­årig periode
til ansættelse af 455 vækstpiloter.
Efter 2025 er det uvist, om der tildeles
midler til ordningen.
Under ordningen kan en virksomhed få
tilskud til ansættelse af en ledig som
vækstpilot i op til 6 måneder.
Tilskuddet dækker halvdelen af lønnen
til vækstpiloten, som ansættes til
udviklingsopgaver i virksomheden.
Ansættelsen anses for ordinær i dag­
pengesystemet, selv om der gives
tilskud til vækstpilotens løn.
Dimittender er den gruppe af ledige,
som oftest ansættes som vækstpiloter.
Ordningen er en succes, særligt blandt
SMV’er og andre virksomheder der
oplever vækst og udvikling. Mange
vækstpiloter ansættes efterfølgende
af virksomheden på ordinære vilkår.
Vi foreslår:
At vækstpilotordningen permanent tildeles midler, enten som en ordning
under virksomhedsprogrammet eller som en ny særskilt ordning under
Erhvervsministeriet.
Dimittendpakke 2023 -
11
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Henvendelse af 22/6-23 fra Akademikerne, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske A-kasser om forslag til at skabe mere balance i vilkårene for dimittender i dagpengesystemet
2728064_0012.png
Et mere fair
dagpengesystem
for dimittender
Juni 2023
Dimittendpakke:
Lavet i samarbejde mellem: