Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 202
Offentligt
Lovtidende A
Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, med de ændringer, der
følger af § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021, § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, lov nr. 878 af 12. maj 2021, § 3 i lov nr. 1160 af
8. juni 2021, § 2 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og § 5, nr.
1-5, 7-12, 14, 16, 18, 20-25, 27-30, 32-34, 36-39 og 41, i lov nr. 879 af 21. juni 2022.
De ændringer, der følger af § 5, nr. 6, 13, 15, 17, 19, 26, 31, 35 og 40, i lov nr. 879 af 21. juni 2022, er ikke indarbejdet i
denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. december 2023, jf. § 8, stk. 5, i lov nr. 879 af 21. juni 2022.
Kapitel 1
Formål og den enkeltes ansvar
§ 1.
Formålet med denne lov er
1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanske-
ligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp
til forsørgelse, og
2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som
ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig
selv og sin familie.
Stk. 2.
Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at
sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og
ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres
arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
Stk. 3.
Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætnin-
ger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrette-
læggelsen af hjælpen.
§ 2.
Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige
ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn
under 18 år.
Stk. 2.
Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved
separation eller skilsmisse.
Stk. 3.
Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis bar-
net selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.
Stk. 4.
Kommunen giver uafhængigt af forældrenes for-
sørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til
dækning af de behov, der er en følge af graviditeten.
Kapitel 2
Statsborgerskab og bopæl
§ 3.
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret
til hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal
modtageren
1) være dansk statsborger,
2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller fami-
liemedlem til en sådan og være berettiget til ophold
efter fællesskabsretlige regler eller
3) være omfattet af en aftale efter § 4.
Stk. 3.
Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis
den er ydet i mere end �½ år eller må påregnes at ville vare
mere end �½ år.
Stk. 4.
Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk.
2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Ud-
lændingestyrelsen, om udlændingen skal hjemsendes. Ud-
lændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjem-
sendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik
på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end
de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af
integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstil-
ladelse, regnes 7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt,
hvor introduktionsperioden er afsluttet.
Stk. 5.
Personer, der er omfattet af den nordiske konven-
tion om social bistand og sociale tjenester, kan ikke hjem-
sendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de
sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske kon-
vention om social og sundhedsmæssig hjælp af 11. decem-
ber 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne
i denne konvention.
Stk. 6.
Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a.
vægt på,
1) om udlændingen er gift og samlever med en dansk
statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt
BE009527
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 23/04386