Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2647061_0001.png
Bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr
I medfør af § 41, § 43, § 46, § 74 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16.
november 2021, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Område og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for trykbærende udstyr og enheder, hvori der indeholdes eller kan
udvikles:
1) Dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar.
2) Væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar.
Stk. 2.
Ved anvendelse forstås i denne bekendtgørelse: Enhver brug af trykbærende udstyr og alle
hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom opstilling, installation, fyldning, ibrugtagning, betjening,
pasning, overvågning, vedligeholdelse, indstilling, rengøring, egen- og tredjeparts kontrol m.v.
§ 2.
Trykbærende udstyr omfatter beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og trykbærende
tilbehør. Trykbærende udstyr omfatter endvidere eventuelle elementer, der er fastgjort til trykbærende
dele, såsom flanger, studse, koblinger, understøtninger, løftekroge m.v.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) En enhed: Flere stykker trykbærende udstyr, der er samlet til et integreret og funktionelt hele.
2) Tryk og damptryk: Trykket i forhold til det atmosfæriske tryk, dvs. overtrykket. Undertryk anføres
derfor som et negativt tal.
3) Indstillingstryk: Det højst tilladelige driftstryk.
4) Trykbeholder: Beholder som defineret i bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr,
og som ikke indgår i dampkedel.
5) Dampkedel: Fyret beholder eller rørsystem, som indebærer risiko for overophedning, og som er
beregnet til produktion af vanddamp eller overhedet vand med temperatur over 110 grader C til brug
uden for dampkedlen. Ved fyring forstås, at der tilføres varme ved forbrændingsprocesser eller ved
elektricitet.
6) Produkttal: Indstillingstryk i bar gange volumen i liter. Ved bestemmelse af produkttallet for en
dampkedel bestående af flere stykker trykbærende udstyr skal det totale volumen indgå.
7) Inspektionsorgan: Tredjepartsorgan, som er akkrediteret til den pågældende kontrolopgave efter
denne bekendtgørelse.
8) Egenkontrol: Periodiske undersøgelser udført af virksomheden selv ved brug af et kvalitetssystem
certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan, jf. bilag 2, som løbende fører tilsyn med
effektiviteten af kvalitetssystemet, jf. bilag 6.
9) Udstyrsjournal: Journal for trykbærende udstyr eller enheder med oplysning om udstyrets
fremstillingsdata, væsentlige hændelser, tidspunkterne for disse og resultaterne af de foreskrevne
undersøgelser. Journalen skal være således indrettet og sikret, at den i hele udstyrets levetid af ejer
kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet og de involverede inspektionsorganer, og der må ikke
kunne foretages ændringer i dennes historik.
10) Besigtigelsesskilt: Skilt eller lignende i holdbart materiale, som skal anbringes synligt på eller i
nærheden af det udstyr, som det hører til, med oplysning om dato for næste undersøgelse, evt. dato
for næste trykprøvning, inspektionsorganets bomærke og dato for besigtigelsen. Skiltet skal have
sporbarhed til det pågældende udstyr.
11) Sagkyndig virksomhed: Virksomhed, som har et certificeret kvalitetssystem opbygget efter
DS/EN ISO 9001:2015 »Kvalitetsstyringssystemer - Systemkrav« for den pågældende beskrevne
aktivitet. Certificeringen skal være foretaget af et certificeringsorgan, som er akkrediteret efter
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0002.png
DS/EN ISO/IEC 17021-1:2015 »Overensstemmelsesvurdering - Krav til organer der foretager audit
og certificering af ledelsessystemer«.
12) Periodisk undersøgelse: En undersøgelse af udstyret i sin helhed for at konstatere, om de krav,
der gælder for en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig anvendelse, er overholdt, samt for at
sikre, at beskadigelser og tilløb hertil, som kan forårsage farlige situationer, konstateres i tide. En
periodisk undersøgelse består af et eftersyn, en besigtigelse og såfremt relevant af en trykprøvning.
Et eftersyn foretages som udgangspunkt med udstyret i drift, mens en besigtigelse foretages med
udstyret taget ud af drift.
Stk. 3.
Beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør, trykbærende tilbehør, volumen V og nominel
dimension DN m.v. defineres på tilsvarende måde, som det gøres i bekendtgørelse om indretning af
trykbærende udstyr.
Undtagelser
§ 3.
Undtaget fra bekendtgørelsen er:
1) Udstyr omfattet af bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr.
2) Rørsystemer omfattet af bekendtgørelse om sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg og
bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø.
3) Rørledninger i forbrugerinstallationer, der omfattes af gasreglementets bestemmelser.
4) Udstyr beregnet til drift, bremsning og manøvrering af køretøjer, der omfattes af
færdselslovgivningen.
5) Udstyr, der omfatter maskiner og maskindele, hvis dimensionering, materialevalg og
konstruktionsregler hovedsagelig er begrundet i krav om tilstrækkelig styrke, stivhed og stabilitet til
at modstå statiske og dynamiske driftspåvirkninger eller opfylde andre specifikationer i tilknytning til
udstyrets funktion, og for hvilket trykket ikke er af nævneværdig betydning i konstruktionsfasen. Det
drejer sig f.eks. om:
a) Motorer, herunder turbiner og forbrændingsmotorer.
b) Dampmaskiner, gas- og dampturbiner, turbogeneratorer, kompressorer, pumper og aktuatorer.
6) Udstyr bestående af en fleksibel kappe, f.eks. luftringe, luftpuder, bolde og balloner til spil,
oppustelige fartøjer og andet lignende trykbærende udstyr.
7) Radiatorer og rør i varmtvandsanlæg.
8) Udstyr, der omfattes af EF-traktatens artikel 296, stk. 1, litra b, om fabrikation af eller handel med
våben, ammunition og krigsmateriel.
9) Udstyr, som er specielt konstrueret til anvendelse inden for det nukleare område, og hvis svigt kan
medføre frigivelse af radioaktivitet.
10) Rullende jernbanemateriel henhørende under Trafikstyrelsen, jf. lov om jernbane.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser
§ 4.
Anvendelse af trykbærende udstyr og enheder skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarlig måde i overensstemmelse med kravene i denne bekendtgørelse og i bekendtgørelse om
anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Stk. 2.
Trykbærende udstyr og enheder må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for
udstyrets og enhedernes konstruktion, indretning, sikring m.v. ifølge arbejdsmiljølovgivningen og
Sikkerhedsstyrelsens lovgivning om produkter og markedsovervågning.
Stk. 3.
Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere,
arbejdsledere og øvrige ansatte, ejere, brugere, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter
arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0003.png
§ 5.
Trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder, der bruges her i landet, skal være henført til
en kontrolklasse. Kontrolklassen bestemmes efter reglerne i bilag 1. Kontrolklassen angiver, hvilke
undersøgelser m.v. udstyret skal gennemgå.
§ 6.
Undersøgelserne af udstyret skal foretages af et inspektionsorgan, der er akkrediteret af Den
Danske Akkrediteringsfond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har
undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale
om gensidig anerkendelse.
Stk. 2.
Akkrediteringen skal ske efter standarden DS/EN ISO/IEC 17020:2012 som inspektionsorgan
type A med tillægskravene i bilag 2, som i nødvendigt omfang og afhængig af den opgave, der ansøges
om, skal indarbejdes i det kvalitetssystem, som kontrolleres af akkrediteringsorganet.
Stk. 3.
Inspektionsorganet foretager opstillingskontrol, jf. kap. 4, og periodiske undersøgelser, jf. kap.
5, af udstyr i kontrolklasse A og B.
Kapitel 3
Opstilling af trykbærende udstyr
§ 7.
Trykbærende udstyr og enheder og tilhørende installationer skal være anbragt således, at det ikke
udsættes for skadelige varme- eller kuldepåvirkninger, påkørsel eller lignende, og skal om fornødent
være sikret mod uvedkommendes adgang.
Stk. 2.
Opstillingsstedet skal have tilstrækkelig belysning og være hensigtsmæssigt ventileret og
brandsikret.
Stk. 3.
Opstillingen skal sikre, at drift, betjening og anden pasning samt periodiske undersøgelser og
vedligeholdelse skal kunne foregå på sikker måde, og således at de kan rengøres, repareres og besigtiges
i nødvendigt omfang.
Stk. 4.
Armatur og tilbehør skal ligeledes være let tilgængeligt for betjening og vedligeholdelse. Om
nødvendigt skal anlægget have platforme, gangbroer og adgangsveje, så betjening, vedligeholdelse,
tilsyn, justering osv. kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 5.
Armatur, tilbehør, rørledninger samt tekniske installationer i øvrigt skal placeres således, at der
er forsvarlige flugtmuligheder.
Stk. 6.
Afblæsning fra sikkerhedsarmatur og afløb fra trykbærende udstyr og enheder skal bortledes
farefrit og uden at være til gene for omgivelserne.
Stk. 7.
Fabrikantens anvisninger om opstilling af udstyret m.v. skal i øvrigt følges.
Stk. 8.
For visse trykbærende udstyr og enheder gælder der særlige krav til opstillingen og brug, som
anført i bilag 4.
§ 8.
Trykbærende udstyr og enheder, der rummer særlig fare for omgivelserne, skal opstilles i særlig
bygning, maskinrum eller i det fri og i sikker afstand fra arbejdspladser, bygninger og færdselsveje.
Kapitel 4
Opstillingskontrol
§ 9.
Trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A og B skal, inden de tages i brug for
første gang, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være
1) opstillingskontrolleret,
2) forsynet med en udstyrsjournal,
3) forsynet med et besigtigelsesskilt, og
4) registreret på en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr og enheder, jf. § 20.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0004.png
Stk. 2.
Besigtigelsesskilt kan erstattes af anden dokumentation, når denne indeholder samme
oplysninger og har samme sporbarhed til udstyret.
Stk. 3.
Trykbeholdere, dampkedler og enheder, som er bestemt til anvendelse på skiftende
brugssteder, er undtaget fra opstillingskontrol efter flytning, men de skal i øvrigt kontrolleres efter
reglerne i dette kapitel.
Stk. 4.
Tidspunktet for næste periodiske undersøgelse skal være fastsat, jf. kap. 6.
§ 10.
Opstillingskontrollen skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag 3, pkt. 1 og bilag 4.
Kapitel 5
Periodiske undersøgelser
§ 11.
Trykbeholdere og dampkedler af kontrolklasse A og B skal periodisk, efter at de er taget i brug,
gennemgå følgende undersøgelser:
1) Besigtigelse og eventuelt andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til kontrol af
a) at beholderen og kedlen er i forsvarlig stand, og
b) at bestemmelserne i § 23 er opfyldt.
2) Eftersyn, hvor det kontrolleres, at beholderen og kedlen er opstillet, indrettet, udstyret,
vedligeholdt og passet efter gældende regler herom.
Stk. 2.
Dampkedler af kontrolklasse A og B skal endvidere periodisk trykprøves.
Stk. 3.
Enheder af kontrolklasse A og B skal periodisk, efter at de er taget i brug, have foretaget
eftersyn, hvor det kontrolleres, at enhederne er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter
gældende regler herom. Det skal herunder vurderes, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod
overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt.
Stk. 4.
Hvis den i stk. 3 nævnte vurdering kræver en verifikation af indstilling eller renovering af
sikkerhedsventiler, kan dette arbejde ligeledes udføres af en sagkyndig virksomhed.
Stk. 5.
For de trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, der indgår i enheden, gælder
bestemmelserne i stk. 1 til 4 samt § 12.
§ 12.
Rørsystemer af kontrolklasse B skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende
undersøgelser:
1) Udvendig besigtigelse og eventuelle andre undersøgelser og prøvninger i forbindelse hermed til
kontrol af
a) at rørsystemet er i forsvarlig stand, og
b) at bestemmelserne i § 23 er opfyldt.
2) Eftersyn, hvorved det kontrolleres, at rørsystemet er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og
passet efter gældende regler herom.
§ 13.
Nærmere retningslinjer for fastsættelse af intervaller for og udførelse af de periodiske
undersøgelser i henhold til § 11 og § 12 er fastsat i bilag 3, pkt. 2 og pkt. 3, i bilag 5 og i bilag 7.
§ 14.
For trykbærende udstyr, hvor der konstateres mindre revner, uventet væsentlig korrosion eller
anden uventet skade, skal der straks foretages en driftsegnethedsundersøgelse, jf. bilag 4, pkt. 5. Denne
undersøgelse skal for udstyr i kontrolklasse A og B vurderes af et inspektionsorgan.
Stk. 2.
Hvis hændelsen i stk. 1 har indflydelse på udstyrets sikkerhed, skal udstyret tages ud af brug.
Udstyret må først tages i brug igen, når den i stk. 1 nævnte undersøgelse er udført med positivt resultat.
§ 15.
Hvis konstruktionen af en trykbeholder eller en dampkedel i kontrolklasse A eller B ikke gør
det muligt at foretage den indvendige besigtigelse i fuldt omfang, skal inspektionsorganets besigtigelse
suppleres med en ikke-destruktiv undersøgelse af de utilgængelige områder og/eller eventuelt en
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0005.png
trykprøvning. Arten og omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for det enkelte udstyr
fastlægges af et inspektionsorgan.
§ 16.
Periodiske undersøgelser af trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder af kontrolklasse
A og B kan udføres af virksomheder som egenkontrol, jf. § 2, stk. 2, nr. 8, i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag 6 om egenkontrol ved brug af et certificeret kvalitetssystem.
Kapitel 6
Intervaller og forfaldstid for periodiske undersøgelser
§ 17.
Intervallerne mellem de periodiske undersøgelser fastsættes under hensyn til udstyrets art,
tilstand og brug samt fabrikantens anvisninger, jf. bilag 5. Dog må intervallerne ikke overskride de i
bilag 5 anførte intervaller.
Stk. 2.
Intervallet frem til næste periodiske undersøgelse regnes fra den kalendermåned, hvor
opstillingskontrollen blev gennemført eller fra den måned, hvor den seneste periodiske undersøgelse
blev gennemført.
Stk. 3.
Tidspunktet for den efterfølgende periodiske undersøgelse er den kalendermåned, hvor det
pågældende interval udløber. Den periodiske undersøgelse skal være udført senest 5 måneder efter den
kalendermåned, hvor intervallet udløber, medmindre intervallet er på under 1 år, hvor undersøgelsen
skal være udført i den pågældende kalendermåned.
Kapitel 7
Kontrol af trykbærende udstyr og enheder, der har været taget ud af brug eller flyttes til et nyt
opstillingssted
§ 18.
Hvis en trykbeholder, en dampkedel, et rørsystem eller en enhed er ude af brug på det tidspunkt,
hvor en periodisk undersøgelse skal foretages, bortfalder undersøgelsen. Datoen for, hvornår udstyret
tages ud af brug, skal ejeren notere i udstyrsjournalen.
Stk. 2.
Hvis en undersøgelse er bortfaldet efter stk. 1, må det pågældende udstyr ikke tages i brug
igen, før undersøgelsen er foretaget.
Stk. 3.
Hvis en dampkedel har været ude af brug i mere end 2 år i træk, skal den underkastes
besigtigelse og trykprøvning, inden den tages i brug.
§ 19.
Inden trykbeholdere, dampkedler og enheder af kontrolklasse A og B tages i brug på nyt
opstillingssted, skal der foretages besigtigelse af trykbeholderne og dampkedlerne samt undersøgelse af
enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af tilladte grænser. Fremtidige periodiske
undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med bilag 5.
Kapitel 8
Dokumentation for opstillingskontrol og periodisk tilsyn
§ 20.
Ejeren skal føre en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr og enheder i
kontrolklasse A og B, der på forespørgsel skal forevises inspektionsorganet og Arbejdstilsynet. Ejeren
skal på Arbejdstilsynets forlangende oplyse, hvor udstyret befinder sig.
§ 21.
Ejeren skal dokumentere, at opstillingskontrollen eller den periodiske undersøgelse er
gennemført med tilfredsstillende resultat ved inspektionsorganets rapport, påtegning af besigtigelsesskilt
og i udstyrsjournalen, jf. dog § 16.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0006.png
Kapitel 9
Anvendelse, instruktion og vedligeholdelse af trykbærende udstyr og enheder
§ 22.
Anvendelse af trykbærende udstyr og enheder skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarlig måde. Anvendelsen skal ske inden for bekendtgørelsens rammer og de begrænsninger, der
evt. er fastsat i en konstruktionsgodkendelse eller i en verifikation.
Stk. 2.
Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at trykbærende udstyr og enheder til
stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand. Leverandørens anvisninger skal følges,
medmindre andet er foreskrevet i arbejdsmiljølovgivningens regler.
§ 23.
Ved trykbærende udstyr og enheder skal der findes de nødvendige anvisninger for forsvarlig
drift, pasning og vedligeholdelse samt de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser
eller andre ekstraordinære situationer.
Stk. 2.
Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion og øvelse i pasningen og
foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre ekstraordinære situationer.
Instruktionerne skal foreligge skriftligt og let tilgængeligt for betjeningspersonalet.
Stk. 3.
Hvis anvendelsen af det trykbærende udstyr eller enheden frembyder en særlig fare for den,
der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af
personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og
oplæring.
Stk. 4.
Til arbejde, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af
sådant eller har kvalifikationer, der svarer hertil.
§ 24.
Ved sprængning, fejl eller skade på det trykbærende udstyr eller enheden, som kan medføre
ulykkes- eller sundhedsfare, eller ved andre omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-,
overvågnings- eller kontroludstyr, hvorpå det trykbærende udstyrs eller enhedens sikkerhed beror, ikke
fungerer, skal det trykbærende udstyr eller enheden tages ud af drift på en forsvarlig måde, indtil
manglerne er afhjulpet. Årsagen til hændelserne skal undersøges, og fornødne foranstaltninger skal
herefter træffes.
Stk. 2.
Hvis reparation eller ombygning er påkrævet, skal dette ske i overensstemmelse med
bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr og Sikkerhedsstyrelsens
bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr.
§ 25.
Hvis brugen af det trykbærende udstyr eller enheden er forbundet med fare for sikkerhed eller
sundhed på grund af mangler ved det trykbærende udstyr eller enheden eller andre særlige
omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug
finder sted.
Stk. 2.
Hvis en automatisk styring af driftstilstanden i trykbærende udstyr eller enheder ikke foregår
som planlagt, skal det trykbærende udstyr eller enheden tages ud af brug på forsvarlig måde, medmindre
betjeningspersonalet er instrueret og indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker
driftstilstand ved manuelle indgreb, jf. dog § 23, stk. 1.
§ 26.
Sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang
med hensyn til indstilling og funktion. Terminer og procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af
anvisningerne efter § 23, stk. 1.
§ 27.
Under arbejde med undersøgelser, kontrol, vedligeholdelse, reparation m.v. skal trykbærende
udstyr og enheder være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt,
skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkert og
sundhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der i øvrigt kan være risiko for skadelig påvirkning, skal dette være
imødegået på effektiv måde.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0007.png
§ 28.
Hvis en periodisk undersøgelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, jf. § 17, stk. 3,
skal det pågældende anlæg tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før
undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.
Kapitel 10
Særlige bestemmelser for dampkedler
§ 29.
En dampkedel skal være under stadig overvågning, så længe den er under opfyring eller i drift.
Stk. 2.
Ved stadig overvågning forstås, at kedelpasseren befinder sig så tæt på dampkedlen, i
kedelrummet eller kontrolrummet, at vedkommende enten automatisk eller manuelt kan bringe
dampkedelanlægget i en sikker tilstand, inden dampkedlens tilladelige grænser overskrides.
Stk. 3.
Hvor der i dampkedelanlægget indgår særligt, egnet sikkerheds- og kontroludstyr til sikring af,
at dampkedlens tilladelige grænser ikke overskrides, kan drift uden stadig overvågning accepteres. For
dampkedler i kontrolklasse A og B kræves vurdering af overensstemmelse med kravene til drift uden
stadig overvågning udført af et inspektionsorgan, jf. bilag 3, afsnit 3.3.
Stk. 4.
Det særlige sikkerheds- og kontroludstyr, jf. stk. 3 skal underkastes hovedeftersyn af en
sagkyndig virksomhed, som for dampkedler i kontrolklasse A og B skal opfylde kravene i bilag 4, pkt.
3.3. Eftersynet skal udføres med passende mellemrum, dog mindst hver sjette måned eller oftere, hvis
det er foreskrevet af fabrikanten.
§ 30.
En dampkedel skal under brugen tilføres en tilstrækkelig fødevandsmængde i en tilstand, der
passer til dampkedlens konstruktion og anvendelse.
Stk. 2.
Fødevand og kedelvand skal med passende mellemrum prøves for at sikre vandets
sammensætning med henblik på forsvarlig drift.
§ 31.
Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse A må kun udføres af personer, der er i
besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat eller har uddannelse og erfaring svarende hertil. Det fremgår
af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvornår der er krav om et certifikat, samt hvilke
kvalifikationer, man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Stk. 2.
Selvstændig pasning af dampkedler m.v. i kontrolklasse B må kun udføres af personer, der er i
besiddelse af almindeligt kedelpassercertifikat eller har uddannelse og erfaring svarende hertil. Det
fremgår af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvornår der er krav om et certifikat,
samt hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
§ 32.
Hvis der til pasningen af en dampkedel ikke kan skaffes en kedelpasser med certifikat, og dette
ikke kan tilregnes kedlens ejer eller bruger, kan denne lade kedlen passe af en person, som er egnet
dertil, i højst fire sammenhængende uger. Det samme gælder, hvis der under kedelpasserens ferie ikke
kan skaffes en stedfortræder med certifikat.
Særlige bestemmelser for køleanlæg og varmepumpeanlæg
§ 33.
Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal opstilles, anvendes, vedligeholdes og efterses i
overensstemmelse med de særlige bestemmelser i bilag 7 og øvrige relevante bestemmelser i
bekendtgørelsen. Trykbeholdere og rørsystemer, som indgår i køleanlæg eller varmepumpeanlæg, skal
anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om trykbeholdere og rørsystemer.
Kapitel 11
Dispensation, klage og straf
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0008.png
Dispensationer
§ 34.
Arbejdstilsynet kan i enkelt tilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, hvor det på
grund af det pågældende trykbærende udstyrs særlige konstruktion, fremstilling, anvendelse eller
særlige forhold i øvrigt findes rimeligt og forsvarligt.
Klageadgang
§ 35.
Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81 i lov om
arbejdsmiljø.
Straf
§ 36.
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes
med bøde eller fængsel i indtil 2 år den, der
1) overtræder §§ 4-5, §§ 7-28, § 29, stk. 1, stk. 3 og stk. 4 og §§ 30-33,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser,
eller
3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.
Stk. 2.
For de i stk. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller
virksomheden som sådan. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Kapitel 12
Ikrafttræden
§ 37.
Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. xx 202x.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1977 af 27. oktober 2021 om anvendelse af trykbærende udstyr ophæves.
Arbejdstilsynet, den xx. xx 202x
Navn
/ Navn
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0009.png
Bilag 1
Kontrolklasser
1. Almindelige bestemmelser
1.1
Trykbeholderes, dampkedlers, rørsystemers og enheders kontrolklasse bestemmes på grundlag af
tilsvarende regler om klassificering i kategorier som anført i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om
indretning m.v.af trykbærende udstyr.
Indstillingstrykket kan lægges til grund ved bestemmelse af kontrolklassen.
Fluida opdeles i den forbindelse i to grupper, hvor gruppe 1 omfatter farlige fluida, jf.
Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om indretning m.v. af trykbærende udstyr. Gruppe 2 omfatter alle
andre fluida.
1.2.1
Kontrolklasse A omfatter udstyr og enheder, der klassificeres i kategori IV.
1.2.2
Kontrolklasse B omfatter udstyr og enheder, der klassificeres i kategori III.
1.2.3
Kontrolklasse C omfatter udstyr og enheder, der ikke skal, eller som ikke vil kunne, henføres til
kategori III eller IV.
1.3
En enhed placeres i samme kontrolklasse som det højest klassificerede blandt det trykbærende
udstyr, bortset fra sikkerhedstilbehør, der indgår i enheden.
1.4
Dampkedler, der består af flere stykker trykbærende udstyr, henføres til samme kontrolklasse, som
det stykke udstyr, bortset fra sikkerhedstilbehør, der er placeret i den højeste kategori.
1.5
Trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder skal henføres til den rette kontrolklasse.
1.6
Oplysning om udstyrets kontrolklasse og baggrunden herfor skal være let tilgængelig ved kontrol af
udstyret. Hvis udstyret skal være forsynet med udstyrsjournal, skal oplysningerne være anført deri.
2. Særlige bestemmelser
2.1
Vakuumisolerede beholdere med indhold af kryogene væsker eller flydende kultveilte
Kontrolklassen bestemmes, som om beholderen indeholder fluida i gruppe 1.
2.2
Trykluftbeholdere, trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg og hydroforer
Sådanne beholdere med produkttal større end 3000 henføres til kontrolklasse B.
2.3
Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg
For sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, bestemmes kontrolklassen
uanset indhold som om beholderen indeholder fluida i gruppe 2. Dog henføres sådanne beholdere med
produkttal større end 3000 til kontrolklasse B.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0010.png
2.4
Pladevarmevekslere
Pladevarmevekslere henføres til kontrolklasse B. Dog henføres pladevarmevekslere til kontrolklasse C,
når produkttallet er mindre end eller lig med 200.
2.5
Beholdere med varme- eller kølekappe
Sådanne beholdere, hvor kappen alene placerer beholderen i kontrolklasse A, henføres til kontrolklasse
B.
2.6
Dampkedler der udelukkende består af rør med dimension højst DN 32
Sådanne beholdere henføres til kontrolklasse C.
2.7
Dampkedler hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produkttallet ikke overstiger 600
Sådanne beholdere henføres til kontrolklasse C.
2.8
Beholdere som indgår i køleanlæg, og som indeholder kølemidler, der ikke angriber
beholdermaterialet
Sådanne beholdere i kontrolklasse A, hvor produkttallet ikke overstiger 10000, henføres til
kontrolklasse B.
2.9
Fyrede dampkedler til produktion af vand ved en temperatur over 110 grader C og højst 120 grader
C og et tryk på højst 6,5 bar til cirkulation uden for kedlen i et sluttet kredsløb
Sådanne dampkedler i kontrolklasse A henføres altid til kontrolklasse B.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0011.png
Bilag 2
Inspektionsorganer og certificeringsorganer
A. Inspektionsorganer
1. Akkrediteringsområde
Akkrediteringsområdet for et inspektionsorgan skal mindst omfatte inspektionsopgaverne
opstillingskontrol og periodiske undersøgelser.
2. Personale og organisering
Inspektionsorganet skal anvende kvalificeret personale med tilstrækkelig viden om trykbeholderes
sikkerhed og udrustning, så de kan udføre og afrapportere arbejdet korrekt.
Personalet skal have fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i forbindelse med indretning
af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer og standarder for produkter, for
materialer, for sammenføjning (svejsning m.v.) og for prøvning.
Personalets kvalificering og arbejdets organisering skal ske efter retningslinjer svarende til kravene til
DS/EN ISO 9712:2022 "Ikke-destruktiv prøvning - Kvalificering og certificering af NDT-personale"
(ISO 9712:2021), afsnit 5.3, afsnit 6.1, afsnit 6.2, afsnit 6.3 og afsnit 7. Varigheden af den teoretiske
uddannelse henholdsvis praktiske erfaring skal tilpasses de aktuelle inspektionsopgaver.
Inspektionsorganets personale skal udføre og afrapportere arbejdet efter følgende retningslinjer for
kategorisering af personalet:
Niveau
(efter DS/EN ISO
9712:2022 som anført
ovenfor)
1. Opstillingskontrol af trykbeholdere og enheder uden dampkedler
1 (for enkle udstyr)
eller 2 eller 3
2. Opstillingskontrol af dampkedler og enheder med dampkedler
2 eller 3
3. Periodisk undersøgelse af trykbeholdere, rørsystemer og enheder uden 1 (for enkle udstyr)
dampkedler
eller 2 eller 3
4. Periodisk undersøgelse af dampkedler og enheder med dampkedler
2 eller 3
5. Trykprøvning
2 eller 3
6. Specielle inspektionsopgaver:
3
– vurdere programmer for levetidsundersøgelser, jf. bilag 3, afsnit 3.1
– vurdere driftsegnethed (fitness for service) af udstyr, hvor der er
fundet særlige fejl, herunder anvendelse af styrkeberegninger og
brudmekanik, m.v., jf. bilag 3, afsnit 3.2
– påse opfyldelsen af de særlige krav til LPG-tanke, når de tildækkes,
jf. bilag 4, afsnit 6.
Inspektionsopgave
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0012.png
7. Vurdere overensstemmelse med krav til drift af dampkedler uden
stadig overvågning, jf. § 29, stk. 3 og bilag 3, afsnit 3.3
3. Udstyr
3
Udstyr, som anvendes i forbindelse med inspektionen skal opfylde kravene i DS/EN 17637:2016 afsnit
3.
Trykmålere til brug ved trykprøvning samt kontrol af indstillingstryk skal have en nøjagtighed svarende
til klasse 0,6 eller bedre.
Akkrediteret kalibrering skal foretages efter fastlagt program.
4. Arbejdets udførelse
Arbejdet skal udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens regler,
herunder med fornøden afspærring for utilsigtet igangsætning. Særlige sikkerhedsforanstaltninger skal
træffes ved indvendige besigtigelser m.v. af
1) udstyr, hvor der har været giftigt eller andet farligt indhold,
2) stort udstyr, hvor det kan være nødvendigt med en vagt udenfor,
3) udstyr, som pludselig kan gå i gang, og ved
4) trykprøvning med høje tryk og/eller som pneumatisk trykprøvning (med luft) eller trykprøvning med
inert gas.
5. Rapporter
Inspektionsorganet skal dokumentere de udførte inspektionsopgaver i rapporter eller lignende vedlagt
tilsendt dokumentation, som skal opbevares sikkert i mindst 10 år.
6. Afvigelser
Kvalitetssystemets procedure for håndtering af konstaterede fejl i det trykbærende udstyr skal blandt
andet omfatte håndtering af konstaterede afvigelser fra Arbejdstilsynets regler, herunder håndtering af
konstaterede uheld, havarier m.v.
B. Certificeringsorganer
For at kunne certificere virksomheders kvalitetssystem i forbindelse med egenkontrol, jf. § 16 og bilag
6, skal certificeringsorganet være akkrediteret efter DS/EN ISO/IEC 17021-1:2015.
Certificeringsorganet skal have personale med fornøden dokumenteret viden om teknologier anvendt i
forbindelse med indretning af det udstyr, som skal kontrolleres, herunder kendskab til normer og
standarder for produkter, for materialer, for sammenføjning (svejsning m.v.) og for prøvning. Dette
personale skal være kvalificeret efter retningslinjerne i afsnit 2 ovenfor for opgaverne periodiske
undersøgelser.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0014.png
Bilag 3
Inspektionsopgaver
1. Opstillingskontrol, jf. kapitel 4
Forud for selve kontrollen gennemgås den forelagte dokumentation med henblik på planlægning af
opstillingskontrollen.
Ved opstillingskontrollen skal det særligt kontrolleres,
1) at udstyret er opstillet i overensstemmelse med kravene i §§ 7- 8,
2) at der foreligger fyldestgørende dokumentation for fremstillingen,
3) at udstyret er behørigt mærket,
4) at udstyret ikke har lidt skade under eventuel transport,
5) at besigtigelse efter § 19 er foretaget i tilfælde af flytning,
6) at bestemmelserne i § 23 er opfyldt,
7) at udstyret ikke kan blive udsat for andre påvirkninger, end det er beregnet og sikret til,
8) at dampkedlen i givet fald opfylder kravene til drift uden stadig overvågning, jf. § 29, stk. 3, og
9) at de særlige krav til opstilling og brug af enkelte typer trykbærende udstyr i bilag 4 og bilag 7 er
overholdt.
Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes besigtigelsestidspunktet og eventuelt
trykprøvningstidspunktet efter bilag 5 og datoen (datoerne) påføres et besigtigelsesskilt (evt. flere skilte)
eller den anden dokumentation, jf. § 9, stk. 2. Endvidere noteres resultatet i udstyrsjournalen.
Udstyret kan herefter tages i brug.
Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig
begrundelse. Da næste besigtigelsestidspunkt ikke kan bestemmes, førend manglerne er afhjulpet, kan
besigtigelsesskilt ikke udfyldes, og udstyret ikke tages i brug.
2. Periodiske undersøgelser, jf. kapitel 5
Forud for selve undersøgelsen gennemgås den forelagte dokumentation med henblik på planlægning af
undersøgelsen.
2.1 Eftersyn, jf. §§ 11 og 12
Ved eftersyn, som kan foretages, mens udstyret er i drift, skal det i det omfang det er relevant særligt
kontrolleres,
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0015.png
1) at ryddeligheden på opstillingsstedet er tilfredsstillende,
2) at udstyret fortsat er opstillet i overensstemmelse med §§ 7- 8,
3) at udstyret kun udsættes for de påvirkninger, det er beregnet til i sin forudsatte levetid, herunder især,
at det ikke udsættes for utilsigtede vibrationer, udmattelsespåvirkninger eller lignende,
4) at der ikke forekommer utætheder af betydning for sikkerheden,
5) at der ikke konstateres skader, som nødvendiggør en reparation,
6) at sikkerhedsudstyret fungerer tilfredsstillende; i tvivlstilfælde eller hvis særlige forhold gør det
nødvendigt kan det være nødvendigt at undersøge sikkerhedsudstyret under et driftsstop,
7) at forudsatte regelmæssige funktionsprøver udføres; i tvivlstilfælde kan en funktionsprøve forlanges
udført,
8) at alarmer m.v. fungerer tilfredsstillende,
9) at registreringer af fødevand- og kedelvandsprøver m.v. ved dampkedler viser tilfredsstillende
resultater; i tvivlstilfælde udføres en ekstra vandanalyse, jf. § 30, stk. 2,
10) at særlige betingelser for brugen og anvendelsen er opfyldt, og
11) at betjeningspersonalet har de fornødne kvalifikationer.
Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, noteres resultatet i udstyrsjournalen.
Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig
begrundelse.
2.2 Besigtigelse, jf. §§ 11 og 12
Forud for en besigtigelse skal udstyret være forberedt til besigtigelsen, herunder foretaget rengøring,
evt. fjernelse af skadelige belægninger, f.eks. kedelsten, og eventuelt udluftninger, så besigtigelsen kan
foretages sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Trykbeholdere og dampkedler besigtiges både ind- og udvendigt, medmindre der er fastsat andre regler
om det enkelte udstyr, jf. bilag 5.
Rørsystemer besigtiges kun udvendigt.
Besigtigelse udføres som hovedregel som en direkte visuel undersøgelse af alle de trykbærende flader.
Det kan være nødvendigt at supplere den visuelle undersøgelse med en passende NDT undersøgelse i
tvivlstilfælde eller på grund af udstyrets særlige konstruktion eller som anført herunder.
Hvis den trykbærende flade er dækket af murværk, isolering og lignende foranstaltninger, kan
besigtigelsen udføres stikprøvevis på de pågældende flader, hvis omstændighederne og erfaringen taler
herfor.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0016.png
Ved besigtigelsen skal det i det omfang, det er relevant, særligt kontrolleres, at der ikke forekommer
uacceptable tilstande, herunder
1) at der ikke forekommer utilladelig fladetæring,
2) at der ikke forekommer utilladelige deformationer,
3) at der ikke forekommer revner,
4) at der ved udstyr, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for spændingskorrosion undersøges herfor,
5) at der ved udstyr anvendt i det pågældende materiales krybeområde i god tid er udarbejdet et program
for krybeundersøgelser og i givet fald, at undersøgelser er udført,
6) at der ved udstyr, hvor materialets udmattelsesstyrke har været en vigtig faktor i konstruktionsfasen, i
god tid er udarbejdet et program for udmattelsesundersøgelser og i givet fald, at undersøgelser er udført,
og
7) at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt.
Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes næste besigtigelsestidspunkt efter bilag 5 og
besigtigelsesdatoen påføres besigtigelsesskiltet eller den anden dokumentation, jf. § 9, stk. 2. Endvidere
noteres resultatet i udstyrsjournalen.
Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig
begrundelse.
2.3 Trykprøvning, jf. § 11, stk. 2.
Forud for en trykprøvning skal udstyret være forberedt dertil, så trykprøvningen kan foretages
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Trykprøvningen foretages som hovedregel med vand, som skal have passende kvalitet og eventuelle
luftlommer skal være fjernet.
Prøvningstrykket skal være mindst 1,3 gange indstillingstrykket. Trykket måles med en
kontroltrykmåler med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre.
Prøvningstrykket holdes så længe, at det er muligt at udføre den visuelle kontrol for utætheder, jf.
nedenfor, dog mindst 10 minutter. Ved høje prøvningstryk over 100 bar skal trykket dog sænkes til
indstillingstrykket før den visuelle kontrol på grund af risikoen for en farlig vand jetstråle.
I forbindelse med trykprøvningen skal det kontrolleres visuelt, at der ikke forekommer utætheder under
tryksætningen, og at prøvningen ikke medfører synlige blivende deformationer.
Hvis kontrollen viser, at kravene er opfyldte, bestemmes næste trykprøvningstidspunkt efter bilag 5, og
datoen påføres besigtigelsesskiltet eller den anden dokumentation, jf. § 9, stk. 2. Endvidere noteres
resultatet i udstyrsjournalen.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0017.png
Hvis kontrollen viser, at kravene ikke er opfyldte, meddeles dette til brugeren med en udførlig
begrundelse.
3. Andre undersøgelser
3.1 Program for levetidsundersøgelser, jf. bilag 4, pkt. 4
Det skal kontrolleres, at undersøgelsesprogrammet er udført i overensstemmelse med de af
Arbejdstilsynets nærmere angivne retningslinjer i At-vejledninger m.v.
3.2 Driftsegnethed (Fitness for service), jf. bilag 4, pkt. 5
Det skal kontrolleres, at vurderingsrapporten er udført i overensstemmelse med de af Arbejdstilsynets
nærmere angivne retningslinjer i At-vejledninger m.v.
Der skal indhentes alle oplysninger om udstyret, som er nødvendige for at kunne vurdere
driftsegnetheden.
Hvis det vurderes, at brug af udstyret kan ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde gives
meddelelse herom til brugeren med oplysning om
1) hvor lang tid udstyret kan bruges,
2) hvilke særlige undersøgelser, der skal udføres,
3) hvornår de særlige undersøgelser skal udføres, og om
4) eventuelle begrænsninger i anvendelsen (tryk, temperatur, personadgang, m.v.)
Hvis det vurderes, at fortsat brug ikke kan ske på sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, meddeles
dette til brugeren.
3.3 Drift af dampkedler uden stadig overvågning, § 29, stk. 3.
Vurdering af, hvorvidt et dampkedelanlæg kan være uden overvågning af en kedelpasser i en given
periode, foretages på baggrund af nødvendige oplysninger om og afprøvninger på dampkedelanlægget.
Det skal kontrolleres, at der i dampkedelanlægget indgår sikkerheds- og kontroludstyr i
overensstemmelse med relevante harmoniserede standarder og/eller Arbejdstilsynets nærmere angivne
retningslinjer i At-vejledninger m.v. Der skal indhentes alle oplysninger om dampkedelanlægget, som er
nødvendige for at kunne vurdere overensstemmelsen.
Der skal foretages verifikation af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr med dampkedelanlægget i
drift.
Der skal udstedes en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger
indeholdende entydige og klare oplysninger om dampkedlen og det særlige sikkerheds- og
kontroludstyr.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0018.png
Hvis det vurderes, at driften af dampkedelanlægget kan ske på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig
måde, gives meddelelse herom til brugeren med oplysning om
1) hvor længe dampkedlen kan være i drift uden stadig overvågning af en kedelpasser (maksimalt 72
timer),
2) hvor hyppigt hovedeftersynene af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr skal udføres,
3) at enhver ændring af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr kræver fornyet vurdering og om,
4) at overensstemmelsesattest skal indsættes i udstyrsjournalen.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0019.png
Bilag 4
Særlige krav til opstilling og brug af enkelte typer trykbærende udstyr
Særlige krav til opstilling og brug af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer i kontrolklasse A og B
er påkrævet i forhold til enkelte typer og størrelser af beholdere, fx ammoniaklagerbeholdere og
kryobeholdere p.g.a. brandfare, fare for giftudslip og eksplosionsfare og andre forhold.
Opmærksomheden henledes på, at andre myndigheder kan have krav til opstillingen, herunder krav fra
kommunalbestyrelse, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen m.fl.
1. Kryobeholdere
Kryobeholdere i kontrolklasse A og B må ikke opstilles i bygninger. Beholderne skal opstilles på jævnt
og ikke skrånende terræn i eller lige over jordniveau på et fundament af beton. De må ikke opstilles
nærmere end 15 m fra brandfarlige bygninger og mindst 8 m fra andre bygninger, naboskel og offentlig
vej. De skal placeres mindst 6 m fra brønde, kloakker m.v. Beholderne skal være indhegnet af højt
trådhegn.
2. Ammoniaklagerbeholdere
Ammoniaklagerbeholdere i kontrolklasse A må ikke opstilles på ujævnt eller skrånende terræn. De skal
opstilles mindst 15 m fra offentlig vej, beboelse og brandfarlige oplag. De skal opstilles mindst 100 m
fra bygninger og arealer, hvor mange mennesker opholder sig (skoler, boligkomplekser, parker, m.v.)
Betjening, pasning og vedligeholdelse skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Der skal være gode flugtmuligheder.
Udmundingen af udblæsningsrør fra sikkerhedsventiler skal føre til det fri på en måde, så det
udestrømmende ammoniak ikke kan forårsage personskade.
3. Dampkedler
3.1 Opstilling af dampkedler
Der skal være tilstrækkelig tilførsel af frisk luft for drift af dampkedlen.
En af flugtvejene fra kedelrummet skal være placeret bag kedlen.
Dampkedler med produkttal større end 10000 skal opstilles i særskilt rum (kedelrum), hvor gulvet ikke
må ligge lavere end 1 meter under terræn. Kedelrummet må ikke være placeret over eller under rum,
hvor personer hyppigt opholder sig.
Kedelrummet må kun benyttes til formål, der knytter sig til dampkedlens drift og pasning.
Dampkedler med et produkttal større end 100000 skal opstilles i særskilt kedelbygning eller
bygningsdel med egen tagkonstruktion og solidt adskilt fra den øvrige bygning.
Dampkedler med produkttal større end 1000 må ikke opstilles i beboelsesejendomme.
3.2 Kedelpasseren
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0020.png
3.2.1 Generelt
Kedelpasseren skal være fyldt 18 år.
Såfremt kedelpasseren i forbindelse med pasningsrutinerne arbejder nær eller på spændingsførende dele
(L-AUS), stiller Sikkerhedsstyrelsen særlige uddannelsesmæssige krav i forbindelse med dette arbejde.
Dette kan f.eks. være afprøvning af sikkerhedstilbehør, der er placeret inden i kontroltavler og som skal
afprøves med kedelanlægget i drift.
Ved stadig overvågning skal kedelpasseren enten automatisk eller manuelt kunne bringe
dampkedelanlægget i sikker tilstand, hvis indikatorer/alarmer viser, at de tilladte driftsgrænser for
dampkedelanlægget overskrides. Kedelpasseren overvåger dampkedelanlægget fra kedelrummet eller et
nærliggende sted, f.eks. et kontrolrum.
Ved periodisk overvågning (dampkedler uden stadig overvågning) overvåges dampkedlen af særligt
egnet sikkerheds- og kontroludstyr, der beskytter mod overskridelse af de tilladelige grænser for
dampkedlen (f.eks. vandniveau, tryk, temperatur og flow). Hvis de tilladelige grænser overskrides,
blokeres der for fyringen (lockout). Kedelpasseren er kun lejlighedsvis til stede ved dampkedelanlægget.
3.2.2 Dampkedler i kontrolkasse A og B
For dampkedler i kontrolklasse A og B skal kedelpasseren have henholdsvis udvidet eller almindeligt
kedelpassercertifikat. Dette gælder, selvom dampkedelanlægget er i drift uden stadig overvågning.
Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvornår der er krav om et certifikat,
samt hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
3.3 Sagkyndig virksomhed til hovedeftersyn af sikkerheds- og kontroludstyr, jf. § 29, stk. 4
Den sagkyndige virksomhed, se definitionen i § 2, til hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og
kontroludstyr for dampkedler uden stadig overvågning skal have kendskab til regler og standarder for
dampkedelanlæg til drift uden stadig overvågning herunder indgående kendskab til elektriske systemer.
4. Udstyr med begrænset levetid
Udstyr konstrueret med en begrænset levetid som følge af udmattelsespåvirkninger eller
krybepåvirkninger skal senest ved halvdelen af beregnet levetid vurderes for at fastlægge et program for
levetidsundersøgelser. Programmet skal fastlægge art, omfang og tidspunkt for undersøgelser, som er
nødvendige for fortsat sikker drift. Programmet skal udarbejdes i overensstemmelse med de af
Arbejdstilsynet nærmere angivne retningslinjer i At-vejledninger m.v.
Programmet skal sammen med anden relevant dokumentation senest ved halvdelen af beregnet
dimensionerende levetid sendes til et inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange
yderligere dokumentation forelagt.
5. Driftsegnethedsundersøgelse (Fitness for service)
Udstyr, hvor der i forbindelse med en besigtigelse eller trykprøvning eller på anden vis er konstateret
ikke-konditionsmæssige forhold, kan vurderes efter retningslinier anerkendt af Arbejdstilsynet med
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0021.png
henblik på fortsat brug eventuelt med begrænsninger. I vurderingen skal indgå en detaljeret
risikoanalyse.
Vurderingen skal indeholde en konklusion, om fortsat brug af udstyret kan ske på en sikkerhedsmæssig
fuldt forsvarlig måde.
Rapport for denne vurdering skal sammen med anden relevant dokumentation forelægges et
inspektionsorgan til bedømmelse. Inspektionsorganet kan forlange yderligere dokumentation forelagt
herunder også rapporter for NDT undersøgelser af udstyret.
Fortsat brug af udstyret er kun tilladt, hvis inspektionsorganet finder vurderingen tilfredsstillende.
6. Særlige krav til tildækning af LPG-tanke
Tildækning af LPG-tanke, jf. bilag 5, pkt. 2.11, forudsætter, at
1) anlægget udføres med katodisk beskyttelse,
2) der etableres kontrolforanstaltninger med en nedsænket prøveplade, (overfladebehandlet svarende til
F-gasbeholderen), som kan besigtiges (undersøges) periodisk,
3) den katodiske beskyttelse af anlægget og arrangementet af ovennævnte prøveplade foretages af en
sagkyndig, som udfærdiger dokumentation herfor,
4) der til korrosionsbeskyttelse af anlægget endvidere som minimum foretages følgende
foranstaltninger:
a. Beholderen sandblæses udvendigt til rensningsgrad minimum SA 2 1/2, DS 2019 (1967).
b. Beholderen beklædes med iso-phtalsyrepolyester armeret med 2 lag pulverbunden måtte af E-glas,
minimum vægt 450 g/m
2
. Rør i grusfyld og beton skal beskyttes. Mulighederne er afhængige af
beholderleverancen. Hvis beholderen er forsynet med lange, polyesterbelagte studse, kan anvendelsen af
polyethylenkrympeslanger med indvendigt klæbelag foreslås.
c. Beholderen inspiceres for beklædningens lagtykkelse (min. 2 mm) og poretæthed (15.000 volt).
d. Beholderen isoleres elektrisk fra andre installationer ved isolerende samlinger på samtlige
rørforbindelser. Der må ikke være jordede el-installationer mellem ovennævnte samlinger og beholdere.
e. Beskyttelsesanlægget udføres således, at potentialmålinger uden videre kan foretages midt på en
endebund samt et sted på tankens nederste frembringer.
f. Beholder og rørforbindelse holdes fri af betonkonstruktionernes jernarmering.
g. Der anvendes harpet grus som fyld om beholderen.
h. Der etableres effektivt dræn under beholderbunden, og ved nedgravede beholdere tillige omkring
beholderen.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0022.png
i. De anvendte prøveplader forsynes med et ø 5 mm hul i beklædningen.
j. Den elektriske fraisolering kontrolleres med intervaller på et år på foranledning af anlæggets ejer.
Målingerne (ohm-meter) skal registreres og på forlangende kunne dokumenteres.
Anden behandling i overensstemmelse med en harmoniseret standard, som giver tilsvarende beskyttelse
i en periode på mindst 12 år, kan benyttes, fx DS/EN 122542:2010 "LPG-udstyr og -tilbehør -
Stationære, svejste, cylindriske seriefremstillede ståltanke til opbevaring af LPG med et volumen, som
ikke overstiger 13 m
3
– Konstruktion og fremstilling”.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0023.png
Bilag 5
Periodiske undersøgelser
1.1 Maksimale intervaller (MI)
Inspektionsorganets undersøgelsesresultater lægges til grund ved fastsættelse af nedenstående
intervaller.
Hvis et inspektionsorgan ved opstillingskontrollen eller en periodisk undersøgelse vurderer, at følgende
betingelser er opfyldt, fastsættes MI til næste undersøgelse til de i tabellen anførte tal (år):
Materialet er sådant, at der ikke kan forventes revnedannelse i det aktuelle miljø.
Hvis udstyrets levetid er bestemt af udmattelse eller krybning, skal der ud fra disse faktorer være
mindst 5 års levetid tilbage for dampkedler og trykbeholdere og 10 år for rørsystemer.
Tabel. Maksimale intervaller i år
Trykbeholdere
Dampkedler
Enheder uden dampkedel
Enheder med dampkedel
Rørsystemer
- Kun udvendig besigtigelse er påkrævet.
For nittede dampkedler er det maksimale interval dog 2 år for besigtigelse og 4 år for trykprøvning.
For trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, der indgår i enheder, foretages eftersynet i forbindelse
med eftersynet af enheden.
1.2 Skærpelse til 2 år
Hvis et inspektionsorgan efter en undersøgelse vurderer, at betingelserne i 1.1 ikke opfyldes, fastsættes
MI til to år for besigtigelse af trykbeholdere og dampkedler, når følgende betingelser er opfyldte
Mindst to besigtigelser har været udført efter punkt 1.3 eller mindst en undersøgelse med et interval på
over to år.
Der skal være rigelig sikkerhed overfor eventuel forventelig korrosion, erosion og lignende af det
trykbærende materiale i tiden frem til næste besigtigelse.
Hvis udstyrets levetid er bestemt af udmattelse eller krybning, skal der ud fra disse faktorer være mindst
3 års levetid tilbage
1.3 Skærpelse til 1 år
Hvis et inspektionsorgan efter en undersøgelse vurderer, at betingelserne i 1.1 og 1.2 ikke kan opfyldes,
men at sikkerheden er betryggende til et års drift, fastsættes MI til et år.
Besigtigelse Eftersyn Trykprøvning
4
2
-
4
1
8
-
2
-
-
1
-
8
2
-
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0024.png
1.4 Skærpelse til 6 måneder
Hvis et inspektionsorgan efter en undersøgelse vurderer, at betingelserne i 1.1 og 1.2 ikke kan opfyldes,
men at sikkerheden er betryggende til et halvt års drift, fastsættes MI til seks måneder. I dette tilfælde
skal undersøgelsen udføres inden udgangen af forfaldsmåneden.
1.5 Forlængelse til 6 år
Hvis et inspektionsorgan efter en undersøgelse vurderer, at betingelserne i 1.1 er opfyldt tillige med
følgende betingelser, fastsættes MI til seks år.
Mindst en besigtigelse har været udført som periodisk undersøgelse.
Skader iagttaget ved den besigtigelse har ikke krævet reparation.
Der skal være rigelig sikkerhed overfor eventuel forventelig korrosion, erosion og lignende af det
trykbærende materiale i tiden frem til næste besigtigelse.
1.6 Forlængelse til 8 år
Hvis et inspektionsorgan efter en undersøgelse vurderer, at betingelserne i 1.5 er opfyldt tillige med
følgende betingelser, fastsættes MI til otte år.
Mindst to besigtigelser har været udført som periodisk undersøgelse.
Der er ikke ved undersøgelserne konstateret nedbrydning i form af korrosion, erosion eller andre skader.
1.7 Forlængelse til 10 år
Hvis et inspektionsorgan efter en undersøgelse vurderer, at følgende betingelser er opfyldt, fastsættes
MI til 10 år for indvendig besigtigelse.
Mindst to besigtigelser har været udført efter 1.1, 1.5 eller 1.6, og et inspektionsorgan har vurderet, at et
længere interval kan forsvares, eller hvis brugeren på anden måde har vist over for inspektionsorganet,
at indvendig korrosion, erosion eller anden negativ påvirkning ikke kan forekomme.
Der er ikke ved undersøgelserne konstateret nedbrydning i form af korrosion, erosion eller andre skader.
2. Særlige bestemmelser, herunder om intervaller for visse typer trykbærende udstyr
2.1 Beholdere, der indeholder under tryk fordråbede luftarter, der ikke angriber beholdermaterialet
For sådanne beholdere skal indvendig besigtigelse gennemføres senest hvert 12. år. De udvendige
besigtigelser gennemføres efter retningslinjerne i pkt. 1 ovenfor.
2.2 Beholdere, som indgår i køleanlæg, og som indeholder kølemedier, der ikke angriber
beholdermaterialet
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0025.png
Disse beholdere skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og
eftersyn.
2.3 Ekspansionsbeholdere i lukkede varmtvandsanlæg (temperatur mindre end eller lig med 110
grader C)
Membranekspansionsbeholdere, hvor beholdervæggen alene er udsat for påvirkning af inaktiv luftart, er
fritaget for de periodiske undersøgelser uanset produkttallet.
2.4 Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg
Sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, skal ikke besigtiges indvendigt,
men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn.
2.5 Vakuumisolerede beholdere med indhold af kryogene væsker eller flydende kultveilte
Disse beholdere skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og
eftersyn.
Eftersyn skal gennemføres af en sagkyndig virksomhed, jf. § 2, som har kendskab til regler og
standarder på området.
2.6 Rørsystemer for acetylen
Eftersyn af udtagsposter på rørsystemer for acetylen (centralanlæg) skal foretages mindst en gang om
året.
Sådanne eftersyn skal gennemføres af en sagkyndig virksomhed, jf. § 2, som har kendskab til regler og
standarder på området.
2.7 Dampopvarmede tørsmeltere med røreværk
Sådanne beholdere skal besigtiges første gang indvendigt senest efter et år. De udvendige besigtigelser
gennemføres efter retningslinjerne i pkt. 1 ovenfor.
2.8 Stationære beholdere for ammoniak til nedfældning
Sådanne beholdere skal ud over de periodiske eftersyn efter kapitel 5, i passende tid inden
nedfældesæsonens begyndelse, underkastes et særligt eftersyn af armatur og tilbehør.
I forbindelse med eftersynet skal højtryksslanger underkastes trykprøvning ved 25 bar med påmonteret
forskruning. Efter trykprøvning skal slangerne forsynes med årstallet for prøvningen.
Eftersynet skal gennemføres af en sagkyndig virksomhed, jf. § 2, som har kendskab til regler og
standarder på området.
2.9 Dampkedler hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og
rumindhold er større end 600 og mindre end eller lig med 5000
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0026.png
Sådanne dampkedler skal ikke periodisk undersøges efter kapitel 5.
2.10 Pladevarmevekslere
Sådanne beholdere skal ikke besigtiges indvendigt.
2.11 Tildækkede LPG-tanke
Tildækkede LPG-tanke, som ved opstillingskontrollen er blevet og ved eftersynene bliver vurderet til at
opfylde kravene i bilag 4, afsnit 6, skal besigtiges udvendigt senest hvert 12. år.
3. Verifikation og/eller renovering af sikkerhedsventiler, jf. § 11, stk. 4.
Med passende mellemrum skal sikkerhedsventilers indstillingstryk verificeres.
Terminerne for, hvor hyppigt sikkerhedsventilers indstillingstryk skal verificeres og/eller renoveres, er
betinget af typen af det trykbærende udstyr, fabrikantens anvisninger og de ydre påvirkninger fra miljøet
(det tryksatte medie samt de ydre omgivelsers skadelige påvirkninger af ventilen).
Til sikring mod utilsigtet ændring af sikkerhedsventilers indstillingstryk kan disse være plomberede.
Et inspektionsorgan kan til enhver tid kræve verifikation af sikkerhedsventilers indstillingstryk, såfremt
de konstaterer:
– at plomberingen er brudt/mangler,
– at sikkerhedsventilen synes ikke at være motioneret tilstrækkeligt herunder manglende kvittering for
afprøvningsrutiner samt
– at sikkerhedsventilens ydre frembyder mistanke om, at denne ikke fungerer korrekt.
3.1 Sagkyndig virksomhed til verifikation af sikkerhedsventiler.
Verifikationen skal foretages af en sagkyndig virksomhed, jf. § 2, som har kendskab til regler og
standarder på området.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0027.png
Bilag 6
Periodiske undersøgelser udført som egenkontrol ved brug af et certificeret
kvalitetssystem, jf. § 16
1. Generelt
Virksomheden skal have en selvstændig inspektionsafdeling, der er uafhængig af produktionen og
vedligeholdelsen. Inspektionsafdelingen skal have direkte reference til den øverste ledelse. Den skal
have kvalificeret personale og de nødvendige faciliteter til de periodiske undersøgelser, der skal udføres.
Virksomheden skal benytte et certificeret kvalitetssystem til de periodiske undersøgelser, som beskrevet
i punkt 2 og være underkastet et tilsyn, som beskrevet i punkt 3.
2. Kvalitetssystem
2.1
Virksomheden skal indgive en ansøgning om vurdering af det kvalitetssystem, der skal benyttes i
forbindelse med de periodiske undersøgelser, til et akkrediteret certificeringsorgan, jf. bilag 2, efter eget
valg.
Ansøgningen skal indeholde følgende:
1) Alle relevante oplysninger om den pågældende del af virksomheden, hvor der skal gennemføres
periodiske undersøgelser, og det udstyr, der skal underkastes periodiske undersøgelser, og
2) dokumentation for kvalitetssystemet.
2.2
Under kvalitetssystemet skal udstyret undersøges i overensstemmelse med kravene i denne
bekendtgørelse. Alle forhold, krav og bestemmelser, som virksomheden benytter i denne forbindelse,
skal dokumenteres systematisk og velordnet i form af skriftlige forholdsregler, procedurer og
instruktioner. Denne dokumentation for kvalitetssystemet skal muliggøre ensartet fortolkning af
kvalitetsprogrammer, planer, vejledninger og oversigter.
Den skal især indeholde fyldestgørende beskrivelse af følgende:
1) Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser, når det gælder
udstyrets kvalitet.
2) Inspektionspersonalets kompetencer og integritet.
3) De undersøgelser og prøver, der skal udføres i forbindelse med de periodiske undersøgelser.
4) De metoder, hvormed det overvåges, at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt.
5) Kvalitetsoversigterne, herunder inspektionsrapporter, afprøvningsdata, kalibreringsdata og rapporter
om det pågældende personales kvalifikationer eller godkendelse.
2.3
Certificeringsorganet skal vurdere kvalitetssystemet for at afgøre, om det opfylder kravene i punkt
2.2.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0028.png
Vurderingsholdet skal omfatte mindst ét medlem, som har erfaring med vurdering af det pågældende
udstyr. Vurderingsproceduren skal omfatte et inspektionsbesøg hos virksomheden.
Certificeringsorganets vurdering skal indeholde konklusion og begrundelse.
2.4
Virksomheden skal sørge for, at det certificerede kvalitetssystem forbliver tilfredsstillende og
effektivt.
Virksomheden skal underrette certificeringsorganet, som har certificeret kvalitetssystemet, om planlagte
ændringer af det.
Certificeringsorganet skal vurdere, om de foreslåede ændringer af kvalitetssystemet stadig opfylder
kravene i punkt 2.2, eller om en omvurdering er påkrævet.
Certificeringsorganets vurdering skal indeholde konklusion og begrundelse.
3. Tilsyn ved certificeringsorganet
3.1
Tilsynets formål er at sikre, at virksomheden opfylder de forpligtelser, det certificerede
kvalitetssystem fører med sig.
3.2
Virksomheden skal give certificeringsorganet adgang til at foretage inspektion på brugsstedet og
give det alle nødvendige oplysninger, det gælder især:
– dokumentationen for kvalitetssystemet
– den tekniske dokumentation
– kvalitetsoversigterne, herunder inspektionsrapporter, afprøvningsdata og rapporter vedrørende det
pågældende personales kvalifikationer osv.
3.3
Certificeringsorganet skal foretage regelmæssige eftersyn for at sikre, at virksomheden opretholder
og anvender kvalitetssystemet, og give virksomheden en rapport herom. De regelmæssige kontrolbesøg
skal være af en sådan hyppighed, at der foretages en fuldstændig genvurdering over en treårig periode.
3.4
Certificeringsorganet skal desuden aflægge uanmeldte besøg hos virksomheden. Under sådanne
besøg kan certificeringsorganet om nødvendigt foretage eller lade foretage prøver for at godtgøre, om
kvalitetssystemet fungerer korrekt. Certificeringsorganet giver virksomheden en rapport om besøget og
en prøvningsrapport, hvis der er foretaget prøver.
4. Opbevaring af dokumentation
Virksomheden skal i et tidsrum på mindst ti år efter tidspunktet for den seneste periodiske undersøgelse
af det pågældende udstyr opbevare dokumentationen omtalt i:
– punkt 2.1, andet afsnit, andet led,
– punkt 2.4, andet afsnit, om ændringer,
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0029.png
– punkt 2.3, sidste afsnit, og punkt 2.4, sidste afsnit, samt punkt 3.3 og 3.4 om vurderinger og rapporter
fra certificeringsorganet.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0030.png
Bilag 7
Køleanlæg og varmepumpeanlæg
Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser gælder for det trykbærende udstyr, der indgår i køleanlæg og
varmepumpeanlæg, medmindre andet er fastsat nedenfor.
I bilaget anvendes betegnelsen ”køleanlæg”. Bestemmelserne gælder tilsvarende for varmepumpeanlæg.
I bilaget anvendes betegnelsen ”montør/-tekniker”. Betegnelsen dækker personer, der er i besiddelse af
et certifikat til den pågældende anlægstype jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
I bilaget anvendes betegnelsen ”sagkyndig virksomhed”. Betegnelsen dækker ISO 9001 certificerede
virksomheder, der er i besiddelse af fornøden viden om køleanlæg og som har kendskab til regler og
standarder på området.
1. Kølemidler
Kølemidler opdeles i to grupper, hvor gruppe 1 omfatter farlige fluida. Gruppe 2 omfatter alle andre
fluida.
Opdelingen i gruppe 1 og gruppe 2 er i henhold til Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om indretning
m.v. af trykbærende udstyr.
2. Opstilling
Når køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstilles i bygning, skal kompressor, receiver,
olieudskiller og lignende placeres i et eller flere maskinrum, hvor der ikke er faste arbejdspladser.
I kølerum med større volumen end 10 kubikmeter skal der etableres alarmsignaler og nødafbryder for
ventilation i kølerummet.
3. Maskinrum
3.1
I maskinrum, der er under terræn, må der ikke være en kølemiddelfyldning på over 250 kg i hver
selvstændig køleenhed i den enkelte brandcelle.
3.2
Maskinrum skal være konstrueret og indrettet efter god teknisk praksis for at undgå mulige farlige
situationer som følge af kølemidlets art, omfang m.v., herunder med hensyn til bl.a. brandsikkerhed,
adgangsforhold, flugtmuligheder, ventilation, alarmering og automatiske stopanordninger.
3.3
Maskinrummet må ikke indeholde andre tekniske installationer end det for køleanlægget nødvendige
driftsudstyr, og der må kun udføres arbejde, der er nødvendigt for driften af maskinrummet eller
køleanlægget.
3.4
Ved udvendige adgangsveje skal der være opsat advarselsskilte med angivelse af kølemidlets art.
4. Eftersyn og vedligeholdelse
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Orientering om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr vedr. varmepumper mv., fra beskæftigelsesministeren
2647061_0031.png
Ud over periodisk undersøgelse af trykbeholdere og rørsystemer efter kapitel 5 og 9, skal det ved
passende eftersyn og vedligeholdelse m.v. sikres, at køleanlæg til stadighed under anvendelse holdes i
forsvarlig stand. Eftersyn, vedligeholdelse m.v. skal udføres i henhold til fabrikantens anvisning, dog
skal der som minimum gennemføres nedenstående eftersyn:
Anlæg med mere end 3 kg og ikke mere end 5 kg kølemiddel skal have et eftersyn mindst hver
24 måneder.
Anlæg med mere end 5 kg kølemiddel skal have et eftersyn mindst hver 12 måneder.
Ved eftersynet skal det kontrolleres, at anlæggets beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de
tilladte grænser fungerer korrekt.
5. Krav til montører/teknikere og sagkyndige virksomheder ved arbejde på køleanlæg
5.1
Krav til montører/-teknikere
Arbejde på køleanlæg med opstilling, montering, idriftsætning, reparation, vedligeholdelse, eftersyn
samt nedlukningsarbejde, herunder tømning, må kun udføres af personer, der har gennemgået en
uddannelse og er i besiddelse af et certifikat.
Det fremgår af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, hvornår der er krav om et certifikat,
samt hvilke kvalifikationer, man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat.
Herudover skal montøren/-teknikeren have kvalifikationer og have modtaget instruktion, som er
nødvendig i forhold til den foreliggende arbejdsopgave og virksomheden skal anvende udstyr, som er
velegnet i forhold til arbejdet.
5.2
Krav til sagkyndige virksomheder
Arbejde på køleanlæg med mere end 3 kg kølemiddel med opstilling, montering, idriftsætning,
reparation, vedligeholdelse, eftersyn samt nedlukningsarbejde, herunder tømning må kun udføres af
sagkyndige virksomheder, jf. § 2, der er i besiddelse af fornøden viden om køleanlæg og som har
kendskab til regler og standarder på området.
Opstilling, montering og idriftsætning af hermetisk lukkede anlæg (monoblok type) kan dog udføres af
andre. Ved monoblok type forstås en indkapslet, komplet funktionel enhed til udendørs opstilling.
Den sagkyndige virksomhed skal have beskrevet og anvende procedurer, der sikrer, at arbejdet udføres
af kvalificeret montør/-tekniker. Virksomheden kan anvende andre til certifikatkrævende arbejde på
køleanlæg, hvis arbejdet overvåges af en uddannet montør/-tekniker, og der gives kvalificeret
instruktion.