Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 198
Offentligt
2726493_0001.png
København 2023
ID-kort til kontrol af
arbejdsklausuler og
arbejdsmiljøforhold
Evaluering af pilotprojekt på fire
statslige byggeprojekter
Jeppe Lykke Møller & Anders Pilmark
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0002.png
NFA-rapport
Titel
Evaluering af pilotprojekt om brug af ID-kort til kontrol af arbejdsklausuler på
statslige byggeprojekter
Jeppe Lykke Møller og Anders Pilmark
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
maj 2023
Beskæftigelsesministeriets Departement
978-87-7904-413-5
nfa.dk
Forfattere
Udgiver(e)
Udgivet
Finansiel støtte
ISBN
Internetudgave
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
nfa.dk
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
1.
Forord
Bygge- og anlægsprojekter er kendetegnede ved at være midlertidige arbejdspladser,
hvor mange aktører kan indgå i samarbejdet om at planlægge, nedrive, opføre eller
renovere ofte komplicerede konstruktioner med flere arbejdsgivere og faggrupper
involveret i de forskellige processer. Det er samtidig en branche, der i stigende grad
præges af globaliseringen, hvor både materialer, bygherrer, rådgivere, arbejdsgivere og
arbejdskraft bevæger sig på tværs af grænser.
Branchens dynamiske karakter og arbejdskraftens fri bevægelighed udfordrer de
arbejdsvilkår, som arbejdsgivere og arbejdstagere har aftalt for det danske arbejdsmar-
ked, og som statslige bygherrer skal sikre gennem arbejdsklausuler i kontrakter med
entreprenører. Det er særligt udenlandsk arbejdskraft, som udfordrer bygherrers, entre-
prenørers, arbejdstageres og myndigheders muligheder for at kontrollere, at de indgåede
aftaler og gældende lovgivning efterleves. Dette skyldes, at den udenlandske arbejds-
kraft typisk opholder sig i landet kortvarigt og ofte ansættes yderst i værdikæderne på
uklare vilkår. Denne gruppe er vokset siden udvidelserne af EU i 2004, 2007 og 2013.
Der findes i flere lande ID-kort-ordninger til at holde styr på, hvilke arbejdstagere og
arbejdsgivere, der er på byggepladsen, og nogle af dem anvendes til at kontrollere
arbejdsforhold. Danmark har som eneste nordiske land ikke et nationalt krav om ID-
kort.
Med finanslovsaftalen for 2020 blev det besluttet at igangsætte et arbejde med at
udbrede brugen af ID-kort på offentlige bygge- og anlægsprojekter, og man iværksatte
derfor et pilotforsøg på fire statslige bygge-/anlægsprojekter. Forsøget skulle afklare, om
ID-kort kan gøre det nemmere og mere effektivt at føre kontrol med arbejdsklausuler, og
om ID-kort kan understøtte Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelser til Registret for
Udenlandske Tjenesteydere (RUT), lovpligtige uddannelser og arbejdsmiljøorganisation.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført en
kvalitativ evaluering af pilotforsøget, som offentliggøres med denne rapport. Ud over
deres understøttelse af kontrolarbejdet, undersøges hvilke forhold der ser ud til at have
særlig betydning for et godt ID-kort, ID-kortenes implementering og i hvilken grad ID-
kortet anvendes til egenkontrol. Endelig sammenlignes erfaringer fra pilotprojektet med
eksisterende viden og erfaringer fra kontrol af arbejdsklausuler og arbejdsmiljø fra
Danmark og udlandet. Ud fra den samlede viden præsenteres i rapporten en sammen-
fatning af mulige fordele og ulemper ved udvalgte modeller samt generelle anbefalinger
til arbejdet med ID-kort.
Vi vil gerne takke alle hos Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet, Bygnings-
styrelsen, Vejdirektoratet, Arbejdstilsynet, de fem entreprenører, udviklerne af ID-
kortsystemerne og Københavns Kommune for et godt samarbejde og for at have bidraget
med deres erfaringer i tilblivelsen af denne rapport.
God fornøjelse med rapporten / Forskergruppen på NFA
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Indhold
1.
2.
Forord ..................................................................................................... 3
Sammenfatning ....................................................................................... 6
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
3.
ID-kort kan understøtte kontrolarbejdet .................................................. 7
Forskelle på systemerne ....................................................................... 8
Nogle faktorer er særligt vigtige for et godt ID-kort .................................. 9
Vellykket og mangelfuld implementering ................................................. 9
Forskel på anvendelse af ID-kort-ordningerne ........................................10
Fordele og ulemper ved ID-kort ............................................................11
Anbefalinger på baggrund af evalueringen ..............................................11
Baggrund .............................................................................................. 13
3.1. Evalueringens formål ...........................................................................14
3.2. Rapportens opbygning .........................................................................14
4.
Evalueringens fremgangsmåde og metoder .......................................... 17
4.1. Realistisk evaluering ............................................................................17
4.2. Programteori ......................................................................................17
4.3. Litteraturstudie ...................................................................................18
4.4. Kvalitative casestudier .........................................................................18
4.4.1. Ekstern case ...............................................................................21
4.5. Behandling og tolkning af data ..............................................................21
4.6. Analysemetoder ..................................................................................22
4.6.1. Kvalitativ komparativ analyse .......................................................22
4.6.2. Tematisk analyse ........................................................................22
4.7. Metodiske forbehold ............................................................................23
5.
Litteraturgennemgang .......................................................................... 24
5.1. Hovedpointer ......................................................................................25
5.2. Gennemgang af internationale erfaringer med ID-kort .............................26
5.2.1. Teknisk udformning .....................................................................27
5.2.2. Institutionel og organisatorisk forankring .......................................28
5.2.3. Finansiering ................................................................................29
5.2.4. Effekter ......................................................................................30
5.2.5. Overblik over identificerede ID-kort-ordninger ................................32
5.3. Tre særligt relevante ID-kort-modeller ...................................................35
5.3.1. Norge ........................................................................................35
5.3.2. Sverige ......................................................................................36
5.3.3. Københavns Kommune ................................................................38
6.
Beskrivelse af pilotprojektet og dets aktører ........................................ 41
6.1. Projektets organisering og drift .............................................................41
6.2. Præsentation af de fire bygge- og anlægsprojekter samt den
komparative case ................................................................................42
6.2.1. Bygningsstyrelsens ombygning i Høje Taastrup for
Administrations- og Servicestyrelsen .............................................42
6.2.2. Bygningsstyrelsens ombygning i Svendborg for
Administrations- og Servicestyrelsen .............................................43
6.2.3. Anden etape af Vejdirektoratets udbygning af Fynske
Motorvej (E20)............................................................................44
6.2.4. Bygningsstyrelsens tilbygning/modernisering af bygningskompleks
i Padborg ...................................................................................45
6.2.5. Komparativ case: Københavns Kommunes opførelse af daginstitution 46
6.3. Tværgående forhold i pilotprojektet .......................................................46
6.3.1. Entreprenøren som primær ansvarlig for ID-kort-ordningen ..............47
6.3.2. Betydningen af en lukket bygge-/anlægsplads ................................47
6.3.3. Betydningen af pålideligheden af data og direkte adgang .................48
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
7.
Delanalyse 1: Kortlægning af casenes implementeringer af ID-kort ..... 49
7.1. Hovedpointer ......................................................................................50
7.2. Byggepladserne har været lukkede i forskellig grad .................................50
7.3. Indretning af tekniske løsninger ............................................................51
7.3.1. Overholdelse af kravspecifikationer ...............................................51
7.3.2. Direkte (onlinebaseret) adgang til informationer .............................52
7.3.3. ID-kort som et fysisk kort ............................................................52
7.3.4. Hardware til adgangskontrol .........................................................53
7.3.5. Specialiseret software til social dumping ........................................53
7.3.6. Investering i den tekniske løsning .................................................54
7.3.7. Integration i entreprenørens systemer og praksisser........................55
7.4. Informering og involvering af underentreprenører og medarbejdere ..........56
8. Delanalyse 2: Kortlægning af ID-kortenes praktiske betydning for drift
og kontrolarbejde ....................................................................................... 57
8.1.
8.2.
8.3.
8.4.
Hovedpointer ......................................................................................57
ID-kort-ordningernes effekter og potentialer ..........................................58
Entreprenørernes praksis i forhold til drift af ID-kort-ordningerne .............61
Bygherrernes og entreprenørernes kontrolpraksis ...................................64
9. Delanalyse 3: Komparativ analyse af implementeringsvalg og
kontrolarbejdet ........................................................................................... 66
9.1.
9.2.
9.3.
9.4.
9.5.
9.6.
9.7.
9.8.
Hovedpointer ......................................................................................66
De undersøgte faktorer ........................................................................67
Udfald 1: ID-kort-ordningen fungerer godt alt i alt ..................................68
Udfald 2: ID-kort-løsningen vurderes at være udgifterne værd for
bygherre ............................................................................................69
Udfald 3: Ønske om at fortsætte med ID-kort for entreprenøren ...............69
Udfald 4: ID-kort understøtter arbejdet for Statens Enhed for Kontrol
med Arbejdsklausuler ..........................................................................70
Deludfald 1: Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet
anvendes af entreprenøren ...................................................................71
Deludfald 2: Systemet er designet, så det modvirker snyd .......................72
10. Delanalyse 4: Tematisk analyse af fund ................................................ 74
10.1. Hovedpointer ......................................................................................74
10.2. Incitamenter ......................................................................................75
10.2.1. Økonomiske incitamenter .............................................................75
10.2.2. Politisk-juridiske incitamenter .......................................................76
10.3. Implementeringsudfordringer ...............................................................77
10.4. Kontrolfaglighed og social dumping .......................................................78
10.5. Ansvarsfordelingen i forhold til ID-kort ..................................................79
10.6. Samarbejde i kontrolindsatsen omkring arbejdsklausuler og arbejdsmiljø ...80
10.7. Adgangsformer til og typer af informationer/data ....................................81
10.8. Mulige fordele og ulemper ved ID-kort ...................................................82
Bilag 1. Kvalitativ komparativ analyse ........................................................ 85
Bilag 2. Scoringsark for cases ................................................................... 119
Bilag 3. Overblik over den gennemgåede litteratur ................................... 120
Bilag 4. Referenceliste .............................................................................. 125
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2.
Sammenfatning
Den overordnede konklusion for evalueringen af pilotforsøget, litteraturgennemgangen
og casestudiet i Københavns Kommune, er, at ID-kort-ordninger, i form af et fysisk kort
eller en app med informationer om blandt andet identitet, arbejdstid, arbejdsgiver,
uddannelser mv., kan gøre det nemmere og mere effektivt at føre kontrol med arbejds-
klausuler og arbejdsmiljøforhold, når systemet er implementeret efter de kravspecifika-
tioner, der er opstillet i kontrakterne.
Evalueringen viser dog også, at ID-kort-ordningerne i de fire projekter kun i begrænset
omfang understøtter Arbejdstilsynets og Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausulers
kontrolarbejde, hvilket skyldes, at de er implementeret på en måde, som ikke lever op til
de krav, der er stillet fra bygherres side. Bygherre og entreprenør oplever i højere grad,
at ID-kort-ordningerne understøtter deres egenkontrol. Det vurderes især at være
kontrolaktørernes manglende direkte adgang til alle de nødvendige data, det manglende
samlede overblik over oplysningerne i systemet, samt den varierende grad af relevante
og pålidelige data, der begrænser ID-kort-systemernes potentialer i pilotprojektet.
I de følgende afsnit præsenteres evalueringens øvrige hovedfund. Sammenfatningen er
organiseret efter de forskellige formål, der blev opstillet for evalueringen og bygger på
rapportens fire analyseafsnit samt centrale fund fra gennemgangen af den internationale
og nationale litteratur om erfaringer med ID-kort.
Hovedformålet med evalueringen har været at undersøge, hvorvidt ID-kort kan gøre det
nemmere og mere effektivt at føre kontrol med arbejdsklausuler, og om det kan under-
støtte Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT
samt arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse.
I forhold til arbejdsklausuler fokuserer evalueringen på systemernes evne til at under-
støtte kontrollen med, om de ansatte arbejder under ordnede vilkår i forhold til
ansættelseskontrakt, arbejdstid, tilstedeværelse, løn, instruktion, repræsentation,
sikkerhed mv. Det vil sige forhold, som, hvis de mangler, kan underminere de ordnede
arbejdsvilkår på den konkrete byggeplads og arbejdsmarkedet i det hele taget – også
kaldet ’social dumping’.
Det skal understreges, at der ikke har været tilstrækkelige data til at foretage en egentlig
effektmåling, ligesom der er tale om meget forskellige ID-kort-ordninger og imple-
menteringer af disse. Der er således tale om en kvalitativ analyse, hvor evaluator har
kategoriseret de forskellige ID-kort-ordninger ud fra alle de forskellige aktørers
beskrivelser og vurderinger af systemernes indretning og virkning, herunder hvorvidt
ID-kort-ordningerne understøtter kontrolarbejdet, og I hvilken grad aktørerne vurderer,
at de valgte ID-kort-ordninger har potentiale til at bekæmpe social dumping.
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2.1.
ID-kort kan understøtte kontrolarbejdet
På baggrund af evalueringen vurderes det, at ID-kort kan gøre det nemmere og mere
effektivt at føre kontrol med arbejdsklausuler og arbejdsmiljøforhold, når systemet giver
kontrolaktørerne adgang til pålidelige data om f.eks. arbejdstider, arbejdsgiver, medar-
bejderoplysninger mv., som ellers kan være besværlige at fremskaffe. Evalueringen
viser, at ID-kortets betydning for kontrolarbejdet især afhænger af systemets indretning,
implementering og konkrete anvendelse, hvilket varierer på tværs af de fire bygge-
/anlægsprojekter i pilotforsøget.
Litteraturgennemgangen viser, at der ikke findes viden af en tilstrækkelig kvalitet til at
afgøre, om ID-kort gør det nemmere og mere effektivt at føre kontrol med arbejdsklau-
suler eller arbejdsmiljøforhold. Dog var der i den identificerede litteratur en generel
enighed om, at ID-kort ved den rette implementering og anvendelse kan være et nyttigt
redskab til at forbedre indsatsen for ordnede arbejdsvilkår, mens enkelte kilder også
vurderede, at det kunne reducere arbejdsulykker og fremme arbejdsmiljøet generelt.
Andre kilder fremhæver, at tilstedeværelsen af ID-kort kan være med til at skærpe fokus
på social dumping generelt og øge skatteindtægter. Dermed underbygger litteraturen
evalueringens øvrige fund.
Hvad angår understøttelse af kontrollen, viser evalueringen blandt andet:
1. Når folk bærer et fysisk ID-kort, understøtter det muligheden for at identificere
den enkelte person og dermed kontrollere, om de har et legitimt formål med at
være på pladsen, ligesom oplysning om arbejdsgiver gør det muligt for Arbejds-
tilsynet at se, hvem der har ansvar for arbejdsmiljøforholdene på arbejdsstedet.
2. Overordnet vurderes to af de implementerede ID-kort-ordninger i nogen grad at
forbedre muligheden for at føre kontrol på byggepladsen for Statens Kontrol-
enhed for Arbejdsklausuler, mens de to øvrige ID-kort-ordninger vurderes at
gøre det henholdsvis i mindre grad og slet ikke.
3. ID-kortet vurderes kun i lav grad at forbedre Arbejdstilsynets muligheder for at
føre kontrol med arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelse til RUT og
arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse. To af ID-kort-ordningerne
vurderes at forbedre muligheden i mindre grad, mens den sidste vurderes slet
ikke at forbedre muligheden.
4. Bygherrer og entreprenører vurderer i overvejende grad, at de fire ID-kort-
ordninger understøtter kontrollen med arbejdsklausuler. Både bygherrer og
entreprenører lægger vægt på betydningen af, at systemerne giver et bedre
overblik over, hvem der er på pladsen tilknyttet de forskellige arbejdsgivere.
Vurderingerne afspejler, at der er tale om ID-kort-ordninger med forskellige funktioner,
implementeringsvalg og ikke mindst opbakning. Men de viser også, at der er potentialer
ved ID-kort som kontrolredskab, i det alle aktører ud over Arbejdstilsynet, som ikke
fører kontrol med arbejdsklausuler, vurderer et eller flere af de implementerede ID-kort-
ordninger til i nogen eller høj grad at kunne understøtte kontrollen med arbejdsklau-
suler. Der er desuden en udbredt forventning på tværs af samme aktører, at alle fire ID-
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
kort-ordninger i nogen til høj grad ville modvirke social dumping, hvis de var blevet
implementeret fuldt ud.
Den kvalitative komparative analyse indikerer, at særligt tre betingelser er vigtige for at
opnå, at ID-kortet understøtter Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers
arbejde:
1. At systemet er indrettet, så det modvirker muligheden for snyd med data.
2. At bygherren tydeligt udtrykker forventning om, at entreprenøren anvender
systemet.
3. At entreprenøren tydeligt udtrykker forventning om, at medarbejdere og
underentreprenører anvender systemet.
Selvom flere af ID-kort-ordningerne måske kun i begrænset omfang understøtter
kontrolarbejdet i deres nuværende form, vurderes det ud fra aktørernes beskrivelser og
gennemgangen af systemerne, at to af ID-kort-ordningerne i høj grad ville kunne
modvirke ’social dumping’, hvis de var fuldt implementeret, mens de to øvrige vurderes
at kunne gøre det i nogen grad.
2.2.
Forskelle på systemerne
Litteraturgennemgangen viser, at meget forskellige ID-kort-ordninger gennem flere år
har været anvendt i en lang række europæiske lande. Disse forskelle og ligheder mellem
de forskellige ID-kort-ordninger uddybes og diskuteres både i litteraturgennemgangen
og i præsentationen af de deltagende bygge-/anlægsprojekter, ligesom fordele og
ulemper ved udvalgte modeller diskuteres i slutningen af rapportens tematiske analyse.
Pilotprojektets ID-kort-ordninger har en række fællestræk, herunder at det var entre-
prenøren, der skulle udvælge og implementere ID-kortet, at medarbejdernes arbejdstider
skulle registreres i systemet, at (tre af) systemerne skulle indeholde oplysninger om
arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT samt arbejdsmiljøorganisation- og
koordinatoruddannelse, at projektet var tidsmæssigt afgrænset, at bygherre og Arbejds-
tilsynet skulle have direkte adgang til data mv.
Samtidig er der en række forskelle mellem de fire ID-kort-ordninger, hvilket både
skyldes forskelle i kravspecifikationer, og de valg af tekniske løsninger som entreprenø-
rerne foretog - så som byggepladsens lukkethed, anvendelse af app/fysisk ID-kort,
adgang til data, valg af leverandør/funktioner, hvilke data der blev indsamlet mv.
Derudover har man i pilotprojektet truffet en række valg, der på forskellige parametre
henholdsvis ligner og adskiller sig fra både nationale og internationale ID-kort-ordnin-
ger. Litteraturgennemgangen viser, at det i andre ID-kort-ordninger ofte er bygherre
eller en anden tværgående brancheaktør, der stiller systemerne til rådighed. Til gengæld
er det i de andre ordninger sjældent, at tilsynet med arbejdsmiljøoplysninger indgår, i
det disse typisk fokuserer på ansættelsesvilkår.
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Litteraturen viser i det hele taget en stor mangfoldighed i forhold til ID-kort-ordninger-
nes juridiske grundlag, finansiering, tekniske funktioner og drift. Gennemgangen viser
desuden, at ID-kort ofte opstår på baggrund af mindre, frivillige forsøgsordninger
mellem arbejdsmarkedets parter, der med tiden udvikler sig til mere generelle og
obligatoriske ordninger, ofte med et juridisk grundlag, og at alle nationale ID-kort-
ordninger er blevet til på baggrund af initiativ fra arbejdsmarkedets parters eller gennem
deres aktive involvering.
2.3.
Nogle faktorer er særligt vigtige for et godt
ID-kort
I evalueringen undersøges, om der er forhold i projekterne, der er vigtigere end andre
for at opnå en række positive udfald ved ID-ordningen. Analysen viser, at der er mange
veje til at få en velfungerende ID-kort-ordning, men følgende faktorer ser ud til at være
særligt vigtige:
1. Det ser ud til at være helt central, at
systemet er indrettet, så det modvirker snyd.
Denne faktor er eksempelvis både vigtig for bygherres oplevelse af, at systemet
er udgifterne værd, ligesom den er vigtig for at understøtte Statens Enhed for
Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde.
2. Både
bygherres forventninger til entreprenørens anvendelse af systemet
og
entrepre-
nørens forventninger til medarbejdernes anvendelse af systemet
ser ud til at være
centrale faktorer for at opnå en ID-kort-ordning, der fungerer, og som
understøtter Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde.
3. Det ser ud til, at bygherres vurdering af, om systemet er udgifterne værd, afhæn-
ger af, om
entreprenøren synes, det er vigtigt at gøre en indsats mod social dumping.
Dette kan forklares med, at en motiveret entreprenør sandsynligvis også vil
levere et bedre system og bedre data. Faktoren lader også til at være afgørende
for entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort.
4.
Lukket byggeplads.
Det ser ud til at en lukket byggeplads er den mest oplagte
måde at sikre et system, der modvirker snyd, ligesom en åben byggeplads ser ud
til at vanskeliggøre opnåelsen af flere af de øvrige udfald. Dog viste analysen
også, at man kan have et system, der understøtter kontrolarbejdet på en åben
byggeplads, hvis systemet anvendes hensigtsmæssigt.
2.4.
Vellykket og mangelfuld implementering
Evalueringen viser, at implementeringen overordnet er forløbet uproblematisk, hvad
angår den tekniske og fysiske del af ID-kort-ordningerne, ligesom samarbejdet mellem
bygherre og entreprenør omkring implementeringen i projekterne vurderes positivt af
begge parter.
Til gengæld rejste der sig på to pladser (med samme entreprenør) tvivl om GDPR-
overholdelse, hvilket førte til en længere juridisk afklaringsproces i samarbejde mellem
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
bygherre og entreprenør. Det betød, at ID-kort-ordningen blev flere måneder forsinket
med efterfølgende kortere tid til at implementere og evaluere systemet, og det viser,
hvordan lokalt tilpassede løsninger kan være sårbare for forsinkelser som følge af
uenighed, tvivl eller andre forhold.
Evalueringen viser desuden, at implementeringen sjældent er gennemført i henhold til
kravspecifikationerne, hvor der på de fire byggeprojekter er en efterlevelse på mellem 64
procent og 84 procent. Der er dog ikke noget, der tyder på, at antallet af funktioner eller
efterlevelsesgraden har betydning for ID-kort-ordningens effektivitet, men at det er
nogle få implementeringsvalg, der har særligt stor betydning, f.eks. lader det til at være
vigtigt, hvordan entreprenør og bygherre anvender systemerne, og om de indsamlede
data er pålidelige.
Derimod er det væsentligt, at flere af projekterne ikke efterlever centrale krav, såsom
adgangskontrol eller direkte adgang til data for kontrolaktørerne. De tre byggepladser,
der skulle have fysisk adgangskontrol, anvender denne kontrol i varierende grad,
ligesom kun et af de fire byggeprojekter giver kontrolaktørerne direkte adgang til data.
Ingen af systemerne giver kontrolaktørerne et samlet overblik over de oplysninger, ID-
kort-ordningerne skulle indeholde.
2.5.
Forskel på anvendelse af ID-kort-ordningerne
Evalueringen viser, at der er stor forskel på, hvordan systemerne anvendes af bygherre
og entreprenørerne i forhold til at kontrollere, at arbejdstagerne har ID-kort og benytter
det korrekt.
Den
anslåede andel
af personer, der husker at bruge ID-kort-ordningen dagligt, varierer.
På to af projekterne vurderedes 75-100 procent af medarbejderne at anvende systemet
korrekt, på et tredje projekt var det 50-75 procent, og på det sidste projekt var det 25-50
procent. Dermed er det også stærkt varierende, hvor godt datagrundlaget er for kontrol-
arbejdet.
En mulig forklaring på medarbejdernes varierende anvendelse af ID-kort-ordningerne
kan findes i, at bygherres projektledere og entreprenørernes byggeledere i varierende og
overvejende lav grad anvender ID-kort-ordningerne til egenkontrol for brud på arbejds-
klausulerne, hvilket kan blive tolket som om, at systemet ikke er vigtigt i resten af
værdikæden. Det skal understreges, at bygherre også laver egenkontrol via besøgene fra
Statens kontrolenhed; men en mere synlig kontrolpraksis kan sandsynligvis bidrage til at
øge anvendelsen af systemet. Der er en tendens til, at bygherres projektansvarlige i
højere grad end entreprenørerne anvender ordningerne, men der er tale om en generelt
lav anvendelse af ordningerne til egenkontrol.
Flere kilder i litteraturgennemgangen påpeger, at ID-kort ikke kan erstatte en fysisk
kontrolindsats, men at ordningen kan understøtte en vedvarende aktiv kontrolindsats,
som kan tilpasses behovene i de enkelte projekter. Erfaringerne fra Københavns
Kommune peger eksempelvis på, at samspillet mellem den aktive kontrolindsats og ID-
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0011.png
kort-ordningen gør det lettere at udvælge, hvilke byggepladser, der skal anvende ID-
kort-ordningen på baggrund af en risikovurderingsmodel, ligesom informationer/data
fra ID-kort-ordningen er med til løbende at udvikle/opdatere risikovurderingsmodellen i
takt med, at feltet udvikler sig.
Ifølge flere kilder i litteraturen og blandt de interviewede aktører i evalueringen bør
sanktioner overvejes for at sikre overholdelse af kravene i systemet. Det kunne
eksempelvis rettes mod de arbejdsgivere, der bryder deres forpligtelser i forhold til ID-
kort eller arbejdsklausuler.
2.6.
Fordele og ulemper ved ID-kort
Evalueringen viser, at der er en række fordele og ulemper (eller risici) ved anvendelsen
af ID-kort. Nogle gælder generelt for ID-kort, mens andre handler om de konkrete mo-
deller, man har valgt i pilotprojektet. Fordelene og ulemperne, både generelt og specifikt,
er baseret på analyse og sammenligning af erfaringer og modeller fra de fire projekter,
der indgår i pilotprojektet, den anvendte case fra Københavns Kommune og litteratur-
gennemgangen.
Både de generelle fordele og ulemper ved ID-kort såvel som fordele og ulemper ved de
specifikke modeller i henholdsvis Københavns Kommune, de fire projekter i pilotpro-
jektet og Norge, som er den model fra et sammenligneligt arbejdsmarked, der er bedst
evalueret, uddybes i rapporten.
Udvalgte forventede generelle fordele og ulemper ved ID-kort:
Bedre muligheder for kontrol med arbejdsklausuler og arbejdsmiljøforhold.
Bedre overblik over arbejdsgivere og arbejdstagere på pladsen.
Udgifter til udvikling, administration og implementering.
Udvalgte forventede fordele og ulemper ved pilotprojektet sammenlignet med andre
ordninger:
Metodefrihed i forhold til valg af system giver fleksibilitet, men stiller øgede
kompetencemæssige krav til både bygherres og entreprenørs forvaltning af
denne metodefrihed.
Kortvarig projektperiode udfordrer implementering og prioritering.
Lav overholdelse af krav udfordrer pålideligheden og adgangen til data.
2.7.
Anbefalinger på baggrund af evalueringen
Herværende evaluering har til formål at komme med forslag til, hvordan ID-kort-
ordninger kan designes og implementeres, så de bedst muligt understøtter kontrol-
arbejdet. Ud fra ovenstående hovedpointer og de øvrige fund i evalueringen,
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
præsenteres en række opmærksomhedspunkter, som kan anvendes i de videre diskus-
sioner af ID-kort-ordninger i Danmark:
1. ID-kort kan understøtte kontrolarbejdet. Både de internationale erfaringer og
evalueringen viser, at ID-kort-ordninger, hvis de designes, implementeres og
drives hensigtsmæssigt, kan understøtte både kontrollen med arbejdsklausuler
og arbejdsmiljø såvel som andre forhold på byggepladsen. Hvis man ønsker at
sikre ordnede arbejdsvilkår, bekræfter evalueringen altså, at indførelsen af en
eller flere ID-kort-ordninger er relevant at overveje.
2. Bygherre og entreprenør er vigtige aktører for at sikre deltagelse i hele værdi-
kæden og dermed pålidelige data. Der er meget, der tyder på, at aktørernes har
forskellig motivation for at anvende ID-kort. Uanset hvilken model, man vælger,
er det vigtigt at sikre aktørernes motivation ved at analysere aktørernes interesser
og tænke disse ind i kravspecifikationer, typer af informationer, belønninger,
sanktioner, kontrol med overholdelse mv.
3. Der findes inspiration i de forskellige modeller. Nationale og internationale erfa-
ringer viser, at der er mange måder at udforme en ID-kort-ordning. Det gælder
både institutionelle forhold som finansiering, udvikling, juridisk grundlag,
involvering af arbejdsmarkedets parter mv., men det gælder også, hvordan man
indretter systemet efter behovene fra de aktører, der skal gennemføre kontrollen,
og hvilket ansvar man giver samme aktører for udvikling og drift. Der kan være
fordele og ulemper ved de forskellige modeller, men det vurderes især at være
måden, de anvendes på, der har betydning for deres understøttelse af kontrol-
arbejdet.
4. Differentierede krav til byggeprojekter. Man kan overveje en differentieret model
for en eventuel kommende ID-kort-ordning efter inspiration fra Norge, som
synes at have den mest sammenlignelige og anvendelsesbare model samt
Københavns Kommune, hvor man ud fra en risikovurdering af et byggeprojekt
vurderer, hvornår man stiller krav til eksempelvis ID-kort, adgangskontrol,
tidsregistrering, egenkontrol med videre.
5. Måling af omkostninger, effekter og mekanismer bør indtænkes fra starten.
Selvom både litteraturgennemgangen og evalueringen indikerer, at der er poten-
tialer ved ID-kort i forhold til blandt andet kontrol af arbejdsklausuler og arbejds-
miljøforhold, modvirke social dumping samt nedbringe skatteunddragelse og
arbejdsulykker, så er der ikke foretaget valide analyser af effekterne eller påvist
kausale sammenhænge mellem ID-kort og de forventede virkninger. Derfor er
det relevant at designe fremtidige implementeringer, så de fra starten giver
valide og systematiske data, som kan bruges til at analysere disse årsagssammen-
hænge og dermed understøtte den løbende evaluering og videreudvikling, så de
bliver så effektive som muligt, ligesom det gør det muligt for andre lande og
brancher at lære af erfaringerne.
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0013.png
3.
Baggrund
Denne evaluering er gennemført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA) med Beskæftigelsesministeriets departement som bevillingsgiver.
Projektet har løbende været fulgt af en tværgående styregruppe, som har givet sparring
på formidling af data og relevans. Rapporten er udarbejdet af forskere ved Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og NFA er ansvarlig for rapportens uvildige indhold
og resultater.
Evalueringen er gennemført i perioden januar 2022 til oktober 2022. Der blev med finans-
lovsaftalen for 2020 igangsat et pilotprojekt om anvendelse af ID-kort på fire statslige
byggepladser. Pilotprojektet blev igangsat på byggepladserne under Transport- og
Boligministeriet i perioden april 2021 til og med første halvår 2022. Af forskellige årsager
afprøvede to projekter dog kun ID-kort i løbet af første halvår 2022. Medarbejdere på
byggepladserne skulle i perioden anvende ID-kortene til at tjekke ind og ud på bygge-
pladserne, så det registreres, hvem der udfører arbejde på pladsen og hvornår. Pilotpro-
jektet havde til formål at indhente praktiske erfaringer, der eventuelt kan benyttes til at
udarbejde konkrete initiativer til at udvikle indholdet i ID-kort og udbrede anvendelsen
af ID-kort.
Om arbejdsklausuler og social dumping.
En
arbejdsklausul
er en klausul, der forpligter en leverandør på at sikre de
ansatte løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er dårligere end dem,
der gælder for den kollektive overenskomst i branchen. Alle statslige bygge- og
anlægsprojekter skal ifølge Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter
være omfattet af en arbejdsklausul. Cirkulæret opfordrer øvrige offentlige bygge-
og anlægsprojekter til at anvende arbejdsklausuler.
Et andet begreb er
social dumping,
som beskriver det pres, der sker på disse
arbejdsvilkår, når udenlandske arbejdstagere har løn- og arbejdsvilkår, der netop
er dårligere end overenskomsten i branchen. Det kan eksempelvis være virk-
somheder og arbejdstagere, der arbejder efter lavere løn eller ikke lever op til
danske regler om arbejdsmiljø og skat.
Brud på arbejdsklausuler og social dumping vil i bygge- og anlægsbranchen
typisk handle om arbejdskraft fra lande med lavere løn, men det kan i princippet
også være danske virksomheder, der enten bryder med danske regler eller på
andre måde udsætter sine ansatte for arbejde på ringere vilkår, end det som er
standarden på det danske arbejdsmarked.
Når begrebet social dumping anvendes handler det typisk om indsatser til at sikre
løn- og arbejdsvilkår generelt, mens arbejdsklausuler henviser til de konkrete
krav, som entreprenøren påtager sig i kontrakten med bygherre. Arbejdsklau-
suler er således et redskab til at forebygge social dumping, mens ID-kort
formodes både at have positiv betydning for overholdelsen af arbejdsklausuler og
forebyggelsen af social dumping.
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0014.png
3.1.
Evalueringens formål
Formålet med evalueringen er først og fremmest at undersøge, om ID-kort kan gøre det
nemmere og mere effektivt at føre kontrol med arbejdsklausuler på de fire statslige
byggepladser, som har deltaget i pilotprojektet. Samtidig skal evalueringen belyse, om
ID-kort kan understøtte Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøfaglige uddannelser,
anmeldelser til RUT samt arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse.
Ud over ID-kortenes betydning for kontrolindsatsen, ønskede man med evalueringen at
besvare følgende fire underspørgsmål:
1. Hvordan implementeringen af ID-kortordningen er forløbet.
2. I hvilken grad entreprenører og leverandører kontrollerer, at arbejdstagerne har
ID-kort og benytter det korrekt.
3. Om kontrollen via ID-kort-ordningen fører til bedre overblik over virksomheder
og arbejdstagere på byggepladsen.
4. Om ordningen har utilsigtede effekter.
Desuden skulle evalueringen på baggrund af de indsamlede viden, erfaringer og
analyser indeholde følgende:
Sammenligning af de anvendte metoder og erfaringer fra pilotprojektet med
eksisterende viden og erfaringer fra andre metoder til kontrol af arbejdsklausuler.
Vurdering af om nogle elementer i ordningerne fungerer bedre eller dårligere
end andre.
Fordele og ulemper ved indførelsen af ID-kort på offentlige byggepladser.
Anbefalinger til hvordan ID-kort-løsninger kan designes og implementeres, så de
bedst muligt understøtter målsætningerne i pilotprojektet.
3.2.
Rapportens opbygning
Rapporten er opbygget, så den så overskueligt som muligt besvarer spørgsmålene,
samtidig med at den udfolder de øvrige væsentlige tematikker og fund, evalueringen
har identificeret.
Rapporten starter med en sammenfatning for hele rapporten. Her besvares ovennævnte
spørgsmål, og der peges på relevante tematikker i evalueringen. Sammenfatningen er
skrevet, så den kan læses uden kendskab til resten af rapporten.
Hvert afsnit, der indeholder resultater, starter desuden med en opsummering af afsnit-
tets hovedpointer. Man kan således få et lidt dybere overblik over rapportens resultater
ved at læse henholdsvis rapportens sammenfatning og afsnittene med hovedpointer fra
rapportens fem hovedafsnit (litteraturgennemgangen og de fire delanalyser).
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Herefter gennemgås evalueringens fremgangsmåde. Afsnittet giver læseren en bag-
grundsviden for at forstå de efterfølgende analyser, ligesom det dokumenterer evalue-
ringens systematik samt beskriver metodiske styrker og forbehold.
Litteraturgennemgangen har til formål at levere et overblik over de forskellige europæ-
iske erfaringer med at anvende ID-kort-ordninger i indsatsen mod social dumping. Først
gennemgås de forskellige muligheder i forhold til implementering og forankring af
ordningerne og de effekter, den internationale litteratur har kunnet pege på ved ID-kort.
Modellerne opstilles i en tabel for at illustrere de forskellige valg og muligheder. Littera-
turgennemgangen afsluttes ved at beskrive tre ID-kort-ordninger, der vurderes at være
mest relevante for det danske arbejdsmarked, hvilket er den norske, den svenske og den
danske (fra Københavns Kommune).
Herefter præsenteres pilotprojektet og de deltagende bygge-/anlægsprojekter såvel som
projektet fra Københavns Kommune. Dette afsnit giver et indblik i de fem bygge-
/anlægsprojekters forskellige valg i forbindelse med implementering og drift.
De næste fire afsnit indeholder selve grundlaget for evalueringen. De er opdelt i fire
delanalyser, der på forskellig vis bidrager til at besvare hovedspørgsmålet om, hvorvidt
ID-kortene understøtter kontrollen med sociale klausuler, Arbejdstilsynets tilsyn med
arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT samt arbejdsmiljøorganisation- og
koordinatoruddannelse samt de fire delspørgsmål om implementering, egenkontrol, om
ID-kortet giver bedre overblik, samt ordningernes fordele, ulemper og utilsigtede
konsekvenser. De bidrager i øvrigt hver især med anbefalinger til overvejelser ved
eventuel fremtidig anvendelse af ID-kort.
I afsnittet ’Delanalyse 1: Kortlægning af casenes implementeringer af ID-kort’ præsen-
teres, hvordan de fire byggeprojekter i pilotforsøget har truffet forskellige valg i forhold
til implementeringen af ID-kortene. Dermed får man et overblik over, hvordan der –
inden for et forsøg med mange fællestræk – alligevel ses centrale forskelle i de anvendte
kravspecifikationer og løsninger samt byggepladsernes karakteristika, som kan være
med til at forklare forskellene i udfald.
Overblikket over forskelle uddybes i afsnittet ’Delanalyse 2: Kortlægning af ID-kortenes
praktiske betydning for drift og kontrolarbejde’. Her gennemgås, hvordan driften af ID-
kortene og kontrolarbejdet gøres forskelligt i de fire projekter, ligesom det vises, hvordan
ID-kortenes anvendelighed vurderes af de forskellige aktører.
I ’Delanalyse 3: Komparativ analyse af implementeringsvalg og kontrolarbejdet’ unders-
øges, om der er nogle forhold ved de fem byggeprojekters implementering af ID-kortet,
der i særlig grad ser ud til at have betydning for fire centrale udfald samt to deludfald.
Til sidst gennemgår ’
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Delanalyse 4: Tematisk analyse af fund’ alle de tematikker, som ikke har været en direkte
del af de foregående analyser, men som enten bidrager til at besvare evalueringens
spørgsmål, eller rejser nye spørgsmål for videre drøftelser om ID-kort. Ligeledes
diskuteres i den tematiske analyse, fordele og ulemper ved ID-kort generelt og på tværs
af modeller.
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
4.
Evalueringens fremgangsmåde og
metoder
Inden evalueringen var det uklart, om der i forbindelse med pilotprojektet ville være
pålidelige data og dermed et tilstrækkeligt datagrundlag til at besvare det centrale
spørgsmål om, hvorvidt ID-kort er et effektivt redskab i kontrollen med social dumping
og Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT
samt arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse.
Det blev derfor besluttet at lave et evalueringsdesign, der kunne rumme flere forskellige
typer af data, og som samtidig kunne tilpasses, efterhånden som det blev klart, hvilke
data der var tilgængelige. Der er således tale om et såkaldt
mixed methods-design,
hvor
selve den evalueringsmæssige tilgang hovedsageligt er baseret på
realistisk evaluering
(se
f.eks. Pawson & Tilley, 1997), som er en evalueringstilgang, hvor man undersøger de
virksomme mekanismer som supplement eller alternativ til en effektmåling. I fraværet af
egnede data for en statistisk effektanalyse var målet at undersøge, hvorvidt ID-kort er et
værktøj, der gør det nemmere og mere effektivt at kontrollere overholdelsen af arbejds-
klausuler ved at anvende systematiske kvalitative metoder til kigge nærmere på og kort-
lægge de væsentligste mekanismer, der har indflydelse på, hvorvidt ID-kortet fungerer.
Dette er sket ved at anvende en række forskellige metoder – herunder programteori,
litteraturstudie og casestudier.
I det følgende redegøres først for evalueringens brug af metoder og samspillet mellem
disse. Dernæst redegøres for de analytiske tilgange, der er anvendt.
4.1.
Realistisk evaluering
Evalueringens fremgangsmåde har i høj grad været inspireret af evalueringsmetoden
realistisk evaluering. Realistisk evaluering er en teoridreven evalueringsmetode, der er
baseret på en antagelse om, at mønstre i aktiviteter skyldes ikke-observerbare mekanis-
mer, der kommer til udtryk i samspillet mellem menneskers overvejelser og de ressour-
cer, som de har til rådighed, i en konkret sammenhæng. Tilgangen lægger vægt på at
inkludere relevante kontekstuelle forhold - såsom sociale, politiske, økonomiske,
teknologiske - såvel som teoretiske hypoteser i analysen af effektiviteten af konkrete
interventioner og politikker. I stedet for at spørge
om
en given intervention virker,
spørger man inden for realistisk evaluering,
hvad der virker, for hvem, og under hvilke
omstændigheder det virker.
Metoden er er således særlig velegnet til at evaluere komplekse
sociale interventioner.
4.2.
Programteori
Det er centralt i realistisk evaluering, at man arbejder ud fra en programteori. En
programteori er, kort fortalt, en beskrivelse af, hvorfor og hvordan man forventer en
indsats virker. Det er et forsøg på at kortlægge de væsentligste faktorer, der kan have
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
betydning for at opnå forskellige forandringer, samt redegøre for hvordan disse forhold
forventes at indvirke på hinanden.
Gennem evalueringen er der løbende udarbejdet en programteori, baseret på forskellige
kilder. Dels dokumenter fra pilotprojektet, læsning af relevant forskningslitteratur om
ID-kort og social dumping, input fra pilotprojektets aktører og viden fra en tidligere
undersøgelse af sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked fra
NFA.
Programteorien blev anvendt til at identificere de forhold, som dataindsamlingen skulle
dække i forbindelse med udarbejdelsen af interviewguides, og den er løbende blevet
videreudviklet i takt med gennemførslen af casestudierne og litteraturstudiet. Der har
således været tale om en iterativ proces, hvor programteorien og de andre dele af
evalueringen løbende har informeret hinanden.
I rapportens bilag 1 er beskrevet udviklingen af programteorien og dens anvendelse i
behandlingen af data, opstilling af hypoteser og de kvalitative komparative analyser.
4.3.
Litteraturstudie
Som en del af evalueringen er der blevet gennemført et studie af national og internatio-
nal litteratur, der direkte eller indirekte beskriver, hvordan ID-kort inden for bygge- og
anlægsbranchen anvendes som et værktøj i kontrollen med og indsatsen mod urimelige
arbejdsvilkår. Litteraturstudiet er gennemført ud fra de fire følgende metoder. For det
første er der blevet gennemført en række tematiske søgninger i internationale forsk-
ningsdatabaser og søgemaskiner – herunder Web of Science og Google Scholar. For det
andet er der blevet afdækket relevant ’grå litteratur’, det vil sige litteratur, som indehol-
der ekspertbaseret praksisviden, men som ikke er fagfællebedømt, ved søgninger på
nettet og gennem henvendelse til en række relevante ressourcepersoner i ind- og udland.
For det tredje er tidligere forskningsprojekter – herunder førnævnte undersøgelse af
sårbare udenlandske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked – blevet gennemgået.
Den sidste metode er den såkaldte ’snowballing’, hvor litteraturlister fra de relevante
kilder systematisk er blevet gennemgået med henblik på at identificere nye kilder. Bilag
3 giver en oversigt over de forskellige former for litteratur, som indgår i litteraturstudiet,
mens bilag 4 indeholder referencer på den litteratur, der er henvist til i rapporten.
4.4.
Kvalitative casestudier
Evalueringen er gennemført som et komparativt casestudie, hvor data fra de fire delta-
gende bygge-/anlægsprojekter er blevet indsamlet ud fra samme strukturerede frem-
gangsmåde med henblik på at sammenligne implementeringerne, anvendelsen og
effekten af de forskellige systemer. Det viste sig tidligt i forbindelse med evalueringen, at
der ikke var et datagrundlag for en statistisk analyse af effekterne af ID-kort-ordningerne
for de forskellige aktørers kontrolindsatser. Derfor blev ID-kort-ordningernes betydning
for kontrolindsatserne alene undersøgt gennem et kvalitativt casestudie med henblik på
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
at identificere, hvilke faktorer der havde betydning for en række udfald. Casestudier er
en særlig disciplin inden for evaluering, og er især egnede til at undersøge fænomener,
man endnu ikke ved ret meget om (Stake, 1995), som udspiller sig i sin samtid (Yin,
2009) og som bedst lader sig forstå ved at betragte det, mens det udfolder sig. Kvalitative
casestudier betragtes traditionelt som mest velegnede til at skabe teoriudvikling omkring
nye fænomener, fordi de gør det muligt at få dyb viden om fænomenets betydning i en
praksis, og selvom visse videnskabelige traditioner afviser, at det er muligt at genera-
lisere på baggrund af observationer fra få cases, er der også argumenter for, at netop den
dybe viden fra kvalitative casestudier, der undersøges ud fra et solidt forskningsdesign
kan give langt større forståelse af et givent fænomen end en statistisk afprøvning
(Farquhar, 2012), som især i forhold til komplekse fænomener, såsom sociale eksperi-
menter i forskelligartede settings, vil have svært ved at forklare de eventuelle forskelle,
man måtte påvise. Som beskrevet i bilag 1, er data indsamlet ud fra en Kvalitativ Kom-
parativ Analyse-strategi (se også Jaspers et al. 2022), hvilket indebærer et meget syste-
matisk og ensartet fokus på, hvordan data indsamles, så den senere kan sammenlignes.
Evalueringens datagrundlag tager udgangspunktet i casestudier af de fire bygge-
/anlægsprojekter, der indgår i pilotprojektet (se afsnit 6). Der er således ikke foretaget
valg af cases ud fra de kriterier, man typisk ville anlægge i et forskningsprojekt for at
sikre størst mulig kvalitet i data. Her ville man typisk udvælge cases, der på forskellig
vis giver særlig indsigt i det undersøgte fænomen ved eksempelvis at være kendetegnet
ved, at fænomenet optræder i særlig grad, eller at casen har særlige karakteristika, der
gør fænomenet interessant at undersøge netop dér (Flyvbjerg, 2006). Dette skyldes, at de
fire projekter blev valgt af de Vejdirektoratet og Transportministeriet, inden evaluerin-
gen blev besluttet, og er de eneste projekter, der har været muligt at følge. På grund af
pilotprojektets midlertidige karakter og ensartethed i en række implementeringsvalg,
blev det besluttet at inkludere en case uden for pilotprojektet (se afsnit 4.4.1).
For hver case blev der gennemført interviews med repræsentanter for en række centrale
aktører. Disse var 1) den daglige ansvarlige for implementeringen af ID-kortprojektet
hos bygherre, hvilket typisk var bygherres projektleder eller anden person med ansvar
for at sikre kvaliteten i projektet. På et af de statslige byggeprojekter var det en arbejds-
miljøkoordinator, mens det i Københavns Kommune var det en medarbejder fra Indsats-
teamet mod Social Dumping, som også havde ansvaret for implementeringen af ID-
kortet. 2) Fra entreprenøren blev den ansvarlige for implementeringen af ID-kort
interviewet, hvilket typisk var en projektchef, samt 3) den eller de byggeledere, som
havde det daglige ansvar for driften af systemet. 4) Mindst én tilsynsførende fra Arbejds-
tilsynet, der havde ansvaret for tilsyn på de tre pladser, der var omfattet. 5) En medar-
bejder fra Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler. 6) Mindst én bygningsarbejder –
om muligt arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant og om muligt en fra både
entreprenør og underentreprenør. Det viste sig dog vanskeligt at finde en medarbejder-
repræsentant i flere af projekterne. 7) Udviklere ansat i de fire virksomheder, der har
udviklet de anvendte ID-kort-løsninger i pilotprojektet og Københavns Kommune.
I gennemsnit blev der gennemført 7-8 interviews pr. case, ligesom der blev udført 1-2
observationer pr. case, som regel i forbindelse med besøg fra Arbejdstilsynet eller Statens
Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler. Desuden blev centralt placerede personer fra
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0020.png
de medvirkende ministerier, styrelser og Københavns Kommune interviewet for at give
baggrundsinformationer om pilotprojektet, byggeprojekterne og til udvikling af pro-
gramteorien (se bilag 1).
Tabel 1.
Overblik over interviewpersoner i evalueringen.
Placering
TRM/BM
Rolle
Seks projektdeltagere/-ledere i relevante kontorer/styrelser
Medarbejder, Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
(Vest)
Medarbejder, Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
(Øst)
Fire tilsynsførende fordelt på tre interview, Arbejdstilsynet
Projektleder, bygherre
Projektleder, entreprenør
IT-chef, entreprenør
Byggeleder, entreprenør
Bygningsarbejder og AMR, entreprenør
Bygningsarbejder og AMR, underentreprenør
Leder, ID-kortleverandør
Udvikler, ID-kortleverandør
Projektleder, bygherre
Projektleder, entreprenør
Leder, ID-kortleverandør
Bygningsarbejder, underentreprenør
Bygningsarbejder (vikar), underentreprenør
Projektleder, bygherre
Projektleder, bygherre
Projektleder, entreprenør
Administrator af ID-kort, entreprenør
Bygningsarbejder, entreprenør
Leder, ID-kortleverandør
Projektleder, bygherre
Projektleder, entreprenør
Byggeleder, entreprenør
Leder, underentreprenør
Bygningsarbejder, underentreprenør
Lærling, underentreprenør
Leder, Indsatsteamet mod Social Dumping (KK)
Kontrolmedarbejder, Indsatsteamet mod Social Dumping (KK)
Byggeleder, entreprenør
Bygningsarbejder, underentreprenør
Udvikler, ID-kortleverandør
Case 1
Case 2
Case 3
Case 4
Case 5
Interviewene blev gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide baseret på den
udarbejdede programteori (se bilag 1). Når det var muligt, blev interviewene gennemført
fysisk på byggepladserne, men interview med udviklere, bygherrerepræsentanter og
medarbejdere fra Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler måtte typisk gennem-
føres telefonisk/virtuelt. Hvert interview tog typisk 45-60 minutter og blev med en enkelt
undtagelse optaget på diktafon, hvorefter der blev skrevet grundige referater med
tidsangivelser, så lydfilerne kunne lyttes igennem ved behov for citater eller anden
dokumentation.
I observationerne fulgte evaluatorerne kontrolaktørerne fra Arbejdstilsynet og Statens
Enhed for Kontrol med Arbejdstilsynet under deres besøg på pladserne, som typisk
varede 2-3 timer hver. Det var ikke muligt at følge begge aktører på alle pladser, men
alle pladser og deres ID-kort blev dækket i observationerne. Observationerne fokuserede
20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
på de dele af programteorien, der handlede om, hvordan ID-kortene rent praktisk var
implementeret rent fysisk, og hvordan de i praksis blev anvendt til kontrol samt af
byggeleder og folkene på pladsen. Observationerne blev både anvendt i tolkningen af
data, ligesom erfaringerne gjorde det muligt at spørge respondenterne ind til de ting, vi
havde observeret.
Det var oprindeligt intentionen at opdele evalueringen i to faser: en første del med fokus
på implementeringen af ID-kort-ordningerne, og en anden del med fokus på praksis i
forhold til ordningerne. Grundet tidsmæssige og praktiske omstændigheder i
forbindelse med udførelsen af pilotprojektet, blev disse to faser slået sammen og
undersøgt samtidigt i forbindelse med casestudierne.
4.4.1.
Ekstern case
Det blev i arbejdet med casestudierne vurderet, at det ville være hensigtsmæssigt for
evalueringen at inddrage en ekstern case, som kunne udgøre en kontrast til pilotpro-
jektets ID-kort-ordninger. På baggrund af den identificerede litteratur og dialog med
eksterne aktører blev en relevant case fundet og et samarbejde indgået. Eftersom det var
intentionen at sikre et vist sammenligningsgrundlag med pilotprojektets cases (blandt
andet i forhold til branche, institutionelle rammer osv.), var udvalget af relevante cases
ret begrænset. En case fra Københavns Kommunes pilotprojekt med ID-kort (som også
er beskrevet i denne rapport, se afsnit 5.3.3 og 6.2.5) endte med at blive valgt, hvilket
både havde sine fordele og ulemper. En fordel er, at pilotprojektet i Københavns
Kommune på en og samme tid adskiller sig væsentligt fra den tilgang, der er blevet
anvendt i nærværende pilotprojekt, selvom udformningen af nærværende pilotprojekt i
et vist omfang er inspireret af og trækker på erfaringerne fra Københavns Kommunes
pilotprojekt. En ulempe er, at det på tidspunktet for dataindsamlingen var mere end et år
siden, pilotprojektet i Københavns Kommune var afsluttet. Derfor var erfaringerne
herfra således ikke var helt friske i interviewpersonernes erindring, hvilket medførte
nogle begrænsninger. Bortset fra observationer på byggepladsen, var det dog muligt at
indsamle erfaringer fra de samme aktører som i de øvrige cases, og det er dermed muligt
at sammenligne erfaringerne.
4.5.
Behandling og tolkning af data
Ud fra programteorien blev der opstillet i alt 96 forskellige faktorer, som blev vurderet at
være relevante for at forstå både kontekstuelle omstændigheder for projekterne, imple-
menteringsvalg, anvendelse af systemet i praksis og de forskellige mulige effekter af ID-
kortet. Disse blev vurderet for alle relevante aktører i alle fem cases. Alle faktorer blev
beskrevet kvalitativt, ligesom de fleste fik en score baseret på evaluators vurdering af, i
hvor høj grad hver faktor var til stede baseret på data fra hver af de relevante aktører.
Processen for scoringen af data er beskrevet i bilag 1, men det er vigtigt her at fremhæve,
at der er tale om evaluators samlede vurdering af den enkelte faktors tilstedeværelse.
Det beskrives løbende i delanalyserne, hvilke data og overvejelser, vi har lagt til grund
for vurderingen af den enkelte faktor. Nogle faktorer omkring overholdelse af krav til
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
systemet og bygherres vurdering af systemet har vi indsamlet via et kort spørgeskema
efter den øvrige dataindsamling. Et overblik over de forskellige faktorer kan ses i
scoringsarket (bilag 2).
4.6.
Analysemetoder
Inden for rammen af den realistiske evalueringsmetode er der anvendt to analytiske
tilgange, nemlig kvalitativ komparativ analyse og tematisk analyse. Vi vil i det følgende
kort redegøre for de to tilgange og brugen heraf i forbindelse med evalueringen.
4.6.1.
Kvalitativ komparativ analyse
En kvalitativ komparativ analyse (eller QCA for
Qualitative Comparative Analysis)
er en
metode, hvor man bruger et matematikprogram til at undersøge, hvilke betingelser, der
ser ud til at skulle være til stede for at opnå et givent udfald, samt hvilke betingelser der
ser ud til i sig selv at sikre udfaldet. De matematiske beregninger gør det muligt at få øje
på mønstre i data, som man ellers ikke ville få øje på, og de anvendes til at understøtte
en efterfølgende kvalitativ tolkning.
I rapportens delanalyse 3 præsenteres resultaterne af analysen. I rapportens bilag 1 kan
man læse mere om kvalitativ komparativ analyse, og hvordan den er gennemført. I
bilaget gennemgås også resultaterne fra beregningerne, og tolkningen af disse.
Vi har i analysen undersøgt sammenhængene mellem enkelte betingelser og kombinatio-
ner af betingelser på tværs af alle fem cases. Det vil sige, at data fra både pilotprojektets
fire cases og den komparative case indgår. Årsagen er, at hvor delanalyse 1 og 2
fokuserer på at evaluere erfaringerne fra de fire projekter i pilotprojektet, er vi i denne
analyse (ligesom i litteraturgennemgangen og den tematiske analyse) interesserede i at
finde forskelle mellem forskelle ID-kortløsninger samt årsager til de forskellige udfald,
og her bidrager en ekstra case til at styrke beregningerne, som anvendes i denne type
analyse.
Det er vigtigt at understrege, at selvom denne delanalyse bygger på en veletableret
forskningsmetode, er der tale om en kvalitativ analyse, hvor datagrundlaget hviler på
evaluators behandling af de indsamlede data, og ikke en kvantitativ effektanalyse.
4.6.2.
Tematisk analyse
I forlængelse af den kvalitative komparative analyse er der blevet gennemført en tema-
tisk analyse af evalueringens datamateriale. Formålet med at supplere med denne type
analyse er at kortlægge og beskrive de meningsmønstre, som kommer til udtryk i
datamaterialet i relation til de væsentligste mekanismer, der identificeres i evalueringen
– dvs. angående ID-kortenes evne til at understøtte/effektivisere kontrollen med social
dumping. Det vil også sige, at der er et vist overlap mellem de to analyser. Formålet med
22
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
den tematiske analyse har på den ene side været at underbygge, eller udfordre, den
kvalitative komparative analyses resultater, samt at bidrage med en mere menings-
orienteret/situeret analyse af, hvordan disse forhold er kommet til udtryk.
Den tematiske analyse er blevet gennemført som en refleksiv tematisk analyse, i henhold
til den tilgang som er beskrevet af Virginia Braun og Victoria Clarke (Braun & Clarke,
2006; Braun & Clarke, 2019). Empirisk tager analysen udgangspunkt i evalueringens
interviewmateriale. Der er således tale om et empirisk grundlag bestående af semistruk-
turerede interviews, der er optaget, og hvortil der efterfølgende er skrevet udførlige
noter, med systematisk inklusion af citater i henhold til interviewguidens temaer. I
tilknytning til dette empiriske grundlag er beskrivelser og refleksionsnoter fra feltnotater
løbende blevet konsulteret med henblik på bekræfte, underbygge, nuancere, perspekti-
vere eller udfordre de meningsmønstre, der identificeres i analysen.
Der er tale om en teoretisk informeret, eller deduktiv, tematisk analyse. Det vil sige, at
der i analysen har taget udgangspunkt i de væsentligste mekanismer, som evalueringen
allerede har afdækket (gennem programteori, litteraturgennemgang, kvalitativ kompa-
rativ analyse osv.). Fokus har været på at analysere de meningsmønstre, der gør sig
gældende i relation til disse mekanismer.
Processen for analysearbejdet har taget form som en rekursiv, iterativ proces, hvor de to
forfattere løbende har gennemgået, reflekteret over og diskuteret det empiriske mate-
riale. I første omgang er interviewene blevet genlyttet, og der er blevet tilføjet noter og
citater til de oprindelige noter. Dernæst har forfatterne diskuteret mulige temaer, og
efterfølgende er interviewene blevet genlyttet igen med henblik på at (in)validere disse
temaer, samt finde yderligere eksempler herpå.
Afslutningsvis er fem særligt relevante temaer blevet udvalgt og beskrevet.
4.7.
Metodiske forbehold
Selvom dataindsamlingen og behandlingen af disse data er gennemført systematisk, er
der tale om et kvalitativt studie af relativt få cases, hvilket betyder, at der ikke er statis-
tisk belæg for at evaluere effekten af ID-kort-ordningerne. Til gengæld hviler analyserne
på et forholdsvist dybt kendskab til casene og aktørernes vurderinger af virkninger ved
ID-kort-ordningerne, hvilket betyder, at selvom der ikke kan fastslås generelle effekter,
udgør studiet en grundig gennemgang af erfaringerne med ID-kort, deres funktioner og
anvendelse, som kan forklare, hvornår, hvordan og hvorfor ID-kort-ordningerne virker
under de konkrete betingelser, der har været til stede i pilotprojektet. Der altså ikke tale
om
generaliserbar
viden (ekstern validitet), som eksempelvis kan fastslå, hvor mange
tilfælde brud på arbejdsklausuler et ID-kort sandsynligvis vil kunne forebygge i bygge-
branchen. Til gengæld bidrager evalueringen med viden, der har høj grad af
overførbar-
hed
eller anvendelsesorientering (intern validitet), hvilket vil sige viden, som er baseret
på dyb indsigt i den konkrete udformning, implementering og anvendelse af ID-kort,
som kan bruges til at informere valg omkring fremtidige implementeringer af ID-kort på
byggepladser, fordi den giver indblik i mekanismerne og mulighederne ved ID-kort.
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
5.
Litteraturgennemgang
Som en del af evalueringen af pilotprojektet er der gennemført et litteraturstudie af den
internationale såvel som den nationale litteratur vedrørende erfaringer med brug af ID-
kort som et værktøj til kontrol af arbejdsvilkår.
I det følgende gennemgås først litteraturstudiets hovedfund. Dernæst beskrives på mere
indgående vis de internationale erfaringer med brug af ID-kort som fremgår af littera-
turen, såvel som de særlige kontekstuelle forhold, fokuspunkter samt begrænsninger der
kendetegner litteraturen. Efterfølgende præsenteres i tabelform et overblik over de ID-
kort-ordninger, der er identificeret i litteraturstudiet, og en række relevante karakteris-
tika i forhold hertil. Derefter præsenteres tre ID-kort-modeller fra litteraturgennem-
gangen, som forskerne vurderer er særligt relevante i forhold til en dansk kontekst. Og
afslutningsvis præsenteres en tabeloversigt med de artikler, der indgår i litteraturgen-
nemgangen.
Når der i litteraturgennemgangen anvendes ordet ’ID-kort’, defineres begrebet i denne
sammenhæng, som følger:
Et individrettet redskab til at identificere arbejdstagere, der indeholder synlige og
forsvarligt opbevarede elektroniske data, som har til formål at bekræfte, at specifikke
sociale og/eller andre krav (f.eks. angående professionelle kvalifikationer,
sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold, socialt sikkerhedsnet, osv.) er blevet mødt af den
pågældende arbejdstagers arbejdsgiver og/eller af arbejdsgiveren selv.
(Briganti m.fl. 2015, side 5 – vores oversættelse)
ID-kort kan således tjene mange forskellige funktioner: De kan bruges til at identificere
medarbejdere og registrere deres arbejdstid; de kan bruges til at dokumentere arbejds-
miljøfaglige uddannelser, professionelle kvalifikationer og erhvervserfaring; de kan
bruges til at kontrollere adgangen til og fra byggepladser; og de kan bruges til at opspore
og modvirke forekomsten af sort arbejde/social dumping (Williams, 2022: 6).
I denne litteraturgennemgang fokuseres primært på ID-kort som
et værktøj til at sikre
ordnede arbejdsvilkår.
Det vil sige et værktøj, der primært fungerer ved at understøtte og
effektivisere kontrollen af arbejdsvilkår, men som også kan have en præventiv effekt. Vi
har dog valgt at inddrage andre, relaterede funktioner i vores gennemgang med henblik
på at skabe et overblik over de mange forskellige måder, som ID-kort bliver anvendt på,
og de kombinationsmuligheder der foreligger. Vi vil blandt andet fremhæve de steder,
hvor ID-kort har funktioner, der kan fremme et bedre arbejdsmiljø.
Presset på ordnede arbejdsvilkår forekommer i mange forskellige brancher og typer af
arbejde. I denne litteraturgennemgang er der lagt vægt på brugen af ID-kort i bygge- og
anlægsbranchen. Dette fokus skyldes ikke kun, at pilotprojektet foregår i denne branche,
men afspejler også det forhold, at ID-kort, der tjener de overstående funktioner, i stor
grad har vundet udbredelse inden for netop denne branche. De primære grunde hertil
er: At byggepladser ofte er midlertidige; at branchen er præget af lange og komplekse
leverandørkæder; at der er en relativt høj forekomst af arbejdsulykker; og at der en
24
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
udbredt forekomst af sort arbejde/social dumping (Williams, 2022: 8). Det er desuden en
branche, der er kendetegnet ved høj grad af migration af arbejdskraft mellem lande med
forskellige niveauer for løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
5.1.
Hovedpointer
Litteraturgennemgangen viser, at man i mere end 15 år og i mindst 16 europæiske lande
har anvendt forskellige former for ID-kort-ordninger i bygge- og anlægsbranchen. I det
følgende gennemgås kort de hovedpointer, som litteraturstudiet har afdækket.
1. Begrænset litteratur om emnet. På trods af mange erfaringer med ID-kort er
antallet af egentlige evalueringer begrænset, ligesom ingen af de evalueringer, vi
har fundet, gennemfører egentlige statistiske analyser af eventuelle effekter.
Selvom erfaringerne med ID-kort i den identificerede litteratur overvejende er
positive, er grundlaget for at vurdere ID-kortenes målbare effekter for arbejds-
vilkår og -miljø, således mangelfuldt.
2. ID-kort har potentiale til at understøtte/effektivisere kontrolindsatser. Litteratu-
ren deler en generel vurdering af, at ID-kort er et værktøj, der har
potentiale
til at
effektivisere kontrolindsatser. Evalueringen af det norske arbejdstilsyns model
viser eksempelvis, at de tilsynsførende vurderer det norske ID-kort som et effek-
tivt værktøj til identifikation af medarbejdere, herunder deres ansættelsesforhold,
hvilket er med til at skabe en større grad af overblik, og det har ført til mere
ordnede og lovmæssige forhold på bygge- og anlægspladserne.
3. ID-kort fungerer bedst som et supplement til snarere end en erstatning for en
aktiv kontrolindsats. Flere kilder pointerer, at ID-kort ikke kan erstatte en fysisk
kontrolindsats, men at ordningen kan understøtte en vedvarende aktiv kontrol-
indsats. Erfaringerne fra Københavns Kommune peger eksempelvis på, at sam-
spillet mellem den aktive kontrolindsats og ID-kort-ordningen gør det lettere at
udvælge, hvilke byggepladser der skal anvende ID-kort-ordningen på baggrund
af en risikovurderingsmodel. Ligesom informationer/data fra ID-kort-ordningen
er med til løbende at udvikle/opdatere risikovurderingsmodellen i takt med, at
feltet udvikler sig.
4. Arbejdsmarkedets parter er væsentlige for udvikling og etablering af ID-kort-
ordninger. Litteraturen viser, at ID-kort ofte opstår på baggrund af mindre,
frivillige forsøgsordninger mellem arbejdsmarkedets parter, der med tiden
udvikler sig til mere generelle og obligatoriske ordninger, ofte med et juridisk
grundlag. Ifølge en central rapport er alle nationale ID-kort-ordninger blevet
skabt enten direkte gennem arbejdsmarkedets parters indsats eller indirekte
gennem deres aktive involvering.
5. ID-kort kan bidrage til at skærpe fokus på social dumping. Flere kilder fremhæ-
ver, at selve tilstedeværelsen af ID-kort er med til at skabe en øget bevidsthed
omkring og fokus på social dumping, såvel som eventuelle arbejdsklausuler,
blandt entreprenørerne. Noget tyder altså på, at anvendelsen af ID-kortet kan
have en effekt på normerne i branchen.
6. Sanktionsmuligheder bør overvejes. Ifølge flere kilder er det væsentligt at
overveje sanktioner for at sikre overholdelse af kravene i systemet. Det kunne
25
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0026.png
eksempelvis rettes mod de arbejdsgivere, der bryder deres forpligtelser i forhold
til ID-kort.
7. Potentiale for arbejdsmiljøforbedringer. Visse undersøgelser peger på, at ID-kort
kan have en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet på bygge- og anlægspladser,
såfremt de udformes, så de eksempelvis kombineres med obligatoriske sikker-
heds- og arbejdsmiljøkurser. Denne effekt er dog ikke entydig.
8. Forskelle på implementering og tekniske løsninger. Litteraturgennemgangen
viser, at der er stor forskel på de forskellige ID-kort-ordninger. Det gælder både
den institutionelle forankring, finansieringen, det juridiske grundlag, hvem der
er omfattet samt valget af tekniske løsninger såvel som driften heraf. Der er med
andre ord mange muligheder for at designe en løsning, der tager hensyn til
nationale forhold.
5.2.
Gennemgang af internationale erfaringer med
ID-kort
Vi har i litteraturstudiet identificeret ID-kort-ordninger inden for bygge- og anlægs-
branchen – eller drøftelser om og forsøg på indførelse heraf – i de følgende 16 europæ-
iske lande: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Italien, Litauen,
Luxembourg, Norge, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Vi har i
tabel 2 (afsnit 5.2.5.) beskrevet de 14 ID-kort-ordninger, som vi har fundet valide infor-
mationer om litteraturen. Området er under udvikling i disse år, hvorfor der kan være
ID-kort-ordninger, som der endnu ikke er publicerede erfaringer med, ligesom erfaring-
erne kan være udgivet på sprog, som litteratursøgningen ikke har kunnet opfange.
Listen tydeliggør, at ID-kort-ordninger i overvejende grad anvendes i en vesteuropæisk
kontekst og, som tabel 2 viser, har de en række ligheder og overlappende formål.
Ifølge Williams, der foretager en komparativ analyse af ID-kort-ordninger i 11 af lande-
ne, er stort set samtlige af de eksisterende ordninger oprettet i tidsperioden 2006-2014
(2022)
1
. Ordningerne er opstået af forskellige årsager og ofte knyttet til specifikke natio-
nale forhold. Særligt to mekanismer fremstår dog som centrale: Den ene er Østudvidel-
sen af EU i 2004 og den arbejdsmigration, som udvidelsen har afstedkommet mellem
’nye’ og ’gamle’ EU-medlemsstater (Eldring et al., 2011: 61; Briganti et al., 2015: 6). Den
anden mekanisme er tendensen til en øget grad af digitalisering og brug af ’smarte
instrumenter’ samt ’e-governance’ på tværs af EU (Ibid.; Williams, 2022: 8-13).
Formålene med ID-kort-ordningerne varierer på tværs af landene, men nogle fælles træk
kan identificeres: 1. Samtlige ordninger fungerer som et værktøj til at identificere medar-
bejdere på bygge- og anlægspladser. 2. Langt de fleste af dem har desuden til formål at
gøre det lettere at kontrollere for og forebygge social dumping, sort arbejde eller socialt
bedrageri. 3. Visse ordninger har som formål at styrke sikkerheds- og arbejdsmiljø-
forholdene på arbejdspladserne, blandt andet ved at dokumentere, at medarbejderne har
gennemført de rette arbejdsmiljøfaglige uddannelser. 4. Nogle af dem har til formål at
Williams skriver:
“All of the existent social ID cards in the construction sector were created in the 2006 –
2014
period.”
(2022: 62) Men angiver selv, at ID-kort-ordningen i Litauen er fra 2003 (Ibid.: 58).
1
26
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0027.png
dokumentere medarbejdernes professionelle kvalifikationer og erhvervserfaring
(Williams, 2022: 62).
På trods af, at der i mere end 15 år er blevet anvendt forskellige former for ID-kort-ord-
ninger i bygge- og anlægsbranchen i en række forskellige europæiske lande, er antallet af
formelle evalueringer af effekterne stærkt begrænset, hvilket også understreges af Willi-
ams (Williams, 2022: 3). Selvom vores egen litteraturgennemgang bekræfter Williams’
vurdering af, at der kun er få evalueringer af ID-kort, har vi fundet enkelte kilder, som
ikke er behandlet i Williams’ gennemgang. Men heller ikke disse har bidraget med enty-
dige målinger af effekten ved ID-kort-ordningerne.
En oversigt over den gennemgåede litteratur findes i bilag 3.
5.2.1.
Teknisk udformning
Den tekniske udformning af ID-kort-ordningerne varierer også mellem landene, alt
afhængig af de specifikke nationale forhold, formål, aktører m.m., der gør sig gældende.
Litteraturstudiet peger imidlertid på de følgende elementer som nogle, der enten indgår
i eller har en væsentlig relevans for størstedelen af de tekniske løsninger: ID-kortets
udformning, de informationer/data der registreres, datas placering, funktioner.
ID-kortets udformning
Hvad angår selve ID-kortene, så indebærer alle de nationale ID-kort-ordninger, der er
blevet identificeret i litteraturstudiet, brug af fysiske ID-kort
2
. Langt størstedelen af disse
kort er både udstyret med en chip eller QR-kode, der gør det muligt at lagre informa-
tioner elektronisk, samt en eller anden form for sikring mod svindel. To former for
informationer knytter sig til ID-kortene: 1) informationer, der fremgår visuelt af kortet,
og 2) informationer, der er lagret elektronisk på eller via kortet, og som kan tilgås gen-
nem, eksempelvis, en scanner eller en database.
De registrerede informationer/data
De informationer, der fremgår visuelt af kortet, varierer i omfang og typer af informatio-
ner, men udgør som regel en mindre del af det samlede antal informationer, der indsam-
les. Som regel er der tale om informationer som: medarbejderens navn, et foto af medar-
bejderen, arbejdsgiverens navn, medarbejderens stillingsbetegnelse/ansættelsesform, et
individuelt identifikations-/kortnummer, udstedelses-/udløbsdato for kortet o.l. De
informationer/data, der lagres elektronisk, varierer også i typer og omfang, men udgør
som regel størstedelen af de informationer, der indsamles. Ifølge Williams er der en
tendens til, at ID-kort i stigende grad bruges til at indsamle diverse informationer (2022:
63). Et eksempel herpå er det belgiske ID-kort, ConstruBadge, hvori der indgår 28
forskellige typer af information pr. kort (Ibid.: 62).
Leverandøren af det norske HMS-kort, Tietoevry, har imidlertid intentioner om at introducere en digital
version af kortet i kontraktperioden 2019-2024 med henblik på at forbedre tilsynsmuligheder og forhindre
misbrug af kortet (Williams, 2022: 45).
2
27
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0028.png
Placering af data
ID-kort-ordningernes primære funktion er at understøtte identifikationen af medarbej-
dere på bygge- og anlægspladser, og denne proces indebærer ofte at sammenholde
informationer fra kortet med relevante informationer fra bredere, offentlige registre.
Hvordan ID-kort-ordningerne konkret knyttes til og sammenholdes med sådanne
registre varierer fra land til land. En udfordring, der i den forbindelse går igen, er det
forhold, at social dumping er et multifacetteret fænomen, hvis bekæmpelse ofte kræver
et bredt myndighedssamarbejde og dermed deling af informationer. Her er Constru-
Badge igen et interessant eksempel
3
:
Alle organisationer der er involveret i socialsikringssystemet i Belgien, og dette
inkluderer fbz-fse Constructiv (organisationen, der driver ConstruBadge, red.), deler
data med hinanden gennem Socialsikringens Bank (the Crossroads Bank for Social
Security, red.). Hver organisation autentificerer de data, som de leverer til banken,
og lover at dele disse data med de andre partnerorganisationer i Korsvejsbanken,
som potentielt ville finde denne information nyttig.
(Williams, 2022, side 16 – vores oversættelse)
Funktioner
ID-kortene bruges som nævnt ovenfor ikke udelukkende til identifikation af medarbej-
dere, men tjener i stigende grad også en række andre arbejdspladsrelevante funktioner.
Flere steder bruges ID-kortene også som et nøglekort, der gør medarbejderne i stand til
at tjekke ind og ud af bygge- og anlægspladserne – f.eks. på lukkede byggepladser med
henblik på at kontrollere og skabe overblik over, hvem der færdes på pladsen. ID-kor-
tene kan dermed bruges til at registrere medarbejdernes arbejdstid, og de bliver også i
nogle tilfælde brugt til at sikre, at kun bestemte medarbejdere – f.eks. dem, der har den
rette arbejdsmiljøfaglige uddannelse – har adgang til at betjene specialmaskiner
(Williams, 2022: 52).
5.2.2.
Institutionel og organisatorisk forankring
Som
Tabel 2
i afsnit 5.2.5 viser, varierer ID-kort-ordningernes institutionelle og organi-
satoriske forankring markant mellem de forskellige lande, idet de som regel er knyttet til
specifikke nationale forhold og behov, men samtidig kan nogle tværgående tendenser
identificeres.
Ifølge Briganti et al. (2015: 5) er de eksisterende nationale ID-kort-ordninger enten
direkte udviklet og administreret af arbejdsmarkedets parter eller i tæt dialog og
samarbejde med dem. Williams påpeger (2022: 63), at ordningerne ofte er opstået på
baggrund af lokale, frivillige forsøgsordninger mellem arbejdsmarkedets parter, der
sidenhen har udviklet sig til mere universelle, obligatoriske ordninger. Den konkrete
proces varierer dog: Hvor nogle ordninger er opstået på arbejdsmarkedets parters eget
initiativ (f.eks. Belgien), er andre opstået ved, at offentlige myndigheder har rettet
henvendelse til parterne om at udvikle en ordning (f.eks. Sverige), eller selv har udviklet
Det ligger uden for rammerne af denne evaluering, men det er muligvis relevant at undersøge, hvorvidt og
under hvilke forudsætninger en sådan konstruktion er i overensstemmelse med GDPR, blandt andet set i
lyset af Schrems-dommene.
3
28
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0029.png
en ordning (f.eks. Norge), mens andre igen er opstået på baggrund af et lovkrav (f.eks.
Finland).
Administrationen af ordningerne varierer også betragteligt mellem de enkelte lande. I
nogle lande benytter arbejdsmarkedets parter en paritær
4
organisation til formålet (f.eks.
Spanien); i andre lande er det myndighederne – ofte det nationale arbejdstilsyn – der står
for at administrere dem (f.eks. Luxembourg)
5
; andre steder igen er markeds-/branche-
baserede løsninger opstået på baggrund af et lovkrav om ID-kort (f.eks. Finland); og
endelig kan ordningerne være rammesat gennem en kollektiv overenskomst (f.eks.
Island). Selve udviklingen og driften af det fysiske ID-kort er som regel enten varetaget
af en paritær organisation eller en privat virksomhed.
Hvad angår den konkrete implementering af ID-kort-ordningerne i de enkelte lande, er
det begrænset med uddybende beskrivelser og sammenligninger heraf i den litteratur,
som litteraturstudiet har afdækket. Williams foreslår i sine anbefalinger til en potentiel
rumænsk ID-kort-ordning den følgende, gradvise model: 1. Der gennemføres et mindre
pilotforsøg. 2. Erfaringerne evalueres, og krav om brug af ID-kort indføres i udbuds-
materialet for, eksempelvis, større offentlige byggeprojekter. 3. Erfaringerne evalueres og
der indføres eventuelt en national ID-kort-ordning – ideelt på et lovmæssigt grundlag
(2022: 80).
ID-kortenes primære funktion er som sagt at understøtte identifikationen af medarbej-
dere ved tilsyn på bygge- og anlægspladser. Det er generelt de relevante offentlige myn-
digheder, der står for denne tilsynsfunktion – f.eks. arbejdstilsyn, skattemyndigheder
eller politiet – men i visse lande har fagforeningsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræ-
sentanter og bygherrer også ret til at gennemføre tilsyn med ID-kort. Generelt er det dog
alene tilsynsførende fra offentlige myndigheder, der har adgang til at sammenholde data
fra ID-kortene med bredere, offentlige registre. I de tilfælde, hvor andre aktører gennem-
fører tilsyn, deler de informationerne med de relevante myndigheder, som efterfølgende
krydstjekker dem (Williams, 2022: 64).
5.2.3.
Finansiering
Det er i langt de fleste tilfælde arbejdsgiverne, der bærer de primære omkostninger
forbundet med ID-kortløsningerne. Det foregår som regel ved, at arbejdsgiverne enten –
individuelt eller gennem deres interesseorganisation – finansierer omkostningerne for
den paritære organisation, der administrerer ID-kort-ordningen, eller betaler enkeltvist
Paritære organisationer/institutioner er non-profit enheder, der er administreret i fællesskab mellem
arbejdsmarkedets parter.
5
Organiseringen af de ID-kort-ordninger, som myndighederne administrerer eller er ansvarlige for, varierer
en smule mellem de enkelte lande: I Norge er ID-kort et lovkrav for alle medarbejdere – norske såvel som
udenlandske – i bygge- og anlægsbranchen, og Arbeidstilsynet er ansvarlig for ordningen, mens en privat
leverandør leverer kortene; i Luxembourg er det arbejdstilsynet (Inspection du Travail et des Mines, ITM)
der både er ansvarlig for og leverer kortene, men ordningen gælder kun udstationerede arbejdere (i alle
brancher); og i Irland er det en styrelse, SOLAS, under ministeriet for videregående uddannelse og
forskning, der akkrediterer de organisationer, der udbyder de kurser, som medfører ID-kortet, Safe Pass,
hvorom der er et lovkrav for både irske og udenlandske arbejdere i byggebranchen.
4
29
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0030.png
for hvert ID-kort, som de bestiller til deres medarbejdere. I enkelte tilfælde er det staten
(Norge), arbejdstagerne (Storbritannien) eller nogle gange bygherre (Litauen), der bærer
omkostningerne (Williams, 2022: 58, 65).
Der er en tendens til, at arbejdsmarkedets parter i første omgang opretter en paritær
organisation, der får til ansvar at stå for ID-kort-ordningen. I takt med at den opbygger
erfaring med og professionaliserer arbejdet med at administrere ID-kort-ordningen, kan
organisationen med tiden omdannes til en selvejende institution eller privat virksomhed.
Dette har været tilfældet i Sverige, hvor organisationen ID06 AB siden 1. oktober 2016
har været administreret som en selvstændig virksomhed (Ibid.).
Det har ikke været muligt i litteraturstudiet at identificere kilder, der sammenligner de
omkostninger, der har været forbundet med at indføre ID-kort-ordningerne i de enkelte
lande – hvilket ifølge Williams er en af de begrænsninger, der præger litteraturen om ID-
kort (Ibid.)
6
. Det er i forbindelse med finansieringen af ordningen vigtigt at skelne
mellem de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at indføre en ID-
kort-ordning: Ud over de omkostninger der er forbundet med udvikling, produktion,
administration osv. af løsningerne, kan der være en række afledte effekter (f.eks. øgede
administrative omkostninger der påføres bygherrer, arbejdsgivere eller borgere, eller
øgede skatteindtægter som følge af en forbedret indsats mod social dumping), som er
vanskelige at beregne, men som der ikke desto mindre bør tages forbehold for.
5.2.4.
Effekter
En anden begrænsning ved den gennemgåede litteratur er, at den kun indeholder få
empiriske undersøgelser og vurderinger af selve effekterne af ID-kort-ordningerne. Det
kunne være effekter i forhold til identifikation af medarbejdere, kontrol og forebyggelse
af social dumping, styrkelse af sikkerhed og arbejdsmiljø, eller dokumentation af medar-
bejdernes uddannelse, erhvervserfaring og professionelle kvalifikationer. Williams
foreslår, at fremtidige ID-kort-ordninger tænker evaluering af effekterne af ID-kort-
ordningen ind i selve designet af ordningen (2022: 65).
Hvad angår ID-kortenes primære funktion, identifikation af medarbejdere, så er der
noget, der tyder på, at ID-kort kan være et effektivt værktøj til at understøtte denne
proces: Eldring et al. beskriver således, hvordan samtlige tilsynsførende fra Arbeidstil-
synet, som de har interviewet vedrørende det norske ID-kort HMS-kortet, opfatter det
som et effektivt værktøj til identifikation af medarbejdere (2011: 71); ligeledes giver det
finske politi og arbejdstilsyn, ifølge Williams, udtryk for, at udbredelsen af ID-kort
blandt medarbejdere i den finske bygge- og anlægsbranche i perioden 2008-2015 har
Arbejdstilsynet har i et notat fra 2009 prøvet at beregne de økonomiske omkostninger ved at indføre en
særlig national ID-kort-model, hvor udstedelsen af et ID-kort er betinget af et krav om gennemførelse af en
sikkerhedsuddannelse af mindst én dags varighed (Arbejdstilsynet, 2009). Arbejdstilsynet vurderede, at de
løbende årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter forbundet med selve ID-kortet ville være 7 millioner kr.
Herudover ville der være en større udgift til uddannelsen på 49 mio. kr., hvilket dog ikke er relevant i
forhold til pilotprojektet, hvor uddannelseskrav ikke indgår. Beregningen tager ikke højde den økonomiske
betydning af eventuelle afledte effekter såsom færre arbejdsulykker eller produktivitet.
6
30
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
forbedret mulighederne for at identificere medarbejdere her (2022: 22). Eksempler fra
andre lande lader til at underbygge dette.
Vi har i forbindelse med litteraturstudiet ikke har været i stand til at finde litteratur, der
evaluerer en statistisk effekt af indførelsen af en ID-kort-ordning på kontrollen med og
forebyggelsen af social dumping, og derfor er der mere tale om indikationer på effekt.
Et eksempel på en indikation af effekten ved ID-kort er, at de finske skattemyndigheder
oplyser, at de, i de første 18 måneder efter, at det var blevet indført som krav at tilføje
medarbejderens skattenummer på ID-kort, registrerede en stigning i skatteindtægter på
næsten 500 millioner euro – og det på trods af, at branchen i samme periode oplevede en
nedgang i aktiviteter (Briganti et al., 2015: 19).
Et andet eksempel på indirekte effekt er ID-kort-ordningernes sandsynlige styrkelse af
sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold på bygge- og anlægspladser: I Storbritannien er der i
årene efter indførslen af CSCS-kortet i midten af 1990’erne sket en markant reduktion i
antallet af dødsfald i bygge- og anlægsbranchen, og selvom det britiske arbejdstilsyn
(HSE) i en rapport fra 2011 vurderer, at kortet potentielt har bidraget hertil, så er det
ifølge tilsynet umuligt at isolere ID-kortets effekt fra den omfattende indsats mod ulyk-
ker og dødsfald i branchen, der er blevet gennemført i samme periode (HSE, 2011: 22-23;
DAMVAD, 2013: 19; Briganti et al., 2015: 47). Irland indførte i år 2000 ID-kort-ordningen
Safe Pass, som er obligatorisk og indebærer et endags sikkerhedskursus. En rapport fra
det irske erhvervsministerium (DETE) konstaterede i 2006, at ulykkesraten ikke var fal-
det som følge af ordningen – om end et flertal af respondenterne i en spørgeskema-
undersøgelse af den irske byggebranche vurderede, at lovgivningen havde haft en
positiv indvirkning på arbejdsmiljøet og antallet af arbejdsskader i branchen (DETE,
2006: 8; DAMVAD, 2013: 17).
Ifølge Eldring et al. var de norske tilsynsførende mere tilbageholdende i deres vurdering
af, hvorvidt HMS-kortet havde en tydelig effekt på sikkerheds- og
arbejdsmiljøforholdene på de norske bygge- og anlægspladser:
Det ble gjentatte ganger understreket at ordningen er et meget godt verktøy, men at
den ikke i seg selv bidrar til større sikkerhet på bygge- og anleggsplassene. Den har
derimot en type indirekte effekt ved at bedre oversikt og mer effektive tilsyn kan
bidra til økt sikkerhet. Flere mente også at ordningen har ført til at både flere
arbeidstakere og bedrifter er registrert på korrekt måte.
(Eldring et al. 2011, side 71).
I en spørgeskemaundersøgelse af den norske bygge- og anlægsbranche erklærede
mellem 32 og 46 procent. af tillidsrepræsentanter og byggeledere sig helt eller delvist
enige i, at ordningen havde bidraget til bedre sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold i
branchen (Ibid.: 72).
I Spanien, hvor ID-kortet TPC blev indført i 2007 som en frivillig ordning, der er
rammesat gennem en kollektiv overenskomst (med udgangspunkt i lovgivning), skete
der en reduktion i antallet af arbejdsulykker i byggebranchen på 66 procent i perioden
31
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
mellem 2003 og 2013, som i et ikke nærmere defineret omfang tilskrives ID-kort-
ordningen (Williams, 2022: 50).
Hvad angår ID-kort-ordningernes effektivitet i forhold til at dokumentere medarbej-
dernes uddannelse, erhvervserfaring og professionelle kvalifikationer, er erfaringerne
også blandede: I Spanien virker introduktionen af TPC-kortet – hvis primære formål er
at tilvejebringe dokumentationen af medarbejdernes arbejdsmiljøfaglige uddannelser og
professionelle erfaring samt kvalifikationer – til at have haft en klar effekt (Williams,
2022: 50). Til gengæld vurderes effekten ved det britiske CSCS-kort – der i høj grad deler
dette formål – at være mere tvivlsom i førnævnte rapport af det britiske arbejdstilsyn fra
2006, som blandt andet påpeger, at det kun i ca. 4 procent. af tilfældene kræver en
formel, nationalt anerkendt kvalifikation at få udstedt et kort (HSE, 2011: 22).
Et vigtigt aspekt af spørgsmålet om ID-kort-ordningers effekter og effektivitet handler
om sanktionsmuligheders betydning for compliance i forhold til en given ID-kort-
ordning. Som det fremgår af de nedenstående beskrivelser af de forskellige modeller for
ID-kort i Norge og Sverige, så indebærer modellerne muligheder for at sanktionere
manglende compliance fra arbejdsgiverne, både økonomisk og på anden vis. Om end
dette forhold, sanktionsmuligheders betydning for compliance, generelt er underbelyst i
den identificerede litteratur – i lighed med den lave grad af empiriske undersøgelser og
målinger af selve
effekterne
af ID-kort-ordninger – så berøres dette enkelte steder (DAM-
VAD, 2013: 25, 29; Københavns Kommune, 2020: 4; Københavns Kommunes årsrapport,
2020: 17). DAMVAD angiver eksempelvis sanktionsmuligheder som et
”forhold, der skal
tages stilling til i forbindelse med opstillingen af en model for ID-kort”
(2013: 24):
Hvis ID-kort skal have en effekt, er der behov for, at kontrolmyndigheden har nogle
sanktionsmuligheder i forhold til de, der ikke lever op til kravene. Det kan være i
form af fx bøde/afgift, eller mere vidtrækkende i form af fratagelse fx autorisation
eller retten til at drive virksomhed.
(DAMVAD, side 25)
I tillæg hertil skriver Københavns Kommune i deres årsrapport for 2020 vedrørende
indsatsen mod social dumping, at de har erfaret, at visse leverandører ligefrem
spekulerer i manglende sanktioner, og at de på den baggrund har strammet
arbejdsklausulens sanktionsmuligheder i forbindelse med indførelsen af to nye ’ID-
klausuler’:
Indsatsteamets erfaring er, at visse leverandører indtil nu har spekuleret i de
manglende sanktioner, og således gentager samme adfærd på nye kontrakter,
selvom det tidligere er blevet opdaget af indsatsteamet. Derfor er der nu mulighed
for at pålægge leverandørerne bod på 50 procent af den samlede overtrædelse,
udover efterbetalingen til medarbejderne.
(Københavns Kommune 2020, side 17)
5.2.5.
Overblik over identificerede ID-kort-ordninger
For at give et overblik over de ID-kort-ordninger, som vi har identificeret i forbindelse
med litteraturstudiet, har vi opstillet dem alle i
Tabel 1.
Vi har desuden tilføjet
32
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Københavns Kommunes ID-kort-ordning samt pilotprojektet. I tabellen kan man
sammenligne de forskellige ordninger ud fra en række parametre, herunder ordninger-
nes formål, finansiering og juridiske grundlag.
33
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0034.png
Tabel 2.
Overblik over forskelle mellem nationale ID-kort-ordninger. Forkortelser: AP = arbejdsmarkedets parter, A = arbejdsgiver, B = arbejdstager, K
= kunde, KO = kollektiv overenskomst, M = myndighed, P = privat virksomhed, S = stat, BH = enkelt bygherre.
Storbri-
tannien
Navn
Startet år
Formål.
Bekæmpe
social dumping, sort
arbejde og/eller
socialt bedrageri*
Formål.
Forbedre
sikkerhed og
arbejdsmiljø
Formål.
Dokumentere
uddannelse,
erfaring og/eller
kompetencer
Drevet af
Finansieret af
CSCS Card
1995
Irland
Litauen Frankrig
Carte
BTP
2006
Italien
Tessera
di ricono-
scimento
2006
Spanien Sverige
TPC
2007
ID06
2007
Norge
Island
Luxem-
bourg
Badge
Social
2013
Belgien
Constru-
Badge
2014
Finland
Valtti-
kortti
2014
Danmark Danmark
København
Pilotprojek
s
t i staten
Kommune
2019
2021
Safe Pass Employee
Card
ID
2000
2003
Vinnu-
HMS-kort staðaskirt
eini
2008
2010
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
P
B
Frivilligt
system,
men
standard i
branchen
Nej
M
A
A/K
A/K
Aftale
mellem
AP
Nej
A
A
AP/A
AP/A
AP
AP
AP
A
M
S
AP
A
Lovkrav
+ Aftale
mellem
AP
Ja
M
A
AP
A
Aftale
mellem
AP
Nej
A
A
BH
BH
BH/A
BH
Juridisk grundlag
Lovkrav
Lovkrav Lovkrav
+ Aftale
+
Lovkrav
mellem Regionale
+ KO
AP
KO’er
Ja
Ja
Nej
Lovkrav
Lovkrav
Lovkrav
Lovkrav
Kommun-
Kontrakt
ens
mellem BH
indkøbs-
og A
politik
Delvist
Delvist
Obligatorisk
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
*) Denne kategori er bred, hvilket skyldes, at ordningerne bruger forskellige begreber til at beskrive, hvad vi i Danmark kalder social dumping, hvor sprogbruget både kan være tilpasset en
national sammenhæng eller anvender en international samlebetegnelse såsom
’undeclared
work’,
som omfatter
forskellige former for ulovligt arbejde, der kan underminere arbejdsvilkår på
arbejdet. Fælles for dette formål er, at ordningerne søger at sikre mulighed for kontrol med de formelle arbejdsvilkår.
34
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
5.3.
Tre særligt relevante ID-kort-modeller
I det følgende præsenteres tre udvalgte ID-kort-ordninger fra henholdsvis Norge,
Sverige og Københavns Kommune. De er valgt, fordi de alle er afprøvede på et arbejds-
marked, der minder om det danske, og ved at gennemgå en række forhold såsom
baggrunden for ordningen, dens tekniske udformning samt dens organisering, anven-
delse og effekter, tjener disse tre ID-kort til at give et perspektiv på evalueringen af pilot-
projektet. Det er således også disse tre ordninger, vi løbende kommer til at sammenligne
pilotprojektets implementering og anvendelse med.
5.3.1.
Norge
I Norge er det lovpligtigt for alle ansatte på bygge- og anlægspladser at bære et synligt
ID-kort. Det norske ID-kort, HMS-kortet (helse, miljø og sikkerhet), blev indført ved lov i
2007 og har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet med ID-kortet er først og
fremmest at styrke kontrollen med og forebyggelsen af social dumping (’useriøsitet’ på
norsk) i bygge- og anlægsbranchen, men også at forbedre sikkerheds- og arbejdsmiljø-
forholdene i relation hertil (Eldring et al., 2011: 61-62; DAMVAD, 2013: 12). Initiativet til
et ID-kort kom i første omgang fra den norske regering, som en del af en bredere indsats
mod social dumping, men den konkrete udformning af ID-kortet blev udviklet i samar-
bejde med arbejdsmarkedets parter gennem samarbejdsprojektet
Samarbeidsforum for
seriøsitet i byggenæringen
(Nergaard & Svalund, 2009).
Beskrivelse af ordningen
Det er arbejdsgivers ansvar, at deres ansatte er i besiddelse af et gyldigt ID-kort. Alle
ansatte på bygge- og anlægspladser er omfattet af ordningen, herunder: udenlandske
arbejdstagere, soloselvstændige, indlejet arbejdskraft, ansatte i støttefunktioner (f.eks.
kantinemedarbejdere og rengøring), ansatte der regelmæssigt leverer materialer til
bygge-/anlægspladsen (Williams, 2022: 44). ID-kortet er knyttet til et konkret ansætte-
lsesforhold, og en person kan derfor godt have flere gyldige ID-kort. Arbejdsgiveren
bestiller ID-kort til sine ansatte gennem siden hmskort.no, der administreres af virk-
somheden Tietoevry på vegne af Arbeidstilsynet. En forudsætning for at kunne få
udstedt ID-kort er, at arbejdsgiveren og de pågældende ansatte er registreret i alle de
relevante offentlige registre:
Enhetsregisteret
ogMerverdiavgiftsregisteret for arbejds-
giverens vedkommende, og
Aa-registeret
og
Folkeregisteret
eller
Sentralskattekontoret for
utenlandssaker
for arbejdstagers vedkommende (Ibid.). ID-kortet er gyldigt i ansættelsens
varighed – dog maksimalt i to år. Når kortet udløber, udleveres det til makulering hos
udsteder (DAMVAD, 2013: 12). Prisen har siden 1. februar 2023 været NOK 123,60 (cirka
DKK 78,58) pr. kort.
Teknisk udformning
HMS-kortet består af to elementer: Dels de informationer der er påtrykt den fysiske del
af kortet (navn på arbejdsgiver/enkeltmandsvirksomhed, organisationsnummer for
registreringspligtige virksomheder; kortindehaverens fulde navn, billede, fødselsdato,
køn og underskift; gyldighedsperiode, kortnummer; navn og adresse på kortudstederen)
(Eldring et al., 2011: 62), og dels en chip hvor de følgende informationer er elektronisk
35
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
registreret: navn på arbejdsgiver/enkeltmandsvirksomhed, organisationsnummer for
registreringspligtige virksomheder; kortindehaverens fulde navn, køn og fødselsdato;
kortnummer og gyldighedsperiode (Williams, 2022: 45). Informationerne skal både
registreres på norsk og engelsk (Eldring et al. 62), og kan tilgås via en QR-kode på kortet,
hvilket sikrer mod svindel med kortet (Williams, 2022: 58).
Organisering
Det er Arbeidstilsynet, der har det overordnede ansvar for udstedelsen af HMS-kort i
henhold til
Forskrift om HMS-kort på bygge- og anleggsplasser.
Siden kortet blev indført i
2008 har en række forskellige virksomheder dog stået for selve udstedelsen af kortet.
Aktuelt er det virksomheden Tietoevry, der er leverandør, og som ud over at producere
kortene og udøve kundeservice til de virksomheder, der bestiller dem, også står for at
gennemføre daglige søgninger af de offentlige registre med henblik på at sikre validi-
teten af kortene. Det er Arbeidstilsynet, der er dataansvarlig, mens Tietoevry er databe-
handler og står for at opbevare al data (Williams, 2020: 45-46).
Kontrol
Ansatte på bygge- og anlægspladser skal bære HMS-kortet synligt og fremvise det til de
følgende, såfremt de bliver bedt om det: medarbejdere fra Arbeidstilsynet, Petroleums-
tilsynet, Skatteetaten og politiet samt arbejdsmiljørepræsentanter og bygherre. Tilsyns-
førende fra Arbeidstilsynet bruger HMS-kortene og daglige oversigtslister, som de får
udleveret af entreprenørerne, til at skabe sig overblik over, hvem der færdes på pladsen.
Hvis de ansatte ikke har gyldige kort, kan de tilsynsførende uddele bøder, standse
arbejdet eller – i særligt graverende tilfælde – melde virksomheden til politiet (Ibid.;
DAMVAD, 2013: 12).
Effekter
HMS-kort-ordningen er blevet formelt evalueret i rapporten
Evaluering av tiltak mot sosial
dumping
fra den norske forskningsinstitution Fafo (Eldring et al., 2011). Resultaterne
peger her på: 1) at HMS-kortet, ifølge tilsynsførende fra Arbeidstilsynet, er et effektivt
værktøj til at identificere medarbejdere, 2) at det sandsynligvis har medført en eller
anden grad af positiv, men indirekte, indvirkning på sikkerheds- og arbejdsmiljøforhol-
dene på bygge- og anlægspladser i form af mere (opmærksomhed på) ordnede forhold,
3) at der er et forbedringspotentiale i forhold til at få entreprenørerne til selv at tjekke
HMS-kort blandt deres underentreprenørers medarbejdere (Ibid.: 70-73).
5.3.2.
Sverige
Den svenske regering henvendte sig i midten af 2000’erne til arbejdsmarkedets parter i
byggebranchen og opfordrede dem til at tage initiativ til at løse de udbredte problemer
med social dumping og sort arbejde i branchen. Deres svar var systemet ID06, som blev
udviklet af parterne i fællesskab gennem samarbejdet
Byggbranschen i samverkan.
Det
blev implementeret i 2007 efter to års diskussioner og design (Brunk, 2009). Til at
administrere systemet oprettede parterne en paritær organisation ved navn ID06 AB, der
siden 1. oktober 2016 har været drevet som en selvstændig virksomhed. ID06-systemet,
der både omfatter ID-kort og software til elektronisk registrering af medarbejdere og
underentreprenører, blev oprindelig udviklet som en frivillig ordning, der kunne
36
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
tilkøbes, men siden 1. januar 2016 har de fleste svenske byggepladser været omfattet af et
lovkrav om elektronisk registrering af medarbejdere og underentreprenører gennem
ID06-systemet (Williams, 2022: 51-54).
Beskrivelse af ordningen
Lovkravet om elektronisk registrering omfatter følgende: 1) notifikation af de svenske
skattemyndigheder, Skatteverket, om, hvor/hvornår et nyt byggeprojekt begynder og
slutter, 2) registrering af samtlige underentreprenører på byggepladsen, 3) registrering af
samtlige medarbejdere på byggepladsen. Det er total-/hovedentreprenørens ansvar at
sikre denne registrering. Skatteverket kan finde på at besøge en byggeplads for at tjekke,
at dem, der arbejder der, er registreret i registret. Hvis Skatteverket besøger en bygge-
plads, skal de have adgang til registret. Hvis de ikke kan få det, eller hvis registret ikke
er ordentligt vedligeholdt, udsteder de en bøde. Den elektroniske registrering foregår
som beskrevet gennem ID06-systemet. Systemet udsteder ID-kort til medarbejderne,
hvilket gør det lettere at registrere deres tilstedeværelse. Det er den enkelte arbejdsgivers
ansvar at sørge for ID-kort til sine medarbejdere. Virksomhederne bestiller som regel ID-
kortene online, hvor de kan registrere sig som arbejdsgivere og derefter bestille kort til
deres medarbejdere. Der er en årsafgift på SEK 80 (DKK 54,44) pr. kort og en årsafgift for
tilslutning til systemet, ID06 Portalen, hvis størrelse afhænger af antallet af kort. ID-
kortet er knyttet til medarbejderens ansættelsesforhold og gyldigt i fem år. Når en med-
arbejder modtager et kort, skal de skrive under på en samtykkeerklæring vedrørende
kortet og brugen af data på det (Williams, 2022: 52).
Teknisk udformning
ID06-systemet består af følgende elementer: 1) software til elektronisk registrering af
medarbejdere/underentreprenører, 2) ID-kort. Af den fysiske del af ID-kortet fremgår de
følgende informationer: medarbejderens fulde navn, et billede af medarbejderen, et
individuelt kortnummer, samt arbejdsgiverens momsnummer. Informationerne er
indgraveret i kortet via laser, hvilket sikrer mod svindel. Dertil er kortet udstyret med en
chip, hvorpå informationer kan lagres elektronisk, og som kan bruges til at kontrollere
adgang til byggepladser/bygninger, registrere arbejdstid og eventuelt også kontrollere
brug af specialiseret maskineri/værktøj. Total-/hovedentreprenøren bruger softwaren og
ID-kortene til at registrere medarbejderne og underentreprenørerne på byggepladsen
elektronisk og har adgang til disse data i systemet. Derudover føres der i systemet også
en central database over gyldige og blokerede ID-kort (Williams, 2022: 53). Bygherre
eller entreprenøren kan, hvis de ønsker det, vælge at anvende ID-kortet som adgangs-
kontrol og til at registrere yderligere oplysninger om eksempelvis arbejdstid.
Organisering
ID06 AB er drevet af arbejdsmarkedets parter. Virksomheden står for at akkreditere de
virksomheder, der producerer ID-kortene. I visse tilfælde kan store entreprenørvirksom-
heder blive akkrediteret, så de selv kan producere ID-kort til deres egne og underentre-
prenørernes medarbejdere. Det er de akkrediterede kortproducenters eget ansvar, at
informationerne på kortene er korrekte, og fejl kan resultere i, at de mister deres akkredi-
tering. Det er ID06 AB, der er den dataansvarlige for ID06-systemet. Virksomheden har
indgået en aftale med dens kortleverandører, der specificerer, at vedkommende: 1) arki-
verer data i overensstemmelse med skattelovgivningen, 2) har status som databehandler,
3) kun bruger data i overensstemmelse med den dataansvarliges instruktioner, og 4)
37
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
indfører beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre datasikkerheden. Med
udgangspunkt i denne aftale anses den entreprenør, der registrerer sine medarbejdere og
underentreprenører i systemet, som databehandler i henhold til den pågældende
kortproducent (Williams, 2022: 54).
Kontrol
Det er Skatteverket, der står for at kontrollere den elektroniske registrering af medarbej-
dere og underentreprenører på byggepladser. Skatteverket kan besøge byggepladser for
at kontrollere, at dem, der arbejder der, er registreret i registret; under besøget kan
Skatteverket også undersøge identiteten på medarbejderne. Besøgene kan både finde
sted som et planlagt eller uanmeldt besøg. Skatteverket skal have adgang til den elektro-
niske registrering af medarbejdere og underentreprenører. De kan udstede bøder, hvis
de ikke kan få adgang til registret, eller det ikke er ordentligt vedligeholdt; bødetakst-
erne er på ca. SEK 12.500 (DKK 8.565) for selve tilsynet og SEK 2.500 (DKK 1.713) pr.
medarbejder pr. dag for hver af de medarbejdere, der arbejder på byggepladsen ved
tilsynet, men ikke indgår i registret. Bødetaksten for tilsynet er på SEK 25.000 (DKK
17.130), hvis Skatteverket ikke er blevet notificeret om byggeprojektets lokation og start-
samt sluttidspunkt (Williams, 2022: 53-54).
Effekter
Det har i forbindelse med litteraturstudiet ikke været muligt at afdække litteratur, der
giver en kvalificeret vurdering af effekterne af ID06-systemet. Williams beretter dog, at
systemet allerede var udbredt i branchen, inden der blev indført lovkrav herom i 2016,
og at der eksisterer en udbredt anerkendelse af, at det er et vigtigt værktøj i forhold til at
kontrollere for og modvirke social dumping og sort arbejde (Williams, 2022: 54).
5.3.3.
Københavns Kommune
Københavns Kommune har i en årrække prioriteret at sætte ind over for social dumping
blandt kommunens leverandører. I 2011 vedtog Københavns Borgerrepræsentation at
stille krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold i alle fremtidige kontrakter med leveran-
dører i form af en arbejdsklausul. I 2014 blev indsatsen styrket med et eksternt indsats-
team, en privat virksomhed, der stod for at kontrollere forholdene på arbejdspladserne
hos kommunens leverandører. Kommunen erstattede efterfølgende det eksterne indsats-
team med et internt indsatsteam, CSR-enheden, som siden 1. januar 2018 har overtaget
ansvaret for kontrollen af kommunens indsats mod social dumping. I 2019 startede
indsatsteamet et pilotprojekt med ID-kort på en række udvalgte byggepladser. I 2020
besluttede Københavns Borgerrepræsentation at fortsætte med ID-kort og udrulle dem
til kommunens største projekter. Senest er der i 2021 blevet vedtaget to nye ID-klausuler,
som skal regulere brugen af ID-kort, ligesom man har strammet en række af kravene i
arbejdsklausulen (Københavns Kommunes årsrapporter, 2019-2022).
Beskrivelse af ordningen
Siden 2021 har der på alle større byggerier, hvor Københavns Kommune er bygherre,
været et kontraktkrav om brug af ID-kort. Kravene til brug af ID-kort er specificeret i to
ID-klausuler: Den lille klausul indebærer, at leverandøren er forpligtet til at sikre, alle
medarbejdere, der udfører arbejde på opgaven, er korrekt registreret i Kommunens
38
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
kontrolsystem, mens den store klausul desuden forpligter leverandøren til at sikre, at
alle medarbejdere har et korrekt registreret ID-kort, og at de tjekker sig ind og ud med
det ved ankomst til og afgang fra byggepladsen. Indsatsteamet stiller kontrolsystemet
samt nødvendigt materiel (f.eks. slusekarrusel og scannere) til rådighed for leverandø-
ren, som er forpligtet til at anvende systemet i overensstemmelse med indsatsteamets
vejledning og instruktioner. Implementeringen og kontrollen sker således uafhængigt at
kommunens bygherreledelse af projekterne. De informationer, der registreres i kontrols-
ystemet, samt dem der lagres elektronisk i forbindelse med brug af ID-kort, tilgår
indsatsteamet og den pågældende hovedleverandør, som dermed har overblik over,
hvem der befinder sig på pladsen, og hvor mange led der i leverandørkæden samt en
række andre informationer. Det er dog kun indsatsteamet, der kan se medarbejdernes
tidspunkter for ind- og udtjekning. Indsatsteamet arbejder ud fra en risikobaseret
kontrolmodel, hvor de i høj grad målretter deres kontrolbesøg dér, hvor de vurderer, at
der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler; de bruger i den forbindelse de
informationer, de modtager gennem kontrolsystemet, til at vurdere, hvor de skal tage
hen på fysiske kontrolbesøg (Ibid.; Københavns Kommune, 2022).
Teknisk udformning
ID-kort-ordningen i Københavns Kommune består af de to til tre elementer: 1) et soft-
warebaseret kontrolsystem, 2) selve det fysiske ID-kort samt 3) eventuel hardware til at
håndtere adgangskontrol. Af den fysiske del af ID-kortet fremgår de følgende informa-
tioner: medarbejderens fulde navn, fødselsdato og et foto af vedkommende, samt
arbejdsgiverens navn, CVR-nummer og et individuelt kortnummer. Derudover indehol-
der kortet en chip, hvorpå informationer kan lagres elektronisk, og som gør, at kortet
kan bruges som et nøglekort. ID-kortene kan bruges til at kontrollere adgangen til og fra
byggepladsen gennem det materiel, herunder scannere, som indsatsteamet stiller til
rådighed. Gennem kontrolsystemet har indsatsteamet real-time adgang til de data, som
ID-kortene genererer på de enkelte pladser, samt de informationer som er blevet
registreret i systemet.
Organisering
ID-kortet er oprindeligt baseret på implementeringen af HMSREG-kortet fra Norge i
Oslo Kommune og er siden dets implementering blevet videreudviklet i samarbejde
mellem indsatsteamet og leverandøren, som er en privat IT-virksomhed. Det er indsats-
teamet, der administrerer ID-kort-ordningen, men de gør det i samarbejde med bygge-
ledelserne på de byggepladser, hvor der indføres ID-kort. Indsatsteamet stiller materiel
til rådighed (slusekarrusel, scannere, kortprinter osv.) samt det kontrolsystem, hvor
informationerne registreres/lagres. Gennem kontrolsystemet har indsatsteamet adgang
til de informationer, der bliver registreret/genereret ude på de enkelte pladser, og de har
dermed også mulighed for at følge med i de enkelte byggeprocesser – f.eks. ved at se på,
hvilke underentreprenører/faggrupper, der arbejder på byggeprojektet på det pågælden-
de tidspunkt. De har dermed et datagrundlag for at vurdere, hvor der er størst risiko for
brud på arbejdsklausulen. Derudover er indsatsteamet i gang med at få udviklet et
Business Intelligence-system, hvor de kan sammenholde dataene fra kontrolsystemet
med øvrige data fra kommunen, f.eks. med henblik på at se, om et bestemt CVR-
nummer dukker op andre steder i kommunens data. Indsatsteamet er også begyndt at
udføre kontrol for andre nærliggende kommuner (interview med indsatsteamet).
39
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Kontrol
Indsatsteamet arbejder som beskrevet ud fra en risikobaseret kontrolmodel, hvor
indsatsteamet ud fra en række faktorer – såsom virksomhedstype, ansættelsesforhold,
typen af arbejde, der bliver udført, osv. – vurderer, på hvilke pladser der er størst risiko
for brud på arbejdsklausuler. Når indsatsteamet vurderer, at der kan forekomme brud
på arbejdsklausulen, tager de ud på et fysisk kontrolbesøg på byggepladsen og taler med
byggeledelsen og medarbejderne. Ud fra de indsamlede oplysninger vurderer de, om
der er behov for en dokumentkontrol af en eller flere medarbejdere. Risikomodellen er
dynamisk og udvikler sig løbende i takt med, at indsatsteamet opbygger erfaringer og
nye tendenser opstår; ID-kort-ordningen tjener i den forbindelse en vigtig funktion,
eftersom de data, den genererer, er med til løbende at forbedre datagrundlaget for
modellen.
Effekter
Som med de øvrige ID-kortløsninger findes der ikke kvantitative studier af effekterne
ved ordningen i Københavns Kommune. Der blev i 2020 foretaget en intern evaluering af
erfaringerne fra pilotprojektet med ID-kort, som viste, at:
…ID-kortet har stort potentiale som værktøj i indsatsen mod social dumping, da det
bl.a. giver bedre muligheder for systematisk vurdering af risiko for social dumping,
for at opklare sager om snyd med arbejdstid, bedre kontrol af krav til uddannelse af
elever og lærlinge og bedre mulighed for hovedleverandøren til at holde styr på
underleverandørkæden.
(Københavns Kommune, 2020)
Det pointeres dog samtidig, at:
”For at være effektivt skal kortet dog kombineres med fysisk
tilstedeværelse på byggepladserne og
målrettet arbejde med at afdække social dumping.”
(Københavns Kommune, 2020) Man vurderer således, at værktøjet understøtter
kontrolindsatsen, men at det ikke kan stå alene.
40
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
6.
Beskrivelse af pilotprojektet og dets
aktører
I det følgende beskrives grundlaget for evalueringen – nemlig pilotprojektet, hvor man
har afprøvet ID-kort på fire statslige bygge- og anlægsprojekter. Forsøget blev besluttet i
forbindelse med finanslovsaftalen for 2020, hvor det blev besluttet at igangsætte det på
fire statslige byggepladser under daværende Transport – og Boligministeriet (nu Trans-
portministeriet). Det oprindelige forslag til en model for udformning og forankring af
pilotprojektet blev udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af repræ-
sentanter fra Transport- og boligministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Finansministe-
riet, under ledelse af Beskæftigelsesministeriet. Ved projektets start blev der nedsat en
følgegruppe, som skulle følge projektets fremgang. Gruppen bestod af ovenstående tre
ministerier samt repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation.
Målet med pilotprojektet var at opnå praktiske erfaringer, der evt. kan benyttes til at
udarbejde konkrete initiativer til at udbrede anvendelsen af ID-kort, og det er Beskæf-
tigelsesministeriet, der har bestilt evalueringen af forsøget.
6.1.
Projektets organisering og drift
Projektet er forankret i en projektgruppe under de to styrelser, Bygningsstyrelsen og
Vejdirektoratet. Ud over en projektleder fra Bygningsstyrelsen, indgår de projektansvar-
lige for de fire bygge- og anlægsprojekter i Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet. Projekt-
gruppen er tovholder på pilotprojektet og i løbende dialog med total/-hovedentreprenø-
rerne på bygge- og anlægspladserne. Den har til formål at koordinere og ensarte imple-
mentering, indsats og kontrol på tværs af de fire bygge- og anlægspladser.
Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler, der hører under Vejdirektoratet, indgår også
i projektgruppen. Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler står for den løbende
kontrol med entreprenørernes overholdelse af arbejdsklausuler for Transport- og Bolig-
ministeriets byggeprojekter og gennemfører i forbindelse med pilotprojektet 2-3
stikprøvekontroller pr. bygge-/anlægsprojekt og meddeler resultatet af kontrollen til
styrelsens bygherrerepræsentant.
Det blev efter pilotprojektets start besluttet også at anvende ID-kortet til at dokumentere
bygningsarbejdernes eventuelle arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til Regist-
ret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) samt arbejdsmiljøorganisation- og koordina-
toruddannelse. Derfor indgår Arbejdstilsynet også i pilotprojektet som kontrolaktør med
henblik på at undersøge, om ID-kort kan bidrage til at understøtte, effektivisere og mål-
rette Arbejdstilsynets kontrol med førnævnte forhold. Arbejdstilsynet har gennemført
mindst to stikprøvekontroller pr. bygge-/anlægsprojekt, hvor tilsynet er gennemført efter
sædvanlig procedure, men har inddraget oplysningerne på ID-kortet, når det blev
vurderet relevant. Som følge af den sene beslutning om at inddrage forhold reguleret af
arbejdsmiljøloven og udstationeringsloven i pilotprojektet er det dog kun tre af de fire
41
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
bygge-/anlægsprojekter, hvor der er krav om, at ID-kortet skal indeholde oplysninger
om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT samt arbejdsmiljøorganisation-
og koordinatoruddannelse. Det skyldes, at det ene byggeprojektet var i udbud før det
blev besluttet, at ID-kortet også skulle indeholde oplysninger om forhold reguleret af
arbejdsmiljøloven og udstationeringsloven.
6.2.
Præsentation af de fire bygge- og
anlægsprojekter samt den komparative case
I det følgende præsenteres de fire bygge-/anlægsprojekter for at give et overblik over
deres forskellige karakteristika samt deres måder at anvende ID-kort-ordningerne. Vi
præsenterer desuden Københavns Kommunes ID-kort-ordning, som for nylig er blevet
anvendt på et byggeprojekt. Inddragelsen af erfaringerne fra sidstnævnte giver os
mulighed for at sammenligne erfaringerne fra pilotprojektet med et andet projekt, hvor
nogle grundlæggende implementeringsvalg og kontrolpraksis har været anderledes.
6.2.1.
Bygningsstyrelsens ombygning i Høje Taastrup for
Administrations- og Servicestyrelsen
I Høje Taastrup er Bygningsstyrelsen i gang med at ombygge en bygning til nye kontorer
for Administrations- og Servicestyrelsen. Bygningsstyrelsen er bygherre, og virksomhe-
den Hoffmann A/S er totalentreprenør. Derudover indgår både Arbejdstilsynet og Sta-
tens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler som kontrolaktører for ID-kort-ordningen.
Byggeprojektet er blevet aftalt med Hoffmann inden for rammerne af et strategisk
partnerskab, mellem Bygningsstyrelsen og Hoffmann, og kravet om en ID-kort-ordning
har derfor ikke indgået i udbudsmaterialet forud for projektet.
Byggeriet i projektet er på ca. 16.000 m2, og ombygningen har et budget på 145 mio. kr.
Byggepladsen ligger i et byområde nær Høje Taastrup station, og den er lukket af med
hegn hele vejen rundt med porte med låse til aflevering af materialer samt en slusekarru-
sel, hvor medarbejdere kan komme igennem ved at scanne et ID-kort, mens gæster kan
låne et gæstekort. Skurvognene, hvor byggeledelsen har kontorer, ligger inden for
indhegningen på en græsplæne, der grænser op til de bygninger, hvor ombygningen
udføres.
Den tekniske løsning, der er valgt til ID-kort-ordningen, består hovedsageligt af de fire
følgende elementer: 1) hardware til lukning af byggepladsen: hegn, porte, låse, sluse-
karrusel, scannere, kortprinter, osv., 2) adgangskontrols-/registreringssoftware fra
leverandøren SmartGuard der er koblet til scannerne på slusekarrusellen, 3) selve det
fysiske ID-kort, som udleveres til alle medarbejdere på pladsen, og 4) en lokal server på
byggepladsen der administreres af byggeledelsen, og som udelukkende bruges til
opbevaring af informationer om underentreprenørerne og deres medarbejdere.
I kravspecifikationen for ID-kort-ordningen står det blandt andet specificeret: at bygge-
pladsen skal holdes lukket, og at der (næsten) udelukkende skal være adgang med ID-
42
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
kort. Der står desuden, hvilke medarbejder- og virksomhedsoplysninger, der skal regi-
streres, at medarbejdernes arbejdstid skal registreres gennem brug af ID-kort, at den
enkelte brugers lovpligtige arbejdsmiljøkurser og virksomheders anmeldelse til RUT skal
dokumenteres, og at Bygningsstyrelsen løbende skal kunne logge ind via en brugerad-
gang og se, hvem der er på pladsen.
Kontrollen med ID-kort-ordningen håndhæves i det daglige af byggeledelsen og koordi-
neres regelmæssigt med bygherre gennem dialog og samarbejde med dennes projekt-
leder. Samtidig gennemfører tilsynsførende fra Arbejdstilsynet og Statens Kontrolenhed
for Arbejdsklausuler hver især 2-3 uanmeldte kontrolbesøg.
6.2.2.
Bygningsstyrelsens ombygning i Svendborg for
Administrations- og Servicestyrelsen
I Svendborg er Bygningsstyrelsen i gang med at ombygge en bygning til nye kontorer for
Administrations- og Servicestyrelsen. Bygningsstyrelsen er bygherre, og også her er
Hoffmann totalentreprenør. Derudover indgår både Arbejdstilsynet og Statens Kontrol-
enhed for Arbejdsklausuler som kontrolaktører. Byggeprojektet er ligesom i Høje
Taastrup blevet aftalt med Hoffmann inden for rammerne af det strategiske partnerskab,
som Bygningsstyrelsen har med virksomheden, og kravet om en ID-kort-ordning har
derfor ikke indgået i udbudsmaterialet.
Byggepladsen ligger i udkanten af Svendborg by, hvor den grænser op til Svendborg
Erhvervsskole og Gymnasier på den ene side og er omkranset af buskads ud til to veje
samt et banelegeme på de andre sider. Byggepladsen er lukket af med hegn hele vejen
rundt, med porte med låse til aflevering af materialer samt en slusekarrusel, hvor
medarbejdere og besøgende kan komme igennem ved at scanne et (gæste-)ID-kort. Ved
parkeringspladsen foran byggepladsen er slusekarrusellen placeret, og lige på den anden
side af slusekarrusellen ligger de skurvogne, hvor den daglige byggeleder har sit kontor.
Ligesom den fysiske indretning, ligner den tekniske løsning, der er valgt til ID-kort-
ordningen, den fra Høje Taastrup. Den består hovedsageligt af de fire følgende elemen-
ter: 1) hardware til lukning af byggepladsen: hegn, porte, låse, slusekarrusel, scannere,
kortprinter, osv., 2) adgangskontrols-/registreringssoftware fra SmartGuard der er koblet
til scannerne på slusekarrusellen, 3) selve det fysiske ID-kort, og 4) en lokal server på
byggepladsen, der administreres af byggeledelsen, og som udelukkende bruges til
opbevaring af informationer om underentreprenørerne og deres medarbejdere.
Kravspecifikationen for ID-kort-ordningen er den samme som for Høje Taastrup, hvorfor
der også her blandt andet står specificeret, at byggepladsen skal holdes lukket, og at der
(næsten) udelukkende skal være adgang med ID-kort. Der står desuden, hvilke medar-
bejder- og virksomhedsoplysninger der skal registreres, at medarbejdernes arbejdstid
skal registreres gennem brug af ID-kort, at den enkelte brugers lovpligtige arbejdsmiljø-
kurser og virksomheders anmeldelse til RUT skal dokumenteres, og at Bygningsstyrel-
sen løbende skal kunne logge ind via en brugeradgang og se, hvem der er på pladsen.
43
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Byggeledelsen står for den daglige kontrol med ID-kort-ordningen og koordinerer den
regelmæssigt med bygherre gennem dialog og samarbejde med dennes projektleder.
Arbejdstilsynet og Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler gennemfører hver især 2-3
uanmeldte kontrolbesøg i løbet af pilotprojektet.
6.2.3.
Anden etape af Vejdirektoratets udbygning af Fynske
Motorvej (E20)
På Fyn er Vejdirektoratet i gang med at udføre anden etape af udbygningen af Fynske
Motorvej (E20). Vejdirektoratet er bygherre og M. J. Eriksson A/S er hovedentreprenør.
Derudover indgår både Arbejdstilsynet og Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler
som kontrolaktører.
Kravet om en ID-kort-ordning indgik som en del af udbudsmaterialet for anlægsprojek-
tet. Projektet har en længde på 12 km, og bevillingen hertil er på 2,2 mia. kr. Anlægs-
pladsen ligger ude i åbent terræn mellem Gribsvad og Nørre Aaby på Vestfyn, og på
grund af dens størrelse har man valgt ikke at hegne den ind. I stedet har man fået
udviklet en app-løsning, som de ansatte på pladsen kan bruge til at tjekke ind og ud med
og til at registrere deres arbejdstid. Når en medarbejder møder ind på arbejde, tjekker
han/hun ind på app’en via sin smartphone, hvormed vedkommendes tilstedeværelse
registreres i systemet. Når den samme person efter endt arbejdsdag tjekker ud via
app’en, registreres vedkommendes arbejdstid. Samtidig har medarbejderens profil på
app’en en brugergrænseflade, der gør, at den kan bruges som et ID-kort, der kan vises til
tilsynsførende fra Arbejdstilsynet og Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler.
Den tekniske løsning, der er valgt til ID-kort-ordningen, består hovedsageligt af de fire
følgende elementer: 1) en ID-/timeregistreringsapp, der er udviklet af Intempus, 2) et
softwaresystem fra Intempus der, blandt andet, registrerer og skaber overblik over data
fra app’en, 3) en database, hvor der ligger informationer om M. J. Erikssons egne
medarbejdere, 4) en lokal server på anlægspladsen der administreres af byggeledelsen,
og som udelukkende bruges til opbevaring af informationer om underentreprenørerne
og deres medarbejdere.
I kravspecifikationen for ID-kort-ordningen står det blandt andet specificeret, at ind- og
udtjekning med ID-kortet kan ske f.eks. via en app-løsning til mobil eller tablet, ligesom
der står, hvilke medarbejder- og virksomhedsoplysninger der skal registreres, at entre-
prenøren forud for udlevering af ID-kortet (app’en) til en medarbejder skal gennemføre
en introduktion til anlægspladsen med fokus på korrekt adfærd, sikkerhed, arbejdsmiljø-
arbejde og brug af personlige værnemidler, at ID-kortet (app’en) skal anvendes til at
registrere medarbejdernes tidspunkter for ind- og udtjekning, at de relevante uddannel-
ser/kurser i forhold til både udførelsen af arbejdet og sikkerhed fremgår, at virksom-
heders anmeldelse til RUT skal dokumenteres, og at bygherren skal have læseadgang til
databasen.
44
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Kontrollen med ID-kort-ordningen håndhæves i det daglige af byggeledelsen, der
løbende koordinerer med bygherre gennem dialog og samarbejde med dennes arbejds-
miljøkoordinator på anlægspladsen. Samtidig foretager tilsynsførende fra Statens
Kontrolenhed for Arbejdsklausuler 2-3 uanmeldte kontrolbesøg, mens Arbejdstilsynet
gennemfører endnu flere besøg grundet projektets karakter.
6.2.4.
Bygningsstyrelsens tilbygning/modernisering af
bygningskompleks i Padborg
I Padborg er Bygningsstyrelsen i gang med at tilbygge/modernisere en bygning. Byg-
ningsstyrelsen er bygherre, og Hansson & Knudsen A/S er hovedentreprenør. Derudover
indgår Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler som kontrolaktør, hvorimod Arbejds-
tilsynet, som tidligere beskrevet, ikke indgår i dette projekt.
Kravet om en ID-kort-ordning indgik som en del af udbudsmaterialet for byggeprojek-
tet. Projektet har et byggeareal på 10.000 kvadratmeter og et budget på 25 mio. kr.
Byggepladsen ligger ved Padborg nær motorvej E45. Bygningskomplekset, som tilbyg-
ges/moderniseres, er i brug under byggeriet og i dele af komplekset foregår der således
stadigvæk arbejde, hvilket stiller krav til at kontrollere bygningsarbejderes adgang til
dele af pladsen. På den ene side af komplekset er der en stor parkeringsplads til last-
vogne. Byggepladsen, som primært er placeret ved den nordlige del af komplekset, er
delvist hegnet ind, men der er flere adgangsveje ind til byggepladsen til levering af
materialer, som er åbne og uden porte. Ved en række skurvogne på byggepladsen, der
huser byggeledelsens kontor, er der placeret en scanner, hvor medarbejderne kan tjekke
ind og ud med deres ID-kort.
Den tekniske løsning, der er valgt til ID-kort-ordningen, består hovedsageligt af følgende
elementer: 1) hardware til lukning af byggepladsen: hegn, to scannere (hvoraf kun den
ene er taget i brug), ID-kort-printer, 2) adgangskontrols-/registreringssoftware fra Access
Technology der er koblet til scanneren, og 3) selve det fysiske ID-kort.
I Kravspecifikationen for ID-kort-ordningen står det blandt andet specificeret, at bygge-
pladsen skal holdes lukket, og at der (næsten) udelukkende skal være adgang med ID-
kort. Der står desuden, hvilke medarbejder- og virksomhedsoplysninger der skal
registreres, at medarbejdernes arbejdstid skal registreres gennem brug af ID-kort, og at
bygherre skal kunne tilgå systemet, så det til en hver tid er muligt via en brugeradgang
at se, hvem der er på pladsen.
Det er i det daglige byggeledelsen, der håndhæver kontrollen med ID-kort-ordningen,
hvilket han koordinerer med bygherre gennem dialog og samarbejde med dennes
projektleder. Tilsynsførende fra Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler gennemfører
2-3 uanmeldte kontrolbesøg under pilotprojektet.
45
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
6.2.5.
Komparativ case: Københavns Kommunes opførelse af
daginstitution
Københavns Kommune fik i 2021 opført en større daginstitution med Enemærke &
Pedersen A/S som totalentreprenør. Byggeprojektet blev gennemført som en del af en
rammeaftale mellem kommunen og entreprenøren. Det er Københavns Kommunes
enhed for kontrol af social dumping, der fører kontrol med overholdelse af arbejdsklau-
sulen. Arbejdstilsynet har ikke været involveret i dette projekt.
Som beskrevet i afsnittet om Københavns Kommunes ID-kort-ordning under litteratur-
gennemgangen, er der arbejdsklausuler og sociale klausuler for alle kommunens aftaler
med entreprenører, hvor ID-kort kan anvendes som redskab til at kontrollere disse
klausuler. Det er kommunens kontrolenhed med social dumping, der ud fra den
konkrete aftale vurderer, hvorvidt ID-kort er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at føre
kontrol, og om det er den ’lille’ eller ’store’ model, der bringes i anvendelse. De kan
således vælge at stille krav om ID-kort, men det er ikke alle leverandører eller alle bygge-
projekter, der stilles krav til. I det konkrete projekt, som indgår som case i evalueringen,
har der været et ønske fra entreprenørens side om at afprøve ID-kortet, fordi man i et
tidligere projekt ikke vurderede, at implementeringen var helt vellykket.
Byggeriet blev opført i et bebygget område, hvorfor pladsen var indhegnet og transport
ind og ud ad pladsen kun kunne ske i afgrænsede tidsrum af hensyn til især børn. Den
lukkede byggeplads blev af både Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler og
entreprenøren vurderet at være velegnet til den store ID-kort-ordning.
Den tekniske løsning i denne ID-kort-ordning består af følgende elementer: 1) Hardware
til lukning af byggepladsen: hegn, scanner ved sluse til personer, scanner ved port til
kørende trafik, printer til ID-kort. 2) adgangskontrols-/registreringssoftware baseret på
HMSREG, der er koblet til scanneren, og 3) selve det fysiske kort.
ID-kort-ordningen i Københavns Kommune adskiller sig på flere måder fra de øvrige
løsninger i pilotprojektet: For det første, er det bygherre, der leverer både hardware og
software til løsningen. Dermed er der ingen kravspecifikation eller software, der skal
udvikles til projektet. For det andet er ID-kort-ordningen forankret hos kontrolteamet,
hvilket betyder, at bygherres projektledelse ikke nødvendigvis involveres i udvælgelsen
af byggeprojekter eller den løbende kontrolindsats, ligesom deres adgang til oplysninger
i systemet er begrænset. For det tredje adskiller systemets funktioner sig fra de andre på
nogle centrale måder. For eksempel ved at kunne give forskellige aktører forskellig
adgang til oplysninger, så leverandører f.eks. ikke kan se timeregistreringer på egne
medarbejdere. Systemet virker også til at give Statens Enhed for Kontrol med Arbejds-
klausuler et langt bedre visuelt overblik over leverandørkæden og de forskellige
faggrupper på pladsen. For det fjerde er der i Københavns Kommune langt hyppigere
fysisk kontrol på byggepladserne end vi har set i pilotprojektets fire byggepladser.
6.3.
46
Tværgående forhold i pilotprojektet
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Vi har i litteraturgennemgangen vist, at der er en række forskellige måder at indrette og
anvende ID-kortløsninger. Selvom det i pilotprojektet har været entreprenørernes op-
gave selv at indkøbe/udvikle, implementere og drive ID-kort-ordningen på den enkelte
bygge-/anlægsplads (i henhold til kravspecifikationen), og der dermed har været en
udbredt grad af metodefrihed, så bygger pilotprojektet på en række grundlæggende
elementer, som former de anvendte løsninger samt deres implementering og anvendelse.
I det følgende beskrives de mest væsentlige tværgående forhold, som former forsøget –
samt nogle af steder, hvor man har valgt at stille forskellige krav til entreprenøren.
6.3.1.
Entreprenøren som primær ansvarlig for ID-kort-
ordningen
En af de centrale beslutninger i pilotprojektet har været beslutningen om, at entreprenø-
rerne selv skal indkøbe/udvikle, implementere og drive ID-kort-ordningerne. Denne
model adskiller sig fra mange af de internationale modeller samt fra Københavns Kom-
mune, hvor det er indsatsteamet, der har haft denne rolle.
Beslutningen om at uddelegere ansvaret for ID-kort-ordningerne til entreprenørerne
begrundes af aktørerne i projektet med flere forhold. Et af dem var, at denne model ville
give større variation i de anvendte modeller, og dermed et bredere og bedre erfarings-
grundlag for en evaluering og en eventuelt efterfølgende indførelse og udrulning af en
ID-kort-ordning. En anden begrundelse er, at det ville skabe (eksempler på) ID-kort-
ordninger, der i højere grad og på mere dynamisk vis var tilpasset byggepladsens/virk-
somhedernes virkelighed. En tredje var, at det ville give entreprenørerne en større grad
af ejerskab til projektet. Det er desuden nærliggende at forestille sig, at der kan være
nogle effektivitetsgevinster ved at samle ansvaret for ID-kort-ordningen hos entrepre-
nøren, hvis byggeledelse er dagligt til stede på bygge-/anlægspladsen og dermed
løbende kan sørge for at drive ordningen og integrere den i entreprenørens egen kontrol-
praksis. I Københavns Kommune, hvor det er indsatsteamet, der har det primære ansvar
for ID-kort-ordningen, foregår implementeringen i et samarbejde med byggeledelsen på
den enkelte byggeplads.
Mens afprøvningen af den københavnske model på en eller flere af de fire bygge- og
anlægsprojekter i pilotprojektet, med Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler som
primær ansvarlig for ID-kort-ordningen, også kunne have givet et interessant erfarings-
grundlag for at sammenligne fordele og ulemper ved forskellige former for ID-kort-
ordninger, er det målet at inddragelsen af Københavns Kommunes erfaringer som kom-
parativ case i evalueringen giver grundlag for netop denne sammenligning.
6.3.2.
Betydningen af en lukket bygge-/anlægsplads
Et andet centralt tema er spørgsmålet om, hvorvidt en lukket byggeplads er en forudsæt-
ning for at have kontrol med pladsen og dermed er en forudsætning for at have en vel-
fungerende ID-kort-ordning. Med udgangspunkt i de eksempler på ID-kort-ordninger,
47
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
vi har identificeret i litteraturstudiet, er der noget, der tyder på, at denne kontrolforstå-
else er udbredt og går på tværs af de specifikke forskellige nationale forhold, der ellers
ofte præger den konkrete udformning af ordningerne. Der er dog også eksempler på det
modsatte: Eksempelvis opererer man i Norge med en model, der ikke forudsætter luk-
kede bygge- og anlægspladser, men derimod sikrer kontrol ved blandt andet at registre-
re virksomheder og medarbejdere i en række offentlige registre.
Forestillingen om behovet for en lukket plads er udtalt i pilotprojektet: I tre ud af de fire
bygge- og anlægsprojekters kravspecifikationer specificeres det, at pladsen skal holdes
lukket; kun i kravspecifikationen for anlægsprojektet, Vejdirektoratets udbygning af
Fynske Motorvej, har man undladt dette krav i erkendelse af, at er urealistisk at indheg-
ne et projekt af den størrelse. Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfra denne forestilling om
lukkede byggepladser i pilotprojektet stammer, men den kan være inspireret af Køben-
havns Kommunes pilotprojekt, hvor man især har gjort sig positive erfaringer med brug
af ID-kort på lukkede pladser.
Som vores komparative analyse viser, er der noget der tyder på, at en lukket byggeplads
gør systemet mindre sårbart for snyd, og at det dermed i højere grad understøtter
kontrolarbejdet. Men analysen viser også, at man godt kan opnå pålidelige data, selvom
byggepladsen er åben.
6.3.3.
Betydningen af pålideligheden af data og direkte adgang
Et tredje forhold, aktørerne har været optagede af i vores interview, er betydningen af en
direkte adgang til informationerne i ID-kort-ordningerne, hvor især de tilsynsførende fra
Arbejdstilsynet og Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler har haft ønske om at sikre
både høj pålidelighed og tilgængelighed af de informationer/data, der indsamles/genere-
res og lagres i systemet.
Flere tilsynsførende fra Arbejdstilsynet gav eksempelvis udtryk for en generel skepsis
angående pålideligheden af informationer/data fra ID-kort-modeller, hvor det er
entreprenørerne, der selv står for at registrere medarbejdere/virksomheder, indsamle
informationer og udstede ID-kort. En udvikler gav udtryk for samme skepsis i forhold til
at give entreprenøren ansvaret for udviklingen af systemet, da de kunne se, at der var
funktioner, som kunne understøtte kontrolarbejdet, som entreprenørerne fravalgte.
Medarbejderne fra Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler understregede
vigtigheden af pålideligheden af data for de ansattes registrerede arbejdstid, hvor det
var vigtigt, at man kunne regne med, at alle medarbejdere hver dag loggede ind og ud af
systemerne på de rigtige tidspunkter.
De tilsynsførende fra Arbejdstilsynet vurderede, at direkte adgang til de registrerede
informationer var af væsentlig betydning for effektiviteten af ID-kort som et værktøj til
at understøtte deres tilsynspraksis. For medarbejderne fra Statens Enhed for Kontrol
med Arbejdsklausuler var adgangen mindre væsentligt i forhold til deres kontrolpraksis.
Forskellen mellem de to kontrolaktørers vurderinger hænger sandsynligvis sammen
med forskelle i fokus og tilgang mellem de to aktørers tilsynspraksisser: Arbejdstilsynet
48
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
udtager hovedparten af byggepladser til tilsyn ud fra oplysninger i bl.a. byggepladsan-
meldelsen og eventuelle klager og asbestanmeldelser. Arbejdstilsynet fører et helheds-
orienteret tilsyn på byggepladsen, hvor der både er fokus på tilsyn med de enkelte virk-
somheder, som udfører arbejde, fællesområder og på dialog med bygherre og virksom-
heder på bygge- anlægspladsen. I forbindelse med pilotprojektet blev oplysningerne på
ID-kortet inddraget, når det under tilsyn blev vurderet relevant, f.eks. i forbindelse med
kontrol af oplysninger om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT samt
arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse eller generelt ved behov for at
fastslå arbejdsgiverforhold. Man er altså afhængig af, at oplysninger er tilgængelige i
forbindelse med tilsynet for alle på pladsen. Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklau-
sulers fokus på at opspore mulige brud på arbejdsklausuler er også baseret på en
risikomodel og et fokus på arbejdspladsen her og nu, men dokumentkontrollen i forhold
til ansættelsesvilkår er en langt mere langstrakt proces, hvor arbejdsgiver skal fremsende
dokumentation for løn og arbejdsvilkår efter besøget. Mens den direkte adgang til data
er praktisk og kan give et overblik over grupper/virksomheder, der vækker mistanke, er
det langt vigtigere, at der kan udtrækkes historiske data, som man kan gennemgå
systematisk for at identificere mulige brud. Og disse udtræk kan lige så godt sendes
løbende af entreprenøren.
7.
Delanalyse 1: Kortlægning af casenes
implementeringer af ID-kort
Indkøb, udvikling og implementering af en ny ID-kort-ordning indebærer mange for-
skellige konkrete valg. I denne delanalyse 1 kortlægges nogle af de valg, der er blevet
truffet i casene i forhold til implementeringen af ID-kort-ordningerne.
De forskellige implementeringsvalg, der gennemgås i det følgende, er valgt ud fra to
parametre: Det første er, at de vurderes at have betydning for at ID-kort-ordningen er
vellykket, mens det andet er, at forholdene har været mulige at fastslå på tværs af de fire
byggepladser og således er relevante for en sammenligning mellem de forskellige cases.
Formålet med afsnittet er at give et overblik over nogle af de væsentligste implemente-
ringsvalg, der er blevet truffet i casene.
Til hver af de fire bygge- og anlægsprojekter, der indgår i pilotprojektet, har der været
tilknyttet en kravspecifikation, der specificerer de krav, som bygherre har til udform-
ningen af ID-kort-ordningen på den pågældende bygge-/anlægsplads. Alle fire krav-
specifikationer har ligheder, og de tre, som er udarbejdet af Bygningsstyrelsens
projekter, minder i høj grad om hinanden. Det er derfor relevant at se på, hvordan
entreprenørerne har omsat kravene til systemet til praksis på tværs af de fire cases.
49
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
7.1.
Hovedpointer
Analysen af implementeringsvalgene viser, at der er ret stor forskel på, hvordan ID-
kortene er blevet implementeret på de forskellige byggeprojekter. Hovedpointerne i
implementeringsanalysen er, som følger:
1. Ikke fuld efterlevelse af krav til ID-kort-ordningerne. For de fire projekter, er der
ifølge bygherre mellem to og 14 krav i kravspecifikationerne, der ikke er efter-
levet ved afslutningen af dataindsamlingen, og at graden af efterlevelse opgøres
til at være mellem 64 procent. og 84 procent.
2. Der har ikke været direkte adgang til data for bygherre og Arbejdstilsynet på de
tre projekter, Arbejdstilsynet var tilknyttet, mens det sidste projekt gav adgang til
bygherre. På trods af kravet om direkte adgang, er dette kun opfyldt i et enkelt
projekt, og for alle projekter gælder, at de informationer, der stilles krav om, ikke
kan tilgås ét sted. Det betyder i praksis, at oplysninger ud over medarbejder- og
virksomhedsoplysninger samt tidsregistreringer skal findes i andre systemer.
3. Stor forskel på byggepladsernes lukkethed. Selvom det for tre byggepladser har
været et krav at holde byggepladsen lukket, har ingen af stederne opnået at lukke
dem i en grad, så man effektivt har forhindret adgang til byggepladsen for
gående og kørende trafik uden ID-kort.
4. Lav grad af integration i entreprenørens praksis men potentiale for synergi. ID-
kortet anvendes overvejende som et parallelt system, der har til formål at leve op
til kravene for pilotprojektet. I et af projekterne er det dog lykkedes at integrere
ordningen med et nyt digitalt timeregistreringssystem, hvilket viser, at et krav
om ID-kort kan skabe synergieffekter.
Overordnet er det er bemærkelsesværdigt, at selvom der har været en række krav til ID-
kortene, er der ret lav grad af overholdelse af centrale forhold som lukning af bygge-
pladsen, hvor dette har været et krav, samt adgangen til data for bygherre.
7.2.
Byggepladserne har været lukkede i forskellig
grad
I kravspecifikationerne for tre af byggeprojekterne, der indgår i pilotprojektet, står det
angivet, at byggepladsen skal holdes lukket. Det står ikke eksplicit angivet, at pladserne
skal indhegnes eller have portvagt, men det fremgår, at:
”Adgangskontrollen skal omfatte at
byggepladsfolk kan passere en adgangsmølle i forbindelse med tjek-ind-procedure og få adgang til
byggepladsen. Porte til kørende trafik skal holdes lukket, således at passage til fods kun finder sted
gennem rondel.”
På den sidste byggeplads (motorvejsudvidelsen) har der ikke været krav
om at holde byggepladsen lukket. Vi har i sammenligningen af byggepladserne defineret
en lukket byggeplads, som en byggeplads, hvor man sikrede, at adgangen til pladsen
alene skete via en form for adgangskontrol ved en port, men det kunne i princippet også
være i form af GPS- eller kameralokalisering af alle på pladsen. En i nogen grad lukket
byggeplads er en byggeplads, hvor der er en form for adgangskontrol, men hvor det
50
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0051.png
også er muligt at få adgang på andre måder, f.eks. ved at åbne hegnet, og hvor det såle-
des er muligt at omgå systemet uden at det nødvendigvis bliver opdaget. I mindre grad
gælder for byggepladser, hvor man måske har afmærket visse arbejdsområder med
hegn, men hvor adgangskontrollen mangler helt eller ikke fungerer. Åbne byggepladser
har ikke et hegn, der forhindrer adgang til arbejdsområderne.
På to af de tre byggepladser er forventningen om lukket byggeplads blevet oversat til, at
pladserne er hegnede fuldstændig ind, og at der er opstillet slusekarrusel og porte til
henholdsvis fodgængere og kørende trafik. På den tredje byggeplads har man hegnet
pladsen delvist ind, men samtidig undladt at opstille slusekarrusel og porte, således at
det er fysisk muligt at få adgang til byggepladsen uden at skulle igennem en slusekarru-
sel eller en port. Når de to lukkede byggepladser alligevel kun vurderes at være lukkede
’i nogen grad’ skyldes det, at det begge steder har været muligt at komme ind via en
åben port eller via hegnet. Entreprenøren har begrundet de delvise lukkede byggeplad-
ser med, at det er dyrt at lave porte med adgangskontrol, ligesom bygherrerepræsentan-
terne flere steder har været forstående i forhold til byggeledelsens delvist åbne bygge-
plads, hvor man har lagt vægt på at finde en pragmatisk løsning. Pilotprojektets tids-
mæssige afgrænsning og økonomiske begrænsning har været en del af begrundelsen.
Til sammenligning er kontrolcasen i Københavns Kommune i høj grad lukket. Der har
ikke været mulighed for at åbne hegnet eller have kørende transport ind og ud af
pladsen uden adgangskort.
Tabel 3.
Forskelle i bygge- og anlægspladsernes grad af lukkethed.
I høj
grad
Byggepladsens grad af lukkethed.
0
I nogen
grad
2
I
mindre
grad
1
Slet
ikke
1
7.3.
Indretning af tekniske løsninger
I det følgende vil vi beskrive nogle af de valg, som entreprenørerne har truffet i forhold
til de tekniske løsninger bag ID-kort-ordningerne.
7.3.1.
Overholdelse af kravspecifikationer
Vi har foretaget en optælling af krav i kravspecifikationerne for ID-kort-ordningerne på
de fire byggeprojekter. Herefter har vi undersøgt, i hvor høj grad de forskellige krav er
overholdt på de fire byggeprojekter. Opgørelserne over overholdte krav er baseret på
svar fra bygherres projektledere og vores egne observationer, og de skal tages med
forbehold for de enkelte cases. Alligevel er det tydeligt, at der er en række krav, der ikke
efterleves, idet opgørelsen viser, at projekterne ikke efterlever mellem 2 og 14 af de
opstillede krav. Det er desuden interessant, at der ser ud til at være stor variation i
antallet af krav og graden af overholdelse mellem byggeprojekterne.
51
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0052.png
Tabel 4.
Funktioner, krav og overholdelse af krav i de fire ID-kort-ordninger.
Case 1
Antal krav i kravspecifikationen.
Antal efterlevede krav.
Procentvis overholdelse af krav.
Antal funktioner i ID-kort-ordningen.
35
21
80 %
28
Case 2
25
21
84 %
24
Case 3
36
23
64 %
23
Case 4
12
10
83 %
23
Der lader ikke til at være nogen sammenhæng mellem, hvor velfungerende ID-kort-
ordningen er og antallet af krav, overholdelsesgrad eller antallet af funktioner. Derimod
er der visse funktioner og implementeringsvalg, der ser ud til at være vigtigere end
andre, hvilket udfoldes i afsnit 7. Delanalyse 1: Kortlægning af casenes
implementeringer af ID-kort.
7.3.2.
Direkte (onlinebaseret) adgang til informationer
I tre af de fire kravspecifikationer står det angivet, at entreprenøren skal give bygherre
’live’ adgang til ID-kort-systemet, således at det til en hver tid er muligt for bygherren at
logge ind i systemet via en brugeradgang og se, hvem der er på pladsen. I den fjerde
kravspecifikation står det angivet, at entreprenøren skal give bygherren ’læseadgang’ til
systemet, således at der kan føres kontrol med brud på arbejdsklausulen, hvilket vi også
forstår som en onlinebaseret fjernadgang til systemet, f.eks. via et brugerlogin. For alle
projekterne gælder det altså, at bygherre skal have en form for direkte adgang til
oplysningerne i systemet.
I praksis er det dog kun på én af bygge- og anlægspladserne, at bygherre har sådan en
form for adgang; på de resterende tre pladser har entreprenørerne indrettet det således,
at repræsentanter for bygherre er nødt til at besøge pladsen fysisk for at få adgang til
informationerne i systemet gennem byggeledelsens computere.
Tabel 5.
Bygherre og Arbejdstilsynets direkte (online) adgang til informationer i systemerne.
Ja
Bygherre har direkte adgang til informationer.
Arbejdstilsynet har direkte adgang til informationer.
1
0
Nej
3
3
7.3.3.
ID-kort som et fysisk kort
Et andet krav, der går igen i de fleste af kravspecifikationerne, er kravet om ID-kortet
som et fysisk kort. I tre af de fire kravspecifikationer fremgår det således, at ID-kortet
skal være et kort, hvorpå der kan trykkes informationer, og som
”skal placeres synligt på
kroppen”.
I den fjerde kravspecifikation er der åbnet op for, at ID-kortet kan have en
anden form end et fysisk kort:
”Ind-
og udtjekning med ID-kortet kan ske f.eks. via en app-
løsning til mobil eller tablet.”
52
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0053.png
Implementeringerne følger her kravene. På tre af de fire bygge- og anlægspladser har
man således valgt at indføre ID-kortet som et fysisk kort, mens man på den sidste plads
har valgt at indføre det som en app. I app’en er der udviklet en personlig profil, der gør
det muligt for medarbejderne at fremvise den samme slags informationer, som er påtrykt
de fysiske kort, ligesom det er muligt at kæde medarbejderne sammen med deres profil
gennem et individuelt ID-nummer, der også fremgår af deres sikkerhedshjelm.
Tabel 6.
Hvorvidt der anvendes et fysisk ID-kort til ID-kort-ordningen.
Ja
Der anvendes et fysisk ID-kort.
3
Nej
1
7.3.4.
Hardware til adgangskontrol
I tre af kravspecifikationer angives krav til dele af hardwaren bag ID-kort-ordningernes
adgangskontrol såsom indhegning, porte, slusekarrusel, scanner, ID-kort-printer, ID-
kort, osv. I et af projekterne har kravspecifikationen været mere åben, hvad angår den
fysiske udformning af ID-kort-ordningen, og i et andet har man som nævnt valgt at
afvige fra kravspecifikationen omkring kravene til adgangskontrol.
De porte, der er anvendt på de to forholdsvist lukkede byggepladser, er almindelige,
manuelle porte med låse. Det betyder, at de medarbejdere, der har nøgler til portene
(ofte formænd) – eller dem, der låner dem – skal huske at lukke og låse portene hver
gang, de har modtaget leveringer af materialer, hvilket sker regelmæssigt. Ved ikke at
stille krav om porte, der aktiveres af ID-kortet, risikeres således, at medarbejdere og
gæster frit kan gå ind og ud af pladsen – og uden at det registreres i systemet. Det blev
dermed op til den lokale kontrolpraksis at sikre, om folk anvendte systemet.
Til sammenligning valgte man i Københavns Kommune at bruge en elektrisk port, der
på automatisk vis lukkede sig selv. Porten var tilsluttet en scanner, således at visse
medarbejdere kunne kontrollere den med deres ID-kort.
7.3.5.
Specialiseret software til social dumping
Entreprenørerne bag de fire bygge- og anlægsprojekter har valgt at købe deres software
til ID-kort-ordningerne fra forskellige leverandører. Der var forskellige begrundelser for
valg af leverandører. Nogle kendte allerede leverandøren via tidligere/eksisterende
forretningsforbindelser, mens andre blev udvalg ud fra egen research.
De valgte softwareløsninger kan bedst beskrives som software, hvis primære funktion er
adgangskontrol og registrering af informationer/data (herunder tidsregistrering). Der er
således ikke tale om decideret ’CSR-software’, der er designet med henblik på at under-
støtte opfyldelsen af specifikke sociale mål – såsom, for eksempel, at kontrollere mod
social dumping eller arbejdsmiljøforhold. Dog lader det til, at flere af de valgte løsninger
i praksis kan understøtte sådan et formål på lige fod med mere specialiseret software.
53
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0054.png
Tabel 7.
Hvorvidt der anvendes specialiseret software (CSR-software) til ID-kort-ordningen.
Ja
Den anvendte software er særligt udviklet til kontrol
med social dumping og/eller arbejdsmiljø.
0
Nej
4
I modsætning hertil valgte man i udviklingen af ID-kortet i Københavns Kommune at
bruge CSR-software, der er specifikt udviklet til at effektivisere kontrollen med social
dumping, som er beskrevet i kommunens sociale klausuler, nemlig softwaren HMSREG
fra det norske firma HMSREG AS, og som oprindeligt blev udviklet til bygherrer, der
ønsker at anvende det norske ID-kort i sin kontrol med social dumping (se faktaboks,
tabel 1 i afsnittet Baggrund). Dette betyder til gengæld, at arbejdsmiljø ikke er tænkt ind i
denne løsning.
Den manglende specialisering af softwaren betød, at overblikket og adgangen til de
relevante oplysninger om arbejdstider, leverandørhierarkier, arbejdsmiljøfaglige uddan-
nelser, anmeldelser til RUT samt arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse
aldrig var integreret i ét system for de fire projekter i pilotprojektet. ID-kort-softwaren
kunne give brugeren (typisk kun entreprenøren) adgang til oplysninger om folk, der er
logget ind, deres historiske ind- og udtjekningstidspunkter samt de medarbejder- og
virksomhedsoplysninger, man havde valgt at gemme i kortene. Oplysninger om
leverandørhierarkier, arbejdsmiljøcertifikater og RUT-anmeldelser skulle oftest findes
via andre systemer. Dette kan blandt andet skyldes, at man i kravspecifikationen ikke
stiller krav om denne integration af de forskellige krav i ét system. ID-kort-ordningen
kan dermed tolkes som en samlebetegnelse for flere systemer, der indeholder de
forskellige oplysninger.
7.3.6.
Investering i den tekniske løsning
Et interessant forhold angående entreprenørernes valg af tekniske løsninger, handler om
deres villighed til at investere økonomiske midler i løsningen, som de ikke bliver kom-
penseret for via pilotforsøget. Her er det vigtigt at pointere, at en væsentlig del af de
udgifter, der er forbundet med at indføre en ID-kort-ordning, og særligt i implemente-
ringsfasen, formodentlig er administrative og indirekte omkostninger (f.eks. begræns-
ninger på varestrømmen ind og ud af byggepladsen), hvilket er udgifter der kan være
svære at beregne og dermed kompensere for.
Det er imidlertid interessant, at entreprenøren i et enkelt af de fire cases i pilotprojektet,
har været villige til at investere egne økonomiske midler i indkøbet/udviklingen af de
tekniske løsninger. I den konkrete case har der været tale om at betale en leverandør for
at videreudvikle et eksisterende administrativt system til også håndtere ID-kortet, idet
man kunne se potentialer i at erstatte timesedler med ind- og udtjekningstidspunkterne
fra ID-kortet i lønsystemet. I den komparative case har entreprenøren også selv investe-
ret i projektet ved at betale for en elektrisk port, der indgik i den hardware, som blev
brugt til at lukke byggepladsen af med. I begge tilfælde giver entreprenøren også udtryk
for et ønske om at arbejde videre med ID-kort, som de af forskellige årsager ser
potentialer ved.
54
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0055.png
Tabel 8.
Hvorvidt entreprenøren selv har investeret midler i ID-kort-ordningen.
Ja
Entreprenøren har selv foretaget økonomiske
investeringer i ID-kort-løsningen.
1
Nej
3
7.3.7.
Integration i entreprenørens systemer og praksisser
Vi har kortlagt, i hvor høj grad ID-kort-ordningen er blevet integreret i entreprenørens
andre systemer og praksisser. Her har vi vurderet, om der bliver skabt nye forbindelser
mellem eksempelvis egenkontrol med social dumping eller arbejdsmiljø, eller om der
primært/udelukkende er tale om parallelle systemer. Dette er blandt andet relevant set i
lyset af beslutningen om at give entreprenørerne det primære ansvar for ID-kort-
ordningerne med henblik på at give dem ejerskab over ordningerne.
Generelt er der en lav grad af ekstern integration i de fire bygge- og anlægsprojekter. I
tre ud af de fire projekter er der primært, hvis ikke udelukkende, tale om, at ID-kort-
ordningerne fungerer som parallelle systemer, der ikke i nogen væsentlig grad indgår i
entreprenørernes egne systemer og praksisser. Ét projekt adskiller sig imidlertid fra de
andre på dette område. I projektet har entreprenøren valgt at sammentænke ID-kort-
ordningen med et nyt app-baseret timeregistreringssystem, således at de i forbindelse
med implementeringen af ordningen også er overgået fra at registrere medarbejdernes
arbejdstid via timesedler til i stedet at bruge app’en.
Tabel 9.
Forskelle i, hvorvidt ID-kort-ordninger har påvirket entreprenørens egen praksis.
I høj
grad
Integration af ID-kort-ordningen i
entreprenørens egne praksisser.
0
I nogen
grad
1
I
mindre
grad
1
Slet
ikke
2
Det er alene entreprenørens medarbejdere, der bruger app’en til at registrere deres
arbejdstid, men entreprenøren kræver, at samtlige underentreprenører og deres medar-
bejdere registreres i app’en og bruger den til at tjekke ind og ud med. Samtidig sørger en
administrativ medarbejder for, at entreprenørens medarbejdere husker at tjekke ind og
ud med app’en samt registrerer deres tillæg. Sammenkoblingen af app’en, der også
fungerer som et ID-kort, med medarbejdernes timeregistrering og dermed lønudbetaling
bevirker, at der skabes en stærk motivation blandt medarbejderne til en konsistent og
korrekt registreringspraksis.
Spørgsmålet om, hvordan entreprenørerne kan bruge ID-kort-ordningerne til at skabe
synergi med andre dele af deres virksomhed, fremstår som en væsentlig faktor i forhold
til entreprenørens ønske om at integrere løsningen i øvrige systemer. I den forbindelse
udgør overgangen fra et timeseddelsbaseret tidsregistreringssystem til et app-baseret
system et eksempel herpå. I det pågældende projekt genererer app’en imidlertid data om
mere end selve medarbejdernes arbejdstid: Medarbejderne registrerer i forbindelse med
timeregistreringen også, hvilke arbejdsopgaver de udfører, og dermed forbedres
virksomhedens datagrundlag i forhold til, eksempelvis, planlægning og budgettering. Et
55
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
forbedret datagrundlag, som entreprenøren er begyndt at benytte og ønsker at afprøve i
andre projekter.
7.4.
Informering og involvering af
underentreprenører og medarbejdere
Et andet interessant valg, hvad angår implementeringen af ID-kort-ordningerne, handler
om, i hvilken grad entreprenørerne informerer, og muligvis involverer, deres medarbej-
dere samt underentreprenørerne og deres medarbejdere i implementeringen af ID-kort-
ordningen. Indsatsteamet fra Københavns Kommune bemærker i deres evalueringen af
pilotprojektet her:
“Det er indsatsteamets vurdering, at det er afgørende for projektets succes, at
medarbejderne er velvilligt indstillet og føler sig trygge ved ID-kortet.”
(Københavns Kom-
mune, 2020: 5). Lignende overvejelser har arbejdsgruppen gjort sig i forbindelse med
nærværende pilotprojekt.
Brugen af ID-kort som et værktøj til at understøtte kontrolindsatsen mod social dumping
indebærer nødvendigvis et vist niveau af yderlig registrering og overvågning. Lukning
af byggepladsen i forbindelse med adgangskontrol og tidsregistrering udgør et tydeligt
eksempel herpå. Fra medarbejdernes perspektiv kan det være svært at skelne denne
form for overvågning fra arbejdsgiverne om f.eks. overholdelse af arbejdstid. Desuden
kan tiltag som ID-kort og adgangskontrol fremstå som unødvendigt bureaukrati eller
symbolpolitik, der besværliggør medarbejdernes dagligdag - særligt hvis formålet
hermed ikke er klart.
Beslutningen om at informere medarbejderne vedrørende formålet såvel som indholdet
af ID-kort-ordningen - hvilke informationer/data, der registreres; hvem der har adgang
til dem; og hvordan de bruges - er således et væsentligt implementeringsvalg. Også her
er der væsentlige forskelle mellem de fire bygge- og anlægsprojekter i pilotprojektet.
Hvorimod medarbejdere i flere af bygge- og anlægsprojekterne giver udtryk for en
begrænset informering af medarbejderne vedrørende såvel formålet med som indholdet
af ID-kort-ordningen, har man i et af projekterne ikke blot informeret medarbejderne
herom, men også involveret dem i selve udviklingen af ordningen.
I det pågældende projekt har man i første omgang involveret en række af medarbejderne
i udviklingen af ID-kort-ordningen. Dernæst har man i forbindelse med implementerin-
gen af ordningen holdt et fællesmøde med medarbejderne med det specifikke formål at
informere dem omkring ordningen, svare på spørgsmål og berolige dem i forhold til
eventuelle bekymringer. Desuden har man på mødet vist medarbejderne de systemer,
der indgår i ordningen, med henblik på at give dem et indblik i, hvilke informationer der
indsamles og hvordan de bruges. Denne tilgang har tilsyneladende bidraget til at skabe
en høj grad af velvillighed blandt medarbejderne.
56
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
8.
Delanalyse 2: Kortlægning af ID-
kortenes praktiske betydning for drift
og kontrolarbejde
Mens delanalyse 1 fokuserede på casenes forskellige valg i forhold til implementeringen
af ID-kortene, beskrives i denne anden delanalyse, hvordan ID-kort-ordningerne anven-
des i praksis i forhold til drift af ordningerne, kontrolarbejdet i forhold til arbejdsklau-
sulen, Arbejdstilsynets kontrolopgaver samt bygherrernes og entreprenørernes holdnin-
ger til og vurderinger af ordningerne. Formålet er i forlængelse af rapportens første del
at tydeliggøre, hvordan ID-kort anvendes forskelligt i praksis casene imellem og beskri-
ve sammenhænge mellem implementeringsvalg og disse praksisser i forhold til drift og
kontrolarbejde. Man kan sige, at hvor delanalyse 1 således fokuserede på årsager, hand-
ler delanalyse 2 om udfaldene ved ID-kort-ordningerne.
8.1.
Hovedpointer
Kortlægningen af, hvordan ID-kort-ordningerne har betydning for praksis og kontrol-
arbejdet giver anledning til at fremhæve følgende hovedpointer, som uddybes i de
efterfølgende afsnit:
1. Mulige understøttelse af kontrolarbejdet ved ID-kort-ordninger. De implemen-
terede ID-kort-ordninger vurderes kun i moderat til lav grad at understøtte
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers og Arbejdstilsynets kontrol-
arbejde. Fordelingen viser dog også, at nogle af ordningerne vurderes mere
positivt end andre på disse parametre, hvilket indikerer, at den rette ordning
med den rette implementering har positiv betydning.
2. Stor variation i anvendelse af systemet. Den
anslåede andel
af personer, der husker
at bruge ID-kort-ordningen dagligt varierer meget. For to af pladserne vurdere-
des 75-100 procent af medarbejderne at anvende systemet korrekt, for én plads
var det 50-75 procent, og for den sidste var det 25-50 procent. Dermed er det også
stærkt varierende, hvor godt datagrundlaget er for kontrolarbejdet.
3. En åben byggeplads er ikke en forhindring. Det er interessant, at den ene af de to
pladser, der havde en høj grad af anvendelse af systemet, ikke var lukket. Dette
viser, at selvom en lukket byggeplads kan hjælpe med at sikre anvendelse af
systemet, så er det ikke nødvendigt. Men det kræver, at bygherre og/eller entre-
prenør sikrer, at medarbejderne husker at anvende systemet.
4. Relativt lav grad af anvendelse af ID-kort-ordninger til egenkontrol. Bygherres
projektledere og entreprenørernes byggeledere anvender i varierende ID-kort-
ordningerne til egenkontrol af brud på arbejdsklausulerne. Der er en tendens til,
at bygherre i højere grad end entreprenørerne anvender ID-kort-ordningerne,
men der er tale om en generelt lav anvendelse af ordningerne til egenkontrol. En
mulig årsag kan være, at kontrollen med arbejdsklausuler generelt er en opgave,
der er overset, og der er muligvis endnu ikke udviklet arbejdsgange og kompe-
tencer til denne opgave i entreprenørers og bygherrers organisationer.
57
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0058.png
5. Uforløst potentiale i ID-kortordningerne. De valgte ordninger ser ud til at have et
stort potentiale for at have en positiv betydning, hvis de var implementeret fuldt
ud. Mens bygherrernes og entreprenørernes anvendelse af ID-kort-ordningerne
til egenkontrol generelt virker til at være lav, så er der omvendt generelt enighed
blandt både bygherrer og entreprenører om, at ordningerne
forbedrer
muligheden
for at udøve en sådan egenkontrol. Samtidig vurderes det ud fra aktørernes - det
vil sige bygherre, entreprenør, Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
og tilsynsførende fra Arbejdstilsynet - beskrivelser, at to af ID-kort-ordningerne i
høj grad kunne modvirke social dumping (forstået som pres på muligheden for at
sikre ordnede løn og arbejdsvilkår i byggebranchen), hvis de var fuldt implemen-
teret, mens de to øvrige vurderes at kunne gøre det i nogen grad.
8.2.
ID-kort-ordningernes effekter og potentialer
Det centrale formål for ID-kort-ordningerne er at modvirke social dumping. Derfor er
det væsentligt at afdække, hvilken betydning ordningerne har haft for kontrollen med
social dumping, samt hvilke potentialer de rummer. I det følgende beskrives en række af
disse vurderinger fra de forskellige aktører.
De første to aspekter af ID-kort-ordningernes effektivitet i forhold til kontrolindsatsen,
der undersøges er, ordningernes understøttelse kontrolarbejdet og forbedringer af
muligheden for kontrol hos de to væsentligste aktører; henholdsvis Statens Enhed for
Kontrol med Arbejdsklausuler og Arbejdstilsynets. De to spørgsmål minder om hinan-
den i udformning og svarfordeling, og det er værd at fremhæve forskellen: Hvor ’ID-
kortets forbedring af muligheden for kontrol’ (tabel 11) fokuserer på systemets formelle
muligheder, lægges der i ’understøttelse af kontrolarbejdet’ (tabel 10 og tabel 12) der
også vægt på, hvordan ordningen er indrettet og anvendes i praksis; altså om
ordningerne passer ind i den måde, man ellers arbejder på. Tabellerne viser, at ID-kortet
i mindre eller meget lav grad vurderes henholdsvis at understøtte Arbejdstilsynets
arbejde og forbedrer deres muligheder for at føre kontrol. For Statens Enhed for Kontrol
med Arbejdsklausuler er vurderingen lidt mere positiv, især for forbedringen af
muligheden for kontrol (tabel 11).
Tabel 10.
Vurdering af i hvor høj grad den anvendte ID-kort-ordning understøtter kontrol-
arbejdet.
I meget
høj grad
ID-kortet understøtter Statens Enhed for
Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde.
ID-kortet understøtter Arbejdstilsynets
arbejde.
0
0
I nogen
grad
1
0
I mindre
grad
3
2
I meget
lav grad
0
1
58
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0059.png
Tabel 11.
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers og Arbejdstilsynets vurdering af, i
hvor høj grad ID-kortet forbedrer muligheden for at føre kontrol med arbejdsklausuler/arbejds-
miljø.
I meget
høj grad
ID-kortet forbedrer muligheden for at føre
kontrol på byggepladsen for Statens Enhed for
Kontrol med Arbejdsklausuler.
ID-kortet forbedrer muligheden for at føre
kontrol på byggepladsen for Arbejdstilsynet.
0
I nogen
grad
2
I mindre
grad
2
I meget
lav grad
0
0
0
2
1
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt
ID-kortet forbedrer muligheden for at føre kontrol på
bygge-/anlægspladsen,
er der overvejende enighed blandt entreprenørerne og bygherrerne
om, at det forbedrer
muligheden
herfor: Bygherrerne vurderer, at ID-kortet forbedrer
muligheden for at føre kontrol i meget høj grad på ét projekt og i nogen grad på de
resterende projekter. Ifølge entreprenørerne forbedrer det muligheden for at føre kontrol
i meget høj grad på ét projekt, i nogen grad på to projekter, og i mindre grad på ét
projekt. I interviewene beskriver flere hos bygherre og entreprenør, at de oplever at
systemet giver dem et bedre overblik over, hvilke arbejdsgivere og medarbejdere der er
på pladsen. Især bygherre oplever, at man får et bedre overblik på trods af til tider
manglende pålidelighed i data eller nem adgang til systemet, fordi man tidligere har haft
langt dårligere muligheder for at vide, hvem der er på pladsen. Så selvom de i deres
kontrolpraksis anvender systemerne i ret forskellig grad, ser de potentialer for
egenkontrollen i de anvendte systemer. Det betyder altså, at de måske ved længere tids
anvendelse af ID-kortet, kunne opbygge en praksis for egenkontrol. Fordelingen af
vurderingerne viser også, at der er forskellig tro på de fire systemers anvendelighed.
Tabel 12.
Bygherrernes og entreprenørernes vurdering af, i hvor høj grad ID-kortet forbedrer
muligheden for at føre kontrol med arbejdsklausuler.
I meget
høj grad
ID-kort forbedrer muligheden for at føre
egenkontrol på byggepladsen for bygherre.
ID-kort forbedrer muligheden for at føre
egenkontrol på byggepladsen for
entreprenøren.
1
I nogen
grad
3
I mindre
grad
0
I meget
lav grad
0
1
2
1
0
Bygherrernes og entreprenørernes brug af ID-kort-ordningerne til egenkontrol og deres
vurdering af systemets mulighed i forhold til egenkontrol indikerer en afstand mellem
praksis og potentiale, hvad angår brugen af ordningerne til at føre kontrol med social
dumping. Dette giver god mening i lyset af, at der er tale om et pilotprojekt, hvor den
tekniske implementering af systemet måske sker tidligere end implementering af en
praksis omkring høj grad af anvendelse af systemet for medarbejderne og effektiv egen-
kontrol via systemet. Vi har derfor også spurgt samtlige interviewpersoner, hvorvidt de
har en
forventning om, at den valgte løsning, hvis den var fuldt implementeret, modvirker social
dumping.
Her lægges vægt på alle projektaktørernes, hvilket vil sige systemudviklere,
bygherrerepræsentanter,
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
, tilsynsførende fra
Arbejdstilsynet, entreprenør og underentreprenør/bygningsarbejdere, argumenter for og
59
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0060.png
imod systemets potentialer, samt deres vurdering af betydningen af de forskellige
tekniske funktioner og den fysiske indretning, hvis de havde været implementeret som
planlagt. I to af bygge- og anlægsprojekterne har vi vurderet, at løsningen i meget høj
grad ville modvirke social dumping, hvis den havde været fuldt implementeret, mens
der i de to sidste i nogen grad er en sådan forventning. Denne vurdering er et væsentligt
resultat i evalueringen, da aktørerne overordnet giver udtryk for, at de valgte løsninger
har et potentiale for at understøtte bestræbelserne på at undgå social dumping, hvis de
blev implementeret fuldt ud. Det er især på de pladser, hvor man havde til hensigt at
have en helt lukket byggeplads med adgangskontrol for alle, at potentialet har været
størst, idet kravet om, hvilke data, der skulle registreres, og hvem der skulle have
adgang til disse, var mere ensartet på tværs af projekterne.
Tabel 13.
Vurdering af, i hvor høj grad løsningen potentielt kan modvirke social dumping.
I meget
høj grad
Løsning modvirker social dumping,
hvis fuldt implementeret.
2
I nogen
grad
2
I mindre
grad
0
I meget
lav grad
0
Vi har også spurgt ind til, hvorvidt
ID-kort-ordningerne vurderes at være udgifterne værd.
Nedenfor præsenteres bygherrernes vurderinger, eftersom det er bygherrerne, der typisk
finansierer de merudgifter, ID-kort-ordningerne afstedkommer. I tre af projekterne
vurderes det, at ordningen har været udgifterne værd i nogen grad, mens det i et projekt
vurderes, at den kun i mindre grad har været udgifterne værd. Resultatet skal ses i lyset
af, at besvarelserne sandsynligvis afspejler, hvad man rent faktisk oplever at have fået
ud af systemerne og ikke deres potentielle effekter, hvis de havde været fuldt implemen-
teret. Bygherrerne har blandt andet lagt vægt på, at selvom forsøget med ID-kort måske
ikke har betydet så meget for kontrollen med arbejdsklausuler, har det givet værdifuld
læring i forhold til, hvordan og hvornår man i fremtiden kan stille krav om brug af ID-
kort, hvordan man rent teknisk kan indrette det, og hvordan det anvendes praksis i
kontrollen af arbejdsklausuler og arbejdsmiljø.
Tabel 14.
Bygherres vurdering af, i hvor høj grad ID-kort-ordningerne har været udgifterne
værd.
I meget
høj grad
ID-kort-ordning vurderes af
bygherre at være udgifterne værd.
0
I nogen
grad
3
I mindre
grad
1
I meget
lav grad
0
I det følgende viser vi, hvorvidt interviewpersonerne vurderer, at den enkelte ID-kort-
ordning
fungerer godt alt i alt.
Spørgsmålet kan ses som en slags overordnet tilfredshed
blandt aktørerne med systemernes brugervenlighed, praktiske indretning i forhold til
arbejdet og anvendelsesmuligheder i forhold til dets formål. Her er der – ligesom med
vurderingerne af, hvorvidt ordningerne er udgifterne værd – ikke den store variation
mellem projekterne: I tre af projekterne vurderes ordningen, ud fra en overordnet
betragtning, til at fungere godt i nogen grad, mens ordningen i det sidste projekt
vurderes kun at fungere godt i mindre grad.
60
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0061.png
Bag de overordnede tal ser vi en tendens til en lavere vurdering af systemerne blandt
Arbejdstilsynet og Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler. Her lægger de
blandt andet vægt på, at pålideligheden af data er lav, hvis ikke alle anvender systemet,
at de i de fleste systemer ikke har direkte adgang til data, og at de data, der er, ikke er
særligt overskuelige. Blandt de entreprenører, der vurderer systemet som mindre
velfungerende, lægges der især vægt på de mange ressourcer, det kræver for dem at
oprette medarbejdere i systemet og sørge for, at medarbejderne husker at logge sig ind
og ud.
Tabel 15.
Aktørernes overordnede vurdering af, hvor godt ID-kort-ordningen fungerer.
I meget
høj grad
ID-kort-ordningen fungerer godt
alt i alt (på tværs af aktører).
0
I nogen
grad
3
I mindre
grad
1
I meget
lav grad
0
For at få en klar vurdering af systemets anvendelighed for entreprenørerne, har vi
forlængelse af ovenstående også spurgt dem, om de har et
ønske om at fortsætte med ID-
kort
efter pilotprojektet. Her har vi i interviewene lagt vægt på, om der er konkrete
planer om at anvende systemet på andre byggeprojekter. Entreprenørerne virker til at
være overvejende positivt stemte for at fortsætte med ID-kort uanset, om bygherre stiller
krav om det. I ét af projekterne er der således i høj grad et ønske om at fortsætte med ID-
kort, hvor man på eget initiativ har besluttet at afprøve systemet på andre byggepladser.
I to af de andre projekter er der i nogen grad et ønske om at fortsætte, og man overvejer
at videreføre ID-kortet på andre projekter. I det sidste projekt har der ikke været et
udtrykt ønske om at fortsætte med ID-kort.
Tabel 16.
Entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort efter pilotprojektet.
I meget
høj grad
Entreprenørens ønske om at
fortsætte med ID-kort.
1
I nogen
grad
2
I mindre
grad
0
I meget
lav grad
1
8.3.
Entreprenørernes praksis i forhold til drift af ID-
kort-ordningerne
En væsentlig faktor for entreprenørernes praksis i forhold til drift af ID-kort-ordningerne
er
motivation.
Det vil sige: I hvor høj grad entreprenørerne er motiverede til at drive
ordningerne. Begrundelserne for en sådan motivation kan variere og handle om alt fra
bestræbelser på at overholde kravene til systemet og pleje kunde- og samarbejdsrelatio-
ner til et ønske om at profilere virksomheden og bekæmpe social dumping. Vi har i
vores tilgang fokuseret på graden af motivation snarere end begrundelserne herfor og
har blandt andet vurderet dette på baggrund af, hvorvidt entreprenørerne i interview og
observationer gav udtryk for en generel interesse for at anvende systemerne, hvorvidt de
prioriterede opgaven i forhold til andre opgaver og et ønske om at fortsætte med ID-kort
61
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0062.png
efter pilotprojektet. I tre ud af de fire bygge- og anlægsprojekter virkede der således til at
være en lav til moderat grad af motivation til at drive ID-kort-ordningerne, mens der i
det sidste projekt virkede til at være en meget høj grad af motivation.
Tabel 17.
Vurdering af de forskellige entreprenørers motivation for at anvende ID-
kortsystemet.
I meget
høj grad
Entreprenøren er motiveret til at
anvende ID-kortsystemet.
1
I nogen
grad
0
I mindre
grad
2
I meget
lav grad
1
En anden væsentlig faktor i forhold til entreprenørernes praksis er, hvorvidt der har
været en
tydelig forventning
fra entreprenørens side om, at ID-kort-ordningen anvendes
af projektets underentreprenører og deres ansatte. I tolkningen blev der lagt vægt på,
hvor aktive entreprenøren var i forhold til at kontrollere, hvorvidt underentreprenører
og medarbejdere anvendte kortet, om man sikrede at kortet var klar til medarbejderne,
og om man eksempelvis sørgede for at holde byggepladsen lukket. Også her er der en
tydelig variation mellem de fire projekter: Mens der i ét af projekterne var en meget høj
grad af tydelig forventning fra entreprenørens side, var der i et andet projekt i nogen
grad en tydelig forventning, mens der i to af projekterne vurderedes kun at være en
sådan forventning i mindre grad.
Tabel 18.
Vurdering af, om entreprenør har tydelige forventninger om, at systemet anvendes
af næste led i værdikæden.
I meget
høj grad
Tydelige forventninger fra entreprenør om,
at systemet anvendes af næste led i
værdikæden.
1
I nogen
grad
1
I mindre
grad
2
I meget
lav grad
0
Ovenstående forventning fra entreprenøren giver anledning til at spørge, hvor stor en
andel af de ansatte på pladserne, der rent faktisk anvender ID-kort-ordningerne, som de
skal. Hvis man skal understøtte kontrolarbejdet, er det vigtigt med pålidelige data, hvil-
ket kræver, at alle ansatte anvender systemet. Vi har imidlertid ikke et sikkert kvantita-
tivt datagrundlag for at fastlægge disse tal præcist, og der er dermed tale om en
anslået
andel
baseret på vores egne observationer af kontrolbesøgene og vores interviewper-
soners vurderinger, hvilket også betyder, at vi må anslå andelen ud fra kvartiler, selvom
pålidelige data kræver fuldstændig deltagelse. På to af de fire pladser vurderede vi, at
der var en stor andel af de ansatte på pladsen, der brugte ID-kort-ordningen, som de
skulle (75-100 procent), mens det på de andre pladser var en lav andel af de ansatte, der
brugte ordningen, som de skulle (den ene 50-75 procent og den anden 25-50 procent).
Der var forskellige årsager til manglende anvendelse af ID-kortene, og en af dem var, at
byggepladsen kunne være vanskelig at holde lukket. Det var dog interessant, at den
åbne byggeplads havde var blandt de to pladser med en høj andel, der anvendte syste-
met, hvilket viser, at selvom en lukket byggeplads kan hjælpe med at sikre anvendelse af
systemet, er det ikke en forudsætning for at lykkes, medmindre den er helt lukket, hvil-
ket ingen af pladserne var.
62
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0063.png
Tabel 19.
Vurdering af andelen af medarbejdere, der anvender ID-kortordningen efter
forskrifterne.
75 – 100 %
Anslået andel, der husker at
logge sig ind, som de skal.
2
50 – 75 %
1
25 – 50 %
1
0 – 25 %
0
For at medarbejderne kan bruge ID-kort-ordningerne, som de skal – og ordningerne
dermed kan fungere efter hensigten – er det nødvendigt, at medarbejderne kan indgå i
ordningerne så hurtigt som muligt. Vi har derfor også kigget på, hvorvidt
ID-kortet
(inklusiv krævede oplysninger) er klar, inden medarbejderne starter arbejdet.
Her har vi lagt
vægt på interviewet med entreprenøren, underentreprenør og medarbejder samt vores
observationer på pladserne. I et af projekterne virker dette til at ske i meget høj grad,
hvilket betyder, at ID-kortet lod til at være klar, når medarbejderne mødte ind første dag.
I to af projekterne skete det i nogen grad, hvilket betyder at der kunne være forsinkelser,
men at det generelt var klar samme dag. I det sidste projekt vurderede vi, at det kun var
klar i mindre grad, hvilket eksempelvis betød, at underentreprenører, der var der i kort
tid, ikke fik ID-kort.
Tabel 20.
Vurdering af, i hvor høj grad ID-kortet er klar, inden medarbejderne starter på
pladsen.
I meget
høj grad
ID-kort er klar, inden
medarbejderne starter.
1
I nogen
grad
2
I mindre
grad
1
I meget
lav grad
0
For at kunne anvende systemet til at udføre kontrol med ID-kortet, er det vigtigt, at
entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder- og virksomhedsoplysninger er til stede i syste-
met,
da disse er med til at give et overblik over leverandørkæden på pladsen og medar-
bejdernes tilknytning til virksomhederne. Her har vi spurgt bygherrernes projektledere
for de fire bygge- og anlægsprojekter, og nedenstående fordeling er baseret på deres svar
samt vores observationer af systemet i brug. I et af projekterne forekom dette i meget høj
grad, mens det i de resterende projekter kun skete i nogen grad. En udfordring var
blandt andet, at entreprenøren først fik lavet et ID-kort, efter arbejdet var startet, eller at
nogle entrepriser var så kort tid på pladsen, at aldrig fik udleveret personligt ID-kort.
Tabel 21.
Vurdering af, i hvor høj grad entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder- og
virksomhedsoplysninger er til stede i systemet.
I meget
høj grad
Entreprenøren sikrer, at de krævede
medarbejder- og virksomhedsoplysninger er til
stede i systemet.
1
I nogen
grad
3
I mindre
grad
0
I meget
lav grad
0
I forhold til oplysninger om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelser til RUT samt
arbejdsmiljøorganisation- og koordinatoruddannelse for de tre byggeprojekter, som
63
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0064.png
Arbejdstilsynets kontrolindsats var tilknyttet, overholdt entreprenøren ifølge bygherres
projektleders og vores vurdering generelt kravene til oplysninger i systemet i nogen
grad. I et enkelt projekt var der i meget høj grad de oplysninger, der var relevante for
Arbejdstilsynet. Vi observerede i flere projekter, at entreprenøren ikke havde modtaget
de nødvendige oplysninger på underentreprenørens medarbejdere, men at de alligevel
tillod dem at starte arbejdet. Det er dog vigtigt at påpege, at selvom entreprenørerne
generelt sørgede for, at oplysningerne var til stede i systemet, om end somme tider noget
forsinket, var der i kravspecifikationerne ikke specificeret, at disse oplysninger skulle
placeres i det samme IT-system. For de tre projekter, hvor Arbejdstilsynet var tilknyttet,
betød det, at oplysningerne om ind- og udtjekningstidspunkter samt medarbejderoplys-
ninger blev gemt i et andet system end de øvrige oplysninger, ligesom ingen af syste-
merne havde en måde at give et overblik over leverandørkæden, som man eksempelvis
har i Københavns Kommunes system. Endelig gav ingen af systemerne på de tre pladser,
Arbejdstilsynet var tilknyttet, mulighed for, at de tilsynsførende selv kunne tilgå oplys-
ningerne, hvilket betød, at man skulle gennem byggeledelsen for at få fat i de oplys-
ninger, der ikke stod på selve medarbejderens ID-kort eller app.
8.4.
Bygherrernes og entreprenørernes
kontrolpraksis
Vi har desuden undersøgt, hvordan ID-kort-ordningerne har indgået i og påvirket byg-
herres og entreprenørernes kontrolpraksis. Generelt kan man sige, at entreprenørerne
virker til at have en begrænset egenkontrol i forhold til brud på arbejdsklausulen, og
implementeringen af ID-kort-ordningerne ser ikke ud til at ændre denne praksis. Det
virker derimod sandsynligt, at bygherrernes forventninger til entreprenørernes kontrol-
praksis kan have ændret sig i forbindelse med implementeringen af ordningerne. Vi har
blandt andet vurderet, om der har været en
tydelig forventning
fra bygherres side om, at
entreprenøren anvender ID-kort-ordningen, og som vi viser i delanalyse 3, lader denne
forventning til at være vigtig for systemets anvendelighed. Vi har ud fra observationer
og interview med de forskellige aktører vurderet, at der kun i ét af projekterne har været
en sådan forventning i meget høj grad, mens den i to af projekterne har været der i
nogen grad. I det sidste projekt vurderer vi, at der kun har været en tydelig forventning i
mindre grad. Her har vi lagt vægt på, hvorvidt bygherres projektleder har været lempe-
lig i forhold til at holde byggepladsen lukket, og om entreprenøren har givet udtryk for,
at bygherre har givet udtryk for, at ID-kortet skulle prioriteres.
Tabel 22.
Vurdering af, i hvor høj grad bygherre har givet udtryk for, at entreprenøren
anvender ID-kortsystemet.
I meget
høj grad
Tydelige forventninger fra bygherre om, at
systemet anvendes af entreprenøren.
1
I nogen
grad
2
I mindre
grad
1
I meget
lav grad
0
Vi har også vurderet, hvorvidt henholdsvis bygherrerne og entreprenørerne anvender
ID-kort-ordningerne til egenkontrol med brud på arbejdsklausulen. Det er vigtigt at
understrege, at vi her har kigget på bygherres projektleder for ID-kortet og ikke på
64
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0065.png
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers kontrolarbejde. Vi registrerede en lille
forskel mellem bygherrerne og entreprenørerne. Vurderingerne er behæftet med en vis
usikkerhed, blandt andet fordi flere af interviewene blev interviewet relativt tidligt i
forløbet med drift af ID-kort-ordningerne, hvorfor de muligvis efterfølgende har
integreret ordningerne i deres kontrolpraksis.
For bygherrernes vedkommende var der ét bygge-/anlægsprojekt, hvor ID-kort-ordnin-
gen blev anvendt til egenkontrol i meget høj grad, et hvor den blev anvendt i nogen
grad, et hvor den blev anvendt i mindre grad, og et hvor den blev anvendt i meget lav
grad. En væsentlig forskel i denne fordeling ser ud til at være, hvorvidt bygherre har
kontrolopgaver ud over det byggetekniske samt projektlederens faglighed, hvor især
arbejdsmiljøfagligheden ser ud til at have betydning for, hvorvidt bygherre anvender
systemet til kontrol med arbejdsklausuler.
For entreprenørernes vedkommende var der ét projekt, hvor ID-kort-ordningen blev
anvendt til egenkontrol i nogen grad, to projekter hvor den blev anvendt til egenkontrol
i mindre grad, og et projekt hvor den kun blev anvendt til dette i meget lav grad.
Tabel 23.
Bygherrernes og entreprenørernes anvendelse af ID-kortsystemerne til egenkontrol
med social dumping.
I meget
høj grad
Bygherre anvender ordning til egenkontrol.
Entreprenøren anvender ordning til
egenkontrol.
1
0
I nogen
grad
1
1
I mindre
grad
1
2
I meget
lav grad
1
1
Der kan være flere årsager til den relativt lave grad af anvendelse af systemet til egen-
kontrol med arbejdsklausuler. Dels kan kontrollen med arbejdsklausuler generelt siges at
være en opgave, der har været overset, og som der ikke er udviklet arbejdsgange og
kompetencer til i entreprenørers og bygherres organisationer. Dels kan det være ID-
kortsystemets indretning, der kan gøre det vanskeligt at anvende i sin egen praksis.
Erfaringerne fra evalueringen giver en formodning om, at anvendelsen af systemet til
egenkontrol både kræver prioritering af opgaven, kompetencer og et anvendeligt system
med pålidelige data, og disse forhold synes i nogen grad at være til stede i case 3 og 4,
mens de i meget lav grad er til stede i case 1.
65
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0066.png
9.
Delanalyse 3: Komparativ analyse af
implementeringsvalg og
kontrolarbejdet
For at vurdere, hvilke betingelser i implementeringen og kontrolpraksis, der har størst
betydning for, om ID-kortet fungerer hensigtsmæssigt, har vi gennemført kvalitative
komparative analyser for fire udfald og to deludfald, som er opstillet i
Tabel 24
nedenfor.
Tabel 24.
Oversigt over de undersøgte udfald i den komparative analyse.
Udfald
ID-kort-løsningen fungerer godt alt i alt
ID-kort-løsningen vurderes at være udgifterne værd ifølge bygherre
Ønske om at fortsætte med ID-kort for entreprenøren
ID-kort understøtter Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde
Systemet er designet, så det modvirker snyd
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af
entreprenøren
Forkortelse
GOD
UDG
FORT
UND
SNY
FORB
I dette afsnit præsenterer vi alene resultaterne af analyserne. I rapportens bilag 1 kan
man læse mere om den anvendte metode (kvalitativ komparativ analyse), og hvordan
analysen er gennemført. Her gennemgås også resultaterne fra beregningerne, og
tolkningen af disse.
9.1.
Hovedpointer
Analysen af de fire udfald og to deludfald viser, at der er mange måder at opnå et
system, der opleves som velfungerende, som er omkostningseffektivt, som
entreprenøren ønsker at fortsætte med, og som understøtter kontrollen med social
dumping. Selvom, der er flere måder at opnå de forskellige udfald, indikerer analysen, at
der er fem faktorer, der ser ud til at have særlig stor betydning på tværs af analyserne:
1.
Systemet er indrettet, så det modvirker snyd.
Denne faktor ser ud til at være helt
central. Den er både vigtig for bygherres oplevelse af, at systemet er udgifterne
værd, ligesom den er vigtig for at understøtte Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausulers arbejde.
2.
Bygherre eller entreprenørens forventninger til at systemet bliver brugt.
Både
bygherres forventninger til entreprenørens anvendelse af systemet og
entreprenørens forventninger til medarbejdernes anvendelse af systemet ser ud
til at være centrale faktorer for at opnå en ID-kort-ordning, der fungerer, og som
understøtter Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde.
3.
Entreprenøren synes, det er vigtigt at gøre en indsats mod social dumping.
Faktoren ser ud til at være vigtig for bygherres oplevelse af, at systemet er
66
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0067.png
udgifterne værd, hvilket kan forklares med, at en motiveret entreprenør
sandsynligvis også vil levere et bedre system. Faktoren lader, ikke overraskende,
også til at være afgørende for entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort.
4.
Lukket byggeplads.
Det ser ud til, at en lukket byggeplads er den mest oplagte
måde at sikre et system, der modvirker snyd, ligesom en åben byggeplads ser ud
til at gøre det vanskelligere at opnå flere af de øvrige udfald.
9.2.
De undersøgte faktorer
Nedenstående tabel viser, hvilke betingelser der er analyseret for hvert udfald (se de
fulde navne i tabel 24), ligesom betingelserne er beskrevet. Typen af betingelse angiver,
om der er tale om et karakteristikum ved byggepladsen (K), implementeringsvalg (I),
praksis for aktørerne (P) eller vurderinger/holdninger (V). Som det ses, indgår under-
støttelsen af Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde (UND) både som
betingelse og udfald.
Tabel 25.
Oversigt over hypoteser for hvilke betingelser, der har betydning for udfaldene. Typer
af betingelser: K = karakteristika, I = implementering, P = praksis, V = vurderinger/holdninger.
Betingelser
Type Beskrivelse
K
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
P
P
P
P
P
P
P
P
V
V
Åben byggeplads
Funktioner i praksis
ID-kortløsningens fysiske indretning er hensigtsmæssig for arbejdet for
entreprenør og håndværkere
ID-kortløsningens teknologiske løsning er hensigtsmæssig for arbejdet for
entreprenør og håndværkere
Entreprenøren har organisatorisk infrastruktur til at implementere et nyt IT-
system
ID-kortet er integreret i bygherres/Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausulers øvrige teknologiske systemer
ID-kortet er integreret i entreprenørens øvrige teknologiske systemer
Bygherres kontrolkompetence
Entreprenørs kontrolkompetence
Det vurderes, at der er afsat tilstrækkelige økonomiske ressourcer til
pilotprojektet
De relevante oplysninger kan let findes af de Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausuler og Arbejdstilsynet
Der har været et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenør i
implementeringen
Systemet er designet, så det modvirker snyd
Bygherre har gennem forløbet muliggjort, at entreprenørens behov bliver
tilgodeset i valg af teknisk/fysisk løsning
Aktørerne er motiveret til at anvende ID-kortsystemet
ID-kort understøtter arbejdet for Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausuler
Anslået andel der bruger systemet, som de skal (kvartiler)
Compliance – overholdelsesgrad i henhold til kravspecifikation
Entreprenøren anvender systemet til egenkontrol
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af
entreprenøren
Tydelige forventninger fra entreprenør om, at systemet anvendes (af næste
led i værdikæden)
Entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder- og
virksomhedsoplysninger er til stede i systemet
Bygherre mener, at det er en god idé at have kontrol med social dumping
Entreprenøren mener, at det er en god idé at have kontrol med social
dumping
Antal betingelser undersøgt for udfaldet
13
X
X
X
X
X
13
8
X
16
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
12
8
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Udfald
GOD UDG FORT UND SNY FORB
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
67
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
I analyserne indgår kun de betingelser, som, vi havde en forventning om, kunne have
betydning for hvert af de seks undersøgte udfald, ligesom vi kun har kunnet undersøge
betingelser, som vi havde data om i alle cases. En oversigt over alle de betingelser og
udfald, vi har kigget efter i casene, kan ses i bilag 2.
I de følgende afsnit gennemgås, hvilke betingelser, der ser ud til at have særlig betyd-
ning for at opnå hvert af de fem udfald. Her fremhæves de betingelser, der sandsynligvis
er henholdsvis nødvendige og tilstrækkelige for at opnå hvert udfald. Nødvendighed
skal forstås som at det er faktorer, der skal være til stede for at opnå et udfald. Der kan
godt være faktorer, som er nødvendige, men som ifølge beregningerne vurderes at være
trivielle. I så fald lægger vi ikke vægt på dem. Det kan eksempelvis være nødvendigt for
entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort-ordningen, at samme entreprenør
synes, at det er en god idé at gøre en indsats mod social dumping. Men det er ifølge
beregningerne også en triviel faktor, hvilket giver logisk mening. Tilstrækkelighed
betyder omvendt, at en faktor alene (eller sammen med andre) alene ser ud til at kunne
sikre et udfald eller et manglende udfald.
Når flere betingelser skal være til stede samtidigt for at være nødvendige eller tilstræk-
kelige, kalder vi dem i rapporten for
kombinationer.
Der kan godt være forskellige enkelt-
vise betingelser eller kombinationer af betingelser, der kan være nødvendige/tilstrække-
lige for et udfald, uden at de nødvendigvis optræder samtidig. Det vil altså sige, at man
ved at have enten den ene eller den anden kombination kan opnå et udfald.
9.3.
Udfald 1: ID-kort-ordningen fungerer godt alt i
alt
For udfaldet
ID-kort-ordningen fungerer godt alt i alt
er der tale om en overordnet vurde-
ring af systemets indretning, implementering og praktiske anvendelse. I vurderingen af,
i hvilken grad udfaldet har været til stede, har vi kigget på, hvordan alle aktører (byg-
herre, kontrolenhed, Arbejdstilsynet, entreprenør, medarbejdere/underentreprenører
samt udviklere) overordnet har vurderet, hvor godt ID-kortet fungerer set fra deres
position. Vi har desuden inddraget vores egne observationer af, hvordan systemet har
fungeret ud fra en helhedsvurdering. Det vil sige pålideligheden af data, aktørernes
anvendelse af systemet, brugervenlighed, adgang til data med videre.
En enkelt case har fået scoren ’i høj grad’, tre har fået vurderingen ’i nogen grad’, mens
en enkelt har fået vurderingen ’i mindre grad’. Der er altså tale om, at fire ud af fem
systemer kan siges at fungere tilfredsstillende i praksis.
Hvis man ønsker at sikre aktørernes oplevelse af et velfungerende system, tyder analy-
sen på, at det især er vigtigt, at bygherre eller entreprenøren har stor forventning til at
systemet bliver brugt. Fraværet af disse to betingelser ser også ud til at være væsentlige
for en lav vurdering af samme udfald, hvilket underbygger væsentligheden af disse to
betingelser. Hvis man som bygherre ønsker at sikre netop dette udfald, ser det ud til, at
man har stor indflydelse på det. Men det kræver, at de nøglepersoner, man udpeger til at
implementere og drive systemerne, formår at tydeliggøre denne forventning.
68
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Der er også andre veje til at opnå udfaldet, men selvom disse er fordrende for udfaldet,
vurderes de samtidig at være afhængige af flere faktorer og vanskeligere at sikre.
Samarbejdet, relevante oplysninger i systemet samt den fysiske og tekniske indretning af
systemet kan være vanskelige for bygherre at sikre sig, medmindre man er meget præcis
i sin kravspecifikation eller selv stiller ID-kortsystemet til rådighed for entreprenøren.
9.4.
Udfald 2: ID-kort-løsningen vurderes at være
udgifterne værd for bygherre
Det næste udfald, vi har undersøgt, handler om bygherres vurdering af, om
ID-
kortløsningen er udgifterne værd i forhold til udbyttet.
Dette udfald vurderes at være vigtigt i
forhold til beslutninger om indførelsen af ID-kort for bygherrer. Vi har i dette udfald
fokuseret på bygherrens lokale projektledelses vurderinger og ikke kontrolenhedernes.
Fordelingen er ligesom i foregående udfald følgende, om end det er en anden case, der
har vurderet udfaldet lavest denne gang: En case har fået scoren ’i høj grad’, tre har fået
vurderingen ’i nogen grad’, mens en enkelt har fået vurderingen ’i mindre grad’. Der er
altså tale om, at fire ud af fem systemer overvejende vurderes som at være udgiften
værd af bygherre. Udfaldet er blevet afdækket via et spørgeskema efter den kvalitative
dataindsamling.
Bygherres vurdering af, om systemet er udgifterne værd kan ifølge den komparative
analyse sikres ved at
systemet er indrettet, så det modvirker snyd
eller ved at
entreprenøren
har en positiv holdning til at bekæmpe social dumping.
Analysen peger på, at der også er
andre måder at sikre udfaldet på. Her handler det om at sikre en høj
andel af medarbejdere,
der anvender systemet
i kombination med enten
hensigtsmæssig indretning af den tekniske
løsning i forhold til bygningsarbejdet, entreprenørens evne til at implementere IT-løsninger
eller
bygherres positive holdning til indsatser mod social dumping.
Det er værd at bemærke, at
sidstnævnte betingelse er en nødvendig men triviel betingelse for at opnå udfaldet.
Mens der ikke er enkelte betingelser, der alene kan føre til et negativt udfald, er der en
række kombinationer af få betingelser, der ser ud til at være både nødvendige og til-
strækkelige. De betingelser, som går igen i de forskellige kombinationer, er
entreprenørens
manglende anvendelse af systemet til egenkontrol,
en
åben byggeplads,
et
system der ikke er
indrettet så det modvirker snyd
samt
manglende integration af systemet i entreprenørens øvrige
IT-systemer.
Der synes altså at være grund til at fokusere på disse forhold for at bygherre
skal vurdere, at systemet er udgifterne værd.
9.5.
Udfald 3: Ønske om at fortsætte med ID-kort for
entreprenøren
Det næste udfald, vi har undersøgt, er
entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort.
Dette udfald vurderes at være det bedste til at vurdere entreprenørens overordnede
tilfredshed med ID-kort. Der har i flere cases både været interview med en central
69
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
person hos entreprenøren og en lokal projektleder. Vi har i vurderingen lagt vægt på
interviewpersonen med størst indflydelse på beslutninger om at arbejde med ID-kort.
Entreprenøren i de fem cases er scoret som følger: To ønsker ’i høj grad’ at fortsætte med
ID-kort, to ønsker det ’i nogen grad’, men en enkelt ’slet ikke’ ønsker at fortsætte med
ID-kort.
Det var overordnet svært at finde betingelser, der så ud til at have afgørende betydning
for entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort. Den første kørsel indeholdt kun
otte betingelser, men gav ingen resultater i beregningerne. Det var først, da vi tilføjede
entreprenøren synes, det er en god idé at have kontrol med social dumping, entreprenøren er
motiveret til at anvende ID-kortsystemet
og
bygherre synes, det er en god idé at have kontrol med
social dumping,
at vi så resultater i beregningerne. Disse tre betingelser var ikke med til at
starte med, da det er svært at fastslå hvilken vej kausaliteten går: Det vil sige, at vi
forventer, at de tre betingelser hænger tæt sammen med udfaldet, og resultaterne skal
dermed også ses i dette lys.
Analysen viser, at det er rimeligt at antage, at
entreprenørens holdning til, at det er vigtigt at
gøre en indsats mod social dumping
er nødvendig for, at
entreprenøren ønsker at fortsætte med
ID-kort.
Analysen viser dog også, at det er vanskeligt at pege på andre betingelser, som
er særligt vigtige for entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kortløsningen. Deres
ønske om at fortsætte med ID-kortet lader således til at være styret enten af deres moral
eller af faktorer, som ligger uden for dem, der er undersøgt i analysen.
9.6.
Udfald 4: ID-kort understøtter arbejdet for
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
Det væsentligste udfald for evalueringen er at undersøge, om ID-kortet understøtter
kontrollen med social dumping. I vurderingen af dette udfald har vi fokuseret både på
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers beskrivelser af de forskellige systemer
i interview, ligesom vi har vurderet systemets anvendelsesmuligheder for Statens Enhed
for Kontrol med Arbejdsklausuler gennem vores besøg på pladserne og samtaler med
øvrige aktører.
I én case vurderer vi, at ID-kortet ’i høj grad’ understøtter Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausulers arbejde. I en anden case vurderes det ’i nogen grad’ at være tilfældet,
mens vi i de sidste tre cases vurderer, at ID-kortet kun ’i mindre grad’ understøtter
arbejdet med at lave kontrol med social dumping.
I det følgende undersøger vi, hvilke betingelser der skal være til stede for, at ID-kortet
understøtter deres arbejde eller ej.
Hvis man ønsker at understøtte Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers
arbejde med et ID-kort-system, peger analysen på, at der er en række veje til at sikre
dette, men der er en nogle betingelser, der lader til at være mere væsentlige end andre.
70
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Ifølge beregningerne, er det nødvendigt, at
systemet er designet, så det modvirker snyd.
Fraværet af denne betingelse kan ifølge analysen i sig selv føre til, at systemet
ikke
understøtter kontrolindsatsen. Det betyder altså, at for at kunne understøtte kontrollen
med social dumping, er det vigtigt, at systemet fysisk, teknisk og praktisk er indrettet, så
det indsamler relevante og pålidelige data på alle på pladsen. Det er dog ikke nok alene
at designe systemet mod snyd for at opnå udfaldet, og der er som vist neden for en
række muligheder for at sikre udfaldet.
Betingelsen (systemet
er designet, så det modvirker snyd)
indgår i de to tilstrækkelige kon-
junktioner med højest score. Den mest oplagte vej til at sikre udfaldet, er ifølge analysen,
at
systemet skal være indrettet så det modvirker snyd
samtidig med, at enten
bygherre har
tydelige forventninger om, at systemet anvendes af entreprenøren
eller at
entreprenøren har
tydelige forventninger om, at systemet anvendes (af næste led i værdikæden).
Entreprenørens kontrolkompetence
lader til at være en anden vigtig betingelse: Den er den
eneste enkeltstående betingelse, der er tilstrækkelig for udfaldet, og samtidig er fraværet
af samme betingelse er den eneste nødvendige betingelse for ikke at opnå udfaldet. Des-
uden indgår fraværet af denne betingelse i to tilstrækkelige konjunktioner for ikke at
opnå udfaldet: Det synes altså vigtigt, at entreprenøren har høj grad af kontrolkompe-
tence.
9.7.
Deludfald 1: Tydelige forventninger fra bygherre
om, at systemet anvendes af entreprenøren
Vi undersøgte desuden, hvad der førte til to centrale deludfald. Det først var bygherres
forventninger om, at systemet anvendes af entreprenøren. Dette skyldes, at vi kunne se,
at dette udfald syntes at være en vigtig betingelse for flere andre forhold, og vi ønskede
derfor at se, om der var nogen forhold, der kunne være væsentlige for at sikre disse
forventninger. I opstillingen af hypotesen (se tabel 25) viste det sig, at der ikke var
mange sandsynlige betingelser at undersøge for udfaldet, da betingelserne både skulle
gå forud for udfaldet og have en forventet indflydelse.
Analysen peger på tre oplagte veje til at sikre, at
bygherre har forventninger til entreprenø-
rens brug af systemet:
Den ene er, at sikre et
godt samarbejde mellem entreprenøren og bygherre
i implementeringen af ID-kortet,
den anden er at
sikre at entreprenøren har tilstrækkelige res-
sourcer til implementeringen og driften af systemet,
mens den tredje er, at
entreprenøren har
den rette kapacitet til at implementere et nyt IT-system
samtidig med, at
bygherre synes, at det
er vigtigt at have en indsats mod social dumping.
Der er altså noget der tyder på, at bygherre
primært har positive forventninger til entreprenørens anvendelse af systemet, når enten
samarbejdet, økonomien eller infrastrukturen er på plads. Selvom bygherres holdning til
social dumping også er nødvendig for at have disse forventninger, er dette en udbredt
holdning blandt de undersøgte cases, som det tyder på kun bliver omsat til tydelige
forventninger, hvis der er grund til at tro på, at entreprenøren kan leve op til forvent-
ningen.
71
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Beregningerne viser desuden, at den vigtigste barriere for
bygherres forventninger om, at
systemet anvendes af entreprenøren
er konjunktionen af de tre betingelser
lav
kontrolkompetence hos entreprenøren, vurdering hos entreprenøren af, at der er afsat for få
ressourcer til ID-kort systemet er indrettet, så det modvirker snyd.
Det giver mening, at det
kan være en forudsætning for bygherres lave forventninger til entreprenørens
anvendelse af systemet, hvis vedkommende mangler kompetencer til at udføre
kontrollen og i øvrigt mangler ressourcer (denne konkjunktion er i sig selv vigtig ifølge
beregningerne). Til gengæld kan man overveje, hvordan tilstedeværelsen af et
system, der
modvirker snyd
skulle være medvirkende til et manglende udfald. Det kan dog skyldes, at
et system, der modvirker snyd, f.eks. ved at have tvungen indtjekning ved adgang,
mindsker bygherres behov for at tydeliggøre forventninger om at systemet anvendes.
9.8.
Deludfald 2: Systemet er designet, så det
modvirker snyd
Det anden deludfald, vi undersøgte, fordi det så ud til at være en vigtig betingelse for de
øvrige udfald, var, om
systemet er designet, så det modvirker snyd.
Ligesom bygherres
forventninger til entreprenørens anvendelse af systemet, virker det logisk rigtigt, at et
system skal designes og anvendes, så data er pålidelige, hvis man skal kunne gennem-
føre kontrol med social dumping.
For en enkelt case gælder det, at systemet i høj grad er designet, så det modvirker snyd.
Her er der tale om en lukket byggeplads med ID-scanner for både gående og køretøjer
samt høj grad af kontrol med anvendelsen af systemet. For to cases er der tale om nogen
grad af tilstedeværelse af deludfaldet. Her er der tale om byggepladser, der er lukkede,
men hvor gående kunne passere byggepladshegnet, og hvor sikringen af at få alle til at
anvende systemet kunne være bedre. Den sidste løsning blev vurderet til kun i mindre
grad at være indrettet, så det modvirkede snyd. Her var der stort set ingen kontrol med
adgangen til pladsen, og lav andel, der anvendte systemet.
Derfor har vi i det følgende undersøgt, om der ser ud til at være betingelser, der hen-
holdsvis skal være til stede eller som kan sikre, at systemet indrettes hensigtsmæssigt i
forhold til snyd.
Der peges i analysen på to centrale betingelser for at sikre, at
ID-kort-systemet er designet,
så det modvirker snyd.
Den første indikerer, at
entreprenøren skal synes, at det er vigtigt at
gøre en indsats mod social dumping
for at man kan opnå udfaldet. Dette kan især forklares
med, at det i de fire pilotcases netop er entreprenøren, der skal implementere og drive
systemet, hvorfor deres motivation for indsatsen mod social dumping er afgørende for
deres valg af system og kontrol med det.
Den anden betingelse er graden af
byggepladsens åbenhed.
Analyserne peger på, at en
lukket byggeplads er tilstrækkelig for opnå udfaldet for de anvendte ID-kortløsninger,
mens en relativt åben byggeplads er nødvendig for ikke at opnå udfaldet. Selvom
byggepladsens åbenhed ser ud til at være væsentlig for at sikre systemet mod snyd, viser
analysen også, at en åben byggeplads ikke er tilstrækkelig for at opnå det negative
72
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
udfald, eller at en lukket byggeplads er nødvendig for at opnå udfaldet. Konklusionen er
derimod, at en åben byggeplads øger risikoen for, at systemet kan omgås, og at det
derfor kræver særlige tiltag for at sikre pålideligheden af de indsamlede data.
73
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
10. Delanalyse 4: Tematisk analyse af
fund
I den sidste analysedel af rapporten redegøres for de centrale temaer i forhold til ID-kort,
som er identificeret i forbindelse med en tematisk analyse af evalueringens empiriske
materiale. Temaerne vedrører forhold, der fremgår af det empiriske materiale, primært
interviews, og som virker til at have en central relevans for effektiviteten af ID-kort som
et værktøj til at understøtte kontrolindsatsen mod social dumping. Temaerne trækker
dog samtidigt på indsigter fra litteraturen om ID-kort, rapportens andre delanalyser
m.m.
10.1.
Hovedpointer
Den tematiske analyse identificerer, med udgangspunkt i evalueringen af pilotprojektet,
en række temaer, der virker til at være af central relevans for effektiviteten af ID-kort
som et værktøj til at understøtte kontrolindsatsen mod social dumping. Hovedpointerne
i den tematiske analyse er som følger:
1.
Økonomiske og politisk-juridiske incitamenter ser ud til at have central
betydning for ID-kort-ordningernes grad af effektivitet.
Der er både økonomi-
ske incitamenter, der øger og mindsker entreprenørernes tilbøjelighed til at
kontrollere for brud på arbejdsklausulen. Det er derfor vigtigt at være opmærk-
som på visse modsatrettede behov, særligt i forbindelse med en frivillig ordning,
og det kan være relevant at overveje, hvordan økonomiske sanktionsmuligheder
kan tænkes at spille ind i forhold til disse incitamenter i både en frivillig og
obligatorisk model for ID-kort.
2.
Kontrolfaglighed er vigtig.
Motivation til at bekæmpe social dumping er ikke
nødvendigvis tilstrækkeligt til at sikre en effektiv kontrol af brud på arbejds-
klausulen. Det kræver også en særlig faglighed med viden og færdigheder, der
løbende tilegnes og udvikles, i takt med at feltet og praksisser udvikler sig. Dette
kan tale for en grad af specialisering blandt de personer, der får ansvaret for at
drive/anvende ID-kort til at understøtte kontrollen med social dumping.
3.
Tænk interesser ind i organiseringen af en ID-kort-ordning.
Som litteraturgen-
nemgangen og Københavns Kommunes ID-kort viser, er der flere forskellige
måder at organisere ansvarsfordelingen i forhold til en ID-kort-ordning. Den
tematiske analyse viser, at der kan være modstridende interesser blandt aktø-
rerne, og at det derfor er vigtigt at fordele ansvaret i en given ID-kort-ordning, så
den bedst muligt understøtter effektiviteten af kontrollen frem for at særinteres-
ser kommer i vejen. Planlægningen af en ID-kort-ordning bør baseres på en
nøgtern analyse af disse eventuelle modsætningsforhold mellem aktørerne.
4.
Kommunikation og samarbejde mellem kontrolaktører er vigtigt.
Det er vigtigt
at være opmærksom på at indrette en given ID-kort-ordning, så den tager højde
for ansvarsfordelingen, kommunikationsveje og samarbejdsformer mellem de
74
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
kontrolaktører, der er involverede i kontrolindsatsen. Særligt med henblik på at
undgå at forhold, der er relevante i forhold til kontrolindsatsen, falder mellem to
stole eller forbliver ubemærkede på grund af mangelfuld koordinering eller
miskommunikation.
5.
Fokus på kontrolarbejdets behov.
Pilotprojektet viser, at ID-kort-ordninger kan
involvere flere forskellige kontrolaktører, der har forskellige behov i forhold til
typer af informationer/data og tilgængeligheden af disse. Ofte vil disse behov
være knyttet til de forskellige aktørers grundlæggende formål og måder at arbej-
de på. Evalueringen viser, at det er vigtigt at inddrage disse behov i udformnin-
gen af en ID-kort-ordning, så det understøtter entreprenørens, bygherrens,
Arbejdstilsynets, Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers og andre
eventuelle aktørers kontrolarbejde bedst muligt, og at man gør sig klart, hvilke
kontrolpraksisser, der er vigtigst at tilgodese.
De ovenstående forhold eller temaer vil ofte have betydning for hinanden, men de skal
ses som bidrag til en helhedsorienteret vurdering af, hvordan en række forhold samlet
set kan bidrage til at øge effektiviteten af ID-kort-ordninger.
10.2.
Incitamenter
Et tema, der har været fremtrædende, er, hvordan forskellige former for incitamenter
kan have betydning for entreprenørernes motivation og valg i forhold til at
udvikle/indkøbe, implementere og drive ID-kort-ordninger. Vi har fokuseret på to
kategorier: økonomiske incitamenter og politisk-juridiske incitamenter. I det følgende
gennemgås hver af disse kategorier, og der redegøres for, hvordan de ser til at kunne
påvirke entreprenørernes motivation.
10.2.1.
Økonomiske incitamenter
Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved, at der er et stærkt fokus på, hvad diverse
handlinger – såsom introduktionen af ID-kort – medfører af udgifter og besparelser. Der
er en meget høj grad af udgiftsstyring på et ofte detaljeret niveau. Dette kom blandt
andet til udtryk i et interview med én af bygherrernes projektledere, som bemærkede, at
drøftelserne med entreprenøren havde været præget af, at entreprenøren havde et meget
stærkt fokus på økonomien, og at de ville have betaling for
’alt’:
I: Nej. Og det er ikke en drøftelse, I har haft, sådan, på partsniveau?
R: Nej, der går drøftelsen mere på: Entreprenøren tænker meget i kroner og ører og
penge. Så det vil sige: Når vi sidder og laver sådan nogle budgetter her – og det
ved jeg også fra mine tidligere sager – altså, så vil de have betaling for den tid,
det tager at tjekke ind. Og for os andre, der er det jo et spørgsmål, når vi tager
toget, og vi tjekker ind med vores rejsekort, så tænker vi jo ikke synderligt over
det.
I: (Griner)
75
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
R: Eller når vi møder op på vores kontorarbejdsplads og skal bruge ID-kortet for at
komme ind ad døren-
I: -Ja, ja. Ja.
R: Så tænker vi heller ikke så meget over det. Men håndværkere, entreprenører. De
regner ud, hvor langt er der fra skurvognen, hvor de klæder om, til indgangen,
hvor de skal tjekke sig ind. Og er der en kortere vej, så kræver de betaling for at
gå den længere vej.
I: Ja. Ja.
R: Så det vil sige, at hvis man skal undgå de dér ekstrabetaling til de her ting, så
skal man jo selvfølgelig have det meldt ud i starten, når man byder opgaven ud.
Hvis man kan det.
(Interview med projektleder hos bygherre)
Økonomiske incitamenter kan præge entreprenørernes motivation i en negativ retning, i
det nye administrative processer, barrierer for adgangsveje samt indkøb af udstyr, alt
andet lige, medfører økonomiske udgifter. Omvendt er der også økonomiske incita-
menter, der kan have den modsatte effekt. Blandt de byggeledere, underentreprenører
og medarbejdere, vi har interviewet, virkede der til at være en udbredt bevidsthed om,
at de virksomheder, der praktiserer social dumping, er med til at skabe et nedadgående
pres på priser, lønninger og arbejdsforhold, som medfører ulige konkurrenceforhold, og
som (på sigt) skader de øvrige virksomheders indtjeningsmuligheder, fordi de har svært
ved at konkurrere på prisen ved tilbudsafgivelse.
Det er i krydsfeltet mellem disse to orienteringer, at man bør forstå de økonomiske
overvejelsers indvirkning på entreprenørernes motivation i forhold til ID-kort: For
entreprenørerne udgør ID-kort på den ene side potentielt set et redskab til at begrænse
de skadelige effekter af social dumping – og eventuelt en mulighed for at effektivisere
eller skabe synergi med andre dele af virksomheden, f.eks. gennem digitalisering. På den
anden side indebærer de samtidig, afhængigt af den konkrete model, en række mulige
omkostninger. Disse modsatrettede kortsigtede og langsigtede økonomiske hensyn kan
have betydning for, hvor effektive frivillige ID-kort-ordninger er, idet de efterlader et
beslutningsrum til entreprenøren, der skal tage stilling til, hvilke implementeringsvalg,
der bedst understøtter virksomhedens kortsigtede og langsigtede interesser.
10.2.2.
Politisk-juridiske incitamenter
Udover og delvist overfor de økonomiske incitamenter er der en række politisk-juridiske
incitamenter, der ser ud til at påvirke entreprenørernes motivation i forhold til ID-kort
på to forskellige måder. Den første og væsentligste er entreprenørernes kontraktlige
forpligtigelser: Alle statslige bygherrer skal i deres kontrakter med entreprenørerne have
en arbejdsklausul, der stiller krav til, at medarbejderne ikke må have vilkår, der er
ringere end den mest repræsentative landsdækkende overenskomst inden for det
pågældende faglige område. Såfremt der dokumenteres brud på arbejdsklausulen, kan
bygherre pålægge entreprenøren at betale de pågældende medarbejdere de penge, de
har ret til. Udover at skulle kompensere medarbejderne er der ved overtrædelse af
arbejdsklausulen også risiko for at skade forholdet til bygherre og dermed muligheden
for fremtidige opgaver.
76
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Flere af interviewpersoner har påpeget, at tilføjelsen af økonomiske incitamenter i
kontrakterne i form af større økonomiske sanktionsmuligheder i tilfælde af brud på
arbejdsklausulen sandsynligvis vil øge entreprenørernes motivation til at anvende ID-
kort. En af de mere skarpt vinklede formuleringer blev anvendt af denne informant:
Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at byggeledelsen blev lidt en kontrolinstans. Og
byggeledelsen kan kun blive en kontrolinstans, hvis det er et return on investment
på det her. Og den måde der kan laves et return on investment, det er, hvis der er
nogle sanktioner, der kan mærkes. (I: Mhm.) I dag er sanktionerne så ligegyldige, at
det svarer til, at du får en bøde på to kroner for at køre med bussen uden billet. Så.
Og det kan på ingen måde - altså, den straf der er ved at overtræde de her regler,
den er så forsvindende lille i forhold til omkostningerne, hvis byggeriet bliver
forsinket. Så derfor så er man villig til at gå meget langt i forhold til at bukke de her
regler.
(Interview)
Betydningen af sanktionsmuligheder for effekten af ID-kort nævnes også i litteraturen
om ID-kort. For eksempel skriver DAMVAD:
Hvis ID-kort skal have en effekt, er der behov for, at kontrolmyndigheden har nogle
sanktionsmuligheder i forhold til de, der ikke lever op til kravene. Det kan være i
form af fx bøde/afgift, eller mere vidtrækkende i form af fratagelse fx autorisation
eller retten til at drive virksomhed.
(DAMVAD 2013, side 25)
Såfremt man indfører krav om ID-kort-ordning, som entreprenøren skal stille til rådig-
hed, kan man overveje, om der bør indføres tilsvarende økonomiske sanktionsmulig-
heder, hvis ID-kort-ordningerne ikke lever op til centrale krav såsom adgang til data,
datakvalitet og andel af medarbejdere der anvender systemet. Der var i de fire kon-
trakter i pilotprojektet ikke sanktionsmuligheder. Tre ud af de fire bygherrer var imid-
lertid af den opfattelse, at sådanne sanktionsmuligheder ville motivere entreprenøren i
”nogen” eller ”meget høj grad” til at sikre, at de krævede data for kontrolarbejdet var til
stede.
Den anden form for politisk-juridiske incitamenter er, at entreprenørernes motivation ser
ud til at være præget af en politisk bevidsthed: Entreprenørerne lægger vægt på et ønske
om at pleje relationerne til offentlige bygherrer, ligesom de forventer, at ID-kort i en eller
anden form bliver et krav i fremtiden, og at det derfor er værdifuldt at opnå erfaringer
med det.
10.3.
Implementeringsudfordringer
Udover at se på de forskellige implementeringsvalg i forhold til de fire ID-kort-ordning-
ers tekniske og fysiske indretning, herunder manglende centrale funktioner, har evalue-
ringen undersøgt, om der har været specifikke udfordringer i forbindelse med imple-
menteringen.
77
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Overordnet kan man sige, at selve implementeringerne af løsningerne har været vellyk-
ket set fra bygherre og entreprenørernes perspektiv. Der har været mindre tekniske og
kommunikative udfordringer, men generelt har man oplevet, at udvælgelsen og
tilpasningen af IT-systemerne på de fire byggepladser (fordelt på tre entreprenører) har
været uproblematisk og er sket i et godt samarbejde. Det virker umiddelbart modstri-
dende med de manglende funktioner, Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers
og Arbejdstilsynets lave vurdering af systemets understøttelse af deres kontrolarbejde,
den manglende anvendelse af systemet fra bygherre, samt den varierende andel der
anvender systemet, som de skal. Men selvom man kan argumentere for, at implemente-
ringen flere steder ikke lever op til forventningerne fra især Arbejdstilsynet og Statens
Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler, kan den godt være vellykket set fra bygherre
og entreprenørens perspektiv – også de steder, hvor man kan argumentere for at være
lykkedes med at implementere en mangelfuld ID-kort-ordning. Det handler måske om,
at nogle aktører har mere fokus på erfaringerne fra implementeringsprocessen end
slutresultatet, at de mangler forudsætninger for at vurdere funktioners betydning, eller
at de blot har lavere krav til ordningerne.
På to af byggepladserne (med samme entreprenør) var der dog en udfordring omkring
GDPR-spørgsmål, som tog lang tid at afklare i samarbejde med bygherre, hvorfor
implementeringen blev flere måneder udskudt. Entreprenøren mente, at lovgivningen
stillede flere krav til systemet i forhold til GDPR-overholdelsen, end man havde lagt op
til fra bygherres side. Bygherre accepterede derfor en juridisk afklaring og efterfølgende
en anden måde at fordele dataansvaret end i de andre to projekter.
10.4.
Kontrolfaglighed og social dumping
Et andet tema, som blev identificeret i forbindelse med evalueringen, er betydningen af
en særlig faglighed i forhold til kontrolindsatsen mod social dumping. Anvendelsen af
ID-kort som et værktøj til at understøtte kontrolarbejdet med social dumping er præget
af et klassisk problem inden for udformning og implementering af statslige kontrolsyste-
mer: Formålet med ID-kortene er at synliggøre forhold, der ikke umiddelbart er synlige,
og for at kunne synliggøre disse forhold er en grad af efterlevelse af kravene nødvendige
i værdikæden (se Grillis & Dyreborg 2015, side 25). Udfordringen er imidlertid, at
virksomheder bevidst kan holde problematiske forhold usynlige, hvis der er huller i ID-
kort-ordningen eller kontrollen. Det gælder eksempelvis, at arbejdsgivere og medarbej-
dere kan undgå retvisende ind- og udtjekningstidspunkter, hvis pladsen ikke holdes
lukket, samtidig med at entreprenør eller bygherre ikke har daglig kontrol med folk på
pladsen. På samme måde kan man ikke være sikker på, at medarbejderne har deltaget i
de nødvendige kurser, hvis man ikke etablerer en systematisk praksis for at indhente og
kontrollere disse oplysninger.
En forudsætning, for at kunne anvende ID-kort-værktøjet effektivt og vurdere andres
brug af det, er derfor i første omgang, som det også fremgår af litteraturgennemgangen
(Briganti et al., 2015: 5; Københavns Kommune, 2020: 1; Williams, 2022; 8), en (pro)aktiv
kontrolindsats. Som flere interviewpersoner påpeger, og som vi kunne se i vores
observationer, kræver en kontrolindsats imidlertid både særlig viden og færdigheder,
78
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
som ikke findes i en formel uddannelse, men som er noget, man løbende tilegner sig og
udvikler i takt med at indsatsen mod social dumping udvikler sig. Der er altså tale om
specialiserede medarbejdere i kontrolarbejdet, hvilket taler for, at man indretter ID-kort-
ordningerne efter deres behov, og at man også anvender denne viden i forhold til at
sikre overholdelse af krav til ordningen, for derigennem at effektivisere indsatsen mod
social dumping.
ID-kort-ordningen i Københavns Kommune er interessant at nævne som kontrast til
pilotprojektet, hvor der er et feedback loop mellem risikovurdering, kontrolpraksis og
ID-kortet. Her er det kontrolteamet, der ud fra deres model for risikovurdering vælger,
på hvilke byggeprojekter man stiller krav om ID-kort. Det er samtidig dem, der løbende
videreudvikler ID-kort-ordningen og anvender erfaringerne fra kontrolpraksis og ID-
kort-ordningen til løbende at kvalificere og opdatere den model, der anvendes til
systematisk risikovurdering.
10.5.
Ansvarsfordelingen i forhold til ID-kort
Ovenstående pointe aktualiserer endnu et fremtrædende tema, som vi finder i evaluerin-
gen: Hvordan fordeles ansvaret i forhold til ID-kort-ordningen? Som tidligere beskrevet
findes der en række forskellige modeller for, hvordan man kan fordele ansvaret. I pilot-
projektet har man valgt, at total-/hovedentreprenøren har ansvaret for at udvikle/ind-
købe, implementere og drive ID-kort-ordningen. Dette har man blandt andet gjort ud fra
et ønske om at skabe ejerskab til ID-kort-ordningerne hos entreprenørerne.
Flere interviewpersoner har stillet spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at
give entreprenøren ansvaret for at drive ID-kort-ordningen. Begrundelserne har været,
at entreprenørerne 1) ikke har den tilstrækkelige motivation og/eller 2) ikke har de rette
kompetencer (fagligheden) til at drive ID-kort-ordningerne, så de er effektive i forhold til
kontrolarbejdet. Vi kan i delanalyse 1-2 (og i afsnit 10.8) se, at der er stor forskel på
entreprenørernes implementeringsvalg og drift af ID-kort-ordningerne, ligesom vi i
delanalyse 3 viser, at flere faktorer, der direkte afhænger af entreprenørens implemen-
tering og drift, har betydning for, hvor effektivt ID-kort-ordningen vurderes for kontrol-
arbejdet. Nogle interviewpersoner fra kontrolaktørerne har givet udtryk for skepsis over
for pålideligheden af informationer/data, der er indsamlet og administreret af entrepre-
nørerne:
R1: For at det giver en tryghed for os som myndighed, så skal det komme fra en
myndighed. En offentlig myndighed. Synes jeg i hvert fald.
R2: Og det er jo fordi, altså – ja, både i relation til det konkrete X-projekt, men også
alle dem, som [min kollega] og jeg jo et eller andet sted, de steder vi kommer.
Altså, det er jo båret af de entreprenørers velvilje. Men der er også bare
entreprenører, som ikke har nogen velvilje. Og det skal man jo være klar over,
at den svaghed er der i det. Altså, der er jo kun det data i, nogle putter i. Men
det skal jo også valideres på en eller anden måde. Og det kan en eller anden –
uanset om det så er X eller X, store entreprenører, eller en udenlandsk
storentreprenør – det er de jo ikke, altså, det er de jo dybest set ikke egnede til.
(Interview med to tilsynsførende, Arbejdstilsynet)
79
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Fordi, for eksempel med arbejdsmiljøuddannelser, jamen, altså, har de nu også de
certifikater, de har? Fordi hvis det er, at vi, sådan, stoler blindt på det her ID-kort-
system. Hvor det er lagt op til den enkelte plads. At byggeledelsen får skrevet de her
certifikater ind. Jamen, altså, hvis de så ikke ser de her certifikater. (…) Det er,
sådan, et meget tillidsbaseret system.
(Interview med tilsynsførende, Arbejdstilsynet)
Denne skepsis ser i nogen grad ud til at være begrundet, når man ser på den generelle
efterlevelse af kravene til ID-kort-ordningerne, entreprenørens egenkontrol og andelen
af medarbejdere, der anvender ID-kortet.
En opfordring i forhold til ansvarsfordeling i planlægningen af en ID-kort-løsning kunne
derfor være, at den baseres på en nøgtern analyse af, hvilke incitamenter, de forskellige
aktører har, og hvem der har de rette kompetencer til henholdsvis at udvikle, implemen-
tere og føre kontrol via en ID-kort-ordning. Vælger man en løsning, hvor ansvaret
lægges på entreprenøren, kan det være værd at inddrage kontrolfaglige specialister i
udformningen af kravspecifikationen for ID-kort-ordningen, og se på hvordan man
sikrer efterlevelse af disse krav.
10.6.
Samarbejde i kontrolindsatsen omkring
arbejdsklausuler og arbejdsmiljø
Ligesom der er en ansvarsfordeling i forhold til driften af ID-kort, er det vigtigt også at
være opmærksom på ansvarsfordelingen i selve kontrolindsatsen. I løbet af evalueringen
har vi observeret et fravær af kommunikationsveje eller samarbejdsrelationer mellem
tilsynsførende fra de forskellige aktører i kontrolindsatsen – Statens Enhed for Kontrol
med Arbejdsklausuler og Arbejdstilsynet. De to kontrolaktører har interesser i forskel-
lige oplysninger i ID-kort-ordningen, hvilket betyder, at forhold eller informationer, som
er blevet afdækket af den ene aktørs medarbejdere, og som kunne være relevante for den
anden, ikke ser ud til at være blevet overleveret. Det kunne eksempelvis være, at
Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget konstaterer, at medarbejderne generelt
ikke er tjekket ind, eller at adgangskontrollen er mangelfuld, men disse registreringer
ikke er en del af Arbejdstilsynets fokus, og oplysningen bliver ikke videregivet til Statens
Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler eller bygherres ledelse, som har ansvaret for at
sikre overholdelsen. Tilsvarende kunne Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
oplyse Arbejdstilsynet om mistanke om brud på arbejdsmiljøloven eller manglende
anmeldelse til RUT. Det kan sagtens være, at der er medarbejdere, der i højere grad
videreformidler viden, og at der derved ikke er tale om en generel tendens, men de
interviewede i evalueringen oplyste, at de i deres daglige arbejde ikke udveksler viden
om problematiske forhold mellem aktørerne.
Det manglende samarbejde kan skyldes mange forskellige forhold, herunder pilotprojek-
tets korte varighed, projektets forankring mellem statslige styrelser, Arbejdstilsynets
sene involvering i projektet mv. Som fremhævet i tidligere undersøgelser (se Beskæfti-
gelsesministeriet 2021), formodes der at være et generelt potentiale i at forbedre
samarbejdet mellem myndigheder og koordinere indsatsen i forhold til kontrollen af
80
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
arbejdskraft, der arbejder under problematiske arbejdsvilkår, og som kan tænkes ind i
fremtidige ID-kort-ordninger.
10.7.
Adgangsformer til og typer af
informationer/data
Et sidste tema, der er væsentligt at behandle, er betydningen af forskellige former for
adgang til og typer af informationer for de forskellige aktører. Det er ikke muligt at
beskrive disse forhold udtømmende her, men der er en grundlæggende forskel mellem
aktørernes behov for adgang til og typer af informationer. Bygherres projektledelse og
entreprenørens behov fokuserede primært på byggeriets opførelse, og det drejede sig
dermed hovedsageligt om at have et overblik over, hvem der er på pladsen. Her vurder-
ede man ID-kort-ordningerne som en væsentlig forbedring, idet man har været vant til
slet ikke at have et overblik baseret på data. Kontrolaktørerne har derimod nogle mere
specialiserede behov, der er styret af deres måde at udføre kontrolarbejde på, og
hvordan de løfter en bevisbyrde, hvis de bliver opmærksomme på forhold, der skal
ændres.
De tilsynsførende fra Arbejdstilsynet har i høj grad en tilsynstilgang, hvor der føres
dialog og gives reaktioner med udgangspunkt i direkte observationer af de forhold, der
er på pladsen her og nu. De gav således udtryk for, at det var væsentligt for dem, at de
havde direkte adgang til systemet uden at skulle gennem en byggeleder, så de kunne se
de informationer, de havde brug for i deres kontrol med medarbejdernes identitet,
arbejdsgiverforhold, arbejdsmiljøfaglige uddannelser, anmeldelse til RUT samt arbejds-
miljøorganisation- og koordinatoruddannelse.
Men igen, kan man sige, svagheden ved det her system er også, at du skal tilbage i
skuret. Og så skal du kunne komme ind i den computer. Og, bevares, det er
selvfølgelig bare en computer. Men jeg har også prøvet nok gange, at bare spørge
om nogle andre ting: Øhm, er der nogle, der lige kan vise mig?
”Nåh, men han er på
ferie, og hun er på barsel, og…”
Så, så noget med, at nogle skal stå for at styre det
dér data. Og det ikke bare noget, der er tilgængeligt for sådan nogle som os, sådan
her (knipser).
(Interview med tilsynsførende, Arbejdstilsynet)
De tilsynsførende fra Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler arbejdede i højere grad
med skriftlig dokumentation af løn- og arbejdsforhold relateret til social dumping, og de
var mindre optagede af at have direkte adgang til informationer.
I: De her data, som I så indhenter, når I har mistanke om brud.
R: Ja.
I: Kunne de ikke ligge i det system? Sådan så I ikke skulle vente på dem, men bare
kunne slå det op. […]
R: Jeg har på stående fod meget svært ved at forestille mig, at alle de her
oplysninger – for det er nogle meget specifikke oplysninger, vi beder om – at de
vil kunne lægges derind.
(Interview med tilsynsførende, Arbejdstilsynet)
81
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0082.png
For dem var det vigtigste, at det var de rigtige informationer, der var til stede, og at især
informationerne om medarbejdernes arbejdstid var pålidelige. Medarbejdernes reelle
arbejdstid er svær at dokumentere, og ID-kort-ordninger har derfor et væsentligt
potentiale til at effektivisere Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde.
Det er således vigtigt, at udformningen og implementeringen af en ID-kort-ordning
tager hensyn til, hvilke behov kontrolaktørerne har for både adgangen til og typer af
informationer.
10.8.
Mulige fordele og ulemper ved ID-kort
Et delmål for evalueringen er at undersøge, om der er utilsigtede effekter samt fordele og
ulemper ved indførelsen af ID-kort på offentlige byggepladser. Mens evalueringen ikke
har identificeret deciderede utilsigtede effekter, har vi i løbet af evalueringen identifice-
ret en række potentielle fordele og ulemper (eller risici) forbundet med anvendelsen af
ID-kort på de fire pladser. Nogle af disse gælder for anvendelsen af ID-kort i alminde-
lighed, mens andre handler om den konkrete model, man har valgt i pilotprojektet. I det
følgende beskrives generelle og specifikke henholdsvis fordele og ulemper, som evalua-
tor har kunnet uddrage gennem logisk deduktion af henholdsvis virksomme og begræn-
sende mekanismer for ID-kort generelt baseret på litteraturgennemgangen samt for de
konkrete modeller fra pilotprojektet, Københavns Kommune og den norske model.
Tabel 26.
Oversigt over mulige fordele og ulemper ved ID-kort generelt og specifikke
modeller.
ID-kort
generelt
Fordele ved ID-kort
Kan forbedre kontrollen med
arbejdsklausuler og andre forhold.
Kan forbedre kontrollen med
arbejdsmiljøoplysninger.
Modvirker sandsynligvis social dumping.
Bedre muligheder for identifikation af
medarbejdere og deres
ansættelsesforhold.
Mulighed for at knytte ID-kort til
frivillige eller obligatoriske sikkerheds-
og arbejdsmiljøfremmende tiltag.
Mulighed for at indsamle data, der kan
bruges til at udvikle og løbende tilpasse
modeller for systematisk
risikovurdering.
Knyttet til systematisk risikovurdering
kan der også være en
ressourceoptimering i forhold til
kontrollen med social dumping
Øgede skatteindtægter som følge af
bekæmpelse af social dumping / sort
arbejde.
Ulemper/risici ved ID-kort
Omkostninger ved indkøb, udvikling,
administration af systemer.
GDPR en særlig udfordring ved
udveksling af data.
ID-kort er måske, afhængigt af den
konkrete model, mindst velegnede dér,
hvor der er det største behov for at
sætte ind mod social dumping: På små
byggepladser og hos ikke-professionelle
bygherrer.
ID-kort er et nationalt baseret initiativ,
men udfordringerne med pres på
arbejdsvilkår er transnationalt.
Kan opfattes som et skred i
rollefordelingen på arbejdsmarkedet, hvis
myndighederne påtager sig overholdelse
af løn og arbejdsvilkår.
Vanskeligt at lave et system, der ikke
kan omgås, eller som alle husker at
anvende.
Forhold, der både kan være en fordel og en ulempe
Stiller øgede krav til bygherre, entreprenør, arbejdsgivere og ansatte.
Alt efter modelvalg kan ID-kort både skabe mere lige/fair konkurrencevilkår, ligesom
det kan være konkurrenceforvridende hvis det er en fordel for visse bygherrer,
entreprenører og leverandører.
Fordele
Ulemper/risici
82
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0083.png
ID-kortet i
Københavns
Kommune
Fleksibilitet for bygherre ift.
anvendelse.
Høj integration i bygherres
kontrolpraksis.
Efterlevelse af bygherres krav til
funktioner.
Designet med henblik på
kontrolaktørens behov.
Høj pålidelighed i data.
Understøtter kontrolarbejdet i høj grad.
Data tilgængelig for relevante aktører
omkring byggeprojektet.
Afprøvet model under løbende
udvikling.
Ikke integreret med øvrige
kontrolaktører (herunder bygherres
projektledelse).
Modellen er ikke til rådighed for hele
branchen.
Fleksibilitet for entreprenør afhænger af
samarbejde med bygherre.
Forhold, der både kan være en fordel og en ulempe
Udbredelse og anvendelse afhænger af bygherres prioritering og ressourcer.
ID-kortet i
den norske
model
(hvor den
adskiller sig
fra
Københavns
Kommune)
ID-kortet i
Pilotprojektet
Fordele
Model til rådighed for hele branchen
Integration mellem bygherre og
Arbejdstilsyn.
Ensartet model for alle aktører
(Arbejdstilsyn, bygherrer,
entreprenører, arbejdsgivere og
medarbejdere).
Fordele
Større mulighed for nytænkende
løsninger pga. flere leverandører.
Fleksibilitet i forhold til lokale hensyn
hos entreprenøren.
Mulighed for integration i
entreprenørens systemer.
Potentialer ved samarbejde mellem
bygherres kontrolenhed og
Arbejdstilsynet.
Ulemper/risici
Vanskeligt at tage hensyn til den enkelte
bygherres ønsker til funktioner.
Mindre fleksibilitet i udvikling og
vedligeholdelse.
Ulemper/risici
Stiller krav til entreprenørens
kompetencer og prioritering.
Stiller krav til bygherres kravspecifikation
og sikring af overholdelse.
Vanskeligt at sikre integration i
bygherres systemer.
Vanskeligt at sikre ensartede data på
tværs af projekter.
Pålideligheden af data afhænger af
faktorer uden for kontrolaktørens
myndighed.
Forskellige ID-kort stiller krav til
arbejdsgivere og medarbejdere, der
arbejder på flere byggeprojekter.
Implementering starter forfra i hvert
projekt – GDPR en særlig udfordring.
Modellen er ikke til rådighed for hele
branchen.
Økonomi til pilotafprøvning skulle findes
inden for bygherres (og delvis
entreprenørs) byggeprojekt.
Forhold, der både kan være en fordel og en ulempe
Mange valg i forhold til funktioner, udstyr og anvendelse påhviler entreprenøren.
Modellen er i høj grad af afhængigt af godt samarbejde mellem bygherre og
entreprenør.
Der er desuden en række udfordringer ved pilotafprøvningen, som ikke er knyttet til
den anvendte ID-kort-model, men snarere handler om selve afprøvningen af modellen.
For eksempel kan projektets korte varighed gøre det vanskeligt at udvikle og implemen-
tere et system, der lever op til kravene, ligesom selve midlertidigheden ved at afprøve et
projekt udfordrer prioriteringen i forhold til indkøb af udstyr og kontrol af efterlevelse
fra både bygherre og entreprenør. En anden udfordring har været, at pilotprojektets fire
byggepladser sandsynligvis ikke var mest relevante i forhold til potentielle brud med
arbejdsklausuler eller arbejdsmiljøforhold. Ovenstående opgørelse af fordele og ulemper
ved modellen handler således ikke om de forskellige byggepladsers implementering
men om selve modellens indretning.
83
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
En konklusion på baggrund af den gennemførte evaluering er, at ID-kort generelt giver
mulighed for en mere effektiv kontrol med arbejdsklausuler, og at den valgte model og
implementering har stor betydning for potentialerne ved ID-kortet. Der er fordele og
ulemper ved de forskellige modeller, og fælles for dem er, at det er forbundet med
omkostninger for de forskellige aktører at implementere, anvende og administrere
systemerne. Der er ikke grundlag for en cost-benefitanalyse af de forskellige modeller,
og det er i høj grad et spørgsmål om, hvor mange samfundsressourcer man ønsker at
investere i at værne om den nationale arbejdsmarkedsmodel. Pilotprojektet
repræsenterer en model, hvor en stor del af ansvaret for udvikling, implementering og
administration påhviler entreprenøren, mens bygherre har det økonomiske ansvar samt
ansvar for at stille krav og følge op. Det giver en høj grad af fleksibilitet men stiller også
store krav til de lokale aktørers prioritering og kompetence. Der er således også risiko
for, at vælge en løsning, der overser udfordringer hos en entreprenør.
84
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Bilag 1. Kvalitativ komparativ analyse
1.
Indledning
Dette bilag til ’Evaluering af pilotprojekt om brug af ID-kort til kontrol af arbejdsklausu-
ler på statslige byggeprojekter’ uddyber den komparative analyse af en række udvalgte
udfald for implementeringen af ID-kort.
Bilaget gennemgår først den anvende analysemetode, Kvalitativ Komparativ Analyse,
hvorefter analysen præsenteres og resultaterne diskuteres. Dermed får læseren indsigt i,
hvordan evalueringen er nået frem til de resultater, der er præsenteret i rapporten
omkring de undersøgte virkninger af ID-kort.
Modsat rapporten, som kan læses uden særlige forudsætninger, stiller bilaget større krav
til læseren, idet der anvendes begreber hentet fra en forskningsmetode. Vi har forsøgt at
gøre sprog og argumentation så tilgængeligt som muligt.
2.
Introduktion til kvalitativ komparativ
analyse
Kvalitativ komparativ analyse (Qualitative
Comparative Analysis
eller QCA) er en metode
til at sammenligne, hvordan cases ad forskellige veje når til et givent udfald. Den kan
desuden bruges til at identificere, hvilke betingelser og ikke mindst kombinationer af
betingelser, der er henholdsvis nødvendige og tilstrækkelige for at opnå et ønsket udfald
i studier af få cases.
QCA minder umiddelbart om statistisk analyser som
variansanalyse
og
structural equation
modelling,
og man kan også anvende kvantitative data (eventuelt i kombination med
kvalitative data), men der er en række væsentlige forskelle mellem QCA og statistiske
metoder, hvor vi her nævner nogle af dem.
For det første adskiller QCA sig fra de fleste statistiske metoder ved sit fokus på
equifina-
litet,
hvilket betyder, at den bygger på en antagelse om og undersøgelse af, at flere for-
skellige kombinationer af betingelser kan være lige effektive måder at opnå et givent
udfald.
For det andet ligger der en grundlæggende antagelse om
kausal asymmetri
i QCA, hvilket
eksempelvis betyder, at tilstedeværelsen af en given betingelse kan være negativ for et
udfald, men at fraværet af den ikke nødvendigvis er tilsvarende negativt. Samtidig kan
den samme betingelse være fordrende eller en barriere afhængig af den kombination
med andre betingelser, den indgår i. Der er altså ikke nødvendigvis en symmetrisk
85
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0086.png
balance mellem årsager og virkning – og fraværet af årsag og virkning (se Pappas og
Woodside 2021).
For det tredje og fjerde, er metoden
kvalitativ
og
iterativ,
hvor det første er vigtigt at
understrege, da man kan ellers komme til at læse resultaterne ud fra en statistisk for-
ståelse. Det sidste betyder, at man løbende i dataindsamlingen og analyseprocessen
indkredser de variable, man vil analysere, ligesom man hele tiden forsøger at forklare
sine resultater af analysen ved at kigge tilbage på casevalg og kvalitative fund for der-
efter at revidere variable, tolkninger og hypoteser. Dette er illustreret i figur 1.
Figur 1.
Analyseproces i kvalitativ komparativ metode.
Selve analysen i en kvalitativ komparativ analyse foregår i specielt matematisk software,
i vores tilfælde
QCA-modulet (Duşa, 2019) i databehandlingssystemet R (R Core
Team, 2021)
, hvor forekomsten af de definerede variable sammenlignes ved hjælp af
’boolske logikker’ og i forhold til, hvor stor en del af udfaldet, forekomsten af hver
betingelse såvel som kombination af betingelser dækker. Boolske logikker er anvendelse
af matematiske tests af udsagn ud fra begreberne
og, eller
samt
ikke.
Matematikken bag er
ikke meget kompliceret, idet det handler om at undersøge, om de forskellige (kombina-
tioner af) betingelser er henholdsvis mere eller mindre til stede end udfaldet. Anven-
delsen af programmet muliggør blot afprøvning af langt flere kombinationer af betingel-
ser, end det er muligt selv at gøre. For yderligere introduktion til metoden anbefales
introduktionen til QCA af Berg-Schlosser m.fl. (2009), Adrian Dusas gratis bog om QCA
(2019), ligesom rapportens førsteforfatter har bidraget til introduktionen af QCA og
andre konfigurationelle metoder i arbejdslivsforskningen (se Jaspers et al., 2022). Det er
vigtigt at understrege, at resultaterne fremkommer af en matematisk beregning og
derefter skal tolkes kvalitativt, inden man konkluderer noget.
2.1.
Forbehold
Det er vigtigt at understrege, at selvom denne delanalyse bygger på en veletableret
forskningsmetode, er der tale om en kvalitativ analyse, hvor datagrundlaget hviler på
evaluators behandling af de indsamlede data.
86
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
Man skal forstå de matematiske beregninger som en måde at få øje på mønstre i data,
som man ellers ikke ville få øje på, og som understøtter en kvalitativ tolkning. Mellem
otte og 16 betingelser indgår i analysen af hvert udfald, og som en tommelfingerregel
skal man i denne type analyser være ekstra forsigtig i sin tolkning af beregninger baseret
på flere betingelser end der er cases.
I afsnit 4. Analyser og resultater gennemgår vi, hvilke betingelser der ser ud til at have
særlig betydning for at opnå hvert af de seks udfald. Her fremhæver vi de betingelser,
der sandsynligvis er henholdsvis nødvendige og tilstrækkelige for at opnå hvert udfald.
3.
Gennemførsel af kvalitativ komparativ
analyse
For at gennemføre en kvalitativ komparativ analyse, er det nødvendigt at opstille en
række betingelser og udfald, som man ønsker at identificere gennem sin dataproduktion
og derefter undersøge sammenhængene mellem. Det er desuden nødvendigt at tage
stilling til, hvordan man vil score disse betingelser og udfald. Når der er tale om
betingelser og udfald, hvis tilstedeværelse kan identificeres i forskellig grad, kan man
vælge at score hver variabel (betingelser og udfald) med 0 eller 1 (dette kaldes
crisp set
QCA
eller
csQCA)
eller på en skala mellem 0 og 1 (kaldet
fuzzy set QCA
eller
fsQCA).
Der
skal altså laves en vurdering af, i hvilken grad variablen til stede i casen. Derfor kaldes
QCA ofte også en kategorisk metode, idet den befinder sig mellem rene kvalitative og
kvantitative analyser. Der findes ingen standardprocedure for denne kategorisering af
tilstedeværelsen, så vi har i dette projekt udviklet en skræddersyet procedure, som vi
beskriver her.
3.1.
Kortlægning af variable (programteori)
For at sikre en relevant evaluering og et tilstrækkeligt datagrundlag gennemførte vi først
en grundig kortlægning af de forventede betingelser og udfald. Kortlægningen tog
udgangspunkt i de ønsker, Beskæftigelsesministeriets departement havde for evaluerin-
gens fokus, og som er beskrevet i kontrakten. Disse betingelser og udfald blev indsat i et
programteori eller et såkaldt ’mekanismekort’, som efterfølgende blev kvalificeret gen-
nem interview med nøglepersoner, der havde været involveret i planlægningen af
pilotforsøget med ID-kort. I modsætning til en traditionel programteori, der ofte inde-
holder pile, der illustrerer den forventede påvirkning mellem faktorer og udfald, inde-
holder mekanismekortet ikke disse pile, da vi i første omgang lod det være åbent, hvilke
mekanismer, der havde betydning for hvilke udfald. Der er dog en implicit forventning
om en tidsmæssig udvikling, således at faktorer i fase 1 har indflydelse på fase 2. For-
målet var at bevare en åbenhed i forståelsen af ID-kortets virkning i et meget komplekst
system.
Mekanismekortet blev derefter anvendt til at lave målrettede observations- og interview-
guides, så de identificerede betingelser og udfald blev undersøgt i vores interview med
interviewpersoner samt i vores observationer af ID-kortets anvendelse. De betydende
87
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0088.png
betingelser og udfald, vi identificerede inden dataindsamlingen, er præsenteret i tabel 1
nedenfor.
Tabel 27.
Mekanismekort forud for dataindsamlingen.
Fase 1: Implementering
Arbejdsplads-
faktorer
Fordringer og
barrierer hos
entreprenøren
Indkøb, udvikling og
tilpasning af systemer
Samarbejdsudfordringer
GDPR
Integration i
eksisterende
systemer/praksisser
Fase 2: Anvendelse
Systemets
funktionalitet
Arbejdstagernes
deltagelse
Mulighed for omgåelse
Underleverandørers
deltagelse
Registreringspraksis
Adgang til data
Brugergrænseflade
Nationaliteter
Både fase 1 og
2
Samarbejde med
BH/kontrolmyndigheder
Åben/lukket byggeplads
IT-kompetencer hos
brugere
Økonomiske
forhold
Eksisterende data
Integration i
eksisterende
systemer/praksisser
Drift af system
Længde af værdikæder
Datakvalitet
(kvantitative data)
Manglende udlændinge
Interventions-
faktorer
Fordringer og
barrierer for
bygherre og
AT’s
aktiviteter
Både fase 1 og
2
Udfald
(effekter)
Kan vurderes
på forskellige
tidspunkter/
niveauer
Prissætning/kontrakt
Forankring hos
BH/kontrolmyndigheder
Kontrolpraksis
Projektledelse
Effektiv kontrol (erfaret)
Transparens i
værdikæder
Udvikling i antal
overtrædelser
Følgegruppens
arbejde
Effektiv kontrol
(kvantitative data)
Compliance i
værdikæder
Visioner om
funktioner
Systemunderstøttelse
Ændret kontrolpraksis
Tilstrækkelig
funktionalitet
Samarbejde mellem
BH/kontrolmyndigheder
Organisatorisk
opbakning
Omkostningseffektivitet
Brugervenlighed
Samarbejde med
entreprenør
Efterhånden som dataindsamlingen blev gennemført, blev mekanismekortet revideret,
ligesom det var nødvendigt at prioritere de undersøgte mekanismer, da der ikke var
ressourcer til at analysere alle betingelser og udfald.
I analyserne indgår kun de betingelser, som vi havde en forventning om, kunne have
betydning for hvert af de seks undersøgte udfald, ligesom vi kun har kunnet undersøge
betingelser, som vi havde data for i alle cases. Det betyder, at nogle betingelser og udfald
ikke har været mulige at undersøge i alle cases, ligesom der kan være relevante betingel-
ser udfald, hvor datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt sikkert til at foretage en
sammenligning.
De endelige 24 betingelser og 6 udfald, som gik videre i scoringen af data i den kvalita-
tive komparative analyse, er identificeret og kvalificeret gennem dataindsamlingen samt
løbende møder med opdragsholder.
.
viser, hvilke betingelser og udfald, der indgår i
analysen, ligesom deres forkortelser af angivet. Typen af betingelse angiver, om der er
tale om et karakteristikum ved byggepladsen (K), implementeringsvalg (I), praksis for
aktørerne (P) eller vurderinger/holdninger (V). Som det ses, indgår understøttelsen af
88
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0089.png
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde (UND) både som betingelse og
udfald.
Tabel 28.
Oversigt over betingelser og udfald. Typer: K = karakteristika, I =
implementeringsfaktorer, P = praksisfaktorer, V = vurderinger/holdninger, U = udfald.
Betingelser
Type Fork.
K
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
P
P
P
P
P
P
P
P
V
V
U
U
U
U
U
U
AAB
FUN
INDF
INDT
INF
INTB
INTE
KONB
KONE
OEK
REL
SAM
SNY
TILF
MOTE
UND
AND
COM
EGEE
FORB
FORE
OPLE
IDEB
IDEE
GOD
UDG
FORT
UND
FORB
SNY
Beskrivelse
Åben byggeplads
Funktioner i praksis
ID-kortløsningens fysiske indretning er hensigtsmæssig for arbejdet for entreprenør og
håndværkere
ID-kortløsningens teknologiske løsning er hensigtsmæssig for arbejdet for entreprenør og
håndværkere
Entreprenøren har organisatorisk infrastruktur til at implementere et nyt IT-system
ID-kortet er integreret i bygherres/kontrolenhedens øvrige teknologiske systemer
ID-kortet er integreret i entreprenørens øvrige teknologiske systemer
Bygherres kontrolkompetence
Entreprenørs kontrolkompetence
Det vurderes, at der er afsat tilstrækkelige økonomiske ressourcer til pilotprojektet
De relevante oplysninger kan let findes af de kontrolenheden og Arbejdstilsynet
Der har været et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenør i implementeringen
Systemet er designet, så det modvirker snyd
Bygherre har gennem forløbet muliggjort, at entreprenørens behov bliver tilgodeset i valg af
teknisk/fysisk løsning
Aktørerne er motiveret til at anvende ID-kortsystemet
ID-kort understøtter arbejdet for kontrolenheden
Anslået andel der bruger systemet, som de skal (kvartiler)
Compliance
–
overholdelsesgrad i henhold til kravspecifikation
Entreprenøren anvender systemet til egenkontrol
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren
Tydelige forventninger fra entreprenør om, at systemet anvendes (af næste led i værdikæden)
Entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder- og virksomhedsoplysninger er til stede i
systemet
Bygherre mener, at det er en god idé at have kontrol med social dumping
Entreprenøren mener, at det er en god idé at have kontrol med social dumping
ID-kort-løsningen fungerer godt alt i alt
ID-kort-løsningen vurderes at være udgifterne værd ifølge bygherre
Ønske om at fortsætte med ID-kort for entreprenøren
ID-kort understøtter kontrolenhedens arbejde
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren
Systemet er designet, så det modvirker snyd
3.2.
Scoring af variable
Da data var indsamlet og variablene besluttet, skulle vi omdanne data fra de mange
interview og observationsnoter til en række scorer for hver faktor for hver case. Dette
forgik ved, at vi i et regneark udarbejdede et scoringsark for hver case, hvor de forskel-
lige variable stod på rækker, hvorefter vi vurderede forekomsten af hver variabel ud fra
89
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
både aktørerne (bygherre, kontrolenhed, tilsynsførende, entreprenør, medarbejder/un-
derentreprenør, softwareudvikler) og vores observationer af praksis. Nogle faktorer var
kun relevante for bestemte aktører, hvorfor scoringsarket kun indeholdt scoringsfelter
for de relevante aktører. For hver variabel var der et kommentarfelt, hvor forskerne
kunne tilføje begrundelser for scoringen eller input til den tematiske analyse. Arket blev
løbende tilpasset sammen med den løbende udvikling af programteori og de tilgænge-
lige data samt tematiske fund undervejs, og i den endelige version blev hver case
vurderet ud fra op til 96 variable (se bilag 2). Nogle af disse blev afdækket via et kort
spørgeskema, der blev sendt til bygherres ansvarlige for ID-kortet for de fem bygge-
projekter.
De variable, der var egnede til en kategorisering og havde tilstrækkelige data, blev scoret
ud fra
fuzzy set,
altså givet en graduering på en firetrins-skala mellem 0 og 1, hvor 1
angav høj grad af tilstedeværelse af en variabel, 0,66 angav i nogen grad, 0,33 angav i
mindre grad, mens 0 angav, at den pågældende faktor ikke var til stede. Denne tolkning
af hver variabel var baseret på de to forskeres fælles vurdering ud fra data. Det foregik
ved, at den ene forsker gennemgik al data for en case og løbende udfyldte felterne i
arket. Derefter mødtes forskerne og diskuterede scoringen. Forud for de matematiske
analyser, blev scoringen af de enkelte cases igen diskuteret, for at være så sikker som
mulig på, at det gav mening at sammenligne casene. Det var ikke alle variable, der var
mulige at score på tværs af casene på grund af manglende data i nogle cases, ligesom
nogle variable bortfaldt fra de videre analyser, fordi de vanskelige af fastslå tilstrække-
ligt entydigt.
Nogle variable var kun relevante at beskrive kvalitativt, og her blev kun kommentarfel-
tet anvendt. Når der for enkelte respondenter eller observationer ikke var tilstrækkelig
information til at vurdere tilstedeværelsen af den enkelte variabel, undlod vi at score
respondenten for den pågældende variabel.
Scoringerne af respondenterne er for nogle variable aggregeret til et samlet tal for hver
case, mens andre var mest interessante at opdele i aktører. Et eksempel er, at det er
interessant med en samlet score for, hvorvidt systemet er indrettet så det modvirker
snyd, mens det er mere interessant, hvordan systemet specifikt understøtter Statens
Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde end de øvrige aktører. Forud for
QCA-analyserne var der valide data for 27 variable på tværs af de fem cases, mens der
var data for 33 variable for på tværs af de fire cases i pilotforsøget og 36 variable for de
tre cases, hvor Arbejdstilsynet deltog. For de fleste variable var det muligt at give en
score for mere end én aktør, og der er således potentielt datagrundlag for at lave QCA-
beregninger på baggrund i alt 87 scorer.
3.3.
Opstilling af hypoteser
Med dataene scoret gennemgik vi nu betingelser og udfald med henblik på at formulere
hypoteser, som vi kunne teste i den videre matematiske behandling. Resultaterne af
tolkningen kan ses i rapportens resultatafsnit samt i afsnit 4. Analyser og resultater.
Nogle variable indgår kun i rapportens to første delanalyser, mens andre kun indgår i
90
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0091.png
QCA’en. Nogle variable indgår begge steder. Andre variable kunne dog ikke anvendes i
analyserne af forskellige årsager og indgår således ikke i rapporten eller QCA’en. I
forhold til QCA-beregningerne har der været følgende grunde til at udelade variable:
1.
2.
3.
4.
Det har ikke været muligt at give en score for alle cases.
Fraværet eller tilstedeværelsen af variablen viste sig ikke være entydig.
Den pågældende variabel vurderedes ikke at have indflydelse på udfaldene.
En variabel findes lige meget i alle cases (gælder kun for QCA).
Desuden var vi ressourcemæssigt begrænset til antallet af udfald, vi kunne undersøge.
Vi startede med at undersøge fire udfald, hvorefter vi undersøgte fire betingelser, der så
ud til at være særligt betydende, og som derfor var interessante at undersøge som
deludfald.
Næste skridt i hypotesedannelsen var at vurdere, hvilke af de tilbageværende betingel-
ser, man kunne forvente ville have betydning for hvert udfald. Disse ses i
Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.
nedenfor. Vi forestillede os eksempelvis, at
entreprenørens kontrolkompetence ville have positiv betydning for datakvaliteten og
dermed understøttelsen af Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde.
Samtidig vurderede vi, at ID-kortets understøttelse af Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausulers arbejde kunne være en væsentlig betingelse for, at ID-kort-ordningen
alt i alt fungerede tilfredsstillende.
Vi har forsøgt at undgå at blande betingelser og udfald, der har overlappende betydning
for udfaldet. Vi har desuden angivet, hvorvidt en given variabel primært handlede om
implementeringsvalg, anvendelse i praksis og vurderingen fra aktører for hvert udfald.
Tabel 29.
Oversigt over hypoteser for hvilke betingelser, der har betydning for udfaldene.
Typer: K = kontekstuelle faktorer, I = implementeringsfaktorer, P = praksisfaktorer, V =
vurderinger/holdninger.
Betingelser
Type Fork.
K
I
I
AAB
FUN
INDF
Beskrivelse
Åben byggeplads
Funktioner i praksis
ID-kortløsningens fysiske indretning er
hensigtsmæssig for arbejdet for entreprenør og
håndværkere
ID-kortløsningens teknologiske løsning er
hensigtsmæssig for arbejdet for entreprenør og
håndværkere
Entreprenøren har organisatorisk infrastruktur til at
implementere et nyt IT-system
ID-kortet er integreret i bygherres/kontrolenhedens
øvrige teknologiske systemer
ID-kortet er integreret i entreprenørens øvrige
teknologiske systemer
Bygherres kontrolkompetence
Entreprenørs kontrolkompetence
GOD
X
X
Udfald (forkortelser)
UDG
FORT
X
X
X
X
X
UND
X
X
SNY FORB
X
X
I
I
I
I
I
I
INDT
INF
INTB
INTE
KONB
KONE
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
91
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0092.png
I
I
I
I
I
P
P
P
P
P
P
P
P
V
V
OEK
REL
SAM
SNY
TILF
MOTE
UND
AND
COM
EGEE
FORB
FORE
OPLE
IDEB
IDEE
Det vurderes, at der er afsat tilstrækkelige
økonomiske ressourcer til pilotprojektet
De relevante oplysninger kan let findes af de
kontrolenheden og Arbejdstilsynet
Der har været et godt samarbejde mellem bygherre
og entreprenør i implementeringen
Systemet er designet, så det modvirker snyd
Bygherre har gennem forløbet muliggjort, at
entreprenørens behov bliver tilgodeset i valg af
teknisk/fysisk løsning
Aktørerne er motiveret til at anvende ID-
kortsystemet
ID-kort understøtter arbejdet for kontrolenheden
Anslået andel der bruger systemet, som de skal
(kvartiler)
Compliance
–
overholdelsesgrad i henhold til
kravspecifikation
Entreprenøren anvender systemet til egenkontrol
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet
anvendes af entreprenøren
Tydelige forventninger fra entreprenør om, at
systemet anvendes (af næste led i værdikæden)
Entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder-
og virksomhedsoplysninger er til stede i systemet
Bygherre mener, at det er en god idé at have
kontrol med social dumping
Entreprenøren mener, at det er en god idé at have
kontrol med social dumping
Antal betingelser undersøgt for udfaldet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
13
13
X
X
X
X
X
X
X
8
16
X
12
X
8
Opstillingen af hypoteser tydeliggør vigtigheden af at være kritisk i sin vurdering af,
hvornår variable kan siges at være betingelser og udfald. Betingelserne skal gå forud for
udfaldene, og hvis man ikke er sikker på, at en variabel går forud for et udfald, skal man
tage passende forbehold. Denne kategorisering bidrager til at analysere resultaterne i
forhold til mulige kausale sammenhænge. Vurderinger af ID-kortet kan eksempelvis
både være betingelse og udfald for de øvrige faktorer, mens implementeringsvalg typisk
ligger forud for den praktiske anvendelse af ID-kortet.
3.4.
Beregninger i statistikprogram
Den næste fase i analysen er den matematiske sammenligning mellem forekomsten af
betingelser og udfald i de fem cases. I analysen bruges den boolske tællelogik, hvor
programmet tæller, hvor mange gange og i hvilken udstrækning hver betingelse er til
stede i de inkluderede cases i sammenhæng med et givent udfald.
Vi laver to sæt analyser, der sammenligner, hvilke enkelstående betingelser samt
kombinationer af betingelser, der fører til de seks udfald. Først testes, hvilke betingelser,
der ser ud til at være
nødvendige
for, at et givent udfald finder sted. Derefter testes, hvilke
betingelser, der ser ud til at være
tilstrækkelige
for at skabe et udfald.
Nødvendighedsanalysen giver således et billede af, hvilke (kombinationer af) betingel-
ser, der altid vil optræde i et udfald, mens tilstrækkelighedsanalysen viser, hvilke
92
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0093.png
(kombinationer af) betingelser, der i sig selv kan skabe et udfald. Begge dele kan bruges
til at kvalificere interventionen – eller føre til bedre forståelser hvorfor den går galt.
Analyserne gennemføres således også på fraværet af de seks udfald for at se, hvilke
(kombinationer af) betingelser, der er henholdsvis nødvendige og tilstrækkelige for, at
interventionen ikke lykkes på de seks kriterier.
3.5.
Ordforklaringer
Inden vi forklarer analyserne yderligere, er det nødvendigt at udfolde nogle begreber for
at give læseren en basal forståelse af de efterfølgende afsnit. For en uddybende
gennemgang af begreberne, henvises til Dusa (2019).
Tabel 30.
QCA-begreber kort forklaret.
BEGREB
Variabel
Betingelse
Udfald
Konjunktioner
Disjunktioner
Kombination
Konfiguration
incl
FORKLARING
Fælles betegnelse for betingelser og udfald. Variable udgør de forhold, der
kommer til udtryk i data. Vi anvender også ofte forkortelserne for
betingelser og udfald
–
dog typisk sammen med en beskrivelse af dem. Vi
anvender også forkortelserne med et ~ foran. Dette indikerer fravær af en
betingelse/udfald, f.eks. betyder ~SAM, at der er en lav vurdering af
samarbejdet mellem bygherre og entreprenøren.
Forhold der enten for sig selv i kombination med andre betingelser har
forventet betydning for et givent udfald
Forhold i data som beskriver konsekvensen af de omstændigheder, man
ønsker at undersøge. I dette tilfælde BRI som intervention
Når flere betingelser samtidig skal være til stede eller fraværende for at et
udfald, kalder vi disse grupper konjunktioner. Konjunktioner angives med
en * mellem betingelserne, f.eks. A*B.
Betingelser, der har betydning for et udfald, hvis de
ikke
optræder
samtidig kaldes
disjunktioner
og angives med et + mellem betingelserne,
f.eks. A+B. Her skal man være forsigtig med tolkningerne. Selvom scoren er
høj, da der ikke nødvendigvis er en logisk sammenhæng mellem
betingelsers fravær. Vi har i analysen ikke tolket på disjunktionerne.
Fælles begreb for konjunktion og disjunktion til at beskrive hvilke
betingelser og fravær af betingelser, der er til stede i analysen for et givent
udfald
Beskriver den samlede kombination af betingelser og udfald
Inklusionsscore, som viser i hvilken grad den givne betingelse eller
konfiguration kan gennemføres som QCA. Altså om den matematiske
model meningsfuldt kan anvendes for den givne betingelse/konfiguration.
inclN (inclusion for necessity) anvendes specifikt i analysen af
nødvendighed
inclS (inclusion for sufficiency) anvendes til analysen af tilstrækkelighed
'Relevance of necessity' indikerer relevansen af den analyserede
betingelse/konfiguration. En lav score viser (under 0,6), at der er tale om
at det er en triviel betingelse.
93
RoN
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0094.png
PRI
cov
’Proportional Reduction in Inconsistency’ anvendes til at teste, hvilke
betingelser eller konfigurationer, der er tilstrækkelige ud fra, om der er
tale om konsistens mellem casene med udfald
’Coverage’ angiver hvor
stor en del af udfaldet, som en betingelse (eller
konfiguration) dækker
CovN er ’raw coverage for necessity’ og beskriver, hvor triviel en
nødvendig konfiguration af betingelser er for udfaldet
CovS er ’raw coverage for sufficiency’.
CovS bruges til at forklare, hvor stor
en del af udfaldet, kombinationen forklarer. Altså en form for vægtning
mellem forskellige konfigurationer, hvis der er flere konfigurationer, der
lever op til inklusionskriterierne (incl og PRI) for tilstrækkelighed
3.5.1.
Nødvendighedsanalyse
Nødvendighed
skal forstås som faktorer, der skal være til stede for at opnå et udfald. Der
kan godt være faktorer, som er nødvendige, men som ifølge beregningerne vurderes at
være
trivielle.
I så fald lægger vi ikke vægt på dem på vores tolkning. Det kan eksempel-
vis være nødvendigt for entreprenørens ønske om at fortsætte med ID-kort-ordningen, at
samme entreprenør synes, at det er en god idé at gøre en indsats mod social dumping.
Men det er ifølge beregningerne også en triviel faktor, hvilket giver logisk mening.
I nødvendighedsanalysen er det interessant at kigge på, hvad der udgør den længste
kombination af betingelser for et givent udfald, som både er nødvendige (inclN > 0,9),
relevante (RoN > 0,6) og har høj dækning (covN > 0,8) (værdierne kan diskuteres men er
her fastlagt ud fra Schneider og Wagemann 2012). For at identificere de mest nødvendige
betingelser, fokuserer vi i analysen på de betingelser og konjunktioner, der ikke
indeholder trivielle betingelser.
3.5.2.
Tilstrækkelighedsanalyse
Tilstrækkelighed
betyder omvendt, at en enkelt faktor eller kombination af faktorer ser ud
til i sig selv at kunne sikre et udfald – eller et manglende udfald hvis det er det man
undersøger. I denne tilstrækkelighedsanalyse leder man efter de mest simple konfigura-
tioner af betingelser, der har bedst mulig forklaringskraft for udfaldet. For at en
betingelse eller kombination af betingelser er tilstrækkelig skal den have en inclS-score
over 0,9 og en PRI score over 0,8 (værdierne er fastlagt ud fra Schneider og Wagemann
2012), mens covS scoren angiver, hvor relevant løsningen er og dermed kan bruges som
en form for vægtning mellem de mest oplagte veje til at sikre givent udfald, idet det vil
føre til udfaldet i flest cases.
94
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0095.png
4.
Analyser og resultater
I det følgende præsenteres, hvordan de forskellige QCA-analyser er gennemført i R,
ligesom de samlede resultater vises. Resultaterne diskuteres kortfattet og udgør
baggrunden for resultatafsnittet i rapporten, og indholdet af de følgende afsnit tjener
som dokumentation for rapportens diskussioner og fund. For at give et overblik over
data, vises neden for resultaterne af disse, og hvordan de opstilles i programmet R. Af
hensyn til anonymisering af de involverede aktører, har vi ændret casenes rækkefølge.
Tabel 31.
Opstilling af data, som er anvendt i QCA-analyser i R.
Udfald
UND
UDG
GOD
FORT
FORB
SNY
Betingelser
INDT
AND
INF
IDEB
SAM
FORB
FORE
INDF
OEK
MOTE
TILF
IDEE
COM
EGEE
SNY
KONE
FUN
REL
OPLE
ID-kortløsningens teknologiske løsning er hensigtsmæssig for
arbejdet for entreprenør og håndværkere
Anslået andel der bruger systemet, som de skal (kvartiler)
Entreprenøren har organisatorisk infrastruktur til at
implementere et nyt IT-system
Bygherre mener, at det er en god idé at have kontrol med social
dumping
Der har været et godt samarbejde mellem bygherre og
entreprenør i implementeringen
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af
entreprenøren
Tydelige forventninger fra entreprenør om, at systemet
anvendes (af næste led i værdikæden)
ID-kortløsningens fysiske indretning er hensigtsmæssig for
arbejdet for entreprenør og håndværkere
Det vurderes, at der er afsat tilstrækkelige økonomiske
ressourcer til pilotprojektet
Entreprenøren er motiveret til at anvende ID-kortsystemet
Bygherre har gennem forløbet muliggjort, at entreprenørens
behov bliver tilgodeset i valg af teknisk/fysisk løsning
Entreprenøren mener, at det er en god idé at have kontrol med
social dumping
Compliance
–
overholdelsesgrad i henhold til kravspecifikation
Entreprenøren anvender systemet til egenkontrol
Systemet er designet, så det modvirker snyd
Entreprenørs kontrolkompetence
Funktioner i praksis
De relevante oplysninger kan let findes af de kontrolenheden og
Arbejdstilsynet
Entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder- og
virksomhedsoplysninger er til stede i systemet
0,67
0,67
0,67
1
0,67
0,33
0,33
0,33
0,33
0,33
0
0,67
0,67
0
0,67
0,33
1
0,33
1
ID-kort understøtter kontrolenhedens arbejde
ID-kort-løsningen vurderes at være udgifterne værd ifølge
bygherre
ID-kort-løsningen fungerer godt alt i alt
Ønske om at fortsætte med ID-kort for entreprenøren
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af
entreprenøren
Systemet er designet, så det modvirker snyd
0,33
0,67
0,33
0,67
0,33
0,67
Forekomst i cases
1
1
1
1
1
1
0,67
0,67
0,67
0,67
0,67
0,67
0,33 0,33
0,33 0,67
0,67 0,67
0
0,67
1
1
0,33 0,33
Forekomst i cases
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0,67
0,67
1
0,67
0,67
0,67
0,67
0,67
0,33
0,33
0,33
0
0,67
0,33
0,33
0,67
0,67
0,33
0,33
0,67
1
0,33
1
0,67
0,67
0,67
0,33
1
0,33
0
0,67
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0,67 0,67
0,33 0,67
0,33 0,67
0,33 0,33
0
0,33
0,67 0,33
0,67 0,33
0,67 0,67
95
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0096.png
INTB
KONB
AAB
INTE
ID-kortet er integreret i bygherres/kontrolenhedens øvrige
teknologiske systemer
Bygherres kontrolkompetence
Åben byggeplads
ID-kortet er integreret i entreprenørens øvrige teknologiske
systemer
0,33
0,33
0,33
0
0,67
0,33
0
0
0
0,33
0,33
0
0
0
0,33 0,67
0,67
0
1
0,67
Vi har i analysen undersøgt sammenhængene mellem enkelte betingelser og kombinatio-
ner af betingelser på tværs af alle fem cases. Det vil sige både pilotprojektets fire cases og
den komparative case i Københavns Kommune. Årsagen er, at hvor delanalyse 1 og 2 i
rapporten fokuserer på at evaluere erfaringerne fra de fire projekter i pilotprojektet, er vi
i denne analyse (ligesom rapportens i delanalyse 3) interesserede i at finde forskelle
mellem forskelle ID-kortløsninger samt årsager til de forskellige udfald, og her bidrager
en ekstra case til at styrke beregningerne, som anvendes i denne type analyse.
4.1.
Udfald 1: ID-kort-ordningen fungerer godt alt i
alt
Positivt udfald
4.1.1.
Tabel 32.
Nødvendige betingelser for udfaldet 'ID-kort-ordningen fungerer godt alt i alt’.
superSubset(IDDATA, outcome = "GOD", neg.out = FALSE, conditions
= c("UND,AND,REL,INDF,INDT,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,SNY,OPLE,FORE"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut =
0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
-----------------------------------------------
1 INDF
0.900 0.667 0.818
2 FORB
1.000 0.800 0.909
3 OPLE
0.900 0.667 0.818
4 FORE
0.900 0.833 0.900
5 AND*INDT
0.900 0.667 0.818
6 AND*FORB
0.900 0.833 0.900
7 AND*SAM
0.900 0.667 0.818
8 AND*FORE
0.900 0.833 0.900
9 INDF*INDT
0.900 0.667 0.818
10 INDF*FORB
0.900 0.833 0.900
11 INDF*SAM
0.900 0.833 0.900
12 INDT*FORB
1.000 0.800 0.909
13 INDT*OPLE
0.900 0.833 0.900
14 INDT*FORE
0.900 0.833 0.900
15 FORB*SAM
1.000 0.800 0.909
16 FORB*OPLE
0.900 1.000 1.000
17 FORB*FORE
0.900 0.833 0.900
*
**
*
**
*
**
*
**
*
**
**
**
**
**
**
***
**
... konfigurationerne 18-96 er filtreret fra, da de enten ikke
giver højere score på trods af flere led eller er disjunktioner
-----------------------------------------------
Tabel 33.
Tilstrækkelige betingelser for udfaldet 'ID-kort-ordningen
fungerer godt alt i alt’
superSubset(IDDATA, outcome = "GOD", neg.out = FALSE, conditions
= c("UND,AND,REL,INDF,INDT,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,SNY,OPLE,FORE"),
96
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0097.png
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8, cov.cut
= 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclS
PRI
covS
-----------------------------------
1 UND
1.000 1.000 0.800
2 ~AND
1.000 1.000 0.300
3 REL
1.000 1.000 0.800
4 FORB
0.909 0.857 1.000
5 ~SNY
1.000 1.000 0.600
6 ~OPLE
1.000 1.000 0.400
7 FORE
0.900 0.833 0.900
8 ~UND*INDF
1.000 1.000 0.600
9 ~UND*MOTE
1.000 1.000 0.400
10 ~UND*AAB
1.000 1.000 0.600
11 ~UND*OEK
1.000 1.000 0.500
12 ~REL*INDF
1.000 1.000 0.500
13 ~REL*MOTE
1.000 1.000 0.400
14 ~REL*AAB
1.000 1.000 0.500
15 ~REL*OEK
1.000 1.000 0.500
16 INDF*~AAB
1.000 1.000 0.600
17 INDF*SAM
0.900 0.833 0.900
18 INDF*~OEK
1.000 1.000 0.400
19 INDF*SNY
1.000 1.000 0.700
20 INDF*OPLE
1.000 1.000 0.800
21 INDF*~FORE 1.000 1.000 0.400
22 INDT*OPLE
0.900 0.833 0.900
23 ~MOTE*AAB
1.000 1.000 0.400
24 MOTE*~AAB
1.000 1.000 0.500
25 MOTE*SNY
1.000 1.000 0.600
26 MOTE*OPLE
1.000 1.000 0.600
27 ~AAB*OEK
1.000 1.000 0.600
28 AAB*~OEK
1.000 1.000 0.400
29 AAB*OPLE
1.000 1.000 0.600
30 AAB*~FORE
1.000 1.000 0.400
31 SAM*OPLE
0.900 0.833 0.900
32 OEK*SNY
1.000 1.000 0.700
33 OEK*OPLE
1.000 1.000 0.700
-----------------------------------
**
**
***
***
***
*
**
***
***
*
*
Henholdsvis bygherres og entreprenørens forventning om at anvende ID-kortet ser ud til
at være både tilstrækkelige og nødvendige enkeltstående betingelser for at sikre udfal-
det, hvilket giver god mening. Uden forventninger fra den ene eller den anden side, er
det vanskeligt at forestille sig en vellykket implementering og praksis. Det giver god
mening, at de to betingelser optræder hver for sig. En manglende forventning fra entre-
prenøren kan kompenseres af en bygherres forventning og omvendt.
Analyserne viser dog også, at flere konjunktioner kan være alternative tilstrækkelige og
nødvendige veje til udfaldet. Disse tre konjunktioner er: 1) Entreprenørens, underentre-
prenørens og medarbejderens vurdering af, at den teknologiske løsning er hensigtsmæs-
sig for arbejdet (INDT) og oplevelse af godt samarbejde i implementeringen mellem
bygherre og entreprenøren (SAM), 2) Entreprenørens, underentreprenørens og medar-
bejderens vurdering af, at den fysiske løsning er hensigtsmæssig for arbejdet (INDF) og
at entreprenøren sikrer, at de krævede oplysninger er til stede i systemet (OPLE), samt 3)
samarbejde (SAM) og oplysninger i systemet (OPLE).
Det giver fin mening, at der er mange forskellige veje til at sikre udfaldet, og at netop de
tre konjunktioner kan sikre udfaldet, når de optræder sammen, mens de hverken er
tilstrækkelige eller nødvendige hver for sig. Det er eksempelvis vigtigt med de rette
97
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0098.png
oplysninger, men hvis den teknologiske indretning eller samarbejdet er
uhensigtsmæssigt, er det måske svært for alle aktører at opnå en løsning, der virker
tilfredsstillende, ligesom samarbejdet kan være vellykket, men hvis ID-kortet
implementeres fysisk, så det kommer i vejen for arbejdet, er det vanskeligt at være
tilfreds for de, der udfører arbejdet.
4.1.2.
Manglende udfald
Tabel 34.
Nødvendige betingelser for manglende udfald for 'ID-kort-ordningen fungerer godt
alt i alt’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~GOD", neg.out = FALSE, conditions =
c("UND,AND,REL,INDF,INDT,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,SNY,OPLE,FORE"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut = 0,
use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
---------------------------------------------------------
1 ~UND
1.000 0.800 0.714
2 ~REL
1.000 0.800 0.714
3 ~UND*AND
1.000 0.900 0.833
4 ~UND*~REL
1.000 0.900 0.833
5 ~UND*INDT
1.000 0.800 0.714
6 ~UND*SAM
1.000 0.800 0.714
7 ~UND*SNY
1.000 1.000 1.000
8 ~UND*OPLE
1.000 0.800 0.714
9 AND*~REL
1.000 0.800 0.714
10 ~REL*INDT
1.000 0.800 0.714
11 ~REL*SAM
1.000 0.800 0.714
12 ~REL*SNY
1.000 0.900 0.833
13 ~REL*OPLE
1.000 0.800 0.714
14 SNY*OPLE
1.000 0.700 0.625
*
*
**
**
*
*
***
*
*
*
*
**
*
... konfigurationerne 15-114 filtreret fra, da de enten ikke giver
højere score på trods af flere led eller er disjunktioner
---------------------------------------------------------
Tabel 35.
Tilstrækkelige betingelser for manglende udfald for 'ID-kort-ordningen fungerer
godt alt i alt’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~GOD", neg.out = FALSE, conditions =
c("UND,AND,REL,INDF,INDT,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,SNY,OPLE,FORE"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8, cov.cut =
0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclS
PRI
covS
----------------------------------------
1 ~FORB
1.000 1.000 0.800
2 ~UND*~INDF
1.000 1.000 0.600
3 ~UND*~AAB
1.000 1.000 0.800
4 ~UND*SNY
1.000 1.000 1.000
5 AND*~FORE
1.000 1.000 0.800
6 ~REL*~FORE
1.000 1.000 0.800
7 ~INDF*~FORE
1.000 1.000 0.600
8 ~AAB*~FORE
1.000 1.000 0.800
9 SNY*~FORE
1.000 1.000 0.800
10 ~UND*AND*~MOTE
1.000 1.000 0.800
11 ~UND*AND*~OEK
1.000 1.000 0.800
**
**
***
**
**
**
**
**
98
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0099.png
12 ~UND*~REL*~MOTE 1.000 1.000 0.800
13 ~UND*~REL*~OEK
1.000 1.000 0.800
----------------------------------------
Som det ses af tabel 36, er der ingen betingelser eller konjunktioner, der er både
nødvendige og tilstrækkelige for ikke at opnå udfaldet. Ifølge beregningerne er ~UND
og ~REL tæt på at være nødvendige hver især, mens de tilsammen vurderes at være
nødvendige for at ikke at opnå udfaldet. Det giver fin mening, at manglende
understøttelse for Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler og fraværet af
relevante oplysninger er nødvendige for at undgå et udfald. Selvom der kan være
forskellige kriterier for at vurdere systemets funktion, er fraværet af netop disse to
betingelser vanskelige at undvære.
Der er to resultater af beregningerne af tilstrækkelige betingelser, som kan forklares
empirisk. Den ene er den enkeltstående betingelse fraværet af forventning om at
anvende systemet fra bygherre (~FORB). Som vi beskrev ovenfor er bygherres
forventning tilstrækkelig for at opnå et udfald, hvorfor det også giver mening, at
fraværet kan sikre et manglende udfald. Den manglende lette tilgængelighed af
relevante oplysninger for de forskellige aktører (~REL) er sammen med manglende
forventning om at anvende systemet fra entreprenøren (~FORE) den anden
tilstrækkelige vej til at undgå, at løsningen vurderes tilfredsstillende alt i alt.
Kombinationerne systemet understøtter ikke Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausulers arbejde og andel der anvender systemet (~UND*AND), manglende
relevante data og systemet modvirker snyd (~REL*SNY), lukket byggeplads og
manglende forventninger fra entreprenøren om at systemet anvendes (~AAB*~FORE) og
især systemet understøtter ikke Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers
arbejde og systemet modvirker snyd (~UND*SNY) får høj score på tilstrækkelighed og
flere også på nødvendighed men de er svære at forklare. Især de understøttelsen af
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausulers arbejde (UND) er vanskelig at se som
betingelse for udfaldet, og burde nok ikke have været med i denne analyse.
Konjunktionen manglende relevante data og fraværet af forventning om at anvende
systemet fra entreprenøren (~REL*~FORE) giver til gengæld rigtig god mening som
tilstrækkelig betingelse for, at systemet ikke fungerer godt alt i alt, men det er også
betingelser, der hænger tæt sammen, idet det må forventes at entreprenørens
forventning har stor indflydelse på, at systemet anvendes og dermed indeholder
brugbare data.
4.1.3.
Oversigt
Tabel 36.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for udfaldet: ID-kort-løsningen fungerer
godt alt i alt.
Positivt udfald:
ID-kort-løsningen
fungerer godt alt i alt
(GOD)
FORB,
Manglende udfald:
ID-kort-løsningen
fungerer ikke godt alt i
alt (~GOD)
~UND og ~REL
99
Nødvendige betingelser
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0100.png
Tilstrækkelige betingelser
Både nødvendige og
tilstrækkelige betingelser
FORE,
INDF og SAM,
INDT og OPLE eller
FORB og OPLE
FORB,
FORE,
INDF og SAM,
INDT og OPLE eller
SAM og OPLE
FORB,
FORE,
INDF og SAM,
INDT og OPLE eller
SAM og OPLE
~FORB eller
~REL og ~FORE
4.2.
Udfald 2: ID-kort-løsningen vurderes at være
udgifterne værd for bygherre
Positivt udfald
4.2.1.
Tabel 37.
Nødvendige betingelser for udfaldet ’ID-kort-løsningen vurderes at være udgifterne
værd for bygherre’.
superSubset(IDDATA, outcome = "UDG", neg.out = FALSE, conditions =
c("AND,IDEE,INDF,INDT,EGEE,MOTE,AAB,TILF,OEK,INTE,SNY,INF,IDEB"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut = 0,
use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
----------------------------------------------------------
1 AND
1.000 0.600 0.833
2
IDEE
1.000 0.800 0.909
3 SNY
0.900 1.000 1.000
4 AND*IDEE
1.000 1.000 1.000
5 AND*INDT
1.000 0.800 0.909
6 AND*~INTE
0.900 0.833 0.900
7 AND*SNY
0.900 1.000 1.000
8 AND*INF
1.000 0.800 0.909
9 AND*IDEB
1.000 0.800 0.909
10 IDEE*INDT
1.000 0.800 0.909
11 IDEE*~INTE
0.900 0.833 0.900
12 IDEE*SNY
0.900 1.000 1.000
13 IDEE*INF
1.000 0.800 0.909
14 IDEE*IDEB
1.000 0.800 0.909
15 INDT*~INTE
0.900 0.667 0.818
16 INDT*SNY
0.900 1.000 1.000
17 ~INTE*SNY
0.900 1.000 1.000 --
18 ~INTE*INF
0.900 0.667 0.818
19 ~INTE*IDEB
0.900 0.667 0.818
20 SNY*INF
0.900 1.000 1.000
21 SNY*IDEB
0.900 1.000 1.000
... konfigurationerne 22-95 samt 97-132 er filtreret fra, da de
enten ikke giver højere score på trods af flere led eller er
disjunktioner
----------------------------------------------------------
Tabel 38.
Tilstrækkelige betingelser for udfaldet ’ID-kort-løsningen vurderes at være
udgifterne værd for bygherre’.
100
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0101.png
superSubset(IDDATA, outcome = "UDG", neg.out = FALSE, conditions
=
c("AND,IDEE,INDF,INDT,EGEE,MOTE,AAB,TILF,OEK,INTE,SNY,INF,IDEB"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8, cov.cut
= 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclS
PRI
covS
----------------------------------------
1 IDEE
0.909 0.857 1.000
2 ~INDF
1.000 1.000 0.400
3 EGEE
1.000 1.000 0.700
4 ~AAB
1.000 1.000 0.800
5 INTE
1.000 1.000 0.200
6 SNY
1.000 1.000 0.900
7 AND*INDT
0.909 0.857 1.000
8 AND*~EGEE
1.000 1.000 0.600
9 AND*~MOTE
1.000 1.000 0.500
10 AND*~OEK
1.000 1.000 0.500
11 AND*~INTE
0.900 0.833 0.900
12 AND*~SNY
1.000 1.000 0.500
13 AND*INF
0.909 0.857 1.000
14 AND*IDEB
0.909 0.857 1.000
15 INDT*~TILF
1.000 1.000 0.500
16 ~MOTE*~TILF
1.000 1.000 0.500
17 MOTE*~INTE
1.000 1.000 0.600
18 MOTE*~SNY
1.000 1.000 0.400
19 ~TILF*~OEK
1.000 1.000 0.500
20 ~TILF*INF
1.000 1.000 0.500
21 OEK*~INTE
1.000 1.000 0.700
22 OEK*~SNY
1.000 1.000 0.500
23 INDT*~INTE*IDEB 0.900 0.833 0.900
24 ~INTE*INF*IDEB
0.900 0.833 0.900
----------------------------------------
Vi identificerede en enkelt betingelse, der er nødvendig for udfaldet, nemlig at systemet
er indrettet så det modvirker snyd (SNY). Med systemets indretning menes både den
teknologiske og fysiske indretning samt praktiske anvendelse af det. Det giver rigtigt
god mening, at netop denne betingelse er vigtig, og analysen viser da også, at den også
er tilstrækkelig.
Til gengæld er der to enkeltstående betingelser og en konjunktion, der er både
tilstrækkelige og nødvendige. Grunden til, at de kan optræde som både tilstrækkelige og
nødvendige uden at indgå i listen over nødvendige betingelser skyldes, at de tre af dem
er nødvendige men ’trivielle’ betingelser. Det vil sige, at de også optræder i mange
tilfælde, hvor der ikke er et udfald.
I vores beregninger fandt vi en række konjunktioner, der får en høj score for
nødvendighed, men som ikke umiddelbart giver teoretisk mening i forhold til at
understøtte hinanden for udfaldet. I stedet kastede de lys over en mulig kausalitetskæde,
hvor entreprenørens positive indstilling til at gøre en indsats mod social dumping
(IDEE) er en betingelse for at systemet er indrettet mod snyd (SNY), som er en betingelse
for udfaldet og måske også andelen der anvender systemet (AND). Så selvom IDEE
måske ikke i sig selv er nødvendig for udfaldet, så viser tilstrækkelighedsanalysen, at
den måske nødvendig for de øvrige dele af kausalitetskæden, idet betingelsen IDEE
ligesom SNY er tilstrækkelig for udfaldet.
101
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0102.png
Andelen der anvender systemet (AND) indgår på samme måde i konjunktion med
hensigtsmæssig teknisk indretning for arbejdet (INDT), hvilket kan give meget god
mening, selvom vi lægger vægt på bygherres vurdering af systemets værdi. Bygherre er
ligesom entreprenøren interesseret i en effektiv byggeplads, og man kunne forvente, at
en hensigtsmæssig teknisk indretning for entreprenøren er sammenfaldende med
bygherres vurdering. Den sidste nødvendige og tilstrækkelige konjunktion er AND og at
bygherre synes, at det er en god idé at gøre en indsats ved social dumping (IDEB).
Beregningerne viser som forventet, at IDEB er en nødvendig men triviel betingelse alene
for at opnå udfaldet, og det giver rigtig god mening, at denne betingelse i kombination
med en høj andel der anvender systemet (AND) er tilstrækkelig for, at bygherre vurderer
systemet som udgifterne værd.
4.2.2.
Manglende udfald
Tabel 39.
Nødvendige betingelser for manglende udfald for ’ID-kort-løsningen vurderes at
være udgifterne værd for bygherre’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~UDG", neg.out = FALSE, conditions =
c("AND,IDEE,INDF,INDT,EGEE,MOTE,AAB,TILF,OEK,INTE,SNY,INF,IDEB"), relation
= "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut = 0, use.tilde =
FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
----------------------------------------------------------------------
1 ~EGEE
1.000 0.700 0.625
2 AAB
1.000 0.800 0.714
3 ~SNY
1.000 0.900 0.833
4 IDEE*~EGEE
1.000 0.800 0.714
5 IDEE*AAB
1.000 0.900 0.833
6 IDEE*~SNY
1.000 0.900 0.833
7 INDF*~EGEE
1.000 1.000 1.000
8 INDF*AAB
1.000 0.800 0.714
9 INDF*~INTE
1.000 0.600 0.556
10 INDF*~SNY
1.000 0.900 0.833
11 INDT*~EGEE
1.000 0.800 0.714
12 INDT*AAB
1.000 0.800 0.714
13 INDT*~SNY
1.000 0.900 0.833
14 ~EGEE*AAB
1.000 1.000 1.000
15 ~EGEE*~INTE
1.000 0.700 0.625
16 ~EGEE*~SNY
1.000 1.000 1.000
17 ~EGEE*INF
1.000 0.800 0.714
18 ~EGEE*IDEB
1.000 0.700 0.625
19 AAB*~INTE
1.000 1.000 1.000
20 AAB*~SNY
1.000 0.900 0.833
21 AAB*INF
1.000 0.800 0.714
22 AAB*IDEB
1.000 0.800 0.714
23 ~INTE*~SNY
1.000 1.000 1.000
... konfigurationerne 24-463 samt 465-472 er filtreret fra, da de enten
ikke giver højere score på trods af flere led eller er disjunktioner
464 IDEE*INDF*INDT*~EGEE*AAB*~INTE*~SNY*INF*IDEB 1.000 1.000 1.000 ***
----------------------------------------------------------------------
102
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0103.png
Tabel 40.
Tilstrækkelige betingelser for manglende udfald for ’ID-kort-løsningen vurderes at
være udgifterne værd for bygherre’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~UDG", neg.out = FALSE, conditions
=
c("AND,IDEE,INDF,INDT,EGEE,MOTE,AAB,TILF,OEK,INTE,SNY,INF,IDEB"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8, cov.cut
= 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclS
PRI
covS
----------------------------------------
1 ~AND
1.000 1.000 0.600
2 INDF*~EGEE
1.000 1.000 1.000
3 INDF*~OEK
1.000 1.000 0.800
4 ~EGEE*AAB
1.000 1.000 1.000
5 ~EGEE*TILF
1.000 1.000 0.600
6 ~EGEE*~SNY
1.000 1.000 1.000
7 ~MOTE*AAB
1.000 1.000 0.800
8 ~MOTE*TILF
1.000 1.000 0.400
9 ~MOTE*~SNY
1.000 1.000 0.800
10 AAB*~OEK
1.000 1.000 0.800
11 AAB*~INTE
1.000 1.000 1.000
12 TILF*~OEK
1.000 1.000 0.400
13 ~OEK*~SNY
1.000 1.000 0.800
14 ~INTE*~SNY
1.000 1.000 1.000
15 IDEE*INDF*~MOTE 1.000 1.000 0.800
16 INDF*~MOTE*IDEB 1.000 1.000 0.800
----------------------------------------
***
**
***
***
**
**
***
**
***
**
**
Beregningerne peger på fire plausible konjunktioner, der ser ud til at være nødvendige
og tilstrækkelige for at opnå et negativt udfald på, om bygherre vurderer, at ID-kort-
løsningen er udgifterne værd. Ligesom ved det positive udfald, er der også
konjunktioner, der matematisk set holder, men som er vanskelige at begrunde teoretisk.
Den første konjunktion er entreprenørens manglende anvendelse af systemet til
egenkontrol (~EGEE) i kombination med en byggepladsens grad af åbenhed (AAB). Det
giver rigtig god mening, at hvis entreprenøren ikke sikrer, at personer på pladsen
anvender systemet på en helt eller delvis åben byggeplads, så er det vanskeligt for
bygherre at se værdien af systemet. Tilsvarende er entreprenørens manglende
egenkontrol i kombination med et system, der i lav grad vurderes at modvirke snyd
(~SNY) også vigtig for bygherres tro på systemets værdi. Billedet gentager sig med de
sidste to konjunktioner, hvor manglende integration af systemet i entreprenørens øvrige
systemer (~INTE) i kombination med en åben byggeplads (AAB) eller et system der ikke
modvirker snyd (~SNYD) giver en lav vurdering af, om systemet kan betale sig.
4.2.3.
Oversigt
Tabel 41.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for udfaldet ’ID-kort-løsningen vurderes at
være udgifterne værd ifølge bygherre’.
Positivt udfald:
ID-kort-løsningen
vurderes at være
udgifterne værd ifølge
bygherre (UDG)
SNY eller
AND og IDEE
Manglende udfald:
ID-kort-løsningen
vurderes ikke at være
udgifterne værd ifølge
bygherre (~UDG)
~SNY,
~EGEE og AAB,
103
Nødvendige betingelser
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0104.png
Tilstrækkelige betingelser
Både nødvendige og
tilstrækkelige betingelser
IDEE,
SNY,
AND og
AND og
AND og
IDEE,
SNY,
AND og
AND og
AND og
INDT,
INF eller
IDEB
INDT,
INF eller
IDEB
~EGEE og ~SNY,
AAB og ~INTE eller
~INTE og ~SNY
~EGEE og AAB,
~EGEE og ~SNY,
AAB og ~INTE eller
~INTE og ~SNY
~EGEE og AAB,
~EGEE og ~SNY,
AAB og ~INTE eller
~INTE og ~SNY
4.3.
Udfald 3: Ønske om at fortsætte med ID-kort for
entreprenøren
Positivt udfald
4.3.1.
Tabel 42.
Nødvendige betingelser for udfaldet ’Ønske om at fortsætte med ID-kort for
entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "FORT", neg.out = FALSE,
conditions =
c("FUN,INDF,INDT,EGEE,AAB,TILF,INTE,INF,MOTE,IDEE,IDEB"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE,
depth = NULL)
inclN
RoN
covN
-------------------------------------------
1 IDEE
0.900 0.667 0.818
2 INDT*IDEE
0.900 0.667 0.818
3 INF*IDEE
0.900 0.667 0.818
4 IDEE*IDEB
0.900 0.667 0.818
5 INDT*INF*IDEE
0.900 0.667 0.818
6 INDT*IDEE*IDEB
0.900 0.667 0.818
7 INF*IDEE*IDEB
0.900 0.667 0.818
8 INDT*INF*IDEE*IDEB 0.900 0.667 0.818
9 ~FUN+~AAB
0.900 0.833 0.900
10 ~FUN+MOTE
0.900 0.833 0.900
11 ~INDF+EGEE
0.900 0.833 0.900
12 ~INDF+MOTE
1.000 1.000 1.000
13 EGEE+~AAB
0.900 0.833 0.900
14 ~AAB+INTE
0.900 0.833 0.900
15 ~AAB+MOTE
1.000 0.800 0.909
16 ~FUN+~INDT+TILF
0.900 0.667 0.818
17 ~FUN+EGEE+AAB
0.900 0.667 0.818
18 ~FUN+AAB+TILF
0.900 0.667 0.818
19 ~FUN+TILF+~INF
0.900 0.667 0.818
20 ~FUN+TILF+~IDEE
0.900 0.667 0.818
-------------------------------------------
**
**
**
**
**
**
**
**
***
***
***
***
***
***
***
**
**
**
**
**
Tabel 43.
Tilstrækkelige betingelser for udfaldet ’Ønske om at fortsætte med ID-kort for
entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "FORT", neg.out = FALSE,
conditions =
c("FUN,INDF,INDT,EGEE,AAB,TILF,INTE,INF,MOTE,IDEE,IDEB"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8,
104
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0105.png
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE,
depth = NULL)
inclS
PRI
covS
-----------------------------
1 ~INDF 1.000 1.000 0.400
2 INTE
1.000 1.000 0.200
3 MOTE
1.000 1.000 0.800 **
-----------------------------
Beregningen tyder på, at det er nødvendigt for entreprenørens ønske om at fortsætte
med ID-kort (FORT), at entreprenøren også mener, at det er en god idé at gøre en indsats
mod social dumping (IDEE). Vores antagelse var, at denne betingelse ville være en triviel
nødvendighed for udfaldet, så på sin vis er det interessant, at den ikke er triviel men
lader til at være vigtig for udfaldet. Analysen viser til gengæld også, at entreprenørens
holdning til social dumping (IDEE) ikke er tilstrækkelig for at sikre udfaldet, hvilket er
interessant. Der er altså noget der tyder på, at der skal mere end holdninger til for at
ønske at fortsætte med ID-kort.
Derimod er entreprenørens motivation til at anvende ID-kortsystemet (MOTE)
tilstrækkelig for udfaldet. Det giver logisk mening, at motivation for at anvende
systemet også påvirker ønsket om at fortsætte med ID-kort, men det kan også godt være,
at kausaliteten er anderledes, og at motivationen er skabt af et ønske om at fortsætte med
ID-kort, eller at både ønsket om at fortsætte (FORT) motivationen (MOTE) er udfald af
andre faktorer, såsom holdningen til social dumping, bygherres forventninger eller
andet.
4.3.2.
Manglende udfald
Tabel 44.
Nødvendige betingelser for manglende udfald for ’Ønske om at fortsætte med ID-
kort for entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~FORT", neg.out = FALSE,
conditions =
c("FUN,INDF,INDT,EGEE,AAB,TILF,INTE,INF,MOTE,IDEE,IDEB"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth
= NULL)
inclN
RoN
covN
--------------------------------------------------
1 ~MOTE
1.000 0.800 0.714
2 INDF*~INTE
1.000 0.600 0.556
3 INDF*~MOTE
1.000 1.000 1.000
4 INDT*~MOTE
1.000 0.800 0.714
5 ~INTE*~MOTE
1.000 0.800 0.714
6 INF*~MOTE
1.000 0.800 0.714
7 INDF*INDT*~INTE
1.000 0.600 0.556
8 INDF*INDT*~MOTE
1.000 1.000 1.000
9 INDF*~INTE*INF
1.000 0.600 0.556
10 INDF*~INTE*~MOTE
1.000 1.000 1.000
11 INDF*INF*~MOTE
1.000 1.000 1.000
12 INDT*~INTE*~MOTE
1.000 0.800 0.714
13 INDT*INF*~MOTE
1.000 0.800 0.714
14 ~INTE*INF*~MOTE
1.000 0.800 0.714
15 INDF*INDT*~INTE*INF
1.000 0.600 0.556
16 INDF*INDT*~INTE*~MOTE
1.000 1.000 1.000
17 INDF*INDT*INF*~MOTE
1.000 1.000 1.000
*
***
*
*
*
***
***
***
*
*
*
***
***
105
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0106.png
18 INDF*~INTE*INF*~MOTE
1.000 1.000 1.000 ***
19 INDT*~INTE*INF*~MOTE
1.000 0.800 0.714 *
20 INDF*INDT*~INTE*INF*~MOTE 1.000 1.000 1.000 ***
--------------------------------------------------
Tabel 45.
Tilstrækkelige betingelser for manglende udfald for ’Ønske om at fortsætte med ID-
kort for entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~FORT", neg.out = FALSE,
conditions =
c("FUN,INDF,INDT,EGEE,AAB,TILF,INTE,INF,MOTE,IDEE,IDEB"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE,
depth = NULL)
inclS
PRI
covS
----------------------------------------
1 ~IDEB
1.000 1.000 0.400
2 INDF*~TILF
1.000 1.000 0.600
3 INDF*~MOTE
1.000 1.000 1.000 ***
4 EGEE*~TILF
1.000 1.000 0.400
5 EGEE*~MOTE
1.000 1.000 0.400
6 AAB*~TILF
1.000 1.000 0.600
7 AAB*~MOTE
1.000 1.000 0.800 **
8 ~AAB*~IDEE
1.000 1.000 0.600
9 TILF*~MOTE
1.000 1.000 0.400
10 ~TILF*~IDEE
1.000 1.000 0.600
11 ~MOTE*~IDEE
1.000 1.000 0.600
12 ~FUN*INDF*~AAB
1.000 1.000 0.400
13 ~FUN*EGEE*~AAB
1.000 1.000 0.400
14 ~FUN*~AAB*TILF
1.000 1.000 0.200
15 INDF*~EGEE*~AAB 1.000 1.000 0.600
16 ~EGEE*~AAB*TILF 1.000 1.000 0.200
----------------------------------------
INDF*~MOTE er ifølge beregningerne både en nødvendig og tilstrækkelig kombination
for fraværet af udfaldet, og det giver måske mening at fraværet af motivation for at
anvende systemet optræder sammen med et ID-kort, der fysisk indrettet, så det er
hensigtsmæssigt for arbejdet for entreprenør og håndværkere. Men da den manglende
motivation kan føre til, at man indretter ID-kortet, så det er hensigtsmæssigt for en selv
ved at gå på kompromis med kontrolfunktioner, kan der være tale om kausalitet begge
veje mellem både betingelser (INDF og MOTE) og udfaldet.
Der er således ingen nødvendige betingelser for et manglende udfald i beregningerne,
der giver teoretisk mening, men fraværet af entreprenørens motivation for at anvende
systemet (~MOTE) er tæt på at være nødvendig (dog under grænseværdien og ikke med
i tabellen). Som vi diskuterede før, er motivationen sandsynligvis påvirket af de samme
faktorer som udfaldet, hvorfor vi ikke lægger for meget i denne faktor.
Konjunktionen ’åben byggeplads’ (AAB) og entreprenørens motivation for at anvende
systemet (~MOTE) som tilstrækkelig betingelse for udfaldet er også vanskelig at forklare
og underbygger formodningen om, at motivation ikke er en reel betingelse for udfaldet.
106
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0107.png
4.3.3.
Oversigt
Tabel 46.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for udfaldet: Entreprenøren ønsker at
fortsætte med ID-kort (FORT).
Positivt udfald:
Entreprenøren ønsker at
fortsætte med ID-kort
(FORT)
Nødvendige betingelser
Tilstrækkelige betingelser
Både nødvendige og
tilstrækkelige betingelser
IDEE
MOTE
Manglende udfald:
Entreprenøren ønsker
ikke at fortsætte med ID-
kort (~FORT)
AAB og ~MOTE
4.4.
Udfald 4: ID-kort understøtter arbejdet for
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler
Positivt udfald
4.4.1.
Tabel 47.
Nødvendige betingelser for udfaldet ’ID-kort understøtter arbejdet for
kontrolenheden’.
superSubset(IDDATA, outcome = "UND", neg.out = FALSE, conditions =
c("AND,KONE,IDEE,FUN,COM,REL,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,INTB,SNY,OPLE,FORE,EGEE"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut = 0, use.tilde
= FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
---------------------------------------------------
1 SNY
1.000 0.857 0.889
2 FORE
1.000 0.714 0.800
3 AND*IDEE
1.000 0.714 0.800
4 AND*FORB
1.000 0.714 0.800
5 AND*SNY
1.000 0.857 0.889
6 AND*FORE
1.000 0.714 0.800
7 IDEE*FORB
1.000 0.714 0.800
8 IDEE*SNY
1.000 0.857 0.889
9 IDEE*FORE
1.000 0.857 0.889
10 FORB*SNY
1.000 1.000 1.000
11 FORB*FORE
1.000 0.714 0.800
12 SAM*SNY
1.000 0.857 0.889
13 SAM*FORE
1.000 0.714 0.800
14 SNY*FORE
1.000 1.000 1.000
15 AND*IDEE*FORB
1.000 0.857 0.889
**
**
**
**
**
**
**
**
**
***
**
**
**
***
**
... konfigurationerne 20-93 er filtreret fra, da de enten ikke giver højere
score på trods af flere led eller er disjunktioner
---------------------------------------------------
Tabel 48.
Tilstrækkelige betingelser for udfaldet ’ID-kort understøtter arbejdet for
kontrolenheden’.
superSubset(IDDATA, outcome = "UND", neg.out = FALSE, conditions =
c("AND,KONE,IDEE,FUN,COM,REL,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,INTB,SNY,OPLE,FORE,EGEE"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8, cov.cut = 0,
use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
107
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0108.png
inclS
PRI
covS
----------------------------------------
1 KONE
1.000 1.000 0.875
2 ~COM
1.000 1.000 0.625
3 INTB
1.000 1.000 0.375
4 ~OPLE
1.000 1.000 0.500
5 AND*REL
1.000 1.000 0.875
6 ~FUN*~MOTE
1.000 1.000 0.375
7 FUN*MOTE
1.000 1.000 0.750
8 ~FUN*~AAB
1.000 1.000 0.375
9 ~FUN*~OEK
1.000 1.000 0.375
10 FUN*OEK
1.000 1.000 0.875
11 ~FUN*SNY
1.000 1.000 0.500
12 FUN*FORE
1.000 1.000 0.875
13 ~FUN*~EGEE
1.000 1.000 0.500
14 FUN*EGEE
1.000 1.000 0.750
15 REL*MOTE
1.000 1.000 0.750
16 REL*~AAB
1.000 1.000 0.750
17 REL*OEK
1.000 1.000 0.875
18 REL*SNY
1.000 1.000 0.875
19 REL*FORE
1.000 1.000 0.875
20 REL*EGEE
1.000 1.000 0.750
21 FORB*~AAB
1.000 1.000 0.875
22 FORB*SNY
1.000 1.000 1.000
23 MOTE*~AAB
1.000 1.000 0.625
24 MOTE*SNY
1.000 1.000 0.750
25 ~MOTE*FORE
1.000 1.000 0.500
26 ~AAB*OEK
1.000 1.000 0.750
27 ~AAB*FORE
1.000 1.000 0.875
28 ~AAB*EGEE
1.000 1.000 0.625
29 OEK*SNY
1.000 1.000 0.875
30 ~OEK*FORE
1.000 1.000 0.500
31 SNY*FORE
1.000 1.000 1.000
32 SNY*EGEE
1.000 1.000 0.750
33 FORE*~EGEE
1.000 1.000 0.625
34 AND*FUN*FORB
1.000 1.000 0.875
35 AND*FORB*~MOTE
1.000 1.000 0.500
36 AND*FORB*~OEK
1.000 1.000 0.500
37 AND*FORB*~EGEE
1.000 1.000 0.625
38 ~REL*FORB*~MOTE 1.000 1.000 0.500
39 ~REL*FORB*~OEK
1.000 1.000 0.500
40 ~REL*FORB*~EGEE 1.000 1.000 0.625
----------------------------------------
**
**
*
**
**
*
*
*
**
**
**
*
**
*
*
**
**
*
**
Beregningerne viser, at der er rigtigt mange tilstrækkelige betingelser og konjunktioner
til at sikre understøttelsen af arbejdet for Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklau-
suler (UND). Det giver fin mening, at der er mange måder at sikre dette udfald, ligesom
nogle af betingelserne kan være betingelser for hinanden. For eksempel kan andelen der
anvender systemet (AND) være påvirket af entreprenørens forventninger til at anvende
systemet (FORE), som igen kan være påvirket af bygherres forventninger til at anvende
systemet (FORB).
Vi vil derfor fokusere på de to konjunktioner, som har fået højest score i tilstrækkelig-
hedstesten, og som samtidig også er nødvendige, nemlig 1) ’Tydelige forventninger fra
bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren’ (FORB) og ’Systemet er designet,
så det modvirker snyd’ (SNY) samt 2) ’Systemet er designet, så det modvirker snyd’
(SNY) og ’Tydelige forventninger fra entreprenør om, at systemet anvendes (af næste led
i værdikæden)’ (FORE).
Som vi tidligere har vist, er disse faktorer også vigtige for andre udfald, og der er
muligvis en indflydelse fra bygherre forventninger til entreprenørens anvendelse af
108
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0109.png
systemet til entreprenørens forventninger til at resten af værdikæden anvender systemet
(FORB påvirker FORE). Derfor er det ikke så overraskende, at de to i konjunktion med et
system der er designet så det modvirker snyd (SNY) er vigtige for, at ID-kortet
understøtter kontrollen med social dumping.
Alle øvrige tilstrækkelige betingelser og konjunktioner får en lidt lavere dækning end de
to ovenstående, hvilket betyder, at de, alt andet lige, er lidt mindre oplagte veje til at
sikre udfaldet. Blandt disse, er det værd at nævne ’Entreprenørens kontrolkompetence’
(KONE), der er den eneste enkeltstående betingelse, der er tilstrækkelig. Den er også tæt
på at være nødvendig. Der kan altså være grund til at overveje at stille krav til
entreprenørens kontrolkompetencer, hvis man ønsker at understøtte kontrollen.
Beregninger viser i øvrigt, at andelen der anvender systemet (AND) og et godt
samarbejde mellem bygherre og entreprenør i implementeringen (SAM) begge
nødvendige men trivielle betingelser for udfaldet. Det giver mening, at disse faktorer
skal være til stede, men man kan overveje, om det er en triviel ting at sikre.
4.4.2.
Negativt udfald
Tabel 49.
Nødvendige betingelser for manglende udfald for ’ID-kort understøtter arbejdet for
Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~UND", neg.out = FALSE, conditions =
c("AND,KONE,IDEE,FUN,COM,REL,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,INTB,SNY,OPLE,FORE,EGEE"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut = 0, use.tilde
= FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
------------------------------------------------------
1 ~KONE
1.000 0.875 0.875
2 COM
1.000 0.625 0.700
3 ~KONE*IDEE
1.000 1.000 1.000
4 ~KONE*COM
1.000 1.000 1.000
5 ~KONE*SAM
1.000 1.000 1.000
6 ~KONE*~INTB
1.000 0.875 0.875
7 ~KONE*OPLE
1.000 1.000 1.000
8 IDEE*COM
1.000 0.625 0.700
9 IDEE*~INTB
1.000 0.750 0.778
10 IDEE*OPLE
1.000 0.625 0.700
11 COM*SAM
1.000 0.625 0.700
12 COM*~INTB
1.000 0.875 0.875
13 COM*OPLE
1.000 0.750 0.778
14 SAM*~INTB
1.000 0.625 0.700
15 SAM*OPLE
1.000 0.625 0.700
16 ~INTB*OPLE
1.000 0.750 0.778
**
*
*
*
*
*
*
*
*
*
... konfigurationerne 17-82 er filtreret fra, da de enten ikke giver højere
score på trods af flere led eller er disjunktioner
------------------------------------------------------
Tabel 50.
Tilstrækkelige betingelser for manglende udfald for ’ID-kort understøtter arbejdet
for Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~UND", neg.out = FALSE, conditions =
c("AND,KONE,IDEE,FUN,COM,REL,FORB,MOTE,AAB,SAM,OEK,INTB,SNY,OPLE,FORE,EGEE"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8, cov.cut = 0,
use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
109
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0110.png
inclS
PRI
covS
----------------------------------------
1 ~AND
1.000 1.000 0.429
2 ~FORB
1.000 1.000 0.571
3 ~SNY
1.000 1.000 0.857
4 ~FORE
1.000 1.000 0.714
5 AND*~KONE
1.000 1.000 0.857
6 ~KONE*IDEE
1.000 1.000 1.000
7 ~KONE*~FUN
1.000 1.000 0.571
8 ~KONE*FUN
1.000 1.000 0.857
9 ~KONE*COM
1.000 1.000 1.000
10 ~KONE*~REL
1.000 1.000 0.857
11 ~KONE*REL
1.000 1.000 0.714
12 ~KONE*FORB
1.000 1.000 0.857
13 ~KONE*MOTE
1.000 1.000 0.571
14 ~KONE*~AAB
1.000 1.000 0.571
15 ~KONE*AAB
1.000 1.000 0.857
16 ~KONE*SAM
1.000 1.000 1.000
17 ~KONE*~OEK
1.000 1.000 0.714
18 ~KONE*OEK
1.000 1.000 0.714
19 ~KONE*SNY
1.000 1.000 0.714
20 ~KONE*OPLE
1.000 1.000 1.000
21 ~KONE*FORE
1.000 1.000 0.714
22 ~KONE*~EGEE
1.000 1.000 0.857
23 ~KONE*EGEE
1.000 1.000 0.571
24 IDEE*AAB
1.000 1.000 0.857
25 ~FUN*COM
1.000 1.000 0.571
26 FUN*~REL
1.000 1.000 0.714
27 ~FUN*MOTE
1.000 1.000 0.429
28 FUN*~MOTE
1.000 1.000 0.714
29 ~FUN*AAB
1.000 1.000 0.571
30 FUN*AAB
1.000 1.000 0.714
31 ~FUN*OEK
1.000 1.000 0.571
32 FUN*~OEK
1.000 1.000 0.714
33 ~FUN*EGEE
1.000 1.000 0.571
34 COM*~REL
1.000 1.000 0.857
35 COM*~MOTE
1.000 1.000 0.714
36 COM*AAB
1.000 1.000 0.857
37 COM*~OEK
1.000 1.000 0.714
38 COM*~EGEE
1.000 1.000 0.857
39 ~REL*MOTE
1.000 1.000 0.571
40 REL*~MOTE
1.000 1.000 0.571
41 ~REL*AAB
1.000 1.000 0.714
42 REL*AAB
1.000 1.000 0.714
43 ~REL*OEK
1.000 1.000 0.714
44 REL*~OEK
1.000 1.000 0.571
45 ~REL*EGEE
1.000 1.000 0.571
46 REL*~EGEE
1.000 1.000 0.714
47 ~MOTE*AAB
1.000 1.000 0.571
48 AAB*~OEK
1.000 1.000 0.571
49 AAB*OPLE
1.000 1.000 0.857
50 AAB*~EGEE
1.000 1.000 0.714
51 AAB*EGEE
1.000 1.000 0.571
52 AND*FUN*~EGEE
1.000 1.000 0.714
53 IDEE*FUN*~EGEE
1.000 1.000 0.857
54 FUN*FORB*~EGEE
1.000 1.000 0.714
55 FUN*~AAB*~EGEE
1.000 1.000 0.571
56 FUN*SAM*~EGEE
1.000 1.000 0.857
57 FUN*~INTB*~EGEE 1.000 1.000 0.857
58 FUN*SNY*~EGEE
1.000 1.000 0.714
----------------------------------------
**
*
**
***
**
***
**
*
**
**
*
*
*
***
*
**
**
*
*
*
*
**
*
**
*
**
*
*
*
*
**
*
*
**
*
**
**
*
Beregningerne viser, at der ser ud til at være færre betingelser, der er nødvendige
og/eller tilstrækkelige for at understøtte kontrolarbejdet. Fraværet af kontrolkompetence
hos entreprenøren (~KONE) er den eneste nødvendige betingelse, hvilket giver god
mening, idet vi tidligere har set, at tilstedeværelse af samme betingelse også er
tilstrækkelig for et positivt udfordring. Vi kan i øvrigt se i beregningerne, at manglende
110
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0111.png
integrationen af ID-kortet i bygherres øvrige systemer (~INTB) er en nødvendig men
triviel betingelse for manglende udfald.
Mens der ikke er betingelser eller konjunktioner, der både er tilstrækkelige og
nødvendige, er der tre tilstrækkelige kombinationer af betingelser for udfaldet: Hvis
systemet ikke er indrettet, så det modvirker snyd (~SNY), ser det ud til i sig selv at
modvirke udfaldet. Det giver mening, at Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausuler skal kunne stole på data, og hvis medarbejderne kan undgå at checke
ind eller ud, eller hvis entreprenøren eller andre ikke sikrer en korrekt anvendelse af
systemet, vil disse data kunne være vanskelige til at understøtte arbejdet.
De to andre tilstrækkelige konjunktioner er lav vurdering af entreprenørens
kontrolkompetence (~KONE) i kombination med enten åben byggeplads (AAB) eller
manglende anvendelse af systemet til egenkontrol af entreprenørens (~EGEE). Disse to
konjunktioner tyder på, at pålideligheden af de indsamlede data afhænger meget af
entreprenørens evne til at kontrollere, men at denne manglende evne kun er
tilstrækkelig til at få en lav score på udfaldet, hvis den optræder i kombination med de
to andre betingelser: Enten med en åben byggeplads, som i sig selv gør det vanskeligt at
sikre anvendelsen af systemet, fordi medarbejderne ikke skal igennem en port og er
vanskelige at have overblik over, eller med fraværet af egenkontrol (~EGEE), hvilket
også giver mening: Hvis du ikke er så god til at udføre kontrol og samtidig ikke gør det,
er det vanskeligt at få et system, der understøtter Statens Enhed for Kontrol med
Arbejdsklausulers arbejde.
4.4.3.
Oversigt
Tabel 51.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for udfaldet: ID-kort understøtter arbejdet
for Statens Enhed for Kontrol med Arbejdsklausuler.
Positivt udfald:
ID-kort understøtter
arbejdet for
kontrolenheden (UND)
SNY,
IDEE og FORE,
FORB og SNY,
SNY og FORE eller
AND og IDEE og FORB
KONE,
AND og REL,
FUN og OEK,
FUN og FORE,
REL og OEK,
REL og SNY,
REL og FORE,
FORB og ~AAB,
FORB og SNY,
~AAB og FORE,
OEK og SNY,
SNY og FORE
eller
AND og FUN og FORB
FORB og SNY eller
SNY og FORE
Manglende udfald:
ID-kort understøtter ikke
arbejdet for
kontrolenheden (~UND)
~KONE
Nødvendige betingelser
Tilstrækkelige betingelser
~SNY,
~KONE og AAB eller
~KONE og ~EGEE
Både nødvendige og
tilstrækkelige betingelser
111
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0112.png
4.5.
Deludfald 1: Tydelige forventninger fra bygherre
om, at systemet anvendes af entreprenøren
Positivt udfald
4.5.1.
Tabel 52.
Nødvendige betingelser for deludfaldet ’Tydelige forventninger fra bygherre om, at
systemet anvendes af entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "FORB", neg.out = FALSE,
conditions = c("INF,INTB,KONB,KONE,OEK,SAM,SNY,IDEB"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE,
depth = NULL)
inclN
RoN
covN
---------------------------------------
1 SAM
1.000 0.750 0.917
2 INF*SAM
1.000 0.750 0.917
3 INF*IDEB
1.000 0.750 0.917
4 SAM*IDEB
1.000 0.750 0.917
5 INF*SAM*IDEB
1.000 0.750 0.917
6 ~KONB+OEK
1.000 0.750 0.917
7 KONE+OEK
0.909 1.000 1.000
8 KONE+~SNY
0.909 1.000 1.000
9 OEK+~SNY
0.909 1.000 1.000
10 OEK+SNY
0.909 0.800 0.909
11 KONB+KONE+~OEK 0.909 0.800 0.909
12 KONB+~OEK+SNY
0.909 0.800 0.909
---------------------------------------
Tabel 53.
Tilstrækkelige betingelser for udfaldet ’Tydelige forventninger fra bygherre om, at
systemet anvendes af entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "FORB", neg.out = FALSE,
conditions = c("INF,INTB,KONB,KONE,OEK,SAM,SNY,IDEB"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE,
depth = NULL)
inclS
PRI
covS
----------------------------------
1 INTB
1.000 1.000 0.273
2 KONB
1.000 1.000 0.545
3 KONE
1.000 1.000 0.636
4 OEK
1.000 1.000 0.818
5 SAM
0.917 0.889 1.000
6 ~SNY
1.000 1.000 0.545
7 INF*IDEB
0.917 0.889 1.000
8 ~INTB*IDEB 0.900 0.857 0.818
----------------------------------
Beregningerne viste, at et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenøren i
implementeringen af ID-kortet (SAM) var både nødvendigt og tilstrækkeligt for at
bygherre har tydelige forventninger om at entreprenøren anvender systemet (FORB).
Det giver god mening, at et godt samarbejde i implementeringen giver bygherre
112
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0113.png
mulighed for udtrykke for sine forventninger mere åbent, når der allerede er etableret en
god dialog omkring systemets indretning.
Konjunktionen mellem betingelserne entreprenøren har infrastruktur til at implementere
nye IT-systemer (INF) og at bygherre synes, at det er en god idé at have kontrol med
social dumping (IDEB) er også både tilstrækkelig og nødvendig, og giver også god
mening
Entreprenørens vurdering af, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til ID-kortet (OEK)
er i sig selv tilstrækkelig for at sikre udfaldet, men den vil logisk set være afhængig af, at
én af de øvrige nødvendige konfigurationer også er tilstede – altså enten SAM eller INF
og IDEB. At tilstrækkelige ressourcer til systemet (OEK) betyder, at bygherre forventer,
at entreprenøren bruger det (FORB) giver god mening, da det er bygherre, der afholder
udgifterne og dermed også vil have forventninger om at det anvendes, hvis
ressourcetildelingen er rimelig. Vi så i flere cases, at det var vanskeligt for entreprenøren
at holde byggepladsen helt lukket, da det var meget tidskrævende, ligesom man ikke
havde råd til en portvagt eller automatisk port. I de samme cases gav bygherre generelt
udtryk for forståelse for deres udfordringer – og stod mindre stejlt på, at systemet blev
fuldt ud implementeret.
4.5.2.
Manglende udfald
Tabel 54.
Nødvendige betingelser for manglende udfald for ’Tydelige forventninger fra
bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~FORB", neg.out = FALSE, conditions =
c("INF,INTB,KONB,KONE,OEK,SAM, SNY,IDEB"), relation = "necessity",
incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut = 0, use.tilde = FALSE,
use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
-----------------------------------------------------------------
1 ~KONE
1.000 0.636 0.500
2 ~OEK
1.000 0.818 0.667
3 INF*~KONE
1.000 0.636 0.500
4 INF*~OEK
1.000 0.818 0.667
5 ~INTB*~KONB
1.000 0.636 0.500
6 ~INTB*~KONE
1.000 0.636 0.500
7 ~INTB*~OEK
1.000 0.818 0.667
8 ~INTB*SNY
1.000 0.727 0.571
9 ~KONB*~KONE
1.000 0.818 0.667
10 ~KONB*~OEK
1.000 0.818 0.667
11 ~KONB*SNY
1.000 0.636 0.500
12 ~KONE*~OEK
1.000 0.909 0.800 **
13 ~KONE*SAM
1.000 0.727 0.571
14 ~KONE*SNY
1.000 0.909 0.800 **
15 ~KONE*IDEB
1.000 0.727 0.571
16 ~OEK*SAM
1.000 0.818 0.667
17 ~OEK*SNY
1.000 0.909 0.800
18 ~OEK*IDEB
1.000 0.818 0.667
... konfigurationerne 19-56 samt 58-224 er filtreret fra, da de enten
ikke giver højere score på trods af flere led eller er disjunktioner
57 ~KONE*~OEK*SNY
1.000 1.000 1.000 ***
-----------------------------------------------------------------
113
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0114.png
Tabel 55.
Tilstrækkelige betingelser for manglende udfald for ’Tydelige forventninger fra
bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~FORB", neg.out = FALSE,
conditions = c("INF,INTB,KONB,KONE,OEK,SAM,SNY,IDEB"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth
= NULL)
inclS
PRI
covS
--------------------------------------
1 ~KONE*~OEK*SNY 1.000 1.000 1.000 ***
--------------------------------------
Der er ifølge beregningerne en enkelt konjunktion, der er nødvendig for opnå lave
forventninger hos bygherre til entreprenørens anvendelse af systemet (~FORB), hvilket
er lav kontrolkompetence hos entreprenøren (~KONE) og vurdering hos entreprenøren
af, at der er afsat for få ressourcer til ID-kort (~OEK). Det giver mening, at det kan være
en forudsætning for bygherres lave forventninger til entreprenørens anvendelse af
systemet, hvis vedkommende mangler kompetencer til at udføre kontrollen og i øvrigt
mangler ressourcer.
Beregningerne viser desuden, at konjunktionen med ovenstående betingelser sammen
med systemet er indrettet, så det modvirker snyd (SNY) både er nødvendig og
tilstrækkelig. Umiddelbart giver det ikke mening, at tilstedeværelsen af et system, der
modvirker snyd skulle være medvirkende til et manglende udfald i kombination med
den førnævnte nødvendige konjunktion. Men det kan godt give mening, at et system,
der er indrettet, så det modvirker snyd – f.eks. ved at have tvungen indtjekning ved
adgang – mindsker bygherres behov for at tydeliggøre forventninger om at systemet
anvendes.
Der er også en række meningsfulde nødvendige men trivielle betingelser, der optræder
for det negative udfald. Disse er, at ID-kortløsningens teknologiske løsning er
hensigtsmæssig for arbejdet (INDT), fraværet af integration i bygherres øvrige systemer
(~INTB) og manglende kontrolkompetencer hos bygherre (~KONB).
4.5.3.
Oversigt
Tabel 56.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for udfaldet: Tydelige forventninger fra
bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren.
Positivt udfald:
Tydelige forventninger fra
bygherre om, at systemet
anvendes af
entreprenøren (FORB)
Nødvendige betingelser
Tilstrækkelige betingelser
SAM eller
INF og IDEB
OEK,
SAM eller
INF og IDEB
Manglende udfald:
Manglende tydelige
forventninger fra
bygherre om, at systemet
anvendes af
entreprenøren (~FORB)
~KONE og ~OEK (og SNY)
(~KONE og ~OEK og SNY)
114
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0115.png
Både nødvendige og
tilstrækkelige betingelser
SAM eller
INF og IDEB
(~KONE og ~OEK og SNY)
4.6.
Deludfald 2: Systemet er designet, så det
modvirker snyd
Positivt udfald
4.6.1.
Tabel 57.
Nødvendige betingelser for deludfaldet ’Systemet er designet, så det modvirker
snyd’.
superSubset(IDDATA, outcome = "SNY", neg.out = FALSE,
conditions =
c("AAB,FUN,INF,INTB,OEK,REL,SAM,MOTE,COM,EGEE,IDEB,IDEE"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth
= NULL)
inclN
RoN
covN
------------------------------------------
1 IDEE
1.000 0.667 0.818
2 INF*IDEE
1.000 0.667 0.818
3 SAM*IDEE
1.000 0.667 0.818
4 IDEB*IDEE
1.000 0.667 0.818
5 INF*SAM*IDEE
1.000 0.667 0.818
6 INF*IDEB*IDEE
1.000 0.667 0.818
7 SAM*IDEB*IDEE
1.000 0.667 0.818
8 INF*SAM*IDEB*IDEE 1.000 0.667 0.818
9 ~AAB+~FUN
1.000 0.833 0.900
10 ~AAB+FUN
1.000 0.667 0.818
11 ~AAB+OEK
1.000 0.667 0.818
12 ~AAB+~REL
1.000 0.833 0.900
13 ~AAB+REL
1.000 0.833 0.900
14 ~AAB+MOTE
1.000 0.667 0.818
15 ~AAB+~COM
1.000 1.000 1.000
16 ~AAB+COM
1.000 0.667 0.818
17 ~AAB+~EGEE
1.000 0.667 0.818
18 ~AAB+EGEE
1.000 0.833 0.900
19 ~AAB+~IDEE
1.000 1.000 1.000
20 FUN+~OEK
1.000 0.667 0.818
21 ~FUN+COM
1.000 0.667 0.818
22 FUN+~COM
1.000 0.667 0.818
23 FUN+~EGEE
1.000 0.667 0.818
24 ~OEK+REL
1.000 0.833 0.900
25 OEK+~REL
1.000 0.667 0.818
26 ~OEK+COM
1.000 0.667 0.818
27 ~OEK+EGEE
1.000 0.667 0.818
28 ~REL+MOTE
1.000 0.667 0.818
29 REL+~MOTE
1.000 0.667 0.818
30 ~REL+COM
1.000 0.667 0.818
31 ~REL+EGEE
1.000 0.833 0.900
32 REL+~EGEE
1.000 0.667 0.818
------------------------------------------
Tabel 58.
Tilstrækkelige betingelser for deludfaldet ’Systemet er designet, så det modvirker
snyd’.
superSubset(IDDATA, outcome = "SNY", neg.out = FALSE,
conditions =
c("AAB,FUN,INF,INTB,OEK,REL,SAM,MOTE,COM,EGEE,IDEB,IDEE"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8,
115
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0116.png
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth
= NULL)
inclS
PRI
covS
-----------------------------------
1 ~AAB
1.000 1.000 0.889
2 INTB
1.000 1.000 0.333
3 ~COM
1.000 1.000 0.556
4 ~FUN*~OEK
1.000 1.000 0.333
5 FUN*OEK
1.000 1.000 0.778 --
6 FUN*~REL
1.000 1.000 0.556
7 ~FUN*~MOTE 1.000 1.000 0.333
8 FUN*MOTE
1.000 1.000 0.667
9 ~FUN*~EGEE 1.000 1.000 0.444
10 FUN*EGEE
1.000 1.000 0.667
11 ~OEK*~REL
1.000 1.000 0.556
12 OEK*REL
1.000 1.000 0.778 --
13 ~REL*~MOTE 1.000 1.000 0.556
14 REL*MOTE
1.000 1.000 0.667
15 ~REL*~EGEE 1.000 1.000 0.667
16 REL*EGEE
1.000 1.000 0.667
-----------------------------------
Nødvendighedsberegningerne viser, at det, at entreprenøren synes, at det er en god idé
at gøre en indsats imod social dumping (IDEE) er den mest nødvendige betingelse for at
opnå et system, der er designet, så det modvirker snyd (SNY). Dette giver især mening
for casene i pilottesten, hvor entreprenøren selv står for at vælge, implementere, drive og
anvende systemet. Hvis ikke entreprenøren synes, at indsatsen mod social dumping er
vigtig, kan implementeringen af systemet blive mangelfuld. I kontrolcasen er det
bygherre der leverer systemet og fører hyppig kontrol, hvorfor det er mindre sårbart
over for entreprenørens valg. Her er der dog også tale om en entreprenør, der går meget
op i indsatsen mod social dumping.
Også betingelserne entreprenørens infrastruktur til at implementere nye IT-systemer
(INF), et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenør omkring implementeringen
(SAM) og bygherres holdning til, at det er vigtigt med indsatser mod social dumping
(IDEB) er ifølge beregningerne nødvendige, men de er alle trivielle betingelser, hvilket
giver mening – man har brug for, at de er til stede, men de er sandsynligvis til stede for
de fleste projekter, og er således ikke vigtigst at fokusere på.
Beregningerne viser en enkelt tilstrækkelig betingelse for at opnå udfaldet. En lukket
byggeplads (~AAB) kan matematisk set føre til, at systemet designes så det modvirker
snyd (SNY). Rent logisk kan man godt forestille sig, at et mangelfuldt system eksisterer
på en lukket byggeplads, men det giver mening, at en lukket byggeplads er vigtig for
udfaldet. Det er interessant, at det ikke er nødvendigt med en lukket byggeplads for at
opnå et system, der modvirker snyd (SNY). Casen med den åbne byggeplads er et godt
eksempel på et system, der i nogen grad modvirker snyd, blandt andet fordi man
kompenserer for den manglende indhegning med en aktiv kontrolindsats.
Der er ingen betingelser, der både tilstrækkelige og nødvendige for udfaldet.
116
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0117.png
4.6.2.
Manglende udfald
Tabel 59.
Nødvendige betingelser for manglende deludfald for ’Systemet er designet, så det
modvirker snyd’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~SNY", neg.out = FALSE, conditions
= c("AAB,FUN,INF,INTB, OEK,REL,SAM,MOTE,COM,EGEE,IDEB,IDEE"),
relation = "necessity", incl.cut = 0.9, ron.cut = 0.6, cov.cut =
0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth = NULL)
inclN
RoN
covN
--------------------------------------------------------
1 AAB
1.000 0.889 0.857
2 AAB*INF
1.000 0.889 0.857
3 AAB*~INTB
1.000 0.889 0.857
4 AAB*SAM
1.000 0.889 0.857
5 AAB*COM
1.000 1.000 1.000
6 AAB*IDEB
1.000 0.889 0.857
7 AAB*IDEE
1.000 1.000 1.000
8 ~INTB*COM
1.000 0.778 0.750
9 ~INTB*IDEE
1.000 0.667 0.667
**
**
**
**
***
**
***
*
... konfigurationerne 10-95 er filtreret fra, da de enten ikke
giver højere score på trods af flere led eller er disjunktioner
--------------------------------------------------------
Tabel 60.
Tilstrækkelige betingelser for manglende deludfald for ’Systemet er designet, så det
modvirker snyd’.
superSubset(IDDATA, outcome = "~SNY", neg.out = FALSE,
conditions =
c("AAB,FUN,INF,INTB,OEK,REL,SAM,MOTE,COM,EGEE,IDEB,IDEE"),
relation = "sufficiency", incl.cut = 0.9, pri.cut = 0.8,
cov.cut = 0, use.tilde = FALSE, use.letters = FALSE, depth
= NULL)
inclS
PRI
covS
----------------------------------
1 AAB*~FUN
1.000 1.000 0.667
2 AAB*FUN
1.000 1.000 0.833
3 AAB*~OEK
1.000 1.000 0.667
4 AAB*~REL
1.000 1.000 0.833
5 AAB*REL
1.000 1.000 0.833
6 AAB*~MOTE 1.000 1.000 0.667
7 AAB*COM
1.000 1.000 1.000
8 AAB*~EGEE 1.000 1.000 0.833
9 AAB*EGEE
1.000 1.000 0.667
10 AAB*IDEE
1.000 1.000 1.000
11 ~FUN*OEK
1.000 1.000 0.667
12 ~FUN*MOTE 1.000 1.000 0.500
13 ~FUN*COM
1.000 1.000 0.667
14 ~FUN*EGEE 1.000 1.000 0.667
15 ~OEK*REL
1.000 1.000 0.667
16 OEK*~REL
1.000 1.000 0.833
17 ~REL*MOTE 1.000 1.000 0.667
18 REL*~MOTE 1.000 1.000 0.667
19 ~REL*EGEE 1.000 1.000 0.667
20 REL*~EGEE 1.000 1.000 0.833
----------------------------------
**
**
**
***
**
***
**
**
117
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0118.png
En åben byggeplads (AAB) er ifølge beregningerne den eneste nødvendige betingelse, og
den er tæt på også at være tilstrækkeligt for opnå et system, der ikke er designet, så det
modvirker snyd (~SNY). Betingelsen indgår desuden i flere kombinationer med andre
betingelser, der giver matematisk tilstrækkelighed, men som er vanskelige at forklare.
Der kunne ikke identificeres nogen tilstrækkelige betingelser for udfaldet, der giver
teoretisk mening.
4.6.3.
Oversigt
Tabel 61.
Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for udfaldet: Systemet er designet, så det
modvirker snyd.
Positivt udfald:
Systemet er designet, så
det modvirker snyd (SNY)
Nødvendige betingelser
Tilstrækkelige betingelser
Både nødvendige og
tilstrækkelige betingelser
IDEE
~AAB
Manglende udfald:
Systemet er ikke
designet, så det
modvirker snyd (~SNY)
AAB
118
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0119.png
Bilag 2: Scoringsark for cases
Nedenstående tabel viser alle de faktorer, der er undersøgt for hver case gennem
dataindsamlingen. Ikke alle faktor viste sig at være mulig at kategorisere for alle cases,
men arket illustrerer, hvordan dataindsamlingen og behandlingen af data er sket med
henblik på at kunne sammenligning de forskellige cases i forhold til de faktorer, det har
været muligt at kortlægge. Excel-ark med faktorer kan rekvireres hos forfatterne.
Tabel 62.
Scoringsark for de fem cases.
Baggrunddata
Case
Positioner
Fysisk kort
Åben byggeplads
Overholdelse af krav - tid
Nr Variabel
Casens navn
Positioner/aktører der er dækket i casen
Er ID-kortet et fysisk kort eller en app
Er byggepladsen åben eller lukket
ID-kortløsningen registrer tid for medarbejderne
Spørgsmål
OBS
Fysisk
Åben
Ja/nej
Skala
OBS
BH
App
Luk
BH
KE
AT
E
UE/M U
Tema
KE
AT
E
UE/M
U
Snit
Tolk Målgruppe
BH, E
BH, E
BH,KE,AT,E,U
M
E, U
BH, E
E, U
BH
alle
alle
M
M
alle*
BH,KE,AT,E,U
alle*
alle*
alle
alle*
alle*
alle
Dokumentation/uddybning (hvorfor ser det ud som det gør?)
Implementering 1.1 Samarbejde
1.2 Motivation
1.3 Juridiske overvejelser
1.4 Tryghed
1.5 Tilpasning af systemet
1.6 Bygherres involvering
1.7 Forventninger (E)
1.8 Forventninger (BH)
1.9 Fysisk indretning
1.10 Teknologisk indretning
1.11 Introduktion
1.12 Information
1.13 IT-kompetencer
1.14 IT-kapacitet
1.15 Økonomi
1.16 Integration
1.17 Omgåelse
Funktioner
2.1 Brugervenlighed (ved adgang)
2.2 Nem adgang til oplysninger
2.3 Teknologiske potentialer
3.1
Medarbejderoplysninger
Der har været et godt samarbejde mellem bygherre og entreprenør i implementeringen
1-4
Aktørerne er motiveret til at anvende ID-kortsystemet
1-4
Det har været juridisk (GDPR) uproblematisk at indføre ID-systemet
1-4
Oplevelse af tryghed omkring anvendelse af data i den valgte ID-kortløsning
1-4
Systemets teknologiske løsning er særligt tilpasset til entreprenørens behov
1-4
Bygherre har gennem implementeringen understøttet entreprenørens valg af teknisk/fysisk løsning
kval+1-4
Entreprenøren/udvikler har forventninger til systemet udover kravsspecifikationen
1-4
Projektleder har forventninger til systemet udover kravsspecifikationen
1-4
ID-kortløsningens fysiske indretning er hensigtsmæssig for arbejdet
1-4
ID-kortløsningens teknologiske løsning er hensigtsmæssig for arbejdet
1-4
Medarbejdere er blevet godt introduceret til, hvordan systemet anvendes
1-4
Medarbejderne føler sig tilstrækkeligt informateret om, hvorfor ID-kort anvendes
1-4
Har brugerne de rette IT-kompetencer til at anvende systemet
1-4
Har entreprenøren organisatorisk infrastruktur til at implementere et nyt IT-system
1-4
Er der afsat tilstrækkelige økonomiske ressourcer til pilotprojektet
1-4
ID-kortet er integreret i øvrige teknologiske systemer
1-4
Systemet er designet, så det modvirker snyd
1-4
Systemet er nemt at anvende (brugergrænsefladen som den nu er - uanset dens funktion)
1-4
De relevante oplysninger kan let findes af de forskellige aktører (vægt på KE/AT)
1-4
Potentialerne ved den valgte løsning giver mulighed for langt mere effektiv kontrol af social dumping (ift. ingen ID-kort)
1-4
Bruger-ID
Ja/?
Navn
Ja/?
Adresse
Ja/?
Fødselsdato
Ja/?
Telefonnummer
Ja/?
E-mail
Ja/?
Ansættelsesform
Ja/?
Faggruppe/stillingsbetegnelse
Ja/?
Billede
Ja/?
Nationalitet
Ja/?
Arbejdsgiver
Ja/?
Ansættelsesniveau
Ja/?
Tider for ind- / udtjekning
Ja/?
Oprettelsesdato
Ja/?
Arbejdsgivers placering i leverandørkæden
Ja/?
Uddannelser/kurser/certifikater
Ja/?
Virksomhedsnavn/-CVR
Ja/?
Adresse
Ja/?
Hovedtelefonnummer
Ja/?
Kontaktperson (navn, telefon, e-mail)
Ja/?
CVR
Ja/?
Virksomheds placering i leverandørkæden
Ja/?
Virksomheds registrering i RUT
Ja/?
Chip/QR-kode/magnetstribe eller lignende
Ja/?
Navn
Ja/?
Titel/arbejdsfunktion
Ja/?
Firma
Ja/?
Billede
Ja/?
Udstedelsesdato
Ja/?
Der udleveres gæstekort til besøgende (minus chauffører).
Ja/?
Der føres log over besøgende med gæstekort.
Ja/?
Bygherre (BH) har direkte adgang til systemet/data.
Ja/?
Arbejdstilsynet har direkte adgang til systemet/data.
Ja/?
BH kan lave et udtræk af medarbejdernes ind- og udtjekningstider de sidste 3 mdr.
Ja/?
BH kan trække en samlet liste over antal lærlingetimer og praktiktimer på sagen løbende.
Ja/?
Byggeledelse og underentreprenør (UE) skal kunne se, om egne og UE’s medarbejdere er tjekket ind/ud.
Ja/?
Byggeledelse og UE må ikke kunne trække opgørelse og historiske data om ind- og udtjekning.
Ja/?
Der er krav om lukket byggeplads og fysisk ID-kort.
Ja/?
Hvordan beskriver aktørerne sanktioners betydning for brud ift. social dumping?
kval
Krav om konkret udformning af fysisk og teknologisk løsning
kval
ID-kort understøtter arbejdet
1-4
ID-kort kommer ikke i vejen for arbejdet
1-4
ID-kortet forbedrer muligheden for at føre egenkontrol på byggepladsen for BH/E
1-4
ID-kortet forbedrer muligheden for at føre kontrol på byggepladsen for BH
1-4
ID-kortet forbedrer muligheden for at føre kontrol på byggepladsen for AT
1-4
ID-kortet har givet nye indsigter eller medført nye praksisser
1-4
Anslået andel der bruger systemet, som de skal (kvartiler)
1-4
ID-kortet (inkl. krævede oplysninger) er klar, inden medarbejderne starter arbejdet
1-4
Entreprenøren sikrer, at de krævede medarbejder- og virksomhedsoplysninger er til stede i systemet?
1-4
Entreprenøren sikrer, at der indsamles og opbevares den krævede dokumentation på registrering i1-4
RUT-registret?
Entreprenøren sikrer, at der indsamles og opbevares den krævede dokumentation på lovpligtige sikkerhedsuddannelser?
1-4
Aktørerne vurderer, at data er pålidelige for at udføre kontrol
1-4
Bygherre og entreprenør anvender systemet til egenkontrol
1-4
Bygherres kontrolkompetence
1-4
Entreprenørs kontrolkompetence
1-4
Tydelige forventninger fra bygherre om, at systemet anvendes af entreprenøren
1-4
Tydelige forventninger fra entreprenør om, at systemet anvendes (af næste led i værdikæden) 1-4
Spørger til løn, får hjælp af folk til at udpege, slår op i systemet for oplysninger, bruger lister
kval
Spørger til certifikater, slår op i systemet for oplysninger, bruger lister, arbejdsmiljø
kval
Finder mulige brud. Understøttede ID-kortet processen?
kval+1-4
Det er en god idé at have kontrol med social dumping
1-4
Forventning om, at den valgte løsning (hvis den var fuldt implementeret) modvirker social dumping
1-4
Forventning om, at typen af case er passende i forhold til at sætte ind mod social dumping
1-4
Ønske om at fortsætte med ID-kort
1-4
ID-kort-løsningen fungerer godt alt i alt.
1-4
ID-kort-løsningen vurderes at være udgifterne værd.
1-4
ID-kortet giver bedre overblik over, hvem der er på pladsen
1-4
Hvilke tilpasninger af systemet foreslår alle?
kval
På hvilke pladser giver ID-kort mening?
kval
Hvem skal stå for udvikling og drift? BH, myndighed, entreprenør?
kval
Hvilke øvrige fordele giver ID-kortet?
kval
Hvilke øvrige ulemper eller problemer giver ID-kortet?
kval
Kravsspecifikationens betydning vs. den tekniske løsning
kval
Muligheden for sanktion fra bygherre ville motivere entreprenørens til at sikre, at de krævede data for kontrolarbejdet er til stede.
1-4
Hvornår har man 'kontrol'?
Hvorfor er der behov for lukket byggeplads?
kval
kval
Kravspec
(compliance)
3.2
Virksomhedsoplysninger
3.3
Oplysninger på det fysiske ID
3.4
Øvrige oplysninger
3.5 Sanktion for brud på klausuler
3.6 Krav til tekniske løsninger
Praksis
4.1 Understøttende for arbejdet
4.2 Barriere for arbejdet
4.3 Egnet til kontrol (BH/E)
4.4 Egnet til kontrol (KE)
4.5 Egnet til kontrol (AT)
4.6 Læring
4.7 Compliance
4.8 Data tilstede 1
4.9
Data tilstede 2
4.10
Data tilstede 3
4.11
Data tilstede 4
4.12 Datas pålidelighed
4.13 Egenkontrol
4.14 Kontrolkompetence (BH)
4.15 Kontrolkompetence (E)
4.16 Synligt engagement (BH)
4.17 Synligt engagement (E)
4.18 Kontrolpraksis KE
4.19 Kontrolpraksis AT
4.20 Brud
5.1
5.2
5.3
5.4
5.6
5.7
5.8
5.9
Holdning til social dumping
ID-kortets egnethed
Casens egnethed
Implementering
Tilfredshed
Rentabilitet
Bedre overblik
Tilpasninger
Hvornår ID-kort
Placering
Øvrige fordele
Øvrige ulemper
Kravspecifikations betydning 2
Sanktionsmuligheder
BH, KE, AT
alle*
alle*
alle
alle
alle*
alle*
alle*
BH, KE, AT, E
BH, KE, AT, E
BH, KE, AT, E
BH, KE, AT, E
alle*
alle*
KE
AT
AT, KE
alle
alle
alle
alle
alle
BH
alle
alle
alle
alle
alle
alle
BH, KE, AT
BH
BH, E, KE, AT
BH, E, KE, AT
Vurdering
Perspektivering 6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
Forestillinger
7.1 Kontrolforståelse
7.2 Behovet for lukket byggeplads
Grøn = Med i spørgeskema til BH
Grøn = Krav i kontrakten
119
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0120.png
Bilag 3: Overblik over den gennemgåede
litteratur
For at give et overblik over den litteratur, som litteraturgennemgangen er baseret på, har
vi opstillet dem alle i tabel 1 og beskrevet en række karakteristika i forhold til dem såsom
type litteratur, formål, metoder og relevans. Vurderingen af den enkelte litteraturs
relevans er angivet med en til fem stjerner, hvor fem stjerner er mest relevant.
Vurderingen skal forstås som vejledende og er foretaget ud fra, hvorvidt litteraturen
bidrager med kvalificeret viden om, hvordan ID-kort kan anvendes som redskab til at
modvirke pres på arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, herunder kontrol med arbejdsklausuler.
Tabel 63.
Oversigt over den litteratur, som litteraturgennemgangen er baseret på.
1.
”Social identity cards in the European construction industry”
Relevans:
5/5
Årstal:
2015
Forfattere:
Francesco Briganti, Magdalena Machalska, Heinz-Dietrich Steinmeyer & Werner
Buelen
Type litteratur:
Rapport
Yderligere information:
Udarbejdet på baggrund af et projektsamarbejde mellem de
europæiske ’sociale partnere’ inden for byggeindustrien (EFBWW og FIEC). Støttet af
EU-Kommissionen.
Formål:
At kortlægge eksisterende ID-kort-ordninger i den europæiske byggeindustri.
Metoder:
Samarbejde med de nationale ’sociale partnere’ i hvert af de udvalgte lande i
form af nationale rapporter udarbejdet af nationalt udvalgte eksperter (se liste: s.
65).
2.
”Comparative study of the use of social identity cards in the construction sector in various
European countries”
Relevans:
5/5
Årstal:
2022
Forfattere:
Colin C. Williams
Type litteratur:
Forskningsrapport
Yderligere information:
Relateret til forskningsprojektet
”ID CARDS for Decent Work in
the Construction Industry”
Formål:
At sammenligne ID-kort-ordninger i en række forskellige europæiske lande med
henblik på at udarbejde anbefalinger til udviklingen af en ID-kort-ordning i den
rumænske byggebranche.
Metoder:
Casestudier/-beskrivelser
Komparativ analyse
120
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0121.png
3.
”Evaluering av tiltak mot sosial dumping”
Relevans:
4/5
Årstal:
2011
Forfattere:
Line Eldring, Anne Mette Ødegård, Rolf K. Andersen, Mona Bråten, Kristine
Nergaard & Kristin Alsos
Type litteratur:
Forskningsbaseret evaluering
Yderligere information:
Rapport fra den norske forskningsfond Fafo.
Formål:
Bred evaluering af den norske regerings tiltag mod social dumping – udført på
vegne af Arbejdsministeriet – hvoraf evalueringen af ID-kort-ordningen, HMS, kun
udgør en mindre del (s. 61-74).
Metoder:
Spørgeskemaundersøgelse
Interviews
Kvantitative data fra to forskellige undersøgelser (”tillitsvalgtundersøkelsen” og
”undersøkelsen i tilsynsbedrifter”)
4.
”NOTAT: Udredning om ID-kort og en generel sikkerhedsuddannelse”
Relevans:
3/5
Årstal:
2009
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Myndighedsnotat
Yderligere information:
Udarbejdet af Arbejdstilsynet
Formål:
At kortlægge og udrede om muligheden for brug af ID-kort og en generel
sikkerhedsuddannelse for ansatte på byggepladser.
Metoder:
Indhentning og gennemgang af erfaringer fra andre lande (Norge, Finland, England,
Irland).
Drøftelser med arbejdsmarkedets parter.
Beregning af økonomiske konsekvenser af en ID-kort-ordning med tilknyttet generel
arbejdsmiljøuddannelse.
5.
”A commentary on routes to competence in the construction sector”
Relevans:
1/5
Årstal:
2011
Forfattere:
Keith C. Pye, Miranda E. Pye & James Legard
Type litteratur:
Konsulentrapport
Yderligere information:
Udviklet af konsulenthuset Pye Tait Consulting på vegne af det
britiske Health & Safety Executive (HSE).
Formål:
At rapportere resultaterne fra en undersøgelse af ’veje til kompetence’ for
ufaglærte inden for den britiske byggeindustri – hvoraf den del, der omhandler den
britiske ID-kort-ordning, CSCS, kun fylder en lille del (s. 12-18, 22-23).
Metoder:
Uklart
121
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0122.png
6.
”ID-kort i byggeriet – Benchmark af modeller for ID-kort”
Relevans:
3/5
Årstal:
2013
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Konsulentrapport
Yderligere information:
Udarbejdet af konsulentbureauet DAMVAD.
Formål:
At kortlægge og udrede fordele og ulemper ved forskellige former for
identifikationsordninger i den danske byggebranche.
Metoder:
Gennemgang af litteratur om ID-kort-ordninger i Norge, Finland, England og Irland.
Interviews med en række centrale aktører og interessenter i Danmark.
7.
”Regulatory Impact Assessment – Safety, Health and Welfare at Work (Construction)
Regulations 2006”
Relevans:
1/5
Årstal:
2006
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Myndighedsrapport
Yderligere information:
Udarbejdet af det irske erhvervsministerium (Department of
Enterprise, Trade and Employment) i samarbejde med det irske arbejdstilsyn (Health
& Safety Authority).
Formål:
Systematisk vurdering af positive og negative effekter af eksisterende og foreslået
regulering samt ikke-regulerende alternativer i forhold til sikkerhed, arbejdsmiljø og
trivsel i den irske byggebranche.
Metoder:
Statistik
8.
“ID cards in construction industry, Norway”
Relevans:
2/5
Årstal:
2009
Forfattere:
Kristine Nergaard & Jørgen Svalund
Type litteratur:
Internetartikel
Yderligere information:
Fremgår af Eurofounds ”Tackling undeclared work database”.
Formål:
At beskrive ID-kort-ordningen, HMS, i Norge.
Metoder:
Casebeskrivelse
9.
”ID06 project in construction sector, Sweden”
Relevans:
2/5
122
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0123.png
Årstal:
2009
Forfattere:
Thomas Brunk
Type litteratur:
Internetartikel
Yderligere information:
Fremgår af Eurofounds ”Tackling undeclared work database”.
Formål:
At beskrive ID-kort-ordningen, ID06, i Sverige.
Metoder:
Casebeskrivelse.
10.
”Årsrapport 2018 – København mod social dumping”
Relevans:
3/5
Årstal:
2018
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Årsrapport
Yderligere information:
Udgivet af Københavns Kommune
Formål:
At redegøre for Københavns Kommunes – og specifikt indsatsteamet mod social
dumpings – indsats mod social dumping i 2018.
Metoder:
Uklart
11.
”Årsrapport 2019 – København mod social dumping”
Relevans:
3/5
Årstal:
2019
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Årsrapport
Yderligere information:
Udgivet af Københavns Kommune
Formål:
At redegøre for Københavns Kommunes – og specifikt indsatsteamet mod social
dumpings – indsats mod social dumping i 2019.
Metoder:
Uklart
12.
”Årsrapport 2020 – København mod social dumping”
Relevans:
3/5
Årstal:
2020
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Årsrapport
Yderligere information:
Udgivet af Københavns Kommune
123
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0124.png
Formål:
At redegøre for Københavns Kommunes – og specifikt indsatsteamet mod social
dumpings – indsats mod social dumping i 2020.
Metoder:
Uklart
13.
”Årsrapport 2021 – København mod social dumping”
Relevans:
3/5
Årstal:
2021
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Årsrapport
Yderligere information:
Udgivet af Københavns Kommune
Formål:
At redegøre for Københavns Kommunes – og specifikt indsatsteamet mod social
dumpings – indsats mod social dumping i 2021.
Metoder:
Uklart
14.
”Evaluering af ID-kort pilotprojekt”
Relevans:
4/5
Årstal:
2020
Forfattere:
Fremgår ikke
Type litteratur:
Praktisk evaluering
Yderligere information:
Formål:
Foreløbig evaluering af Københavns Kommunes pilotprojekt med ID-kort.
Metoder:
Uklart
124
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0125.png
Bilag 4: Referenceliste
I det følgende opstilles fulde referencer til alle videnskabelige artikler og øvrig litteratur,
der er anvendt i rapporten og dens bilag.
Arbejdstilsynet (2009).
NOTAT: Udredning om ID-kort og en generel sikkerhedsuddannelse.
Senest tilgået 27. juli 2022 på:
https://www.eu.dk/samling/20131/beslutningsforslag/b94/spm/1/svar/1139337/1373
570.pdf
Beskæftigelsesministeriet (2021).
Afrapportering fra de tværministerielle arbejdsgrupper om
sårbare udenlandske arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel.
København:
Beskæftigelsesministeriet. Senest tilgået 1. maj 2023 på:
https://bm.dk/media/18480/afrapportering-fra-de-tvaerministerielle-
arbejdsgrupper-om-saarbare-udenlandske-arbejdstagere-og-bekaempelse-af-
menneskehandel.pdf.
Berg-Schlosser, D., De Meur, G., Rihoux, B., & Ragin, C. (2009). Qualitative Comparative
Analysis (QCA) as an Approach. In B. Rihoux & C. Ragin (Eds.), Configurational
Comparative Methods: Qualitative Comparative Analysis (QCA) and Related
Techniques (pp. 1–18). SAGE Publications, Inc.
https://doi.org/10.4135/9781452226569
Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology.
Qualitative
Research in Psychology, 3(2):
77-101.
Braun, V., & Clarke, V. (2019). Thematic Analysis. I Liamputtong, P. (Red.),
Handbook of
Research Methods in Health Social Sciences
(843-860). Hoboken, New Jersey: Springer.
Briganti, F., Machalska, M., Steinmeyer, H., & Buelen, W. (2015).
Social Identity Cards in
the European Construction Industry.
Senest tilgået 1. juni 2022 på:
https://www.fiec.eu/our-projects/completed-projetcs/social-id-card
Brunk, T. (2009).
ID06 project in construction sector, Sweden.
Senest tilgået 19. juli 2022 på:
https://www.eurofound.europa.eu/data/tackling-undeclared-work-in-
europe/database/id06-project-in-construction-sector-sweden
DAMVAD (2013).
ID-kort i byggeriet
–
Benchmark af modeller for ID-kort.
Senest tilgået 28.
juli 2022 på:
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/beu/spm/292/svar/1384242/1724968.pdf
Department of Enterprise, Trade and Employment (DETE). (2006).
Regulatory Impact
Assessment
–
Safety, Health and Welfare at Work (Construction) Regulations 2006.
Senest tilgået 28. juli 2022 på:
https://www.hsa.ie/eng/Legislation/Regulatory_Impact_Analysis/RIA_Constructio
n_Regulations_2006.pdf
Dusa, A. (2019). QCA with R: A Comprehensive Resource. Springer International
Publishing.
https://doi.org/10.1007/978-3-319-75668-4
Eldring, L., Ødegård, A. M., Andersen, R. K., Bråten, M., Nergaard, K., & Alsos, K.
(2011).
Evaluering av tiltak mot sosial dumping.
Senest tilgået 7. juni 2022 på:
https://www.fafo.no/media/com_netsukii/20200.pdf
Farquhar, J. D. (2012).
Case Study Research for Business.
SAGE Publications Ltd.
https://doi.org/10.4135/9781446287910
Flyvbjerg, B. (2006). Five misunderstandings about case-study research.
Qualitative
Inquiry,
12(2), 219–245.
125
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0126.png
Grillis, A., & Dyreborg, J. (2015). Social dumping - et særligt problem for
byggebranchen?
Tidsskrift for Arbejdsliv, 17(2):
10-30.
Jaspers, S. Ø., Sørensen, O. H., & Møller, J. L. (2022). Konfigurationelle komparative
metoder i arbejdslivsforskningen.
Tidsskrift for Arbejdsliv,
24(4), 75–93.
https://doi.org/10.7146/tfa.v24i4.135164
Københavns Kommunes årsrapport. (2019).
Årsrapport 2018 - København mod social
dumping.
Senest tilgået 21. juli 2022 på:
https://www.kk.dk/sites/default/files/2021-
11/Aarsrapport_csr.pdf
Københavns Kommune. (2020).
Evaluering af ID-kort pilotprojekt.
Senest tilgået 8. juni 2022
på:
https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/16ceaa1f-247f-4a0d-bb14-
ccd126e21dca/9e1289b2-389a-428d-9cbe-56a481ad9775-bilag-12.pdf
Københavns Kommunes årsrapport. (2020).
Årsrapport 2019 - København mod social
dumping.
Senest tilgået 21. juli 2022 på:
https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/e25433e8-c45b-4eb7-8afc-
b640a3d86e3a/e31669d3-f1b3-477c-9181-ec06a7bf8610-bilag-8.pdf
Københavns Kommunes årsrapport. (2021).
Årsrapport 2020 - København mod social
dumping.
Senest tilgået 21. juli 2022 på:
https://www.kk.dk/sites/default/files/2021-
11/aarsrapport_2020_koebenhavn_mod_social_dumping_0.pdf
Københavns Kommune (2022).
Indsatsteam mod social dumping.
Hjemmeside. Senest
tilgået 22. juli 2022 på:
https://socialdumping.kk.dk/
Københavns Kommunes årsrapport. (2022).
Årsrapport 2021 - København mod social
dumping.
Senest tilgået 21. juli 2022 på:
https://socialdumping.kk.dk/sites/default/files/2022-
05/OKF_social_dumping_a%CC%8Arsrapport_2022_endelig%20version_0.pdf
Nergaard, K., & Svalund, J. (2009).
ID cards in construction industry, Norway.
Senest tilgået
19. juli 2022 på:
https://www.eurofound.europa.eu/data/tackling-undeclared-work-
in-europe/database/id-cards-in-construction-industry-norway
Pappas, I. O., & Woodside, A. G. (2021). Fuzzy-set Qualitative Comparative Analysis
(fsQCA): Guidelines for research practice in Information Systems and marketing.
International Journal of Information Management, 58, 102310.
https://doi.org/10.1016/j.ijinfomgt.2021.102310
Pawson, R., & Tilley, N. (1997).
Realistic Evaluation.
London: Sage.
Pye, K. C., Pye, M. E., & Legard, J. (2011).
A commentary on routes to competence in the
construction sector.
Senest tilgået 28. juli 2022 på:
https://www.hse.gov.uk/research/rrpdf/rr877.pdf
Schneider, C. Q., & Wagemann, C. (2012). Set-Theoretic Methods for the Social Sciences:
A Guide to Qualitative Comparative Analysis. Cambridge University Press.
https://doi.org/10.1017/CBO9781139004244
Stake, R. E. (1995).
The Art of Case Study Research.
SAGE Publications, Inc.
Williams, C. C. (2022).
Comparative study of the use of social identity cards in the construction
sector in various European countries.
Senest tilgået 3. juni 2022 på:
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=4002311
Yin, R. K. (2009).
Case Study Research: Design and Methods.
SAGE.
126
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 198: Orientering om evaluering af pilotprojekt om ID-kort
2726493_0127.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
T 39 16 52 00
F 39 16 52 01
E [email protected]
W www.nfa.dk