Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 197
Offentligt
19.06.2023 13.26
Bekendtgørelse om kompetencepåbud
Indholdsfortegnelse
Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Se detaljeret overblik
LBK nr 2062 af 16/11/2021
Ændrer i/ophæver
Se detaljeret overblik
BEK nr 354 af 05/03/2021
Yderligere dokumenter
Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse
Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift
Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift
GÆLDENDE
BEK nr 808 af 15/06/2023
Beskæftigelsesministeriet
Yderligere oplysninger
Bekendtgørelse om kompetencepåbud
I medfør af § 12, § 13 c, § 21, stk. 2, § 77 a, stk. 2, § 81 c, stk 1 og 2, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Påbud om brug af den nødvendige sagkundskab (kompetencepåbud) har til formål at sikre, at arbejdsgiver og bygherre bliver i stand til at løse og
forebygge arbejdsmiljøproblemer og styrke arbejdsmiljøarbejdet.
Stk. 2.
Kompetencepåbud i forbindelse med undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø efter § 43 har til formål at sikre, at undersøgelsen udføres af
eksterne rådgivningsvirksomheder med særlig arbejdsmiljøviden og erfaring inden for området.
Stk. 3.
Kompetencepåbud i forbindelse med undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø efter § 44 har til formål at sikre, at undersøgelsen udføres af en
eller flere personer, som opbygger og anvender kompetencer i forhold til det pågældende arbejdsmiljøproblem eller anvender en intern eller ekstern
rådgivningsvirksomhed med særlig arbejdsmiljøviden og erfaring inden for området.
§ 2.
Ved en rådgivningsvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at yde arbejdsmiljørådgivning
efter bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.
Stk. 2.
En intern rådgivningsvirksomhed er en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget
kompetencepåbuddet, jf. definitionen af juridisk enhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/808
1/10