Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 197
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om ny bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet
og ændret bekendtgørelse om kompetencepåbud
19. juni 2023
J.nr. 20225000732
–
2023-
4449
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering har Arbejdstilsynet efter offentlig høring og høring af Arbejds-
miljørådet, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, udstedt en ny bekendtgø-
relse om asbest i arbejdsmiljøet og en ændring af bekendtgørelse om kompetencepå-
bud. Begge bekendtgørelser træder i kraft den 1. juli 2023.
En moderniseret asbestbekendtgørelse
Den nye asbestbekendtgørelse er en omskrivning og modernisering af den gældende
asbestbekendtgørelse for at tydeliggøre kravene til bl.a. forundersøgelser, anmel-
delse af asbestarbejde og rengøring, så de er lettere at forstå for virksomhederne.
Desuden fremstår bekendtgørelsen nu med en stringent og enkel struktur. Som op-
følgning på høringen har Arbejdstilsynet foretaget en række mindre justeringer, som
tydeliggør intentionerne med bestemmelserne. Den nye bekendtgørelse er bl.a. en
opfølgning på asbestaftalen fra 2018 om et serviceeftersyn af udvalgte regler i as-
bestbekendtgørelsen.
Kompetencepåbud ved asbestarbejde
Bekendtgørelsesændringen om kompetencepåbud er en udmøntning af den politiske
aftale om asbest fra maj 2022. Med ændringen får Arbejdstilsynet mulighed for at
give et kompetencepåbud til virksomheder, som får påbud om manglende eller man-
gelfuld skriftlig arbejdsplan for nedrivning af asbest. Bekendtgørelsesændringen er
blevet forsinket pga. folketingsvalget.
Som I ved, indgik alle Folketingets partier en ny arbejdsmiljøaftale den 30. marts
2023. Med denne aftale er det besluttet at afskaffe kompetencepåbud for at forenkle
Arbejdstilsynets reaktionstyper, ligesom det på asbestområdet er besluttet at indføre
en autorisationsordning. Det vil overflødiggøre regler om kompetencepåbud ved as-
bestarbejde. Reglerne om kompetencepåbud forventes således ophævet i løbet af 1.
halvår 2024 og forventes på den baggrund ikke evalueret.