Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 193
Offentligt
2724530_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. juni 2023
J.nr.
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg fremsender hermed Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2022 om
udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis.
Erhvervssygdomsudvalget har til formål at tage stilling til, hvilke sygdomme der
opfylder kravene til at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Derudover
vurderer udvalget konkrete erhvervssygdomssager, når Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES) skønner, at der er mulighed for, at en sygdom vil kunne aner-
kendes som en arbejdsskade.
Erhvervssygdomsudvalget har på deres principielle drøftelser taget stilling til, om
den nyeste forskning har givet grund til at optage nye sygdomme på erhvervssyg-
domsfortegnelsen eller ændre praksis for sygdomme på fortegnelsen. I 2022 har de
principielle drøftelser omhandlet arbejdsrelateret hudeksem, el-skader, lænderyg-
sygdomme og sygdomme i øvre bevægeapparat, hjerterytmeforstyrrelse samt psy-
kiske sygdomme. Drøftelserne har ikke givet anledning til at optage nye sygdomme
på erhvervssygdomsfortegnelsen, men der er sket mindre lempelser i praksis inden-
for karpaltunnelsyndrom og hjerterytmeforstyrrelser.
Erhvervssygdomsudvalget har i 2022 behandlet 229 konkrete sager i alt. 180 af sa-
gerne omhandlede psykisk sygdom, hvoraf 168 sager blev indstillet til anerken-
delse af udvalget, mens 8 sager blev indstillet til afvisning. Udvalget har derudover
behandlet 49 sager om sygdomme i lunger, bevægeapparatet og kræftsygdomme.
Jeg tager Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2022 til efterretning, og
ser frem til at følge udvalgets arbejde i 2023.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen