Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 187
Offentligt
2723691_0001.png
Jan Clifford Hansen
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. februar 2023
Kære Jan C. Hansen
Du skal have tak for din mail og for dem, du har sendt til statsminister Mette Fre-
deriksen og ældreminister Mette Kierkgaard. Jeg svarer dig, fordi folkepensionen
hører under mit ansvarsområde.
Jeg kan fortælle, at formålet med folkepensionen er, at alle pensionister kan opret-
holde en rimelig levestandard. De fleste pensionister har sparet op på en privat pen-
sionsordning, fx en arbejdsmarkedspension, ved siden af folkepensionen.
Hvis man ikke har sparet op, og man ikke har andre indtægter ud over folkepensio-
nen, skal man alligevel kunne have en rimelig levestandard. Det er derfor, man kan
søge og få udbetalt en række tillæg til folkepensionen. Jeg synes, at folkepensions-
ordningen – med de muligheder for at få tillæg – lever op til sit formål.
Jeg er meget bevidst om, at vi er i en tid, der gør ondt i mange hjem – med krig i
Europa, forsyningskrise og inflation. Heldigvis er inflationen på vej ned igen. Det
ændrer ikke på, at mange stadig har behov for en håndsrækning.
Det glæder mig derfor, at vi i Folketinget har fundet bred opbakning til ny hjælp til
nogle af de mennesker, der er mest pressede. De cirka 300.000 økonomisk svageste
folkepensionister – de, der har ret til ældrecheck – får igen 5.000 kroner skattefrit.
Og vi har lagt op til at forhøje ældrechecken permanent med 4.700 kroner om året.
Jeg ved ikke, om du får glæde af det, men du har måske set, at vi afskaffer reglerne
om modregning i folkepensionen, hvis man som folkepensionist har en arbejdsind-
tægt ved siden af folkepensionen.
Den ændring kommer oveni en anden lignende ændring: Hvis man som pensionist
har en ægtefælle eller samlever, der arbejder eller fx modtager efterløn, så vil den
indkomst ikke længere kunne påvirke ens pensionsydelse.
Jeg er glad for de to markante ændringer, der kommer mange pensionister til gavn
økonomisk, fordi flere og flere vælger at arbejde lidt videre ved siden af folkepen-
sionen. Det har vi brug for, for mange arbejdsgivere mangler arbejdskraft.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 187: Henvendelse af 9/5-23 fra Jan C. Hansen, Ans By, vedrørende regulering af folkepension
2723691_0002.png
Som du også er inde på, reguleres folkepensionen årligt med udgangspunkt i løn-
stigningerne på det private arbejdsmarked. Det sker med en forsinkelse på to år,
fordi det først skal gøres op, hvor store lønstigningerne har været.
Jeg håber, at du får enderne til at mødes og kommer godt gennem den svære tid.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2