Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 185
Offentligt
2723138_0001.png
Den årlige redegørelse til
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
2023
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0002.png
INDHOLD
Kapitel 1: Det danske arbejdsmarked ..........................................................3
1.1 Rekordhøj beskæftigelse i 2022 .................................................................... 4
1.2 Stigning i fuldtidsbeskæftigelsen inden for stort set alle brancher .............. 5
2.2 32 pct. af afsluttede virksomhedspraktikforløb fører til beskæftigelse
(ordinært eller med løntilskud) eller uddannelse ............................................. 16
2.3 Ikke tegn på fortrængning af ordinær beskæftigelse .................................. 17
2.4 Konklusion om brugen af uddannelses- og opkvalificeringsordninger ....... 18
1.3 Ledigheden fortsat på meget lavt niveau ..................................................... 6
Kapitel 3: Skærpet tilsyn og opfølgning på den tidlige
1.4 Rekord lavt antal fultidspersoner mellem 16-64 år på offentlig forsørgelse i
beskæftigelsesindsats ................................................................................19
2022
.......................................................................................................... 7
3.1 Kriterier for skærpet tilsyn og skærpet tilsyn light 2022 ............................. 20
3.2 Ingen kommuner i skærpet tilsyn for samtaler, da de opfylder fokusmålet
......................................................................................................... 21
3.3 Størstedelen af kommunerne opfylder fokusmålet for aktive tilbud
......................................................................................................... 22
3.4 To kommuner omfattet af skærpet tilsyn light for 2022 ............................. 23
3.5 Alle kommuner omfattet af skærpet tilsyn light for 2021 opfylder målet
......................................................................................................... 24
3.6 Opfølgning på kommunernes tidlige, lovbundne beskæftigelsesindsats
2022
......................................................................................................... 25
3.7 Variation i deltagelsen i tilbud for nye ledige .............................................. 26
3.8 Variation i deltagelsen i samtaler for nye ledige ......................................... 27
1.5 Historisk lavt antal langtidsledige i 2022 ....................................................... 8
1.6 Forskelle i branchernes rekrutteringsudfordringer ....................................... 9
1.7 Rekordhøj andel beskæftigede udenlandske statsborgere i 2022 .............. 10
1.8 Forskelle på branchernes andel af beskæftigede udenlandske statsborgere
11
1.9 Høj tilknytning til arbejdsmarkedet i 2022 blandt fordrevne personer fra
Ukraine
........................................................................................................ 12
1.10 Fordrevne personer fra Ukraine er primært beskæftiget inden for
brancher med mange ufaglærte job ................................................................. 13
Kapitel 2: Den kommunale beskæftigelsesindsats.....................................14
2.1 Udviklingen i andel af personer med ordinære løntimer er stigende
........................................................................................................ 15
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0003.png
Kapitel 1:
Det danske arbejdsmarked
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0004.png
1.1 Rekordhøj beskæftigelse i 2022
Figur 1. Lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort i personer og
fuldtidsbeskæftigede, 1. kvartal 2008 til 4. kvartal 2022,
sæsonkorrigeret
3.100.000
4. kvt. 2022
Den sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse er steget
med knap 43.000 personer fra første til fjerde kvartal 2022. Det
svarer til en stigning på 1,5 pct.
Lønmodtagerbeskæftigelsen er fra fjerde kvartal 2019 (før
coronapandemien) til fjerde kvartal 2022 steget med knap
167.000 fuldtidspersoner svarende til en stigning på 7,2 pct.
Lønmodtagerbeskæftigelsen har været næsten konstant
stigende fra foråret 2013 og frem til nedlukningen af samfundet i
marts 2020 på grund af coronapandemien.
Efter det bratte fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020 og igen
i første kvartal 2021 har beskæftigelsen efterfølgende været
konstant stigende og har sat nye rekorder måned for måned i
2022.
2.900.000
3. kvt. 2022
2.700.000
4. kvt. 2022
2.500.000
3. kvt. 2022
2.300.000
2.100.000
1.900.000
Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september
2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre
omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det
giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal
fuldtidsbeskæftigede. Således medvirker den nye ferielov til, at
fuldtidsbeskæftigelsen stiger fra tredje til fjerde kvartal 2020.
Kilde: Danmarks Statistik, LBESK22. Tal er trukket d. 22. maj 2023.
2008K1
2008K3
2009K1
2009K3
2010K1
2010K3
2011K1
2011K3
2012K1
2012K3
2013K1
2013K3
2014K1
2014K3
2015K1
2015K3
2016K1
2016K3
2017K1
2017K3
2018K1
2018K3
2019K1
2019K3
2020K1
2020K3
2021K1
2021K3
2022K1
2022K3
Lønmodtagere
Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0005.png
1.2 Stigning i fuldtidsbeskæftigelsen inden for stort set alle brancher
Figur 2. Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på
branche, 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2022
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Beskæftigelsen opgjort i fuldtidspersoner er fra fjerde kvartal
2019 (før coronapandemien) til fjerde kvartal 2022 steget inden
for alle brancher
–
dog mere i nogle brancher end andre.
De største stigninger opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede findes
inden for brancherne: Information og kommunikation,
erhvervsservice samt bygge og anlæg.
Fuldtidsbeskæftigelsen er ligeledes steget inden for alle brancher
det seneste år, dvs. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022.
De største stigninger i antal fuldtidsbeskæftigede for det seneste
år er inden for brancherne: Information og kommunikation,
erhvervsservice samt industri, råstofindvinding og
forsyningsvirksomhed.
Stigningen i antal fuldtidsbeskæftigede inden for bygge og anlæg
det seneste år er faldet relativt ift. væksten i øvrige brancher.
Udvikling 2019K4-2022K4
Udvikling 2021K4-2022K4
Anm.: Som følge af den nye ferielov har nyansatte funktionærer siden september
2020 ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Dette påvirker opgørelsen
af fuldtidsbeskæftigede fra og med fjerde kvartal 2020, da det medfører et
højere antal betalte løntimer end før.
Kilde: Danmarks Statistik, LBESK22. Tal er trukket d. 22. maj 2023.
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0006.png
1.3 Ledigheden fortsat på meget lavt niveau
Figur 3. Bruttoledige personer, januar 2007 til december
2022 (sæsonkorrigeret)
180.000
Maj 2020
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
Dec 2021
Dec 2022
Ledigheden var ved udgangen af 2022 på godt 80.500
fuldtidsledige personer og er fra januar 2022 til december 2022
dermed steget med godt 4.400 personer svarende til 5,8 pct.
Ledigheden er dog fortsat på et meget lavt niveau
–
kun lidt over
niveauet før finanskrisen.
Siden ledigheden toppede med knap 157.400 personer i maj
2020 under den første bølge af COVID-19, har den
sæsonkorrigerede ledighed været næsten konstant faldende
måned for måned indtil april 2022.
Stigningen i ledigheden i nogle måneder fra maj 2022 skal bl.a.
ses på baggrund af nytilkomne flygtninge fra Ukraine, der er
vurderet jobparate og modtager selvforsørgelses-,
hjemsendelses- og overgangsydelse.
Anm.: Der kan ske ændringer i tallene som følge af efterregistreringer.
Kilde: Danmarks Statistik, AUS07. Tal er trukket d. 11. maj 2023.
2007M01
2007M07
2008M01
2008M07
2009M01
2009M07
2010M01
2010M07
2011M01
2011M07
2012M01
2012M07
2013M01
2013M07
2014M01
2014M07
2015M01
2015M07
2016M01
2016M07
2017M01
2017M07
2018M01
2018M07
2019M01
2019M07
2020M01
2020M07
2021M01
2021M07
2022M01
2022M07
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0007.png
1.4 Rekord lavt antal fultidspersoner mellem 16-64 år på offentlig forsørgelse i 2022
Figur 4. Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse
850.000
800.000
I 2022 var antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i
alderen 16 til 64 år på et rekordlavt niveau. Antallet var i
december 2022 knap 620.400 personer, svarende til et fald på
2,1 pct. fra december 2021 til december 2022. Faldet skyldes
bl.a., at markant færre personer modtager efterløn.
698.867
750.000
700.000
650.000
620.405
600.000
Der er sket en stigning på ca. 0,9 pct. i antallet af
fuldtidspersoner mellem 16 til 65+ år på offentlig forsørgelse fra
december 2021 til december 2022. Det dækker over et fald
inden for især sygemeldte og efterløn, ressourceforløb og
revalidering/forrevalidering og i mindre grad
dagpengemodtagere mv., mens der har været stigninger inden
for især tilbagetrækningsydelser og fleksjob, og i mindre grad
kontanthjælp mv. og ledighedsydelse.
Stigningen på kontanthjælpsområdet skal ses i lyset af et højere
antal modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv.
som følge af krigen i Ukraine. For tilbagetrækningsydelser
skyldes stigningen bl.a., at
Aftale om ret til tidlig pension
trådte i
kraft den 1. januar 2022.
550.000
Offentlig forsørgede i alt (16-64 år)
Offentlig forsørgede i alt (16-65+ år)
Anm.: Pga. efterregistreringer kan tallene blive ændret, særligt for december 2022. Den
gradvise forhøjelse af pensionsalderen i 2019 og frem har isoleret set medført et
stigende antal personer på offentlige forsørgelsesydelser fra 2019, jf. kurven for 16-
65+ år. Personer der tidligere (før 2019) ville være overgået til folkepension som 65-
årige, overgår fx først i 2021 til folkepension som 66�½-årige. Bl.a. kan stigningen i
antal førtidspensionister fra 2016 til 2021 relateres til denne udvikling. Omvendt har
nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år fra og med 1. juli 2004 påvirket
udviklingen i ydelsesmodtagere i nedadgående retning i årene efter 2004.
Opgørelsen er ekskl. Fleksydelse, SU og barselsdagpenge.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Tal er trukket d. 11. maj 2023.
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0008.png
1.5 Historisk lavt antal langtidsledige i 2022
Figur 5. Udvikling i antal langtidsledige fuldtidspersoner,
januar 2007 til december 2022, ikke sæsonkorrigeret
1.000
Langtidsledige
60
Der har været et historisk lavt antal langtidsledige i 2022.
I december 2022 var 11.400 personer langtidsledige. Det er det
laveste antal, der nogensinde er målt for en december måned.
Til sammenligning var der knap 14.000 langtidsledige i december
2008. Det vil sige inden finanskrisen for alvor fik
langtidsledigheden til at stige.
Langtidsledige angiver antal bruttoledige, der har været ledige i
minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger.
50
40
30
20
11,387
10
13,978
0
Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec Dec
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Anm: Antal langtidsledige fuldtidspersoner angiver antal bruttoledige, der har været
ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Bemærk at der
kan komme efterregistreringer, særligt på de seneste tal og at tallene ikke er
sæsonkorrigeret.
Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger. Tal er trukket d. 11.
maj 2023.
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0009.png
1.6 Forskelle i branchernes rekrutteringsudfordringer
Figur 6. Den forgæves rekrutteringsrate (FRR), opdelt på
ubesatte stillinger og stillinger, der besættes med en anden
profil, fordelt på brancher
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Hoteller og restauranter
Bygge og anlæg
37%
32%
30%
30%
28%
27%
27%
25%
25%
25%
24%
48%
47%
For alle brancher under ét endte 14 pct. af virksomhedernes
rekrutteringsforsøg med, at stillingen ikke blev besat. Det er
uændret i forhold til rapporten fra december 2022.
13 pct. af virksomhedernes rekrutteringsforsøg blev besat med
en ny medarbejder, som ikke havde alle de ønskede
kvalifikationer.
Der er store forskelle i branchernes rekrutteringsudfordringer.
De er størst inden for brancherne: Landbrug, skovbrug og fiskeri,
hotel og restauranter samt inden for bygge & anlæg.
De er mindst inden for brancherne: Undervisning,
ejendomshandel og udlejning samt finansiering og forsikring.
Rejsebureauer, rengøring og anden…
Industri
Transport
Sundhed og socialvæsen
Hele landet
Kultur og fritid
Offentlig administration, forsvar og politi
Handel
Information og kommunikation
Andre serviceydelser mv.
Videnservice
Andet
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Undervisning
0%
10%
24%
19%
18%
17%
13%
20%
Ikke besat
30%
40%
50%
Besat med anden profil
Anm.: Rekrutteringsforsøg i perioden juni 2022 til og med november 2022. Besat med
en anden profil dækker over virksomheder, som har svaret, at personen de
ansatte ikke havde alle de ønskede kvalifikationer.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Rekrutteringssurvey, marts 2023.
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0010.png
1.7 Rekordhøj andel beskæftigede udenlandske statsborgere i 2022
Figur 7. Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske
statsborgere fordelt på landegrupper, januar 2008 til
december 2022, ikke sæsonkorrigeret
350.000
14%
Fra december 2021 til december 2022 er der sket en stigning på
ca. 0,9 procentpoint i udenlandske statsborgeres andel af den
samlede lønmodtagerbeskæftigelse opgjort i fultidspersoner.
I august 2022 nåede andelen af udenlandske statsborgere af den
samlede beskæftigelse for første gang op på 12 pct., hvilket er
mere end dobbelt så høj en andel som i 2008.
Stigningen er størst for udenlandske statsborgere inden for ”3.
lande og statsløse”
(12,6 pct.)
og ”EU/EØS/EFTA uden Norden”
(10 pct.), mens antallet af beskæftigede fra nordiske lande er
steget knap så meget (6,4 pct.).
Antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere fra 3.
lande og statsløse er steget med knap 14.000 fuldtidspersoner
fra december 2021 til december 2022, hvilket bl.a. kan tilskrives
fordrevne personer fra Ukraine, der er kommet i beskæftigelse.
Andelen af udenlandsk beskæftigede er generelt steget år for år
siden 2010 med undtagelse af et lille dyk under
coronapandemien.
300.000
12%
250.000
10%
200.000
8%
150.000
6%
100.000
4%
50.000
2%
0
0%
Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for,
blive øget ved næste opdatering. Udenlandske arbejdstagere og selvstændige
registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen
fra 1. januar 2011. Det betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne
niveauet før 2011 med niveauet de følgende år.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Tal er trukket d. 11. maj 2023.
Jan 2008
Jul 2008
Jan 2009
Jul 2009
Jan 2010
Jul 2010
Jan 2011
Jul 2011
Jan 2012
Jul 2012
Jan 2013
Jul 2013
Jan 2014
Jul 2014
Jan 2015
Jul 2015
Jan 2016
Jul 2016
Jan 2017
Jul 2017
Jan 2018
Jul 2018
Jan 2019
Jul 2019
Jan 2020
Jul 2020
Jan 2021
Jul 2021
Jan 2022
Jul 2022
Nordiske lande i alt
3. lande og statsløse i alt
EU/EØS/EFTA uden Norden i alt
Andel udenlandsk arbejdskraft
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0011.png
1.8 Forskelle på branchernes andel af beskæftigede udenlandske statsborgere
Figur 8. Antal beskæftigede udenlandske statsborgere i 2022
opgjort i fuldtidspersoner og fordelt på branche, samt
udenlandske statsborgeres andel af den samlede
lønmodtagerbeskæftigelse
Offentlig administration, undervisn. og sundhed
Industri
Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service
Handel
Bygge og anlæg
Hoteller og restauranter
Transport
Videnservice
Information og kommunikation
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Finansiering og forsikring
Andre serviceydelser mv.
Kultur og fritid
Ejendomshandel og udlejning
Energiforsyning
Uoplyst aktivitet
Råstofindvinding
Vandforsyning og renovation
0
6,3%
8,5%
8,5%
6,5%
9,7%
16,8%
19,5%
6,1%
20.000
40.000
60.000
6,2%
14,4%
27,4%
9,6%
15,0%
30,6%
17,4%
10,9%
13,3%
37,9%
Der er flest fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere inden
for brancherne: Offentlig administration, undervisning og
sundhed (49.600) samt industri (40.500).
Udenlandsk arbejdskraft udgør inden for nogle brancher omkring
en tredjedel af det samlede antal lønmodtagere inden for
branchen.
Udenlandske statsborgere udgør den største andel inden for
brancherne: Landbrug, skovbrug og fiskeri (38 pct.), hoteller og
restauranter (31 pct.) samt rejsebureau, rengøring o.a.
operationel service. (27 pct.).
Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for,
blive øget ved næste opdatering. Udenlandske arbejdstagere og selvstændige
registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Tal er trukket d. 11. maj 2023.
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0012.png
1.9 Høj tilknytning til arbejdsmarkedet i 2022 blandt fordrevne personer fra Ukraine
Figur 9. Udviklingen i antal fordrevne personer fra Ukraine
med ophold efter særloven hhv. antal og andel beskæftigede
heraf, marts 2022 til december 2022
30000
60%
Antallet af 16-66 årige i beskæftigelse var i december 2022
7.242, hvilket svarer til 37 pct. i aldersgruppen.
Andelen af beskæftigede blandt de 16-66 årige, der står til
rådighed for arbejdsmarkedet, udgjorde i december 2022 57 pct.
25000
50%
20000
40%
15000
30%
10000
20%
5000
10%
0
mar-22 apr-22 maj-22 jun-22
jul-22
aug-22 sep-22 okt-22 nov-22 dec-22
0%
Antal personer med ophold efter særloven
Antal beskæftigede 16-66 år
Anm.: Data er opgjort pr. februar 2023. Den resterende forskel mellem antal personer
med ophold efter særloven og antal beskæftigede udgøres af personer mellem
0-15 år og 67+ år. Personer til rådighed omfatter fordrevne fra Ukraine, som
enten er i beskæftigelse, eller er jobparate SHO-ydelsesmodtagere.
Kilde: Jobindsats, Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine. Tal er trukket d. 11.
maj 2023. Antallet af personer med ophold efter særloven var 28.107 i
december 2022.
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0013.png
1.10 Fordrevne personer fra Ukraine er primært beskæftiget inden for brancher med
mange ufaglærte job
Figur 10. Antal og andel beskæftigede fordrevne personer
fra Ukraine i 2022 med ophold under særloven fordelt på
brancher
Halvdelen af de beskæftigede ukrainere arbejdede i december
2022 inden for brancherne: Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel serv (18 pct.), hoteller og restauranter (16 pct.) samt
landbrug, skovbrug og fiskeri (16 pct.)
Disse brancher er præget af mange ufaglærte job.
Der er færrest beskæftigede inden kategorien Øvrige, som
dækker over energiforsyning, råstofindvinding, vandforsyning og
renovation.
Rejsebureauer, rengøring o.a. operationel serv
Hoteller og restauranter
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri
Handel
Bygge og anlæg
Transport
Sundhed og socialvæsen
Andre serviceydelser mv.
Undervisning
Information og kommunikation
Ejendomshandelse og udlejning
Videnservice
Kultur og fritid
Øvrige
0
2,8%
2,5%
2,3%
2,1%
1,9%
1,3%
1,3%
200
400
600
800
5,8%
5,0%
4,5%
11,1%
10,8%
17,7%
15,8%
15,7%
1000 1200 1400
Anm.: Data er pt. opgjort pr. februar 2023. Pga. efterregistreringer vil specielt den
seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
Kilde: Jobindsats, Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine og egne beregninger.
Tal er trukket d. 6. marts 2023.
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0014.png
Kapitel 2:
Den kommunale
beskæftigelsesindsats
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0015.png
2.1 Udviklingen i andel af personer med ordinære løntimer er stigende
Figur 11. Udvikling i andel af personer med ordinære
løntimer
12,0%
Andelen af personer på offentlig forsørgelsesydelse som
samtidigt har haft timer med ordinær beskæftigelse er generelt
steget i perioden fra januar 2019 til december 2022.
Dec 2022
10,0%
Stigningen er især sket fra 2021 og frem, hvor konjunkturerne
samtdig er blevet forbedret.
Andelen af personer med ordinær beskæftigelse på
kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelsesydelse mv.
har generelt været rimelig stabil i perioden derefter.
Andelen af personer i ressourceforløb med ordinære timer har
været stigende siden januar 2022.
8,0%
Dec 2022
Dec 2022
6,0%
Dec 2022
4,0%
2,0%
0,0%
Kontanthjælp
Selvforsørgelsesydelse mv.
Uddannelseshjælp
Ressourceforløb
Anm.: En person tæller med i målingen, hvis personen i samme måned har modtaget
en offentlig forsørgelsesydelse og har haft ordinær beskæftigelse i større eller
mindre omfang.
Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer og E-indkomst. Tal er trukket
12. maj 2023.
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0016.png
2.2 32 pct. af afsluttede virksomhedspraktikforløb fører til beskæftigelse (ordinært
eller med løntilskud) eller uddannelse
Figur 12. Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb
(pct.), hvor borgeren efterfølgende opnår beskæftigelse,
løntilskud eller uddannelse fordelt på borgere tæt på
arbejdsmarkedet og udsatte borgere (2022)
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
4
3
1
20
9
1
13
Der er en forventelig variation mellem borgere tæt på
arbejdsmarkedet og udsatte borgere.
Der er for begge grupper et mindre fald i andelen af borgere, der
kommer i beskæftigelse i 2022 sammenlignet med 2021 (et fald
på 2 procentpoint for borgere tæt på arbejdsmarkedet og 1
procentpoint for udsatte borgere).
Overgangen til beskæftigelse på tværs af målgrupper er uændret
i forhold til i 2021.
2
1
14
Tæt på arbejdsmarkedet (N
= 36.263)
16
Udsatte borgere (N =
64.739)
16
Samlet (N = 101.002)
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende
overgår til uddannelse
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende
overgår til en ansættelse med løntilskud
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende
overgår til en ansættelse i en anden virksomhed
Andel af afsluttede virksomhedspraktikforløb, hvor personen efterfølgende
overgår til en ansættelse i samme virksomhed
Anm.: Beskæftigelse defineres som de tilfælde, hvor personen har fået lønudbetaling
via ordinær beskæftigelse eller fleksjob for minimum 10 pct. af timerne for en
fuldtidsansættelse i mindst to af de tre måneder, der ligger i direkte forlængelse
af praktikken. Løntilskud skal være påbegyndt inden for 3 måneder fra afsluttet
virksomhedspraktikforløb, og uddannelse skal være påbegyndt inden for 6
måneder fra afsluttet virksomhedspraktikforløb (grundet halvårlige optag på de
fleste uddannelsesinstitutioner). Uddannelse skal være SU-berettiget.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Det Fælles Datagrundlag (DFDG),
e-indkomst, SU, Kommunernes Ydelsessystem (KY) og FLEUR. Tal er trukket 22. maj
2023.
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0017.png
2.3 Ikke tegn på fortrængning af ordinær beskæftigelse
Med LAB-aftalen blev
formålsbestemmelserne for
virksomhedspraktik skærpet
pr. 1. januar 2020, så formålet
med praktikken altid skal fremgå tydeligt, og praktikken så vidt
muligt skal kombineres med eller efterfølges af ordinære
løntimer.
STAR udgav i juni 2022 en
juridisk vejledning om
virksomhedspraktik,
hvor de gældende regler forklares og
uddybes.
STAR har gennemført en
dataanalyse
af virksomhedsrettede
forløb og på den baggrund udviklet jobindsatsmålingen
’Virksomhedsrettet
aktivering’.
Alle interessenter kan bruge
målingen til at finde tal om virksomhedsrettede tilbud og den
efterfølgende beskæftigelse, så der skabes transparens og
fælles datagrundlag på området.
Som følge af LAB-aftalen blev
opgørelsen af ordinært ansatte
og personer i støttet beskæftigelse ifm. merbeskæftigelses-
og rimelighedskravet automatiseret
med data fra eIndkomst.
Det bidrager til større transparens og understøtter en korrekt
opgørelse og overholdelse af reglerne, herunder modvirker
fortrængning.
LAB-aftalen præciserede også
tillidsrepræsentantens rolle
ifm.
høring forud for etablering af virksomhedsrettede forløb, hvilket
understøttes digitalt i VITAS.
Ankestyrelsen har i 2021 og 2022 udgivet
to undersøgelser om
kommunernes brug af virksomhedspraktik,
der begge viser,
at kommunerne generelt har stort fokus på en korrekt brug af
virksomhedspraktik, herunder den skærpede
formålsbestemmelse.
I foråret 2023 oprettede STAR en
hotline for
virksomhedspraktik
for at styrke vejledningen om ordningen.
Det skete i medfør af anden delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen. Hotlinen skal bidrage til at sikre fokus
på en korrekt brug af ordningen.
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0018.png
2.4 Konklusion om brugen af uddannelses- og opkvalificeringsordninger
Tabel 1. Oversigt over brug af uddannelses- og
opkvalificeringsordninger, 2020 til 2022
2020
Seks ugers jobrettet uddannelse
Den regionale uddannelsespulje
Puljen til uddannelsesløft
Ret til uddannelsesløft inden for
mangelområder
Voksenlærlingeordningen
Øvrig vejledning og
4.322
207.307
6.038
223.350
5.648
230.525
12.294
9.369
562
407
2021
9.875
19.651
639
1.625
2022
6.888
12.418
379
1.011
Der blev i 2019 og 2020 indgået en række politiske aftaler, der
alle prioriterede at investere i uddannelses- og
opkvalificeringsordningerne som følge af coronakrisen. Det ses
ved, at ordningerne generelt set er blevet benyttet mere i 2021
end i 2020. Som det fremgår af tabellen faldt antallet af personer,
der benyttede ordningerne igen i 2022. En del af forklaringen
herpå er den høje beskæftigelse, der har været i 2022, og
dermed at færre ledige har haft behov for uddannelses- og
opkvalificering.
Ret til uddannelsesløft inden for mangelområder var en
midlertidig ret for dagpengemodtagere til at påbegynde en
erhvervsuddannelse med 110 pct. dagpenge. Ordningen var
gældende i perioden den 1. august 2020 til 31. december 2022.
Ret til uddannelsesløft inden for mangelområder kan forklare
faldet i antal af påbegyndte personer i puljen til det ordinære
uddannelsesløft, hvor ledige kan bevilliges en
erhvervsuddannelse med 80 pct. af dagpengesatsen.
Regeringen har sammen med aftalepartierne bag
Finanslovsaftalen for 2023 besluttet at genindføre ordningen fra
1. juli 2023 og året ud.
Med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
tæller øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere med i ret-
og pligttilbud og ved opfyldelsen af fokusmål i skæpet tilsyn.
Incitamentet for jobcentrene til at give dette tilbud falder dermed.
Antallet af ledige, der har modtaget et øvrig vejlednings- og
opkvalificeringsforløb forventes derfor at have toppet i 2022.
opkvalificering
Anm.: Tabellen viser antal påbegyndte forløb eller personer på hver af uddannelses-
og opkvalificeringsordninger for hvert år.
Kilde: jobindsats.dk. Tal er trukket d. 17. maj 2023.
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0019.png
Kapitel 3:
Skærpet tilsyn og
opfølgning på den tidlige
beskæftigelsesindsats
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0020.png
3.1 Kriterier for skærpet tilsyn og skærpet tilsyn light 2022
Skærpet tilsyn er en del af aftalen om en forenklet
beskæftigelsesindsats (2018) og bidrager til at sikre, at langvarigt
ledige får de tilbud og samtaler, de har ret til. Grundet
coronarestriktioner er skærpet tilsyn for indsatsen i 2021 og 2022
justeret.
Kriteriet for at blive omfattet af skærpet tilsyn er, at kommunen
ikke lever op til resultatmålet og heller ikke lever op til fokusmålet
for samtaler.
Kriteriet for at blive omfattet af skærpet tilsyn light er, at
kommunen ikke lever op til resultatmålet og heller ikke lever op til
fokusmålet for aktive tilbud.
I tabellen øverst til højre er de forskellige udfaldsmuligheder
oplistet.
I faktaboksen nederst til højre er målene defineret.
Tabel 2. Udfaldsmuligheder i skærpet tilsyn
Lever
kommunen
op til
resultatmålet
?
1
2
3
4
Ja
Nej
Nej
Nej
Lever
kommunen
op til
fokusmålet
for samtaler?
Irrelevant
Ja
Ja
Nej
Lever
kommunen
op til
fokusmålet
for aktiv
tilbud?
Irrelevant
Ja
Nej
Ja
Kommunen
omfattes af
skærpet
tilsyn eller
skærpet
tilsyn light
Nej
Nej
Skærpet tilsyn
light
Skærpet tilsyn
Resultatmål
Resultatmålet opgør andelen på offentlig forsørgelse i forhold til den forventede andel
ud fra kommunens rammevilkår. Det er alene for de kommuner, der er dårligere end
forventet, at der ses nærmere på de to fokusmål.
Fokusmål
Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har
modtaget færre end fire
samtaler
de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20
pct. (passivandel).
Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke
har modtaget minimum ét aktivt
tilbud
eller minimum 6 ugers / 225 timers
beskæftigelse
de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct. (passivandel).
20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0021.png
3.2 Ingen kommuner i skærpet tilsyn for samtaler, da de opfylder fokusmålet
Figur 13. Andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet i ydelsesforløbet, som har modtaget færre end fire samtaler de
seneste 12 måneder, kommunefordelt, 2022
25%
20%
15%
10%
5%
Anm.: Alle målgrupper indgår, herunder revalidering, selvom krav til kontaktforløb er forskellige. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders
anciennitet i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2022. I forbindelse
med COVID-19 situationen blev indsatsen periodevist suspenderet i 2020 og 2021. I den forbindelse blev der indført de såkaldte døde perioder. Udmøntningen af døde perioder
har været forskellig i forbindelse med skærpet tilsyn i forhold til ret og pligt på følgende punkter: Skærpet tilsyn: Ingen indførsel af død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021. Ret
og pligt: Indførsel af død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021 for a-dagpengemodtagere.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Tal er trukket d. 22. maj 2023.
Randers
Hedensted
Bornholm
Allerød
Ishøj
Lyngby-Taarbæk
Næstved
Glostrup
Gentofte
Vesthimmerlands
Viborg
Samsø
Høje-Taastrup
Ikast-Brande
Holstebro
Hørsholm
Vordingborg
Køge
Brøndby
Odder
Slagelse
Ballerup
Skanderborg
Fredensborg
Hvidovre
Faxe
Vallensbæk
Greve
Hillerød
Roskilde
Aarhus
Billund
Struer
Albertslund
Skive
Herning
Varde
Odsherred
Mariagerfjord
Tønder
Jammerbugt
Lejre
Norddjurs
Gribskov
Kolding
Rudersdal
Nordfyns
Aalborg
Egedal
Tårnby
Halsnæs
Esbjerg
Læsø
Herlev
Holbæk
Solrød
Morsø
Guldborgsund
Sorø
Silkeborg
Ringsted
København
Haderslev
Hjørring
Aabenraa
Nyborg
Gladsaxe
Dragør
Kerteminde
Frederiksberg
Furesø
Lemvig
Assens
Vejle
Frederikssund
Brønderslev
Helsingør
Vejen
Rebild
Odense
Syddjurs
Kalundborg
Lolland
Thisted
Faaborg-Midtfyn
Ærø
Langeland
Stevns
Horsens
Ringkøbing-Skjern
Frederikshavn
Svendborg
Favrskov
Rødovre
Middelfart
Fredericia
Sønderborg
Fanø
0%
Passivandel
Grænseværdi
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0022.png
3.3 Størstedelen af kommunerne opfylder fokusmålet for aktive tilbud
Figur 14. Andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet i ydelsesforløbet, som ikke har modtaget mindst ét tilbud eller haft
225 timers ordinær beskæftigelse de seneste 12 måneder, kommunefordelt, 2022
30,0%
25,0%
20,0%
15,0%
10,0%
5,0%
Anm.: Alle målgrupper indgår. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Stiplet linje viser grænseværdi for
fokusmål i det skærpede tilsyn med kommunernes indsats. Stiplet linje viser grænseværdi for fokusmål til personer med mindst 12 måneders anciennitet i det skærpede tilsyn med
kommunernes indsats. Opgørelserne indeholder personer med mindst 12 måneders anciennitet i januar til december 2022. I forbindelse med COVID-19 situationen blev indsatsen
periodevist suspenderet i 2020 og 2021. I den forbindelse blev der indført de såkaldte døde perioder. Udmøntningen af døde perioder har været forskellig i forbindelse med det
skærpede tilsyn i forhold til ret og pligt på følgende punkter: Skærpet tilsyn: Ingen indførsel af død periode fra 1. januar
–
30 juni 2021. Ret og pligt: Indførsel af død periode fra 1.
januar
–
30 juni 2021 for a-dagpengemodtagere.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Tal er trukket d. 22. maj 2023.
Mariagerfjord
Odder
Bornholm
Ballerup
Herlev
Lyngby-Taarbæk
Guldborgsund
Faxe
Frederiksberg
Kolding
Hørsholm
Ikast-Brande
Glostrup
Høje-Taastrup
Samsø
Aarhus
Egedal
Ishøj
Allerød
Hjørring
Haderslev
Lemvig
Odsherred
København
Hvidovre
Hillerød
Tønder
Dragør
Holbæk
Albertslund
Morsø
Næstved
Lejre
Kerteminde
Køge
Stevns
Sorø
Tårnby
Billund
Varde
Vallensbæk
Vejen
Fredericia
Herning
Aalborg
Hedensted
Nordfyns
Slagelse
Lolland
Ringkøbing-Skjern
Halsnæs
Sønderborg
Frederikssund
Viborg
Rebild
Skanderborg
Ringsted
Middelfart
Odense
Solrød
Skive
Brønderslev
Rudersdal
Gladsaxe
Helsingør
Norddjurs
Ærø
Thisted
Vordingborg
Greve
Langeland
Assens
Faaborg-Midtfyn
Gribskov
Roskilde
Aabenraa
Struer
Fanø
Silkeborg
Brøndby
Favrskov
Svendborg
Frederikshavn
Randers
Esbjerg
Rødovre
Horsens
Kalundborg
Læsø
Holstebro
Syddjurs
0,0%
Passivandel
Grænseværdi
22
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0023.png
3.4 To kommuner omfattet af skærpet tilsyn light for 2022
Mariagerfjord Kommune og Odder Kommune har flere på
offentlig forsørgelse end forventet og lever dermed ikke op til
resultatmålet. Derudover opfylder kommunerne ikke målet for
afgivelse af aktive tilbud.
Kommunerne er derfor udtaget til skærpet tilsyn light.
20,0%
Figur 15. Fokusmål for tilbud for kommuner udtaget til
skærpet tilsyn light for 2022
30,0%
26,0%
25,0%
21,4%
De to kommuner er i dialog med det regionale
arbejdsmarkedskontor med henblik på at genoprette indsatsen.
15,0%
10,0%
5,0%
0,0%
Mariagerfjord
Odder
Anm.: Pga. efterregistreringer kan specielt den seneste måned, der findes data for,
blive ændret ved næste opdatering.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Tal er trukket d. 22. maj 2023.
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0024.png
3.5 Alle kommuner omfattet af skærpet tilsyn light for 2021 opfylder målet
Tabel 3. Opfølgning på fokusmål for de otte kommuner
omfattet af skærpet tilsyn light for 2021
Fokusmål for tilbud
2021
Haderslev
Høje-Taastrup
Ikast-Brande
København
Lejre
Morsø
Samsø
Aarhus
28,9 pct.
29,3 pct.
22,2 pct.
20,1 pct.
24,6 pct.
22,9 pct.
33,4 pct.
22,3 pct.
2022
17,6 pct.
18,2 pct.
18,5 pct.
17,3 pct.
15,8 pct.
16,0 pct.
14,3 pct.
17,9 pct.
Otte kommuner blev udtaget til skærpet tilsyn light for indsatsen i
2021.
Alle otte kommuner har forbedret sig og er under grænseværdien
for fokusmål for tilbud vedr. skærpet tilsyn light.
Kommunerne har været i dialog med det lokale
arbejdsmarkedskontor.
Kommunerne har udarbejdet en redegørelse og en
genopretningsplan.
Anm.: Tabellen viser andel borgere med mindst 12 måneders anciennitet i
ydelsesforløbet, som ikke har modtaget mindst ét tilbud eller haft 225 timer
ordinære timer de seneste 12 måneder i 2021 og 2022. De otte kommuner var
udtaget, da kommunerne i en ydelsesgruppe, hvor der er lovkrav om et tilbud
inden for de første 6 måneder, havde en andel på mere end 20 pct. af borgere
med 6 måneders anciennitet, som ikke havde modtaget et tilbud. Derudover
levede kommunerne ikke op til resultatmålet.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Tal er trukket d. 22. maj 2023.
24
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0025.png
3.6 Opfølgning på kommunernes tidlige, lovbundne beskæftigelsesindsats 2022
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger systematisk
op på, om lovkravene vedr. samtaler og tilbud i de første 6
måneder af et ledighedsforløb bliver overholdt.
De regionale arbejdsmarkedskontorer kontakter kommuner, som
i tre sammenhængende måneder har en andel på mere end 20
pct. i en ydelsesgruppe, hvor lovkravene for afholdelse af
samtaler og afgivelse af tilbud (jf. faktaboks) ikke er opfyldt. Hvis
der er under 10 borgere på ydelsen, ses der på tværs af
ydelsesgrupper.
Arbejdsmarkedskontorerne tilbyder en frivillig task force indsats,
så indsatsen igen lever op til lovens krav.
Kommuner, som seks måneder efter arbejdsmarkedskontorets
henvendelse mod forventning ikke har genoprettet indsatsen, vil
blive omfattet af en skærpet genopretningsperiode på seks
måneder.
I den skærpede genopretningsperiode skal kommunen udarbejde
en skriftlig redegørelse og genopretningsplan.
Er indsatsen ikke genoprettet ved periodens udløb, kan
beskæftigelsesministeren indkalde borgmesteren til et møde.
I 2022 er 72 kommuner blevet kontaktet vedrørende samtaler,
hvoraf 21 af dem er blevet anmodet om en skriftlig redegørelse
og en genopretningsplan.
34 kommuner er blevet kontaktet vedrørende tilbud, hvoraf syv er
blevet anmodet om en skriftlig redegørelse og en
genopretningsplan. Det bemærkes, at opfølgningen vedrørende
tilbud blev igangsat ultimo juni 2022.
Kravet om mindst 4 jobsamtaler inden for de første 6 måneder
Kommunen har i en ydelsesgruppe en andel på mere end 20 pct. af borgere med 6
måneders anciennitet, som ikke har modtaget minimum 4 jobsamtaler med
jobcenteret.
Kravet om mindst ét aktivt tilbud inden for de første 6 måneder
Kommunen har i en ydelsesgruppe, hvor der er lovkrav om et tilbud inden for de
første 6 måneder, en andel på mere end 20 pct. af borgere med 6 måneders
anciennitet, som ikke har modtaget et tilbud.
25
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0026.png
3.7 Variation i deltagelsen i tilbud for nye ledige
Figur 16. Andelen af personer med 6 måneders anciennitet i
ydelsesforløbet, som ikke har modtaget et aktivt tilbud eller
haft 113 ordinære timer de første 6 måneder, fordelt på
målgrupper, 2022
45%
40%
35%
30%
27%
27%
23%
17%
11%
28%
24%
16%
39%
I figuren ses den tidlige indsats med aktive tilbud for ledige i
beskæftigelsessystemet fordelt på ydelsesområder.
Samlet set har 27 pct. ikke deltaget i et aktivt tilbud inden for de
første 6 måneder af deres ledighedsperiode i 2022.
Der er stor variation mellem de forskellige ydelsesmodtagere, i
forhold til hvor stor en andel der ikke har deltaget i et aktivt tilbud.
Andelen er særlig høj blandt personer i jobafklaringsforløb (28
pct.), ledighedsydelsesmodtagere (27 pct.) og
kontanthjælpsmodtagere (24 pct.).
Den laveste andel ses blandt uddannelseshjælpsmodtagere (11
pct.) og overgangsydelsesmodtagere (16 pct.).
For sygedagpengemodtagere bemærkes det, at delvise
raskmeldinger indgår som aktivt tilbud. Indsatsen for
sygedagpengemodtagere skal altid tilpasses den sygemeldtes
forudsætninger og helbredstilstand.
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Kontanthjælp (n=10.688)
Jobafklaringsforløb (n=17.836)
Uddannelseshjælp (n=8.495)
A-dagpenge mv. (n=48.560)
Ydelsesgrupper i alt (n=160.133)
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt
gennemsnit på baggrund af de seneste 12 måneders andele, dvs. hele 2022. n =
Antal unikke personer, der har opnået 6 måneders anciennitet de seneste 12
måneder. Opgjort ved at ydelsesmodtageren kun tælles med én gang i perioden på
12 måneder. Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere, som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet. Figuren afspejler udelukkende
beskæftigelsesrettede tilbud. Borgere i jobafklarings- eller ressourceforløb kan have
relevante social- og sundhedstilbud, der ikke indgår i opgørelsen. Opgørelserne
indeholder personer med seks måneders anciennitet i januar til december 2022.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Tal er trukket d. 17. maj 2023.
Overgangsydelsesmodtagere
(n=2.418)
Sygedagpenge (n=61.057)
Ledighedsydelse (n=6.244)
Ressourceforløb (n=4.282)
26
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0027.png
3.8 Variation i deltagelsen i samtaler for nye ledige
Figur 17. Andel borgere med 6 måneders anciennitet i
ydelsesforløbet, som ikke har deltaget i mindst 4 samtaler
inden for de første 6 måneder, fordelt på målgrupper, 2022
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
41%
38%
29%
27%
19%
6%
18%
29%
27%
I figuren ses den tidlige indsats med samtaler for ledige i
beskæftigelsessystemet fordelt på ydelsesområder.
På tværs af ydelsesområder har 19 pct. af borgerne ikke deltaget i
mindst 4 samtaler inden for de første 6 måneder af deres
ledighedsperiode i 2022.
Der ses også stor variation på tværs af de forskellige
ydelsesområder i forhold til deltagelsen i samtaler for nye ledige.
A-dagpenge mv. (n=48.727)
Ydelsesgrupper i alt
(n=163.940)
Kontanthjælp (n=11.966)
Ledighedsydelse (n=6.774)
Ressourceforløb (n=4.484)
Uddannelseshjælp
(n=9.914)
Overgangsydelse (n=2.613)
Sygedagpenge (n=61.002)
Jobafklaringsforløb
(n=17.963)
De højeste andele af borgere, der ikke har deltaget i mindst 4
samtaler i de første 6 måneder af deres ledighedsperiode, ses
blandt overgangsydelsesmodtagere (41 pct.) og personer i
jobafklaringsforløb (38 pct.).
Den laveste andel ses blandt dagpengemodtagere (6 pct.).
Anm.: Andel er gennemsnitlig andel de seneste 12 mdr. beregnet som et simpelt
gennemsnit på baggrund af de seneste 12 måneders andele, dvs. hele 2022. n =
Antal unikke personer, der har opnået 6 måneders anciennitet de seneste 12
måneder. Opgjort ved at ydelsesmodtageren kun tælles med én gang i perioden på
12 måneder. Overgangsydelse indeholder udelukkende borgere, som ikke er
omfattet af introduktionsprogrammet. Revalidering indgår i ydelsesgrupper i alt, men
vises ikke som selvstændig ydelsesgruppe, da krav i kontaktforløbet er anderledes.
Ofte kommer borgerne fra forrevalidering, og påbegynder derfor ikke et nyt
kontaktforløb. Derudover er borgere i revalidering fritaget for kontaktforløbet, hvis
de har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for fire uger.
Opgørelserne indeholder personer med seks måneders anciennitet i januar til
december 2022.
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Tal er trukket d. 17. maj 2023.
27
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Orientering om årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen
2723138_0028.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
T. 7221 7440
E-mail. [email protected]
www.star.dk
28