BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Evaluering

Flere skal med II, Bedre indsats til borgere i

ressourceforløb og Afklaringspuljen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Resumé ..................................................................................................................... 3

KAPITEL 1 - Indledning ................................................................................................ 4

Hvad kendetegner puljerne i evalueringen? ....................................................................... 5

Analysedesign og datakilder ................................................................................................ 6

Læsevejledning .................................................................................................................... 6

KAPITEL 2 - Målgruppe- og resultatanalyse .................................................................... 7

Karakteristik af målgruppen ................................................................................................ 7

Resultater i FSM II, BIR og AP ............................................................................................ 10

KAPITEL 3 - Kommunernes arbejde med indsatsmodellerne ............................................23

Samlet indsatsmodel – organisering, kompetencer, ledelse og mindset.......................... 23

Personlig jobformidler –

en tæt og tillidsbaseret tilgang øger progressionen mod job

... 32

Jobmål –

jobmålet skal være udgangtspunktet for indsatsplanen

.................................... 33

Jobmatch –

tæt og hyppig inddragelse af borger og virksomhed

.................................... 35

Klar aftale om lønnede timer –

forskellige tilgange, samme mål

..................................... 37

Opfølgning –

fokus på løntimer og progression

................................................................ 39

STEP UP-indsats –

behovet for STEP UP-indsatsen afhænger af det eksisterende

tværfaglige samarbejde

.......................................................................................................... 40

Opsamling vedr. indsatsmodel .......................................................................................... 43

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Resumé

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en årrække arbejdet med at vidensudvikle

de indsatser, der effektfuldt hjælper borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, i arbejde.

Aktuelt modtager cirka 40.000 ’aktivitetsparate’ borgere kontanthjælp, og cirka 20.000

modtager ressourceforløbsydelse. De målgrupper har gavn af en særlig jobrettet indsats,

hvor tæt og hyppig kontakt med jobcenteret, en systematisk virksomhedsrettet indsats og

tværfaglighed er centralt. En sådan jobrettet indsats har været omdrejningspunktet for de

tre puljer

Flere skal med II, Bedre indsats til borgere i ressourceforløb

Afklaringspuljen.

I alle tre puljer har man arbejdet ud fra indsatsmodeller, der via centrale kerneelementer

sætter retningen for, hvordan jobcentrene skal arbejde med udsatte ledige. Formålet med

evalueringen er, at sætte lys på kommunernes arbejde med indsatsmodellerne: Hvad virker,

og hvad virker ikke? Det gør vi først og fremmest ved at afdække, hvad der kendetegner

målgruppen for indsatserne og de resultater, som kommunerne har opnået med de tre

puljer. Derudover analyserer vi erfaringerne med at implementere og arbejde med

indsatsmodellerne – på tværs af puljerne, fra ledere og medarbejdere i kommunerne.

Der er tre hovedkonklusioner i evalueringen:

1. De deltagende kommuner er i høj grad lykkedes med at få borgerne i job.

På tværs af de tre puljer er de deltagende kommuner i høj grad lykkedes med projektets

formål: at få borgerne i job. Den kvalitative analyse viser også, at man via et målrettet

arbejde med kerneelementerne har implementeret et stærkt jobrettet fokus i de kommuner,

der i høj grad lykkedes med at få borgerne i beskæftigelse.

2. Løntimer er blevet en integreret del af indsatsen.

Evalueringen viser, at borgerne i målgruppen i stigende grad kommer ud på

arbejdsmarkedet i løntimer. Den kvantitative analyse viser, at få løntimer ofte bliver en

trædesten mod beskæftigelse på tværs af de deltagende kommuner. Fokus på løntimer

afspejler sig også i implementeringsanalysen, hvor kommunerne beskriver en ændring i

mindset mod løntimer, i deres tilgang til målgruppen.

3. Kommunerne har implementeret indsatsmodellen som en del af

’normalindsatsen’.

Implementeringsanalysen viser, at deltagerkommunerne samlet set har forankret

projekternes indsatsmodel i arbejdet med målgruppen. Det betyder, at borgeren ledes ind på

et jobrettet spor fra starten – i mødet med den personlige jobformidler og gennem arbejdet

med jobmål. I de kommuner, der i høj grad lykkedes med at få borgere i job, fortæller

jobformidlerne, at nøglen til at lykkes med indsatsen er tæt kontakt til, og aktiv inddragelse

af borgeren.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 1 - Indledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering igangsatte i 2019-2020 tre puljer, hvor den

jobrettede indsats var omdrejningspunktet:

Flere skal med II

(FSM II) blev igangsat i

december 2019, hvor 30 kommuner deltog.

Bedre indsats til borgere i ressourceforløb

(BIR) blev ligeledes igangsat i december 2019, hvor 22 kommuner deltog. Endelig blev

Afklaringspuljen

(AP) igangsat i december 2020, og her deltog 57 kommuner.

Målgruppen for de forskellige puljer varierer, men der er en række fællestræk: Borgerne har

ofte en lang historik på offentlig forsørgelse, udfordringer ud over ledighed og behov for en

særlig ’håndholdt’ indsats. Med ’håndholdt’ indsats menes, at indsatsen tilpasses den enkelte

borgers behov og ønsker igennem en tæt kontakt med jobformidleren. Målgruppen for FSM

II og AP er ’aktivitetsparate’ kontanthjælpsmodtagere, mens BIR er for borgere i

ressourceforløb. Endvidere gælder det for AP, at borgeren skal have været

kontanthjælpsmodtager i otte ud af de seneste ti år ved opstart af puljen. Endelig adskiller

AP sig ved at have en fast målgruppe fra projektstart, mens FSM og BIR har haft løbende

optag i hele projektperioden.

Alle tre puljer har haft en varighed på to år. På grund af COVID-19 har kommunerne i FSM II

og BIR haft mulighed for at forlænge projektperioden med op til seks måneder. Det skyldes,

at den aktive beskæftigelsesindsats var suspenderet under corona-nedlukningerne. Det

betyder, at nogle kommuner i de to puljer har afsluttet, som oprindelig planlagt i december

2021, mens andre kommuner har forlænget perioden frem til juni 2022. Projektperioderne

for puljerne er skitseret i nedenstående figur:

Figur 1: Tidsperiode for puljerne

Opstart

Dec.2019

Afslutning

Dec.2021

Afslutning

Jun.2022

BEDRE INDSATS TIL BORGERE

I RESSOURCEFORLØB

FORLÆNGELSE

FLERE SKAL MED II

AFKLARINGSPULJEN

Opstart

Dec.2020

Afslutning

Dec.2022

STAR har for hver pulje sat en række mål for, hvilke resultater kommunerne måtte forventes

at indfri i projektperioden. Resultatmålene har dels fungeret som en rettesnor for selve

indsatsen, dels har de haft betydning for størrelsen af det tilskud, som kommunerne har fået

for at deltage i puljerne. Hvis kommunerne har indfriet ét eller to af de opsatte resultatkrav,

har de fået fuld finansiering ud over den fastsatte grundbevilling. For AP var resultatkravet,

at målgruppen enten afklares til anden ydelse, deltager i virksomhedspraktik eller opnår

beskæftigelse/løntimer i løbet af projektperioden. For FSM II var resultatkravet, at

målgruppen opnår beskæftigelse/løntimer eller uddannelse. Endelig var resultatkravet i BIR,

at målgruppen opnår virksomhedspraktik og/eller løntimer eller uddannelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

57 kommuner har deltaget på tværs af de tre puljer. Fire kommuner har deltaget i alle tre

puljer, 24 har deltaget i to af puljerne, mens de restende 29 har deltaget i én af de tre

puljer. Nedenfor fremgår en oversigt over de deltagende kommuner:

Figur 2: Oversigt over deltagerkommuner

AFKLARINGSPULJEN

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Bornholm

Brøndby

Esbjerg

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Furesø

Gentofte

Glostrup

Gribskov

Haderslev

Helsingør

Herlev

Herning

Holbæk

Holstebro

Horsens

Ishøj

Kalundborg

Kolding

København

Køge

Langeland

Lemvig

Lolland

Lyngby-Taarbæk

Middelfart

Norddjurs

Nordfyn

Næstved

Odense

Odsherred

Randers

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Silkeborg

Skive

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Tårnby/Dragør

Vallensbæk

Vejle

Viborg

Vordingborg

Aabenraa

Aalborg

Århus

kommuner

FLERE SKAL MED

Ballerup

Greve

Jammerbugt

Brøndby

Hedensted

København

Esbjerg/Fanø

Herning

Lolland

Favrskov

Holbæk

Nordfyn

Fredericia

Holstebro

Randers

Frederiksberg

Horsens

Rebild

Gentofte

Hvidovre

Ringkøbing-Skjern

Gladsaxe

Høje-Taastrup

Roskilde

Struer

Tønder

Tårnby

Vejle

Viborg

Århus

kommuner

BEDRE INDSATS TIL BORGERE

I RESSOURCEFORLØB

Albertslund

Hedensted

Esbjerg

Holstebro

Frederikshavn Jammerbugt

Gentofte

Kolding

Gladsaxe

Lemvig

Haderslev

Middelfart

Nordfyn

Ringkøbing-

Skjern

Ringsted

Slagelse

Solrød

Struer

Tårnby

Varde

Viborg

Aabenraa

kommuner

Hvad kendetegner puljerne i evalueringen?

De tre puljer har til fælles, at målgruppen består af meget udsatte ledige længst fra

arbejdsmarkedet. Selv om målgruppen for hver pulje adskiller sig i forhold til ydelse og

varighed på offentlig forsørgelse, er der flere fællestræk end forskelle. Det afspejler sig også

i indsatsmodellerne, som ligner hinanden i de tre puljer.

Nedenfor fremgår formålet med puljerne, hvorefter puljernes indsatsmodeller kort

præsenteres:

Flere skal med II:

Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere opnår helt eller

delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer. En central ambition med

initiativet er samtidig at udbrede 'Flere skal med-indsatsen' til hele målgruppen af

aktivitetsparate borgere over 30 år – og understøtte, at 'Flere skal med-indsatsen' forankres

fast som normalindsats til målgruppen i alle landets kommuner.

Bedre indsats for borgere i ressourceforløb:

Formålet er at løfte kommunernes arbejde

med inddragelse af borgeren, særligt i forbindelse med forberedelse til rehabiliteringsmødet,

opfølgningen på indstillingen og indsatsdelene. Derudover er formålet at skabe mere

volumen og kvalitet i de virksomhedsrettede indsatser, hvor der skal være mere fokus på

lønnede timer

Afklaringspuljen:

Formålet er at sikre, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som

har modtaget kontanthjælp i mere end 8 af de seneste 10 år, afklares med hensyn til, om de

fortsat skal være på kontanthjælp

For hver pulje har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en indsatsmodel,

der, foruden en række faser, skitserer, hvilke centrale kerneelementer den

beskæftigelsesrettede indsats skal bestå af. På tværs indsatsmodellerne er der seks centrale

kerneelementer, der fremgår af figuren nedenfor, og som den ene delanalyse i evalueringen

vil være centreret omkring:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3: Kerneelementer i puljerne – fælles kerneelementer

FLERE SKAL MED II

BEDRE INDSATS TIL BORGERE

I RESSOURCEFORLØB

AFKLARINGSPULJEN

1. Borger får en

personlig job-

formidler,

der bygger bro til

arbejdsmarkedet.

2. Borgers eget

jobmål

sætter

retning: Arbejdet med CV og

jobmål påbegyndes sammen med

borger

3. Borgers CV på jobnet konsolideres

og borger finder det rette

personlige

jobmatch

med en

virksomhed

4. Borger og virksomhed indgår

klar

aftale om lønnede timer/praktik,

der peger mod løntimer.

5. Borger får løbende

opfølgning

med fokus på fastholdelse og

progression i/mod lønnede timer

(STEP

UP-indsats)

KERNEELEMENTER

1. Borger og sagsbehandler udarbejder

1. Forberedende samtale ml. borger og

sammen den nye forberedende del af

sagsbehandler.

rehabiliteringsplanen i løbet af 2-3 møder. 2. Tværfagligt

step up-møde

med

Virksomhedskonsulent deltager på

borgeren, sagsbehandler og øvrige

minimum 1 af de forberedende møder

relevante fagpersoner fx sundheds-,

med borger.

social- eller familieområdet.

2. Virksomhedskonsulenten deltager på

3. Udarbejdelse af aftaledokument og

rehabiliteringsmødet

tværfaglig vurdering

3. Borger får en

personlig jobformidler

4. Borger får en

personlig jobformidler,

(primær kontaktperson) og der afholdes

der bygger bro til arbejdsmarkedet.

5. Borgers eget

jobmål

sætter retning –

opstartsmøde indenfor to uger efter

rehabiliteringsteammødet. Arbejdet med

arbejdet med CV og jobmål påbegyndes

”Min plan” igangsættes. Der er ugentlig

sammen med borger.

kontakt med borger.

6. Borgers CV på Jobnet konsolideres og

4. Borger får en ”Min plan” med klart

jobmål

borger finder det rette personlige

og CV målrettes indsatsen mod job.

jobmatch

med en virksomhed.

5. Individuelt

jobmatch

på virksomhed.

7. Borger og virksomhed indgår

klar aftale

6. Borger og virksomhed indgår

klar aftale

om lønnede timer

eller praktik, der

om lønnede timer

eventuelt i

peger mod løntimer.

kombination med forsat

8. Tværfagligt step up-møde med borgeren,

virksomhedspraktik.

sagsbehandler og øvrige relevante

7. Løbende

opfølgning

med fokus på

fagpersoner fx sundheds-, social- eller

fastholdelse og progression. Minimum

familieområdet.

månedlig kontakt med borger og med

9. Justering af aftaledokument og MinPlan.

virksomhed.

8. X

STEP UP-indsats:

Hvis der ikke er igangsat virksomhedsrettet indsats

indenfor seks måneder, drøftes borgerens sag på tværfagligt møde

FÆLLES KERNEELEMENTER

PÅ TVÆRS AF PULJER

jobformidler

Jobmål

Jobmatch

lønnede timer

Opfølgning

STEP UP indsats

Klar aftale om

Personlig

Analysedesign og datakilder

Evalueringens datagrundlag er indsamlet via både kvantitative og kvalitative metoder.

Resultatopgørelserne er gennemført løbende som en del af monitoreringen af puljerne. Her

er der benyttet data fra DREAM og indkomstregistret. Derudover er der benyttet en række

øvrige registre fra Danmarks Statistik, som er brugt til at beskrive målgruppens

karakteristika, ud over ledighed.

Foruden ovenstående registerbaserede datakilder, er der gennemført en

spørgeskemaundersøgelse til projektledere, medarbejdere og ledere i de deltagende

kommuner. Endelig er der foretaget casebesøg i otte udvalgte kommuner på tværs af

puljerne. Casekommunerne er udvalgt på baggrund af deres resultater og fordeling på tværs

af landet og alle tre puljer. Derudover er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt

alle deltagende kommuner. Spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til alle projektledere i de

pågældende kommuner i alle tre puljer. Projektlederen har så herefter distribueret

spørgeskemaet videre til relevante medarbejdere og ledere. Der er indhentet besvarelser fra

21 ud af 22 kommuner i BIR, 29 ud af 30 kommuner i FSM ll og 53 ud af 55 kommuner i AP.

Læsevejledning

Ud over indledningen består rapporten af følgende kapitler:



KAPITEL 2

beskriver, hvad der kendetegner målgruppen i de tre puljer og de resultater,

kommunerne har opnået gennem indsatsen.

KAPITEL 3

beskriver kommunernes implementering af indsatsmodellerne, herunder

hvordan de har arbejdet med en række gennemgående kerneelementer på tværs af de

tre puljer.

GOD LÆSELYST!

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 2 - Målgruppe- og resultatanalyse

Dette kapitel indeholder en karakteristik af den målgruppe, der har indgået i de tre

puljeprojekter, samt en opgørelse over, hvilke resultater deltagerkommunerne har opnået i

projektperioden.

I første del præsenterer vi en række baggrundskarakteristika for deltagergruppen og for den

samlede målgruppe på landsplan. Formålet med den del er at tegne et billede af, hvad der

kendetegner borgerne, der har deltaget i indsatsen; herunder hvad der karakteriserer

borgerne, ud over ledighed og deres beskæftigelseshistorik frem til indsatsens start. Endelig

ser vi på de væsentligste forskelle mellem indsatsgruppen og den samlede målgruppe på

landsplan. I anden del præsenterer vi resultaterne af indsatserne i kommunerne – set i

forhold til de opsatte resultatkrav; hvor mange borgere har opnået en positiv udvikling

gennem indsatsen. Derudover præsenteres forskellige analyser, der viser borgernes vej til

beskæftigelse og deres fastholdelse i beskæftigelse efter endt indsats.

Karakteristik af målgruppen

57 kommuner har som nævnt deltaget i én eller flere af de tre puljer. Det betyder, at

indsatsen har omfattet en stor andel af landets jobcentre og et stort antal borgere. I alt har

cirka 14.750 borgere deltaget i FSM II, 6.500 borgere har deltaget i BIR, mens 11.500

borgere har deltaget i AP.

Antal deltagere og den løbende visitering til puljerne fremgår af

nedenstående figur:

Figur 4: Borgere i FSM II, BIR og AP

AP:

11.500

Kilde: Det fælles datagrundlag

Da AP endnu ikke er afsluttet, er resultaterne foreløbige for det projekt. Endelige resultater

afrapporteres særskilt i en delrapport om AP, der offentliggøres efter projektafslutning.

Evalueringen er baseret på et dataudtræk fra første halvår 2022. I udtræk vedrørende FSM ll indgår

borgere i deltagergruppen. Borgere, som berøres af fritagelse fra indsatsen eller overgår til afklaring til

anden ydelse, indgår derved ikke. Der kan derfor være mindre forskelle fra populationen i

monitoreringsrapporter, hvor borgere, der veksler mellem indsatsgruppe, fritagelser fra indsats og

afklaring til anden ydelse, indgår.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Som det fremgår af figuren, har deltagergruppen i AP været en fast defineret målgruppe fra

start. For FSM II har der løbende været et optag af ca. 3-400 borgere pr. måned, hvilket

afspejler at ca. 7.000 borgere indgik i målgruppen i starten af projektet, mens der slutteligt

var over 14.000 deltagere. Også for BIR har der været et løbende indtag af borgere, når en

borger i en deltagerkommune blev visiteret til ressourceforløb (fra ca. 4.500 i starten af

projektet til 6.500 ved projektets afslutning).

Nedenstående tabel viser, hvad der karakteriserer målgruppen i de tre puljer, ud over

ledighed. Som det fremgår af tabellen, er der betydelige fællestræk mellem

deltagergrupperne i de tre puljer. Målgruppen på tværs af puljerne kan alle karakteriseres

som udsatte borgere med betydelige udfordringer ud over ledighed:

Tabel 1: Baggrundskarakteristika for målgrupper og landsplan

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Kilde: Det fælles datagrundlag, befolkningsregistret, landspatientregistret, sygesikringsregistret, DREAM,

uddannelsesregistret, børn og unge anbragte forløbsregistret, børn og unge forebyggende foranstaltninger registret.

Anm.: Deltagende kommuner i FSM II, BIR og AP indgår også i landsplanstal jf. de to kolonner yderst til højre i figuren.

Landstal er baseret på bestanden ultimo 2019. Diagnoser er registreret fra det tidligste årstal i respektive registre til og

med 2018. Det er ikke muligt at vurdere om en diagnose fortsat er gældende i dag.

Af ovenstående tabel fremgår det blandt andet, at en høj andel af målgruppen har eller har

haft psykiske diagnoser. Ca. 40 pct. i FSM II har på et tidspunkt haft en psykisk diagnose,

mens det gælder for knapt halvdelen af målgruppen i AP og 67 pct. i BIR. En stor del af

borgerne har været anbragt som barn eller ung, og/eller har haft forebyggende

foranstaltninger som barn eller ung. Samtidig har en høj andel af borgerne selv anbragte

børn, og har haft forebyggende foranstaltninger på egne børn. Endelig viser figuren, at

målgruppen har en lav uddannelsesbaggrund.

Sammenlignes deltagergruppen med den samlede målgruppe på landsplan, fremgår det, at

de i høj grad ligner hinanden. Man kan dog se, at deltagergruppen i FSM II fx har en

underrepræsentation af mænd, seniorer i alderen 50-59 år og etniske danskere i forhold til

landsgennemsnittet. I AP og BIR er der også mindre forskelle på projekternes

deltagergrupper og borgere i målgruppen på landsplan. I AP er der en underrepræsentation

af etniske danskere og en overrepræsentation af borgere med grundskolen som højst

fuldførte uddannelse. I BIR er der en overrepræsentation af etniske danskere og en

underrepræsentation af unge.

Samtidigt har en høj andel af borgerne i alle tre projekter en længere historik på offentlig

forsørgelse, jf. nedenstående tabel:

Tabel 2: Målgruppernes arbejdsmarkedstilknytning to år før deltagelse i FSM II, BIR og AP

Kilde: Det fælles datagrundlag og indkomstregistret

Anm.: Deltagende kommuner i FSM II, BIR og AP indgår også i landsplanstal jf. de to kolonner yderst til højre i figuren.

Landstal er baseret på bestanden ultimo 2019.

Tabel 2 viser blandt andet borgernes gennemsnitlige forsørgelsesgrad to år forud for

projekternes begyndelse (dvs. den tid som borgerne har modtaget ydelse i de to år forud).

Her ses, at borgerens gennemsnitlige forsørgelsesgrad varierer fra 75 pct. i FSM II til 100

pct. i BIR og AP. Borgerne har dermed i alle tre projekter i vidt omfang været på offentlig

forsørgelse to år forud for projektstart. Det fremgår også, at ca. 4 ud af 10 borgere har

været i mindst et virksomhedspraktikforløb forud for projektstart.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Der er dog også en række forskelle, når man sammenholder deltagerne i de tre projekter

med borgere i målgruppen på landsplan, jf. tabel 2. Forskellene mellem deltagerne i FSM II

og målgruppen på landsplan kan blandt andet forklares ved, at der har været mulighed for at

udgå af deltagergruppen, fx hvis en borger skal afklares til en anden ydelse. Udvælgelsen af

deltagerkommuner til de tre projekter kan også have haft en betydning for forskellene

mellem deltagergruppen i puljerne og landsgennemsnittet. I FSM II har målgruppen fx en

større tilknytning til arbejdsmarkedet forud for deltagelsen i projektet, sammenlignet med

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Ca. 25 pct. af målgruppen i FSM II

har været i beskæftigelse uden ydelse i løbet af den to-årige periode forud for projektstart.

Det gælder ca. 10 pct. af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet. Der er

ligeledes en mindre andel af borgere i FSM II med psykiske diagnoser samt borgere med

anbringelser af børn og forebyggende foranstaltninger på børn, sammenlignet med

landsgennemsnittet.

Som læser bør man have de forskelle in mente, hvis man generaliserer resultaterne til at

gælde borgere i målgrupperne i hele landet. Det betyder, at evalueringen ikke kan bruges til

at besvare, om der ville have været samme resultater i de tre projekter, hvis

deltagergrupperne i højere grad havde afspejlet målgruppen på landsplan.

Resultater i FSM II, BIR og AP

I det følgende afsnit undersøges de resultater, der er opnået i projekterne. Først undersøges

hvor mange kommuner, der har opnået de forventede resultatmål i løbet af

projektperioderne. I den forbindelse ses der på forskelle mellem puljerne og der sættes fokus

på de puljespecifikke resultater, som blev opsat ved projekternes start.

Med udgangspunkt i de kommunale resultater dykker vi ned i de resultater, som deltagerne

har opnået i projektperioden – og belyser, hvad de overordnede resultater dækker over.

I dette afsnit er det vigtigt at fremhæve, at AP er en igangværende pulje. Resultaterne for

AP er derfor foreløbige. Derfor vil vi præsentere analyser, der alene konkluderer på FSM II

og BIR. De endelige analyser af AP afventer projektets afslutning.

Kommunerne har indfriet resultatkravene

Overordnet viser resultaterne for både FSM II og BIR, at resultatkravene er indfriet på tværs

af de deltagende kommuner. Resultatkravene er politisk fastsat og besluttet i forbindelse

med udmøntning af alle tre puljer. Nedenfor oplister vi de opstillede forventninger til

deltagerkommunernes resultater i de tre puljer:

Boks 1

Forventninger til resultater i FSM II, BIR og AP

FSM 2

1) at 15 pct. af kommunens

indsatsgruppe har været berørt

af løntimer eller uddannelse i en

given måned i projektperioden.

2) at 20 pct. af kommunens

indsatsgruppe har været berørt

af løntimer eller uddannelse i en

given måned i projektperioden.

BIR

1) at mindst 35 pct. af kommunens borgere

opnår beskæftigelse, uddannelse, løntimer,

fleksjob eller virksomhedsrettet indsats på et

givent tidspunkt i løbet af projektperioden.

2) At mindst 15 pct. af kommunens borgere

opnår beskæftigelse, uddannelse, løntimer

eller fleksjob på et givent tidspunkt i løbet af

projektperioden.

1) at 80 pct. af

målgruppen skal

overgå til enten a)

anden ydelse, b)

beskæftigelse mv.

eller c) virksomheds-

rettet indsats.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Nedenstående figur viser, at langt størstedelen af de deltagende kommuner har opnået

positive resultater:

Figur 5: Andel af kommuner i FSM II og BIR, der har opnået STARs resultatkrav

Kilde: Monitoreringsrapporter om FSM II og BIR

Anm: Figuren viser andelen af kommuner i FSM II og BIR, der har nået STARS resultatkrav opdelt på resultatkrav 1 og

2 Figuren viser også andel af kommuner i FSM II og BIR, der ikke har opnået resultatkrav 1 eller 2.

Som det fremgår af figuren, har 28 ud af 30 kommuner (93 pct.) i FSM II opnået målet om,

at 20 pct. af målgruppen har haft løntimer eller været i uddannelse i en given måned i

projektperioden (resultatkrav 2). Af de to kommuner, der ikke har indfriet resultatkrav 2, har

én kommune indfriet resultatkrav 1. Det bringer den samlede indfrielsesgrad i FSM ll op på

97 pct. af de deltagende kommuner. Der er således én kommune, der ikke har indfriet

hverken resultatkrav 1 eller 2.

For BIR opnåede 18 ud af de 22 kommuner i puljen resultatkrav 1 (82 pct.), mens 17

kommuner opnåede resultatkrav 2 (77 pct.).

Det kan derfor konkluderes, at langt hovedparten af de deltagende kommuner har haft en

positiv udvikling, når man er på de forventede resultater i henholdsvis FSM II og BIR.

Resultaterne på tværs af de deltagende kommuner ligger samtidig over det niveau, som

STAR satte som resultatmål ved projekternes start.

I det følgende afsnit vender vi blikket mod de samlede resultater i projekterne, herunder

hvordan ovenstående resultater afspejler sig på borgerniveau.

Kommunerne er lykkedes med at få flere borgere i arbejde

Kommunerne har, som beskrevet ovenfor, i høj grad indfriet de forventede resultater i

projekterne. Det afspejler sig også i hvor mange borgere, der er kommet ind på

arbejdsmarkedet eller i uddannelse i løbet af projektet.

De overordnede resultater fremgår af tabel 3 nedenfor. Her kan man se, hvor mange

borgere, der i løbet af projektet har modtaget løn fra en arbejdsgiver (løntimer). I

opgørelsen indgår både borgere, der har ganske få løntimer og samtidig modtager en ydelse,

og borgere, der har mange løntimer og derfor ikke længere er omfattet af en ydelse. I

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

tabellen kan man også se andelen af borgere, der har opnået beskæftigelse uden ydelse, og

andelen i fleksjob eller uddannelse:

Tabel 3: Andel af borgere med løntimer, i beskæftigelse, fleksjob og uddannelse

Kilde: DREAM og lønregistret

Anm: Tabellen viser en opgørelse af andel af borgere i de tre projekter med løntimer defineret som mindst én time i

lønregistret (uanset om borger er på ydelse eller ej) målt frem til juni 2022. Beskæftigelse er defineret som mindst fire

uger uden ydelse og E-inkomst i pågældende måned. Fleksjob er opgjort som mindst én uge i fleksjob i DREAM.

Uddannelse er ligeledes opgjort via DREAM-registret og defineret som mindst én uge i SU, VUS/SVU og voksenlærlinge.

Borgere kan optræde i flere af målingerne, hvorfor man ikke kan summere andelene.

I FSM ll har 40 pct. af borgerne modtaget mindst én løntime fra en arbejdsgiver i løbet af

projektperioden. Heraf har hele 27 pct. haft beskæftigelse uden ydelse, og dermed været i

selvforsørget beskæftigelse. For BIR gælder, at 15 pct. af borgerne har haft løntimer, mens 4

pct. har haft selvforsørget beskæftigelse. Borgerne i BIR er i langt højere grad kommet i

fleksjob, hvor 12 pct. af deltagergruppen har været i fleksjob i projektperioden. Til

sammenligning har 2 pct. af borgerne i FSM ll været i fleksjob. Endelig viser tabellen, at 10

pct. af målgruppen i AP har haft løntimer, mens 8 pct. har været i selvforsørget

beskæftigelse, og at 6 pct. har været i fleksjob.

Ser vi på udviklingen i løbet af projektperioden, herunder i hvor høj grad kommunerne har

formået at løfte indsatsen, så underbygges de positive resultater.

Af nedenstående figur fremgår, hvor mange borgere, der måned for måned har været i

beskæftigelse, uddannelse, løntimer eller fleksjob. Hvor ovenstående tabel viser et samlet

akkumuleret overblik igennem hele projektperioden, viser nedenstående figur den aktuelle

opnåelse af resultater i hver måned. Den giver altså et billede af, hvor mange procent af

målgruppen, der på det pågældende tidspunkt var i beskæftigelse, uddannelse, løntimer eller

fleksjob:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6: Udvikling i andelen i beskæftigelse, uddannelse, løntimer og fleksjob

Kilde: Monitoreringsrapporter om FSM II, BIR og AP

Anm.: Beskæftigelse dækker over personer, der i løbet af måneden har modtaget løn uden samtidig at have modtaget

ydelse. Løntimer dækker over borgere, der både har modtaget løn og ydelse i samme måned. Fleksjob dækker over

borgere i fleksjob, der havde lønnede timer måneden inden tildeling af fleksjob. *BIR opgøres i en periode på 3 mdr.,

rullende måned dvs. juni 2021 i figuren er for perioden april til juni 2021.

Som det fremgår af figuren, var 10 pct. af målgruppen for FSM II i enten beskæftigelse,

uddannelse, løntimer eller fleksjob ved projektets start. Det tal er steget måned for måned

igennem hele projektet (med få afvigelser). Tallet var således mere end fordoblet (23 pct.),

da projektet blev afsluttet.

Der er også sket en stor stigning i løbet af projektperioden for BIR. I starten af

projektperioden var ca. 5 pct. af målgruppen i enten beskæftigelse, uddannelse, løntimer

eller fleksjob, mens det gjaldt for knap 20 pct. ved projektets afslutning.

Endelig viser figuren, at der også for AP er sket en positiv udvikling i andelen af borgere i

beskæftigelse, uddannelse, løntimer eller fleksjob fra cirka 5 pct. til 15 pct. Det resultat er

dog foreløbigt, da AP ikke er afsluttet.

Mange borgere opnår fremgang i løntimer

Som det fremgår af ovenstående afsnit, er andelen af borgere i job eller uddannelse steget

på tværs af puljer gennem hele projektperioden.

Et centralt element i indsatsen er at øge timeantallet for de borgere, der opnår løntimer på

en arbejdsplads. Man ønsker med andre ord at skabe progressionen mod fuld beskæftigelse

igennem borgerens virksomhedsforløb. I dette afsnit undersøger vi derfor fremgangen i

timetallet for de borgere, der har opnået løntimer i projektperioden.

Vi undersøger borgernes progression i løntimer ved at se på udviklingen i det gennemsnitlige

timetal fra første måned, borgeren har løntimer, indtil den sidst tilgængelige måned, hvor

borgeren har løntimer. Denne analyse fremgår af nedenstående figur:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7: Udvikling i gennemsnitlig månedligt timetal fra første måned til sidste måned med

løntimer i projektperioden

Kilde: Indkomstregistret

Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige timetal i første måned med løntimer og i sidste måned med løntimer. Alle

former for beskæftigelse indgår – løntimer på offentlig forsørgelse, fleksjob, fuldtidsjob mm. Der er ikke krav om, at det

skal være i samme virksomhed, hvor borgeren modtager løntimer. Det er heller ikke et krav, at måneder med løntimer

foregår fortløbende. Første og sidste måned med løntimer kan således være forskudt i tid og være på forskellige

virksomheder.

Figuren viser, at det er lykkedes at skabe progression i løntimer på tværs af de tre projekter

for borgere, der i løbet af projektperioden har opnået løntimer. For FSM II er timetallet i

gennemsnit steget fra 57 timer til 79 timer om måneden, svarende til en positiv udvikling på

39 pct. For BIR er timetallet i gennemsnit steget fra 34 timer i første måned til 44 timer i

sidste måned. Det svarer til en positiv udvikling på 29 pct. flere løntimer i den periode,

borgeren har været i job. Borgere i AP har i den første måned med løntimer gennemsnitligt

51 timer, hvor de i sidste måned med løntimer gennemsnitligt har 65 timer. Der har dermed

været en positiv udvikling for borgere i AP på 29 pct. i antal løntimer.

For nærmere at undersøge progressionen i antallet af løntimer, er der set på, hvor mange

borgere, der har opnået fremgang i timetal, uændret timetal eller fald i månedligt timetal.

Denne analyse viser, at der på tværs af de tre puljer gennemsnitligt er flere borgere, der har

opnået en fremgang i timetal end henholdsvis et uændret eller et fald i antal løntimer om

måneden. Det er illustreret her:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8: Andel af borgere i FSM II, BIR og AP med fremgang, uændret eller fald i månedligt

timetal i løntimer

Kilde: Indkomstregistret

Anm.: Figuren viser andelen af borgere med hhv. fremgang, tilbagegang og uændret månedligt timetal i løntimer i

projektperioden. Alle former for beskæftigelse indgår – løntimer på offentlig forsørgelse, fleksjob, fuldtidsjob mm. Der

er ikke krav om, at det skal være samme virksomhed at borger modtager løntimer. Det er heller ikke et krav, at

måneder med løntimer foregår fortløbende. Første og sidste måned med løntimer kan således være forskudt i tid og

være på forskellige virksomheder.

I FSM II har lidt over halvdelen af borgerne med løntimer opnået fremgang i

projektperioden. Omtrent en tredjedel har uændret timeantal, mens omkring en fjerdedel

har haft et fald i timeantal. Samme tendens ses i både BIR og AP; antallet af borgere med

fremgang er højere end antallet af borgere med uændret eller faldende timetal.

Borgere bosat i deltagerkommuner opnår i højere grad løntimer end borgere bosat i

landets øvrige kommuner

I det følgende afsnit undersøges, hvor stor en andel af aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere i FSM ll og BIR, der har opnået

løntimer, mens de modtager en ydelse.

I de følgende figurer er

løntimer

afgrænset, så det kun indeholder ustøttet beskæftigelse,

mens borgeren modtager en ydelse. Løntimer fra løntilskud, fleksjob og fuldtidsjob indgår

således ikke i opgørelserne i figur 13 og 14.

Figuren nedenfor viser andelen af borgere med løntimer fordelt på henholdsvis

deltagerkommuner i FSM II og øvrige kommuner i landet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9: Andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med løntimer – FSM II (rullende

år)

FSM II igangsættes

december 2019

Kilde: Jobindsats.dk

Anm.: Figuren viser en opgørelse af det uvægtede gennemsnit af andele af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

med løntimer på ydelse på tværs af kommuner i FSM2 og kommuner, der ikke deltager i FSM2 (rullende år). Rullende

år er anvendt for at begrænse antallet af diskretionerede kommuner mest muligt. Samsø, Ærø, Fanø og Læsø samt

kommuner, hvis andele i målingen er diskretioneret, indgår ikke. Det bemærkes endvidere, at unge under 30 år indgår

i målingen selvom, at antallet af unge med løntimer er så begrænset, at det vurderes at være uden betydning. Kun

ustøttet beskæftigelse indgår i målingen – dvs. løntilskud og fleksjob indgår ikke. Kun løntimer op til 15.000 kr. /150

timer om måneden indgår, da det betragtes som fuldtidsjob. Læs mere om målingen på Jobindsats.dk.

Figuren viser, at andelen af borgere, der havde løntimer, mens de modtog en ydelse, er på

sit højeste niveau i perioden fra 3. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022, siden starten af 2017. I

perioden havde 15 pct. af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan

løntimer. Det høje niveau gælder både for kommuner, der har deltaget i FSM II, og øvrige

kommuner i landet. Der har dog været en betydeligt højere stigning i deltagerkommunerne i

FSM ll siden projektstart, sammenlignet med landets øvrige kommuner. Kommunerne i

projektet er steget fra 10 til 17 pct. i projektperioden, mens de resterende kommuner er

steget fra ca. 10 til 14 pct. i samme periode.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figuren viser den tilsvarende udvikling for borgere i ressourceforløb:

Figur 10: Andel af ressourceforløbspersoner med løntimer – BIR (rullende år)

BIR igangsættes

december 2019

Kilde: Jobindsats.dk

Anm.: Figuren viser en opgørelse af det uvægtede gennemsnit af andele af ressourceforløbsmodtagere med løntimer på

ydelse på tværs af kommuner i BIR og i kommuner, der ikke deltager i BIR. Samsø, Ærø, Fanø, Læsø, Egedal samt

øvrige kommuner, hvis andele i målingen er diskretioneret, indgår ikke. Kun ustøttet beskæftigelse indgår i målingen –

dvs. løntilskud og fleksjob indgår ikke. Kun løntimer op til 15.000 kr. /150 timer om måneden indgår, da det betragtes

som fuldtidsjob. Læs mere om målingen på Jobindsats.dk.

Når der ses på løntimer i den senest målte periode for borgere i ressourceforløb, er der en

væsentlig forskel mellem deltagerkommuner og øvrige kommuner. Ved projektstart var

udgangspunktet således omtrent det samme (hhv. 5 pct. og 4 pct.) for deltagerkommuner

og de øvrige kommuner. Frem mod 2. kvartal 2022 er andelen af borgere med løntimer

fordoblet i deltagerkommunerne, mens der blot ses en stigning på 2 procentpoint i de øvrige

kommuner.

Det indikerer, at det vedvarende fokus på løntimer i FSM ll og BIR, kan have bidraget positivt

til det betydelige løft i andelen af borgere med løntimer, som figur 13 og 14 viser. Det skal

dog påpeges, at ovenstående analyser ikke kan belyse projekternes kausale effekt. Der kan

fx være forskelle mellem deltagende og ikke-deltagende kommuner, som opgørelserne ikke

tager højde for: Fx forskelle i efterspørgslen på arbejdskraft i det lokale arbejdsmarked eller

forskelle i karakteristika ved borgere i målgruppen i de enkelte kommuner, som kan have

indflydelse på resultatet.

Virksomhedsrettede indsatser kan være en trædesten til beskæftigelse

I både FSM II og BIR er det i høj grad lykkedes kommunerne, at styrke borgernes vej ind på

arbejdsmarkedet. Analyserne viser også, at også kommunerne i AP er godt på vej mod

lovende resultater.

I dette afsnit undersøges den positive udvikling nærmere, ved at se på sammenhængen

mellem fuld beskæftigelse og virksomhedsrettede indsatser i form af virksomhedspraktik og

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

løntimer. For hver pulje er den fulde deltagermålgruppe undersøgt og deres

”beskæftigelsesrettede vej” i projektperioden kortlagt.

For hver pulje ses på, hvor mange af deltagerne, der er gået direkte i beskæftigelse (inkl.

fleksjob), uden hverken at have haft løntimer eller været i virksomhedspraktik (1). Endvidere

ses der på, hvor stor en andel, der er startet i løntimer, samt deres videre færd mod fuld

beskæftigelse (2). Endelig ses der på, hvor stor en andel, der er startet med

virksomhedspraktik, samt deres tilsvarende færd mod fuld beskæftigelse (3).

Det skal bemærkes, at opgørelsen kun vedrører tidsperioden for projekterne. Borgerne kan

derfor godt have været i fx virksomhedspraktik før projektet, uden at det fremgår af figuren

nedenfor. Der indgår heller ikke andre indsatser, borgeren kan have deltaget i, som fx øvrig

vejledning og opkvalificering (ØVO). Figurerne viser således nedslag i borgerens forløb og

tegner derfor kun et delvist billede af den indsats, borgerne har fået i regi af projekterne.

Figuren nedenfor viser kortlægningen af de forskellige veje til job for deltagere i FSM II, som

beskrevet ovenfor:

Figur 11: Veje til job for borgere i FSM II

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

1.035 pers. (7%)

Andel i løntimer

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

FSM II

3.031 pers. (21%)

1.732 pers. (12%)

Andel i

virksomhedspraktik

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

14.754

borgere

461 pers. (3%)

167 pers. (1%)

Andel i

virksomhedspraktik

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

4.509 pers. (31%)

449 pers. (3%)

Andel i løntimer

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

1.228 pers. (8%)

719 pers. (5%)

Kilde: DFDG, DREAM og indkomstregistret

Anm: Figuren viser antal og andel ift. den samlede målgruppe, som først opnår følgende udfald: Beskæftigelse uden

ydelse inkl. fleksjob, løntimer med ydelse eller virksomhedspraktik. For hver af disse grupper vises andel, der ”først”

opnår beskæftigelse eller virksomhedspraktik/løntimer. Herefter vises antal og andel i ”næste trin” på vejen mod

beskæftigelse. Borgere, der modtager løntimer og deltager i virksomhedspraktik samtidigt, indgår ikke. Borgere, som

ikke opnår et af udfaldene, indgår ikke. Andel med løntimer er afgrænset til perioden, hvor borgerne modtager løntimer

jf. lønregistret, men som tidsmæssigt er før evt. beskæftigelse eller fleksjob jf. DREAM-registret. Tal angivet i procent

er ift. det samlede antal borgere i målgruppen for FSM II.

Figuren viser, at 7 pct. af deltagerne i FSM II gik i fuld beskæftigelse eller i fleksjob, uden at

have haft forudgående løntimer eller været i virksomhedspraktik. Derudover viser figuren

også, at ca. 20 pct. startede med løntimer efter projektets start, mens ca. 30 pct. startede

med virksomhedspraktik som deres første virksomhedsrettede indsats i projektperioden.

I gruppen af borgere, der startede med løntimer, kom 13 pct. af den fulde deltagergruppe

efterfølgende i beskæftigelse eller fleksjob. Blandt dem havde 1 pct. foruden løntimer en

periode med virksomhedspraktik, før de opnåede fuld beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

I gruppen af borgere, der startede med virksomhedspraktik, kom 8 pct. af den fulde

deltagergruppe efterfølgende i beskæftigelse eller fleksjob. Blandt dem havde 5 pct. foruden

virksomhedspraktik en periode med løntimer, før de opnåede fuld beskæftigelse.

Samlet set viser figuren, at 20 pct. af deltagerne i FSM II gik i fuld beskæftigelse eller i

fleksjob.

I figur 12 viser på tilsvarende vis vejene til beskæftigelse for borgere i BIR:

Figur 12: Veje til job for borgere i BIR

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

63 pers. (1%)

Andel i løntimer

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

BIR

352 pers. (5%)

109 pers. (2%)

Andel i

virksomhedspraktik

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

6.511

borgere

96 pers. (1%)

23 pers. (0%)

Andel i

virksomhedspraktik

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

3.236 pers. (49%)

488 pers. (7%)

Andel i løntimer

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

527 pers. (8%)

298 pers. (5%)

Kilde: DFDG, DREAM og indkomstregistret

Anm: Figuren viser antal og andel ift. den samlede målgruppe, som først opnår følgende udfald: Beskæftigelse uden

ydelse inkl. fleksjob, løntimer med ydelse eller virksomhedspraktik. For hver af disse grupper vises andel, der ”først”

opnår beskæftigelse eller virksomhedspraktik/løntimer. Herefter vises antal og andel i ”næste trin” på vejen mod

beskæftigelse. Borgere, der modtager løntimer og deltager i virksomhedspraktik samtidigt, indgår ikke. Borgere, som

ikke opnår et af udfaldene, indgår ikke. Andel med løntimer er afgrænset til perioden, hvor borgerne modtager løntimer

jf. lønregistret, men, som tidsmæssigt er før evt. beskæftigelse eller fleksjob jf. DREAM-registret. Tal angivet i procent

er ift. det samlede antal borgere i målgruppen for BIR.

For BIR-deltagerne fremgår det, at langt færre borgere kommer direkte i beskæftigelse eller

fleksjob uden forudgående løntimer eller praktik (1 pct.) end for FSM II-deltagerne. Der er til

sammenligning også langt færre, der opnår løntimer uden forudgående praktik (5 pct.) og

heraf kommer meget få deltagere efterfølgende i beskæftigelse eller fleksjob.

Andelen af deltagere i BIR, der var i virksomhedspraktik som deres første

virksomhedsrettede indsats i projektperioden, var derimod på 49 pct.

I gruppen af borgere, der startede med virksomhedspraktik, kom 12 pct. af den fulde

deltagergruppe efterfølgende i beskæftigelse eller fleksjob.

Figur 13 viser de foreløbige veje i job for borgere i AP. Specifikt for denne pulje er det en del

af resultatmålet, at borgerne skal afklares til en anden ydelse. Det udfald fremgår derfor i

nedenstående figur, jf. udfald 4:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 13: Veje til job for borgere i AP

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

682 pers. (6%)

Andel i løntimer

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

629 pers. (5%)

321 pers. (3%)

Andel i

virksomhedspraktik

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

11.471

borgere

112 pers. (1%)

36 pers. (0%)

Andel i

virksomhedspraktik

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

2.759 pers. (24%)

422 pers. (4%)

Andel i løntimer

Andel i beskæftigelse

uden ydelse inkl. fleksjob

229 pers. (2%)

Andel afklaret

til anden ydelse

118 pers. (1%)

3.658 pers. (32%)

Kilde: DFDG, DREAM og indkomstregistret

Anm: Figuren viser antal og andel ift. den samlede målgruppe, som først opnår følgende udfald: Beskæftigelse uden

ydelse inkl. fleksjob, løntimer med ydelse eller virksomhedspraktik. For hver af disse grupper vises andel, der ”først”

opnår beskæftigelse eller virksomhedspraktik/løntimer. Af den gruppe vises endelig, hvor mange, der opnår

beskæftigelse inkl. fleksjob. Borgere der modtager løntimer og deltager i virksomhedspraktik samtidigt indgår ikke.

Borgere, som ikke opnår et af udfaldene, indgår ikke. Andel med løntimer er afgrænset til perioden, hvor borgerne

modtager løntimer jf. lønregistret, men som tidsmæssigt er før evt. beskæftigelse eller fleksjob jf. DREAM-registret. I

kategorien afklaret til anden ydelse indgår ressourceforløb og førtidspension. Ledighedsydelse og revalideringsydelse

indgår ikke, da de udgør et meget begrænset omfang. Tal angivet i procent er ift. det samlede antal borgere i

målgruppen for AP.

Som det fremgår af figuren, er langt hovedparten af borgere i AP også startet i

virksomhedspraktik (24 pct.) som den første virksomhedsrettede indsats i projektperioden.

Samtidig er 32 pct. af borgere i AP blevet afklaret til en anden ydelse, uden forudgående

virksomhedsrettetindsats i projektperioden. Af den samlede deltagergruppe i AP er 6 pct.

indtil nu startet i fuld beskæftigelse eller fleksjob, og 5 pct. har opnået løntimer.

Derudover er henholdsvis 3 pct. og 5 pct. af deltagergruppen kommet i beskæftigelse eller

fleksjob efter først at have haft løntimer eller været i virksomhedspraktik.

De iagttagelser giver ikke et entydigt billede af borgernes veje mod fuld beskæftigelse, på

tværs af puljerne. Dog er deltagere i alle tre puljer kommet i fuld beskæftigelse eller fleksjob

– både direkte eller via virksomhedspraktik eller løntimer.

I det følgende afsnit undersøges nærmere, om deltagerne har holdt fast i deres tilknytning til

arbejdsmarkedet, efter, at de er ophørt med at modtage kontanthjælp eller

ressourceforløbsydelse.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Borgere med løntimer fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet

Når borgeren først er kommet i beskæftigelse, er det relevant at undersøge, om de

fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet på lidt længere sigt. Derfor undersøger vi

afslutningsvis borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet et halvt år efter, at de har haft

løntimer eller har været i virksomhedspraktik.

I tabel 4 fremgår borgerens status et halvt år efter at have opnået løntimer første gang. Alle,

der har løntimer, indgår; uanset timetal, og uanset om borgeren samtidig modtager en

ydelse:

Tabel 4: Status for borgere i FSM II, BIR og AP et halvt år efter første måned med løntimer

Kilde: Indkomstregistret og DREAM

Anm.: Tabellen viser status 6 måneder efter første måned med løntimer for borgere, der har haft mindst 1 løntime jf.

lønregistret (som det første af de to muligheder: løntimer eller virksomhedspraktik). I tabellen er status angivet ved

opslag i ydelsesregister og ved opslag i DREAM. Løntimer er defineret i analysen som alle former for løntimer med og

uden ydelse. Der kan forekomme lidt variationer mht. opgørelser som følge af forskelle i de to registre. I DREAM

angives status fx i en given uge og beskæftigelse defineres fx som 4 uger uden ydelse inkl. E-indkomst i den

pågældende måned. Som følge af forskellige opgørelsesmetoder og afgrænsning ift. figurerne 15-17 kan antal og

andele ikke direkte sammenlignes.

Tabel 4 viser, at cirka 6 ud af 10 borgere i FSM ll, som har haft løntimer, også har løntimer

et halvt år senere. Det fremgår også, at borgerne i vid udstrækning modtager løn fra samme

virksomhed, som de gjorde seks måneder tidligere: cirka 4 ud af 10 borgere modtager løn

fra samme virksomhed.

Borgere i BIR og AP holder tilsvarende i vid udstrækning fast i deres tilknytning til

arbejdsmarkedet. Cirka 4 ud af 10 borgere i BIR og 6 ud af 10 borgere i AP har stadig

løntimer et halvt efter, at de modtog løn første gang. I BIR har 3 ud af 4 borgere løntimer fra

samme virksomhed, som de havde løntimer i et halvt år tidligere, mens det gælder 4 ud af

10 borgere i AP.

Det er således en meget stor del af borgerne i alle tre projekter, som fortsat er i job eller

deltager i aktive tilbud et halvt år efter, at de første gang opnår løntimer.

Brugen af Øvrig vejledning og opkvalificering i projektperioden

Afslutningsvis i kapitel 2 ser vi på kommunernes brug af Øvrig Vejledning og Opkvalificering

(ØVO-tilbud) i FSM ll, BIR og AP. Det skal dog nævnes, at de tre projekter ikke har haft

særskilt fokus på brugen af ØVO-tilbud som en del af indsatserne.

ØVO-tilbud er en bred samlet kategori for en række forskellige typer af aktive tilbud. Det er

ikke lønuddannelsestilbud, og de kan omfatte en række forskellige målgrupper. ØVO-tilbud

Løntimer er defineret som mindst 1 time i lønregistret (dvs. for borgere med og uden ydelse).

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

anvendes typisk til at udvikle eller afdække borgerens faglige, sociale eller sproglige

kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Figur 14 viser andelen af borgere med ØVO-tilbud i løbet af projektperioden, forud for

indsatser med løntimer eller virksomhedspraktik:

Figur 14: Andel af borgere i FSM II, BIR og AP, som deltager i øvrig vejledning og

opkvalificering ”som det første” (dvs. forud for evt. virksomhedspraktik, løntimer eller

beskæftigelse inkl. fleksjob)

Kilde: DFDG, DREAM og indkomstregistret

Anm.: Figuren viser andel af borgere i FSM II, BIR og AP, som deltager i øvrig vejledning og opkvalificering som det

første blandt følgende muligheder: ØVO, virksomhedspraktik, løntimer med ydelse, beskæftigelse uden ydelse.

Det fremgår af figuren, at mange borgere har deltaget i et ØVO-tilbud forud for indsatser

med løntimer eller virksomhedspraktik. 4 ud af 10 borgere i FSM II har deltaget i et tilbud

om ØVO, før de var i løntimer eller været i virksomhedspraktik. Det gælder for 5 ud af 10 i

BIR, mens 4 ud af 10 i AP har deltaget i ØVO-tilbud, før de var i løntimer eller

virksomhedspraktik. Endelig har andre borgere i projekterne også deltaget i ØVO-tilbud, fx

forud for afklaring til anden ydelse. I AP har 2 ud af 10 borgere deltaget i ØVO, før de blevet

afklaret til anden ydelse.

ØVO-tilbud har således været brugt i udstrakt grad i løbet af de tre projekter. Da ØVO-tilbud

ikke har været et fokusområde i evalueringen, belyser vi det ikke nærmere her.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

KAPITEL 3 - Kommunernes arbejde med

indsatsmodellerne

Som beskrevet er der store sammenfald mellem de indsatsmodellerne, man har fulgt i de tre

puljer, jf. afsnit 1.1. I det følgende kapitel ser vi på kommunernes arbejde med de

kerneelementer, der går på tværs af indsatsmodellerne, herunder om og hvordan

kommunerne har implementeret en virksom indsats for puljernes målgrupper.

I første del beskriver vi de centrale forudsætninger for, at en kommune kan implementere

den samlede indsatsmodel, herunder de drivkræfter og barrierer, som kommunerne har

oplevet igennem projektperioden. Vi ser også på, hvordan kommunerne har organiseret sig

med udgangspunkt i indsatsmodellerne, og hvordan kommunerne har håndteret de krav,

som indsatsen stiller til medarbejderkompetencer, ledelsesfokus og mindset.

I anden del af kapitlet fokuserer vi på de enkelte kerneelementer, herunder på hvordan

kommunerne har implementeret dem, og på, hvordan de centrale aktører i indsatserne har

oplevet arbejdet med kerneelementer, samt hvilke drivkræfter og barrierer, som

kommunerne fremhæver i relation til hvert kerneelement.

Analysen bygger på den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, samt på viden fra de otte

casebesøg i udvalgte kommuner.

Samlet indsatsmodel – organisering, kompetencer, ledelse og mindset

Indsatsmodellerne består af seks gennemgående kerneelementer,

der hver især bidrager til at få udsatte, ledige borgere ind på

arbejdsmarkedet. Kerneelementerne - og deres indbyrdes

sammenhæng - er skitseret i figuren til højre.

Figur 15: Kerneelementer

Personlig jobformidler

Jobmål

Jobmatch

FÆLLES KERNEELEMENTER

PÅ TVÆRS AF PULJER

Grundlæggende er indsatsen opdelt ud fra en fasetænkning: fra

borgeren starter i indsatsen, til borgeren er i job. For det første

Klar aftale om lønnede timer

skal borgeren have en personlig jobformidler (1), der i samarbejde

Opfølgning

med borgeren finder borgerens jobmål (2). Med udgangspunkt i jobmålet

findes et jobmatch (3) og der indgås en klar aftale om lønnede timer

STEP UP indsats

mellem jobformidler, borger og arbejdsgiver (4). Når aftalen med en

arbejdsplads er indgået, og borgeren er begyndt på arbejdet, er det

FASTHOLDELSE

I JOB

centralt, at jobformidleren løbende følger op på (5), hvordan det går

i forløbet, samt om der er progression i borgerens forløb. Endelig er det centralt i

indsatsmodellen, at der for borgere, hvor det ikke er lykkedes at etablere et jobmatch,

gennemføres en STEP UP-indsats (6), hvor borgerens behov og ønsker drøftes i en

tværfaglig kontekst. De enkelte kerneelementer udfoldes senere i kapitlet.

Centralt for kerneelementerne står ligeledes principperne om, at ”virkeligheden

virker”

og at

”medarbejderne

virker”.

Det vil sige, at henholdsvis virksomhedsforløb på en ordinær

arbejdsplads med rigtige arbejdsopgaver, kolleger og løntimer øger tilknytningen til

arbejdsmarkedet. Samtidig er en tæt, tillidsbaseret relation til en primær kontaktperson i

jobcentret med til at hjælpe borgeren i gang på en arbejdsplads.

Overordnet viser analysen, at kommunerne i projektperioden har opnået et godt kendskab til

kerneelementerne, samt at indsatsen er let at forstå. Det fremgår af nedenstående figur:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 16: Kendskab og vurdering af kerneelementer

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: 1. spørgsmål: 929 respondenter, øvrige spørgsmål: 896 respondenter.

Både ledere, projektledere og medarbejdere vurderer, at de har et godt kendskab til

kerneelementerne, samt at indsatsen er let at arbejde med i hverdagen. Til gengæld er der

lidt færre, der vurderer, at indsatsen kan tilpasses lokale behov. Flere mener også, at det er

en udfordring, at få skabt en fælles forståelse om en jobrettet indsats for udsatte ledige på

tværs af forvaltningerne i kommunerne.

Det understøttes af flere af de jobformidlere, projektledere og ledere,

vi har interviewet. De oplever, at indsatsen er implementeret i

jobcenterets arbejde med udsatte ledige, men at der stadig er et

arbejde med at få det udbredt til kommunens øvrige forvaltninger - og

andre afdelinger i jobcentret. Flere oplever, at særligt samarbejdet

med socialforvaltningen kan være en udfordring, da der opleves at

være et stort skel mellem lovgivning, midler og mindset i de to

forvaltninger. I citatet til højre fortæller en leder om denne oplevelse.

”Ift. socialområdet har vi ikke

knækket den endnu. Vi har et godt

samspil, men det er to forskellige

kulturer, lovgivninger og måder at

møde borgeren på. Job som mål og

middel er ikke på dagsordenen der

endnu. Det er stadig stabilisering af

den enkeltes situation og

livskvalitet. Men man begynder

mere at tale den vej.”

(leder)

I nogle tilfælde oplever de samarbejdet mellem forvaltningerne som en

barriere, da de forskellige mindset hindrer jobformidlerne i at have et jobrettet fokus i deres

arbejde med de udsatte borgere. Der er således et stort potentiale i at udbrede den

jobrettede tilgang på tværs af forvaltninger i kommunen, så man kan sikre et fælles mål og

en fælles retning for borgeren.

Udover forskellene på tværs af forvaltninger i kommunerne, er der også forskel på, hvordan

man har valgt at organisere indsatser og arbejdsgange i jobcenteret. Det skaber nogle

væsentlige nuancer, der blandt andet har indflydelse på, hvordan indsatsmodellen bliver

tilpasset den lokale kontekst. Det ser vi nærmere på i det følgende.

3.1.1. Organisering

– en smidig organisering øger progressionen mod job

Med udgangspunkt i indsatsmodellerne har kommunerne frit kunnet organisere deres

indsats, så den bedst passer til deres lokale kontekst og de ønsker, de måtte have for

organisering i forbindelse med projektet. Det er dog centralt for organiseringen i

kommunerne, at den skal understøtte borgerens vej mod job. Kommunernes hovedfokus er

således, at organiseringen skal understøtte et jobrettet sigte fra starten af indsatsen, og at

organiseringen er smidig i forhold til løbende at øge progressionen mod job.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Langt de fleste kommuner vurderer, at de i høj eller i meget høj grad har haft en

velfungerende organisering, der understøtter det jobrettede arbejde med borgerne. Heraf

mener omtrent en fjerdedel, at kommunen i meget høj grad har en velfungerende

organisering, der understøtter deres arbejde. Det fremgår af nedenstående figur:

Figur 17: organisering og understøttelse af jobrettet fokus

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 883 respondenter.

Man oplever på tværs af kommunerne, at den lokale organisering passer til det overordnede

formål med indsatsen – nemlig at bygge bro til arbejdsmarkedet. Det gælder på tværs af

ledere, projektleder og jobformidlere, hvor særligt ledere og projektledere vurderer

organiseringen positivt.

I forbindelse med casebesøgene blev det tydeligt, at organiseringen omkring kerneelementet

”en personlig jobformidler” er særligt væsentlig for at forstå, hvordan kommunerne har

tilpasset indsatsen til de lokale forhold. Den personlige jobformidler er en dedikeret

medarbejder, der har hovedansvaret for dialog, koordinering og indsats for borgeren. Det er

jobformidlerens ansvar at sikre et jobrettet fokus fra starten i indsatsen til borgeren.

Jobformidlerrollen – og organiseringen heraf – har i projekterne vist sig betydningsfuld for,

hvordan kommunerne er lykkedes med at skabe en smidig organisering for borgerens vej

mod job.

Jobformidlerens rolle og arbejdsopgaver er forankret og opdelt på forskellige måder, alt efter

kommunens eksisterende organisering forud for projektet. Generelt har lederne på tværs af

projekterne haft en ambition om at sænke medarbejdernes sagsstamme, og på den måde

frigive tid og ressourcer til at sikre en individuel og håndholdt indsats for borgeren. Det

lavere antal sager er afgørende for, at jobformidleren kan følge borgeren

”Der sker mere i sagsstammen

tæt og har tiden til at opbygge en god relation. Som citatet til højre viser,

jo færre jeg har. Jeg tror på,

oplever en jobformidler derudover, at det er en grundlæggende

at lavere sagsstammer giver et

hurtigere flow.”

(jobformidler)

forudsætning for, at de kan arbejde effektivt med målgruppen.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at det er vanskeligt at sige

noget præcist om, hvad en ’lav sagsstamme’ er. Det skyldes, at det afhænger af lokale

forhold og af organiseringen i kommunen, da de faktorer i høj grad påvirker arbejdsbyrden

for den enkelte medarbejder. Det viser sig fx, hvis jobformidleren har mulighed for at

inddrage andre fagpersoner til at varetage dele af indsatsen, såsom sundhedsudfordringer,

samarbejdet med virksomheder eller lignende. Alt det påvirker jobformidlerens oplevelse af

arbejdsbyrden i sagsstammen.

I forbindelse med casebesøgene har vi kunnet identificere

fire forskellige måder at organisere jobformidlerens rolle i

kommunerne. I

model A

har borgeren én personlig

jobformidler, der også varetager myndighedsansvaret. I

model B

har man benyttet en ”makkerpar-model”, hvor

en jobformidler og en myndighedssagsbehandler

samarbejder om en fælles sagsstamme. I

model C

virksomhedskonsulenten den personlige jobformidler,

Figur 18: Jobformidlerrollen

Én personlig

jobformidler

”Makkerpar”

Virksomheds-

konsulent som

jobformidler

Myndigheds-

sagsbehandler

som jobformidler

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

mens borgeren samtidig har en myndighedssagsbehandler tilknyttet. I

model D

myndighedssagsbehandleren borgerens jobformidler, mens virksomhedskonsulenter kan

inddrages til arbejde med jobmål og/eller jobmatch.

Model A

er ofte karakteriseret ved, at den personlige jobformidler har en lav sagsstamme.

Det skyldes, at jobformidleren skal varetage mange opgaver, alt imens jobformidleren skal

opbygge en tæt relation til borgeren. Kommuner, hvor borgeren har én personlig

jobformidler, fremhæver, at de i projektet har oplevet en større sammenhæng i borgerens

indsats, da der i projektperioden var færre sagsbehandlerskift. Jobformidlerne oplever

tilsvarende, at det giver mere fokus i deres sagsbehandling at arbejde ud fra model A, da

jobformidlerne har opmærksomhed på færre borgere ad gangen. Det giver dem en oplevelse

af at have en større faglig indsigt og af at kunne

”følge borgeren til dørs”.

Udfordringen ved modellen med én personlig jobformidler er, at det sætter høje krav til

medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Jobformidlerrollen kræver mange kompetencer,

da medarbejderen skal mestre både relations-opbygning, myndighedssagsbehandling og

jobskabelse. Udfordringen viser sig både ved rekruttering af nye medarbejdere og for de

medarbejdere, der allerede var ansat ved projektets start. Kommunerne har forsøgt at løse

denne udfordring på forskellige måder. En kommune valgte fx, at jobformidlere med

myndighedsansvar skulle have en lavere sagsstamme end de øvrige sagsbehandlere (mellem

25-35 sager). Som det fremgår af citatet til højre, frigav dette mere

”…

der er også et andet pres [med lave

tid, men jobformidlerne oplevede også, at det satte højere krav. En

sagsstammer], fordi man gerne vil

være med i psykiatrien og holde

anden kommune fortalte, at man har forsøgt at løse denne

samtaler og hvis man så også skal lave

udfordring ved at give jobformidlerne et kompetenceløft og sende

praktikker, så er det svært at følge

med, med 30 sager.”

(jobformidler)

dem på kurser, fx i at arbejde virksomhedsrettet.

Model B

er jobformidlerrollen placeret i et makkerpar, der består af en

myndighedssagsbehandler og en virksomhedskonsulent. Det sætter derfor ikke samme krav

til den enkeltes kompetencer, da kompetencebehovet dækkes af to personer. Medarbejderne

i de kommuner, som har organiseret sig ud fra makkerpar-modellen, oplever, at

makkerparrene sammen opbygger fælles arbejdsgange og en fælles retning. De oplever, at

det er motiverende, da man kan støtte hinanden, og bidrage med forskellige fagligheder og

tilgange, fx hvis man som enkeltperson ”er

kørt fast”

i forhold til at finde mulige løsninger på

borgerens udfordringer.

Makkerpar-modellen forudsætter, at kommunen har mulighed for at organisere sig, så

jobformidler og sagsbehandler sidder tæt sammen og helst i samme

”Når jeg har så mange borgere

lokale for at sikre videndeling, sparring og koordinering imellem

sammen med [sagsbehandler] –

det giver mig så meget ro i

makkerparrene. Det styrker samarbejdet i kontoret og åbner op for en

dagligdagen, fordi jeg kender

tættere dialog mellem sagsbehandler og virksomhedskonsulent i

hendes metoder. Vi kender bare

hinanden rigtig godt”

dagligdagen. Makkerparrene fremhæver også, at det skaber en større

(jobformidler).

forståelse for hinandens fagligheder, som det fremgår af citatet til højre.

En udfordring ved makkerpar-modellen, som både jobformidlere, ledere og projektledere

oplever, er, at det er vigtigt, at virksomhedskonsulenten og sagsbehandleren har et godt

samarbejde om den enkelte borger. Hvis samarbejdet mellem virksomhedskonsulent og

sagsbehandler ikke er godt, er det sværere at skabe fælles mål og fælles forståelse

makkerparret imellem. Lederne fremhæver også, at modellen rent organisatorisk kan være

ufleksibel. Det skyldes, at der i praksis opstår udfordringer, hvis den ene i makkerparret

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

bliver langtidssygemeldt, går på barsel eller opsiger sin stilling, da kontinuiteten mellem

virksomhedskonsulent og sagsbehandler brydes. Dermed opstår et kompetence- og

videnstab i makkerparret. Hvis et makkerpar bliver brudt op i længere tid, opstår der i

praksis situationer, hvor man kommer til at dele sagsstammer mellem mange medarbejdere.

Det gør det i praksis svært at fastholde makkerpar-modellen, da de derved ikke længere

samarbejder om den samme gruppe af borgere. På den anden side sikrer

makkerparmodellen, at borgeren fortsat har en fast, kendt kontaktperson, hvis den ene

medarbejder skulle stoppe af den ene eller anden årsag.

Model C og D

er på mange måder ens, men afviger ift., om det er virksomhedskonsulenten

eller sagsbehandleren, der har den primære kontakt til borgeren og dermed rollen som

jobformidler. I de kommuner, der har valgt at følge enten model C eller D, fremhæver både

medarbejdere og ledere mange af de samme fordele, som de kommuner, der har valgt

model A, hvor der er én personlig jobformidler. Medarbejdere og ledere fortæller særligt, at

borgeren oplevede det positivt, at man kun skal forholde sig til én primær kontaktperson,

der følger én igennem hele forløbet, og at det skaber en bedre sammenhæng i borgerens

indsats. Derudover fremhæver kommunerne, at Model C og D organisatorisk sætter færre

krav end model A (én personlig jobformidler) og B (makkerpar-model). Det skyldes, at det fx

ikke er nødvendigt at skabe rammer, hvor samlokation er mulig, og at det ikke sætter helt

de samme krav til,

hvor

lave sagsstammer skal være.

Medarbejdere og ledere, der arbejdede ud fra model C og D, oplever

”Vi har nogle virksomhedskonsulenter,

der er gode til at finde timerne

ligeledes ensartede udfordringer. Generelt fortæller jobformidlerne,

derude. Men problemet er, at de nogle

at det kan være svært at skabe et godt samarbejde med den anden

gange ikke er helt ærlige ift., hvad

part. Det gælder, hvad enten det er sagsbehandleren eller

borgeren kan. Der har vi taget

snakken med virksomheds-

virksomhedskonsulenten, der har rollen som personlig jobformidler.

konsulenterne om ærligheden omkring

Fx fortalte jobformidlere, der arbejdede ud fra model D, at det kan

borgerens skånebehov, og der har vi

ramt mere spot on ift. at kunne få

være svært at inddrage virksomhedskonsulenten på en effektiv og

flere på løntimer. Det er, fordi vi har

meningsfuld måde. Der kan opstå tvivl om, hvornår og hvordan

haft den her interne

virksomhedskonsulenten skal inddrages for at skabe den bedste vej

forventningsafstemning.”

(leder)

mod job for borgeren. Denne betragtning deles af

virksomhedskonsulenterne, der oplever, at det kan være svært at

etablere det rette jobmatch, når de ikke har et indgående kendskab til borgeren. Flere ledere

i kommunerne var opmærksomme på denne udfordring. Som det fremgår af citatet til højre,

fortalte en leder, at de har imødekommet det ved at lave en intern forventningsafstemning.

Uagtet ovenstående valg af organisering, så er medarbejdernes kompetencer afgørende for, i

hvor høj grad det lykkedes at skabe bro til arbejdsmarkedet.

Kompetenceaspektet af implementeringen beskriver vi i det næste afsnit.

3.1.2. Kompetencer

– viden om arbejdsmarkedet og kendskab til borgeren styrker den

håndholdte indsats

Som det fremgik af foregående afsnit, så er det afgørende, at borgeren får en tæt og

koordineret indsats, for at bygge bro til arbejdsmarkedet. Her er princippet ”medarbejderen

virker” afgørende. Derfor bliver medarbejderens kompetencer centrale, herunder hvordan

disse bliver bragt i spil i det interne samarbejde i jobcentret og i samarbejdet med andre

afdelinger i kommunen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

For at lykkes med indsatsen kræver det en tilgang, der står

Figur 19: 3 centrale kompetencer

på tre ben. Dels skal medarbejderen besidde viden om

arbejdsmarkedet, herunder hvilke behov arbejdsgiverne har

for arbejdskraft, dels skal man kende den enkeltes borgers

styrker og udfordringer indgående. Disse to aspekter gør sig

både gældende i forhold til, hvilke kompetencer man som

medarbejder skal besidde og i forhold til, hvordan der sætte

gang i de rette indsatser. Det er i forbindelse med

casebesøgende blevet tydeligt, at indsatsen også kræver et

tredje aspekt, nemlig et styrket tværfagligt arbejde. De tre

aspekter er med til at sikre, at flest mulige borgere kommer i beskæftigelse.

Som det fremgår af afsnittet om organisering, er det forskeligt, hvilke medarbejderfunktioner

der er tilknyttet omkring indsatsen, samt hvordan disse er organiseret i jobcentrene. Der er

dog en række væsentlige, gennemgående kompetencer, som medarbejderne fremhæver på

tværs af kommunerne, og som er centrale for at styrke den jobrettede indsats for

målgruppen.

I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi jobformidlere og projektledere, om de oplevede, at

de havde de nødvendige kompetencer for at kunne arbejde jobrettet med borgeren.

Deres svar fremgår af nedenstående figur:

Figur 20: oplevelsen af kompetencer

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 776 respondenter (spørgsmålet er besvaret af projektledere og jobformidlere).

Generelt oplever medarbejdere på tværs af projekterne, at de har de nødvendige

kompetencer til at arbejde jobrettet med borgeren (78 pct.). Omkring 1/3-del mener, at de i

meget høj grad har de tilstrækkelige kompetencer til at få borgeren i beskæftigelse.

I forbindelse med vores casebesøg fortalte medarbejdere og ledere

"Man skal ikke være jobformidler i

et moderne jobcenter, hvis man kun

først og fremmest om første ben, som indsatsen hviler på, nemlig

kan sparke døre ind [til

jobformidlernes

viden om det lokale arbejdsmarked,

herunder at

virksomhederne] og ikke har lyst til

at danne relationer til borgeren. For

jobformidleren har et godt virksomhedsnetværk. Det bidrager til at

så kommer man til at blive skuffet –

sikre et jobrettet fokus i arbejdet med borgeren – både i forhold til at

og du kommer til at skuffe i jobbet."

inspirere til gode jobmål og at skabe gode jobmatch. Samtidig har en

(leder)

jobformidler med et godt virksomhedsnetværk en forudgående

relation til virksomhederne, der gør det lettere at drøfte emner som

skånebehov eller progression mod lønnede timer. Flere ledere fortalte i den forbindelse, at

denne håndholdte indsats stiller krav til jobformidlerens kompetencer, hvilket kan ses i

citatet til højre.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

I forlængelse heraf følger andet ben, som indsatsen hviler på, nemlig

jobformidlerens evne til at opbygge

en tillidsbaseret relation til

borgeren.

Her fortæller jobformidlerne, at relationen til borgeren er

central for, at man kan arbejde jobrettet på en måde, hvor borgeren

bliver inddraget og føler sig tryg. Det er afgørende for, at man i sidste

ende kan lave gode jobmatch og lette overgangen fra ledig til ansat

på en arbejdsplads. En borger fortalte fx, at tillid i relationen er

afgørende for, hvordan mødet i jobcentret bliver oplevet. Dette kan

ses i citatet til højre.

Derudover fremhæver både ledere og jobformidlere et tredje ben,

nemlig jobformidlerens

kompetencer inden for tværfagligt

arbejde,

som er nødvendig for, at borgeren kan komme i

beskæftigelse. Der er en generel oplevelse af, at mange borgere i

målgruppen har problemer udover ledighed (jf. afsnit 2.1.

Karakteristik af målgruppen). Disse problemer skal der tages hånd

om, for at man kan rykke borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Det

kræver kompetencer, enten af den enkelte jobformidler eller af

kommunens fagpersonale som helhed. Jobformidlerne oplever fx, at

de skal tage hånd om alt fra MitID til tilmelding til daginstitutioner,

misbrugsbehandling og ansøgning om boligtilskud for borgerne. Dette

blev blandt andet beskrevet af en projektleder i citatet til højre.

”Det er i interaktionen mellem

mennesker at der sker noget. Og der

mærkede jeg bare i mig selv; jeg

kan godt slappe af her. Der er ikke

nogen, der er ude på at nakke mig.

Og det var så skelsættende i det

første møde – det var dét jeg havde

brug for, men på ingen måde

forventede.”

(borger)

”Der er ikke noget, der isoleret set er

en jobcenteropgave mere. Men det er

også lige meget, fordi vi skal bare

have det fikset. Vi skal have dem i

job og det er dét, der skal til for at få

dem til at lykkedes. Og det er

nemmere at gøre det selv, i stedet

for at skulle koordinere og sætte

andre afdelinger i gang. Så bliver det

forhalet. Vi gør det jo fordi, vi er

mennesker.”

(projektleder)

3.1.3. Ledelse

– en kombination af tæt ledelsesfokus og faglig frihed styrker indsatsen

Både medarbejdere og ledere fremhæver vedvarende og tæt ledelsesfokus, som afgørende

for progression i indsatsens målsætninger og for implementeringen. Det omfatter særligt, at

ledelsen understøtter en fælles faglig tilgang på tværs af medarbejdere, og at der er en

styrket prioritering af arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder og for teams, der

arbejder med projekternes målgrupper. Desuden kræver det, at indsatsen struktureres og

dimensioneres med udgangspunkt i ønsket om en håndholdt indsats. Det betyder konkret, at

det prioriteres, at medarbejderne har lave sagsstammer, så der frigives mere tid til mødet

med den enkelte borger. Endelig fremhæver både medarbejdere og ledere, at ”projekt-

målgruppen” bør tænkes i relation til de øvrige målgrupper i jobcentret.

I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi projektledere og medarbejdere, i hvilken grad de

oplevede, at ledelsen understøttede deres mulighed for at arbejde beskæftigelsesrettet med

borgeren. Nedenfor ses det gennemsnitlige svar på tværs af alle tre projekter:

Figur 21: Ledelses understøttelse af brobygning til arbejdsmarkedet

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 630 respondenter (spørgsmålet er besvaret af projektledere og jobformidlere).

Generelt oplever meget få (2,5 pct.), at ledelsen ikke understøtter et beskæftigelsesrettet

arbejde med borgerne. Der er således en bred oplevelse af, at ledelsen i kommunerne

understøtter dette arbejde, hvilket medarbejderne også gennemgående fortalte på de

gennemførte casebesøg.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

I de kommuner, der lykkes med at få borgerne i beskæftigelse, fremhæver lederne særligt to

tilgange, de oplever som centrale ledelsestiltag:

Figur 22: ledelsesfokus

Det

tætte fokus på den enkelte borger

bidrager til, at man kan holde styr på den

håndholdt indsats i kommunen. Det er også med til at sikre, at man samlet set bevæger sig

mod, at flest mulige borgere i målgruppen kommer ind på arbejdsmarkedet. Flere

jobformidlere og ledere fortalte, at de oplever det som en forudsætning for en vellykket

indsats, at der er ansat en projektleder til at have det daglige ansvar for den tætte

opfølgning. Jobformidlerne fortalte også, at projektlederen er vigtig for at sikre fokus på

fremdrift i indsatsen. Flere kommuner har fx afholdt faste ugentlige møder, hvor man

sammen gennemgik status på den enkelte borgere og de næste

skridt eller indsatser, der skulle iværksættes. I nogle kommuner

”Meget af det jeg lavede var at skabe en

valgte man at gennemgå hele målgruppen, hvor man i andre

struktur til at starte med, fx det her med

markeringer. Og vi fik lavet en

kommuner kun drøftede de borgere, som jobformidlerne oplevede

mødestruktur, meget med fokus på

ikke var på vej mod job. Andre kommuner har gjort brug af visuelle

selvledelse, hvor makkerparrene

gennemgik alle borgerne og tjekkede op

styringsredskaber såsom sagsmarkeringer (fx trafiklysmodel eller

på markeringer. Så havde vi fælles

smileymodel), der let skaber et overblik over borgernes forløb og

koordineringsmøder, og så brugte vi

deres progression mod job. Både ledere, projektledere og

meget krudt på at dyrke succeserne. Det

har været startskuddet og været med lige

jobformidlere fortæller, at det giver et overblik over deres arbejde

siden. Det var dét, der motiverede

og sikrer, at de hele tiden bevæger sig mod målet – på tværs og i

medarbejderne, skabte strukturen og holdt

på energien.”

(projektleder)

de enkelte borgerforløb. I citatet nedenunder til højre ses en

projektleders beskrivelse af sin egen rolle i projektet.

Som projektlederen blandt andet fortæller, har man i flere kommuner haft et vedvarende

fokus på resultater i indsatsen og på at dyrke succeserne. Det har man gjort for at

understøtte indsatsen og motivere medarbejderne. Her bruger projektlederne både STARs

monitoreringsrapporter og egne case-eksempler på borgere, som de i kommunen er

lykkedes med at rykke tættere på ordinær beskæftigelse. Både projektledere og

medarbejdere oplever, at dette fokus på succeer og resultater har

"Jeg synes, at vi som ledere i

styrket deres motivation og sikret en progression i projektet.

Ud over et vedholdende fokus på progression i borgerens forløb, har

flere ledere fremhævet, at de lægger stor vægt på at give

jobformidlerne

faglig frihed.

Det giver jobformidlerne tillid til deres

egne faglige vurderinger, fx når de skal vælge og igangsætte

indsatser for borgeren. En leder fortalte i den forbindelse, at man

skal være varsom med at fjerne den faglige frihed hos

jobformidlerne, hvilket fremgår af citatet til højre.

kommunerne skal passe på ikke at tage

for stort ansvar fra dem, der sidder med

kerneopgaverne. Der er steder, hvor du

intet kan gøre, uden at lederen godkender

det hele. Det er dybt forkert, synes jeg.

Man skal give medarbejderne ansvar, og

det her [projektet] leder os i den rigtige

retning. Jeg tror, at sagsbehandleren, der

har borger-kontakten, skal kunne træffe

beslutningen om, om vi skal have mentor

eller anden støtte."

(jobformidler)

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Jobformidlerne oplever, at denne tilgang giver dem en større

arbejdsglæde, fordi ledelsen viser, at de har tillid til deres faglighed.

Det styrker tilfredsheden med deres arbejde og deres faglige

selvstændighed. Samtidig oplever flere jobformidlere, at det giver

dem mod på at ”gå

ned ad snoede veje”

(medarbejder) med

borgeren, når de vurderer, at det vil gavne borgerens vej til

beskæftigelse. En jobformidler beskrev, hvad dette ledelsestiltag har

af betydning for hendes arbejde med borgerne. Dette fremgår af

citatet til højre.

egenkompetence og metodefrihed. Det

gør, at jeg kan sagsbehandle på den

måde, jeg er bedst til. At jeg kan bruge

de teknikker, metoder og leverandører,

som jeg mener er de relevante. Jeg har

ikke oplevet, at jeg har indstillet en

borger til noget og ikke fået lov til det.”

(jobformidler)

”

Vi har en ekstrem grad af

3.1.4. Mindset

– tro på borgeren og indsatsens principper er central for en vellykket

implementering

For alle tre puljer er lønnede timer et omdrejningspunkt, og det skal på dagsordenen på

allerførste møde mellem borger og jobformidler. Det gælder både for borgere på

kontanthjælp og på ressourceforløbsydelse.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt ind til ledere, projektledere og jobformidleres

mindset.

Med det menes den tilgang, som jobformidlere har til borgeren og til deres arbejde

med borgeren. Herunder hører jobformidlerens tro på, at borgeren kan komme i

beskæftigelse og jobformidlerens tro på, at indsatsmodellen er vejen dertil. Nedenunder

fremgår kommunernes besvarelse af en række parametre, der dækker over tilgangen til

borgerne i indsatsen:

Figur 23: Mindset

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 887 respondenter.

Ovenstående figur viser, at medarbejderne gennemsnitligt vurderer, at mindsettet om en

jobrettet indsats er forankret i kommunerne. Det ene af de to højest vurderede spørgsmål

viser, at medarbejderne mener, at borgeren kommer tættere på arbejdsmarkedet, når man

inddrager borgeren, og baserer indsatsen på borgerens egne mål og ønsker (skalaværdi:

4,3). Det andet af de to højest vurderede spørgsmål viser, at den virksomhedsrettede

indsats får borgere tættere på arbejdsmarkedet (skalaværdi: 4,3). Derudover svarer

medarbejderne, at de kun i lav grad mener, at borgerens eventuelle sociale og

sundhedsmæssige problemer skal håndteres forud for en virksomhedsrettet indsats

(skalaværdi: 2,9). Det svar var forventet, da mindsettet i indsatsmodellerne er, at

”virkeligheden virker”. Det betyder, at borgeren først skal ud i en virksomhed, hvor

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

eventuelle sociale udfordringer håndteres sideløbende. Dette mindset bygger på, at en

hverdag med kollegaer og arbejdsopgaver understøtter borgens recovery.

Resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen tyder altså på, at den jobrettede tilgang, som

indsatsen bygger på, er bredt forankret i kommunerne.

Disse resultater blev også bekræftet på casebesøgene. Her delte medarbejdere og ledere en

oplevelse af, at den jobrettede og håndholdte tilgang var bredt forankret i afdelingen og

gennemsyrede deres arbejde med målgruppen. Flere medarbejdere og ledere fortalte, at den

jobrettede, håndholdte tilgang blandt andet blev forankret gennem deltagelse i tidligere

projekter, såsom Jobfirst, Flere skal med l, Frontrunner, Bedre Ressourceforløb,

Empowerment-projekter m.v. Derudover fortalte de, at de puljer, der er genstand for denne

evaluering, har styrket og forankret mindsettet i kommunen.

Centralt for de tre puljer, der er udgangspunktet for denne evaluering,

står også, at lønnede timer i langt højere grad end tidligere er blevet et

gennemgående tema og mål for indsatsen. Der er kommet en langt

større tro på, at målgruppen kan komme i ordinær beskæftigelse, og der

er kommet en langt større tro på, at der er plads til dem på

arbejdsmarkedet. I citatet til højre beskriver en jobformidler ændringen.

”Da jeg startede troede jeg fx ikke

på, at man kunne få borgere med

psykiske udfordringer i job. Men nu

har jeg gennem mit arbejde, min

erfaring, kurser osv. fundet ud af, at

det kan man godt og det giver god

mening.”

(jobformidler)

Vi har indtil nu beskrevet de overordnede forudsætninger for at

implementere indsatsmodellen ved at analysere emnerne: organisering, kompetencer,

ledelse og mindset. I de følgende afsnit vil vi dykke dybere ned i indsatsen, og vi vil beskrive

de tværgående og centrale kerneelementer i indsatsmodellerne mere indgående.

Personlig jobformidler

–

en tæt og tillidsbaseret tilgang øger progressionen

mod job

På tværs af de tre indsatsmodeller fremgår det, at borgeren skal have en personlig

jobformidler. Jobformidlerens funktion er at bygge bro til arbejdsmarkedet og fungere som

borgerens primære kontaktperson i jobcenteret.

Jobformidleren skal derfor arbejde både

jobrettet

relationsbaseret

med borgeren.

Jobformidleren skal have fokus på borgerens ressourcer, samtidig med at jobformidleren skal

støtte borgeren i at mestre eventuelle udfordringer, der står i vejen for et job. Det arbejde

kræver, at jobformidlerne kan opbygge en tæt og tillidsbaseret relation til borgeren, samt at

jobformidleren har viden om det lokale arbejdsmarked og et stærkt virksomhedsnetværk, så

man kan finde borgerens rette jobmatch, jf. Afsnit 3.1.2 Kompetencer.

I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ind til medarbejdernes vurdering af, om de har

kompetencerne til at arbejde henholdsvis relationsbaseret og jobrettet med borgeren.

Figur 24: Medarbejdernes oplevelse af egne kompetencer

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 688 respondenter.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figuren viser, at medarbejderne vurderer, at de i høj grad har de kompetencer, som

jobformidlerrollen kræver. Det gælder både i forhold til viden om arbejdsmarkedet

(skalaværdi: 3,7) og i forhold til at kunne opbygge en tæt og tillidsbaseret relation til

borgeren (skalaværdi: 4,5). Her bliver de relationsopbyggende kompetencer vurderet højest,

mens de jobrettede kompetencer bliver vurderet lidt lavere.

I forbindelse med casebesøgene lagde flere jobformidlere dog særlig vægt på det jobrettede

spor, når de fortalte om deres arbejde med indsatsen. De oplever, at den personlige

jobformidler er med til at skabe et jobrettet fokus fra starten af borgerens forløb. En

jobformidler fortalte fx, at man hele tiden arbejder med ”(…)

noget der smager af

beskæftigelse”.

De fortalte også, at jobformidlerrollen bidrager til, at kommunerne arbejder

mere ressourceorienteret med borgeren, og at denne tilgang giver borgeren den nødvendige

tro på, at de kan komme i beskæftigelse. En jobformidler fortalte, at:

”hvis borgeren kom ind

med én arm, så kiggede vi ikke på den, der manglende, men på den der var der”.

Jobformidlerne oplever således overordnet set, at deres tro på borgeren giver borgeren en

tro på sig selv.

Flere jobformidlere påpegede, at en tæt og tillidsbaseret relation til borgeren er en

forudsætning for at komme i mål med det jobrettede spor. Den tætte relation er afgørende

for, at

”man har borgeren med”

på vejen mod et nyt job. Den gode relation er også et vigtigt

fundament, hvis jobformidleren skal arbejde med borgerens motivation, hvilket er

nødvendigt for at skabe en progression mod beskæftigelse. Arbejdet med at skabe en

relation kræver tid – og derfor er lave sagsstammer en forudsætning for, at jobformidleren

har tid til relationsarbejdet. Det er nødvendigt med mange samtaler mellem jobformidleren

og borgeren. Det er nødvendigt for, at jobformidleren kender borgeren, og det er nødvendigt

for, at borgeren har tillid til jobformidleren.

I en af casekommunerne omtalte jobformidlerne relationsarbejdet som

”samtaler

om tryghed”.

Her oplevede jobformidlerne, at disse samtaler

skaber stor værdi i det jobrettede arbejde og giver et godt kendskab til

borgeren. Kendskabet gør det nemmere for jobformidlerne at rumme

borgere, når borgere er pressede og fx er udadreagerende. Derudover

oplever jobformidlerne, at den tætte relation er udslagsgivende for, om

borgeren kontakter dem, hvis noget er svært. Det kan være afgørende

for borgerens jobsituation, fx hvis borgeren støder på udfordringer på

en ny arbejdsplads. I citatet til højre forklarer en jobformidler

vigtigheden af en god relation.

Jobformidlernes oplevelse af, at relationen mellem jobformidler og

borger er afgørende, bliver også delt af borgerne. En borger beskriver

fx, at den personlige relation til en jobformidler, der følger én hele

vejen til fastholdelse i job, var afgørende for, at borgeren kom i

beskæftigelse. Dette fremgår af citatet til højre.

”Relationen er enormt vigtigt – den

gør, at vi også får alle

mellemregningerne med. Når

borgeren får en ny rådgiver bliver

de utrygge: er det noget med mig?

Og det underkender vi nogen gange.

Vi har det jo også sådan, når vi skal

skifte læge, bankrådgiver eller

frisør. Det skal vi anerkende, at

sagsbehandler helst skal være den

samme (…). Det er både i forhold til,

at de kender os, men også at vi

kender dem.”

(jobformidler)

Den personlige jobformidler er derfor et kerneelement, der giver

mulighed for at skabe en tæt relation til borgeren, færre

sagsbehandlerskift og et jobrettet fokus fra starten. Dét bliver oplevet

som centralt for en vellykket indsats – både for ledere, jobformidlere og borgere.

”Jeg forstår ikke, at det ikke allerede

er normen, det her. Det er bare

sådan det skal være. Det hjælper

altså, når man gør det på den her

måde; jobformidleren. At det også er

jobformidleren, der følger mig på

praktikpladsen – den samme der

følger én hele vejen."

(borger)

Jobmål

–

jobmålet skal være udgangtspunktet for indsatsplanen

Borgeren skal have et jobmål, der sætter retningen for det jobrettede spor. Jobformidleren

skal igennem arbejdet med borgerens jobmål have fokus på ressourcer frem for barrierer.

For at gentage citatet fra sidste side:

”hvis en borger kommer ind med én arm, så skal

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

jobformidleren fokusere på den arm, som borgeren har, og ikke den arm, som borgeren

mangler”.

Jobformidleren skal dog tage hensyn til eventuelle individuelle skånebehov.

Det er centralt, at jobformidleren laver jobmålet i samarbejde med borgeren. Det er vigtigt,

at de sammen fokuserer på borgerens ressourcer og ønsker. Medarbejdernes vurdering af

om dette lykkes fremgår af nedenstående figur:

Figur 25: Medarbejdernes oplevelse af jobmål

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 688 respondenter.

Medarbejdere vurderer, at de lykkes med at lave retningsskabende jobmål i samarbejde med

borgeren (skalaværdi: 3,9).

I forbindelse med casebesøgene pegede jobformidlerne på flere ting, som de oplever gør en

forskel for, om jobmålene bliver meningsfulde for borgeren. Først og fremmest fremhæver

de, at det kræver en hyppig og intensiv kontakt med borgeren at lave gode jobmål. Det

bidrager til, at jobmålene bliver konkrete og meningsfulde, og det bidrager til, at borgeren

kommer med i processen. Netop dette understøttes af flere kommuner, hvor man aktivt har

inddraget borgeren i at udarbejde jobmål i samarbejde med jobformidleren. En jobformidler

beskrev tilgangen som:

”at sætte sig ned og sige ”hvad er det dú gerne

vil” i stedet for at sige ”jeg har jo læst din journal og du har jo angst og

”Jeg synes, at vi har fået en del

sådan…”.

Jobformidlere, der arbejder med samskabelse, oplever, at

borgere, der har fået en masse mere

selvtillid og selvværd ud fra den

borgerne tager mere ejerskab over processen. Det bidrager til, at

måde vi arbejder på, fordi vi har set

jobmålene bliver konkrete, og at de rammer plet i forhold til borgerens

på deres ressourcer frem for at se på

alle barrierene. Og det er sgu da et

ønsker og ressourcer.

Samtidig virker tilgangen i sig selv motiverende for borgeren, da det

øger borgerens tro på, at borgeren har en plads på arbejdsmarkedet.

En jobformidler fortæller om det i citatet til højre.

skidegodt mål. Vi ved jo godt, at

jobcentrene ikke har et godt ry og

der synes jeg, at vi prøver på at

vende den og kigge på, hvad hver

enkelt [borger] kan.”

(jobformidler)

Den samskabende tilgang til jobmålene er således en metode, der kan

være med til at booste fokus på borgerens ressourcer. Det er netop et af kerneelementets

formål.

CV’et er et af de redskaber, der understøtter arbejdet med jobmål. Når

det bruges rigtigt, er det et redskab til dialog og konkret beskrivelse af

kompetencer. Det kan bidrage til, at både jobformidleren, virksomheden

og borgeren selv får øjnene op for borgerens kompetencer og kan se

vejen til et job. Derigennem opnår borgeren en større tro på egne

evner. I citatet til højre beskriver en projektleder, hvordan

jobformidlerne i kommunen har haft fokus på, hvordan CV’et kan hjælpe

borgeren med at se egne kompetencer og at se vejen til et job.

”Vi har haft en dialogisk tilgang til

det [CV’et]. Det er vigtigt at gøre det

til en naturlig del af den måde vi

samarbejder med borgeren på, og

hele tiden vender tilbage og retter

det til.”

(projektleder)

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

For at CV’et kan bruges som et værdifuldt redskab, er det centralt at det

ikke bare bliver endnu en opgave der skal løses, men at det anvendes

som et dynamisk redskab i det jobrettede spor. En jobformidler uddyber

det således dette i citatet til højre.

Samlet set oplever jobformidlere og projektledere altså, at arbejdet med

jobmål er en effektiv måde at skabe et jobrettet og ressourceorienteret

fokus fra starten. Men jobformidlere og projektledere understreger

samtidig, at den tilgang, man vælger, har stor betydning for: de jobmål,

der produceres, for relationsopbygningen og for borgerens progression mod job.

”Mange borgere har været på 100

jobkurser og skrevet 1000 cv’er. Men

det gjorde en forskel, at jeg sad

alene med borgeren og lavede cv’et

sammen. Det gjorde dem mere

motiverede – at man møder dem på

en anden måde end at de bare skal

møde op kl.10 til et kursus”

(jobformidler).

Jobmatch

–

tæt og hyppig inddragelse af borger og virksomhed

Når borgerens jobmål og ressourcer er afklaret, fortsætter arbejdet henimod at etablere det

rette jobmatch for borgeren. I denne fase skal jobformidleren hjælpe borgeren med at

opsøge og kontakte relevante virksomheder, der matcher borgerens jobmål, kompetencer og

ressourcer. For at understøtte dette, skal der som udgangspunkt være ugentligt kontakt

mellem borgeren og jobformidleren indtil borgeren kommer i job eller praktik i en

virksomhed.

Det overordnede formål med kerneelementet er, at finde en arbejdsplads, der passer til

borgeren ønsker og mål for et job, samt at arbejdsgiveren ligeledes ser en gavn af matchet.

Det er altså borgerens jobmål, der skal sætte retningen for jobformidlerens arbejde, og det

er inden for denne ramme, at jobmatchet skal findes.

Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til medarbejdernes vurdering af deres arbejde

med at finde gode jobmatch til borgerne:

Figur 26: jobmatch

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 688 respondenter.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at jobformidlerne oplever, at de formår at have fokus på

borgerens ressourcer i arbejdet med at finde borgerens jobmatch (skalværdi: 4,2).

Derudover viser undersøgelsen, at medarbejderne vurderer, at de har tilstrækkelig viden om

arbejdsmarkedet til at finde de gode jobmatch med virksomhederne (skalaværdi: 3,7).

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne, der i høj grad lykkedes med at etablere gode personlige jobmatch, fortæller,

at et vellykket match særligt kræver to ting:

Figur 27: Jobmatch

Jobformidlere inddrager borgeren

på forskellige måder. Nogle jobformidlere fortalte, at

de fx inddrager borgeren ved, at de skal finde virksomheder i nærområdet. I nogle tilfælde

klæder jobformidleren også borgeren på til selv at opsøge virksomheden og etablere den

kontakt, der i sidste ende kan lede til et jobmatch. Dette gøres gennem coachende samtaler,

hvor jobformidleren taler med borgeren om de konkrete behov og rammer, som er

nødvendige for borgeren på en arbejdsplads. Flere jobformidlere oplever, at borgeren lettere

kan skabe kontakten til virksomheden selv, og at det øger sandsynligheden for ansættelse i

løntimer fra starten. Samtidig styrker det borgerens selvtillid og tro på egne evner, når det

lykkes dem at finde et job selv.

Den aktive inddragelse af borgeren er afhængig af en

tæt og hyppig kontakt

mellem

jobformidler, borger og virksomhed. Derudover er den tætte kontakt nødvendigt for, at

jobformidleren kan understøtte borgerens motivation, og for at det gode individuelle

jobmatch kan findes. Det gør det også muligt for jobformidleren at sikre, de nødvendige

rammer for borgerens trivsel rent faktisk etableres, og at de eventuelt justeres, hvis det

bliver nødvendigt. Når borgeren starter i en stilling kan mødet med virkeligheden i

beskæftigelse gøre borgeren bevidst om nye skånehensyn, såvel som nyfundne

kompetencer. Her skal jobformidleren af og til hjælpe borgeren med at kommunikere nye

behov til virksomheden eller støtte dem i selv at tage snakken. Det er særligt her, at den

vedvarende og hyppige kontakt er nødvendig.

De kommuner, der i høj grad lykkedes med at få borgere ud i lønnede timer, ønsker ofte at

etablere jobmatch med fokus på løntimer fra starten. De er således mere

forbeholdne over for virksomhedspraktik. Af og til oplever de dog, at praktik

”Det er ikke så meget om man

kan være vejen til lønnede timer, da de lettere får borgeren indenfor i

har fået en i praktik [vi taler

om]. Det er ’Ja, jeg har fået

virksomheden. Det giver virksomheden mulighed for at se borgeren an, så de

en i ordinært arbejde’. Praktik

tør ansætte en borger, der måske har en lang ledighedsperiode eller

er midlet, men det er timer, vi

taler om.”

(jobformidler)

udfordringer udover ledighed. En jobformidler fortalte om det ændrede fokus

på løntimer i citatet til højre.

Jobformidlerne fremhæver også, at de kun etablerer en praktik, hvis det har et konkret

formål, som de klart og tydeligt kan kommunikere til borgeren. Et formål kan være, at

borgeren får mulighed for at tilegne sig specifikke kompetencer, der er nødvendige for, at

borgeren kan nå sit jobmål. Det skal være meningsfuldt at være i praktik, og borgeren skal

vide, hvad formålet er. En jobformidler fortalte, at:

"hvis du bare kaster dem i praktik for

praktikkernes skyld, så kommer de bare tilbage – vi gør meget ud af at finde det rigtige

sted”.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Medarbejderne fremhæver, at det rigtige match mellem borger og virksomhed er centralt for

succesen af det forudgående jobrettede arbejde, samt for borgerens fremtidige fastholdelse

på arbejdspladsen. Med det rette match udvikler borgerens motivation og arbejdsidentitet

sig, så borgeren får en styrket tro på en fremtid på arbejdsmarkedet.

”Mange er syge, fordi de

Jobformidlere og ledere oplever også, at det er afgørende for, om borgeren

ikke er en del af arbejds-

markedet. Det er vores

ender i beskæftigelse. Dette gælder særligt for borgere med udfordringer ud

overbevisning, at det ikke

over ledighed, såsom psykiske lidelser eller misbrug. Flere jobformidlere havde

er godt for borgeren at ligge

derhjemme på sofaen. Vi

konkrete eksempler på borgere med udfordringer ud over ledighed, der havde

arbejder med at give dem

fået det bedre af at komme i job i den rette virksomhed. I citatet til højre

håb.”

(jobformidler)

beskriver en jobformidler denne oplevelse.

Den tilgang, som jobformidlerne anlægger for at finde det rette personlige jobmatch for

borgeren, kan man således se som en forlængelse af den tilgang de har, når borgerens

jobmål skal findes. De oplever, at samskabelse i form af aktiv borgerinddragelse samt en

hyppig og tæt kontakt er vejen til at skabe gode og velfungere jobmatch. Og det er netop

job og løntimer, der er målet for de jobformidlerne, der lykkes med at få borgeren i

beskæftigelse.

Klar aftale om lønnede timer

–

forskellige tilgange, samme mål

Lønnede timer er målet – og det er jobformidlerens opgave at tydeliggøre dette over for

borgeren og virksomheden. I nogle tilfælde kan det være et konkret mål fra starten, men i

andre tilfælde vil det være et mål på længere sigt.

Konkret skal jobformidleren bidrage til, at der bliver indgået en aftale om ansættelse mellem

borger og virksomhed. Her skal borgerens arbejdsopgaver, arbejdstid og eventuelle

skånehensyn fastlægges. Hvis der er tale om praktik, skal jobformidleren også her drøfte

muligheden for progression hen imod lønnede timer. Endvidere skal der lægges en plan for

den opfølgning, jobformidleren skal have med borgeren og virksomheden. Aftalen er således

en indledende forventningsafstemning mellem borger, arbejdsgiver og jobformidler. Senere

hen kan aftalen bruges til opfølgningssamtaler mellem jobformidler, borger og eventuelt

virksomhed til at holde fokus på progressionen imod lønnede timer og justere rammer og

forhold på arbejdspladsen.

I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ind til medarbejdernes oplevelse af arbejdet med at

etablere aftaler om lønnede timer. Deres gennemsnitlige svar ses nedenfor:

Figur 28: lønnede timer

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 688 respondenter.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Generelt oplever medarbejderne, at de i høj grad lykkes med at tydeliggøre et mål om

lønnede timer over for borgeren (skalaværdi: 3,9). Medarbejderne har dog i lidt lavere grad

succes med at indgå klare aftaler om lønnede timer eller

progression hen imod løntimer (skalaværdi: 3,5). Dette hænger

Figur 29: Veje til løntimer

muligvis sammen med, at jobformidlere i gennemsnit oplever, at

de har sværere ved at tydeliggøre et mål om lønnede timer over

for virksomhederne (skalaværdi: 3,5) end over for borgerne.

På casebesøgene kunne vi identificere to forskellige oplevelser

af, hvilket forløb borgeren oftest skal igennem for at opnå

lønnede timer, hvor den ene går

direkte til lønnede timer,

tager den anden

vejen gennem et praktikforløb

først.

Flere jobformidlere oplever, at det er en længere proces at tydeliggøre målet

”Det lykkes at lave aftaler

om ordinære timer efter

om lønnede timer over for virksomhederne. De oplever, at den letteste vej til

praktik – men de

at etablere lønnede timer

starter med et praktikforløb,

hvorefter nogle af de

[virksomheden] har brug for

at se borgeren an, de

timer, som borgeren er i virksomheden, efterhånden kan blive aflønnede. De

ansætter ikke bare i lønnede

oplever, at der således ikke altid er en direkte vej til lønnede timer, men at

timer.”

(jobformidler)

praktik fortsat spiller en rolle, når borgeren skal påbegynde et

ansættelsesforhold. En praktisk udfordring, som jobformidlerne oplever ved

denne model, er, at borgeren skal varetage andre opgaver eller en anden funktion i

virksomheden for at kunne lønnes for dele af sit arbejde. En jobformidler fortalte fx om en

borger, der var i praktik på lageret i virksomheden, men fik løn for at levere varer som

chauffør. Nogle af jobformidlerne, der gør brug af kombi-praktikker for at opnå lønnede

timer, har en oplevelse af at ”komme

med hatten i hånden”,

når de skal etablere kontakten

mellem en borger og en virksomhed. Som det fremgår af citatet til højre, fortalte en

jobformidler, at det oftest er på baggrund af virksomhedernes behov, at borgeren starter i

praktik.

Flere jobformidlere fortalte også, at de nogen gange slår en handel af med virksomheden,

hvor borgeren først kommer i et praktikforløb, for derefter at blive ansat med lønnede timer.

En jobformidler fortalte, at når han oplever en virksomhed, der er forbeholden overfor at

drøfte løntimer, så

”… kan du hurtigt lige vende den [forbeholdet] med 14 dages praktik”.

I andre kommuner oplever jobformidlerne derimod, at de kan få borgerne i

lønnede timer

fra starten,

og at det er nemt at italesætte målet om lønnede timer over for

virksomhederne. De mener, at man

”ikke skal være så bange”

for at drøfte

lønnede timer med virksomhederne. Det gør de fra den allerførste samtale med

”

Jeg har simpelthen aldrig

mødt en arbejdsgiver der

virksomhederne og nogle gange allerede, når de ringer virksomheden op for at

siger: ”hvorfor taler du om

indlede dialogen om et personligt jobmatch. Her er der en oplevelse af, at

det [løntimer]”. De har

jobcenteret og borgeren tilbyder en ressource til virksomheden – og den

sagt: ”hvis Pia laver noget,

så skal hun også have løn

ressource har en værdi, der skal honoreres med en løn. Jobformidlerne oplever,

for det.”(projektleder)

at virksomhederne grundlæggende er enige, hvilket en projektleder fortæller

om i citatet til højre.

Jobformidlerne fortalte også, at man som jobcenter skal turde sige nej til virksomheder, der

vil have borgere i praktik, som ikke fører henimod lønnede timer. I citatet til højre fortæller

en jobformidler om oplevelsen af, at de også tilbyder virksomhederne en

”Der er mange

ressource i form af borgerens arbejdskraft. Jobformidlerne lægger derfor vægt

jobformidlere andre steder

på den værdi, som borgeren tilfører virksomheden i samtalen om lønnede timer

der siger ”vi skal ud og

bede virksomhederne om

– og det oplever de, at virksomhederne forstår. Dette har en betydning for

noget”, men nej, vi kommer

jobformidlernes relation til virksomhederne, da de af og til er nødsaget til at

faktisk også med noget til

afslutte samarbejdet med virksomheder, der alene ønsker at få borgere i

dem.”

(jobformidler)

praktik. Jobformidlerne fortæller, at der således naturligt er en udskiftning og

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

selektering af virksomheder i det virksomhedsnetværk, som jobformidlerne opbygger

igennem deres arbejde.

Det tyder på, at de to tilgange er præget af to forskellige oplevelser af jobcenterets relation

til virksomhederne. Her oplever nogle, at man først og fremmest tilbyder virksomhederne en

værdi i form af borgerens arbejdskraft, hvor andre oplever, at det først og fremmest er

virksomheden, der tilbyder borgeren en værdi i form af en arbejdsplads. Netop borgerens

overgang fra ledig til ansat på en arbejdsplads er i fokus i det næste kerneelement, der

undersøges i afsnittet nedenfor.

Opfølgning

–

fokus på løntimer og progression

For at sikre en vellykket overgang til job skal jobformidleren have en tæt opfølgning med

borgeren, der er startet i job eller praktik i en virksomhed. Samtidig skal jobformidleren

være virksomhedens samarbejdspartner, hvis der opstår behov for rådgivning eller lignende.

I denne fase er det også jobformidlerens opgave løbende at justere planen for progression

mod lønnede timer og/eller skånebehov, der eventuelt måtte opstå i borgerens møde med

virksomheden og en ny hverdag med job.

Vi har spurgt medarbejderne, om de mener, at de lykkedes med at have en løbende

opfølgning med borgeren omkring lønnede timer og videre progression.

Figur 30: opfølgning

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 688 respondenter.

Her svarede medarbejderne gennemsnitligt, at de var ”enige” i, at opfølgningen om lønnede

timer med borgeren lykkedes (svarværdi: 3,8).

Flere jobformidlere i de kommuner, vi var på casebesøg i, fremhævede

nogle fællesnævnere, som er centrale for en velfungerende opfølgning.

Her peger de på, at det kræver en

tæt og hyppig kontakt,

særligt i

starten af en borgers forløb i en virksomhed. En jobformidler fortæller i

citatet til højre, hvilken betydning den tætte opfølgning har for

borgerens fastholdelse.

”Vi har lavet en model, hvor vi har

ekstremt tæt opfølgning:

[borgeren]

starter op med en praktik og så følger

vi dem virkelig tæt. Nogle borgere ved

ikke selv, hvor deres stress-tærskel

er, og så er vi nødt til at følge dem

tæt: det kan være, hvis de kommer

ud i for mange timer eller får for

komplekse arbejdsopgaver.”

(jobformidler)

Jobformidlerne oplever således, at de spiller en vigtig rolle i at hjælpe

borgeren med at vurdere, hvor deres grænser går, så de på bedste vis kan finde sig til rette i

en ny hverdag med job. Her spiller det også en væsentlig rolle, at jobformidleren og

borgeren allerede har opbygget en tæt relation, så borgeren er tryg ved at tale om

eventuelle udfordringer, der opstår på jobbet. En anden jobformidler fortalte, at:

”(…) meget

hyppig opfølgning i starten er vigtigt – det er her, at borgeren skal støttes. Der kan være

mange småting i starten, der skal støttes op om for, at de kan fastholdes. Vi skal være sikre

på, at de skånehensyn, vi har aftalt, bliver vedholdt. Der kan også ske nogle

omstændigheder i virksomheden, der gør, at rammerne ikke opfyldes, fx at virksomheden

har fået en stor ordre eller andet”.

Den hyppige kontakt er således med til at sikre, at

jobformidleren kan bidrage til, at der foretages eventuelle justeringer på arbejdspladsen i

samarbejde med borgeren og virksomheden.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Flere jobformidlere peger i forlængelse heraf på, at det kan være en stor fordel at besøge

virksomheden for at få et bedre indblik i borgerens trivsel på arbejdspladsen. Det gør det

også muligt for jobformidleren at opdage og imødekomme eventuelle udfordringer, som

borgeren eller virksomheden måtte have i deres samarbejde. I den forbindelsen fremhævede

nogle jobformidlere, at det kan være en udfordring at inddrage virksomheden i opfølgningen.

Nogle virksomheder ønsker ikke at behandle borgeren anderledes end deres øvrige ansatte,

hvilket et besøg fra jobcentret kan have indvirkning på. Det er jobformidlernes oplevelse, at

det manglende ønske om at deltage fra virksomhedens side skyldes et misforstået hensyn til

borgerne, motiveret ud fra et ønske om, at borgeren skal føle sig som en del af

arbejdsfælleskabet på lige fod med virksomhedens øvrige ansatte.

Når virksomheden er tilbageholden i forhold til at deltage i opfølgningen, har det den

konsekvens, at jobformidleren kun får et indblik i borgerens trivsel på arbejdspladsen via

borgeren selv. Det kan blive endimensionelt, og det er ikke altid, at borgeren formår at hive

fat i jobkonsulenten i tide, hvis der opstår problemer på den nye arbejdsplads.

Jobformidlere fortæller derudover, at det er vigtigt, at opfølgningen bliver

”De borgere, vi har nu, har

tilrettelagt ud fra borgerens

individuelle behov,

da man skal tage

måske aldrig været i job før.

Og der er efterværnet vigtigt.

hensyn til borgerens ønsker om fx samtaleform (digital, telefonisk eller

Det er fordi, dem vi får ud nu

fysisk), hyppighed af besøg/samtaler og øvrige hensyn. Nogle

også har brug for mere

jobformidlere oplever, at behov for opfølgning er stigende. Det skyldes, ud

støtte.”

(projektleder)

fra deres betragtning, at den målgruppe, de har arbejdet med i disse

puljer, generelt er længere væk fra arbejdsmarkedet, og har flere

problemer ud over ledighed, end hvad tilfældet var tidligere. De oplever altså, at det kræver

mere af jobformidleren at sikre en fastholdelse og integration af borgeren på den nye

arbejdsplads end førhen, som en projektleder også fortæller i citatet til højre.

Netop denne gruppe af ledige kan i deres forløb have gavn af en tværfaglig indsats, hvor der

lægges en helhedsorienteret plan, der tager højde for udfordringer ud over ledighed. Her kan

kerneelementet STEP UP-indsats være et middel til at udarbejde en sådan plan i

kommunerne.

STEP UP-indsats

–

behovet for STEP UP-indsatsen afhænger af det

eksisterende tværfaglige samarbejde

STEP UP-indsatsen er en tværfaglig, koordineret indsats, hvor de relevante forvaltninger

inddrages i at lægge en helhedsorienteret plan for borgeren. Formålet er dels at sikre, at der

etableres en plan for, hvordan borgerens udfordringer håndteres parallelt med en jobrettet

indsats, og dels at borgeren oplever, at alle fagpersoner omkring borgeren arbejder i samme

retning.

STEP UP-indsatsen indeholder tre elementer: 1) forberedelse og statusoverblik over

borgerens sag, 2) 1-2 tværfaglige samtaler og 3) et aftaledokument, hvor borgerens

tværfaglige plan fremgår. STEP UP-indsatsen indgår i alle tre indsatsmodeller, men på lidt

forskellige måder, jf. afsnit 1.1.

Nedenfor fremgår resultaterne af medarbejdernes gennemsnitlige vurdering af STEP UP-

indsatsen på tværs af de tre indsatser.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Figur 31: deltagelse i Step up-møder

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 883 respondenter.

Af figuren fremgår det, at 64,4 pct. af medarbejderne har deltaget i et eller flere STEP UP-

møder. Det svarer til ca. 2/3-dele af de adspurgte medarbejdere.

Nedenfor fremgår svarfordelingen på spørgsmål om STEP UP-møder opgjort på tværs af de

tre projekter. Spørgsmålene er udelukkende besvaret af medarbejdere, der har deltaget i et

eller flere STEP UP-møder i forbindelse med projektet.

Figur 32: Oplevelsen af afholdte Step up-møder

Kilde: STARs spørgeskemaundersøgelse.

Note: besvaret af 441 respondenter (spørgsmålene er kun besvaret af medarbejdere, der har deltaget i

step up-møder).

¾-del af de medarbejdere, der har deltaget i et STEP UP-møde, svarer, at de generelt

oplever et velfungerende tværfagligt samarbejde i kommunen. Endvidere svarer omkring 70

pct. af dem, at den tværfaglige deltagelse i STEP UP-møderne er tilstrækkelig, og at det

bidrager til at sikre den rigtige retning for indsatsen. Omkring 60 pct. mener, at der holdes

et klart fokus på job til møderne, hvor kun 7 pct. er uenige heri. Ud fra

spørgeskemaundersøgelsen tyder det således på, at der blandt medarbejdere, der har

deltaget i STEP UP-møderne, er en bred tilfredshed med STEP UP-indsatsen og en oplevelse

af, at den bidrager til at sikre en helhedsorienteret og tværfaglig indsats for borgeren.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Ved casebesøgene var det tydeligt, at der er en bred oplevelse af, at netop den tværfaglige

indsats er et område, der er særligt vigtigt og fremtrædende i jobformidlernes arbejde med

målgruppen i dag, som vi også har fremhævet i flere afsnit. Flere jobformidlere

oplever, at de i højere grad skal takle tværfaglige udfordringer, da mange af

”Alt det vi laver under ”øvrige

indsatser”, det er dét vi

de borgere, som de møder nu, har udfordringer ud over ledighed. Dette var

laver. Hvis ikke det fungerer,

gennemgående, når vi spurgte ind til medarbejdernes arbejde med indsatser,

så får vi aldrig arbejdet

der ikke var beskæftigelsesrettede. I citatet til højre fortæller en

jobrettet med borgeren.”

(jobformidler)

sagsbehandler, at dette er en forudsætning for det jobrettede spor i indsatsen.

Der er således en oplevelse af, at det tværfaglige arbejde er særlig præsent,

og at det fylder mere og mere i arbejdet med udsatte ledige. Det er derfor særligt positivt, at

spørgeskemaundersøgelsen viser, at der generelt er en oplevelse af, at det tværfaglige

samarbejde fungerer godt i kommunerne.

Der har dog været en mere blandede beskrivelser af STEP UP-indsatsen ved casebesøgene.

Her fortalte medarbejdere i omkring halvdelen af kommunerne, at det havde været

vanskeligt at implementere STEP UP-indsatsen i praksis, og at det derfor var blevet brugt

sparsomt. Medarbejdere i den anden halvdel havde derimod faste mødekadencer for STEP

UP-møder, og brugte det som et aktivt redskab i sager, hvor der ikke var den forventede

progression.

I de kommuner, hvor det havde været vanskeligt at implementere STEP UP-indsatsen,

pegede medarbejdere og ledere på flere udfordringer. Nogle oplevede, at det var

omstændigt og tidskrævende at skulle koordinere STEP UP-møderne. Det førte i praksis til

lange ventetider, der ifølge jobformidlerne gjorde, at borgeren

”(…) mistede tråden i forhold

til, hvad formålet med mødet var og så videre”.

En kommune forsøgte at afhjælpe

ventetiden ved at indføre ”mini STEP UP-møder”, hvor sagsbehandler, jobformidler og

borgeren mødtes for at drøfte en tværfaglig indsats uden deltagelse af øvrige fagpersoner. I

dette tilfælde oplevede jobformidleren, at man manglede den faglige sparring om de udsatte

borgere, som jobformidleren havde svært ved at rykke tættere på job.

Flere jobformidlere fortalte også, at STEP UP-møderne ofte virkede ligegyldige, da de ikke

oplevede, at de fik den nødvendige tværfaglige sparring til møderne. Endvidere oplevede de,

at de øvrige fagpersoner, der deltog i møderne, ikke havde beslutningsmagt til at igangsætte

relevante indsatser. Flere fortalte, at de til møderne blot fik en bekræftelse på, at deres

tværfaglige plan var hensigtsmæssig. En jobformidler fortalte, at:

”… i en ud af 15 sager fik

jeg en ”aha-oplevelse”. Resten af gangene var det bare ”grønt lys, god plan”.

I den anden halvdel af kommunerne beskrev medarbejderne dog et mere positivt billede af

STEP UP-indsatsen. I disse kommuner havde de implementeret møderne i faste kadencer, fx

26 uger efter en borger påbegyndte forløbet. Medarbejderne fortalte også her, at STEP UP-

møderne var meget ressource- og tidskrævende, men de oplevede, at

”Jeg elskede STEP UP-møderne

møderne var med til at gøre, at de lykkedes med at få

”flyttet

(…), fordi jeg nogen gange godt

borgeren”.

Her fortalte jobformidlere også, at de brugte den tværfaglige

kan bruge at få et andet syn på

borgeren. (…). Jeg kan godt lide

sparring til at afklare,

”… hvilken af flere veje, som man skulle gå ned ad

den sparring med, at de [andre

med borgeren”.

De oplevede, at møderne var med til at sikre, at alle

fagpersoner] også sidder over for

borgeren og ser, hvad det er for

fagpersoner omkring borgeren bevægede sig i samme retning og

et menneske, der er foran dem.”

derigennem skabe en koordineret og helhedsorienteret indsats, som det

(jobformidler)

fremgår af citatet til højre.

.”

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 183: Evaluering af Flere skal med II, Bedre indsats for borgere i Ressourceforløb og Afklaringspuljen, fra beskæftigelsesministeren

Den generelle oplevelse i kommunerne synes således at være, at det er centralt at sikre en

velkoordineret tværfaglig indsats for udsatte ledige. Via spørgeskemaundersøgelsen kan vi

se, at der generelt er et velfungerende tværfagligt samarbejde i

”I den virkelige verden, i den

kommunerne, og det tyder på, at STEP UP-indsatsen generelt bliver

daglige hverdag, så er det dét

oplevet som et greb, der understøtter dette. Nogle kommuner oplever

tværfaglige samarbejde

[der er

vigtigst].

STEP UP’en er lidt

dog, at det er vanskeligt at implementere i praksis, da det er en

psuedo. De

[jobformidlerne]

vil

ressource- og tidskrævende mødeform, der kræver meget koordinering

meget hellere tage det

tværfaglige samarbejde med det

på tværs af forvaltninger. Det tyder således på, at nogle af kommunerne

samme – ringe ned til alkohol og

får det tværfaglige samarbejde til at fungere på et mere lavpraktisk,

sige: ”vi kommer nu.”

(leder)

uformelt og smidigt plan i hverdagen, hvilket også fremgår af citatet til

højre.

Opsamling vedr. indsatsmodel

Tabel 0.1

Hovedpointer vedr. kerneelementer i indsatsmodellen

1. Personlig jobformidler



En tæt og god relation til borgeren er en forudsætning for, at

jobformidleren kan arbejde jobrettet med borgeren.



Relationsarbejde kræver tid og ro – derfor er lave sagsstammer

nødvendigt.

2. Jobmål



Jobmål er et effektivt værktøj til at skabe et jobrettet og

ressourceorienteret fokus fra starten i indsatsen, men tilgangen hertil

har stor betydning.



Tæt og hyppig inddragelse af både borger og virksomhed er centralt i

matching processen.



Jobformidlerne oplever, at de har lettere ved at tydeliggøre målet om

lønnede timer overfor borgeren end overfor virksomheden



Der er to oplevelser af jobcenterets relation til virksomhederne –

tilbyder man først og fremmest virksomheden en værdi iform af

arbejdskraft, eller tilbyder virksomheden en værdi i form af en

arbejdsplads.

5. Opfølgning



Den gode relation til borgeren er fundamentet i en vellykket opfølgning



Opfølgningen skal følge borgerens individuelle behov for hyppighed,

mødeform og lokation.

6. STEP UP indsats



STEP UP-indsatsen understøtter det tværfaglige arbejde i kommunerne

og bidrager til at skabe en fælles plan.



Det kan være en tidskrævende og omstændig mødeform, der ikke

opfylder et hverdagsligt behov for tværfagligsparring.

3. Jobmatch

4. Klar aftale om lønnede timer