Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 182
Offentligt
2721266_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om nye bilaterale samarbejdsaftaler mellem Soci-
altilsynet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og Ar-
bejdstilsynet (AT)
CVR 10172748
7. juni 2023
J.nr. 20235200058
2023-
3028
Kære Beskæftigelsesudvalg
Den tidligere beskæftigelsesminister har før orienteret jer om sagen om Havregår-
den Lille Kost og Dagskole, som grundet kritisable forhold lukkede med udgangen
af 2020.
Som følge af sagen blev samarbejdet mellem Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet, Arbejdstilsynet og Socialtilsynet styrket. Der blev bl.a. etableret et koordinati-
onsforum for de tre tilsynsmyndigheder om fri- og privatskoler, efterskoler og frie
fagskoler godkendt som anbringelsessted af Socialtilsynet, og der blev indgået en
samarbejdsaftale imellem de tre myndigheder. I blev orienteret om resultatet af
dette samarbejde i brev af den 19. august 2022.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Arbejdstilsynet og Socialtilsynet har be-
sluttet at erstatte koordinationsforummet og den tidligere samarbejdsaftale med nye
bilaterale aftaler mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Arbejdstilsynet,
mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Socialtilsyn Syd, (hvor tilsyn
med skoler godkendt som anbringelsessted blev samlet den 1. juli 2022) samt mel-
lem Arbejdstilsynet og de fem socialtilsyn. Sidstnævnte samarbejdsaftale mellem
Arbejdstilsynet og Socialtilsynet er indgået den 9. februar 2023.
Samarbejdet mellem myndighederne, herunder de nye samarbejdsaftaler har fortsat
til formål at understøtte og udvikle samarbejdet, herunder en rettidig og smidig ko-
ordination om bl.a. konkrete sager mellem de tre myndigheder, der understøtter, at
de forskellige tilsyn kan gennemføre et helhedsorienteret og koordineret tilsyn.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen