Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 177
Offentligt
2719401_0001.png
Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 127 (Alm. del) af 31.
januar 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne af at afskaffe efterlønnen, hvis efterlønspe-
rioden forkortes med �½ år årligt fra og med 2025, således at efterlønnen er afskaf-
fet i 2030? Der bedes opgjort effekter i alle årene 2025-2035 på de offentlige fi-
nanser (umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb
og adfærd) samt på arbejdsudbud og BNP. Der ønskes foretaget 2 opgørelser, dels
hvor Arne-pension er afskaffet, dels hvor Arne-pension ikke er afskaffet.
Svar
I 2025 er efterlønsalderen med gældende regler 64 år, og efterlønsperioden er tre
år. En gradvis forkortelse af efterlønsperioden med �½ år årligt fra 2025 indebærer,
at efterlønsperioden forkortes for personer født i 1961 og senere. Da folkepensi-
onsalderen stiger fra 67 år til 68 år i 2030, er det antagelsesvist lagt til grund, at ef-
terlønsperioden forkortes fra 1 år til 0 år i 2029
–
dvs. en fuld udfasning i år 2029,
for personer født i 1963 eller senere,
jf. bilagstabel 1 og 2.
Afkortelsen af efterløns-
perioden med et helt år i 2029 er nødvendig for at opfylde kriteriet om fuld af-
skaffelse i 2030.
I det følgende beregnes den skønnede strukturelle marginalvirkning af en gradvis
afskaffelse af efterlønsordningen på de offentlige finanser, arbejdsudbud og BNP,
opgjort med udgangspunkt i to scenarier
–
hhv. gældende regler og et kontrafak-
tisk scenarie, hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke var blevet gennem-
ført.
Det skal bemærkes, at da der endnu ikke foreligger observerede data for effek-
terne af
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020),
er opgørelserne nedenfor baseret
på de skønnede virkninger af ordningen. Beregningerne er i særdeleshed omfattet
af usikkerhed, da disse ikke tager højde for eventuelle effekter af det politiske ser-
viceeftersyn af
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020),
som aftalepartierne har for-
pligtiget sig til at foretage senest i 2030. Da en afskaffelse af efterlønnen i sagens
natur må indebære en adfærdsvirkning (efterløn er ikke en mulighed) har det ikke
været muligt på meningsfuld vis at opgøre en umiddelbar provenuvirkning, dvs.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i Finansudvalget om efterløn
2719401_0002.png
Side 2 af 6
en virkning før adfærd. Virkningen på de offentlige finanser er derfor alene op-
gjort efter adfærd og tilbageløb. Det understreges, at skønnene er behæftet med
betydelig usikkerhed.
I 1. halvår af 2022 er det som led i
Aftale om ny ret til tidlig pension (2020)
muligt at få
sine indbetalte bidrag til efterlønsordningen tilbagebetalt skattefrit, hvis man mel-
der sig ud af ordningen. Det lægges til grund for opgørelserne, at den betragtede
udfasning af efterlønnen først annonceres på et tidspunkt, hvor muligheden for
skattefri udmelding af ordningen ikke længere er gældende, dvs. efter 1. juli 2022.
Derfor sker yderligere udmeldinger af efterlønsordningen, som følge af en afskaf-
felse af efterlønsordningen, på almindelige vilkår, hvor de tilbagebetalte efterløns-
bidrag fratrækkes en afgift på 30 pct.
En udfasning af efterlønnen vil indebære en offentlig engangsudgift til tilbagebeta-
ling af efterlønsbidrag for de personer, hvor efterløn ikke længere er en mulighed.
De offentlige engangsudgifter forbundet med tilbagebetaling af efterlønsbidrag
vurderes at udgøre ca. 14 mia. kr. (2022-niveau) efter afgift og tilbageløb, når der
tages udgangspunkt i et scenarium inkl. reglerne for tidlig pension, og ca. 15 mia.
kr. (2022-niveau) efter afgift og tilbageløb i scenariet, hvor tidlig pension ikke var
indført.
Det er i opgørelsen af den offentlige udgift til tilbagebetaling af efterlønsbidrag
antaget, at udmeldelsessandsynligheden stiger proportionalt med afkortningen af
efterlønsperioden, således at alle født i 1963 eller senere melder sig ud af efter-
lønsordningen, da ordningen for disse personer er fuldt afskaffet. For personer
født i 1. halvdel af 1961 forkortes efterlønsperioden fra 3 til 2,5 år, og det antages
dermed at 1/6 af årgangen melder sig ud af ordningen som følge af forkortelsen.
Når efterlønsordningen afskaffes, vil de personer, der alternativt havde været på
efterløn, i stedet overgå til beskæftigelse, alternative overførselsindkomster eller
selvpensionering
1
. En gradvis afskaffelse af efterlønsordningen vil indebære spa-
rede udgifter til overførsler, øgede skatteindtægter som følge af den øgede beskæf-
tigelse, færre indtægter fra efterlønsbidrag og sparede udgifter til skattefri efter-
lønspræmie for efterlønsberettigede, der arbejder i efterlønsalderen.
En gradvis afskaffelse af efterlønsordningen fra 2025
–
i et scenarie, hvor
Aftale
om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke er indført
–
skønnes at øge beskæftigelsen
med 6.000 fuldtidspersoner i 2025, stigende til 23.000 fuldtidspersoner i 2030 og
ca. 17.000 fuldtidspersoner i 2035,
jf. tabel 1.
Den øgede beskæftigelse skønnes at
afspejle sig i en stigning i BNP (opgjort i 2022-niveau) på 6 mia. kr. i 2025, vok-
sende til 21 mia. kr. i 2030, og 17 mia. kr. i 2035. Den offentlige saldo skønnes at
1
Det er lagt til grund, at fleksydelsesordningen (”efterløn” for personer i fleksjob)
afskaffes parallelt med efterlønsordningen. Det antages, at alle fleksydelsesmodta-
gere overgår til anden offentlig forsørgelse.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i Finansudvalget om efterløn
2719401_0003.png
Side 3 af 6
blive forbedret med i gennemsnit knap 9�½ mia. kr. årligt efter tilbageløb og ad-
færd i 2030-2035. Engangsudbetalingen af efterlønsbidrag på ca. 15 mia. kr. efter
afgift og tilbageløb antages at finde sted før 2025 og fremgår ikke af tabellen.
Tabel 1
Virkning på beskæftigelse, BNP og primær offentlig saldo ved gradvis afskaffelse af
efterlønsordningen fra 2025, i et scenarie hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
ikke er
indført, 2025-2035
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
--- 1.000 fuldtidspersoner ---
Beskæftigelse
6
11
13
15
19
23
24
21
17
16
17
--- mia. kr. 2022-niveau ---
BNP
Primær Saldo
6
2
10
5
12
6
14
8
18
11
21
9
22
11
20
10
17
9
17
9
17
8
Anm.: Virkningerne er angivet i strukturelt 2022-niveau. Virkningerne er eksklusiv ekstraordinære engangsudbeta-
linger af efterlønsbidrag, som ikke indgår i beregningen af den strukturelle offentlige saldo.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram, maj 2022
og egne beregninger.
En gradvis afskaffelse af efterlønsordningen fra 2025
–
i et scenarie, hvor
Aftale
om en ny ret til tidlig pension (2020)
er er indført
–
skønnes at øge beskæftigelsen med
2.000 fuldtidspersoner i 2025, stigende til 18.000 personer i 2030 og ca. 15.000
personer i 2035,
jf. tabel 2.
Tilsvarende skønnes BNP (opgjort i 2022-niveau) at
stige med 2 mia. kr. i 2025, 17 mia. kr. i 2030, og 14 mia. kr. i 2035. Den offentlige
saldo skønnes at blive forbedret med i gennemsnit knap 8 mia. kr. årligt efter til-
bageløb og adfærd i 2030-2035. Den ekstraordinære engangsudbetaling af efter-
lønsbidrag på ca. 14 mia. kr. efter afgift og tilbageløb antages at finde sted før
2025 og fremgår ikke af tabellen.
Tabel 2
Virkning på beskæftigelse, BNP og primær offentlig saldo ved gradvis afskaffelse af
efterlønsordningen fra 2025, i et scenarie hvor
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
er indført,
2025-2035
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
--- 1.000 fuldtidspersoner ---
Beskæftigelse
2
5
4
7
13
18
20
17
14
13
15
--- mia. kr. 2022-niveau ---
BNP
Primær Saldo
2
0
5
2
4
1
7
4
12
7
17
7
18
9
16
8
14
8
14
8
15
7
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram, maj 2022
og egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i Finansudvalget om efterløn
Side 4 af 6
Virkningerne på beskæftigelse, BNP og offentlige finanser af en afskaffelse af
efterlønnen er således større, når de opgøres med udgangspunkt i reglerne før
tidlig pension end opgjort med udgangspunkt i gældende regler. Med
udgangspunkt i 2035 vurderes indførelse af tidlig pension således at bidrage til en
reduktion i beskæftigelsesvirkningen af en afskaffelse af efterlønnen på omtrent
2.000 fuldtidsbeskæftigede, mens BNP-virkningen reduceres med ca. 2 mia. kr.
(2022-niveau), og virkningen på den offentlige saldo reduceres med ca. 1 mia. kr.
(2022-niveau).
At virkningen af en afskaffelse af efterlønnen er mindre efter indførelse af tidlig
pension end før indførelsen skyldes særligt to forhold.
For det første
indebærer
indførelse af tidlig pension og muligheden for skattefri tilbagebetaling af
indbetalte efterlønsbidrag at en række personer har meldt sig ud af ordningen, og
dermed vil en afskaffelse af efterlønnen berøre færre personer.
For det andet
vil en
del af de efterlønsberettigede opfylde kriterierne for ret til tidlig pension.
Efterlønsmodtagere, der opfylder kriterierne for tidlig pension, må forventes at
benytte sig af muligheden for tidlig pension, hvis efterlønnen afskaffes. Hvis ikke
muligheden for tidlig pension var til stede, ville en del af dem alternativt være i
beskæftigelse.
Reduktionen i marginalvirkningen af at afskaffe efterlønsordningen som følge af
Aftale om en ny ret til tidlig pension (2020)
er størst i årene frem mod 2030, da der i
disse år skønnes at være et større overlap mellem de efterlønsberettigede og
personer med ret til tidlig pension end i årene efter 2030. Det skal bl.a. ses i lyset
af, at færre indbetaler til efterlønsordningen, herunder som følge af muligheden
for skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i Finansudvalget om efterløn
2719401_0005.png
Side 5 af 6
Bilag
–
Tabeller med efterlønsalder og efterlønsperiode
Bilagstabel 1
Efterlønsalder med gældende regler og model for udfasning, 2013-2030
Efterlønsalder
År
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
Gældende
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63,5
64
64
64
64
65
65
65
65
65
Med forslag
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63,5
64
64
64,5
65
65,5
66
67
68
68
65
65
65
65
65
65
65,5
66
66,5
67
67
67
67
67
67
67
67
68
68
Folkepensionsalder
Anm.: Aldersgrænser, der er ændret ift. gældende regler, er fremhævet i tabellen.
Kilde: Egne beregninger.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Kopi til orientering af svar på spm. stillet i Finansudvalget om efterløn
2719401_0006.png
Side 6 af 6
Bilagstabel 2
Efterlønsalder med gældende regler og model for udfasning, årgang 1953-1963
Efterlønsalder
Halvårgang
1953:1
1953:2
1954:1
1954:2
1955:1
1955:2
1956:1
1956:2
1957:1
1957:2
1958:1
1958:2
1959:1
1959:2
1960:1
1960:2
1961:1
1961:2
1962:1
1962:2
1963:1
1963:2
Gældende
60
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63
63
63,5
64
64
64
64
64
64
64
65
65
Med forslag
60
60
60,5
61
61,5
62
62,5
63
63
63
63
63
63,5
64
64
64
64,5
65
65,5
66
68
68
65
65
65,5
66
66,5
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
67
68
68
Folkepensions-
alder
Efterlønsperiode (år)
Gældende
5
5
5
5
5
5
4,5
4
4
4
4
4
3,5
3
3
3
3
3
3
3
3
3
Med forslag
5
5
5
5
5
5
4,5
4
4
4
4
4
3,5
3
3
3
2,5
2
1,5
1
0
0
Anm.: Aldersgrænser og efterlønsperioder, der er ændret ift. gældende regler, er fremhævet i tabellen.
Kilde: Egne beregninger.