Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 175
Offentligt
2719201_0001.png
SAMLENOTAT
Samlenotat til EPSCO-rådsmøde den 12. juni
2023
Maj 2023
CAIJ
1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for platformsarbejde ..............2
2. Forslag til direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer (688) .........19
2. Forslag til direktiv om bindende standarder for ligestillingsorganer (689) .........38
3. Forslag til direktiv om nye EU-grænseværdier for erhvervsmæssig udsættelse for
bly og diisocyanater i henholdsvis direktiv 98/24/EF og direktiv 2004/37/EF .......57
4. Det europæiske semester 2023 ............................................................................66
5. Rådshenstilling om Social Dialog .............
Fejl! Bogmærke er ikke defineret.70
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0002.png
1. Forslag til direktiv om forbedring af arbejdsvilkår for plat-
formsarbejde
- Generel indstilling
KOM (2021) 762
Revideret notat. Ændringer i samlenotat forud for EPSCO-rådsmøde den 9. decem-
ber 2022 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 10. december 2021 offentliggjort forslag til direktiv
om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Den danske sprogversion
af direktivforslaget er modtaget den 17. december 2021.
Direktivforslaget om platformsarbejde skal sikre korrekt beskæftigelsesstatus for
platformsarbejdere; det vil sige, at forslaget skal sikre mere klarhed om, hvornår
en platformsarbejder anses som arbejdstager eller som selvstændigt erhvervsdri-
vende. Derudover skal direktivforslaget sikre gennemsigtighed i algoritmeledelse
samt bedre mulighed for myndighedernes håndhævelse, herunder på tværs af lan-
degrænser.
Som følge af drøftelserne i den tekniske arbejdsgruppe under tjekkisk formandskab
er der sket en række ændringer i forhold til Kommissionens direktivforslag. Blandt
disse er en præcisering af direktivets hjemmelsgrundlag samt en omstrukturering
af formodningsreglen. Derudover en præcisering af at der med algoritmisk ledelse
menes styring via automatiske overvågnings
eller beslutningssystemer. Der er li-
geledes blevet præciseret, at direktivet alene vil finde anvendelse for digitale plat-
forme, som indsamler personoplysninger via automatiske overvågnings
eller be-
slutningssystemer i tilrettelæggelsen af arbejdet.
Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til formod-
ningsreglen og reglen om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes be-
skæftigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrø-
rende algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning
afventer den endelig tekst.
Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med at
skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme gennem kor-
rekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus. Regeringen vil arbejde for et direktiv, der
respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller, national kompetence og arbejds-
markedets parters autonomi.
Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der indføres en formod-
ningsregel med fælles kriterier på EU-niveau, og regeringen finder Kommissionens
forslag til formodningsreglen balanceret. Der kan dog ikke samles tilstrækkelig op-
bakning i Rådet til Kommissionens oprindelige forslag til formodningsregel, hvor-
for der arbejdes på at finde et kompromis, som et kvalificeret flertal kan støtte.
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0003.png
Regeringen vil arbejde for, at reelt selvstændige kan forblive selvstændige. Det er
regeringens prioritet, at der ikke skabes en tredje kategori på arbejdsmarkedet,
som ligger mellem selvstændig og lønmodtager. Der arbejdes desuden for, at virk-
somhederne ikke pålægges unødigt store administrative byrder. Regeringen vil ar-
bejde for nationalt råderum i implementeringen.
Flertallet af medlemslandene støtter som udgangspunkt en formodningsregel med
fælles kriterier og forslaget om omvendt bevisbyrde. Dog arbejder en række med-
lemslande for en højere tærskel for udløsning af formodningsreglen, mens andre
medlemslande ønsker, at flest muligt omfattes af direktivet.
Flertallet af medlemslande er positivt stemt over for, at forslagets bestemmelser om
automatiske overvågnings- og beslutningssystemer samt gennemsigtighed både
omfatter selvstændige og lønmodtagere.
Det svenske formandskab arbejder efter at sætte sagen på dagsordenen for
EPSCO-rådsmødet den 12. juni til generel indstilling. Det er imidlertid endnu usik-
kert, om der kan opnås tilstrækkelig opbakning til en vedtagelse.
2. Baggrund
Direktivforslaget er en del af en pakke, der også indeholder udkast til retningslinjer
om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne på kollektive overenskomster om solo-
selvstændiges arbejdsvilkår. Retningslinjerne blev udstedt den 29. september 2022.
Endelig indeholder pakken en tværgående meddelelse med titlen
”Bedre arbejdsbe-
tingelser for et stærkere socialt Europa: høste det fulde udbytte af digitalisering for
fremtidens arbejdsmarked”.
Pakken tager afsæt i, at flere europæere arbejder via digitale platforme, herunder på
tværs af landegrænser. Dette bidrager til innovation og vækst; men skaber samtidig
behov for at sikre platformsarbejderes arbejdsvilkår og understøtte udvikling af en
bæredygtig platformsøkonomi.
Udgangspunktet for forslaget er, at digitale arbejdsplatforme ifølge Kommissionen
fremmer innovation og nye forretningsmuligheder og skaber muligheder for kunder
og virksomheder. Digitale virksomheder giver nye muligheder for at matche udbud
og efterspørgsmål af arbejdskraft og giver muligheder for indkomst eller supple-
ment til indkomst, herunder også for personer, som har svært ved at komme ind på
arbejdsmarkedet. Ligeledes har platformsvirksomhederne bredere adgang til for-
brugerne og til at udvikle nye forretningsmodeller. Således har digitale platforme
skabt nye vækstmuligheder for platformsvirksomhederne og samtidig fleksibilitet
for arbejdstagerne.
Digitale forandringer har dog samtidig givet nye udfordringer på arbejdsmarkedet,
idet det traditionelle forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver er blevet mere
uklart. På den baggrund understregede EU-Kommissionens formand Ursula von
der Leyen i sine politiske guidelines, at der var behov for at forbedre arbejdsvilkå-
rene for platformsarbejdere.
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0004.png
Ifølge Kommissionen er op mod 5,5 mio. mennesker i EU reelt arbejdstagere på
trods af, at de er klassificeret som selvstændige, hvorved de ikke har de rettigheder,
der gælder for arbejdstagere, herunder vedrørende arbejdsforhold og social sikring.
Automatisk overvågning og beslutningstagning styret af algoritmer erstatter i følge
Kommissionen samtidig i stigende grad ledelsesmæssige funktioner, herunder for-
deling af opgaver, instruktion, evaluering, tildeling af incitamenter og pålæg af
sanktioner. Arbejdstagerne mangler imidlertid ofte information om, hvilke oplys-
ninger der findes om dem, og hvordan beslutningerne træffes.
Mange platformsvirksomheder opererer på tværs af landegrænser, ligesom plat-
formsvirksomheder ofte er placeret i ét medlemsland, mens arbejdet udføres i et
andet. Imidlertid betyder manglende adgang for de nationale myndigheder til op-
lysninger om platformsarbejderne og deres vilkår, at håndhævelse af eksisterende
regler om arbejdstagerrettigheder samt rettigheder til social beskyttelse komplice-
res.
Det foreslåede direktiv er baseret på Traktatens artikel 153. Artikel 153, stk. 1, litra
b), giver Unionen beføjelse til at støtte og supplere medlemsstaternes indsats med
henblik på at forbedre arbejdsvilkårene. Artikel 153, stk. 2, litra b) giver mulighed
for efter den almindelige lovgivningsprocedure at vedtage direktiver, der fastsætter
mindstekrav under hensyntagen til de vilkår og tekniske regler, der gælder i hver
enkelt medlemsstat.
Direktivforslaget er også baseret på artikel 16, stk. 2 for så vidt som det omhandler
situationen for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med beskyt-
telse af deres personoplysninger, der behandles af automatiserede overvågnings- og
beslutningsordninger. Denne artikel bemyndiger til at fastsætte regler om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag
Direktivforslaget skal forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder via plat-
forme. Det skal ske ved 1) at sikre personer, der arbejder via digitale platforme den
korrekte juridiske ansættelsesstatus baseret på de faktiske ansættelsesforhold. Di-
rektivet indeholder forslag om en formodningsregel, som medfører, at der er tale
om et arbejdstagerforhold, såfremt en række kriterier er opfyldt; 2) at sikre retfær-
dighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i platformes brug af algoritmer, herunder
særligt i forbindelse med automatisk overvågning og beslutningstagen; 3) at øge
gennemsigtigheden og sporbarheden i platformsøkonomien, herunder på tværs af
landegrænser.
Kapitel 1: Generelle bestemmelser
Kapitlet beskriver formålet med direktivforslaget og definerer dets anven-
delsesområde. Direktivforslaget omfatter personer, der udfører platforms-
arbejde i EU, uanset beskæftigelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende
4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der sondres mellem
”platformsarbejdere” (arbejdstagere) og ”personer, der udfører platforms-
arbejde” uanset beskæftigelsesstatus, hvilket også omfatter selvstændige,
idet visse af bestemmelserne også omfatter denne gruppe.
Direktivforslaget vil gælde for digitale platforme, der tilrettelægger plat-
formsarbejde, som udføres i EU, uanset hvor platformen er etableret.
Kapitel 2: Beskæftigelsesstatus
Medlemsstaterne forpligtes til at have passende procedurer til at kontrol-
lere og sikre korrekt beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via
platforme.
Vurdering af beskæftigelsesstatus skal baseres på et princip om de faktiske
omstændigheders forrang.
Der foreslås indført en formodningsregel, hvorefter der antages at gælde et
ansættelsesforhold, hvis den digitale platform kontrollerer visse elementer
af arbejdets udførelse. Der foreslås følgende fem kriterier: 1) at afløn-
ningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i prak-
sis, 2) at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overhol-
der specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren
af tjenesten eller udførelse af arbejdet, 3) at arbejdets udførelse overvåges,
eller at kvaliteten af arbejdsresultatet kontrolleres ad elektronisk vej, 4) at
friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden
til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise op-
gaver eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere og 5) at
muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredje-
mand i praksis begrænses. Der formodes at være tale om et ansættelsesfor-
hold, såfremt to af disse kriterier opfyldt.
Medlemsstaterne forpligtes til at sikre retlige og administrative procedurer
til at afkræfte den retlige formodning, såfremt der er tale om selvstændig
virksomhed. Formodningsreglen suppleres desuden af en omvendt bevis-
byrde-regel, således at det påhviler platformsvirksomheden at bevise, at
den, der udfører platformsarbejdet ikke er i et ansættelsesforhold.
Kapitel 3: Algoritmeledelse
Digitale platforme forpligtes til at informere arbejdstagere om brugen af al-
goritmer samt de centrale funktioner i automatiserede overvågningssyste-
mer, som anvendes til at overvåge, kontrollere og evaluere udførelsen af
arbejdet, og som automatisk tager beslutninger om eksempelvis adgangen
til opgaver, indtjening, sundhed- og sikkerhed, arbejdstid, forfremmelser
og kontraktmæssige status. Det præciseres, i hvilken form og på hvilke
tidspunkter disse oplysninger skal gives, samt at de også skal stilles til rå-
dighed for relevante myndigheder og arbejdstagerrepræsentanter.
Desuden fastsættes det, at platformsvirksomheder ikke må behandle per-
sonoplysninger, som ikke er nødvendige for opfyldelsen af kontrakten.
Medlemsstaterne skal sikre, at platformene jævnligt fører tilsyn med deres
systemer og algoritmer og i særlig grad med de individuelle beslutninger,
5
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
der træffes eller støttes på grundlag heraf. Platformene skal særligt sikre, at
algoritmer ikke har negativ effekt på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Digitale platforme skal sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer og
kompetencer til tilsynet.
Medlemsstaterne skal sikre, at platformsarbejdere har ret til at få en skrift-
lig forklaring fra den digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der
træffes eller støttes af et automatiseret overvågningssystem. Platformen
skal udpege en kontaktperson, som har den nødvendige kompetence, ud-
dannelse og beføjelse til at udføre funktionen.
Det fastsættes, at såfremt en platform beslutter at begrænse, suspendere el-
ler afslutte en brugers konto eller at afvise at aflønne platformsarbejderen,
skal platformen give en skriftlig begrundelse herfor. Desuden fastsættes
mulighed for at klage over beslutningen og om nødvendigt modtage pas-
sende kompensation.
Platformen informerer og hører arbejdstagere eller arbejdstagerrepræsen-
tanter om algoritmiske ledelsesbeslutninger, f.eks. hvis der foretages væ-
sentlige ændringer i den algoritmiske styring.
Bestemmelserne om gennemsigtighed, menneskelig overvågning og revi-
sion gælder også for personer, som udfører arbejde via platforme som selv-
stændige
Kapitel 4: Gennemsigtighed med hensyn til platformsarbejde
Digitale platforme, som er arbejdsgivere, forpligtes til at indberette arbejde
udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og social-
sikringsmyndigheder i det medlemsland, hvor arbejdet udføres, samt at ud-
veksle de oplysninger, som er nødvendige efter nationale regler og proce-
durer. Bestemmelsen er særligt relevant i de tilfælde, hvor platformsvirk-
somheden er etableret i et andet land end det, hvor arbejdet udføres.
Dette omfatter antallet af personer, der regelmæssigt udfører arbejder via
platformene, deres beskæftigelsesstatus eller kontraktlige status samt de
generelle vilkår for kontraktforholdet.
Kapitel 5: Retsmidler og håndhævelse
Medlemsstaterne skal sikre adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse
samt til kompensation, såfremt rettigheder er overtrådt.
Medlemsstaterne skal sikre, at repræsentanter for platformsarbejderne kan
tage part i juridiske eller administrative procedurer med henblik på at
håndhæve reglerne i direktivet.
Digitale platforme skal tilvejebringe mulighed for, at personer, der udfører
platformsarbejde kan kontakte og kommunikere med hinanden, samt at de
kan kontaktes af arbejdstagerrepræsentanter gennem platformens digitale
infrastruktur eller lignende.
Nationale domstole og relevante myndigheder skal have adgang til at an-
mode platformsvirksomheden om at give relevant materiale under behand-
lingen af en sag, som vedrører korrekt beskæftigelsesstatus, herunder for-
troligt materiale om algoritmer, hvis det vurderes relevant.
6
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0007.png
Medlemsstaterne forpligtes til at tilvejebringe beskyttelse mod negative
følger til personer, som arbejder via platforme, og som klager over brud på
deres rettigheder efter direktivet.
Hvis en person er af den opfattelse, at han eller hun er blevet afskediget el-
ler har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning (f.eks. at
vedkommendes konto er blevet deaktiveret) på grundlag af at have udøvet
sine rettigheder i henhold til direktivet, pålægges det platformsvirksomhe-
den at løfte bevisbyrden for, at der er tale om objektive grunde.
Den eller de myndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af
forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen), skal også være
ansvarlige for at overvåge anvendelsen af bestemmelserne i direktivet om
algoritmer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bl.a. data-
beskyttelsesforordningens kapitel VIII, herunder undtagelsesbestemmelsen
i artikel 83, stk. 9. De skal desuden have kompetence til at pålægge admi-
nistrative bøder op til det beløb, der er omhandlet i artikel 83, stk. 5, i
nævnte forordning. Det bemærkes dog i relation hertil, at undtagelsesbe-
stemmelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 9, også finder
anvendelse her, hvorfor bestemmelsen ikke giver anledning til forfatnings-
mæssige betænkeligheder.
Myndighederne skal desuden samarbejde med de myndigheder, som er an-
svarlige for arbejdsmarked og sociale ydelser, når det er relevant for hånd-
hævelsen af direktivet, og medlemsstaterne skal fastlægge regler om bøder.
Kapitel 6: Afsluttende bestemmelser
Medlemsstaterne må ikke på baggrund af direktivet reducere det beskyttel-
sesniveau, som allerede er gældende, og direktivet forhindrer ikke med-
lemsstaterne i at vedtage love, regler eller administrative bestemmelser,
som er mere gunstig for platformsarbejderen.
Der fastsættes en implementeringsfrist på to år efter direktivets ikrafttræ-
delse. Medlemsstaterne kan overlade implementeringen til arbejdsmarke-
dets parter.
Kommissionen skal gennemføre en evaluering fem år efter direktivets
ikrafttrædelse.
Forhandlinger under tjekkisk og svensk formandskab
Under tjekkisk formandskab blev der foretaget en række justeringer og præciserin-
ger i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, hvoraf nedenstående punkter
kan fremhæves, Det efterfølgende svenske formandskab har indsnævret forhandlin-
ger til et primært fokus på formodningsreglen med henblik på at afsøge mulighe-
derne for et kompromis.
Der er foretaget en tydeliggørelse af at hjemmelsgrundlaget i relation til direk-
tivforslagets to formål: Korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus (TFEU art.
153, stk. 1) samt gennemsigtighed og beskyttelse af personoplysninger i forbin-
delse med anvendelse brug af automatiske overvågnings- og beslutningstag-
ningssystemer (TFEU art. 16).
7
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0008.png
Det er præciseret, at direktivet vil gælde for digitale arbejdsplatforme, der ind-
samler persondata via automatiske overvågnings- og beslutningstagningssyste-
mer samt anvender disse i forbindelse med supervisering og evaluering af den
enkeltes udførelse af arbejdet.
Det er præciseret, at direktivet ikke gælder for skatteretlige forhold samt social
sikring.
Det er tilføjet, at direktivet også omfatter såkaldte mellemled, som etablerer et
kontraktuelt forhold mellem en digital arbejdsplatform og en person, der udfører
platformsarbejde, samt at anvendelse af mellemled ikke kan føre til reduceret
beskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.
For så vidt angår formodningsreglen har det tjekkiske formandskab foreslået en
opdeling af ét af de oprindelige kriterier i tre, således at formodningsreglen in-
deholder syv kriterier, hvor af tre skal opfyldes, for at der formodes at være tale
om et ansættelsesforhold. I Kommissionens oprindelige forslag var der fem kri-
terier, hvoraf to skulle være opfyldt.
Ligeledes er der under svensk formandskab indsat en reference til kontrol og in-
struktion med henblik på at tydeliggøre, at formålet med formodningsreglen er
at afgøre, om platformsvirksomheden instruerer i arbejdets udførelse og udøver
kontrol og overvågning.
Det er præciseret, at der med algoritmeledelse menes styring via automatiske
overvågnings- eller beslutningstagningssystemer. Kapitel 3 om styring via auto-
matiske overvågnings- eller beslutningstagningssystemer er desuden væsentligt
omstruktureret, således at opbygningen følger traktatgrundlaget for de enkelte
artikler. Der er foretaget konsekvensrettelser af de enkelte artikler, således at det
fremgår direkte, hvor bestemmelserne også omfatter solo-selvstændige.
Det fremgår desuden, at hvis den digitale platform bestrider, at en person der
udfører platformsarbejdes påkalder sig lønmodtagerstatus ved at anvende for-
modningsreglen, har disse procedurer ikke opsættende virkning på afgørelsen.
Det er flere steder i direktivteksten understreget, at direktivet kan implemente-
res under hensyntagen til national lov og praksis, herunder i relation til håndhæ-
velsen af formodningsreglen samt involvering af repræsentanter for personer,
der udfører platformsarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 16. september 2021 en resolution om rimelige ar-
bejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere
nye beskæfti-
gelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling.
Europa-Parlamentet finder, at den europæiske juridiske ramme er utilstrækkelig, og
at mange platformsarbejdere ikke nyder de rettigheder, som følger af de forskellige
EU-instrumenter, fordi deres beskæftigelsesstatus defineres fejlagtigt.
Europa-Parlamentet hilser et initiativ fra EU-Kommissionen velkomment og opfor-
drer til, at platformsarbejdere sikres tilstrækkelig beskyttelse og rettigheder samt til
gennemsigtighed i algoritmerne for opgavefordeling, vurderinger og interaktioner.
Europa-Parlamentet vedtog i december 2022 sine ændringsforslag til direktivtek-
sten. Europa-Parlamentet har bl.a. foreslået, at platformsarbejdere i udgangspunktet
anses for at være lønmodtagere.
8
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
5. Nærhedsprincippet
Direktivforslaget er baseret på Traktatens art. 153, stk. 1 litra b, som giver mulig-
hed for at støtte og supplere medlemsstaternes indsats for at forbedre arbejdsvilkå-
rene. Supplerende anvendes Traktatens art. 16, stk. 2, som vedrører beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Platformsøkonomien er kendetegnet ved fleksibilitet og konstant tilpasning af for-
retningsmodeller. Virksomhederne er ikke nødvendigvis knyttet til en bestemt lo-
kalitet, idet de primære aktiver er algoritmer og data, hvilket muliggør en hurtig til-
pasning til andre medlemsstaters markeder og lovgivning, herunder at søge mod
markeder med lempeligere regler.
Platformsvirksomheder har ofte hjemsted i én medlemsstat, mens de opererer gen-
nem personer, der er baseret andre steder. Ifølge Kommissionen gælder det, at 59
procent af de personer, der arbejder gennem europæiske platforme, har klienter i
andre lande, hvilket skaber kompleksitet i de kontraktlige forhold og usikkerhed for
myndighederne vedrørende social sikring, arbejdsforhold og skatteforhold på tværs
af landegrænserne. Risikoen for manglende overholdelse af nationale regler og hin-
dringer for imødegåelse af sort arbejde er højere i grænseoverskridende situationer,
navnlig når det drejer sig om platformsarbejde.
Kommissionen angiver, at formålet udover at beskytte arbejdstagerne og undgå et
nedadgående pres på arbejdsvilkårene også er at understøtte lige konkurrencevilkår
mellem europæiske platformsvirksomheder, hvorfor et initiativ på EU-niveau er
nødvendigt.
Et initiativ på EU-niveau giver mulighed for at fastsætte regler, der er gældende for
samtlige platformsvirksomheder i EU, og etablering af minimumsregler vurderes at
bane vejen for konvergens i opadgående retning og lette udviklingen af en europæ-
isk platformsøkonomi.
Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-
ring af nærhedsprincippet, herunder at der tale om håndhævelse af et eksisterende
retsprincip på EU-plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i EU
nødvendiggør bindende regler i direktivform.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt for arbejde, der udfø-
res via digitale platforme.
Beskæftigelsesstatus
Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter
via kollektive overenskomster fastlægger, hvad der gælder i forhold til løn- og ar-
bejdsvilkår.
Overenskomsterne suppleres på en række områder af den arbejdsretlige lovgivning,
der bl.a. fastsætter regler om sikring af arbejdsvilkår og beskyttelse af den person,
der udfører arbejdet (ferieregler, anti-diskriminationsregler, arbejdsmiljøregler
mm.), regler om medarbejderinddragelse (repræsentation, information og høring).
9
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Dertil kommer regler om social sikring (ydelser ved ledighed, sygdom, pension
mm.).
Samlet udgør overenskomster, lovgivning, den individuelle ansættelsesaftale og en
række retsprincipper udviklet af det fagretlige system og de almindelige domstole
det arbejdsretlige regel- og normsæt.
I forhold til ”beskæftigelsesstatus” skelnes der i dansk ret mellem arbejde, der ud-
føres i et ansættelsesforhold og arbejde, der udføres af selvstændigt erhvervsdri-
vende. Når arbejdet udføres i et ansættelsesforhold gælder de arbejdsretlige regler;
alternativt udføres arbejdet af en selvstændigt erhvervsdrivende for en opdragsgi-
ver inden for kontraktrettens rammer. Den kategori, som et konkret arbejdsforhold
hører til, er dermed bestemmende for, hvilke regler der skal overholdes i relationen
mellem parterne, og hvem der har ansvaret for, at reglerne bliver overholdt.
Beskæftigelsesstatus afgøres ved, at der tages udgangspunkt i et ”arbejdstagerbe-
greb” (omtales også ofte som ”lønmodtagerbegreb”)
, der definerer, hvornår en per-
son, der udfører arbejde, er at betragte som lønmodtager/arbejdstager. Hvis ikke
personen er omfattet af arbejdstagerbegrebet, betragtes den pågældende som selv-
stændigt erhvervsdrivende.
Der anvendes ikke et fuldstændig ensartet tværgående arbejdstagerbegreb på tværs
af lovgivningen, hverken i de arbejdsretlige love eller i anden lovgivning som fx
arbejdsmiljø- eller skattelovgivningen. I stedet defineres arbejdstagerbegrebet i re-
lation til hver enkelt lovs anvendelsesområde under hensyn til lovens specifikke
formål. Uanset lovgrundlaget består arbejdstagerbegrebet af en række delelemen-
ter, der alle indgår i en samlet vurdering.
I situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt arbejdet er udført af en arbejdstager el-
ler en selvstændigt erhvervsdrivende, har retspraksis fastlagt en række kriterier til
brug for vurderingen. Der er tale om relativt faste kriterier, men vægtningen af kri-
terierne indbyrdes er ikke ensartet. Det gælder også den vægt det fagretlige system
og de almindelige domstole tillægger de konkrete omstændigheder i den enkelte
sag.
Det medfører, at det kan være vanskeligt at forudse den pågældende persons be-
skæftigelsesstatus, herunder om pågældende klassificeres som arbejdstager/løn-
modtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, og således, om forholdet retligt set
placerer sig indenfor eller uden for de arbejdsretlige reglers gyldighedsområde.
Bevisbyrde
Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at der er ligefrem bevisbyrde. Det be-
tyder, at vedkommende, der påstår at have et krav, skal løfte bevisbyrde for, at kra-
vet består.
Den ligefremme bevisbyrde gælder i den ansættelsesretlige lovgivning. Eksempel-
vis vil den, der gør gældende, at han/hun er lønmodtager, og derfor fx har ret til fe-
rie, skulle godtgøre, at der består en ansættelsesrelation mellem den pågældende og
en potentiel arbejdsgiver.
10
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Udgangspunktet er fraveget i ligebehandlingsloven, hvor der er omvendt bevis-
byrde. Ligeledes er udgangspunktet fraveget i forskelsbehandlingsloven, hvor der
er delt bevisbyrde.
Opsættende virkning
”Opsættende
virkning”
indebærer, at en
retsafgørelse, der påklages eller appelleres
ikke har virkning, før appelinstansen har truffet sin afgørelse. Hvorvidt en appel
har opsættende virkning, kan bl.a. afspejle en interesseafvejning.
Spørgsmålet om opsættende virkning ved en administrativ eller domstolslignende
afgørelse adresseres typisk i den relevante lovgivning. Som et eksempel kan næv-
nes arbejdsmiljølovens § 81. hvoraf det følger at rettidig klage til Arbejdsmiljøkla-
genævnet over Arbejdstilsynets påbud har opsættende virkning, dog ikke hvor der
er tale om strakspåbud eller forbud, og hvor arbejdsmiljøovertrædelse dermed er af
mere alvorlig karakter. I skatteretten er udgangspunktet omvendt således, at en
klage over en administrativ afgørelse som hovedregel ikke har opsættende virkning
for efterlevelsen af den påklagede afgørelse.
Algoritme-ledelse
Brugen af algoritmer via digitale platforme, herunder algoritmeledelse, er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke specifikt reguleret i dansk ret.
Det er de generelle regler om ledelsesretten, der finder anvendelse også ved ledelse
via algoritmer. Det er et almindeligt ansættelsesretligt princip, at en arbejdsgiver
har ledelsesretten i forhold til sine ansatte. Ledelsesretten har karakter af en retlig
standard og antages at gælde ved alle ansættelsesforhold. Ledelsesretten er udtryk-
keligt fastsat i hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation (FH, tidligere LO).
I en ansættelsesrelation gælder de generelle regler om information og høring af løn-
modtagere (enten i medfør af en kollektiv overenskomst eller lov om information
og høring af lønmodtagere), hvorefter lønmodtagerne skal informeres og oplyses
om spørgsmål af væsentlig betydning for deres ansættelse. Endvidere skal lønmod-
tagerne høres på baggrund af den modtagne information og have mulighed for at
komme med en tilkendegivelse over for ledelsen på den virksomhed, hvor de er be-
skæftigede.
De generelle databeskyttelsesregler finder anvendelse i relation til beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Det gi-
ver personer, der arbejder via digitale platforme en række rettigheder med hensyn
til deres personoplysninger uanset deres beskæftigelsesstatus. Rettighederne omfat-
ter retten til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, der udelukkende er
baseret på en automatiseret behandling, som har retsvirkninger for den registrerede
eller på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dem, samt retten til gennemsigtig-
hed i forbindelse med brugen af automatiserede beslutninger.
11
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Gennemsigtighed
Der findes på nuværende tidspunkt ikke regulering specifikt om gennemsigtighed
med hensyn til digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere.
Alle danske kapitalplatforme har på nuværende tidspunkt indberetningspligt jf.
Af-
tale om Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkono-
mien,
mens udenlandske kapitalplatforme har mulighed for en frivillig indberet-
ningsaftale.
Oplysninger om arbejdsplatforme, der er arbejdsgivere og beskæftiger platformsar-
bejdere i Danmark, er således ikke indført i et nationalt register.
Fra kalenderåret 2023 vil både kapitalplatforme og arbejdsplatforme blive pålagt
indberetningspligt som følge af reglerne om DAC7 (Direktivet om administrativt
skattesamarbejde). I den forbindelse vil der blive udviklet et digitalt indberetnings-
system, som platformene skal tilslutte sig.
7. Konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til en formod-
ningsregel, regler om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes beskæf-
tigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrørende
algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning afven-
ter den endelige tekst.
Det er forventningen, at lovgivning herom vil skabe større klarhed om platformes
ansvar som arbejdsgivere og rettigheder for personer beskæftiget via platforme.
Platformene forventes samtidig at kunne drage fordel af øget retssikkerhed og lige
konkurrencevilkår.
Forslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af admini-
strative byrder for digitale arbejdsplatforme, bl.a. som følge af krav til virksomhe-
derne vedr. algoritmeledelse, ekspertrådgivning og etablering af kommunikations-
funktion. Det er pt. ikke muligt at kvantificere de administrative konsekvenser
grundet manglende viden om bl.a. omkostningsparametre. De administrative om-
kostninger vil alene påvirke de arbejdsplatforme, som omfattes af direktivet. Om-
fanget heraf skal nærmere afklares i forbindelse med implementering.
Forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser som følge af bestem-
melser om retsmidler, håndhævelse og tilsyn, herunder udgifter til Datatilsynet.
Forslaget stiller ikke krav om etablering af nye mekanismer eller organer til fx fast-
sættelse af beskæftigelsesstatus men fastslår, at allerede eksisterende mekanismer
finder anvendelse inden for rammerne af direktivet. Derfor forventes det ikke, at
der vil være yderligere statsfinansielle konsekvenser foruden ovennævnte statslige
udgifter til håndhævelse mv.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale
Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0013.png
(FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Finanssektorens Arbejdsgiverforening
(FA), KL, Danske Regioner samt Akademikerne (AC).
Høringssvarene er opsummeret nedenfor.
FH har afgivet et foreløbigt svar, hvor der tages forbehold for politisk behandling.
Heri byder FH Kommissionens ambitioner om at forbedre arbejdsvilkårene for
selvstændige velkommen og anser forslaget for at være et vigtigt skridt til sikring
af korrekt beskæftigelsesstatus og håndtering af udfordringer relateret til algoritme-
ledelse. FH havde dog gerne set, at initiativet ikke var begrænset til platformsar-
bejde men omfattede hele arbejdsmarkedet og håber, det vil få en afsmittende ef-
fekt, så flere kan opnå arbejdstagerstatus, uanset om de har traditionel eller atypisk
beskæftigelse.
FH er i øvrigt tilfreds med, at direktivforslaget sætter fokus på udfordringerne ved
algoritmeledelse, som ofte er uigennemsigtig for arbejdstagerne og derfor kan have
både konsekvenser, som det kan være vanskeligt at forsvare sig imod. FH er bl.a.
optaget af, at algoritmeledelse skal være undergivet de saglighedskrav m.m., der
gælder generelt ved udøvelse af ledelsesretten i Danmark. Algoritmeledelse vinder
indpas, og arbejdstagernes rettigheder skal sikres.
FH opfordrer til sikring af den danske arbejdsmarkedsmodel. Effektiv håndhævelse
forudsætter, at fagforeninger kan anvende direktivets formodningsregel, når de
kræver eller håndhæver overenskomst over for platforme. FH finder det uklart,
hvordan formodningsregel skal fungere i praksis for at virke effektivt.
FH finder, at definitionerne i direktivet giver et smalt anvendelsesområde, som vil
efterlade mange i prekære ansættelser uden beskyttelse.
FH er meget positive over for indførelsen af en formodningsregel, men det bekym-
rer FH, at mindst to af kriterierne skal være opfyldt for at skabe en formodning om
arbejdstagerstatus.
Det er FH’s opfattelse, at en person, der ikke på baggrund af
markedsvilkårene selv fastsætter sin løn/betaling for opgaverne, heller ikke har den
uafhængighed, der er en forudsætning for at blive betragtet som selvstændig er-
hvervsdrivende, og derfor bør anses for at være arbejdstager. Når er nødvendigt at
opfylde endnu et kriterie for at skabe en formodning om arbejdstagerstatus, kan
formodningsreglen i sig selv blive en barriere for at opnå status som arbejdstager.
FH opfordrer til, at det sikres, at det fremgår klart af artikel 4, at det ikke er plat-
formsarbejderens ansvar at gøre formodningsreglen gældende. Formodningsreglen
bør ifølge FH være udgangspunktet i alle forhold, hvor platformsarbejderes be-
skæftigelsesstatus er afgørende. Det gælder, når fagforeningen kræver eller hånd-
hæver overenskomst, myndigheder opkræver skat eller tager stilling til sygedag-
penge m.m., eller arbejdsgiveren udarbejder platformsarbejderens kontrakt.
DA
er enig i, at der er behov for tiltag, der skaber mere klarhed om beskæftigelses-
status, hvilket vil være til gavn for både virksomheder og arbejdstagere. DA finder
dog ikke, at udkastet skaber tilstrækkelig klarhed men rejser spørgsmål om, hvilke
personer, virksomheder og forretningsmodeller, der vil være omfattet af direktivet.
13
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0014.png
Særligt skal der skabes klarhed over hvilke virksomheder, der er omfattet af direk-
tivet og direktivets formodningsregel for lønmodtagerstatus. Samtidig skal der
være fokus på, at direktivet understøtter hurtig afklaring af arbejdstager- og plat-
formsstatus. DA er bekymret for, at direktivet kommer til at omfatte flere personer
og forretningskonstellationer end tilsigtet, samt at direktivet kommer til at omfatte
etablerede og velfungerende virksomheder og forretningsmodeller, uden at der i re-
lation til disse virksomheder har været påpeget de problemer, som direktivforslaget
søger at håndtere.
DA finder, at forslagets artikel 2 definerer platforme for uklart og bredt og finder
det afgørende, at det afdækkes, hvordan ”digitale arbejdsplatforme” skal forstås.
I
modsat fald er der ifølge DA, risiko for, at virksomheder, der ikke bør være omfat-
tet falder ind under direktivet, herunder eksempelvis virksomheder, der opererer
med elektroniske værktøjer som en hjemmeside, applikation, webshop eller online
tidsbestilling. DA mener, at definitionen skal målrettes, så den omfatter de områder
og forretningsmodeller, hvor der reelt er konstateret problemer, og derfor er behov
for klarhed.
Vedrørende formodningsregelen har DA samme bekymring vedrørende forslagets
bredde. DA finder, at det på et arbejdsmarked, hvor mere styres digitalt vil være let
at opfylde mindst to af de opsatte kriterier og dermed blive anset som arbejdstager.
DA stiller spørgsmål ved, hvorvidt en formodningsregel er det rigtige værktøj til at
sikre en hurtig afklaring af beskæftigelsesstatus. Med de nuværende danske regler
tages der højde for alle relevante forhold i en konkret vurdering, mens den foreslå-
ede formodningsregel er en mere rigid konstruktion. DA finder, at man i stedet på
udvalgte områder
skal kunne give en slags ”bindende” forhåndstilsagn i forhold til
relevant lovgivning. Alternativt kan der gives mulighed for national fravigelse, så-
fremt medlemslandene kan sikre hurtig afklaring, eller at stille krav om at opfylde
flere af de oplistede kriterier, inden formodningsreglen aktiveres.
DA peger på, at direktivet lægger op til administrative byrder for virksomhederne.
Rækkevidden af bestemmelserne om medarbejderrettigheder er ifølge DA uklar, og
omfanget af administrative byrder omfattende og afskrækkende, særligt for udsig-
ten til opstart af nye digitale arbejdsplatforme. Dette gælder f.eks. klaret om, at
platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den digitale arbejdsplatform for
beslutninger, der er truffet eller støttet af et automatiseret beslutningssystem, som i
væsentlig grad påvirker platformsarbejderens arbejdsforhold samt kravet om en
kontaktperson.
FA
bakker op om, at personer, der faktisk og reelt er lønmodtagere, sikres alminde-
lige lønmodtagerrettigheder. I Danmark har platformsarbejde dog ikke samme ud-
bredelse og omfang som i det øvrige i EU. FA kan konstatere, at Kommissionen
finder behov for at regulere platformsarbejde på EU-niveau, men i en dansk kon-
tekst finder FA forslaget vidtgående. FA anerkender, at Kommissionens forslag
alene vedrører platformsarbejde.
FA understreger nødvendigheden af at værne om den danske arbejdsmarkedsmo-
del.
14
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
FA bemærker, at forslaget efterlader alene to muligheder (enten lønmodtager eller
selvstændig) og giver ikke plads til en særlig status for de personer, der arbejder på
det nye arbejdsmarked som platformsarbejde skaber. FA peger på, at platformsar-
bejde kan medvirke til at nedbryde barrierer i adgangen til betalt arbejde for perso-
ner, der af forskellige årsager er på kanten af arbejdsmarkedet, hvilket er en styrke
ved platformsarbejde.
FA noterer sig, at forslaget skal skabe lige vilkår (level playing field) for platform-
virksomheder og for traditionelle virksomheder, hvilket FA tror vil være gavnligt
på længere sigt. I den forbindelse er det vigtigt at sikre størst mulig klarhed i af-
grænsningen af hvem, der er lønmodtager og hvem der er selvstændige. Det er ikke
en hensigtsmæssig løsning blot at etablere en formodningsregel, virksomhederne så
skal bruge ressourcer på at modbevise, hvis der reelt er tale om selvstændige.
FA bemærker, at der er betydelige forskelle i typer af digitalt platformsarbejde og
ser en udfordring i, at direktivet omfatter alle former for platformsarbejde. Særligt
platformsarbejdere, der udfører platformsarbejde på specialistniveau, ønsker ikke
nødvendigvis at blive omfattet af direktivet, og FA foreslår, at der skabes mulighed
for at undtage denne type platformsarbejde.
FA ser et behov for, at der fastsættes en bagatelgrænse for direktivets anvendelses-
område, eksempelvis en nominel indtægtsmæssig beløbsgrænse eller en lav pro-
centsats af fx gennemsnitslønnen i medlemsstaten eller lignende, således at direkti-
vet ikke finder anvendelse, når indtægten er bagatelagtig.
Vedrørende direktivets definitioner finder FA, at disse bør afgrænses klart og tyde-
ligt med det formål at sikre enkle og implementer venlige løsninger og undgå flere
gråzoner som følge af direktivet.
Vedrørende formodningsreglen bemærker FA, at forslaget medfører, at en dansk
myndighed skal føre tilsyn med, om personer, der udfører platformsarbejde, har
den korrekte status. Myndighederne fører ikke i dag tilsyn med, om personer har
den rette beskæftigelsesstatus. Parterne i et ”arbejdsforhold” kan afgøre dette ved
retlig behandling. FA spørger, hvem der i givet fald skal stå for tilsynsforpligtelsen
og hvilke administrative og økonomiske omkostninger forslaget forventes at med-
føre. Ligeledes findes det uklart, hvordan det skal håndteres, hvis platformsvirk-
somheder ikke efterkommer et pålæg fra den pågældende myndighed.
FA finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres omvendt bevisbyrde, hvis der efter
art. 4 er formodning for, at platformsarbejderen er lønmodtager. FA finder det end-
videre uhensigtsmæssigt, at det tilsyneladende kan blive vanskeligt for platformsar-
bejderen at få medhold i, at denne ikke er lønmodtager, hvis platformsarbejderen
trods formodning herfor ikke ønsker lønmodtagerstatus.
FA anerkender og tilslutter sig behovet for, at platformsarbejdere, der er underlagt
algoritmeledelse, nyder en grundlæggende beskyttelse af og indsigt i deres arbejds-
vilkår, arbejdsmiljø mv.
Herudover finder FA generelt Kommissions forslag rimeligt og proportionalt.
15
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0016.png
KL og Danske Regioner
er enige i, at digitale arbejdsplatforme er en del af fremti-
dens arbejdsmarked og bidrager til innovation, samt at en person, der er at betragte
som arbejdstager, skal have de samme rettigheder. Ligeledes skal arbejdsgiveren
opretholde samme ledelsesret.
Kommuner og regioner udbyder på nuværende tidspunkt ikke arbejde via plat-
forme, og det ønskes afklaret, om kommunerne kan komme til at udbyde arbejde,
der dækkes af direktivet, hvorfor KL ønsker at få præciseret, hvad der ligger i kom-
merciel tjeneste.
Fastlæggelse af, om der er tale om et ansættelsesforhold, bør baseres sig på en sæd-
vanlig konkret arbejdsretlig vurdering. Fastholdes den nuværende formodningsre-
gel bør mere end to betingelser være opfyldt. Desuden bemærkes, at det er plat-
formsejeren der stiller kravet om overholdelse af specifikke regler med hensyn til
udseende, adfærd mv. Det skyldes, at lignende krav kan stilles af kunder til selv-
stændigt erhvervsdrivende, og bestemmelsen adskiller derfor ikke lønmodtagere fra
selvstændigt erhvervsdrivende.
For så vidt angår brug af algoritmer vurderer KL, at det i art. 5, stk. 5 vil være til-
strækkeligt at henvise til forordning 2016/679, så der ikke indføres andre rettighe-
der for platformsmedarbejdere ift. til medarbejdere på det fysiske arbejdsmarked.
Artiklen vil indskrænke ledelsesretten, hvilket der ikke er grundlag for.
Samspillet mellem litra a) og litra b) er ifølge KL uklar. Det skyldes, at oplysninger
om en medarbejders følelsesmæssige og psykologiske tilstand, jf. litra a) vedrører
medarbejderens helbred, som vil være omfattet af litra b).
Litra d) forekommer uklar. Det bør efter KL’s opfattelse være muligt for arbejdsgi-
ver at indsamle de samme personoplysninger i et ansættelsesforhold, som baserer
sig på platformsarbejde, som i et sædvanligt fysisk ansættelsesforhold. Arbejdsgi-
veren bør derimod ikke indsamle personoplysninger relateret til medarbejderens
fritid. Det er imidlertid uklart om, det er det, som bestemmelsen dækker over.
Akademikerne
ser med stor tilfredshed på, at der nu er udsigt til bedre vilkår for
platformsarbejdere og støtter varmt Kommissionens forslag om at skabe bedre ar-
bejdsvilkår for dem, der arbejder via platforme og om at øge transparens og indbe-
retning til relevante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.
Akademikerne havde gerne set et initiativ med et bredere anvendelsesområde.
Akademikerne bakker op om indførelse af en formodningsregel med tilhørende kri-
terier og indførelse af en omvendt bevisbyrderegel for de digitale arbejdsplatforme.
Hermed bliver det op til den stærke part, platformene, at løfte bevisbyrden.
Akademikerne sætter pris på, at det klargøres, at reglerne skal følges i det land,
hvor arbejdet udføres.
16
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0017.png
Vedrørende algoritmeledelse ser Akademikerne positivt på, at der foreslås klarere
spilleregler for så vidt angår algoritme-ledelse (artikel 6, 7 og 8). Disse regler om-
fatter ikke alene platformsarbejdere i et ansættelsesforhold men også de soloselv-
stændige, som arbejder via digitale arbejdsplatforme. Desuden ses der positivt på,
at de informationer, som indgår i arbejdsplatformenes brug af automatiserede mo-
nitoreringssystemer, og som er af betydning for arbejdsvilkårene, skal tilgå rele-
vante myndigheder og platformsarbejderes repræsentanter.
Akademikerne bemærker dog, at når det handler om anvendelse af AI/algoritmer til
f.eks. at forbedre, udvikle og tildele arbejdsopgaver til platformarbejdere, kan være
problematisk, fordi det ofte kan være umuligt at ”back tracke” disse beslutninger
og derfor også at afgøre en eventuel tvist. Der bør derfor tilføjes en passus om, at
anvendelse af AI, der leder til denne type ”uklarhed”, skal undgås. I situationer,
hvor der måtte opstå uklarheder, skal funktionen fjernes eller ændres, så de algorit-
miske beslutninger kan forklares.
Akademikerne bakker op om bestemmelserne om skriftlige begrundelser, etable-
ring af kommunikationskanaler og ret for repræsentanter til at føre sager på vegne
af platformsarbejderne. Dog peges der på, at det skal gøres klart, at fagforeningerne
kan rejse sager på eget initiativ.
Vedrørende implementering og håndhævelse savner Akademikerne en præcisering
i teksten, hvor det fremgår, at de nærmere arbejdsretlige regler om bl.a. identifice-
ring af, hvem som udgør den repræsentative kollektive forhandlingspart på løn-
modtagersiden, afgøres nationalt.
For så vidt angår den nationale implementering af direktivet har Danske Fysiotera-
peuter tilkendegivet en bekymring for, om nye regler kan få ødelæggende betyd-
ning for den velfungerende konstruktion med selvstændige indlejere på de fysiote-
rapeutklinikker.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flertallet af medlemslande bakker op om en formodningsregel med fælles kriterier
og forslaget om omvendt bevisbyrde samt er positive overfor, at en del af direktivet
også finder anvendelse for selvstændige.
Dog arbejder en række medlemslande for en højere tærskel for udløsning af for-
modningsreglen, mens andre medlemslande ønsker, at flest muligt omfattes af di-
rektivet. Enkelte medlemslande er fortalere for en nationalt formuleret formod-
ningsregel.
Blandt visse medlemslande har der ligeledes været opmærksomhed på at minimere
de administrative omkostninger, som virksomhederne pålægges. Dette gør sig sær-
ligt gældende i forhold til bestemmelserne om automatiserede overvågnings- og be-
slutningssystemer.
17
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med
at skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme ved at bidrage
til at sikre korrekt beskæftigelsesstatus for disse personer.
Regeringen vil arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmo-
deller, national kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.
Regeringen anerkender, at der skal findes en balance mellem fleksibilitet og be-
skyttelse, således at personer, der reelt er selvstændige, ikke tvinges til at være ar-
bejdstagere.
Regeringen ønsker ikke en tredje kategori, hvor visse selvstændige vil få rettighe-
der i medfør af direktivet. Regeringen vil arbejde for, at regulering af solo-selv-
stændige udgår af direktivets kapitel 3 og 4 om automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer og gennemsigtighed.
Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en
formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen støt-
ter også forslaget om omvendt bevisbyrde i den forbindelse Desuden støtter rege-
ringen en formodningsregel med fælles kriterier, som tager udgangspunkt i Kom-
missionens forslag.
Regeringen vil arbejde for, at spørgsmålet om opsættende virkning i forhold til for-
modningsreglen overlades til medlemsstaterne.
Regeringen støtter, at der stilles krav til digitale platforme om information og hø-
ring samt til gennemsigtighed vedrørende brugen af automatiserede overvågnings-
og beslutningssystemer tilknyttet personoplysninger, der har indvirkning på løn og
arbejdsvilkår ved tilrettelæggelsen af arbejdet. Regeringen støtter også, at der stil-
les krav om menneskelig overvågning af automatiserede systemer og gennemgang
af væsentlige beslutninger.
Regeringen vil samtidig være opmærksom på, at kravene til overvågning ikke med-
fører unødige administrative byrder.
Regeringen støtter også krav om indberetning og adgang til oplysninger for rele-
vante myndigheder for herved at sikre en effektiv håndhævelse.
Regeringen vil arbejde for, at regler om håndhævelse respekterer den danske mo-
del, herunder parternes rolle i forhold til at sikre løn og arbejdsvilkår og for at
håndhæve disse. Regeringen vil arbejde for nationalt råderum i implementeringen.
Regeringen vil generelt arbejde for, at der skabes klarhed over direktivets anven-
delsesområde, herunder for så vidt angår definitionen af platformsvirksomheder.
Desuden vil den arbejde for, at der sikres sammenhæng og overensstemmelse med
forslag til forordning om kunstig intelligens samt GDPR.
18
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0019.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. november 2022 til forhand-
lingsoplæg samt 2. december 2022 til orientering.
2. Forslag til direktiv om bindende standarder for ligestillingsor-
ganer (688)
- generel indstilling
KOM-nr. (2022) 688
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketin-
get den 9. maj 2023 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2022) 688 og 689 af 7. december 2022 fremsat for-
slag til to parallelle direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer.
Forslagene er i det væsentlige identiske, men har forskelligt retsgrundlag og for-
skellig beslutningsprocedure. Forslagene skal ifølge Kommissionen betragtes som
ét forslag.
Med forslagene ønsker Kommissionen at fastsætte bindende standarder for at sikre
en bedre anvendelse og håndhævelse af EU’s
anti-diskriminationsregler. De to for-
slag skal sikre, at alle EU’s borgere nyder godt af et ensartet minimumsniveau for
beskyttelse mod forskelsbehandling.
Forslagene omhandler standarder for ligestillingsorganernes mandat, struktur, til-
gængelighed, uafhængighed, ressourcer, opgaver og beføjelser. Formålet er at
styrke den EU-retlige ramme for at ligestillingsorganer kan 1) engagere sig i fore-
byggelse af diskrimination, fremme af ligebehandling og bevidstgørelse og 2) be-
handle og undersøge sager om diskrimination samt bistå ofre.
Forslagene har forskelligt rets- og beslutningsgrundlag, hvorfor der er udarbejdet
to forskellige, men tilnærmelsesvis identiske samlenotater.
Indeværende notat vedrører KOM (2022) 688, som har hjemmel i artikel 157, stk.
3, i TEUF og er omfattet af den ordinære lovgivningsprocedure. Dette forslags titel
er ’standarder
for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige mulig-
heder for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om op-
hævelse af artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU’.
Det parallelle forslag, KOM (2022) 689, har hjemmel i artikel 19, stk. 1 i TEUF og
behandles efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed.
Dette forslags titel er ’standarder
for ligestillingsorganer på området ligebehand-
ling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til so-
cial sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
19
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
og om ophævelse af artikel 13 i direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i direktiv
2004/113/EF’.
Direktivforslagene vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der formentlig vil
skulle ske ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder og eventuelt i lov
om Ligebehandlingsnævnet.
Forslagene vurderes at kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment. Respekt for ligebehandling
og bekæmpelse af forskelsbehandling er vigtige danske prioriteter. Regeringen
støtter derfor initiativets formål om at skabe en stærkere ramme til at fremme lige-
behandling i EU og om at styrke håndhævelsen af EU-retten om ligebehandling og
anti-diskrimination.
Regeringen arbejder for, at direktivforslagene indeholder tilstrækkelig fleksibilitet
og respekterer forskellige arbejdsmarkedsmodeller og forskellige juridiske og ad-
ministrative systemer.
Danmark har et velfungerende system til at håndhæve EU’s
ligebehandlingslovgivning, og de fleste af opgaverne som følger af direktivforsla-
gene varetages allerede i dag af Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneske-
rettigheder (Danmarks nuværende ligestillingsorgan). Det er vigtigt for regeringen
at sikre, at direktivforslagene gør det muligt for medlemslandene selv at indrette
deres nationale systemer, herunder afgøre antallet af ligestillingsorganer og kom-
petencefordelingen mellem dem. Forslagene skal desuden respektere det danske
fagretlige system, som håndterer sager vedr. fortolkning af og brud på kollektive
overenskomster. Styrkelsen af ligestillingsorganernes rolle må ikke kunne udfordre
dette system.
Forhandlingerne under det svenske formandskab har trukket forslagene i retning af
lavere detaljeringsgrad, større fleksibilitet og mere respekt over for forskellige na-
tionale systemer og forskellige indretninger af ligestillingsorganer. Regeringen fin-
der derfor, at den foreliggende kompromistekst er en væsentlig forbedring af Kom-
missionens forslag, omend der stadig udestår forhandlinger og afklaringer af en-
kelte centrale elementer i forslagene.
Det er muligt, at det svenske EU-formandskab vil sætte sagen på dagsorden for
EPSCO-rådsmødet den 12. juni til generel indstilling. Efter vedtagelsen af generel
indstilling i Rådet venter komplicerede forhandlinger med Europa-Parlamentet
henset til, at Europa-Parlamentet kun er medlovgiver på det ene af de to lov-
forslag, som forhandles samlet i Rådet.
2. Baggrund
Af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 fremgår et ønske om at styrke ligestil-
lingsorganernes rolle og uafhængighed som en del af arbejdet
mod en ’Union for
alle’, som fastlagt i Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024.
20
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0021.png
Den 7. december 2022 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. 688 og 689 forslag
til to parallelle direktiver om ligestillingsorganer med titlen
’direktiver om bin-
dende standarder for ligestillingsorganer’. Dansk sprogversion af forslaget er mod-
taget den 13. december 2022.
Ligestillingsorganer har været etableret i EU-lovgivning siden 2000 med indgåelsen
af direktivet om racelighed (2000/43/EF). Siden da har EU-medlemslande været for-
pligtet til at have et nationalt ligebehandlingsorgan, hvis opgaver bl.a. skal omfatte
støtte til ofre for diskrimination samt udarbejdelsen af uafhængige undersøgelser,
rapporter og anbefalinger i diskriminationssager. Ligestillingsorganerne har fået til-
delt samme type opgaver i en række andre ligestillingsdirektiver: 2004/113/EF
1
,
2006/54/EF
2
og 2010/41/EU
3
. Senest har ligestillingsorganer fået udvidet deres
kompetencer med den foreløbige trilogaftale om Kommissionens direktivforslag om
løngennemsigtighed (2021/93), så ligestillingsorganer får beføjelse til at anlægge li-
gelønssager og anmode om lønoplysninger/data.
I 2018 vedtog Kommissionen en henstilling om standarder for ligestillingsorganer.
Henstillingen søgte at tackle de brede og ufuldstændige bestemmelser om ligestil-
lingsorganer i ovennævnte EU-direktiver for at sikre, at ligestillingsorganerne
kunne opnå deres fulde potentiale, bidrage effektivt til håndhævelsen af ligestil-
lingsdirektiverne samt hjælpe ofre for diskrimination. Ifølge Kommissionen blev
de fleste af de problemer, som henstillingen søgte at løse, imidlertid ikke løst, og
nogle ligestillingsorganer varetager derfor stadig ikke deres opgaver effektivt.
Kommissionen mener, at den nuværende EU-lovgivning om ligestillingsorganer ef-
terlader for meget diskretion til medlemslandene. Ifølge Kommissionen har dette
ført til en uhensigtsmæssig stor forskel i de nationale ligestillingsorganers rolle,
ressourcer, effektivitet og kompetencer
og dermed en for stor forskel i graden af
beskyttelse over for forskelsbehandling i EU-landene. Kommissionen ser derfor be-
hov for lovgivning om bindende minimumsstandarder for ligestillingsorganerne for
at sikre et mere ensartet beskyttelsesniveau.
Dertil fremhæver Kommissionen, at EU's ligestillingsdirektiver ikke indeholder no-
gen bestemmelser om ligestillingsorganernes faktiske struktur og funktion, men kun
kræver, at de har visse minimumskompetencer, og at de handler uafhængigt inden
for rammerne af deres beføjelser. På den baggrund ønsker Kommissionen at opdatere
og styrke den eksisterende ramme på ligestillingsområdet med to nye direktivforslag.
1
2004/113/EF: direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang
til og levering af varer og tjenesteydelser
2
2006/54/EF: direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebe-
handling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).
3
2010/41/EU: direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder
i selvstændige erhverv
21
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0022.png
Forslagene skal derudover ses i sammenhæng med Den Europæiske Søjle af sociale
rettigheder, særligt principperne om ligestilling mellem kønnene og om lige mulig-
heder.
Retsgrundlaget for KOM (2022) 688 findes i artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for KOM (2022)
689 findes i artikel 19, stk.1 i TEUF. Direktiverne skal behandles efter forskellige
beslutningsprocedurer: hhv. den almindelige lovgivningsprocedure, hvor både Rådet
og Europa-Parlamentet vedtager forslaget, og den særlige lovgivningsprocedure,
hvor Rådet skal træffe beslutning med enstemmighed, hvorefter Europa-Parlamentet
alene kan godkende eller afvise forslaget.
Forskellen i retsgrundlag og beslutningsprocedure skyldes, at de to forslag søger at
styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i henhold til alle de direktiver,
der allerede er vedtaget på ligestillingsområdet: direktiv 79/7/EØF
4
, 2000/43/EF,
2000/78/EF
5
, 2004/113/EF, 2006/54/EF og 2010/41/EU. Disse direktiver blev ved-
taget efter to forskellige retsgrundlag og vedtagelsesprocedurer.
KOM (2022) 688 bygger på bestemmelserne om ligestillingsorganer i 2006/54/EF
og 2010/41/EU, mens KOM (2022) 689 bygger på bestemmelserne om ligestil-
lingsorganer i 2000/43/EF og 2004/113/EF. KOM (2022) 689 styrker desuden be-
skyttelsen på området for ligebehandling og ikke-forskelsbehandling ved at udvide
ligestillingsorganernes mandat til at omfatte de grunde og områder, der er omhand-
let i 79/7/EØF og 2000/78/EF
to direktiver som ikke indeholder bestemmelser
om ligebehandlingsorganer.
Det er ekstraordinært, at man vil behandle to ensartede direktiver med forskelligt
rets- og beslutningsgrundlag. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med fortil-
fælde herfor, og det er uklart, hvordan beslutningsprocessen i praksis vil se ud.
3. Formål og indhold
3.1 Formål
Forslagenes formål er at styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i hen-
hold til de eksisterende direktiver på ligebehandlingsområdet. Jf. ovenstående er
målet ikke at indføre lovgivning på et nyt område, men snarere at ændre eller er-
statte allerede gældende lovgivning for at gøre den mere effektiv og derved styrke
rammen for ligestillingsorganer til at fremme ligebehandling i EU.
3.2 Indhold
Begge direktivforslag består af 22 bestemmelser, som i det væsentlige er ens. Det
centrale indhold gengives her:
Artikel 1:
direktivets formål og anvendelsesområde
4
5
79/7/EØF: direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring
2000/78/EF: direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet
22
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0023.png
1) Direktivet fastsætter minimumskrav til ligestillingsorganers funktion
for at forbedre deres effektivitet og garantere deres uafhængighed med
henblik på at styrke anvendelsen af ligebehandlingsprincippet, jf. di-
rektiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.
2) Medlemslandenes forpligtelser og ligestillingsorganernes opgaver i
henhold til dette direktiv omfatter de rettigheder og forpligtelser, der
følger af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.
Artikel 2:
udpegelsen af ligestillingsorganer. Medlemslandene skal udpege
et eller flere ligestillingsorganer, der skal udøve de kompetencer, der er
fastlagt i direktivet. Ligestillingsorganerne kan være en del af de institutio-
ner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne
eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.
Artikel 3:ligestillingsorganers
uafhængighed. Medlemslandene skal sikre,
at:
1) ligestillingsorganerne er uafhængige og ikke er underlagt
udefrakommende
indflydelse
under
udførelsen
af
deres
opgaver/kompetencer, navnlig fsva. deres retlige struktur, ansvarlighed,
budget, personale og organisatoriske anliggender.
2)
der er gennemsigtige regler og garantier med hensyn til udvælgelse, ud-
pegelse, tilbagekaldelse og potentielle interessekonflikter for ligestil-
lingsorganernes personale, navnlig for personer i ledende stillinger.
3) der indføres passende garantier, navnlig i ligestillingsorganernes interne
struktur, der sikrer en uafhængig udøvelse af deres kompetencer, særligt
når nogle kræver upartiskhed, og andre fokuserer på støtte til ofre.
4) der indføres passende garantier i den interne struktur for organer med
flere mandater for at sikre selvstændig udøvelse af ligestillingsmandatet.
Artikel 4:
ligestillingsorganers ressourcer.
1. Medlemslandene skal sikre, at hvert ligestillingsorgan råder over de
menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, der er nødvendige for
at varetage dets opgaver og udøve dets kompetencer effektivt på de
områder, der er omfattet af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU
også
i tilfælde af øgede kompetencer, flere klager og sagsomkostninger og
anvendelse af automatiserede systemer.
Artikel 5:
forebyggelse, fremme og bevidstgørelse. Medlemslandene skal:
a) vedtage en strategi for at øge bevidstheden blandt befolkningen med
særlig vægt på personer og grupper, der er i risiko for forskelsbehand-
ling, om rettighederne i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU og om ek-
sistensen af ligestillingsorganer og deres tjenester.
b) sikre, at ligestillingsorganerne engagerer sig i forebyggelse af forskels-
behandling og fremme af ligebehandling og vedtager en strategi, der
23
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0024.png
fastsætter, hvordan de vil kommunikere med personer og grupper, der
er i risiko forskelsbehandling, tilbyde uddannelse og vejledning og
fremme ligestillingsopgaver, integration af ligestilling og positiv sær-
behandling blandt offentlige og private enheder.
I den forbindelse skal medlemslandene og ligestillingsorganerne tage hen-
syn til, hvilke kommunikationsværktøjer og -formater der er mest hensigts-
mæssige for den enkelte målgruppe
med fokus på de grupper, hvis ad-
gang til disse oplysninger kan være vanskelig.
Artikel 6:
bistand til ofre.
1. Medlemslandende skal sikre, at ligestillingsorganerne er i stand til at
yde bistand til ofre.
2. Ligestillingsorganerne skal kunne modtage klager over forskelsbe-
handling mundtligt, skriftligt og online.
3. Ligestillingsorganerne skal yde bistand til ofre bl.a. ved at informere
dem om de retlige rammer og tilbyde målrettet rådgivning, som er til-
passet ofrenes specifikke situation. Ligestillingsorganerne skal også
informere ofre om: fortrolighedsregler, beskyttelse af
personoplysninger og om mulighederne for at få psykologisk eller
anden form for relevant støtte fra andre organer eller organisationer.
4. Ligestillingsorganerne skal foretage en foreløbig vurdering af en klage
på grundlag af oplysninger, som de involverede parter frivilligt har
indgivet. Medlemslandene skal fastlægge de nærmere regler for, hvor-
dan ligestillingsorganet skal foretage en sådan foreløbig vurdering.
Ligestillingsorganerne skal desuden underrette klagerne om deres fore-
løbige vurdering og om, hvorvidt de vil henlægge klagen, eller om der
er grund til at forfølge den videre, herunder via procedurerne i artikel
7, 8 og 9.
Artikel 7:
forlig. Ligestillingsorganerne skal give parterne mulighed for at
søge en forligsmæssig løsning af deres tvist. Processen skal godkendes af
parterne og kan ledes af ligestillingsorganet selv eller af en anden eksiste-
rende særlig enhed, i hvilket tilfælde ligestillingsorganet kan fremsætte be-
mærkninger. Deltagelse i en sådan proces forhindrer ikke parterne i at ud-
øve deres ret til domstolsprøvelse.
Artikel 8:
udtalelser og afgørelser. Artiklen beskriver hvordan:
1. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganerne, når de pba. af en
klage eller på eget initiativ finder, at princippet om ligebehandling i di-
rektiv 2006/54/EF og 2010/41/EU kan være blevet overtrådt, har befø-
jelse til at undersøge sagen nærmere.
2. Medlemslandene skal etablere en ramme, der gør det muligt for lige-
stillingsorganerne at foretage undersøgelser. Rammen skal give lige-
stillingsorganerne ret til adgang til oplysninger, som er nødvendige for
at fastslå, om der er sket forskelsbehandling. Den skal også indeholde
24
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0025.png
mekanismer for ligestillingsorganer til at samarbejde med relevante of-
fentlige organer.
3. Medlemslandene kan også fastsætte, at den formodede gerningsmand
og enhver tredjepart er pligtig til at fremlægge oplysninger og bevis-
materiale, som et ligestillingsorgan anmoder om.
4. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganerne skriftligt registre-
rer deres vurdering af sagen, herunder fastlægger de faktiske omstæn-
digheder og konkluderer, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling.
Medlemslandene afgør, om dette skal ske vha. ikkebindende udtalelser
eller bindende afgørelser.
Hvis relevant, skal udtalelser og afgørelser indeholde foranstaltninger
til at afhjælpe de konstaterede overtrædelser og forebygge yderligere
tilfælde. Medlemslandene skal indføre mekanismer til at følge op på
udtalelser, f.eks. feedbackforpligtelser, og fuldbyrde afgørelser.
Ligestillingsorganerne skal offentliggøre et sammendrag af deres udta-
lelser og afgørelser uden at videregive personoplysninger.
Artikel 9:
retssager.
1) Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganer har ret til at handle i
retssager i administrative og civilretlige sager vedr. gennemførelsen af
princippet om ligebehandling som fastsat i direktiv 2006/54/EF og
2010/41/EU, jf. stk. 2-5, uden at dette berører de nationale regler om
antagelse af søgsmål til realitetsbehandling.
2) Retten til at handle i retssager skal omfatte:
(a)
ligestillingsorganets ret til at optræde som part i sager om
fuldbyrdelse eller domstolsprøvelse af en afgørelse, der er truffet i
henhold til artikel 8, stk. 4
ligestillingsorganets ret til at fremsætte bemærkninger til domstolen
som amicus curiae
ligestillingsorganets ret til at anlægge eller deltage i retssager på
vegne af eller til støtte for et eller flere ofre; i så tilfælde er ofrenes
godkendelse påkrævet.
(b)
(c)
3) Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganet kan anlægge retssa-
ger i eget navn, navnlig mhp. at imødegå strukturel og systematisk for-
skelsbehandling i sager, der udvælges af ligestillingsorganet på grund
af deres antal, alvor eller behov for juridisk afklaring.
4) Med undtagelse af de sager, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b),
skal medlemslandene sikre, at ligestillingsorganet ikke fremlægger be-
vismateriale i retten, som det har opnået ved udøvelsen af beføjelser i
henhold til artikel 8, stk. 3.
25
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0026.png
5) Medlemslandene skal sikre, at undersøgelser i henhold til artikel 8, stk.
2 og 4, ikke indledes eller fortsættes, mens der verserer en retssag om
samme sag.
Artikel 10:
retssikkerhedsgarantier. Medlemslandene skal sikre, at de in-
volverede fysiske og juridiske personers ret til forsvar beskyttes behørigt i
de procedurer, der er omhandlet i artikel 6, 7, 8 og 9. Medlemslandene skal
sikre, at ligestillingsorganerne garanterer vidner og whistleblowere samt så
vidt muligt klagere fortrolighed.
De afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, kan prøves ved domsto-
lene i overensstemmelse national ret.
Artikel 11:
adgang, tilgængelighed og tilpasninger i rimeligt omfang. Med-
lemslande skal sikre:
1. lige adgang til ligestillingsorganernes tjenester og publikationer
og at
der ikke er nogen hindringer for at indgive klager.
2. at ligestillingsorganerne yder alle deres tjenester gratis til klagere i hele
deres område
3. tilgængelighed og tilpasninger for personer med handicap for at
garantere dem lige adgang til ligestillingsorganers tjenester og
aktiviteter.
Artikel 12:
samarbejde. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorga-
nerne har indført mekanismer til at samarbejde med andre ligestillingsorga-
ner i landet og med relevante offentlige og private enheder, herunder civil-
samfundsorganisationer, på nationalt, regionalt og lokalt plan samt i andre
medlemslande og på EU-plan og internationalt plan.
Artikel 13:
høring. Medlemslandene skal indføre gennemsigtige procedurer
for at sikre, at regeringen og andre offentlige institutioner rettidigt hører li-
gestillingsorganerne om lovgivning, politik, procedurer, programmer og
praksis vedr. de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv
2006/54/EF og 2010/41/ EU.
De sikrer, at ligestillingsorganerne har ret til at fremsætte henstillinger om
disse spørgsmål, til at offentliggøre dem og til at kræve feedback fra de be-
rørte myndigheder.
Artikel 14:
dataindsamling og adgangen til ligestillingsdata. Medlemslan-
dene skal sikre, at:
1. ligestillingsorganerne indsamler data om deres aktiviteter mhp. at
udarbejde de rapporter, der er omhandlet i artikel 15, litra b) og c).
2. dataet opdeles efter de grunde og områder, der er omfattet af direktiv
2006/54/EF og direktiv 2010/41/EU, og i overensstemmelse med de
indikatorer, der er omhandlet i artikel 16. Personoplysninger
anonymiseres eller, hvis det ikke er muligt, pseudonymiseres.
26
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0027.png
3. ligestillingsorganerne kan få adgang til statistikker vedr. de rettigheder
og forpligtelser, der følger af direktiv 2006/54/EF og direktiv
2010/41/EU, som indsamles af offentlige og private enheder, herunder
offentlige
myndigheder,
fagforeninger,
virksomheder
og
civilsamfundsorganisationer, hvis de finder, at sådanne statistikker er
nødvendige for at foretage en samlet vurdering af situationen mht.
forskelsbehandling i medlemslandet og for at udarbejde den rapport, der
er omhandlet i artikel 15, litra c).
4. ligestillingsorganerne kan fremsætte henstillinger om, hvilke data der
skal indsamles ifm. de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv
2006/54/EF og direktiv 2010/41/EU, til offentlige og private enheder,
herunder offentlige myndigheder, fagforeninger, virksomheder og
civilsamfundsorganisationer.
Medlemslanderne
giver
også
ligestillingsorganerne mulighed for at spille en koordinerende rolle i
indsamlingen af ligestillingsdata.
5. ligestillingsorganerne kan gennemføre uafhængige undersøgelser vedr.
forskelsbehandling.
Artikel 15:
rapporter og strategisk planlægning. Medlemslandene skal
sikre, at ligestillingsorganerne:
a) vedtager et flerårigt program med deres prioriteter og kommende
aktiviteter, herunder den strategi, der er omhandlet i artikel 5, litra b)
b) udarbejder og offentliggør en årlig aktivitetsrapport, der omhandler
deres årlige budget, personale og regnskab
c) offentliggør en rapport med henstillinger mindst hvert fjerde år om
situationen med hensyn til ligebehandling og forskelsbehandling,
herunder potentielle strukturelle spørgsmål, i deres medlemsland.
Artikel 16:
overvågning.
1. Kommissionen skal ved en gennemførelsesretsakt opstille en liste over
fælles indikatorer til måling af de praktiske virkninger af direktivet. In-
dikatorerne skal dække ligestillingsorganernes ressourcer, uafhængige
funktion, aktiviteter og effektivitet samt udviklingen i deres mandat,
beføjelser eller struktur og sikre, at de data, der indsamles på nationalt
plan, er sammenlignelige, objektive og pålidelige.
2. Senest
[fem år efter gennemførelsesdatoen]
og derefter hvert femte år
skal medlemslandene forelægge Kommissionen alle relevante oplys-
ninger om direktivets anvendelse og praktiske virkning
under hen-
syntagen til de rapporter ligestillingsorganerne udarbejder i henhold til
artikel 15, litra b) og c).
3. Kommissionen skal udarbejde en rapport om anvendelsen og virknin-
gerne af direktivet på grundlag af oplysningerne fra medlemslandene
og relevant data indsamlet på EU-plan, navnlig fra Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske
Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
27
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0028.png
Artikel 17:
minimumskrav.
1. Medlemslanderne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er
gunstigere end de minimumskrav, der er fastsat i direktivet.
2. Gennemførelsen af direktivet må ikke forringe det eksisterende
beskyttelsesniveau i medlemslanderne mod forskelsbehandling i de
anliggender, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18:
behandling af personoplysninger.
1. Medlemslanderne skal sikre, at ligestillingsorganer kun indsamler
personoplysninger, hvis det er nødvendigt for udførelsen af en opgave i
henhold til dette direktiv.
2. Medlemslanderne skal sikre, at der er foranstaltninger til at beskytte
den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, når
ligestillingsorganerne behandler særlige kategorier af
personoplysninger, navnlig oplysninger om race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering.
Artikel 19
fastsætter, at artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i di-
rektiv 2010/41/EU udgår. Henvisninger til
’organer
til fremme af ligebe-
handling’ i disse artikler gælder som henvisninger til de ligestillingsorga-
ner i dette direktiv.
Artikel 20
fastsætter, at direktiverne skal gennemføres 18 måneder efter di-
rektivernes ikrafttræden
Artikel 21
fastsætter, at direktiverne træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 22
fastsætter, at direktiverne er rettet til medlemslandene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Kommissionen har i forslaget henvist til, at både Europa-Parlamentet og Rådet har
udtrykt støtte til at implementere nye regler for at styrke ligestillingsorganerne.
5. Nærhedsprincippet- og proportionalitetsprincippet
5.1 Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at ligestilling og ikke-diskrimination
er fundamentale EU-værdier,
som er traktatfæstet i (TEUF) og beskyttet af EU’s
Charter for Grundlæggende rettigheder artikel 21 og 23.
Det fremsatte initiativ reviderer eksisterende lovgivning, og der introduceres derfor
ikke lovgivning på et nyt område. Kommissionen anfører, at der allerede er fælles
28
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0029.png
enighed om, at en EU-indsats er nødvendig og i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Kommissionen ser behov for en EU-indsats med henblik på at sikre et ensartet be-
skyttelsesniveau i hele EU. Kommissionen gør opmærksom på, at forslaget er base-
ret på en minimal harmonisering, som giver mulighed for, at medlemslandene kan
fastsætte højere standarder.
Endelig anfører Kommissionen, at fælles minimumsstandarder er nødvendige for det
indre markeds funktion. I forbindelse med den frie bevægelighed for personer er det
vigtigt at garantere den grundlæggende ret til ikkeforskelsbehandling på en ensartet
måde i hele EU og sikre adgang til beskyttelse mod forskelsbehandling og til
retsmidler i alle medlemsstater.
Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-
ring af nærhedsprincippet, herunder at der er tale om håndhævelse af eksisterende
retsprincipper på EU-plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i
EU nødvendiggør bindende regler i direktivform.
5.2 Proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet, at de eksisterende lovgiv-
ningsmæssige foranstaltninger og henstillingen fra 2018 ikke er tilstrækkelige til at
tackle de udfordringer, som ligestillingsorganerne står over for, med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelse af EU-retten om bekæmpelse af ulige be-
handling og forskelsbehandling og øget forebyggelse.
Dette skyldes medlemslandenes store råderum med hensyn til, hvordan de skal an-
vende bestemmelserne og henstillingens ikke-bindende karakter. Der ses derfor be-
hov for at vedtage supplerende lovgivning på området.
Med forslaget ønsker Kommissionen at hæve minimumsstandarderne for ligestil-
lingsorganerne for derved at hæve beskyttelsesniveauet i medlemslandene. Dette
forventes at have en betydelig positiv indvirkning på situationen for (potentielle)
ofre for forskelsbehandling.
Kommissionen anfører, at forslaget fuldt ud respekterer medlemsstaternes
kompetencer og procesautonomi
6
og overlader det til dem at beslutte, hvordan de
foreslåede foranstaltninger skal gennemføres, og der fastsættes gunstigere
standarder for ligestillingsorganernes funktion.
Regeringen finder ikke grund til at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at
proportionalitetsprincippet er overholdt.
6
Mange foranstaltninger skal gennemføres i overensstemmelse med national
ret, og der fremsættes ikke forslag til bestemte foranstaltninger for at respektere medlems-
staternes procesautonomi, f.eks. krav om, at ligestillingsorganer kan vedtage bindende af-
gørelser.
29
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
6. Gældende dansk ret
Institut for Menneskerettigheder er nedsat ved lov og udpeget til Danmarks natio-
nale ligebehandlingsorgan i overensstemmelse med artikel 20 i det omarbejdede li-
gebehandlingsdirektiv 2006/54/EF.
Ligebehandlingsnævnet er en uafhængig klageinstans, der vederlagsfrit behandler
klager vedr. forskelsbehandling både inden for og uden for arbejdsmarkedet og
som afsiger bindende juridiske afgørelser. Ligebehandlingsnævnet er nedsat ved
lov.
6.1 Lov om Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder varetager mandatet som Danmarks ligebehand-
lingsorgan indenfor køn, race og etnisk oprindelse. Instituttets mandat som ligebe-
handlingsorgan er reguleret i lov om Institut for Menneskerettigheder. Det følger af
lovens § 2, stk. 2, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbe-
handling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønska-
rakteristika, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at:
1. bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over for-
skelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisatio-
nernes og andre juridiske personers rettigheder,
2. foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og
3. offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrø-
rende forskelsbehandling.
Derudover overvåger, fremmer og beskytter afdelingen gennemførelsen af FN’s
Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.
I relation til at bistå ofre for forskelsbehandling har instituttet etableret en ligebe-
handlingsrådgivning, som man kan kontakte og modtage rådgivning og bistand,
hvis man føler sig udsat for diskrimination på grund af handicap, køn, seksualitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika, kønsidentitet, alder, religion, race eller etniske op-
rindelse.
Dertil har instituttet mulighed for at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet på
vegne af borgerne samt til at indbringe principielle sager i eget navn om diskrimi-
nation af alle beskyttede grunde til Ligebehandlingsnævnet. Det følger af lov om
ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 7.
Instituttet offentliggør løbende rapporter indenfor ligebehandlingsområdet, der
blandt andet skal bruges til at øge bevidstheden om diskrimination samt til at mind-
ske risikoen for diskrimination. Dertil danner rapporterne grundlag for konkrete
henstillinger til Folketinget, regeringen og øvrige myndigheder. Instituttet udarbej-
der i den forbindelse cirka 150 juridiske høringssvar om året til Folketinget med
anbefalinger til, hvordan lovgivningen kan leve op til menneskerettighederne.
6.2 Lov om Ligebehandlingsnævnet
30
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Lov om Ligebehandlingsnævnet regulerer nævnets kompetence, organisering og
klagebehandling.
Ligebehandlingsnævnet består af en formand, to næstformænd og ni øvrige med-
lemmer, jf. lovens § 3. Det er et krav, at nævnets medlemmer er uafhængige af den
myndighed, der indstiller og udpeger dem jf. § 3, stk. 3.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Ligebehandlingsnævnet behandler klagesager
om forskelsbehandling på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, poli-
tisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristik, al-
der, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnet
kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgiv-
ning mv., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, der
fremgår af lovens § 1, stk. 2-7.
Derudover kan Ligebehandlingsnævnet behandle sager om overtrædelse af over-
enskomstbrud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsva-
rende pligt til ligebehandling eller lige løn som lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse, hvis lønmodtageren kan godtgøre, at ved-
kommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af
kravet. Dette fremgår af lovens § 1, stk. 7.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at personer, der anser sig for forskels-
behandlet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, sek-
suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap
eller national, social eller etnisk oprindelse, kan få behandlet en sag ved Ligebe-
handlingsnævnet, når sagen ikke vil blive behandlet fagretligt. Ligebehandlings-
nævnet har ikke kompetence til at behandle sager, der kan behandles i det fagret-
lige system, når en fagforening faktisk ønsker at føre sagen fagretligt.
Det følger af lovens § 1, stk. 8, at der er krav om retlig interesse i sagen, før Lige-
behandlingsnævnet kan behandle klagen.
Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Ankestyrelsen stiller sekretariat til rådighed for
nævnet, som forbereder nævnets behandling af klager. Nævnet behandler klagerne
på skriftligt grundlag, jf. § 5, stk. 2. Det indebærer bl.a., at Ligebehandlingsnævnet
ikke kan foranstalte andre former for bevisførelse end skriftlig bevisførelse, herun-
der ikke afgivelse af parts- og vidneforklaringer og besigtigelse af virksomhed, li-
gesom parterne ikke må være til stede på møderne, hvor klagen behandles.
Det følger videre af lovens § 2, at Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse
og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive over-
enskomster, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2-7.
Omkostninger ved Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling afholdes af nævnet.
Nævnsbehandlingen er således gratis for parterne. Nævnet kan heller ikke pålægge
en tabende part at godtgøre modpartens eventuelle omkostninger i forbindelse med
sagen, f.eks. til advokat.
31
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Det følger af lovens § 9, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Nævnets afgørelser protokolleres og offentlig-
gøres i anonymiseret form, hvor begrundelsen for afgørelsen skal fremgå. Er en be-
slutning ikke enstemmig, skal dette ligeledes fremgå af afgørelsen.
7. Konsekvenser
7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivforslagene vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der formentlig vil
skulle ske ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder og eventuelt i lov
om Ligebehandlingsnævnet. Behovet for ændringer vil dog i høj grad afhænge af
forhandlingerne og særligt fortolkningen af bestemmelserne hvad angår mulighe-
den for at bevare den eksisterende kompetencefordeling mellem de to organer. Det
bemærkes dog, at Danmark vurderes allerede i vidt omfang at leve op til formålet
med direktivforslagene særligt i kraft af de to organers arbejde og opgaver
Af potentielle ændringer kan dog fremhæves:
Direktivforslagene udvider ligestillingsorganernes mandat til også at omfatte
grundene religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering inden for ar-
bejdsmarkedet. Hidtil har mandatet i direktiverne været afgrænset til køn, race
og etnisk oprindelse, selvom Institut for Menneskerettigheder allerede i dag ud-
arbejder analyser mv. om LGBTI+ og handicap.
Ligestillingsorganernes mandat til at kunne anlægge retssager i eget navn udvi-
des i direktivforslagene, jf. art. 9, stk. 3. I dag er det kun muligt for Institut for
Menneskerettigheder af egen drift at indbringe principielle sager for Ligebe-
handlingsnævnet.
Regeringen er generelt opmærksom på, at artikel 9 i direktivforslagene inde-
holder elementer som er ukendte for dansk retspleje, hvilket man vil afsøge
nærmere.
Efter art. 5 i direktivforslagene skal ligestillingsorganerne engagere sig i fore-
byggelse af forskelsbehandling, herunder ved bl.a. at tilbyde uddannelse og
vejledning til offentlige og private virksomheder og vedtage en strategi, der
fastsætter, hvordan de vil indgå i offentlig dialog mv. Krav om uddannelse og
vejledning til offentlige og private virksomheder vil potentielt være nye aktivi-
teter for Institut for Menneskerettigheder.
Af art. 13 i direktivforslagene
fremgår det, at ”regeringen og andre offentlige
institutioner” skal høre ligebehandlingsorganet om ”lovgivning, politik, proce-
durer, programmer og praksis vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der
følger af
EU’s
ligebehandlingsdirektiver. Bestemmelsen er meget bredt formu-
leret, idet den potentielt omfatter alle offentlige institutioner og mange forskel-
lige forhold, der skal høres over.
Fsva. dataindsamling fremgår det af art. 14 i direktivforslagene, at ligestillings-
organerne skal have en aktiv rolle i dataindsamlingen, og at de skal have ad-
gang til statistikker af relevans for forskelsbehandling indsamlet af offentlige
og private enheder. Om dette nødvendiggør nye tiltag eller lovændringer i en
dansk kontekst, er uklart.
7.2 Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet
32
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene kan medføre begrænsede statsfinansielle konsekvenser som følge af ad-
ministrative konsekvenser for Institut for Menneskerettigheder svarende til op mod
to årsværk (ca. 1,6 mio. kr.). Disse konsekvenser følger bl.a. af, at direktivforsla-
gene udvider ligebehandlingsorganernes mandat til også at omfatte grundene reli-
gion eller tro, handicap og alder (hvor mandatet hidtil har været afgrænset til køn,
race og etnisk oprindelse). Instituttet udgiver allerede i dag rapporter og analyser
om handicap og LGBT+, men må forventes at skulle øge sit arbejde med analyser
mv. på områderne religion eller tro og alder som følge af direktiverne. Dertil kom-
mer, at hvis ligebehandlingsorganernes mandat udvides til at kunne anlægge retssa-
ger i eget navn, jf. art. 9, stk. 3, vil staten skulle bære sagens omkostninger ved
domstolene på samme måde, som sager indbragt for Ligebehandlingsnævnet.
Derudover kan der være merudgifter forbundet med, at ligestillingsorganer skal til-
byde uddannelse og vejledning til offentlige og private virksomheder samt vedtage
en strategi om, hvordan de vil gå i offentlig dialog og kommunikere med grupper i
risiko for forskelsbehandling (art. 5); at regeringen og andre offentlige institutioner
rettidigt hører ligestillingsorganerne om lovgivning, politik, procedurer, program-
mer og praksis vedr. rettigheder og forpligtelser i EU’s ligestillingsdirektiver (art.
13); og at ligestillingsorganerne skal have en mere aktiv rolle i dataindsamlingen
(art. 14). Rækkevidden af disse potentielt nye bestemmelser er uklar, hvorfor det
skal afklares, hvorvidt Institut for Menneskerettigheder eller andre nationale orga-
ner varetager opgaverne med f.eks. dataindsamling.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merud-
gifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens be-
stemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 8.december 2022 sendt i høring hos EU-Specialud-
valget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra
FH, DA, KL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Høringssvar er vedlagt og
gennemgås her i hovedtræk:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
FH er overordnet set positiv over for at ligebehandlingsorganernes arbejde med at
fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling. FH finder det dog afgø-
rende, at Ligebehandlingsnævnets og Institut for Menneskerettigheders kompeten-
cer i forhold til at behandle og føre sager, der vedrører det overenskomstdækkede
arbejdsmarked, ikke udvides eller styrkes yderligere.
FH har følgende hovedsynspunkter:
33
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Den fagretlige behandling af sager skal fortsat have forrang for behandling i
Ligebehandlingsnævnet og ved civile domstole. Det er afgørende at ligestil-
lingsorganerne fortsat kun kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på
bestemmelser i kollektive overenskomster, hvis lønmodtageren godtgør, at
vedkommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behand-
ling af kravet. Dette forbehold bør også gælde ift. ligestillingsorganernes ret til
at føre retssager på vegne af lønmodtagere ved de civile domstole.
Direktiverne skal respektere parternes autonomi og den danske model på ar-
bejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter er helt centrale i arbejdet med at
fremme ligebehandling og forebygge forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Det er kritisabelt at respekten for parternes autonomi og national praksis ikke
nævnes i direktivforslagene.
Ligebehandlingsorganerne bør have de nødvendige ressourcer til at varetage
opgaven med at fremme, evaluere og overvåge ligebehandling i Danmark. FH
understreger, at Institut for Menneskerettigheder bidrager med vigtige perspek-
tiver og ny viden om ligestilling og forskelsbehandling i samfundet, herunder
også på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens ligestillingsindsats har gavn af de
undersøgelser, som instituttet laver løbende og oplever, at de leverer saglig og
kompetent rådgivning.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
DA finder, at ligestillingsorganerne i Danmark har en væsentlig opgave med at
sikre opmærksomhed om ligestillingstemaerne og med at oplyse om væsentlige ud-
viklingstræk på ligestillingsområdet.
DA er enig i, at det er en forudsætning for velfungerende ligestillingsorganer, at de
har tilstrækkelige midler og ressourcer til at udføre deres opgaver. Dette er efter
DA’s opfattelse
ikke en aktuel udfordring i dansk sammenhæng. DA anerkender
samtidig, at det kan være en udfordring at sikre tilstrækkelige ressourcer og at der
derfor kan være et behov for at adressere dette på EU-plan. Det er samtidig vigtigt,
at medlemsstaterne fortsat har kompetence til at indrette ligestillingsorganernes ar-
bejde og deres indbyrdes kompetencer.
DA vurderer umiddelbart, at Danmark vil leve op til en række af kravene i direkti-
verne i kraft af de eksisterende strukturer. I forhold til dataindsamling mv. er der
behov for at afklare, om Danmarks Statistik varetager de krav, der følger af direkti-
vet.
DA har en række generelle anbefalinger, som primært relaterer sig til artikel 5-10 i
direktivforslagene:
DA finder det centralt, at ligestillingsorganerne både er og opleves som ob-
jektive og uafhængige i forhold til deres adkomst til at behandle sager/kla-
ger over forskelsbehandling. Adgangen til at behandle klager og til at rejse
sager ved domstolene samtidig med adgang til at komme med forslag om
34
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
forebyggelse og håndtering af forskelsbehandling forekommer at være ind-
byrdes modstridende opgaver. Ligeledes synes opgaven med at bistå ofre
for forskelsbehandling synes uforenelig med en kompetence til at behandle
konkrete klager.
DA mener, at artikel 2 bør fastholdes i den foreslåede form for at sikre, at
det er op til medlemslandene at afgøre antallet af ligestillingsorganer samt
deres indbyrdes kompetencer. Det er desuden vigtigt, at rets sikkerhedsga-
rantier ikke kan betvivles.
DA finder det uklart, om direktivforslagene pålægger medlemsstaterne at
etablere egentlige klageinstanser (artikel 8). DA finder, at det fortsat bør
være op til medlemsstaterne selv at beslutte, om de vil oprette klageinstan-
ser, og hvilke kompetencer sådanne skal have.
Endvidere bør det efter
DA’s opfattelse sikres, at andres rettigheder –
her-
under arbejdsmarkedets parters adgang til at føre sager - respekteres i over-
ensstemmelse med det, der gælder nationalt, og som er sikret via bl.a. arti-
kel 7 i direktiv 2000/43/EU.
DA påpeger, at artikel 9 om ligestillingsorganers adgang til at handle i rets-
sager kan forekomme uforenelig med kompetencen til at behandle kon-
krete sager og facilitere forligsmæssige løsninger, som foreslået i artikel 7
og 8.
I forhold til artikel 9, stk. 3, bemærker DA, at det uafhængige organ for li-
gebehandling i Danmark (IMR) har kompetence til at rejse sager af princi-
piel karakter i Ligebehandlingsnævnet. Dette bør være tilstrækkeligt til at
leve op til direktivets krav om adgang til at rejse retssager om forskelsbe-
handling af strukturel karakter.
For så vidt angår dataindsamling, jf. forslagenes artikel 14, bemærker DA,
at bestemmelsen ikke må medføre nye pligter for virksomhederne til at
indsamle oplysninger eller data. DA finder det uhensigtsmæssigt, at lige-
stillingsorganerne skal kunne fremsætte henstillinger om behov for data.
Endelig bemærkes, at det kan give anledning til udfordringer i forhand-
lingsprocessen, at direktivforslagene har forskellige hjemmelsgrundlag.
For DA er det afgørende, at direktivforslag 2022/400 om minimumsstan-
darder for ligestillingsorganer på kønsligestillingsområdet ikke bliver brugt
som løftestang i forhandlingerne om direktivforslaget om ligestillingsorga-
ner for de øvrige diskriminationskriterier. Såfremt der er opbakning til at
indføre en EU-retslig pligt til at oprette ligestillingsorganer, som vedrører
diskriminationskriterierne i direktiv 2000/78, er DA enig i, at der bør være
fælles standarder for ligestillingsorganerne.
Afslutningsvist finder DA, at fristen for implementering på 18 måneder er
alt for kort.
Kommunernes Landsforening (KL)
Kommunernes Landsforening bemærker, at en del af de opgaver og beføjelser, som
med direktivforslagene tiltænkes pålagt de nationale ligestillingsorganer, allerede
bliver varetaget af Ligebehandlingsnævnet og ikke af Institut for Menneskeret-
tigheder. KL anser det uhensigtsmæssigt, hvis Institut for Menneskerettigheder og
Ligebehandlingsnævnet fremtidigt skal have parallelle kompetencer.
35
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Det fremstår efter KL’s opfattelse uklart, om art. 8, stk. 1, medfører
en pligt for
medlemsstaterne til at gøre det muligt for ligestillingsorganer at undersøge indivi-
duelle sager på eget initiativ, eller om medlemsstaterne kan vælge alene at give li-
gestillingsorganer kompetence til at undersøge individuelle sager på grundlag af en
klage. KL bemærker, at det vil kræve grundige analyser og overvejelser om hen-
sigtsmæssigheden heraf, hvis der i dansk ret skal indføres mulighed for, at fx Lige-
behandlingsnævnet kan tage individuelle sager op af egen drift.
Derudover efterspørger KL en inddragelse af Justitsministeriet i vurderingen af, om
art. 9, stk. 2, litra b kræver en indførelse af et nyt instrument i den danske retspleje
ift. kravet om at ligestillingsorganer skal have ret til at fremsætte bemærkninger til
domstolen som
amicus curiae.
Afslutningsvis bemærker KL i relation til kravet om fortrolighed, som er beskrevet
i art. 10, pkt. 2, at såfremt en kommune skal kommentere på en konkret klage over
forskelsbehandling, er det centralt at kommunen kender klagerens identitet.
Medarbejder- og kompetencestyrelsen
Medarbejder- og kompetencestyrelsen bakker op om direktivforslagenes formål om
at styrke retten til lighed og retten til ikke-forskelsbehandling på tværs af EU gen-
nem bindende standarder for ligestillingsorganer i Unionen.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen noterer, at det af direktivforslagenenes arti-
kel 6-9 fremgår, at ligestillingsorganet (Institut for Menneskerettigheder) vil blive
tildelt kompetence til at kunne behandle sager om diskrimination med hensyn be-
skæftigelse, herunder at træffe afgørelser, indgå forlig, og potentielt indgå som part
ved efterfølgende prøvelse ved de civile domstole. Styrelsen bemærker, at ovenstå-
ende funktion i dansk ret allerede varetages af Ligebehandlingsnævnet.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefaler derfor, at det afklares, om oven-
stående funktioner i forbindelse med en eventuel implementering af direktivforsla-
gene påtænkes forenet med Ligebehandlingsnævnet, eller om der vil blive oprettet
et nyt tvistløsningsorgan.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet hilser mange medlemslande forslagene velkomment. Et flertal af lande
har som deres væsentligste bekymring aktivt arbejdet for at bløde op ift. forslage-
nes detaljeringsgrad og manglende fleksibilitet i forhold til nationale systemer, her-
under nationale administrative, juridiske, finanspolitiske og civilretlige systemer.
Det svenske formandskab har været lydhør over for medlemslandenes bekymringer
og ønsker til justeringer i så henseende. Under forhandlingerne er der derfor gjort
betydelige fremskridt for at reducere forslagenes detaljeringsgrad samt øge fleksi-
biliteten over for forskellige nationale systemer. Det gælder blandt andet ligestil-
lingsorganers ret til at anlægge og føre sager, som kompromisteksten tydeliggør
skal være i overensstemmelse med national lov og praksis.
36
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0037.png
Rådet ventes således at kunne nå til enighed om større respekt for arbejdsmarkedets
parters rolle samt større fleksibilitet over for forskellige indretninger af ligestil-
lingsorganer og forskellige nationale regler om civilretlige processer. På den bag-
grund vurderes et kvalificeret flertal af medlemslandene at kunne støtte direktivfor-
slagene. Om der kan opnås enstemmig enighed om det direktivforslag, der kræver
enstemmighed, står pt. ikke klart.
Ift. den videre proces med vedtagelse af de endelige direktivforslag kan desuden
fremhæves, at der i Rådet ikke er endelig afklaring af, hvordan man skal håndtere
den særlige situation med to forskellige beslutningsprocedurer henset til de to for-
skellige hjemmelsgrundlag for forslagene. Dette skal håndteres i forhandlingernes
slutfase.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment. Respekt for ligebehand-
ling og bekæmpelse af forskelsbehandling er vigtige danske prioriteter. Regeringen
støtter derfor initiativets formål om at skabe en stærkere ramme til at fremme lige-
behandling i EU og om at styrke håndhævelsen af EU-retten om ligebehandling og
anti-diskrimination.
Regeringen arbejder for, at direktivforslagene indeholder fleksibilitet og respekte-
rer forskellige arbejdsmarkedsmodeller og forskellige juridiske og administrative
systemer.
Danmark har et velfungerende system til at håndhæve EU’s
ligebehand-
lingslovgivning, og de fleste af opgaverne som følger af direktivforslagene vareta-
ges allerede i dag af Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder
(Danmarks nuværende ligestillingsorgan). Det er vigtigt for regeringen at sikre, at
direktivforslagene gør det muligt for medlemslandene selv at indrette deres natio-
nale systemer, herunder afgøre antallet af ligestillingsorganer og kompetenceforde-
lingen mellem dem. Forslagene skal desuden respektere det danske fagretlige sy-
stem, som håndterer sager vedr. fortolkning af og brud på kollektive overenskom-
ster. Styrkelsen af ligestillingsorganernes rolle må ikke kunne udfordre dette sy-
stem.
Regeringens vurdering er, at Danmark lever op til størstedelen af bestemmelserne i
forslagene. Ikke desto mindre ses en værdi i at sikre, at ligestillingsorganer i hele
EU styrkes. Hertil kommer, at der under forhandlingerne i Rådet er gjort betydelige
fremskridt for at reducere forslagenes detaljeringsgrad samt øge fleksibiliteten over
for forskellige nationale systemer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
De to grund- og nærhedsnotater om forslagene til direktiver om bindende standar-
der for ligestillingsorganer blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. ja-
nuar 2023.
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023 til forhand-
lingsoplæg.
37
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0038.png
2. Forslag til direktiv om bindende standarder for ligestillingsor-
ganer (689)
- generel indstilling
KOM-nr. (2022) 689
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketin-
get den 9. maj 2023 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2022) 688 og 689 af 7. december 2022 fremsat for-
slag til to parallelle direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer.
Forslagene er i det væsentlige identiske, men har forskelligt retsgrundlag og for-
skellig beslutningsprocedure. Forslagene skal ifølge Kommissionen betragtes som
ét forslag.
Med forslagene ønsker Kommissionen at fastsætte bindende standarder for at sikre
en bedre anvendelse og håndhævelse af EU’s anti-diskriminationsregler.
De to for-
slag skal sikre, at
alle EU’s borgere nyder godt af et ensartet minimumsniveau for
beskyttelse mod forskelsbehandling.
Forslagene omhandler standarder for ligestillingsorganernes mandat, struktur, til-
gængelighed, uafhængighed, ressourcer, opgaver og beføjelser. Formålet er at
styrke den EU-retlige ramme for at ligestillingsorganer kan 1) engagere sig i fore-
byggelse af diskrimination, fremme af ligebehandling og bevidstgørelse og 2) be-
handle og undersøge sager om diskrimination samt bistå ofre.
Forslagene har forskelligt rets- og beslutningsgrundlag, hvorfor der er udarbejdet
to forskellige, men tilnærmelsesvis identiske samlenotater.
Indeværende notat vedrører KOM (2022) 689, som har hjemmel i artikel 19, stk. 1
i TEUF og behandles efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstem-
mighed. Dette forslags titel er ’standarder for ligestillingsorganer på området lige-
behandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse
med beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn
til social sikring og i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjeneste-
ydelser og om ophævelse af artikel 13 i direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i direktiv
2004/113/EF’.
Det parallelle forslag, KOM (2022) 688, har hjemmel i artikel 157, stk. 3 og er om-
fattet af den ordinære lovgivningsprocedure. Dette forslags titel er ’standarder for
ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder
og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ophævelse af artikel 20
i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU’.
38
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Direktivforslagene vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der formentlig vil
skulle ske ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder og eventuelt i lov
om Ligebehandlingsnævnet.
Forslagene vurderes at kunne medføre begrænsede statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment. Respekt for ligebehandling
og bekæmpelse af forskelsbehandling er vigtige danske prioriteter. Regeringen
støtter derfor initiativets formål om skabe en stærkere ramme til at fremme ligebe-
handling i EU og om at styrke håndhævelsen af EU-retten om ligebehandling og
anti-diskrimination.
Regeringen arbejder for, at direktivforslagene indeholder tilstrækkelig fleksibilitet
og respekterer forskellige arbejdsmarkedsmodeller og forskellige juridiske og ad-
ministrative
systemer. Danmark har et velfungerende system til at håndhæve EU’s
ligebehandlingslovgivning, og de fleste af opgaverne som følger af direktivforsla-
gene varetages allerede i dag af Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneske-
rettigheder (Danmarks nuværende ligestillingsorgan). Det er vigtigt for regeringen
at sikre, at direktivforslagene gør det muligt for medlemslandene selv at indrette
deres nationale systemer, herunder afgøre antallet af ligestillingsorganer og kom-
petencefordelingen mellem dem. Forslagene skal desuden respektere det danske
fagretlige system, som håndterer sager vedr. fortolkning af og brud på kollektive
overenskomster. Styrkelsen af ligestillingsorganernes rolle må ikke kunne udfordre
dette system.
Forhandlingerne under det svenske formandskab har trukket forslagene i retning af
lavere detaljeringsgrad, større fleksibilitet og mere respekt over for forskellige na-
tionale systemer og forskellige indretninger af ligestillingsorganer. Regeringen fin-
der derfor, at den foreliggende kompromistekst er en væsentlig forbedring af Kom-
missionens forslag, omend der stadig udestår forhandlinger og afklaringer af en-
kelte centrale elementer i forslagene.
Det er muligt, at det svenske EU-formandskab vil sætte sagen på dagsorden for
EPSCO-rådsmødet den 12. juni til generel indstilling. Efter vedtagelsen af generel
indstilling i Rådet venter komplicerede forhandlinger med Europa-Parlamentet
henset til, at Europa-Parlamentet kun er medlovgiver på det ene af de to lov-
forslag, som forhandles samlet i Rådet.
2. Baggrund
Af Kommissionens arbejdsprogram for 2022 fremgår et ønske om at styrke ligestil-
lingsorganernes rolle og uafhængighed som en del af arbejdet mod en ’Union for
alle’, som fastlagt i Kommissionens politiske retningslinjer for 2019-2024.
Den 7. december 2022 fremsatte Kommissionen ved KOM-nr. 688 og 689 forslag
til to parallelle direktiver om ligestillingsorganer med titlen
’direktiver om bin-
dende standarder for ligestillingsorganer’.
Dansk sprogversion af forslaget er mod-
taget den 12. december 2022.
39
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0040.png
Ligestillingsorganer har været etableret i EU-lovgivning siden 2000 med indgåelsen
af direktivet om racelighed (2000/43/EF). Siden da har EU-medlemslande været for-
pligtet til at have et nationalt ligebehandlingsorgan, hvis opgaver bl.a. skal omfatte
støtte til ofre for diskrimination samt udarbejdelsen af uafhængige undersøgelser,
rapporter og anbefalinger i diskriminationssager. Ligestillingsorganerne har fået til-
delt samme type opgaver i en række andre ligestillingsdirektiver: 2004/113/EF
7
,
2006/54/EF
8
og 2010/41/EU
9
. Senest har ligestillingsorganer fået udvidet deres
kompetencer med den foreløbige trilogaftale om Kommissionens direktivforslag om
løngennemsigtighed (2021/93), så ligestillingsorganer får beføjelse til at anlægge li-
gelønssager og anmode om lønoplysninger/data.
I 2018 vedtog Kommissionen en henstilling om standarder for ligestillingsorganer.
Henstillingen søgte at tackle de brede og ufuldstændige bestemmelser om ligestil-
lingsorganer i ovennævnte EU-direktiver for at sikre, at ligestillingsorganerne
kunne opnå deres fulde potentiale, bidrage effektivt til håndhævelsen af ligestil-
lingsdirektiverne samt hjælpe ofre for diskrimination. Ifølge Kommissionen blev
de fleste af de problemer, som henstillingen søgte at løse, imidlertid ikke løst, og
nogle ligestillingsorganer varetager derfor stadig ikke deres opgaver effektivt.
Kommissionen mener, at den nuværende EU-lovgivning om ligestillingsorganer ef-
terlader for meget diskretion til medlemslandene. Ifølge Kommissionen har dette
ført til en uhensigtsmæssig stor forskel i de nationale ligestillingsorganers rolle,
ressourcer, effektivitet og kompetencer
og dermed en for stor forskel i graden af
beskyttelse over for forskelsbehandling i EU-landene. Kommissionen ser derfor be-
hov for lovgivning om bindende minimumsstandarder for ligestillingsorganerne for
at sikre et mere ensartet beskyttelsesniveau.
Dertil fremhæver Kommissionen, at EU's ligestillingsdirektiver ikke indeholder no-
gen bestemmelser om ligestillingsorganernes faktiske struktur og funktion, men kun
kræver, at de har visse minimumskompetencer, og at de handler uafhængigt inden
for rammerne af deres beføjelser. På den baggrund ønsker Kommissionen at opdatere
og styrke den eksisterende ramme på ligestillingsområdet med to nye direktivforslag.
Forslagene skal derudover ses i sammenhæng med Den Europæiske Søjle af sociale
rettigheder, særligt principperne om ligestilling mellem kønnene og om lige mulig-
heder.
Retsgrundlaget for KOM (2022) 689 findes i artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for KOM (2022)
688 findes i artikel 157, stk.3 i TEUF. Direktiverne skal behandles efter forskellige
7
2004/113/EF: direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang
til og levering af varer og tjenesteydelser
8
2006/54/EF: direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebe-
handling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning).
9
2010/41/EU: direktiv om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder
i selvstændige erhverv
40
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0041.png
beslutningsprocedurer: hhv. den særlige lovgivningsprocedure, hvor Rådet er ene-
lovgiver, og Europa-Parlamentet alene godkender forslaget, og hvor der kræves en-
stemmighed, og den almindelige lovgivningsprocedure, hvor både Rådet og Europa-
Parlamentet vedtager forslaget.
Forskellen i retsgrundlag og beslutningsprocedure skyldes, at de to forslag søger at
styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i henhold til alle de direktiver,
der allerede er vedtaget på ligestillingsområdet: direktiv 79/7/EØF
10
, 2000/43/EF,
2000/78/EF
11
, 2004/113/EF, 2006/54/EF og 2010/41/EU. Disse direktiver blev
vedtaget efter to forskellige retsgrundlag og vedtagelsesprocedurer.
KOM (2022) 689 bygger på bestemmelserne om ligestillingsorganer i 2000/43/EF
og 2004/113/EF, mens KOM (2022) 688 bygger på bestemmelserne om ligestil-
lingsorganer i 2006/54/EF og 2010/41/EU. KOM (2022) 689 styrker desuden be-
skyttelsen på området for ligebehandling og ikke-forskelsbehandling ved at udvide
ligestillingsorganernes mandat til at omfatte de grunde og områder, der er omhand-
let i 79/7/EØF og 2000/78/EF
to direktiver som ikke indeholder bestemmelser
om ligebehandlingsorganer.
Det er ekstraordinært, at man vil behandle to ensartede direktiver med forskelligt
rets- og beslutningsgrundlag. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med fortil-
fælde herfor, og det er uklart, hvordan beslutningsprocessen i praksis vil se ud.
3. Formål og indhold
3.1 Formål
Forslagenes formål er at styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed i hen-
hold til de eksisterende direktiver på ligebehandlingsområdet. Jf. ovenstående er
målet ikke at indføre lovgivning på et nyt område, men snarere at ændre eller er-
statte allerede gældende lovgivning for at gøre den mere effektiv og derved styrke
rammen for ligestillingsorganer til at fremme ligebehandling i EU.
3.2 Indhold
Begge direktivforslag består af 22 bestemmelser, som i det væsentlige er ens. Det
centrale indhold gengives her:
Artikel 1:
direktivets formål og anvendelsesområde
3) Direktivet fastsætter minimumskrav til ligestillingsorganers funktion
for at forbedre deres effektivitet og garantere deres uafhængighed med
henblik på at styrke anvendelsen af ligebehandlingsprincippet, jf. di-
rektiv 79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF.
10
79/7/EØF: direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sik-
ring
11
2000/78/EF: direktiv om ligebehandling på beskæftigelsesområdet
41
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0042.png
4) Medlemslandenes forpligtelser og ligestillingsorganernes opgaver i
henhold til dette direktiv omfatter de rettigheder og forpligtelser, der
følger af direktiv 79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF.
Artikel 2:
udpegelsen af ligestillingsorganer. Medlemslandene skal udpege
et eller flere ligestillingsorganer, der skal udøve de kompetencer, der er
fastlagt i direktivet. Ligestillingsorganerne kan være en del af de institutio-
ner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne
eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.
Artikel 3:ligestillingsorganers
uafhængighed. Medlemslandene skal sikre,
at:
5) ligestillingsorganerne er uafhængige og ikke er underlagt
udefrakommende
indflydelse
under
udførelsen
af
deres
opgaver/kompetencer, navnlig fsva. deres retlige struktur, ansvarlighed,
budget, personale og organisatoriske anliggender.
6)
der er gennemsigtige regler og garantier med hensyn til udvælgelse, ud-
pegelse, tilbagekaldelse og potentielle interessekonflikter for ligestil-
lingsorganernes personale, navnlig for personer i ledende stillinger.
7) der indføres passende garantier, navnlig i ligestillingsorganernes interne
struktur, der sikrer en uafhængig udøvelse af deres kompetencer, særligt
når nogle kræver upartiskhed, og andre fokuserer på støtte til ofre.
8) der indføres passende garantier i den interne struktur for organer med
flere mandater for at sikre selvstændig udøvelse af ligestillingsmandatet.
Artikel 4:
ligestillingsorganers ressourcer.
2. Medlemslandene skal sikre, at hvert ligestillingsorgan råder over de
menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, der er nødvendige for
at varetage dets opgaver og udøve dets kompetencer effektivt på de
områder, der er omfattet af direktiv 79/7/EØF, 2000/43/EF,
2000/78/EF og 2004/113/EF
også i tilfælde af øgede kompetencer,
flere klager og sagsomkostninger og anvendelse af automatiserede sy-
stemer.
Artikel 5:
forebyggelse, fremme og bevidstgørelse. Medlemslandene skal:
c) vedtage en strategi for at øge bevidstheden blandt befolkningen med
særlig vægt på personer og grupper, der er i risiko for forskelsbehand-
ling, om rettighederne i direktiv 79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF
og 2004/113/EF og om eksistensen af ligestillingsorganer og deres tje-
nester.
d) sikre, at ligestillingsorganerne engagerer sig i forebyggelse af forskels-
behandling og fremme af ligebehandling og vedtager en strategi, der
fastsætter, hvordan de vil kommunikere med personer og grupper, der
er i risiko forskelsbehandling, tilbyde uddannelse og vejledning og
fremme ligestillingsopgaver, integration af ligestilling og positiv sær-
behandling blandt offentlige og private enheder.
42
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0043.png
I den forbindelse skal medlemslandende og ligestillingsorganerne tage hen-
syn til, hvilke kommunikationsværktøjer og -formater der er mest hensigts-
mæssige for den enkelte målgruppe
med fokus på de grupper, hvis ad-
gang til disse oplysninger kan være vanskelig.
Artikel 6:
bistand til ofre.
5. Medlemslandende skal sikre, at ligestillingsorganerne er i stand til at
yde bistand til ofre.
6. Ligestillingsorganerne skal kunne modtage klager over forskelsbe-
handling mundtligt, skriftligt og online.
7. Ligestillingsorganerne skal yde bistand til ofre bl.a. ved at informere
dem om de retlige rammer og tilbyde målrettet rådgivning, som er til-
passet ofrenes specifikke situation. Ligestillingsorganerne skal også
informere ofre om: fortrolighedsregler, beskyttelse af
personoplysninger og om mulighederne for at få psykologisk eller
anden form for relevant støtte fra andre organer eller organisationer.
8. Ligestillingsorganerne skal foretage en foreløbig vurdering af en klage
på grundlag af oplysninger, som de involverede parter frivilligt har
indgivet. Medlemslandene skal fastlægge de nærmere regler for, hvor-
dan ligestillingsorganet skal foretage en sådan foreløbig vurdering.
Ligestillingsorganerne skal desuden underrette klagerne om deres fore-
løbige vurdering og om, hvorvidt de vil henlægge klagen, eller om der
er grund til at forfølge den videre, herunder via procedurerne i artikel
7, 8 og 9.
Artikel 7:
forlig. Ligestillingsorganerne skal give parterne mulighed for at
søge en forligsmæssig løsning af deres tvist. Processen skal godkendes af
parterne og kan ledes af ligestillingsorganet selv eller af en anden eksiste-
rende særlig enhed, i hvilket tilfælde ligestillingsorganet kan fremsætte be-
mærkninger. Deltagelse i en sådan proces forhindrer ikke parterne i at ud-
øve deres ret til domstolsprøvelse.
Artikel 8:
udtalelser og afgørelser. Artiklen beskriver hvordan:
5. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganerne, når de pba. af en
klage eller på eget initiativ finder, at princippet om ligebehandling i di-
rektiv 79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF kan være
blevet overtrådt, har beføjelse til at undersøge sagen nærmere.
6. Medlemslandene skal etablere en ramme, der gør det muligt for lige-
stillingsorganerne at foretage undersøgelser. Rammen skal give lige-
stillingsorganerne ret til adgang til oplysninger, som er nødvendige for
at fastslå, om der er sket forskelsbehandling. Den skal også indeholde
mekanismer for ligestillingsorganer til at samarbejde med relevante of-
fentlige organer.
7. Medlemslandene kan også fastsætte, at den formodede gerningsmand
og enhver tredjepart er pligtig til at fremlægge oplysninger og bevis-
materiale, som et ligestillingsorgan anmoder om.
43
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0044.png
8. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganerne skriftligt registre-
rer deres vurdering af sagen, herunder fastlægger de faktiske omstæn-
digheder og konkluderer, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling.
Medlemslandene afgør, om dette skal ske vha. ikkebindende udtalelser
eller bindende afgørelser.
Hvis relevant, skal udtalelser og afgørelser indeholde foranstaltninger
til at afhjælpe de konstaterede overtrædelser og forebygge yderligere
tilfælde. Medlemslandene skal indføre mekanismer til at følge op på
udtalelser, f.eks. feedbackforpligtelser, og fuldbyrde afgørelser.
Ligestillingsorganerne skal offentliggøre et sammendrag af deres udta-
lelser og afgørelser uden at videregive personoplysninger.
Artikel 9:
retssager.
6) Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganer har ret til at handle i
retssager i administrative og civilretlige sager vedr. gennemførelsen af
princippet om ligebehandling som fastsat i direktiv 79/7/EØF,
2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF, jf. stk. 2-5, uden at dette be-
rører de nationale regler om antagelse af søgsmål til realitetsbehand-
ling.
7) Retten til at handle i retssager skal omfatte:
(1) (a)
ligestillingsorganets ret til at optræde som part i sager
om fuldbyrdelse eller domstolsprøvelse af en afgørelse, der er truffet
i henhold til artikel 8, stk. 4
(2)
(3)
(b)
ligestillingsorganets ret til at fremsætte bemærkninger
til domstolen som amicus curiae
(c)
ligestillingsorganets ret til at anlægge eller deltage i
retssager på vegne af eller til støtte for et eller flere ofre; i så tilfælde
er ofrenes godkendelse påkrævet.
8) Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorganet kan anlægge retssa-
ger i eget navn, navnlig mhp. at imødegå strukturel og systematisk for-
skelsbehandling i sager, der udvælges af ligestillingsorganet på grund
af deres antal, alvor eller behov for juridisk afklaring.
9) Med undtagelse af de sager, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b),
skal medlemslandene sikre, at ligestillingsorganet ikke fremlægger be-
vismateriale i retten, som det har opnået ved udøvelsen af beføjelser i
henhold til artikel 8, stk. 3.
10) Medlemslandene skal sikre, at undersøgelser i henhold til artikel 8, stk.
2 og 4, ikke indledes eller fortsættes, mens der verserer en retssag om
samme sag.
Artikel 10:
retssikkerhedsgarantier. Medlemslandene skal sikre, at de in-
volverede fysiske og juridiske personers ret til forsvar beskyttes behørigt i
de procedurer, der er omhandlet i artikel 6, 7, 8 og 9. Medlemslandene skal
44
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0045.png
sikre, at ligestillingsorganerne garanterer vidner og whistleblowere samt så
vidt muligt klagere fortrolighed.
De afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, kan prøves ved domsto-
lene i overensstemmelse national ret.
Artikel 11:
adgang, tilgængelighed og tilpasninger i rimeligt omfang. Med-
lemslande skal sikre:
4. lige adgang til ligestillingsorganernes tjenester og publikationer
og at
der ikke er nogen hindringer for at indgive klager.
5. at ligestillingsorganerne yder alle deres tjenester gratis til klagere i hele
deres område
6. tilgængelighed og tilpasninger for personer med handicap for at
garantere dem lige adgang til ligestillingsorganers tjenester og
aktiviteter.
Artikel 12:
samarbejde. Medlemslandene skal sikre, at ligestillingsorga-
nerne har indført mekanismer til at samarbejde med andre ligestillingsorga-
ner i landet og med relevante offentlige og private enheder, herunder civil-
samfundsorganisationer, på nationalt, regionalt og lokalt plan samt i andre
medlemslande og på EU-plan og internationalt plan.
Artikel 13:
høring. Medlemslandene skal indføre gennemsigtige procedurer
for at sikre, at regeringen og andre offentlige institutioner rettidigt hører li-
gestillingsorganerne om lovgivning, politik, procedurer, programmer og
praksis vedr. de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv
79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF.
De sikrer, at ligestillingsorganerne har ret til at fremsætte henstillinger om
disse spørgsmål, til at offentliggøre dem og til at kræve feedback fra de be-
rørte myndigheder.
Artikel 14:
dataindsamling og adgangen til ligestillingsdata. Medlemslan-
dene skal sikre, at:
6. ligestillingsorganerne indsamler data om deres aktiviteter mhp. at
udarbejde de rapporter, der er omhandlet i artikel 15, litra b) og c).
7. dataet opdeles efter de grunde og områder, der er omfattet af direktiv
79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF, og i
overensstemmelse med de indikatorer, der er omhandlet i artikel 16.
Personoplysninger anonymiseres eller, hvis det ikke er muligt,
pseudonymiseres.
8. ligestillingsorganerne kan få adgang til statistikker vedr. de rettigheder
og forpligtelser, der følger af direktiv 79/7/EØF, 2000/43/EF,
2000/78/EF og 2004/113/EF, som indsamles af offentlige og private
enheder, herunder offentlige myndigheder, fagforeninger, virksomheder
og civilsamfundsorganisationer, hvis de finder, at sådanne statistikker er
45
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0046.png
nødvendige for at foretage en samlet vurdering af situationen mht.
forskelsbehandling i medlemslandet og for at udarbejde den rapport, der
er omhandlet i artikel 15, litra c).
9. ligestillingsorganerne kan fremsætte henstillinger om, hvilke data der
skal indsamles ifm. de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv
79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF, til offentlige og
private enheder, herunder offentlige myndigheder, fagforeninger,
virksomheder og civilsamfundsorganisationer. Medlemslanderne giver
også ligestillingsorganerne mulighed for at spille en koordinerende rolle
i indsamlingen af ligestillingsdata.
10. ligestillingsorganerne kan gennemføre uafhængige undersøgelser vedr.
forskelsbehandling.
Artikel 15:
rapporter og strategisk planlægning. Medlemslandene skal
sikre, at ligestillingsorganerne:
d) vedtager et flerårigt program med deres prioriteter og kommende
aktiviteter, herunder den strategi, der er omhandlet i artikel 5, litra b)
e) udarbejder og offentliggør en årlig aktivitetsrapport, der omhandler
deres årlige budget, personale og regnskab
f) offentliggør en rapport med henstillinger mindst hvert fjerde år om
situationen med hensyn til ligebehandling og forskelsbehandling,
herunder potentielle strukturelle spørgsmål, i deres medlemsland.
Artikel 16:
overvågning.
4. Kommissionen skal ved en gennemførelsesretsakt opstille en liste over
fælles indikatorer til måling af de praktiske virkninger af direktivet. In-
dikatorerne skal dække ligestillingsorganernes ressourcer, uafhængige
funktion, aktiviteter og effektivitet samt udviklingen i deres mandat,
beføjelser eller struktur og sikre, at de data, der indsamles på nationalt
plan, er sammenlignelige, objektive og pålidelige.
5. Senest
[fem år efter gennemførelsesdatoen]
og derefter hvert femte år
skal medlemslandene forelægge Kommissionen alle relevante oplys-
ninger om direktivets anvendelse og praktiske virkning
under hen-
syntagen til de rapporter ligestillingsorganerne udarbejder i henhold til
artikel 15, litra b) og c).
6. Kommissionen skal udarbejde en rapport om anvendelsen og virknin-
gerne af direktivet på grundlag af oplysningerne fra medlemslandene
og relevant data indsamlet på EU-plan, navnlig fra Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske
Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
Artikel 17:
minimumskrav.
3. Medlemslanderne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er
gunstigere end de minimumskrav, der er fastsat i direktivet.
46
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0047.png
4. Gennemførelsen direktivet må ikke forringe det eksisterende
beskyttelsesniveau i medlemslanderne mod forskelsbehandling i de
anliggender, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18:
behandling af personoplysninger.
3. Medlemslanderne skal sikre, at ligestillingsorganer kun indsamler
personoplysninger, hvis det er nødvendigt for udførelsen af en opgave i
henhold til dette direktiv.
4. Medlemslanderne skal sikre, at der er foranstaltninger til at beskytte
den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, når
ligestillingsorganerne behandler særlige kategorier af
personoplysninger, navnlig oplysninger om race eller etnisk
oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering.
Artikel 19
fastsætter, at artikel 13 i direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i di-
rektiv 2004/113/EF udgår. Henvisninger til organer til fremme af ligebe-
handling’ i disse artikler gælder som henvisninger til de ligestillingsorga-
ner i dette direktiv.
Artikel 20
fastsætter, at direktiverne skal gennemføres 18 måneder efter di-
rektivernes ikrafttræden
Artikel 21
fastsætter, at direktiverne træder i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 22
fastsætter, at direktiverne er rettet til medlemslandene.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
Kommissionen har i forslaget henvist til, at både Europa-Parlamentet og Rådet har
udtrykt støtte til at implementere nye regler for at styrke ligestillingsorganerne.
5. Nærhedsprincippet- og proportionalitetsprincippet
5.1 Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at ligestilling og ikke-diskrimination
er fundamentale EU-værdier,
som er traktatfæstet i (TEUF) og beskyttet af EU’s
Charter for Grundlæggende rettigheder artikel 21 og 23.
Det fremsatte initiativ reviderer eksisterende lovgivning, og der introduceres derfor
ikke lovgivning på et nyt område. Kommissionen anfører, at der allerede er fælles
enighed om, at en EU-indsats er nødvendig og i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
47
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0048.png
Kommissionen ser behov for en EU-indsats med henblik på at sikre et ensartet be-
skyttelsesniveau i hele EU. Kommissionen gør opmærksom på, at forslaget er base-
ret på en minimal harmonisering, som giver mulighed for, at medlemslandene kan
fastsætte højere standarder.
Endelig anfører Kommissionen, at fælles minimumsstandarder er nødvendige for det
indre markeds funktion. I forbindelse med den frie bevægelighed for personer er det
vigtigt at garantere den grundlæggende ret til ikkeforskelsbehandling på en ensartet
måde i hele EU og sikre adgang til beskyttelse mod forskelsbehandling og til
retsmidler i alle medlemsstater.
Generelt finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurde-
ring af nærhedsprincippet, herunder at der er tale om håndhævelse af eksisterende
retsprincipper på EU-plan, og at målet om ensartet anvendelse og håndhævelse i
EU nødvendiggør bindende regler i direktivform.
5.2 Proportionalitetsprincippet
Kommissionen anfører om proportionalitetsprincippet, at de eksisterende lovgiv-
ningsmæssige foranstaltninger og henstillingen fra 2018 ikke er tilstrækkelige til at
tackle de udfordringer, som ligestillingsorganerne står over for, med hensyn til at
sikre gennemførelsen og håndhævelse af EU-retten om bekæmpelse af ulige be-
handling og forskelsbehandling og øget forebyggelse.
Dette skyldes medlemslandene store råderum med hensyn til, hvordan de skal an-
vende bestemmelserne og henstillingens ikke-bindende karakter. Der ses derfor be-
hov for at vedtage supplerende lovgivning på området.
Med forslaget ønsker Kommissionen at hæve minimumsstandarderne for ligestil-
lingsorganerne, for derved at hæve beskyttelsesniveauet i medlemslandene. Dette
forventes at have en betydelig positiv indvirkning på situationen for (potentielle)
ofre for forskelsbehandling.
Kommissionen anfører, at forslaget fuldt ud respekterer medlemsstaternes
kompetencer og procesautonomi
12
og overlader det til dem at beslutte, hvordan de
foreslåede foranstaltninger skal gennemføres, og der fastsættes gunstigere
standarder for ligestillingsorganernes funktion.
Regeringen finder ikke grund til at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at
proportionalitetsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
12
Mange foranstaltninger skal gennemføres i overensstemmelse med national
ret, og der fremsættes ikke forslag til bestemte foranstaltninger for at respektere medlems-
staternes procesautonomi, f.eks. krav om, at ligestillingsorganer kan vedtage bindende af-
gørelser.
48
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Institut for Menneskerettigheder er nedsat ved lov og udpeget til Danmarks natio-
nale ligebehandlingsorgan i overensstemmelse med artikel 20 i det omarbejdede li-
gebehandlingsdirektiv 2006/54/EF.
Ligebehandlingsnævnet er en uafhængig klageinstans, der vederlagsfrit behandler
klager vedr. forskelsbehandling både inden for og uden for arbejdsmarkedet og
som afsiger bindende juridiske afgørelser. Ligebehandlingsnævnet er nedsat ved
lov.
6.1 Lov om Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder varetager mandatet som Danmarks ligebehand-
lingsorgan indenfor køn, race og etnisk oprindelse. Instituttets mandat som ligebe-
handlingsorgan er reguleret i lov om Institut for Menneskerettigheder. Det følger af
lovens § 2, stk. 2, at instituttet skal fremme ligebehandling af alle uden forskelsbe-
handling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønska-
rakteristika, race eller etnisk oprindelse, herunder ved at:
4. bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over for-
skelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisatio-
nernes og andre juridiske personers rettigheder,
5. foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og
6. offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrø-
rende forskelsbehandling.
Derudover
overvåger, fremmer og beskytter afdelingen gennemførelsen af FN’s
Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.
I relation til at bistå ofre for forskelsbehandling har instituttet etableret en ligebe-
handlingsrådgivning, som man kan kontakte og modtage rådgivning og bistand,
hvis man føler sig udsat for diskrimination på grund af handicap, køn, seksualitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika, kønsidentitet, alder, religion, race eller etniske op-
rindelse.
Dertil har instituttet mulighed for at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet på
vegne af borgerne samt til at indbringe principielle sager i eget navn om diskrimi-
nation af alle beskyttede grunde til Ligebehandlingsnævnet. Det følger af lov om
ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 7.
Instituttet offentliggør løbende rapporter indenfor ligebehandlingsområdet, der
blandt andet skal bruges til at øge bevidstheden om diskrimination samt til at mind-
ske risikoen for diskrimination. Dertil danner rapporterne grundlag for konkrete
henstillinger til Folketinget, regeringen og øvrige myndigheder. Instituttet udarbej-
der i den forbindelse cirka 150 juridiske høringssvar om året til Folketinget med
anbefalinger til, hvordan lovgivningen kan leve op til menneskerettighederne.
6.2 Lov om Ligebehandlingsnævnet
Lov om Ligebehandlingsnævnet regulerer nævnets kompetence, organisering og
klagebehandling.
49
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Ligebehandlingsnævnet består af en formand, to næstformænd og ni øvrige med-
lemmer, jf. lovens § 3. Det er et krav, at nævnets medlemmer er uafhængige af den
myndighed, der indstiller og udpeger dem jf. § 3, stk. 3.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Ligebehandlingsnævnet behandler klagesager
om forskelsbehandling på baggrund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, poli-
tisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristik, al-
der, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnet
kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgiv-
ning mv., som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, der
fremgår af lovens § 1, stk. 2-7.
Derudover kan Ligebehandlingsnævnet behandle sager om overtrædelse af over-
enskomstbrud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsva-
rende pligt til ligebehandling eller lige løn som lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse, hvis lønmodtageren kan godtgøre, at ved-
kommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af
kravet. Dette fremgår af lovens § 1, stk. 7.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at personer, der anser sig for forskels-
behandlet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, sek-
suel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, alder, handicap
eller national, social eller etnisk oprindelse, kan få behandlet en sag ved Ligebe-
handlingsnævnet, når sagen ikke vil blive behandlet fagretligt. Ligebehandlings-
nævnet har ikke kompetence til at behandle sager, der kan behandles i det fagret-
lige system, når en fagforening faktisk ønsker at føre sagen fagretligt.
Det følger af lovens § 1, stk. 8, at der er krav om retlig interesse i sagen, før Lige-
behandlingsnævnet kan behandle klagen.
Det følger af lovens § 5, stk. 1, at Ankestyrelsen stiller sekretariat til rådighed for
nævnet, som forbereder nævnets behandling af klager. Nævnet behandler klagerne
på skriftligt grundlag, jf. § 5, stk. 2. Det indebærer bl.a., at Ligebehandlingsnævnet
ikke kan foranstalte andre former for bevisførelse end skriftlig bevisførelse, herun-
der ikke afgivelse af parts- og vidneforklaringer og besigtigelse af virksomhed, li-
gesom parterne ikke må være til stede på møderne, hvor klagen behandles.
Det følger videre af lovens § 2, at Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse
og underkende afskedigelse, i det omfang det følger af de love og kollektive over-
enskomster, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2-7.
Omkostninger ved Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling afholdes af nævnet.
Nævnsbehandlingen er således gratis for parterne. Nævnet kan heller ikke pålægge
en tabende part at godtgøre modpartens eventuelle omkostninger i forbindelse med
sagen, f.eks. til advokat.
50
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Det følger af lovens § 9, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Nævnets afgørelser protokolleres og offentlig-
gøres i anonymiseret form, hvor begrundelsen for afgørelsen skal fremgå. Er en be-
slutning ikke enstemmig, skal dette ligeledes fremgå af afgørelsen.
7. Konsekvenser
7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser
Direktivforslagene vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, særligt fordi der for-
mentlig vil skulle ske ændringer i lov om Institut for Menneskerettigheder og even-
tuelt i lov om Ligebehandlingsnævnet. Behovet for ændringer vil dog i høj grad af-
hænge af forhandlingerne og særligt fortolkningen af bestemmelserne hvad angår
muligheden for at bevare den eksisterende kompetencefordeling mellem de to orga-
ner. Det bemærkes dog, at Danmark vurderes allerede i vidt omfang at leve op til
formålet med direktivforslagene særligt i kraft af de to organers arbejde og opgaver
Af potentielle ændringer kan dog fremhæves:
Direktivforslagene udvider ligestillingsorganernes mandat til også at omfatte
grundene religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering inden for ar-
bejdsmarkedet. Hidtil har mandatet i direktiverne været afgrænset til køn, race
og etnisk oprindelse, selvom Institut for Menneskerettigheder allerede i dag ud-
arbejder analyser mv. om LGBTI+ og handicap.
Ligestillingsorganernes mandat til at kunne anlægge retssager i eget navn udvi-
des i direktivforslagene, jf. art. 9, stk. 3. I dag er det kun været muligt for Insti-
tut for Menneskerettigheder af egen drift at indbringe principielle sager for Li-
gebehandlingsnævnet.
Regeringen er generelt opmærksom på, at artikel 9 i direktivforslagene inde-
holder elementer som er ukendte for dansk retspleje og vil afsøge dette nær-
mere.
Efter art. 5 i direktivforslagene skal ligestillingsorganerne engagere sig i fore-
byggelse af forskelsbehandling, herunder ved bl.a. at tilbyde uddannelse og
vejledning til offentlige og private virksomheder og vedtage en strategi, der
fastsætter, hvordan de vil indgå i offentlig dialog mv. Krav om uddannelse og
vejledning til offentlige og private virksomheder vil potentielt være nye aktivi-
teter for Institut for Menneskerettigheder.
Af art. 13 i direktivforslagene fremgår det, at ”regeringen og andre offentlige
institutioner” skal høre ligebehandlingsorganet om ”lovgivning, politik, proce-
durer, programmer og praksis vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der
følger af EU’s ligebehandlingsdirektiver. Bestemmelsen er meget bredt formu-
leret, idet den potentielt omfatter alle offentlige institutioner og mange forskel-
lige forhold, der skal høres over.
Fsva. dataindsamling fremgår det af art. 14 i direktivforslagene, at ligestillings-
organerne skal have en aktiv rolle i dataindsamlingen, og at de skal have ad-
gang til statistikker af relevans for forskelsbehandling indsamlet af offentlige
og private enheder. Om dette nødvendiggør nye tiltag eller lovændringer i en
dansk kontekst, er uklart.
7.2 Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet
51
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene kan medføre statsfinansielle konsekvenser som følge af administrative
konsekvenser for Institut for Menneskerettigheder svarende til op mod to årsværk
(ca. 1,6 mio. kr.). Direktivforslagene udvider ligebehandlingsorganernes mandat til
også at omfatte grundene religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering
inden for arbejdsmarkedet (hvor mandatet hidtil har været afgrænset til køn, race
og etnisk oprindelse). Instituttet udgiver allerede i dag rapporter og analyser om
handicap og LGBT+, men må forventes at skulle øge sit arbejde med analyser mv.
på områderne religion eller tro og alder som følge af direktiverne. Dertil kommer,
at hvis ligebehandlingsorganernes mandat udvides til at kunne anlægge retssager i
eget navn, jf. art. 9, stk. 3, vil staten skulle bære sagens omkostninger ved domsto-
lene på samme måde, som sager indbragt for Ligebehandlingsnævnet.
Derudover kan der være merudgifter forbundet med, at ligestillingsorganer skal til-
byde uddannelse og vejledning til offentlige og private virksomheder samt vedtage
en strategi om, hvordan de vil gå i offentlig dialog og kommunikere med grupper i
risiko for forskelsbehandling (art. 5); at regeringen og andre offentlige institutioner
rettidigt hører ligestillingsorganerne om lovgivning, politik, procedurer, program-
mer og praksis vedr. rettigheder og forpligtelser i EU’s ligestillingsdirektiver (art.
13); og at ligestillingsorganerne skal have en mere aktiv rolle i dataindsamlingen
(art. 14). Rækkevidden af disse potentielt nye bestemmelser er uklar, hvorfor det
skal afklares, hvorvidt Institut for Menneskerettigheder eller andre nationale orga-
ner varetager opgaverne med f.eks. dataindsamling.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merud-
gifter, skal afholdes inden for eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens be-
stemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslagene forventes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Kommissionens forslag er den 8.december 2022 sendt i høring hos EU-Specialud-
valget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra
FH, DA, KL og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Høringssvar er vedlagt og
gennemgås her i hovedtræk:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
FH er overordnet set positiv over for at ligebehandlingsorganernes arbejde med at
fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling. FH finder det dog afgø-
rende, at Ligebehandlingsnævnets og Institut for Menneskerettigheders kompeten-
cer i forhold til at behandle og føre sager, der vedrører det overenskomstdækkede
arbejdsmarked, ikke udvides eller styrkes yderligere.
FH har følgende hovedsynspunkter:
52
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Den fagretlige behandling af sager skal fortsat have forrang for behandling i
Ligebehandlingsnævnet og ved civile domstole. Det er afgørende at ligestil-
lingsorganerne fortsat kun kan behandle klager fra en lønmodtager om brud på
bestemmelser i kollektive overenskomster, hvis lønmodtageren godtgør, at
vedkommendes faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behand-
ling af kravet. Dette forbehold bør også gælde ift. ligestillingsorganernes ret til
at føre retssager på vegne af lønmodtagere ved de civile domstole.
Direktiverne skal respektere parternes autonomi og den danske model på ar-
bejdsmarkedet. Arbejdsmarkedets parter er helt centrale i arbejdet med at
fremme ligebehandling og forebygge forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Det er kritisabelt at respekten for parternes autonomi og national praksis ikke
nævnes i direktivforslagene.
Ligebehandlingsorganerne bør have de nødvendige ressourcer til at varetage
opgaven med at fremme, evaluere og overvåge ligebehandling i Danmark. FH
understreger, at Institut for Menneskerettigheder bidrager med vigtige perspek-
tiver og ny viden om ligestilling og forskelsbehandling i samfundet, herunder
også på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsens ligestillingsindsats har gavn af de
undersøgelser, som instituttet laver løbende og oplever, at de leverer saglig og
kompetent rådgivning.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
DA finder, at ligestillingsorganerne i Danmark har en væsentlig opgave med at
sikre opmærksomhed om ligestillingstemaerne og med at oplyse om væsentlige ud-
viklingstræk på ligestillingsområdet.
DA er enig i, at det er en forudsætning for velfungerende ligestillingsorganer, at de
har tilstrækkelige midler og ressourcer til at udføre deres opgaver. Dette er efter
DA’s opfattelse ikke en aktuel udfordring i dansk sammenhæng. DA anerkender
samtidig, at det kan være en udfordring at sikre tilstrækkelige ressourcer og at der
derfor kan være et behov for at adressere dette på EU-plan. Det er samtidig vigtigt,
at medlemsstaterne fortsat har kompetence til at indrette ligestillingsorganernes ar-
bejde og deres indbyrdes kompetencer.
DA vurderer umiddelbart, at Danmark vil leve op til en række af kravene i direkti-
verne i kraft af de eksisterende strukturer. I forhold til dataindsamling mv. er der
behov for at afklare, om Danmarks Statistik varetager de krav, der følger af direkti-
vet.
DA har en række generelle anbefalinger, som primært relaterer sig til artikel 5-10 i
direktivforslagene:
DA finder det centralt, at ligestillingsorganerne både er og opleves som ob-
jektive og uafhængige i forhold til deres adkomst til at behandle sager/kla-
ger over forskelsbehandling. Adgangen til at behandle klager og til at rejse
sager ved domstolene samtidig med adgang til at komme med forslag om
53
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
forebyggelse og håndtering af forskelsbehandling forekommer at være ind-
byrdes modstridende opgaver. Ligeledes synes opgaven med at bistå ofre
for forskelsbehandling synes uforenelig med en kompetence til at behandle
konkrete klager.
DA mener, at artikel 2 bør fastholdes i den foreslåede form for at sikre, at
det er op til medlemslandene at afgøre antallet af ligestillingsorganer samt
deres indbyrdes kompetencer. Det er desuden vigtigt, at rets sikkerhedsga-
rantier ikke kan betvivles.
DA finder det uklart, om direktivforslagene pålægger medlemsstaterne at
etablere egentlige klageinstanser (artikel 8). DA finder, at det fortsat bør
være op til medlemsstaterne selv at beslutte, om de vil oprette klageinstan-
ser, og hvilke kompetencer sådanne skal have.
Endvidere bør det efter DA’s opfattelse sikres, at andres rettigheder –
her-
under arbejdsmarkedets parters adgang til at føre sager - respekteres i over-
ensstemmelse med det, der gælder nationalt, og som er sikret via bl.a. arti-
kel 7 i direktiv 2000/43/EU.
DA påpeger, at artikel 9 om ligestillingsorganers adgang til at handle i rets-
sager kan forekomme uforenelig med kompetencen til at behandle kon-
krete sager og facilitere forligsmæssige løsninger, som foreslået i artikel 7
og 8.
I forhold til artikel 9, stk. 3, bemærker DA, at det uafhængige organ for li-
gebehandling i Danmark (IMR) har kompetence til at rejse sager af princi-
piel karakter i Ligebehandlingsnævnet. Dette bør være tilstrækkeligt til at
leve op til direktivets krav om adgang til at rejse retssager om forskelsbe-
handling af strukturel karakter.
For så vidt angår dataindsamling, jf. forslagenes artikel 14, bemærker DA,
at bestemmelsen ikke må medføre nye pligter for virksomhederne til at
indsamle oplysninger eller data. DA finder det uhensigtsmæssigt, at lige-
stillingsorganerne skal kunne fremsætte henstillinger om behov for data.
Endelig bemærkes, at det kan give anledning til udfordringer i forhand-
lingsprocessen, at direktivforslagene har forskellige hjemmelsgrundlag.
For DA er det afgørende, at direktivforslag 2022/400 om minimumsstan-
darder for ligestillingsorganer på kønsligestillingsområdet ikke bliver brugt
som løftestang i forhandlingerne om direktivforslaget om ligestillingsorga-
ner for de øvrige diskriminationskriterier. Såfremt der er opbakning til at
indføre en EU-retslig pligt til at oprette ligestillingsorganer, som vedrører
diskriminationskriterierne i direktiv 2000/78, er DA enig i, at der bør være
fælles standarder for ligestillingsorganerne.
Afslutningsvist finder DA, at fristen for implementering på 18 måneder er
alt for kort.
Kommunernes Landsforening (KL)
Kommunernes Landsforening bemærker, at en del af de opgaver og beføjelser, som
med direktivforslagene tiltænkes pålagt de nationale ligestillingsorganer, allerede
bliver varetaget af Ligebehandlingsnævnet og ikke af Institut for Menneskeret-
tigheder. KL anser det uhensigtsmæssigt, hvis Institut for Menneskerettigheder og
Ligebehandlingsnævnet fremtidigt skal have parallelle kompetencer.
54
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Det fremstår efter KL’s opfattelse uklart, om art. 8, stk. 1, medfører en pligt for
medlemsstaterne til at gøre det muligt for ligestillingsorganer at undersøge indivi-
duelle sager på eget initiativ, eller om medlemsstaterne kan vælge alene at give li-
gestillingsorganer kompetence til at undersøge individuelle sager på grundlag af en
klage. KL bemærker, at det vil kræve grundige analyser og overvejelser om hen-
sigtsmæssigheden heraf, hvis der i dansk ret skal indføres mulighed for, at fx Lige-
behandlingsnævnet kan tage individuelle sager op af egen drift.
Derudover efterspørger KL en inddragelse af Justitsministeriet i vurderingen af, om
art. 9, stk. 2, litra b kræver en indførelse af et nyt instrument i den danske retspleje
ift. kravet om at ligestillingsorganer skal have ret til at fremsætte bemærkninger til
domstolen som
amicus curiae.
Afslutningsvis bemærker KL i relation til kravet om fortrolighed, som er beskrevet
i art. 10, pkt. 2, at såfremt en kommune skal kommentere på en konkret klage over
forskelsbehandling, er det centralt at kommunen kender klagerens identitet.
Medarbejder- og kompetencestyrelsen
Medarbejder- og kompetencestyrelsen bakker op om direktivforslagenes formål om
at styrke retten til lighed og retten til ikke-forskelsbehandling på tværs af EU gen-
nem bindende standarder for ligestillingsorganer i Unionen.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen noterer, at det af direktivforslagenenes arti-
kel 6-9 fremgår, at ligestillingsorganet (Institut for Menneskerettigheder) vil blive
tildelt kompetence til at kunne behandle sager om diskrimination med hensyn be-
skæftigelse, herunder at træffe afgørelser, indgå forlig, og potentielt indgå som part
ved efterfølgende prøvelse ved de civile domstole. Styrelsen bemærker, at ovenstå-
ende funktion i dansk ret allerede varetages af Ligebehandlingsnævnet.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefaler derfor, at det afklares, om oven-
stående funktioner i forbindelse med en eventuel implementering af direktivforsla-
gene påtænkes forenet med Ligebehandlingsnævnet, eller om der vil blive oprettet
et nyt tvistløsningsorgan.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet hilser mange medlemslande forslagene velkomment. Et flertal af lande
har som deres væsentligste bekymring aktivt arbejdet for at bløde op ift. forslage-
nes detaljeringsgrad og manglende fleksibilitet i forhold til nationale systemer, her-
under nationale administrative, juridiske, finanspolitiske og civilretlige systemer.
Det svenske formandskab har været lydhør over for medlemslandenes bekymringer
og ønsker til justeringer i så henseende. Under forhandlingerne er der derfor gjort
betydelige fremskridt for at reducere forslagenes detaljeringsgrad samt øge fleksi-
biliteten over for forskellige nationale systemer. Det gælder blandt andet ligestil-
lingsorganers ret til at anlægge og føre sager, som kompromisteksten tydeliggør
skal være i overensstemmelse med national lov og praksis.
55
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0056.png
Rådet ventes således at kunne nå til enighed om større respekt for arbejdsmarkedets
parters rolle samt større fleksibilitet over for forskellige indretninger af ligestil-
lingsorganer og forskellige nationale regler om civilretlige processer. På den bag-
grund vurderes et kvalificeret flertal af medlemslandene at kunne støtte direktivfor-
slagene. Om der kan opnås enstemmig enighed om det direktivforslag, der kræver
enstemmighed, står pt. ikke klart.
Ift. den videre proces med vedtagelse af de endelige direktivforslag kan desuden
fremhæves, at der i Rådet ikke er endelig afklaring af, hvordan man skal håndtere
den særlige situation med to forskellige beslutningsprocedurer henset til de to for-
skellige hjemmelsgrundlag for forslagene. Dette skal håndteres i forhandlingernes
slutfase.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens initiativ velkomment. Respekt for ligebehand-
ling og bekæmpelse af forskelsbehandling er vigtige danske prioriteter. Regeringen
støtter derfor initiativets formål om at skabe en stærkere ramme til at fremme lige-
behandling i EU og om at styrke håndhævelsen af EU-retten om ligebehandling og
anti-diskrimination.
Regeringen arbejder for, at direktivforslagene indeholder fleksibilitet og respekte-
rer forskellige arbejdsmarkedsmodeller og forskellige juridiske og administrative
systemer. Danmark har et velfungerende system til at håndhæve EU’s ligebehand-
lingslovgivning, og de fleste af opgaverne som følger af direktivforslagene vareta-
ges allerede i dag af Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder
(Danmarks nuværende ligestillingsorgan). Det er vigtigt for regeringen at sikre, at
direktivforslagene gør det muligt for medlemslandene selv at indrette deres natio-
nale systemer, herunder afgøre antallet af ligestillingsorganer og kompetenceforde-
lingen mellem dem. Forslagene skal desuden respektere det danske fagretlige sy-
stem, som håndterer sager vedr. fortolkning af og brud på kollektive overenskom-
ster. Styrkelsen af ligestillingsorganernes rolle må ikke kunne udfordre dette sy-
stem.
Regeringens vurdering er, at Danmark lever op til størstedelen af bestemmelserne i
forslagene. Ikke desto mindre ses en værdi i at sikre, at ligestillingsorganer i hele
EU styrkes. Hertil kommer, at der under forhandlingerne i Rådet er gjort betydelige
fremskridt for at reducere forslagenes detaljeringsgrad samt øge fleksibiliteten over
for forskellige nationale systemer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
De to grund- og nærhedsnotater om forslagene til direktiver om bindende standar-
der for ligestillingsorganer blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. ja-
nuar 2023.
Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023 til forhand-
lingsoplæg.
56
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0057.png
3. Forslag til direktiv om nye EU-grænseværdier for erhvervs-
mæssig udsættelse for bly og diisocyanater i henholdsvis direk-
tiv 98/24/EF og direktiv 2004/37/EF
- Generel indstilling
KOM (2023) 71 final
Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotat sendt til Folketinget den 9. maj
2023 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har fremsat direktivforslag om dels en skærpelse af grænse-
værdi i arbejdsmiljøet for bly og uorganiske blyforbindelser og dels forslag til ny
grænseværdi for diisocyanater samt anmærkning for diisocyanater om at undgå
hudeksponering og om stoffernes hudsensibiliserende og sensibiliserende virkning
ved indånding.
De nye grænseværdier foreslås indført ved ændringer af henholdsvis direktiv
98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
mod risici i forbindelse med kemiske agenser (CAD) og direktiv 2004/37/EF om
beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer, mutagener eller re-
produktionstoksiske stoffer (CMRD).
Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne i EU mod ud-
sættelse for de pågældende stoffer og dermed begrænse risikoen for udvikling af
erhvervssygdomme såsom bl.a. allergisk astma, nedsat fertilitet, aborter eller al-
vorlige fødselsdefekter. Herudover bidrager forslaget til at skabe ensartede kon-
kurrenceforhold for virksomhederne i EU.
Forslaget vil indebære ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 202 af 21.
februar 2023 om grænseværdier for stoffer og materialer (grænseværdibekendtgø-
relsen) samt mindre justeringer i et bilag til bekendtgørelse nr. 1793 af 18. decem-
ber 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Ændringerne vil
følge af, at forslaget lægger op til skærpelser af de eksisterende danske grænsevær-
dier for bly og uorganiske blyforbindelser samt ophævelse af eksisterende danske
grænseværdier for seks diisocyanater, som erstattes af en 2-3 gange mere skærpet
EU-grænseværdi for alle diisocyanater.
Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, ligesom administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes begræn-
sede. Skærpede grænseværdierne kan dog medføre omkostninger for enkelte virk-
somheder ift. evt. kontrolmålinger, lettere ombygning, øget ventilation m.m.
Regeringen finder, at forslaget kan bidrage til at sikre bedre beskyttelse af arbejds-
tagere i EU. Regeringen støtter forslaget og vil arbejde for at fastholde ambitionen
i Kommissionens forslag i de kommende forhandlinger samt, at Kommissionen for-
pligtes til at genbesøge den foreslåede grænseværdi for diisocyanater 5 år efter
57
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0058.png
ikrafttrædelse med henblik på at vurdere, hvorvidt en yderligere skærpelse vil være
teknisk mulig.
Det svenske formandskab har sat sagen på dagsordenen den 12. juni 2023 til gene-
rel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 13. februar 2023 forslag om skærpelse af grænsevær-
dien for luftforurening i arbejdsmiljøet for bly og uorganiske blyforbindelser og en
skærpelse af den gældende grænseværdi for indhold af bly i blodet. Endvidere stil-
les forslag til en grænseværdi for luftforurening i arbejdsmiljøet for diisocyanater.
Grænseværdien for diisocyanater vil blive indført i direktiv 98/24/EF om beskyt-
telse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbin-
delse med kemiske agenser (CAD). Grænseværdierne for bly vil blive indført i di-
rektiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stof-
fer, mutagener eller reproduktionstoksiske stoffer (CMRD).
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 153 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Artikel 153 har til formål at give EU
beføjelse til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til for-
bedringer, især dem der vedrører arbejdsmiljøet samt ved direktiver at vedtage mi-
nimumskrav til gradvis gennemførelse under hensyntagen til de betingelser og tek-
niske regler, der gælder i hver af medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan indføre
strengere beskyttelsesforanstaltninger, herunder mere restriktive grænseværdier
end fastsat i direktiverne.
Kommissionens forslag fremsættes på baggrund af to indstillinger fra Kommissio-
nens rådgivende trepartsudvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som
blandt andet bygger på det europæiske kemikalieagenturs videnskabelige komité
for risikovurdering (RAC) om det sundhedsvidenskabelige grundlag for grænse-
værdierne for hhv. diisocyanater og bly og uorganiske blyforbindelser.
Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-
givningsprocedure.
Bly og uorganiske blyforbindelser
er klassificeret som reproduktionstoksiske (dvs.
at det kan nedsætte menneskers frugtbarhed eller forårsage andre problemer i re-
produktionssystemet) og uorganiske blyforbindelser er endvidere klassificeret som
kræftfremkaldende. Udsættelse for bly og uorganiske blyforbindelser kan medføre
nedsat fertilitet, aborter eller alvorlige fødselsdefekter samt andre skadelige virk-
ninger på nervesystemet, nyrerne, hjerte- karsystemet. Endelig kan stofferne være
årsag til blodsygdomme.
Erhvervsmæssig udsættelse for bly og uorganiske blyforbindelser kan primært ske
ved indånding og ved indtagelse via hånd-til-mund-kontakt på grund af utilstræk-
kelig rengøring og personlig hygiejne. Da bly ophobes i kroppen, er måling af kon-
centrationen af bly i blodet anerkendt som den bedste måde at vurdere erhvervs-
mæssig eksponering af bly.
58
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Det fremgår af Kommissionens forslag og den tilhørende konsekvensanalyse, at
50.000 til 150.000 arbejdstagere i EU er udsat for bly, og at omkring 300 tilfælde
af dårligt helbred hvert år opstår som følge af tidligere erhvervsmæssig ekspone-
ring for bly. Bly tegner sig i EU for omkring halvdelen af al erhvervsmæssig ek-
sponering for reproduktionstoksiske stoffer.
Bly og uorganiske blyforbindelser var tidligere bredt anvendt i Danmark, bl.a. i
fremstilling af batterier, maling, pigment, blyhagl samt en række metalprocesser,
men flertallet af disse anvendelser er ikke længere tilladt. Det betyder, at arbejde
hvor udsættelse for bly og uorganiske blyforbindelser kan forekomme i Danmark i
dag begrænser sig til arbejde, som knytter sig til affaldshåndtering samt bl.a. ned-
rivnings- og vedligeholdelsesarbejde i bevaringsværdige bygninger. Kommissionen
vurderer, at det er muligt, at risikoen for udsættelse for bly i EU kan stige fremad-
rettet indenfor bl.a. bilbranchen, idet det forventes, at brugen af bly i batterier til
blandt andet elbiler ifølge Kommissionens konsekvensvurdering vil stige med 25%
årligt frem mod 2035.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at udsættelsen for bly på danske arbejdspladser
er væsentlig mere begrænset end i visse andre EU-lande med særlige industrier, fx
produktion af bilbatterier.
Diisocyanater
er stoffer, som kan gøre hud og luftvejene overfølsomme (sensibili-
serende) så immunsystemet aktiveres. De har derfor potentiale til at forårsage er-
hvervsmæssigt betinget hudallergi og allergisk astma. Ved tidlig udsættelse kan an-
sattes lunger påvirkes på en måde, som ændrer luftvejene til en ”overfølsom til-
stand”. Når en ansat først er blevet overfølsom, kan yderligere eksponering for
stoffet, selv ved lave niveauer, udløse allergiske astmaanfald.
Anvendelsen af diisocyanater er udbredt i mange grene af industrien både i Dan-
mark og i resten af EU. Der er registreret anvendelse af i alt 19 forskellige diisocy-
anatforbindelser i EU i forbindelse med de europæiske kemikalieagenturs registre-
ring af industrielle kemikalier under REACH. Risiko for erhvervsmæssig
eksponering for diisocyanater forekommer primært i forbindelse med fremstilling
af polyurethan som faste stoffer og skum, plast, overfladebehandlingsmidler, lakker
og tokomponentmalinger og -klæbemidler. Disse produkter anvendes i vid
udstrækning i EU til byggeri, reparation af køretøjer, almindelige reparationer og
til fremstilling af tekstiler, møbler, motorkøretøjer og andre transportmidler,
husholdningsapparater, maskiner og computere. I Danmark er diisocyanater blandt
andet udbredt som isoleringsmateriale i fx fjernvarmerør og ifm. fremstilling af
vindmøllevinger.
Af Kommissionens forslag og den tilhørende konsekvensanalyse fremgår det, at er-
hvervsmæssige faktorer tegner sig for ca. 9-15% af astmatilfældene hos voksne i
EU i den erhvervsaktive alder, og at diisocyanater er en af de mest almindelige år-
sager hertil. Det anslås, at diisocyanater er årsag til mellem 2.350 og 7.269 årlige
tilfælde af erhvervsbetinget astma i EU. Ifølge Kommissionens skøn er omkring
4,2 millioner arbejdstagere på mere end 2,4 millioner virksomheder i EU udsat for
diisocyanater. Langt størstedelen er mikrovirksomheder eller små og mellemstore
virksomheder.
59
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0060.png
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen den 12. juni til generel indstilling. Medlemsstaterne ven-
tes at bakke op om en vedtagelse.
Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod udsæt-
telse for bly og uorganiske blyforbindelser samt diisocyanater og deraf mindske ri-
sikoen for udvikling af erhvervssygdomme. Dertil har forslaget til hensigt at forøge
effektiviteten af EU-lovgivningen på området og at skabe større klarhed og mere
ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.
På baggrund af en delt indstilling fra Kommissionens rådgivende udvalg, har Kom-
missionen foreslået en skærpelse af EU’s grænseværdi for luftforurening i arbejds-
miljøet for bly og uorganiske blyforbindelser fra 0,15 til 0,03 mg/m
3
og en skær-
pelse af grænseværdien for indhold af bly i blodet
fra 20 til 15 μg bly/100 ml.
Hertil foreslås en skærpelse af direktivets aktionsværdier for bly og uorganiske bly-
forbindelser, som udløser krav om helbredsundersøgelser, hvis målinger viser, at
ansatte har været udsat for forhøjede niveauer af bly. De hidtidige aktionsniveauer
skærpes i luften i arbejdsmiljøet fra 0,75 til 0,015 mg bly/m
3
og for indhold i blod
fra 40 til 9 μg Pb/100 ml blod. Endelig indeholder forslaget en anbefaling om,
at
koncentrationen af bly i blodet hos kvinder i den fødedygtige alder ikke må over-
stige nationale referenceværdier for den generelle befolkning, eller at den ikke er
højere end 4,5 Pb/100 ml blod, hvis der ikke er fastsat nationale referenceværdier.
I overensstemmelse med en samlet indstilling fra Kommissionens rådgivende ud-
valg foreslår Kommissionen endvidere at indføre en 8-timers grænseværdi for luft-
forurening i arbejdsmiljøet for diisocyanater på 6 μg NCO/m
3
samt en korttids-
grænseværdi (STEL-værdi)
på 12 μg NCO/m
3
. Disse niveauer vurderes ifølge det
rådgivende udvalg at være de laveste værdier, som er teknisk mulige at gennem-
føre. På den baggrund foreslås en overgangsperiode med lempeligere grænsevær-
dier på hhv. 10 og 20 μg/m
3
frem til 31. december 2028. I tillæg til de to grænse-
værdier indgår desuden en ”anmærkning om hudeksponering”, som betyder, at der
er risiko for, at stoffet kan trænge igennem huden. Endelig er der tilføjet anmærk-
ning om, at stoffet er ”hudsensibiliserende og sensibiliserende ved indånding”,
hvilket betyder, at stofferne kan fremkalde allergisk reaktion ved hudkontakt eller
indånding.
For diisocyanater foreslås, i overensstemmelse med udtalelse fra det europæiske
kemikalieagenturs videnskabelige komite for risikovurdering (RAC), at grænse-
værdien fastsættes på basis af disse molekylers funktionelle isocyanatgrupper
(NCO), hvilket betyder, at den kan være gældende for alle diisocyanatforbindelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til det fremlagte direktivforslag.
Beskæftigelses- og Socialkomitten ventes at vedtage sin rapport i september 2023.
5. Nærhedsprincippet
60
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-
holdt.
I takt med udviklingen i den videnskabelige viden eller af hensyn til lokale forhold
har nogle medlemsstater allerede sænket deres grænseværdier for bly og/eller ind-
ført grænseværdier for diisocyanater. Der er således forskelle mellem medlemssta-
terne med hensyn til niveauet for gældende grænseværdier for bly og diisocyanater.
Arbejdstagere i EU er derfor i dag underlagt forskellige beskyttelsesniveauer.
Forskelle mellem de nationale grænseværdier kan forvride konkurrencen på det in-
dre marked, idet omkostningerne ved at overholde skærpede grænseværdier gene-
relt er højere. En ajourføring af grænseværdierne for bly og indførelse af grænse-
værdier for diisocyanater bidrager til større harmonisering på det indre marked og
mere lige vilkår for virksomhederne.
Dertil kommer, at revision eller indførelse af grænseværdier er kompleks og kræver
en høj grad af videnskabelig ekspertise, som vanskeligt kan tilvejebringes på en
ensartet måde i alle medlemsstater og ikke uden væsentlige omkostninger. Det er
således en fordel for medlemsstaterne at vedtage grænseværdier på europæisk ni-
veau.
6. Gældende dansk ret
Bly og uorganiske blyforbindelser
I Danmark er der fastsat en grænseværdi for luftforurening i arbejdsmiljøet for bly
på 50 µg Pb/m
3
og en grænseværdi for indhold af bly i blodet på 20 µg Pb/100 ml i
blodet, som ikke må overskrides. Bly og uorganiske blyforbindelser er omfattende
reguleret i både dansk og EU-sammenhæng, herunder via REACH-forordningen.
Det gælder forbud imod salg og import af produkter, der indeholder kemiske for-
bindelser med bly og ligeledes en række produkter med indhold af metallisk bly.
Reglerne indeholder enkelte undtagelser, herunder blandt andet brug til vedligehol-
delse af fredede og bevaringsværdige bygninger, som betyder, at anvendelsen af
bly kan forekomme i begrænset omfang i forbindelse med fx nedrivning eller ved
VVS og blikkenslagerarbejde.
Ved arbejde med og udsættelse for farlige stoffer og materialer, herunder bly, gæl-
der desuden et omfattende sæt generelle arbejdsmiljøregler, herunder at det skal
vurderes, om det er muligt at erstatte det farlige stof eller materiale med stoffer og
materialer, som ikke er farlige eller mindre farlige (substitution). Hvis dette ikke er
muligt, skal påvirkningen fra farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses
mest muligt ved tekniske og organisatoriske tiltag. Brug af personlige værnemidler
vil altid være den sidste løsning. For uorganiske blyforbindelser, som er kræftfrem-
kaldende, gælder endvidere skærpede krav, som indebærer, at stofferne skal fjer-
nes, erstattes eller begrænses til et minimum.
For arbejde med bly og uorganiske blyforbindelser gælder i Danmark og i EU end-
videre en række særlige krav, som bl.a. indebærer, at der i hver enkelt arbejdssitua-
tion foretages en vurdering af, om der er risiko for blyoptagelse, og at dette i tvivls-
tilfælde afklares ved hjælp af målinger. Såfremt en risiko for blyoptagelse ikke kan
61
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
udelukkes, er det et krav, at virksomheden følger et måleprogram med regelmæssig
kontrol på arbejdsstedet af luftens indhold af blypartikler og kontrol af blyindhol-
det i blod hos nyansatte senest efter 15 dages ansættelse og herefter jævnligt. Reg-
lerne om måling kan udløse krav om, at ansatte helbredsundersøges, hvis en måling
af luftens indhold af bly ved den ansattes arbejdssted er højere end 75 µg Pb/m
3
el-
ler ved blodmålinger højere end 40 µg Pb/100 ml blod.
I tillæg til ovennævnte gælder en række yderligere krav for arbejde med bly, herun-
der bl.a. at arbejdet ikke må udføres af unge under 18 år, krav om at ansatte før spi-
sepauser og ved arbejdstids ophør benytter særlige baderum samt krav om rengø-
ring af arbejdsstedet og opsamling af blyholdigt affald i lukkede beholdere.
Diisocyanater
I Danmark har der siden 1979 været en 8 timers grænseværdier og korttidsgrænse-
værdier for seks diisocyanater på hhv 0,005 og 0,01 ppm (parts per million) hvilket
omregnet til direktivforslagets koncentrationsangivelse (på basis af funktionelle
isocyanatgrupper)
er omkring 3 gange højere (mindre restriktive) end EU’s forslag.
Som omtalt ovenfor gælder der ved arbejde med og udsættelse for farlige stoffer og
materialer ud over grænseværdien et omfattende sæt generelle arbejdsmiljøregler,
herunder at virksomheder så vidt muligt skal substituere til mindre farlige produk-
ter og undgå unødig udsættelse af de ansatte.
Desuden har der siden 1978 været dansk særregulering af arbejde med isocyanater,
herunder således også diisocyanater. Særreglerne omfatter bl.a., at sprøjtearbejde
med isocyanater uden for lukkede systemer eller særligt indrettede sprøjtebokse/-
kabiner er forbudt. Dog er nogle få typer sprøjtearbejde tilladt, men hvert enkelt ar-
bejde skal anmeldes til Arbejdstilsynet. I de danske særregler indgår også et forbud
mod, at personer må arbejde med denne type stoffer, hvis de har med eksem, astma
eller kroniske lungelidelser eller med hudallergi eller allergisk astma over for iso-
cyanater.
Derudover er der skrappe krav til sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herun-
der brug af procesventilation og brug af værnemidler som egnede handsker, luftfor-
synet åndedrætsværn, evt. overtræksdragt samt krav om sikkerhedsskiltning og sik-
ring af, at andre ansatte ikke opholder sig i områder, hvor der er risiko for udsæt-
telse for isocyanater.
Arbejde med isocyanater indebærer endvidere fsva. de danske regler krav om sær-
lige arbejdshygiejniske foranstaltninger i form af vaske-, bade- og omklædningsfa-
ciliteter samt krav til bortskaffelse af forurenede materialer i særligt mærkede be-
holdere.
Endelig er der fastsat krav om uddannelse for personer, som arbejder med isocya-
nater, herunder også diisocyanater. For personer, der udfører eller overvåger ar-
bejde med diisocyanater i forbindelse med industriel og erhvervsmæssig brug, vil
det danske uddannelseskrav senest den d. 24. august 2023 erstattes af et tilsvarende
EU-dækkende uddannelseskrav i REACH-forordningen.
62
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Samlet bidrager reglerne til, at ansatte ikke kan blive udsat for isocyanater på et ni-
veau, som kan medføre risiko for fx allergisk astma.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil nødvendiggøre ændring i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 202 af
21. februar 2023 om grænseværdier for stoffer og materialer (grænseværdibekendt-
gørelsen) i form af angivelse af nye skærpede grænseværdier for
bly og uorganiske
blyforbindelser.
Endvidere skal grænseværdien for
diisocyanater
og de tilhørende
anmærkninger indføres. Denne ny grænseværdi vil betyde, at eksisterende grænse-
værdier for 6 diisocyanat-forbindelser ophæves. Endelig skal der foretages mindre
ændringer af et bilag om Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser i be-
kendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer
(kemiske agenser), så der er overensstemmelse ift. de nye EU-krav ift. betingel-
serne for hvornår, der skal foretages måling af bly i arbejdsmiljøluften og i ansattes
blod.
Disse ændringer forventes gennemført efter normal procedure ved inddragelse af
Arbejdsmiljørådet.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser.
Det vurderes ligeledes, at forslaget ikke vil medføre væsentlige økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skyldes, særligt for bly og uor-
ganiske blyforbindelser, at der er tale om relativt små skærpelser af grænseværdi-
erne. Endvidere at grænseværdier generelt er et supplement til den i forvejen om-
fattende regulering ift. arbejde med kemiske stoffer og materialer. Både for diiso-
cyanater og bly og uorganiske blyforbindelser gælder der desuden særregulering,
som sikrer ekstra beskyttelse af arbejdstagere.
Der er således allerede i dag krav om et højt beskyttelsesniveau ved risiko for ud-
sættelse for bly og uorganiske blyforbindelser samt diisocyanater. På den baggrund
forventes det ud fra det nuværende vidensniveau, at en virksomhed efter ikrafttræ-
den af nye grænseværdier for de pågældende stoffer som udgangspunkt må forven-
tes at kunne fortsætte sine arbejdsprocesser uændret uden at tilvejebringe mere do-
kumentation end i dag og uden at skulle udskifte procesudstyr, ventilation, person-
lige værnemidler mv. eller i øvrigt ændre arbejdsrutiner. Det kan dog ikke udeluk-
kes, at de foreslåede grænseværdier for diisocyanater kan medføre omkostninger
for enkelte virksomheder i forhold til evt. kontrolmålinger, lettere ombygning, øget
ventilation mv.
I forhold til forslagets skærpelse af aktionsniveauer for, hvornår blymålinger udlø-
ser krav om helbredsundersøgelser, er det Arbejdstilsynets vurdering, at den øvrige
lovgivning for bly og uorganiske blyforbindelser også her betyder, at de skærpede
aktionsniveauer ikke vil ændre på antallet af målinger og helbredsundersøgelser
ifm. arbejde med bly på danske arbejdspladser. Det kan dog ikke udelukkes, at de
63
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
skærpede aktionsniveauer kan medføre omkostninger for enkelte virksomheder i
forhold til evt. målinger, helbredsundersøgelser mv.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold. Beskæftigelsesministeriet har ikke modtaget høringssvar vedrø-
rende forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt positive holdninger til forslaget blandt de øvrige medlems-
stater. I forhold til de foreslåede EU-grænseværdier for bly og uorganiske blyfor-
bindelser har en gruppe lande udtrykt ønske om en overgangsperiode før grænse-
værdiens ikrafttræden samt for ansatte, som på grund af historiske blyudsættelser
ikke umiddelbart vil kunne leve op til den skærpede biologiske grænseværdi for bly
i blodet
på 15 μg /100 ml blod. Endelig har det for en række lande været vigtigt at
sikre, at Kommissionens forslag om en særlig lav aktionsværdi på 4,5 μg bly /100
ml blod til beskyttelse af kvinder i den fødedygtige alder ikke er diskriminerende
ved at udelukke kvinder på visse arbejdspladser. Ovennævnte emner har begrænset
betydning i Danmark, hvor man længe har haft lave grænseværdier og skrappe krav
vedrørende arbejde med bly.
I forhold til diisocyanater har der generelt været enighed om den foreslåede EU-
grænseværdi. En række lande forventes dog at kunne tilslutte sig Danmarks forslag
om, at Kommissionen skal genbesøge den foreslåede EU-grænseværdi senest 5 år
efter grænseværdiens ikrafttræden, hvis den teknologiske udvikling fremadrettet
muliggør en yderligere skærpelse.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter forslagets formål med at mind-
ske de europæiske arbejdstageres risiko for udvikling af erhvervssygdomme som
følge af udsættelse farlige stoffer på arbejdspladsen.
Det er en vigtig prioritet for den danske regering at sikre et sundt og sikkert ar-
bejdsmiljø. Regeringen finder, at der med forslaget tages et vigtigt skridt i den rig-
tige retning i forhold til at forebygge arbejdsrelaterede helbredseffekter, som kan
forårsages af bly, uorganiske blyforbindelser og diisocyanater. Forslaget vil blandt
andet fremme de europæiske arbejdstageres sikkerhed og sundhed gennem hele de-
res arbejdsliv og bidrage til mere lige vilkår for virksomhederne i EU.
Regeringen støtter, at grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering af bly,
uorganiske blyforbindelse skærpes, samt at der indføres en fælleseuropæisk græn-
seværdi for diisocyanater.
Med tanke på den udbredte brug af diisocyanater i hele EU, og for at reducere risi-
koen for at udvikle erhvervsbetinget astma, finder regeringen det vigtigt, at grænse-
64
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0065.png
værdien for diisocyanater så vidt muligt er opdateret i forhold til den tekniske ud-
vikling. Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen forpligtes til at genbe-
søge den foreslåede grænseværdi for diisocyanater, hvis den teknologiske udvik-
ling fremadrettet muliggør en yderligere skærpelse.
Regeringen støtter desuden op om forslagets anbefaling om at sikre yderligere be-
skyttelse for kvinder i den fødedygtige alder.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 30. marts 2023.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. maj 2023 til forhandlings-
oplæg.
65
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
4. Det europæiske semester 2023
- Politisk drøftelse, vedtagelse
KOM (2023) 600
Nyt notat
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet skal
EU’s beskæftigelses-
og socialministre drøfte og ved-
tage de landespecifikke anbefalinger, der vedrører arbejdsmarkedet og sociale for-
hold. Ligesom i 2022, hvor Kommissionen senest fremlagde udkast til landespeci-
fikke anbefalinger om strukturpolitiske udfordringer, er der ingen anbefaling til
Danmark på hverken beskæftigelses- eller socialområdet.
Derudover skal EPSCO-Rådet godkende Beskæftigelseskomitéens og Socialkomité-
ens fælles udtalelse om semesterprocessen i 2022-2023.
Endelig skal der afholdes en politisk drøftelse om det europæiske semester. Som
led i drøftelsen forventes ministrene blandt andet at drøfte et initiativ om en EU-
ramme for sociale konvergenser
(”Social Convergence Framework”).
Formæn-
dene for Rådets Beskæftigelseskomité og Socialkomité vil som led i drøftelsen præ-
sentere hovedbudskaberne fra en rapport om initiativet.
Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske
konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet eller konsekvenser for
beskyttelsesniveauet.
Danmark kan støtte udkastet til de landespecifikke anbefalinger og komitéernes ud-
talelse om semesterprocessen. Fra dansk side er der tilfredshed med Kommissio-
nens vurdering af, at der ikke er grundlag for anbefalinger til Danmark vedrørende
beskæftigelse eller sociale forhold. Regeringen kan støtte drøftelsen om det euro-
pæiske semester, og man vil tage medlemslandenes indlæg til efterretning. Regerin-
gen noterer sig, at en eventuel EU-ramme for sociale konvergenser ikke vil være
juridisk bindende. Regeringen finder dog generelt, at de eksisterende instrumenter
under det europæiske semester allerede udgør en passende ramme for monitorerin-
gen af beskæftigelses- og socialområdet i EU-landene og er derfor skeptisk i for-
hold til merværdien af en EU-ramme for sociale konvergenser.
2. Baggrund
Som led i det europæiske semesters årshjul kan Rådet i henhold til art. 148 i TEUF
på forslag af
Kommissionen give landespecifikke anbefalinger til EU’s medlems-
lande. Det sker blandt andet på baggrund af landenes egne nationale reformpro-
grammer og de landerapporter, der blev offentliggjort samtidigt med Kommissio-
nens udkast til landeanbefalinger den 24. maj 2023.
Der følges op de landespecifikke anbefalinger det efterfølgende år i Beskæftigel-
seskomitéen og Socialkomitéen gennem dedikerede evalueringer (”reviews”), hvor
66
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
landenes implementering af anbefalingerne bliver vurderet. Som en del af den op-
følgning udarbejder komitéerne hvert år en fælles udtalelse (horizontal opinion) om
semesterprocessen, som bliver godkendt af Rådet på rådsmødet i juni.
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen er traktatfæstede og består af repræsen-
tanter fra henholdsvis beskæftigelsesministerierne- og socialministerierne i de for-
skellige EU-lande. Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-Rå-
det om henholdsvis udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de sociale
forhold i EU.
En EU-ramme for sociale konvergenser
På EPSCO-rådsmødet den 15. oktober 2021 blev der afholdt politisk drøftelse om
”Fremtiden
for det europæiske semester med en fremtrædende rolle for den Euro-
pæiske
Søjle af Sociale Rettigheder”. Som led i debatten foreslog Belgien og Spa-
nien at
introducere en såkaldt ”procedure for sociale ubalancer” (Social Imbalance
Procedure) i det europæiske semester.
Forslaget var inspireret af den eksisterende procedure for makroøkonomiske uba-
lancer under semestret. Ifølge Belgien og Spanien havde forslaget blandt andet til
formål at sikre den rette balance mellem den økonomiske og den sociale dimension
i semestret.
Forslaget blev efterfølgende drøftet i både Beskæftigelseskomitéen og Socialkomi-
téen og på EPSCO-rådsmødet den 14. juni 2022. På baggrund af drøftelsen og på
mandat fra det tjekkiske formandskab blev der i september 2022 nedsat en ad hoc
arbejdsgruppe, der skulle organisere et frivilligt pilotprojekt, hvor procedurens ele-
menter kunne drøftes og afprøves. Arbejdsgruppen skulle herefter afrapportere til
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen i maj 2023. Det svenske formandskab
gav i februar 2023 Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen mandat til at infor-
mere Rådet om komitéernes holdning til pilotprojektet. Komitéernes holdning
fremgår af de hovedbudskaber, som komitéernes formænd vil præsentere på
EPSCO-rådsmødet den 12. juni.
Proceduren
der nu går under navnet Social Convergence Framework (SCF)
ventes at bestå af to trin
et første trin, hvor der udpeges lande, der er i risiko ift.
den opadgående sociale konvergens, og et andet trin, hvor de pågældende lande un-
dersøges mere grundigt. De to trin ventes knyttet til eksisterende procedurer under
det europæiske semester og ventes at munde ud i årlige rådskonklusioner i EPSCO
om social konvergens i EU. Det ventes, at der ikke bliver nogen direkte forbindelse
mellem resultaterne i SCF og de landespecifikke anbefalinger under det europæiske
semester. Derimod ventes det, at SCF kan understøtte Kommissionens analytiske
overvejelser, og at der kan henvises til resultaterne under SCF i de indledende be-
tragtninger til anbefalingerne.
3. Formål og indhold
Landespecifikke anbefalinger
På baggrund af Kommissionens forslag skal EPSCO-Rådet drøfte og vedtage de
landespecifikke anbefalinger, der vedrører beskæftigelses- og socialområdet.
67
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Formålet med forslagene til de landespecifikke anbefalinger efter art. 148 er at
identificere de primære udfordringer, som det enkelte medlemsland står over for,
og hvor løsninger gennem nationale reformer vil gøre en positiv forskel for udvik-
lingen på eksempelvis landets arbejdsmarked.
Som i 2022 er der ingen landeanbefalinger på beskæftigelses- eller socialområdet
til Danmark.
Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens fælles udtalelse om seme-
sterprocessen for 2022-2023
Formålet med Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens fælles udtalelse om se-
mesterprocessen for 2022-2023, som er en del af punktet om det europæiske seme-
ster på EPSCO i juni, er at gøre status over semestret og arbejdet i de to komitéer.
Udtalelsen består af tre dele. Den første del af udtalelsen uddyber komitéernes syn
på arbejdet og processerne under det europæiske semester. Anden del beskriver de
gennemgående træk i de landespecifikke anbefalinger for 2023. Tredje del handler
om
de evalueringer (”reviews”) af medlemslandenes implementering af relevante
landespecifikke anbefalinger fra 2019, 2020 og 2022, der er blevet gennemført i
komitéerne.
En EU-ramme for sociale konvergenser
På EPSCO-rådsmødet har det svenske EU-formandskab taget initiativ til en politisk
drøftelse om det europæiske semester. Som led i drøftelsen
forventes EU’s beskæf-
tigelses- og socialministre blandt andet at drøfte et initiativ om en EU-ramme for
sociale konvergenser (”Social Convergence Framework”).
Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der præciserer
rammerne for den politiske drøftelse.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med den politiske drøf-
telse. Det forventes, at drøftelsen på EPSCO-rådsmødet
afhængig af udmeldin-
gerne fra ministrene
vil bruges som afsæt til en eventuel etablering af Social Con-
vergence Framework, så det bliver en fast årlig procedure som en del af det euro-
pæiske semester.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om det europæiske semester.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller sam-
fundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet el-
ler konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
68
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
8. Høring
Der orienteres om punktet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og so-
ciale forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene forventes at tage positivt imod Kommissionens forslag til de lan-
despecifikke anbefalinger og den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og
Socialkomitéen om semesterprocessen for 2022-2023.
Medlemslandene ventes også at tage positivt imod drøftelsen om det europæiske
semester. Det forventes, at medlemslandene i varierende grad vil adressere forsla-
get om at introducere en EU-ramme for sociale konvergenser i semestret i deres
indlæg. Der forventes bred støtte til arbejdsgruppens rapport og til hovedbudska-
berne fra Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen, hvori der udtrykkes varie-
rende opbakning til proceduren. Et mindre antal lande forventes at stille sig skepti-
ske over for den foreslåede procedure.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Man kan fra dansk side generelt støtte de landespecifikke anbefalinger på linje med
de foreliggende udkast fra Kommissionen. Regeringen er tilfreds med Kommissio-
nens vurdering af, at der ikke er grundlag for en landespecifik anbefaling til Dan-
mark vedrørende hverken beskæftigelsesmæssige eller sociale forhold.
Regeringen kan ligeledes støtte den fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomitéen og
Socialkomitéen om semesterprocessen for 2022-2023, da den vurderes at give et
retvisende billede af arbejdet med semestret i de to komitéer.
Regeringen kan også støtte drøftelsen om det europæiske semester, og man vil tage
medlemslandenes indlæg til efterretning. Regeringen noterer sig med tilfredshed, at
en eventuel EU-ramme for social konvergens (SCF) ikke vil være juridisk bin-
dende. Regeringen finder dog generelt, at de eksisterende instrumenter under det
europæiske semester allerede udgør en passende ramme for monitoreringen af be-
skæftigelses- og socialområdet i EU-landene og er derfor skeptisk i forhold til mer-
værdien af en EU-ramme for sociale konvergenser (SCF).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
69
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0070.png
5. Rådshenstilling om styrkelse af den sociale dialog i den Euro-
pæiske Union
- Vedtagelse
KOM-nr. (2023) 38 final
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotat sendt til Folketin-
get den 13. marts 2023 er markeret med streg i venstre margin.
1. Resumé
Kommissionen har den 25. januar 2023 fremsat forslag til rådshenstilling om styr-
kelse af den sociale dialog i den Europæiske Union.
Henstillingen har til formål at støtte medlemsstaterne i at fremme social dialog og
kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan med fokus på tre hovedele-
menter: 1) Høring af arbejdsmarkedets parter om udformningen og gennemførel-
sen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker, 2) tilskyndelse af
arbejdsmarkedets parter til at forhandle og indgå kollektive overenskomster, samti-
dig med at deres uafhængighed og retten til kollektive skridt respekteres og 3)
fremme af støtte til øget kapacitet hos arbejdsmarkedets parter.
Henstillingen bygger på de centrale elementer i en velfungerende social dialog i
EU: Arbejdsmarkedets parters aftalefrihed, respekt for nationale traditioner, reg-
ler og praksis samt arbejdsmarkedets parters autonomi. Initiativet vil ifølge Kom-
missionen supplere direktivet om passende mindstelønninger i EU.
Der har generelt været bred opbakning til rådshenstillingen under behandlingen
på arbejdsgruppeniveau. Det er i den forbindelse blevet understreget, at teksten
udgør et vigtigt signal om vigtigheden af at fremme social dialog og kollektive
overenskomstforhandlinger i medlemslandene. En række medlemslande har haft
forskellige ønsker til at ændre teksten for at tage højde for de forskelligartede nati-
onale systemer i landene. På den baggrund har det svenske formandskab udarbej-
det et kompromisforslag, der ser ud til at kunne få opbakning fra alle medlems-
lande i Rådet (kræver enstemmighed i Rådet at vedtage henstillingen).
Regeringen støtter det svenske formandskabs kompromisforslag. Teksten respekte-
rer arbejdsmarkedets parters autonomi.
2. Baggrund
Kommissionen har den 23. januar fremsat forslag til henstilling om styrkelse af den
sociale dialog i den Europæiske Union. Kommissionens udkast til Rådets
henstilling er en del af initiativet vedrørende den sociale dialog fra 2023 og har
derfor en direkte forbindelse til Kommissionens meddelelse fra 2023 til Europa-
Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om "Styrkelse af den sociale dialog i Den Europæiske Union:
Udnyttelse af dens fulde potentiale til at sikre retfærdige omstillinger". Den danske
sprogversion af henstillingen er modtaget af EU-repræsentationen den 14. februar
2023.
70
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
Ifølge Kommissionen vil henstillingen supplere og ikke ændre allerede
eksisterende instrumenter på EU-plan. Den vil støtte gennemførelsen af princip 8
om
”dialog
mellem arbejdsmarkedets parter og inddragelse af arbejdstagerne” i den
europæiske søjle for sociale rettigheder som beskrevet i handlingsplanen.
EU råder over flere instrumenter til at støtte den nationale sociale dialog eller
udstede relaterede politiske retningslinjer såsom finansieringsinstrumenter (f.eks.
ESF+), det europæiske semester eller kvalitetsrammen for omstrukturering.
På EU-plan har man fastsat en lang række direktiver om information og høring af
arbejdstagere på både nationalt plan og på tværs af lande med regler til beskyttelse
af deres rettigheder på virksomhedsniveau. EU’s kvalitetsramme for
omstrukturering hjælper også virksomhederne med at foregribe forandringer og
afbøde de beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger af omstruktureringer.
Kommissionen anfører endvidere, at der også findes andre initiativer fra
Kommissionen af relevans for den nationale sociale dialog såsom direktivet om
passende mindstelønninger i EU, forslaget til direktiv om forbedring af
arbejdsvilkårene for platformsarbejde, og Kommissionens "Meddelelse om bedre
arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa
udnyttelse af alle
digitaliseringens fordele for fremtidens arbejde.”
Kommissionen henviser også til sammenhængen med Unionens politik på andre
områder, eksempelvis ”Retningslinjer for anvendelsen af Unionens konkurrence-
lovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden an-
satte”, meddelelsen om udnyttelse af talent i Europas regioner, henstillingen om
økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet, de igangværende udvidel-
sesforhandlinger, standarderne i ILO og Europarådet, samt udbudsdirektiverne i re-
lation til ILO konventionerne 87 og 98 om foreningsfrihed og retten til at føre kol-
lektive forhandlinger.
3. Formål og indhold
3.1 Formål
Kommissionens forslag til henstilling har til formål at støtte medlemsstaterne i at
fremme social dialog og kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan
med fokus på tre hovedelementer: 1) Høring af arbejdsmarkedets parter om
udformningen og gennemførelsen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og
sociale politikker, 2) tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til at forhandle og
indgå kollektive overenskomster, samtidig med at deres uafhængighed og retten til
kollektive skridt respekteres og 3) fremme af støtte til øget kapacitet hos
arbejdsmarkedets parter.
Henstillingen bygger på de centrale elementer i en velfungerende social dialog i
Den Europæiske Union: arbejdsmarkedets parters aftalefrihed, respekt for nationale
traditioner, regler og praksis samt arbejdsmarkedets parters autonomi. Ifølge
Kommissionen vil initiativet vil supplere direktivet om passende mindstelønninger
i EU.
71
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0072.png
3.2 Indhold
Forslaget indeholder en række definitioner på social dialog, kollektive overens-
komstforhandlinger, kollektiv overenskomst, undtagelser og kapacitetsopbygning.
Definitionerne af kollektive forhandlinger og kollektiv overenskomst er enslydende
med definitionerne i direktivet om passende mindstelønninger i EU.
I punkt 1 beskrives de vigtigste indsatsområder. Det understreges, at den sociale
dialog omfatter både toparts- og trepartsdialog, som begge kræver et gunstigt miljø.
Kollektive overenskomstforhandlinger er en del af den sociale topartsdialog og kan
finde sted i den offentlige og private sektor på alle niveauer, herunder på tværs af
brancher, sektorer, virksomheder eller regioner.
Det gunstige miljø for toparts- og trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter
bør respektere de grundlæggende rettigheder til foreningsfrihed og kollektive
overenskomstforhandlinger, fremme stærke, uafhængige fagforeninger og
arbejdsgiverorganisationer, omfatte foranstaltninger til styrkelse af deres kapacitet,
sikre adgang til alle relevante oplysninger, tilskynde alle parter til at engagere sig i
den sociale dialog, bygge videre på den digitale revolution samt være egnet til det
nye arbejdsmarked og sikre passende institutionel støtte.
Punkt 2 fokuserer på trepartsdimensionen af den sociale dialog og rettidig,
systematisk og meningsfuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen
og gennemførelsen af beskæftigelses- og socialpolitikker og, hvor det er relevant,
økonomiske og andre offentlige politikker.
Punkt 3 handler om adgang til relevante oplysninger for arbejdsmarkedets parter
om den generelle økonomiske og sociale situation i landet og den relevante
situation og politikker for de respektive aktivitetssektorer med henblik på
deltagelse i den sociale dialog og i kollektive overenskomstforhandlinger.
Punkt 4 og underpunkterne dertil handler om anerkendelse og repræsentativitet.
Punkt 5 fokuserer på beskyttelse af arbejdsmarkedets parter mod enhver skadelig
foranstaltning i forbindelse med udøvelsen af deres ret til kollektive forhandlinger.
Punkt 6 handler om at fremme tilliden til og mellem arbejdsmarkedets parter samt
fremme indgåelsen af kollektive overenskomster. Der opfordres i tillæg til retslige
procedurer til at have alternative former for tvistbilæggelse for at støtte
håndhævelsen af rettigheder og forpligtelser i henhold til lovgivning eller
kollektive overenskomster, såsom forlig, mægling og voldgift, alt sammen med
henblik på at lette forhandlingerne og forbedre anvendelsen af kollektive
overenskomster.
Punkt 7 vedrører niveauet for kollektive overenskomstforhandlinger, da det skal
være muligt at føre dem på alle eksisterende niveauer, og koordineringen mellem
disse niveauer skal fremmes.
72
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0073.png
Punkt 8 beskriver måder, hvorpå man kan fremme den kollektive
overenskomstdækning og muliggøre effektive kollektive
overenskomstforhandlinger.
Punkt 9 handler om kommunikationsaktiviteter med henblik på aktivt at udbrede
kendskabet til fordelene og merværdien ved social dialog og kollektive
overenskomstforhandlinger, herunder at tilskynde til at gøre teksten i
overenskomster bredt tilgængelig bl.a. ved hjælp af digitale midler.
I punkt 10 foreslås måder, hvorpå de nationale arbejdsmarkedsparters kapacitet kan
styrkes med henblik på at støtte dem i at deltage i den sociale dialog, herunder i
kollektive overenskomstforhandlinger og i gennemførelsen af selvstændige aftaler
mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan.
Punkt 11 og 12 handler henholdsvis om gennemførelsen af henstillingen og
rapporteringen til Kommissionen og muligheden for at overlade det til
arbejdsmarkedets parter at gennemføre de relevante dele af denne henstilling, hvor
det er relevant i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis.
I de sidste tre punkter lægges der op til, at Rådet bifalder de foranstaltninger, som
Kommissionen agter at træffe for at støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af
henstillingen samt overvågningen heraf:
I punkt 13 støttes det, at Kommissionen udvikler indikatorer senest 12 måneder
efter offentliggørelsen af henstillingen for at overvåge dens gennemførelse sammen
med Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og relevante arbejdsmarkedsparter på
europæisk niveau samt for at forbedre omfanget og relevansen af dataindsamling
på EU-plan og nationalt plan om social dialog, herunder om kollektive
overenskomstforhandlinger.
I punkt 14 støttes det, at Kommissionen regelmæssigt vil overvåge gennemførelsen
af denne henstilling på nationalt plan og EU-plan i samarbejde med
medlemsstaterne og relevante arbejdsmarkedsparter gennem regelmæssige
trepartsmøder eller mindst én gang om året inden for rammerne af de multilaterale
overvågningsværktøjer under vejledning af Beskæftigelseskomiteen , herunder
inden for rammerne af det europæiske semester og Udvalget for den Sociale
Dialog.
I punkt 15 støttes det, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne,
arbejdsmarkedets parter og efter høring af andre relevante interessenter vil evaluere
de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling, og aflægge
rapport til Rådet senest fire år efter offentliggørelsen af henstillingen. På grundlag
af resultaterne af evalueringen kan Kommissionen overveje at fremsætte yderligere
forslag.
Formandskabets kompromisforslag
Det svenske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag, der grundlæggende
fastholder opfordringerne fra Kommissionens oprindelige forslag.
73
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0074.png
Kompromisforslaget indeholder blandt andet følgende ændringer:
Punktet om systemer for tvistbilæggelse er justeret for at tage hensyn til, at så-
danne systemer er indrettet forskelligt i medlemslandene. Teksten respekterer
fortsat indretningen i det danske system.
Punktet om gennemførsel af henstillingen og rapportering til Kommissionen er
justeret, så det fremgår, at medlemslandene i relevant omfang kan henvise til
øvrige rapporteringsmekanismer frem for at gentage tiltag, der i forvejen er rap-
porteret i andre sammenhænge.
Punktet om monitorering er gjort mindre forpligtende. Der lægges op til, at Be-
skæftigelseskomiteen (EMCO) efter konsultation af arbejdsmarkedets parter ser
på muligheden for at forbedre omfanget og relevansen af dataindsamling på
EU-plan og nationalt plan om social dialog, herunder om kollektive overens-
komstforhandlinger.
Rådshenstillingen er justeret, så der i højere grad henvises til betydningen af so-
cial dialog på lokalt niveau.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Rådet vedtager henstillinger, hvorfor Europa-Parlamentet ikke skal høres.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionens vurdering af forslagets forhold til nærhedsprincippet er indeholdt i
forslagets begrundelse på side 5. Kommissionen anfører, at forslaget sikrer
merværdien af en indsats på EU-plan, som består i at støtte medlemsstaterne
gennem erfaringerne fra de mange forskellige modeller for social dialog i hele EU
(samtidig med at mangfoldigheden i de nationale systemer respekteres). Det vil
fastholde det politiske tilsagn, der er fastsat i princip 8 i den europæiske søjle for
sociale rettigheder.
Kommissionen anfører videre, at i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, må
henstillingen ikke indeholde bestemmelser om foreningsfrihed, strejkeretten eller
retten til lockout, som falder uden for EU's kompetence, hvilket henstillingen heller
ikke gør.
For så vidt angår proportionalitetsprincippet anfører Kommissionen, at forslaget
støtter og supplerer medlemsstaternes indsats. Det respekterer mangfoldigheden af
de systemer for social dialog, der findes i Unionen, og anerkender, at særlige
forhold på nationalt, sektormæssigt eller regionalt plan kan føre til forskelle i,
hvordan henstillingen gennemføres. Det indeholder ikke forslag om udvidelse af
EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne.
Medlemsstaterne afgør alt efter deres nationale forhold, hvordan de bedst kan
udnytte Rådets henstilling.
Regeringen
er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-
holdt. Regeringen bemærker, at den kollektive overenskomstdækning er meget lav
i flere lande, og at der derfor er grundlag for, at der på EU-plan indføres et initiativ
med fokus på at øge overenskomstdækningen, samtidig med at mangfoldigheden i
de nationale systemer respekteres.
74
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
6. Gældende dansk ret
I Danmark er der en stærk tradition for social dialog, som startede ved september-
forliget i 1899.
I dansk ret fremgår det direkte af Hovedaftalen mellem LO og DA, der nu anven-
des i forholdet mellem FH og DA, (og tilsvarende på det offentlige område), at ho-
vedorganisationerne og deres medlemmer forpligter sig til hverken direkte eller in-
direkte at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organise-
rer sig inden for hovedorganisationernes organisatoriske rammer. Retten til at orga-
nisere og føre kollektive forhandlinger er en arbejdsretlig grundsætning, der bl.a. er
forudsat i Arbejdsretsloven, hvorefter Arbejdsretten kan prøve lovligheden af kol-
lektive kampskridt. Funktionærloven indeholder bestemmelser om retten til at or-
ganisere sig for at føre forhandlinger. Bestemmelsen er historisk betinget og er i
dag et udtryk for en almindelig grundsætning.
I henhold til Grundloven er der foreningsfrihed, og fagforeninger og arbejdsgiver-
organisationer skal ikke godkendes af staten, ligesom staten ikke fører registre over
fagforeninger eller arbejdsgiverorganisationer og deres aktiviteter, fx i form af ind-
gåede overenskomster. Lov om fagforeningsfrihed sikrer retten til at være med-
lem, hhv. ikke være medlem af en fagforening.
Arbejdsmarkedets parter kan indgå to- og trepartsaftaler for at tilpasse sig den nye
udvikling på arbejdsmarkedet.
Der er mange forskellige former for trepartssamarbejde. Egentlige trepartsaftaler
indgås af regeringen og arbejdsmarkedets parter. Eksempelvis er der siden marts
2020 indgået 27 trepartsaftaler, særligt i forbindelse med Covid-19 indsatsen.
Nationalt trepartssamarbejde om politiktiltag sker eksempelvis i forbindelse med
gennemførelse af love
og ved EU-direktiver i Beskæftigelsesministeriets imple-
menteringsudvalg.
Trepartssamarbejde foregår også i råd og nævn eksempelvis Beskæftigelsesrådet
(BER), som rådgiver beskæftigelsesministeren om større beskæftigelsespolitiske
udspil og ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen. Et andet centralt råd er Ar-
bejdsmiljørådet, som har til opgave at medvirke til at arbejde for et sundt og sikkert
arbejdsmiljø i Danmark.
Arbejdsmarkedets parter er således medlem af en række nævn og udvalg på natio-
nalt, regionalt og lokalt plan og herudover er der løbende uformelle trepartsdrøftel-
ser om aktuelle emner på arbejdsmarkedet.
Staten understøtter rammerne for kollektive overenskomstforhandlinger i form af
bl.a. arbejdsretsloven og forligsmandsloven, og finansiering af Forligsinstitutionen,
Arbejdsretten, Tjenestemandsretterne samt andre fagretlige institutioner. Endvidere
giver staten skattefradrag for fagforeningskontingent mv.
75
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0076.png
Overenskomsterne indeholder alternative konfliktløsningsmekanismer, således at
sager om påstået overenskomstbrud søges løst, før sagen kommer for Arbejdsret-
ten. Sager om fortolkning af overenskomster løses ved voldgift.
Endelig skal nævnes, at regeringen vil nedsætte en permanent trepartsinstitution,
der skal fremme et kontinuerligt samarbejde mellem regering og arbejdsmarkedets
parter, som løbende skal følge op på centrale reformspor og nødvendige omstillin-
ger.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser og konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for erhvervslivet.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have andre væsentlige konsekvenser og
ventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens direktivforslag er sendt til høring hos EU-Specialudvalget for Ar-
bejdsmarkedet og Sociale Forhold. Der er modtaget høringssvar fra Fagbevægel-
sens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), KL, Danske Re-
gioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) (som arbejdsgiver) og Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).
Høringssvar fra medlemmerne af EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-
ciale Forhold er opsummeret nedenfor, idet bemærkes, at medlemmerne har for-
holdt sig til den engelske version af forslaget.
FH er positive over for initiativet og anfører, at det er i Danmarks interesse, at
Kommissionen opfordrer til en styrkelse af social dialog i EU.
Fra FH’s side har
man netop påpeget, at en af de bedste måder at opnå fair lønninger i EU opnås ved
at styrke social dialog. Det samme fremgik også af den danske og svenske rege-
rings fælles indspil til Kommissionen og EU’s medlemslande tilbage i 2020 for
at
fremme fair lønninger gennem social dialog.
FH er enige i behovet for at styrke social dialog i Europa på alle niveauer. Forud-
sætningerne for social dialog i medlemsstaterne er meget forskellige med hensyn til
organisationsgraden og relationerne mellem de to parter. Dette gør det til en udfor-
dring at leve op til principperne for den sociale søjle.
FH finder det også tilfredsstillende, at Kommissionen i rådshenstillingen ønsker at
fremme en styrkelse af parternes kapacitet med henblik på at fremme forhandling
og indgåelse af kollektive overenskomster.
For FH er respekten for den danske model af afgørende betydning. Fremme af so-
cial dialog er et fælles mål på EU-plan.
EU’s kompetence på området begrænser
76
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0077.png
sig til at understøtte kapacitetsopbygning og udveksling af bedst practice o.lign.
Kommissionen har således ikke hjemmel til at foreslå bindende foranstaltninger,
der griber ind i den nationale kompetence på området.
Derfor noterer FH med tilfredshed, at retsgrundlaget for rådshenstillingen er art.
153 (1)(f), TEUF, som slår fast, at Unionen skal støtte og supplere indsatserne i
medlemsstaternes repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og ar-
bejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse.
FH noterer sig rådshenstillingens punkt
13 og 14 på side 19 og afsnit 5 i ’Explana-
tory Memorandom’ på side 6, hvori Kommissionen foreslår udviklingen af indika-
torer til monitorering af medlemslandenes udvikling ift. rådshenstillingen. Det er
uklart,
hvad disse ’indikatorer’ skal bestå af, hvordan
denne monitorering af social
dialog i medlemslandene kommer til at foregå og hvorledes det hænger sammen
med mindstelønsdirektivets artikel 4’s bestemmelser om handlingsplaner for over-
enskomstdækning i medlemslandene.
Endelig finder FH det centralt, at Kommissionen vil følge implementeringen af
rådshenstillingen gennem det europæiske semester og herigennem sikre, at arbejds-
markedets parter bliver involveret i den løbende monitorering.
DA finder det positivt, at Kommissionen tager initiativ til at skabe bedre rammer
for social dialog i EU med pakken bestående af forslaget til rådshenstilling og med-
delelsen.
DA støtter op om, at der i rådshenstillingen lægges op til at styrke parternes kapaci-
tet og opfordre parterne til at forhandle og indgå kollektive overenskomster. Samti-
digt er det konstruktivt, at der i rådshenstilling opfordres til, at arbejdsmarkedets
parter skal inddrages systematisk, meningsfuldt og rettidigt i udformningen og gen-
nemførelsen af nye initiativer indenfor en række politikområder.
DA har sammen med FH indsendt et fælles positionspapir til Kommissionen, hvor
de danske arbejdsmarkedsparter opridser nogle af deres fælles prioriteter for styr-
kelsen af den social dialog.
DA har bl.a. følgende mere specifikke bemærkninger til forslaget:
I afsnit 4 bliver der lagt op til, at medlemslandene skal opstille procedurer for aner-
kendelse og repræsentativitet af arbejdsmarkedets parter. For DA er det afgørende,
at sådanne procedurer og kriterier udvikles i samråd med parterne, der hvor par-
terne ser behov for det.
I forbindelse med målsætningen om at fremme fordelene ved social dialog, er der
et forslag om arbejdsmarkedets parter skal opfordres til at offentliggøre overens-
komster. DA mener, at overenskomsterne skal være tilgængelige for alle, der er
omfattet af overenskomsterne.
77
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0078.png
I forhold til at understøtte kapacitetsopbygningen af arbejdsmarkedets parter via
ESF+ midler ville det være gavnligt at adskille midlerne for henholdsvis arbejds-
markedets parter og civilsamfundet. Der er brug for et dedikeret spor, der kan bi-
drage til at styrke arbejdsmarkedets parter, der hvor der er allermest brug for det.
I forhold til Kommissionens intention om at udvikle indikatorer sammen med be-
skæftigelsesudvalget og relevante sociale parter finder DA det fordelagtigt, at der
er klarhed om, hvordan Kommissionen vil definere de ”relevante” sociale parter.
Det samme gør sig gældende i forhold til monitoreringen af rådshenstillingen.
KL finder, at man på det kommunale område allerede lever op til hensigten med
rådshenstillingen.
KL finder det positivt, at Kommissionen vil styrke den sociale dialog og anerken-
der arbejdsmarkedets parters afgørende rolle på europæisk plan. Det gælder både i
forhold til at sikre økonomisk og social modstandsdygtighed og i forhold til at sikre
en grøn og digital transformation af samfundet.
Ligeledes er det positivt, at Kommissionen fokuserer på kapacitetsopbygning af
den sociale dialog i de medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter har brug for
støtte. Og at Kommissionen lægger op til en bottom-up proces. Det er
KL’s
opfat-
telse, at en styrkelse af den sociale dialog i de medlemsstater, hvor arbejdsmarke-
dets parter er svage, vil have en positiv afsmittende effekt på den sociale dialog på
europæisk plan. En anden effekt, på længere sigt, vil forhåbentlig være, at der vil
blive mindre brug for detaljeret arbejdsmarkedsregulering på europæisk niveau.
KL anerkender, at Kommissionen er bevidst om, at der er stor forskel på medlems-
staterne med hensyn til rammerne, strukturerne, processerne og kvaliteten af den
sociale dialog, herunder kollektive forhandlinger. Men det er bekymrende, at Kom-
missionen samtidig konkluderer, at lovbestemmelser fortsat er vigtige som en be-
tingelse for at indføre nye emner i kollektive overenskomster, især i lande med en
stærk regulering af ansættelsesforhold, side 2. 4. afsnit.
I Danmark er der ikke tradition for, at det er lovgiver, der indfører nye emner i kol-
lektive overenskomster; det vil blive opfattet som en klar indblanding i parternes
autonomi. KL anerkender, at i en lang række medlemsstater er ansættelsesforhold
reguleret primært gennem lovgivning, men beklager at Kommissionen ikke forhol-
der sig til, eller anerkender, det reelle dilemma.
Dilemmaet er, at lovbestemmelser kan have en positiv effekt særligt i de medlems-
stater, hvor arbejdsmarkedets parter står svagt og har tradition for at regulere ar-
bejdsmarkedet via lovgivning. Hvorimod at lovgivning, herunder lovgivning fra
EU, i de medlemslande hvor arbejdsmarkedets parter er stærke, har den direkte
modsatte effekt, idet lovmæssigt fastsatte krav vil bryde ind og ændre balancerne i
de kollektive aftaler, der er indgået, og hvor parterne har fundet en balanceret løs-
ning. Endelig kan lovgivning være direkte med til at svække arbejdsmarkedets par-
ter, da der er en fare for at incitamentet for at være medlem af en faglig organisa-
tion svækkes betydeligt, hvis regulering af arbejdsvilkår alligevel sker gennem lov-
givning.
78
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0079.png
Derudover har KL en række konkrete forslag til ændring af betragtninger og artik-
ler i rådshenstillingen, herunder særligt at vigtigheden af den sociale dialog på det
lokale niveau skal indarbejdes i teksten.
Danske Regioner har endnu ikke behandlet emnet eller høringssvaret politisk, og
der tages derfor forbehold for høringssvaret, herunder evt. yderligere bemærknin-
ger i sagen.
Danske Regioner anerkender Kommissionens målsætning om at styrke den sociale
dialog på nationalt- og EU-niveau.
Danske Regioner finder det positivt, at Kommissionen med sit forslag til rådshen-
stilling tydeliggør sin anerkendelse af arbejdsmarkedets parters afgørende rolle i re-
guleringen af arbejdsmarkedet og i håndteringen af kriser, herunder COVID-19-
krisen.
Det er væsentligt, at Kommissionen anerkender, at der er forskel på, hvordan den
sociale dialog er struktureret og fungerer i de enkelte medlemsstater.
Det bemærkes i den sammenhæng, at det er Danske Regioners opfattelse, at man i
Danmark allerede lever op til de målsætninger om en stærk social dialog og de ele-
menter, der understøtter den (uafhængige foreninger, transparens, høringer, tre-
partsforhandlinger (forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og staten), kon-
fliktløsningssystem mellem parterne etc.).
Danske Regioner finder, at et fokus på styrkelse af den sociale dialog på tværs af
EU kan styrke den sociale dialog i de medlemsstater, hvor den sociale dialog har
svære kår. En styrkelse af den sociale dialog i disse medlemsstater kan forhåbent-
ligt medføre, at der vil være mindre behov for arbejdsretlig regulering gennem lov-
givning på europæisk niveau.
Efter Danske Regioners opfattelse er det imidlertid afgørende, at Kommissionen i
sit forslag til henstilling fra Rådet anerkender de forskelle, der er mellem medlems-
staterne i forhold til, hvordan den sociale dialog fungerer. I Danmark er det ar-
bejdsmarkedets parter, der tager initiativ til forhandling og regulering af løn- og ar-
bejdsvilkår gennem kollektive overenskomster. Hele det regionale område regule-
res i kollektive overenskomster, der er resultater af forhandlinger mellem arbejds-
markedets parter. Lovgiver har som udgangspunkt ikke en rolle i den proces, og
lovgivning kan således ikke siges at være en nødvendig forudsætning for, at den
sociale dialog fungerer. Lovgivning om emner, der forhandles mellem arbejdsmar-
kedets parter kan til gengæld virke hæmmende og stille sig vejen for en hensigts-
mæssig dialog mellem arbejdsmarkedets parter.
Under
“Context
of The Proposal”
s. 3 fremgår det, at initiativet “will complement
the Directive on adequate minimum wages
in the EU.”
Danske Regioner mener,
det er afgørende, at lønfastsættelsen skal foretages af arbejdsmarkedets parter.
Danske Regioner bemærker, at rådshenstillingen har et højt detaljeniveau. Eksem-
pelvis betragtning 13, der blandt andet vedrører definitionen
af ”representatives”.
79
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0080.png
Henstillingen bør afholde sig fra detaljerede definitioner, og i stedet være vejle-
dende.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er enige i formålene bag Europa-Kommissi-
onens forslag og anerkender Kommissionens indsats for at styrke den sociale dia-
log, særligt i de ikke-nordiske lande gennem for eksempel kapacitetsopbygning.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen finder dog, at rådshenstillingen med fordel
kunne henvise til kollektive forhandlinger på det lokale niveau, der ligeledes er
vigtige i en sund og stærk social dialog. Som eksempel henviser rådshenstillingens
anbefaling (1) og (7) alene til kollektive forhandlinger på national, cross-industry,
sectoral, regional, og company levels.
Derudover savner Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anbefalinger i rådhenstil-
lingen til Kommissionen om, hvordan Kommissionen kan bidrage til at styrke den
sociale dialog på fx europæisk niveau, således at ansvaret herfor ikke udelukkende
tilskrives medlemsstaterne
FA finder, at Danmark allerede lever op til de fleste af henstillingerne.
FA opfordrer Beskæftigelsesministeriet til at være opmærksomme på, at denne
rådshenstilling hænger sammen med andre forslag fra EU-Kommissionen, der bl.a.
også omfatter en ændring af finansieringen af den sociale dialog på EU-niveau.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har generelt været bred opbakning til rådshenstillingen under behandlingen på
arbejdsgruppeniveau. Det er i den forbindelse blevet understreget, at teksten udgør
et vigtigt signal om vigtigheden af at fremme social dialog og kollektive overens-
komstforhandlinger i medlemslandene. En række medlemslande har haft forskel-
lige ønsker til at ændre teksten for at tage højde for de forskelligartede nationale
systemer i landene. På den baggrund har det svenske formandskab udarbejdet et
kompromisforslag, der ser ud til at kunne få opbakning fra alle medlemslande i Rå-
det (kræver enstemmighed i Rådet at vedtage henstillingen).
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter det svenske formandskabs kompromisforslag. Teksten respekte-
rer arbejdsmarkedets parters autonomi.
Fra dansk side har der været stærk opbakning til styrkelse af den sociale dialog i
EU, siden den blev introduceret for 31 år siden.
Regeringen støtter, at der vedtages en henstilling. Man er enig i opfordringen til
medlemsstaterne og Kommissionen om at forbedre den sociale dialog på alle
niveauer og i alle dens former, herunder grænseoverskridende samarbejde for at
sikre arbejdsmarkedets parters aktive deltagelse i udformningen af fremtidens
arbejde og opbygning af social retfærdighed, herunder gennem effektiv
anerkendelse af retten til kollektive overenskomstforhandlinger.
80
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 175: Samlenotat om EPSCO-rådsmøde den 12. juni 2023
2719201_0081.png
Regeringen anerkender, at kapacitetsopbygning er vigtig og finder det positivt, at
Kommissionen fokuserer på kapacitetsopbygning af den sociale dialog i de med-
lemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter har brug for støtte.
Regeringen er positiv over for, at Kommissionen agter at give arbejdsmarkedets
parter en aktiv rolle i overvågningen af implementeringen af henstillingen, og at
udviklingen af indikatorer bliver udarbejdet i tæt samarbejde med de mest repræ-
sentative parter.
Det er for regeringen vigtigt, at parternes autonomi respekteres, og at dette fremhæ-
ves gennem hele teksten, særligt i forhold til de operationelle afsnit om indikatorer
og dataindsamling.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13.
marts 2023.
81