Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2717840_0001.png
Udskriftsdato: 31. maj 2023
VEJ nr 9441 af 30/05/2023 (Gældende)
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Ministerium: Beskæftigelsesministeriet
Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 20205001156
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
AT-vejledning 4.2.1
Maj 2023
Indhold
1.
Om vejledningen
1.1.
1.2.
1.3.
2.
Hvad indeholder vejledningen?
Hvem er vejledningen relevant for?
Vejledningens tilgang til forebyggelse
Definition, konsekvenser og pligten til at sikre at arbejdet er forsvarligt
2.1.
2.2.
2.3.
Hvad er høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker?
Konsekvenser for de ansattes sikkerhed og sundhed
Risikoen for sikkerhed og sundhed skal forebygges
3.
Afdæk og vurdér høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
3.1.
3.2.
Hvordan afdækker du høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker?
Hvordan vurderer du om risikoen for sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget?
4.
Forebyg risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
4.5.
4.6.
4.7.
De vigtigste tiltag for at forebygge
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet så arbejdet er forsvarligt
Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet
Støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer
Indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde som skal udføres
Hensyn til de ansattes forudsætninger
Beskyttelse af særligt følsomme risikogrupper
5.
6.
Før effektivt tilsyn med at arbejdet udføres forsvarligt
Relaterede bekendtgørelser og vejledninger
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0003.png
1. Om vejledningen
1.1. Hvad indeholder vejledningen?
Denne AT-vejledning beskriver de vigtigste pligter, du har som arbejdsgiver til at arbejde forebyggende
med høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, og hvad du kan gøre for at leve op til pligterne.
Du kan gå andre veje i din forebyggelse end dem, vi beskriver i vejledningen, så længe du sikrer, at
arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold
til høje følelsesmæssige krav.
1.2. Hvem er vejledningen relevant for?
Målgruppen for denne vejledning er især arbejdsgivere, arbejdsledere, arbejdsmiljøorganisationen (AMO)
samt andre ansatte, der arbejder med arbejdsmiljø i virksomheden. Inden for virksomheden er arbejdsgi-
veren den primære målgruppe, fordi det er arbejdsgiveren, der ifølge lovgivningen har pligt til at sikre, at
arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Denne vejledning er relevant for virksomheder, hvor der er en eller flere ansatte, som har høje følelses-
mæssige krav i arbejdet med mennesker.
Høje følelsesmæssige krav kan forekomme i mange forskellige typer arbejde, fx:
–
–
–
–
–
–
Pædagogisk arbejde og undervisning
Kontrol- og myndighedsudøvelse
Pleje-, omsorgs- og behandlingsarbejde
Redningsarbejde
Salgs- og servicearbejde
Transport af passagerer.
Alle ansatte i virksomheden er omfattet af reglerne om høje følelsesmæssige krav uanset ansættelsesfor-
holdets karakter og varighed. Reglerne gælder således også for fx projektansatte, vikarer, elever og andre
med løsere tilknytning til virksomheden.
Vær opmærksom på, at arbejdsledere også er omfattet af begrebet ”ansatte”. Arbejdsledere har en
dobbeltrolle. De leder og fører tilsyn med arbejdet på vegne af arbejdsgiver og er samtidig selv ansatte.
1.3. Vejledningens tilgang til forebyggelse
Vejledningen bygger på de principper, som ligger til grund for alt arbejde med at forebygge arbejdsmiljø-
problemer.
a) Arbejdsgivers, arbejdslederes og øvrige ansattes pligter og roller
Som arbejdsgiver har du ifølge loven det overordnede ansvar for at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0004.png
Arbejdstilsynets vejledninger beskriver, hvad den pligt indebærer for dig som arbejdsgiver på et
bestemt område.
Arbejdsledere og øvrige ansatte har også en række pligter og roller. Der er tale om generelle pligter og
opgaver, og derfor beskrives disse ikke i vejledningen, men du kan læse mere om dem på at.dk/pligter.
b) Samarbejde om arbejdsmiljø
Det er et krav i arbejdsmiljølovgivningen, at du som arbejdsgiver samarbejder med dine arbejdsledere
og andre ansatte om arbejdsmiljøarbejdet og forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer. Hvis der er 10
ansatte eller flere i virksomheden, skal samarbejdet foregå i en AMO. Vær opmærksom på reglerne for,
hvilke ansatte der medregnes, og at der er undtagelser fra reglen om 10 ansatte. På nogle virksomheder
er samarbejdet om arbejdsmiljø integreret i andre fora, fx i kommuner og regioner, hvor det foregår i
MED-systemet.
AMO har en række opgaver i arbejdsmiljøarbejdet. Læs mere om AMO’s opgaver på at.dk/amo.
c) Forebyggelsesprincipperne
Forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker skal ske under hensyn til de
lovbestemte forebyggelsesprincipper. Formålet med forebyggelsesprincipperne er at sikre, at forebyg-
gelsen er effektiv.
Ifølge forebyggelsesprincipperne skal du som arbejdsgiver så vidt muligt undgå høje følelsesmæssige
krav, som kan indebære en risiko for ansattes sikkerhed eller sundhed. Når der er høje følelsesmæssige
krav, skal du afdække og vurdere disse krav samt forebygge risikoen for de ansattes sikkerhed og
sundhed. Forebyggelsen skal rette sig mod de forhold i arbejdet, der er årsag til høje følelsesmæssige
krav. Årsagerne kan give en idé om, hvilke tiltag der er behov for, og hvor i virksomheden de skal
iværksættes. Forebyggelsen skal ligeledes beskytte alle ansatte mod risikoen og ikke kun enkelte
ansatte.
Find forebyggelsesprincipperne i bilag 1 til bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø på at.dk/forebyg-
gelsesprincipper.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0005.png
d) Forebyggelse er en løbende proces
Det er nødvendigt, at du som arbejdsgiver løbende afdækker, om der er høje følelsesmæssige krav i
virksomheden, fordi du har pligt til at sikre, at arbejdet til enhver tid er sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarligt. Hvis der er høje følelsesmæssige krav, skal du vurdere, om risikoen for de ansattes
sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget og om nødvendigt iværksætte effektive forebyggende
tiltag. Endelig skal du som arbejdsgiver sikre, at der løbende føres effektivt tilsyn med, at arbejdet
udføres forsvarligt, og at de iværksatte tiltag virker, jf. figur 1.
I arbejdet med at forebygge kan du følge de processer, der bruges i arbejdet med den lovpligtige
arbejdspladsvurdering (APV). Læs mere på at.dk/apv.
Figur 1 - Afdæk høje følelsesmæssige krav - Vurdér risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed -
Forebyg risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed - Før effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.
Vigtigste paragraffer
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed § 2
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø § 6 og bilag 1
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 6 a - c
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0006.png
2. Definition, konsekvenser og pligten til at sikre at arbejdet er forsvarligt
2.1. Hvad er høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker?
I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø defineres høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
som arbejde, der indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, herunder borgere og kunder,
og hvor kontakten stiller høje krav til at:
1. sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd,
2. håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
3. tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.
Denne AT-vejledning vedrører udelukkende de følelsesmæssige krav, som relaterer sig til kontakten med
mennesker, som ikke er ansatte eller arbejdsgiver i virksomheden, det vil sige borgere, kunder, pårørende,
brugere, patienter, indsatte, elever, børn og unge mv. Denne AT-vejledning handler ikke om risiko for
arbejdsrelateret vold. Det kan du kan læse mere om i AT-vejledning om vold.
2.2. Konsekvenser for de ansattes sikkerhed og sundhed
Arbejde med mennesker kan være forbundet med mening i arbejdet og samtidig indebære en risiko for de
ansattes sikkerhed eller sundhed.
Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker kan øge risikoen for langtidssygefravær og fx
mental og fysisk udmattelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, langvarig stress, angst, depression
samt udbrændthed.
Høje følelsesmæssige krav kan også øge risikoen for arbejdsulykker. Det kan fx være tilfældet, hvis de
ansatte er så belastede af høje følelsesmæssige krav, at de ikke er i stand til at følge sikkerhedsprocedurer
og ikke handler, som det sikkerhedsmæssigt er foreskrevet. Det kan øge risikoen for fx voldsulykker.
2.3. Risikoen for sikkerhed og sundhed skal forebygges
Du har som arbejdsgiver pligt til at sikre, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres
sådan, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til høje
følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Det betyder, at høje følelsesmæssige krav ikke må forringe de ansattes sikkerhed eller sundhed på kort
eller lang sigt. Det betyder også, at du som arbejdsgiver skal iværksætte effektive tiltag, så de ansatte ikke
bliver syge eller kommer til skade pga. høje følelsesmæssige krav.
Vigtigste paragraffer
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø §§ 19 og 20
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0007.png
3. Afdæk og vurdér høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Figur 2 - Afdæk og vurdér høje følelsesmæssige krav.
Du skal som arbejdsgiver løbende afdække, om der i virksomheden er høje følelsesmæssige krav i
arbejdet med mennesker. Hvis der er høje følelsesmæssige krav, skal du vurdere, om risikoen for dine
ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget.
I dette arbejde er det relevant at inddrage de ansatte, fordi deres oplevelser og erfaringer er en vigtig kilde
til viden om høje følelsesmæssige krav i virksomheden. Det har derfor også stor betydning, at der er en
tryg dialog i virksomheden, hvor de ansatte har mulighed for at gøre opmærksom på deres udfordringer i
arbejdet.
At afdække og vurdere kan både foregå som en del af det daglige samarbejde om opgaveløsningen og
som en del af mere omfattende undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø. Det kan fx være som en del af
APV’en.
3.1. Hvordan afdækker du høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Som arbejdsgiver kan du starte med at se på det arbejde, som indebærer en direkte eller indirekte kontakt
med mennesker. Det kan fx være fysisk, telefonisk, skriftlig eller virtuel. Det kan også være at overvære,
læse om eller se på billeder eller videoer om menneskers situation.
Dernæst kan du se på, hvad der karakteriserer de mennesker, de ansatte har kontakt med. Det kan særligt
indebære høje følelsesmæssige krav til de ansatte, hvis:
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
De mennesker, der arbejdes med, selv befinder sig i eller er pårørende til mennesker i alvorlige eller
komplekse livsomstændigheder, fx:
- Mistrivsel, sorg eller krise
- Omsorgssvigt
- Fysisk eller psykisk sygdom, tilskadekomst eller funktionsnedsættelse
- Økonomiske vanskeligheder eller sociale problemer
- Misbrug eller kriminalitet.
De mennesker, der arbejdes med, har en udfordrende adfærd, fx i form af:
- Udadreagerende, aggressiv eller grænseoverskridende adfærd
- Irettesættelser, utilfredshed eller anklager
- Manipulerende eller appellerende adfærd
- Uforudsigelighed eller utilregnelighed
- Selvskade eller trusler herom
- Opmærksomhedskrævende adfærd, forstyrrelser eller afbrydelser
- Hjælpeløshed, tavshed, gråd eller afvisning.
Du kan også se på de arbejdsopgaver, de ansatte har i kontakten med disse mennesker. Opgaver, der kan
indebære høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, er fx at:
- Motivere, støtte, hjælpe eller servicere
- Tage beslutninger, der kan have vidtgående konsekvenser for andre menneskers liv
- Pleje, omsorg, behandling eller udredning
- Udføre redningsarbejde
- Overvåge, kontrollere, sætte grænser eller stille krav
- Håndtere klager, vrede, frustration eller utilfredshed
- Samarbejde med pårørende.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0009.png
Hvilke følelsesmæssige krav stiller arbejdet med mennesker til de ansatte?
Når du har identificeret de opgaver, som indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, kan du
efterfølgende se på, om de stiller et eller flere af følgende krav til de ansatte:
1.
Høje krav om at sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller
adfærd. Det kan fx være krav til, at de ansatte skal kunne:
– Aflæse og sætte sig ind i disse menneskers tilstand og situation.
– Forudse en adfærd og på den måde være på forkant med en situation.
– Rumme grænseoverskridende, negativ eller anden følelsesladet adfærd.
2.
Høje krav om at håndtere eller skjule egne tanker eller følelser. Det kan fx være krav til, at de ansatte
skal kunne:
– Håndtere egne følelsesmæssige reaktioner, som opstår på grund af kendskab til alvorlige og svære
livsomstændigheder hos de mennesker, de arbejder med.
– Skjule følelser som fx vrede eller afmagt, som opstår hos de ansatte i kontakten med de mennesker,
de arbejder med.
3.
Høje krav om at tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med. Det kan fx
være krav til, at de ansatte skal kunne:
– Give udtryk for at føle noget, de egentlig ikke føler, fx at optræde smilende, høfligt og anerkenden-
de, selv om de bliver mødt med kritik eller hård tone.
– Navigere i vanskelige dilemmaer, fx at skulle involvere sig, uden at involvere sig for lidt eller for
meget eller udvise autoritet og myndighed samtidig med forståelse og omsorg.
Høje følelsesmæssige krav kan forekomme hos enkelte ansatte, i enkelte teams eller afdelinger i virksom-
heden eller bredt i hele virksomheden.
Vær opmærksom på:
Risiko for arbejdsrelateret vold
Det er vigtigt, at du i afdækningen er opmærksom på, om der er adfærd, som både kan indebære høje
følelsesmæssige krav og udgøre en risiko for fysisk eller psykisk vold. Det kan fx være udadreagerende
eller krænkende adfærd. Det er vigtigt, dels fordi det kræver andre forebyggelsestiltag at forebygge risiko
for vold, og dels fordi du har særlige pligter i forhold til risiko for vold. Læs mere om arbejdsrelateret
vold og dine pligter i bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og i AT-vejledning om vold.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0010.png
Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser
Det er også vigtigt, at du i afdækningen er opmærksom på, om der er risiko for, at ansatte udsættes
for en traumatisk hændelse. En traumatisk hændelse kan fx være uventet død, alvorlige skader, overhæn-
gende fare for dødsfald og alvorlige trusler mod egen eller andres fysiske eller psykiske sikkerhed eller
sundhed. Hvis der er en særlig risiko for, at ansatte udsættes for eller er vidner til traumatiske hændelser
i arbejdet, skal du som arbejdsgiver sørge for, at der er de nødvendige foranstaltninger til psykisk
førstehjælp. Som arbejdsgiver skal du også sørge for, at ansatte har adgang til psykisk førstehjælp, hvis de
har været direkte udsat for eller været vidne til en traumatisk hændelse. Læs mere om psykisk førstehjælp
på at.dk.
3.2. Hvordan vurderer du om risikoen for sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget?
Hvis der i virksomheden er høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, skal du som arbejdsgi-
ver vurdere, om du effektivt har forebygget risikoen for dine ansattes sikkerhed og sundhed.
Risikoen er
ikke
effektivt forebygget, når de forebyggende tiltag ikke matcher omfanget og karakteren af
den kontakt, der stiller høje følelsesmæssige krav.
Omfanget afhænger af:
– Hvor ofte kontakten er til stede i det daglige arbejde, og hvor lang tid af gangen.
– Hvor længe kontakten har stået på.
Karakteren afhænger af:
–
–
–
–
Hvor komplekse og alvorlige livsomstændighederne er hos de mennesker, der arbejdes med.
Hvor udfordrende adfærden er hos de mennesker, der arbejdes med.
Hvor svære og komplekse de ansattes opgaver er i forhold til de mennesker, der arbejdes med.
Hvilke konkrete følelsesmæssige krav kontakten stiller, og hvor høje disse krav er.
Om de forebyggende tiltag matcher omfanget og karakteren af kontakten afhænger bl.a. af, om tiltagene
er tilstrækkelige og relevante i forhold til:
– At forberede kontakten. Det kan fx handle om, at de ansatte har den nødvendige viden om de
mennesker, de er i kontakt med, herunder om deres behov og adfærd.
– At varetage kontakten. Det kan fx handle om, at de ansatte har tilstrækkelige kompetencer og tid til
at håndtere de arbejdsopgaver, der stiller høje følelsesmæssige krav, samt at de har indflydelse på,
hvordan og hvornår opgaverne løses.
– At efterbearbejde kontakten. Det kan fx handle om at bearbejde de følelsesmæssige belastninger i
arbejdet via kollegial og ledelsesmæssig støtte og sparring eller supervision.
Der går kortere tid, før de høje følelsesmæssige krav indebærer en risiko for de ansattes sikkerhed eller
sundhed:
– Jo mere kontakten fylder i det daglige arbejde.
– Jo sværere karakteren af kontakten er.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0011.png
– Jo mindre de forebyggende tiltag matcher omfang og karakter.
Tegn på, at risikoen for sikkerhed eller sundhed ikke er effektivt forebygget
Der er en række forhold, som kan være tegn på, at risikoen for sikkerhed eller sundhed ved høje
følelsesmæssige krav ikke er effektivt forebygget. Disse forhold kan være en hjælp til at vurdere
risikoen.
Hvis nogle af nedenstående forhold forekommer over en længere periode, er det vigtigt at finde ud
af, om de er tegn på, at risikoen for sikkerhed eller sundhed ved høje følelsesmæssige krav ikke er
effektivt forebygget, eller om de handler om noget andet.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Der er konflikter med de mennesker, der arbejdes med.
Der er negativ kritik eller klager over de ansattes arbejde fra de mennesker, der arbejdes med.
Der er mangel på engagement i arbejdet.
Der er ansatte, som distancerer sig fra de mennesker, der arbejdes med, fx ved at have en kynisk
tilgang til dem.
Der er ansatte, som involverer sig for meget i de mennesker, der arbejdes med.
Der er negativ kritik af de ansattes arbejde fra ledelse eller kollegaer.
Der er konflikter eller samarbejdsproblemer internt i virksomheden.
Der er højt sygefravær eller høj omsætning af personale.
Der er arbejdsulykker eller nærved-ulykker.
Der sker fejl i arbejdet.
For den enkelte ansatte kan følgende være tegn på, at risikoen for sikkerhed eller sundhed ikke er
effektivt forebygget:
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Søvnproblemer.
Mental eller fysisk udmattelse.
Let til tårer, nedsat humør eller øget irritabilitet.
Svært ved at slippe tanker om arbejdet uden for arbejde.
I konstant alarmberedskab.
Hukommelsesproblemer eller koncentrationsbesvær.
Oplevelse af faglig utilstrækkelighed.
Tendens til at isolere sig socialt.
Ligegyldighed eller følelsesløshed.
Afmagt, håbløshed eller skyldfølelse.
Påvirkninger der kan øge risikoen for sikkerhed eller sundhed
Du skal som arbejdsgiver vurdere, om der er påvirkninger i arbejdsmiljøet, som kan øge risikoen ved høje
følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Påvirkningerne hænger i høj grad sammen med, hvilket
arbejde de ansatte udfører.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0012.png
Det kan øge risikoen ved høje følelsesmæssige krav, hvis der samtidig er:
– Risiko for vold i arbejdet, som fx vanskeliggør de ansattes opgave med at opbygge og vedligeholde
relationen til de mennesker, de arbejder med.
– Stor arbejdsmængde og tidspres, så de ansatte fx ikke har tid til at løse opgaverne tilknyttet kontakten
og ikke har ro til at skabe det nærvær og den tilstedeværelse, der kræves.
– Uklare krav i arbejdet, fx uklarhed om den faglige tilgang eller om, hvem der varetager hvilke opgaver
i relation til de mennesker, de arbejder med.
– Modstridende krav i arbejdet, fx modsatrettede forventninger til de ansatte om, hvilket service- og
kvalitetsniveau de skal yde over for de mennesker, de arbejder med.
– Uhensigtsmæssige fysiske rammer. Det kan fx være, hvis de ansatte ikke har adgang til områder, hvor
de kan trække sig fra en følelsesmæssigt belastende kontakt og holde en pause. Det kan også være,
hvis de ansatte ikke uforstyrret kan genneføre fortrolige eller svære samtaler med de mennesker, der
arbejdes med.
– Støj, som forstyrrer kontakten, fx fra trafik, ombygninger eller andre mennesker.
Hensyn til ansattes forudsætninger
Når du som arbejdsgiver vurderer, om risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed ved høje følelses-
mæssige krav i arbejdet med mennesker er effektivt forebygget, skal du altid vurdere, om der er behov
for at tage særlige hensyn til den enkelte ansattes forudsætninger for at kunne udføre sit arbejde på en
forsvarlig måde. Det kan handle om den ansattes alder, indsigt eller arbejdsevne. Der kan fx være behov
for at tage særlige hensyn til unge og nyansatte, hvis de ikke har så meget erfaring med arbejdet. Der kan
også være behov for at tage særlige hensyn til ansatte med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Beskyttelse af særligt følsomme risikogrupper
Du skal også vurdere, om der er ansatte, som skal beskyttes på en særlig måde mod risikoen ved høje fø-
lelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, fordi risikoen er særlig alvorlig for dem. Det kan fx handle
om gravide, som kan være særligt følsomme over for den stressbelastning, som høje følelsesmæssige krav
kan medføre.
Vigtigste paragraffer
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø §§ 8, 19, 20 og 21
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0013.png
4. Forebyg risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed
Figur 3 - Forebyg risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Som arbejdsgiver har du pligt til at iværksætte forebyggende tiltag, når det er nødvendigt for at sikre,
at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til høje følelsesmæssige krav i
arbejdet med mennesker. Tiltagene skal være effektive, så de ansatte ikke bliver syge eller kommer til
skade pga. høje følelsesmæssige krav.
Du skal planlægge og iværksætte de forebyggende tiltag i samarbejde med dine ansatte og AMO. Sidst-
nævnte kun i virksomheder med 10 eller flere ansatte.
Hvis der ikke er den nødvendige sagkundskab i virksomheden til at forebygge risikoen ved høje følelses-
mæssige krav, skal du som arbejdsgiver indhente sagkyndig bistand fra eksterne for at sikre, at arbejdet er
fuldt forsvarligt.
4.1. De vigtigste tiltag for at forebygge
Det er særligt relevant at fokusere på følgende tiltag, når du som arbejdsgiver skal forebygge risikoen ved
høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker:
–
–
–
–
–
–
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, så arbejdet er forsvarligt.
Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet.
Støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer.
Indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde, som skal udføres.
Hensyn til ansattes forudsætninger.
Beskyttelse af særligt følsomme risikogrupper.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Du skal så vidt muligt undgå høje følelsesmæssige krav, som kan indebære en risiko for ansattes sikker-
hed eller sundhed. Det kan være med tiltag rettet mod omfanget og karakteren af kontakten. Det er ikke
alle høje følelsesmæssige krav, som det er muligt helt at undgå. I den situation skal du forebygge risikoen
ved at sikre, at de ansatte kan håndtere kontakten, fx ved tiltag der giver mulighed for tilstrækkelig og
relevant forberedelse, varetagelse og efterbearbejdning af kontakten.
4.2. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet så arbejdet er forsvarligt
Som arbejdsgiver har du pligt til at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er sikkerheds- og sundheds-
mæssigt fuldt forsvarligt i forhold til høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet er afgørende for at lykkes med at forebygge risikoen ved høje
følelsesmæssige krav. Nedenfor følger nogle eksempler på, hvordan du i samarbejde med dine ansatte kan
arbejde med planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet.
– I kan sørge for en fælles tilgang til arbejdet med mennesker ved at have tydelige mål, metoder, roller
og retningslinjer for arbejdet.
– I kan løbende afstemme eller kommunikere forventninger til service- eller kvalitetsniveau med de
mennesker, I arbejder med, så de ved, hvilken ydelse, hvilken service eller hvilket produkt de kan
forvente.
– I kan sørge for, at der er tilstrækkeligt med tid til at udføre de opgaver, der knytter sig til kontakten
med mennesker, bl.a. til forberedelse, varetagelse og efterbearbejdning af kontakten.
– I kan tilrettelægge arbejdet, så følelsesmæssigt krævende opgaver afveksles med andre typer opgaver,
fx administrative opgaver, eller varieres ift. kompleksitet eller problemstilling hos de mennesker, den
enkelte ansatte har kontakt med.
– I kan understøtte en god pausekultur, der giver mulighed for restitution.
– I kan sørge for, at der er passende fysiske rammer, fx rum til at gennemføre fortrolige eller svære
samtaler uden forstyrrelser og til at kunne forberede og efterbearbejde kontakten til de mennesker, I
arbejder med.
– I kan have systematisk opmærksomhed på ansattes behov og mulighed for at forberede, varetage og
efterbearbejde kontakten til de mennesker, I arbejder med, ved fx at afsætte tid til sparring, møder og
supervision.
Husk at følge op på, om tiltag implementeres som planlagt.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0015.png
Eksempel: Forventningsafstemning og fælles tilgang forbedrede samarbejdet med pårørende
På en arbejdsplads havde de ansatte et udfordrende samarbejde med nogle af de pårørende. Der var man-
ge konflikter, og de ansatte oplevede, at de pårørende kunne være kritiske og nedladende. Konflikterne
drejede sig ofte om, hvilket serviceniveau de ansatte kunne yde over for borgerne, og de ansatte havde
forskellige tilgange til samarbejdet med de pårørende.
Arbejdspladsen satte fokus på at skabe en mere fælles tilgang til samarbejdet bl.a. ved, at ledelsen og
ansatte fastlagde tydelige mål og retningslinjer for samarbejdet og styrkede mulighederne for vidensde-
ling i overlappet fra vagt til vagt. Derudover gik ledelsen i dialog med de pårørende for at afstemme
forventningerne til serviceniveauet. Tiltagene forbedrede samarbejdet med de pårørende, og der opstod
færre konflikter.
Eksempel: Ny fordeling af opgaver for at mindske høje følelsesmæssige krav
På en arbejdsplads fik ansatte jævnligt viden om alvorlige forhold i familier, fx svigt af børn, misbrug
og svær mistrivsel. De ansatte blev konfronteret med disse forhold i samtaler med familier og børn samt
via skriftlige materialer, billeder o.l. En undersøgelse af arbejdsmiljøet viste, at de mest alvorlige sager
ofte havnede hos de samme få ansatte, og de havde givet udtryk for, at de ofte følte sig utilstrækkelige i
arbejdet.
Ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen besluttede, at andre ansatte skulle oplæres, så de mest alvorlige
sager kunne fordeles mellem flere ansatte. Der kom også fokus på at variere de ansattes opgaver med
borgerkontakt med andre typer opgaver. Det blev desuden besluttet at afsætte fast tid i kalenderen, så de
ansatte sammen med deres nærmeste ledere fik mulighed for at drøfte de ansattes behov og mulighed for
at forberede, varetage og efterbearbejde kontakten til familierne.
4.3. Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet
Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre, at hver enkelt ansat får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig
oplæring og instruktion i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold
til høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Oplæring og instruktion er derfor et centralt
forebyggende tiltag.
Du skal have særligt fokus på at give oplæring og instruktion, når du får nye ansatte i virksomheden,
også projektansatte, vikarer, elever og andre med løsere tilknytning til virksomheden. Du skal også have
særligt fokus på at give oplæring og instruktion, når der sker ændringer i de ansattes arbejde. Det kan fx
være, når de ansatte får nye arbejdsopgaver, når der sker ændringer i den målgruppe, der arbejdes med,
eller når der sker ændringer i den måde, som arbejdet udføres på. Det kan være pga. nye procedurer, ny
lovgivning, nyt arbejdsudstyr eller indførelse af ny teknologi.
Oplæring og instruktion skal gentages regelmæssigt, hvis det er nødvendigt.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0016.png
I din oplæring og instruktion kan du som arbejdsgiver med fordel have fokus på:
– At de ansatte får de rette kompetencer, så de kan udføre deres opgaver i relation til de mennesker, de
arbejder med.
– At de ansatte bliver oplært i relevante metoder, fx kommunikative færdigheder, der kan bidrage til
konfliktnedtrapning.
– At de ansatte får den nødvendige viden om netop de mennesker, de arbejder med, fx om deres behov,
adfærd og udfordringer.
– At de ansatte bliver instrueret i, hvordan de forbereder, varetager og efterbearbejder kontakten til de
mennesker, de arbejder med.
Eksempel: Tydelige retningslinjer og roller hjalp ansatte med den svære kontakt
På en uddannelsesinstitution oplevede nogle af de ansatte, at der var elever, som viste tegn på alvorlig
mistrivsel, og der opstod konflikter mellem ansatte og elever, fordi eleverne reagerede på deres situation
med udadreagerende adfærd. Det var ikke de ansattes kerneopgave at håndtere elevers sociale og psykiske
problemer, og de havde heller ikke de faglige kompetencer til at kunne håndtere det. De ansatte følte stor
frustration og afmagt.
Ledelsen reagerede bl.a. ved at sætte øget fokus på oplæring og instruktion af alle ansatte, som havde
kontakt med elever. Målet var, at de ansatte vidste, hvem der havde ansvar for hvad, hvordan der skulle
handles, samt hvilke muligheder der var for hjælp og støtte, når de kom i kontakt med elever med tegn på
mistrivsel. De ansatte blev også oplært i faglige metoder til at støtte eleverne. Resultatet var, at de ansatte
fik et bedre grundlag for at varetage kontakten med eleverne, var mere sikre på deres egen rolle samt
handlemuligheder, og der opstod færre konflikter mellem ansatte og elever.
Læs mere om oplæring og instruktion i AT-vejledning ”Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet”.
4.4. Støtte i arbejdet fra ledelse og kollegaer
Støtte fra ledelse og kollegaer er et vigtigt tiltag for at lykkes med at forebygge risikoen for de ansattes
sikkerhed og sundhed ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Støtte i arbejdet fra
ledelse og kollegaer bidrager til, at ansatte kan håndtere kravene i arbejdet. Du og dine ansatte kan fx
have fokus på følgende for at sikre den nødvendige støtte i arbejdet:
– At ledelse og ansatte etablerer en god dialog, så ansatte trygt kan gøre opmærksom på følelsesmæssige
belastninger i kontakten med de mennesker, de arbejder med, og bidrage med forslag til løsninger.
– At ansatte i det daglige har mulighed for hjælp, støtte og sparring fra ledelse og kollegaer til arbejdsop-
gaver, der relaterer sig til kontakten med de mennesker, de arbejder med.
– At ansatte får konstruktiv feedback på og anerkendelse af, hvordan opgaverne er løst i forhold til krav
og forventninger til arbejdet. Det kan både være fra ledelse og kollegaer.
– At ledelsen sørger for at give de ansatte adgang til regelmæssigt og systematisk at kunne forberede og
efterbearbejde kontakten, fx via supervision eller faglig sparring.
– At ansatte får støtte og omsorg ved særligt belastende situationer, fx ved at tilbyde psykologhjælp.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0017.png
Eksempel: Ny vagtplan gav bedre muligheder for at tale om de høje følelsesmæssige krav
På en arbejdsplads med udsatte borgere blev ledelsen bekendt med, at der nogle gange var sikkerheds-
procedurer, som fx at tjekke borgere for stoffer, der ikke blev overholdt. Der var erfaring med, at
borgernes stofmisbrug kunne resultere i aggressiv adfærd og dermed en øget risiko for ulykker med
vold. Efter en nærmere undersøgelse fandt ledelsen ud af, at de ansatte ikke havde overskud til at
håndtere de konflikter med borgerne, der kunne opstå i forbindelse med sikkerhedsprocedurerne. De
ansatte oplevede at stå alene i disse situationer uden at have tid til og mulighed for at tale med kolleger
om det.
Ledelsen udarbejdede herefter en ny vagtplan for de ansatte, hvor der var flere ansatte til at modtage
fremmødte borgere, overlap imellem vagterne og jævnlige personalemøder for alle ansatte. Der blev
også indført regelmæssig supervision i grupper, så de ansatte kunne få efterbearbejdet de følelsesmæs-
sige belastninger i kontakten med borgerne.
Eksempel: Øget fokus på efterbearbejdning af høje følelsesmæssige krav
På en arbejdsplads var de ansatte som del af deres arbejde af og til vidner til traumatiske hændelser,
fx alvorlige trafikulykker og selvmordsforsøg. Arbejdspladsen havde de nødvendige foranstaltninger
vedr. psykisk førstehjælp. I størstedelen af de ansattes arbejde var kontakten til borgerne mindre
alvorlig, men stadig følelsesmæssigt krævende.
Arbejdspladsen havde personalemøder en gang om ugen, men der havde i lang tid ikke været tid til,
at de ansatte i fællesskab kunne tale om det, som fyldte i kontakten med borgerne. Enkelte ansatte var
begyndt at have stigende sygefravær, andre virkede mindre engagerede i arbejdet, og der var begyndt at
komme flere konflikter de ansatte imellem.
Ledelse og ansatte blev enige om at udvide personalemøderne og gøre efterbearbejdning af den daglige
kontakt til et fast punkt på dagsordenen. Det blev også besluttet, at den nærmeste leder skulle spørge til,
hvad der fyldte følelsesmæssigt i kontakten med borgerne, når lederen talte om arbejdsopgaver med de
enkelte ansatte.
4.5. Indflydelse i arbejdet i forhold til det arbejde som skal udføres
Indflydelse i arbejdet er også et vigtigt tiltag for at lykkes med at forebygge risikoen for de ansattes
sikkerhed og sundhed ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Indflydelse handler om at
have mulighed for at påvirke arbejdet og bidrager til, at ansatte kan håndtere kravene i arbejdet. Du kan
som arbejdsgiver sørge for, at dine ansatte har indflydelse i deres arbejde, fx ved:
– At ansatte bliver inddraget i at planlægge og tilrettelægge kontakten med de mennesker, de arbejder
med, fx i forhold til beslutninger om faglige mål, metoder, roller og retningslinjer.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0018.png
– At ansatte har indflydelse på, hvornår, hvordan og i hvilken rækkefølge opgaver relateret til kontakten
med de mennesker, de arbejder med, løses.
– At I jævnligt mødes og drøfter, hvordan I kan forebygge risikoen ved høje følelsesmæssige krav.
Eksempel: Indflydelse på kravene gjorde arbejdet mindre følelsesmæssigt krævende
På en arbejdsplads var det en central del af arbejdet, at de ansatte skulle håndtere kundeklager. Jævnligt
oplevede de ansatte aggressiv adfærd og voldsomme følelsesudbrud fra kunderne. De ansatte oplevede
disse situationer som særligt belastende, fordi de samtidig var instrueret i at være smilende og anerken-
dende og dermed måtte skjule deres følelser. De ansatte havde svært ved at lægge nogle af oplevelserne
fra sig efter fyraften.
Ledelsen valgte i højere grad at inddrage de ansatte i at planlægge og tilrettelægge arbejdet, og det blev
bl.a. besluttet at instruere de ansatte anderledes. Ændringen af instruktionen betød, at de ansatte ikke i alle
situationer skulle være smilende og anerkendende over for kunder. De måtte i stedet trække sig, hvis deres
grænser blev overskredet, og henvise kunderne til ledelsen. Tiltagene medførte, at arbejdet blev mindre
følelsesmæssigt krævende, og at de ansatte bedre kunne håndtere kundeklager.
Eksempel: Mere indflydelse på planlægning og tilrettelæggelse af svære samtaler
På en arbejdsplads havde de ansatte bl.a. til opgave at træffe afgørelser om hjælp til sårbare borgere. I en
del tilfælde kunne de ansatte ikke bevilge den hjælp, som borgerne ønskede sig på grund af lovgivnings-
mæssigt fastsatte rammer.
De ansatte havde dårlig samvittighed og følte sig utilstrækkelige, fordi borgerne ofte var utrygge, og der
var mange klager og konflikter mellem borgerne og de ansatte. Flere ansatte gav fx udtryk for, at de havde
svært ved at sove om natten, fordi de spekulerede over deres arbejde.
Som konsekvens heraf valgte ledelsen bl.a. at give de ansatte mere indflydelse på planlægningen og tilret-
telæggelsen af deres arbejde. Det betød bl.a., at de ansatte i højere grad selv kunne bestemme tidspunktet
og længden af de svære samtaler om fx afslag. De ansatte kunne dermed vælge et hensigtsmæssigt
tidspunkt ud fra deres faglige viden om borgeren og sørge for, at der var tid til deres egen forberedelse og
efterbearbejdelse af samtalerne.
4.6. Hensyn til ansattes forudsætninger
Når du som arbejdsgiver skal forebygge risikoen for de ansattes sikkerhed og sundhed ved høje følel-
sesmæssige krav i arbejdet med mennesker, har du pligt til at tage hensyn til den enkelte ansattes
forudsætninger, herunder fx alder og indsigt, for at kunne udføre sit arbejde på en forsvarlig måde.
Hvis den ansatte fx ikke har så meget erfaring med arbejdet eller forudgående viden af betydning for
arbejdet, kan der i en periode være behov for ekstra oplæring og instruktion eller mere støtte fra ledelse
og kollegaer.
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0019.png
4.7. Beskyttelse af særligt følsomme risikogrupper
Du har også pligt til at beskytte særligt følsomme ansatte mod risikoen ved høje følelsesmæssige krav i
arbejdet med mennesker, som er særlig alvorlig for dem.
Det kan fx være gravide, som kan være særligt følsomme over for den stressbelastning, som høje
følelsesmæssige krav kan medføre. Derfor kan der være behov for at igangsætte forebyggende tiltag på et
tidligere tidspunkt, eller der kan være behov for nogle lidt andre tiltag for at beskytte disse ansatte. Det
kan fx være mulighed for ekstra pauser i løbet af arbejdstiden eller for justering af deres arbejdsopgaver.
Vigtigste paragraffer
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø §§ 6, 8, 9, 10, 19 og 21
Arbejdsmiljøloven § 5
5. Før effektivt tilsyn med at arbejdet udføres forsvarligt
Figur 4 - Før effektivt tilsyn med arbejdets udførelse.
Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre, at der bliver ført effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til høje følelsesmæssige krav i arbejdet med menne-
sker. Dine arbejdsledere skal påse, at de tiltag, der iværksættes for at fremme sikkerhed og sundhed,
virker efter deres hensigt.
For, at tilsynet kan være effektivt, er det nødvendigt, at der løbende føres tilsyn med, at de ansatte faktisk
udfører arbejdet på en måde, så de ikke bliver syge eller kommer til skade pga. høje følelsesmæssige
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
2717840_0020.png
krav. Det er nødvendigt, fordi høje følelsesmæssige krav kan variere fra ansat til ansat og fra afdeling
til afdeling, ligesom det kan variere over tid. Hyppigheden og omfanget af tilsynet afhænger af arbejdets
karakter, de ansattes forudsætninger og forekomsten af høje følelsesmæssige krav.
Tilsynet skal omfatte:
– Hvordan de ansatte udfører arbejdet, og om de følger den oplæring og instruktion, som de har fået for
at kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
– Om de forebyggende tiltag er effektive i forhold til de høje følelsesmæssige krav.
– Om oplæring og instruktion har været tilstrækkelig og hensigtsmæssig.
– Om de ansatte justerer den måde, de udfører arbejdet på, når de bliver gjort opmærksom på, at de fx
ikke udfører arbejdet på den forventede måde.
Læs mere om tilsyn i AT-vejledning ”Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet”.
Hvis tilsynet viser, at der er høje følelsesmæssige krav, skal du som arbejdsgiver vurdere, om risikoen for
dine ansattes sikkerhed og sundhed er effektivt forebygget, jf. kapitel 3. Hvis det er nødvendigt, skal du
iværksætte forebyggende tiltag, jf. kapitel 4.
Et effektivt tilsyn kan også give værdifulde input til den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejdet med
APV’en.
Vigtigste paragraf
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø § 11
6. Relaterede bekendtgørelser og vejledninger
AT-vejledningen om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker bygger primært på
følgende regler:
– Lov om arbejdsmiljø
– Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
Andre relevante bekendtgørelser
– Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
Andre AT-vejledninger om psykisk arbejdsmiljø
– Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø
– Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
– Stor arbejdsmængde og tidspres
– Uklare krav og modstridende krav i arbejdet
– Vold
____________________________________________________________________________________
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 174: Ny AT-vejledning om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
Hvad er en AT-vejledning?
AT-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.
AT-vejledninger bruges til at
– uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser)
– forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis
– oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme
– forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv.
Er en AT-vejledning bindende?
AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men
vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage
sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en AT-vejledning. Virksomhederne kan vælge
andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er
lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en AT-vejledning gengiver bindende metodekrav
mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå
tydeligt af en AT-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv.
Arbejdstilsynet, den 30. maj 2023
VEJ nr 9441 af 30/05/2023
20