Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 173
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering vedr. oversendelse af dagpengestatistik for 2022
til EU
J.nr. 23/04604
30. maj 2023
Kære Udvalgsmedlemmer
Jeg vil med dette brev, hvilket følger tidligere års praksis, orientere udvalget om
den seneste opgørelse over, hvor mange personer, der sammenlægger perioder for
at få danske dagpenge, og hvor mange personer, der eksporterer danske dagpenge
til andre EU/EØS-lande. Tallene er baseret på indberetninger fra a-kasserne. Opgø-
relsen bliver desuden sendt til den Administrative Kommission i EU.
EU har siden 2016 forhandlet om at revidere de gældende EU-regler på området
–
specifikt forordning 883 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Skif-
tende EU-formandskaber har forgæves forsøgt at lande en endelig aftale. Det nu-
værende svenske EU-formandskab har ligeledes forsøgt at fremme sagen
–
indtil
videre uden gennembrud. Regeringen er meget optaget af, at den fri bevægelighed i
Europa også skal være fair. Derfor arbejder vi fra dansk side for at finde et rimeligt
kompromis i forhandlingerne.
Kort om gældende regler:
Ret til dagpenge forudsætter ifølge danske regler bl.a. medlemskab af en a-kasse i
mindst ét år samt opfyldelse af det danske indkomstkrav.
En EU/EØS-borger kan medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra andre
EU/EØS-lande til opfyldelse af de danske krav. For at kunne medregne perioder
skal pågældende have haft mindst 296 løntimer i Danmark.
Ifølge de danske regler kan EU/EØS-borgere fritages fra 296-timers kravet, hvis de
har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år. Bestemmelsen byg-
ger på Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012 og nationale regler.
Kort om tallene:
185 EU/EØS-borgere benyttede i 2022 retten til at medregne forsikrings- og be-
skæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande til opfyldelse af de danske krav.
Heraf har 6 EU/EØS-borgere opfyldt kravet om 296 løntimer for at opnå ret til dan-
ske dagpenge på baggrund af forordning 883. Ud af disse var 2 danske statsborgere
og 4 borgere fra det øvrige EU/EØS eller Schweiz.