Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 172
Offentligt
2715563_0001.png
NOTAT
Redegørelse for klagesager på arbejdsmiljø-
området i 2022
April 2023
Arbejdstilsynet afgiver hvert år en redegørelse for tilsynets behandling af klagesa-
ger. Neden for følger redegørelsen for behandlingen af klagesager i 2022.
Sammenfatning
Arbejdstilsynet har gennem mange år haft en lav klageprocent, og også i 2022 er
det kun få af tilsynets afgørelser, der påklages. I år ligger klageprocenten på 1,5
pct.
Antallet af afgørelser, som er blevet ophævet eller omgjort, ligger på niveau med
2021. Arbejdstilsynet har selv ophævet 24 pct. af de påklagede afgørelser, hvilket
er en smule lavere end 2021, hvor det var 28 pct. Antallet af afgørelser, som omgø-
res af Arbejdsmiljøklagenævnet, er 10 pct. mod 13 pct. i 2021.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager er 42 dage, hvilket er på ni-
veau med 2021, hvor den var 41 dage.
Arbejdstilsynet vurderer, at fastholdelsen af det forholdsvis lave antal ophævede og
omgjorte sager bl.a. skyldes det fortsatte fokus på kvalitet i afgørelser, som Ar-
bejdstilsynet har. Arbejdstilsynet har arbejdet målrettet med at understøtte, at der
træffes juridisk rigtige og forståelige afgørelser i forhold til virksomhederne.
Arbejdstilsynet fortsætter også frem over dette arbejde, bl.a. med tilbagevendende
kvalitetsmålinger af afgørelser med efterfølgende opfølgningstiltag.
Nedenfor følger en mere detaljeret redegørelse for behandlingen af klagesager i Ar-
bejdstilsynet.
Del 1. Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrati-
onsperioden i 2022 og baggrunden herfor
Arbejdstilsynets har i 2022 afgivet 20.664 afgørelser
1
inden for arbejdsmiljøområ-
det.
Arbejdstilsynet
modtog
i 2022 klage over 328 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer
til en klageprocent
på 1,6 pct.
299 af de 328 indkomne klager er nedenfor fordelt på de 7 største AMP emner.
1
Inklusiv afgørelser om kompetencepåbud.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
2715563_0002.png
Tabel. 1. Fordeling af indkomne klager på AMP-emner
AMP emne
Bygherrer, udbydere mv.
Kemi, støv og biologi
Krav til egenindsatsen (APV mm.)
Muskel- og skeletbesvær (ergonomi)
Psykisk arbejdsmiljø
Ukendt
2
Ulykkesrisici, fx nedstyrtning og maskinsikkerhed
Antal
15
38
49
14
26
17
140
Af de 328 påklagede afgørelser blev 22 trukket tilbage af virksomheden. De reste-
rende 306 påklagede afgørelser svarer til en faktisk klageprocent på
1,5 pct. (op-
rundet).
Klageprocenten var for 2021 beregnet til 1,4 pct. Der er således tale om
samme niveau som sidste år.
Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste
år.
Tabel 2. Udviklingen i antallet af påklagede afgørelser
Påklagede afgørelser
2019
360
2020
264
2021
270
2022
328
I 2022
behandlede
Arbejdstilsynet klage over 317 afgørelser, heraf 19 afgørelser
påklaget i 2021.
Af de 317 behandlede påklagede afgørelser blev 224 oversendt til Arbejdsmiljøkla-
genævnet, 22 blev trukket tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at op-
hæve 71 påklagede afgørelser og dermed ikke videresende disse til klagenævnet.
Tabel 3. Behandlede klager i 2022
Oversendt til AMK
Ophævet af AT
Trukket af klager
I alt
224
71
22
317
Sager ophævet i remonstrationsperioden
De 71 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på 24
pct.
Det bemær-
kes hertil, at ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede
klager. Dvs. antal behandlede afgørelser fratrukket de klager, som er trukket tilbage
af klager.
Ophævelsesprocenten har i årene 2019, 2020 og 2021 været henholdsvis 34 pct., 27
pct. og 28 pct., så ophævelsesprocenten i 2022 er faldet lidt og ligger under gen-
nemsnittet for de forudgående år.
2
Ukendt indeholder klager over fx kompetencepåbud (mange) og dispensationer
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
2715563_0003.png
Gennemgangen viser, at 39 pct. (i alt 28) af de afgørelser, der blev ophævet i re-
monstrationsperioden, blev ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i afgø-
relserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller uklarhed.
31 pct. (i alt 22) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne. 14 pct. af afgø-
relserne (i alt 10) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn. 9 pct. (i alt 6) er
ophævet som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud, fx kompetencepå-
bud, hvor det materielle påbud er ophævet.
6 pct. (i alt 4) blev ophævet på grund af formelle fejl. Det kan fx dreje sig om, at
der ikke er sket fornøden partshøring. 1 pct. (1 afgørelse) blev ophævet på grund af
en skabelonfejl.
Del 2. Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i
2022 og baggrunden for hjemvisninger og ophævelser
Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for
2022, at klagenævnet i 2022 traf i alt 220 afgørelser. En del af disse (48) vedrørte
afgørelser om overskridelse af klagefrister og spørgsmål om nævnets kompetence,
som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.
Klagenævnet behandlede således 172 klager over afgørelser efter arbejdsmiljølo-
ven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 172 klager gav 17 anledning til en ændring
af Arbejdstilsynets afgørelse. Dette svarer til en omgørelsesprocent på 10 pct.
Omgørelsesprocenten har i årene 2019
–
2021 været henholdsvis 11 pct., 10 pct. og
13 pct. Omgørelsesprocenten for 2022 er således nogenlunde på niveau med året
før, og ligger under gennemsnittet for de forudgående 3 år.
Tabel 4. Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2019 - 2022
Antal:
Afgørelser efter AML
Indgående klager/
påklagede afgørelser efter AML
Klageprocent
Påklagede afgørelser behandlet i AT
Klager trukket tilbage
Påklagede afgørelser ophævet af AT
Påklagede afgørelser sendt til AMK
Ophævelsesprocent AT
Klager behandlet af AMK
Afgørelser fastholdt af AMK
Afgørelser ændret af AMK
Omgørelsesprocent AMK
2019
16.321
360
2,1
366
18
117
231
34
234
207
27
11
2020
14.980
264
1,7
261
11
70
190
27
176
158
18
10
2021
18.909
270
1,4
288
13
78
197
28
200
176
24
13
2022
20.664
328
1,5
317
22
71
224
24
172
155
17
10
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
2715563_0004.png
Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser
3
omgjort af klagenæv-
net. Den viser, at:
45 pct. af afgørelserne (i alt 5) blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige
fejl, fx mangelfulde oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt
grundlag for afgørelserne.
55 pct. (7 afgørelser) blev ændret med begrundelsen ændring af fagligt skøn.
Del 3. Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid
Arbejdstilsynet arbejder efter 2 interne sagsbehandlingsfrister: 3 uger for klager
over efterkommelsesfrist, fratagelse af opsættende virkning og behandling af for
sent indgivet klage, og 6 uger for øvrige klager.
4
Fristerne på 3 og 6 uger blev i 2022 overholdt for 80 pct. af klagerne for begge
sagstyper.
Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet
i Arbejdstilsynet i 2022. Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for
2019 - 2021 beregnet på baggrund af behandlede klager i de pågældende år.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Ar-
bejdstilsynet i 2022 var 42 dage mod 41 dage i 2021, 42 dage i 2020 og 41 dage i
2019. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således den samme som de tidli-
gere 3 år.
Tabel 5. Oversigt over udvikling i sagsbehandlingstid for klagesager
2019
2020
2021
Overholdelse af 3 ugers frist
Overholdelse af 4 ugers frist
5
Overholdelse af 6 ugers frist
77 %
51 %
70 %
58 %
56 %
82 %
75 %
82 %
75 %
2022
71 %
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
41 dage
42 dage
41 dage
42 dage
Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.
3
Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i
2022 (i alt 12 sager). Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de en-
keltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for omgørelser, idet Arbejdstilsynet ikke har
en samlet liste med sagsnumrene for disse sager. Forskellen på tallene skyldes bl.a., at
nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i Arbejds-
tilsynets opgørelse.
4
Tidligere havde Arbejdstilsynet en intern frist på 4 uger for klager over forbud og straks-
påbud. Denne frist eksisterer ikke længere, men optræder stadig for årene 2019 og 2020.
5
Se note 4.
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
Del 4. Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser
Arbejdstilsynet har gennem en længere årrække haft fokus på vigtigheden af, at de
afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer, både har en høj juridisk kvalitet og er fag-
ligt korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan danne udgangs-
punkt for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet
har særlig opmærksomhed på de grundlæggende forvaltningsretlige rammer om-
kring afgørelsesvirksomheden.
Arbejdet med kvalitet i afgørelser er sket i flere faser over de senere år. For arbejdet
i tidligere år henvises til del 4 i tidligere redegørelser.
Arbejdstilsynet fortsætter arbejdet med fokus på kvalitet i afgørelser:
•
Der gennemføres målinger af kvaliteten af afgørelser i alle tilsynscentre i Ar-
bejdstilsynet. Arbejdstilsynet har i 2022 udviklet et nyt målesystem for både at
opnå læring på organisationsniveau og en mere individuel læring.
Målingerne følges op i de enkelte tilsynscentre, primært med læringsinitiativer.
Opfølgningen i centrene følges bl.a. ved jævnlige erfaringsudvekslinger mellem
centrene, herunder i forhold til gensidig læring og fornyelse af kvalitetstiltag.
Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra
Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende ju-
ragruppe, som mødes jævnligt, og hvor der er fokus på afgørelser fra Arbejds-
miljøklagenævnet, praksisopsamling, læring og videndeling på tværs af Ar-
bejdstilsynet.
•
•
Endelig fortsætter samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels
gennem en løbende dialog, dels gennem møder, hvor udviklingen på klagesags-
området følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan danne grund-
lag for yderligere initiativer.
Del 5. Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets
kommentarer
Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel
interesse.
I
afsnit 5.1.
er gennemgået 2 principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt
Arbejdstilsynets afgørelser.
I
afsnit 5.2.
er opregnet de afgørelser, som er medtaget i klagenævnets nyheds-
breve samt i nævnets resumeer heraf. Der er medtaget 2 afgørelser, hvor klagenæv-
net har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse.
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
5.1. Klagenævnet tiltræder to afgørelser
Sag nr. 1: Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt, at unge ikke-undervis-
ningspligtiges frivillige arbejde for en organisation var omfattet af ar-
bejdsmiljølovens regler for unges arbejde og fastholdt 3 påbud om hen-
holdsvis en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet,
2 sammenhængende fridøgn inden for hver periode på 7 døgn og at ar-
bejdstiden ikke måtte overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at unges frivillige arbejde hos organisationen
var omfattet af arbejdsmiljølovens regler for unge under 18 år.
Nævnet lagde vægt på, at de unge var undergivet en vis instruktion og kontrol samt
at de arbejdede på lige fod med andre ansatte i organisationen med opgaver på så-
vel organisationskontoret som ud-af-huset.
Nævnet lagde tillige vægt på, at organisationen stillede arbejdsredskaber og
–plads
til rådighed for den frivillige, og at den frivillige fik kost og logi. Nævnet lagde
endvidere vægt på, at de unge skulle søge om arbejdet som frivillig og den unge
forpligtede sig til at arbejde for organisationen, mens den unge boede på stedet.
Nævnet var opmærksom på, at organisationen inddelte de unges aktiviteter i frivil-
ligt arbejde, frivillig indsats og foreningsarbejde. Denne inddeling kunne ikke føre
til et andet resultat, da arbejdsmiljøloven ikke skelner mellem de forskellig aktivi-
teter.
Efter arbejdsmiljøloven er arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for en al-
mennyttig forening, der ikke har fortjeneste til formål, også frivilligt arbejde. Fri-
villigt arbejde er omfattet af arbejdsmiljølovens regler, bortset fra reglerne om sam-
arbejde om sikkerhed og sundhed samt arbejdsmiljøorganisation og arbejdsplads-
vurdering (APV).
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Sag nr. 2: Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse til en virksom-
hed, om at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så
risikoen for vold er effektivt forebygget i forbindelse med arbejdet med
beboer X på et botilbud. Herudover skulle virksomheden sikre, at de an-
satte fik tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at ud-
føre arbejdet, så risikoen for vold var effektivt forebygget
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med beboer X på et botilbud ikke
var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen
for vold ikke var tilstrækkeligt effektivt forebygget. Nævnet vurderede desuden, at
de ansatte ikke havde fået tilstrækkelig oplæring og instruktion i arbejdet med be-
boeren.
Nævnet lagde til grund, at botilbuddet var et solisttilbud med en beboer på 24 år
med mental retardering og reaktiv tilknytningsforstyrrelse. Herudover havde bebo-
eren et massivt hashmisbrug.
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
Vedrørende den del af påbuddet, der omhandlede forebyggelse af risiko for vold,
lagde nævnet vægt på, at de ansatte over for Arbejdstilsynet havde oplyst, at de
flere gange om ugen blev udsat for voldelig og truende adfærd fra beboeren, og at
denne havde en uforudsigelig adfærd. Den voldelige adfærd bestod for eksempel af
slag, tage fat i hår og kaste med inventar.
Nævnet henviste i afgørelsen til, at der i månederne april-maj 2022 var 17 registre-
ringer på psykisk og fysisk vold fra beboeren, hvoraf de fire af tilfældene omhand-
lede forhold, hvor ansatte var blevet ramt fysisk, herunder med knytnæveslag og
kast med genstande.
Om den del af påbuddet som omhandlede oplæring og instruktion lagde nævnet
vægt på, at der havde været stor udskiftning og sygdom i personalegruppen, hvor-
for flere af de ansatte ikke havde tilstrækkeligt kendskab til beboeren, ligesom der
var forskellig faglig tilgang til beboeren. Herudover blev der lagt vægt på, at de
mange udskiftninger og uens tilgang til, hvordan beboerens daglige struktur skulle
efterleves, skabte et øget konfliktniveau i arbejdet med beboeren, som reagerede
kraftigt på, at planer blev ændret.
Nævnet lagde hertil vægt på, at lederen af botilbuddet oplyste, at alle episoder som
udgangspunkt blev registreret, men at det var op til de ansatte selv at vurdere, hvor-
vidt episoder med psykisk vold og trusler skulle registreres. Denne registrering
skete ud fra, hvor påvirket den enkelte havde oplevet at være af episoden. De an-
satte havde til Arbejdstilsynet oplyst, at ikke alle episoder bliver registreret. For ek-
sempel var det ikke alle nyere ansatte, der fik registreret episoder eller havde kend-
skab til, hvordan det skulle gøres.
Der blev også anvendt ”trivselsvurdering” til at vurdere risikoen for vold og trusler
fra beboeren, men ikke alle ansatte havde kendskab hertil, ligesom der var forskel
mellem ansatte og ledelse på, hvornår de ville vurdere beboeren som henholdsvis
rød eller gul.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
5.2 Klagenævnet tiltræder ikke/kun delvist afgørelse (to ophæ-
vet)
Sag nr. 1: Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgø-
relse om at sikre, at der blev anvendt egnede beskyttelseshandsker ved
arbejde med produktet Hempel's Zinc Primer 16490
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at det ikke var dokumenteret, at de beskyttel-
seshandsker, som de ansatte anvendte ved arbejdet med produktet Hempel's Zinc
Primer 16490, var utilstrækkelige i forhold til at beskytte de ansatte mod sundheds-
risici forbundet med produktet.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at sikkerhedsdatabladet for produktet Hempel's
Zinc Primer 16490 ikke foreskrev, at der til hver tid skulle anvendes kemiresistente
handsker i henhold til EN374-standard.
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
2715563_0008.png
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Arbejdstilsynets bemærkninger
Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Der
er orienteret om afgørelsen i Arbejdstilsynets kemifaglige netværk med henblik på
læring.
Sag nr. 2: Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbud til virksomheden
om straks at anmelde det konkrete arbejde i Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT)
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at lov om udstationering af lønmodtagere
ikke finder anvendelse i forhold til det konkrete arbejde, der blev udført fra ar-
bejdsstedet et skib under udenlandsk flag i dansk territorialfarvand, hvorfra der
blev foretaget miljøprøver med en sonde, der blev trukket efter skibet.
Nævnet vurderede, at skibet er et handelsskib og dermed en del af handelsflåden,
og at de ansatte ombord er besætning.
Det følger lov om udstationering af lønmodtagere, at reglerne om anmeldelse til
RUT registeret finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder i forbindelse
med levering af tjenesteydelser udstationerer lønmodtagere til Danmark. Loven fin-
der ikke anvendelse på virksomheder inden for handelsflåden, for så vidt angår be-
sætningen.
Der er efter nævnets opfattelse ikke holdepunkter for en indskrænkende fortolkning
af lovens begreb ”handelsflåde” til kun at omhandle skibe, der transporterer gods
og/eller passagerer mellem en medlemsstats havn eller offshoreanlæg og en anden
medlemsstats havn eller offshoreanlæg.
Nævnet lagde bl.a. vægt på, at de to ansatte, som Arbejdstilsynet talte med under
tilsynsbesøget, var henholdsvis Master og Deckhand ombord på skibet og var en
del af besætningen ombord på skibet. De var hyret af klager som reder til at udføre
arbejde, der var knyttet til skibet. En del af skibets funktionsområde var at tage
vandprøver og foretage afsøgning af havbunden til brug for byggearbejde på det
bygge- og anlægsprojekt, hvor det konkrete arbejdet pågik. De ansatte måtte derfor
betragtes som en del af besætningen på skibet.
Nævnet nævner i afgørelsen, at de har været opmærksom på den mailkorrespon-
dancen mellem Arbejdstilsynet og sekretariatet for EU-Kommissionens ekspertud-
valg for udstationering af arbejdstagere (”Ekspertudvalget”), der indgår i sagen og
hvoraf det fremgår, at begrebet ”handelsflåde” i udstationeringsdirektivets artikel
1(2) skal forstås som international maritim transport (søtransport), som beskrevet i
Rådets forordning (EØF) om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjene-
steydelser på søtransportområdet artikel 1(4) litra a., hvorefter søtransport er skibe,
der transporterer gods og/eller passagerer mellem en medlemsstats havn eller off-
shoreanlæg og en anden medlemsstats havn eller offshoreanlæg.
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 172: Oientering om Arbejdstilsynets redegørelse for klagesager 2022
2715563_0009.png
Nævnet fandt, at svaret fra Ekspertudvalget ikke kunne føre til en anden vurdering.
Nævnet fandt også, at mailkorrespondancen mellem Arbejdstilsynet og Ekspertud-
valget ikke kan tillægges en sådan retskildemæssig værdi, at det har afgørende be-
tydning i forhold til
fortolkning af begrebet ”handelsflåde” i udstationeringsdirekti-
vets artikel 1(2).
Afgørelsen blev truffet af et flertal på seks ud af nævnets 11 stemmeberettigede
medlemmer.
Arbejdstilsynets bemærkninger
Arbejdstilsynet havde forud for påbudsafgivelse konsulteret EU-Kommissionens
ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere (”Ekspertudvalget”) om række-
vidden af undtagelsen om ”handelsflåden, for så vidt angår besætningen”, idet und-
tagelsesbestemmelsen i lov om udstationering af lønmodtagere er en ordret imple-
mentering af samme undtagelsesbestemmelse i EU-direktiv om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.
Ekspertudvalget forklarede i sit svar til Arbejdstilsynet, hvilket også fremgår af
nævnets afgørelse, at begrebet
”handelsflåde” i udstationeringsdirektivet skal for-
stås som søtransport i form af skibe, der transporterer gods og/eller passagerer mel-
lem en medlemsstats havn eller offshoreanlæg og en anden medlemsstats havn eller
offshoreanlæg. Arbejdstilsynet bemærker, at Ekspertudvalget i forlængelse heraf
desuden forklarede, at hvis et skib anvendes til fx at udføre byggearbejde, så er ski-
bet ikke et handelsflådeskib, idet der her er tale om klassisk tjenesteydelse, der er
omfattet af udstationeringsdirektivet.
Arbejdstilsynet vil undersøge muligheden for at foretage en ændring i lov om ud-
stationering af lønmodtagere mv. med henblik på, at handelsflådebegrebet bliver
præciseret i lovteksten.
9