Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 163
Offentligt
2709928_0001.png
ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 20 22
ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2017-2022
Bilag A: Om data
Arbejdstilsynets register over anmeldte erhvervssygdomme
Hvad er en erhvervssygdom?
En erhvervssygdom er en sygdom, som helt eller delvis skyldes påvirkninger på arbej-
det gennem kortere eller længere tid. Arbejdsskadesikringsloven definerer de syg-
domme, der kan anerkendes som erhvervssygdomme.
Anmeldelse af erhvervssygdomme
regler
Læger og tandlæge har pligt til at anmelde erhvervssygdomme, hvis de har mistanke
om, at sygdommen er opstået på grund af forhold i arbejdsmiljøet. Det fremgår af Be-
skæftigelsesministeriets
bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde
erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Læger og
tandlæger skal desuden anmelde erhvervssygdomme, som de mistænker for at være
forårsaget af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for ar-
bejdstid.
Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 uger efter, at lægen eller tandlægen er
blevet bekendt med erhvervssygdommen eller en skadelig påvirkning og den formo-
dede sammenhæng med arbejdet.
Erhvervssygdommen kan også anmeldes af andre, fx fagforbund eller den tilskade-
komne selv.
Anmeldelse kræver ikke den tilskadekomnes samtykke. Tilskadekomne kan dog efter-
følgende bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om ikke at behandle sagen.
Anmeldelse skal ske elektronisk i Arbejdstilsynets og AES’ fælles digitale anmeldesy-
stem ESS. Det fælles anmeldesystem betyder, at alt der anmeldes til AES også samtidig
automatisk er anmeldt til Arbejdstilsynet med undtagelse af anmeldelser fra Grønland.
I 2018 blev anmeldesystemet erstattet af et nyt, og det kan have medført ændringer i
mønstret af anmeldelser. Forbedrede søgefunktioner kan fx være årsag til, at anmel-
derne har valgt nogle andre kategorier end i det gamle system. Anmeldelse til Arbejds-
tilsynet bidrager til vores arbejde med at identificere og forebygge mulige konsekven-
ser af skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Anmeldelse til AES sker med henblik på
erstatning til skadelidte efter arbejdsskadesikringsloven.
1
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0002.png
Databeskrivelse
Data i Arbejdstilsynets register over erhvervssygdomme indeholder oplysninger om er-
hvervssygdomme, der er anmeldt til Arbejdstilsynet ifølge arbejdsmiljølovgivningen.
Erhvervssygdomsregistret indeholder alle anmeldte erhvervssygdomme. Der kan regi-
streres op til 3 påvirkninger i arbejdsmiljøet pr. anmeldelse. Det samlede antal af på-
virkninger er derfor større end antallet af anmeldelser.
Erhvervssygdomsregistret omfatter alle personer, for hvem der er blevet anmeldt en
erhvervssygdom efter ovenstående kriterier. Til forskel for arbejdsulykker omfatter an-
meldelserne af erhvervssygdomme også tilfælde, der er sket til søs, i luften eller på
offshore anlæg. Grønlandske erhvervssygdomme bliver ikke anmeldt til Arbejdstilsy-
net, men kun til Arbejdsmarkedet Erhvervssikring med henblik på erstatning.
Data, der anvendes i årsopgørelserne, omfatter erhvervssygdomme, der er anmeldt i
den senest afsluttede 6 års periode. Denne årsopgørelse dækker perioden fra 1. januar
2017 til og med 31. december 2022, og data er frosset pr. 1. marts 2022.
En anmeldelse opfattes som en dublet i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister, hvis
der i samme år er 2 anmeldelser med samme CPR-nummer og samme ICD-10 diagno-
sekode. Den senest anmeldelse bliver da opfattet som en dublet, og den bliver ikke
talt med, når antallet af erhvervssygdomme opgøres. Denne definition af dubletter
blev taget i brug i Arbejdstilsynet i starten af 2020. De nye kriterier er mere fintma-
skede og betyder, at der frasorteres færre dubletter end tidligere. Tidligere opgørelser
af ældre anmeldeårgange kan derfor vise andre antal anmeldte erhvervssygdomme.
Den nye dubletkontrol fjerner nogle få procent af anmeldelserne.
Anonymisering
Ifølge reglerne om beskyttelse af persondata
1
må det ikke på grundlag af de viste data
være muligt at identificere enkeltpersoner. Data i de viste tabeller er derfor anonymi-
seret, og generelt vises værdier under 5 ikke. I enkelte tilfælde er der valgt et højere
anonymiseringsniveau. Det kan fx være, hvor værdier under 5 vil kunne beregnes ud
fra de øvrige værdier.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-
hævelse af direktiv 95/46/EF (Databeskyttelsesforordningen).
- Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(Databeskyttelsesloven).
1
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0003.png
Datakilde
hvor kommer data fra?
Data i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister er baseret på de oplysninger, der ind-
går i anmeldelserne. Det er læger, der står for de fleste elektroniske anmeldelser.
Desuden beriger AES data med registrering af, på hvilket arbejdssted (produktionsen-
hed) den skadelige påvirkning er sket, hvis det ikke er påført i anmeldelsen, eller hvis
AES vurderer, at den skadelige påvirkning er sket på et andet arbejdssted end det oply-
ste i anmeldelsen. Hvis påvirkningerne er sket hos flere arbejdsgivere, fastsætter AES
branchen ud fra en skønsmæssig vurdering.
Definition af anvendte variabler
I Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og på Arbejdstilsy-
net hjemmeside at.dk, er der anvendt følgende variabler fra erhvervssygdomsregi-
stret:
Registreringsår
Anmeldte erhvervssygdomme registreres og indgår i opgørelsen for det år, hvor an-
meldelsen er modtaget af Arbejdstilsynet, og afspejler ikke det eller de år, hvor den
skadelige påvirkning har fundet sted.
Sygdomme og diagnoser
I anmeldelsen kan lægen angive én sygdom/diagnose. Registreringen skal ske efter
World Health Organisation’s diagnoseklassifikation, ICD10 (International Statistical
Classification of Diseases, 10. revision)
2
, som indeholder diagnoser for sygdom og for
symptomer på sygdom. De praktiserende læger kan også vælge at anmelde efter ICCP,
International Classification of Primary Care, som er en diagnoseklassifikation, flere
praktiserende læger anvender i deres praksis. ICCP klassifikationen indeholder langt
færre diagnoser end ICD-10 klassifikationen, og for hver enkelt diagnose i ICCP klassifi-
kationen kan den praktiserende læge vælge en tilsvarende diagnose i ICD-10 klassifika-
tionen. I Arbejdstilsynets opgørelse
anvendes betegnelsen ”sygdom” også
om tilfælde
bestående af symptomer på sygdom, herunder smerter.
I Arbejdstilsynets årsopgørelse vises antallet af anmeldelser fordelt på 7 grupper af di-
agnoser kaldet sygdomsgrupper. Grupperne er 1) Muskelskeletsygdomme, 2) Psykiske
sygdomme, 3) Sygdomme i øre, 4) Sygdomme i hud, 5) Sygdomme i nervesystemet, 6)
Luftvejssygdomme og 7) Kræftsygdomme. Desuden en ottende gruppe, som er en op-
Klassifikation af sygdomme, 2. udgave, 2. oplag, Sundhedsstyrelsen og Munksgaard 2001.
Oversættelse og bearbejdelse af
International Statistical Classification of Diseases and
Health Related Problems,
WHO 1992. ISBN 87-628-0084-1.
2
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0004.png
samlingsgruppe, der består af resten af de diagnoser, som ikke hører under de 7 syg-
domsgrupper, fx øjensygdomme. Coronavirusinfektion hører også til i den ottende
sygdomsgruppe
”andre
sygdomme”. De 7 grupper er valgt, fordi hovedparten af an-
meldelserne vedrører disse sygdomsgrupper.
De 7 sygdomsgrupper følger ICD10-klassifikationens inddeling af sygdomme med 2
undtagelser.
”Psykiske
sygdomme” inkluderer anmeldelser, der vedrører problemer i
forbindelse med beskæftigelse og arbejdsforhold og
”muskelskeletsygdomme”
inklu-
derer anmeldelser, der vedrører læsioner og frakturer.
Der er kun registreret diagnoser, når anmeldelsen er digital. De anmeldelser, der ikke
er anmeldt digitalt, optræder i tabellerne som anmeldelser med
”ukendt
sygdoms-
gruppe”.
For 2 kræftsygdomme har Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk an-
meldt dem til Erhvervssygdomsregisteret for at sikre, at de blev anmeldt, da de ofte
skyldes påvirkninger i arbejdsmiljøet. Initiativet blev taget, fordi det blev konstateret,
at der var en stor underanmeldelse af disse 2 typer kræft. De 2 typer kræft er næse-
kræft og lungehindekræft (mesotheliom).
Påvirkninger i arbejdsmiljøet
I en anmeldelse kan lægen angive op til 3 påvirkninger i arbejdsmiljøet, der mistænkes
for at have forårsaget, forværret eller medvirket til den anmeldte erhvervssygdom. I
over halvdelen af anmeldelserne er der kun angivet én påvirkning, i nogle tilfælde er
der angivet 2 påvirkninger, og i et fåtal af anmeldelser er der angivet 3 påvirkninger i
forbindelse med én anmeldelse. I tabellerne over påvirkninger er alle påvirkninger
medtaget, og de viser derfor samlet et større antal end det samlede antal anmeldel-
ser. Der er kun registreret påvirkninger, når anmeldelsen er digital. For de anmeldel-
ser, der ikke er anmeldt digitalt, er en evt. angivet påvirkning ikke registreret manuelt
til erhvervssygdomsregistret.
De digitalt anmeldte påvirkninger er kategoriseret i 6 grupper af skadelige påvirkninger
i arbejdsmiljøet efter den fælles europæiske klassifikation
3
. Arbejdstilsynet har valgt at
slå 2 grupper sammen. Det gælder for de kemiske og de industrielle påvirkninger. År-
sagen er, at der i de 2 grupper er sammenfaldende påvirkninger, fx epoxider i den ene
gruppe og produkter der indeholder epoxy i den anden gruppe. Arbejdstilsynet har
desuden inddelt de 6 hovedgrupper i 30 undergrupper.
Coronavirus findes som påvirkning i gruppen
”biologiske
faktorer” og undergruppen
”mikroorganismer,
parasitter, mider og svampe”.
I marts 2018 er det fælles anmeldesystem revideret. Efter revideringen ses der lidt
færre anmeldte påvirkninger pr. sygdom end i de foregående år. Hvor der tidligere
Population and social conditions 3/2000/E/n°18: Classification of The Causal Agents of The
Occupational Diseases.
3
4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0005.png
blev anmeldt ca. 1,59 påvirkning pr. anmeldt sygdom, er der for 2020 registreret ca.
1,42.
Påvirkningsperiode
I en anmeldelse skal lægen oplyse, hvornår det vurderes, at den skadelige påvirkning i
arbejdsmiljøet er begyndt og eventuelt sluttet, også kaldet påvirkningsperioden. På-
virkningen kan have fundet sted for nylig eller for flere år siden og/eller igennem flere
år. Visse typer sygdomme er længere tid om at udvikle sig, fx kræftsygdomme, men
også luftvejssygdomme, øresygdomme og visse typer muskelskeletsygdomme. Derfor
vedrører en del af anmeldelserne om sådanne sygdomme påvirkningsperioder af æl-
dre dato. Det betyder også, at skadelige påvirkninger, som findes i arbejdsmiljøet i
dag, for nogle sygdommes vedkommende først vil blive anmeldt ude i fremtiden.
Branche og branchegrupper
Danske virksomheder kategoriseres efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode
2007 (DB07)
4
.
DB07 er en dansk udgave af EU’s standardbrancheklassifikation, No-
menclature générale des Activités économique dans les Communautés Européennes
(NACE, Rev. 2.0). Den danner grundlag for inddeling af anmeldte erhvervssygdomme
og arbejdsulykker efter branche. Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig
synsvinkel inddelt DB07-brancherne i 36 grupper, som afviger fra den internationale
gruppering. Læs mere om Arbejdstilsynets 36 branchegrupper.
https://at.dk/branche-
oversigt/
Branchen kan opgøres efter 2 branchevariable. Den ene bestemmes ud fra oplysnin-
gen om arbejdsstedet, og den anden er beriget af AES. I årsopgørelsen er branchen op-
gjort efter de berigede oplysninger fra AES. Se også afsnittet
”Datakilde
- hvor kommer
data fra?”.
Jobtype og stilling
I anmeldelsen skal anmelder oplyse skadelidtes jobtype på tidspunktet for påvirknin-
gen. Siden 10. marts 2018 sker det efter den danske version af den internationale klas-
sifikation (DISCO-08) på niveau fjerde ciffer. Før 10. marts 2018 skete det efter en klas-
Dansk Branchekode 2007
DB07 (Danish Industrial Classification Of All Economic Activi-
ties 2007), Danmarks Statistik , august 2007.
4
5
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0006.png
sifikation udarbejdet af den tidligere Arbejdsskadestyrelse (nu Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring (AES)), og den indeholder omkring 130 forskellige
jobtyper kaldet ”stil-
ling”.
Køn, alder og statsborgerskab
Oplysninger om skadelidtes køn og alder registreres ud fra skadelidtes CPR-nummer.
Hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, skal man oplyse køn, fødeår og statsborger-
skab ved anmeldelse. Statsborgerskab er indført som et frivilligt felt til udfyldelse i den
reviderede anmeldelse fra marts 2018 og fremgår derfor ikke af årsopgørelsen. Alder
udregnes ud fra det anførte CPR-nummer i anmeldelsen.
Sygdomsincidens
Ud over variablerne fra erhvervssygdomsregistret indgår der i årsopgørelsen desuden
opgørelser, der viser parameteren
”sygdomsincidens”.
Sygdomsincidensen er antallet
af anmeldte erhvervssygdomme set i forhold til beskæftigelsen. Incidenser for an-
meldte erhvervssygdomme er beregnet ved at sammenholde antallet af anmeldte er-
hvervssygdomme til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik
(RAS). Årets sygdomsincidens beregnes ved at sætte antallet af årets anmeldte er-
hvervssygdomme i forhold til antallet af beskæftigede i november året før. I årsopgø-
relsen er incidenser beregnet som antallet af anmeldte erhvervssygdomme pr. 10.000
beskæftigede.
Af praktiske grunde er det dette beskæftigelsestal, der anvendes og ikke beskæftigel-
sen på tidspunktet for påvirkningsperioden. Beskæftigelsen i anmeldeåret kan være
forskellig fra beskæftigelsen i det tidsrum, hvor den skadelige påvirkning fandt sted.
Denne usikkerhed og underanmeldelse af erhvervssygdomme betyder, at incidenser er
meget usikre mål for den faktiske årlige incidens af erhvervssygdomme.
6
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0007.png
Øvrige datakilder
Beskæftigelsestal
De anvendte beskæftigelsestal stammer fra Danmarks Statistiks registerbaserede Ar-
bejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en opgørelse over antallet af personer, der ultimo
november i et givet år var i beskæftigelse, og som havde bopæl i Danmark pr. 1. januar
det følgende år. Beskæftigelsestallene omfatter personernes
hovedbeskæftigelse for såvel ansatte som selvstændige.
Beskæftigelsestallene er hentet fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik (RAS 301)
og summeret efter Arbejdstilsynets branchegruppering. I tidligere årsopgørelser har
Arbejdstilsynet anvendt data fra Danmark Statistiks forskerordning. Antallet afviger
lidt de 2 steder, da meget små brancher er diskretioneret i forskerordningens data.
Det betyder, at incidencer i nogle tilfælde er marginalt lavere i år end tidligere år.
Danmarks Statistik offentliggør beskæftigelsestal med forsinkelse. Derfor bruger Ar-
bejdstilsynet data fra 2021 til at beregne incidenser for 2022. Det betyder, at et fald i
beskæftigelsen i 2022 ikke får effekt på det anvendte beskæftigelsestal, og at inciden-
serne derfor kan være lidt for lave i en periode med faldende beskæftigelse. I en peri-
ode med stigende beskæftigelse vil incidenserne tilsvarende være lidt for høje.
Underanmeldelse og variationer i antallet af anmeldelser
Det er lovpligtigt for læger og tandlæger at anmelde erhvervssygdomme digitalt, men
andre kan også anmelde, fx arbejdsgivere, fagforeninger og skadelidte selv. Her sker
anmeldelse ofte på papirblanket. De anmeldelser, der sker på papirblanket, mangler
som oftest oplysninger om diagnose og påvirkninger. Der er derfor en række anmel-
delser, der behandles af AES, men som i Arbejdstilsynets statistik optræder med
”ukendt
diagnose og påvirkning”.
For nogle typer sygdomme i bestemte job ved man, at det reelle antal af erhvervssyg-
domme er større end det antal, der anmeldes. En undersøgelse har fx vist, at anmelde-
procenten blandt frisører med moderat til svær håndeksem var 51 pct.
5
For kræftsygdomme har der tidligere været stor underanmeldelse af kræfttyperne lun-
gehindekræft og næsekræft, som ofte skyldes arbejdsmæssige påvirkninger. Pga. den
tætte sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og disse 2 kræftformer har
Sundhedsdatastyrelsen siden 1. juli 2007 automatisk anmeldt disse 2 typer kræft til Er-
hvervssygdomsregisteret.
5
Susan Hovmand Lysdahl: Occupational hand eczema and its career consequences among trained hair-
dressers: A register based questionnaire study. m. fl. Contact Dermatitis 2011;65(3) 151-8.
7
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervssygdomme 2022, fra beskæftigelsesministeren
2709928_0008.png
For andre sygdomsgrupper er omfanget af underanmeldelse fortsat ukendt. En ar-
bejdsgruppe under den tidligere Arbejdsskadestyrelse har med en betydelig usikker-
hed skønnet
6
, at der årligt ”mangler” 1.000-2.000
anmeldelser fra praktiserende læ-
ger, at det er vanskeligt at vurdere omfanget af underanmeldelse fra speciallæger, og
at det desuden vurderes, at der er underanmeldelse fra visse hospitalsafdelinger.
Det er usikkert at tolke på, hvorfor der er variationer i antallet af anmeldte tilfælde fra
år til år. Det skyldes, at fx større opmærksomhed på lægers anmeldepligt eller øget op-
mærksomhed på et emne i pressen kan føre til et øget antal anmeldelser.
Forskelligheder i statistikker over erhvervssygdomme
Arbejdstilsynets og AES’ statistikker bygger på de samme anmeldelser, men alligevel
kan statistikkerne vise forskellige tal. Det kan skyldes, at
AES’
statistiske oversigter
bygger på oplysninger fra anmeldelsen og fra de oplysninger, der indhentes i forbin-
delse med sagsbehandlingen. AES kan oprette flere sager på baggrund af én anmel-
delse, fx hvis det viser sig, at anmeldelsen indeholder mere end én diagnose.
En anmeldelse
af ”smerte uden specifikation”
i armen kan fx opdeles i 3 sager: én sag
om håndleddet, én sag om albuen og én sag om skulderen. I dette eksempel vil det i
AES’
statistiske oversigter opgøres som 3 sager, mens det i Arbejdstilsynets statistik
opgøres som én anmeldelse, der er relateret til de samme påvirkninger i arbejdsmil-
jøet.
En del af forskellene mellem
AES’
og Arbejdstilsynets statistikker kan desuden forkla-
res med, at nogle anmeldte erhvervssygdomme kan vise sig at være en arbejdsulykke,
der behandles som sådan i AES, mens de i Arbejdstilsynet fortsat håndteres som er-
hvervssygdomme. Mange anmeldelser af covid-19 som arbejdsskade anmeldes af ar-
bejdsgiver som arbejdsulykker, men kategoriseres af AES som erhvervssygdomme. I år
uden covid-19 sker det typisk i ca. 5 pct af anmeldelserne.
Omvendt findes der anmeldte tilfælde af erhvervssygdomme i Arbejdstilsynets stati-
stik, der i AES er registreret som genoptagelser af afsluttede sager, og som derfor ikke
indgår som nye sager i AES.
I de årlige statistikker er der desuden også forskelle i antallet af anmeldelser i de op-
gjorte sygdomsgrupper. Det skyldes, at der kan være mindre forskelle i, hvordan hen-
holdsvis Arbejdstilsynet og AES rubricerer de enkelte sygdomstilfælde.
6
Rapport fra arbejdsgruppen om anmeldelse af arbejdsskader (erhvervssygdomme), maj 2012 Arbejdsska-
destyrelsen.
8