Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 163
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om offentliggørelse af årsopgørelsen for erhvervs-
sygdomme 2022
17. maj 2023
J.nr. 20235000179
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg vedlægger her Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme
i perioden 2017-2022. Årsopgørelsen forventes offentliggjort på mandag.
Der er i 2022 anmeldt ca. 17.000 erhvervssygdomme. Siden 2017 er antallet af an-
meldelser faldet med ca. 1.800 anmeldelser, svarende til et fald på ca. 10 pct.
I 2022 var der ca. 800 erhvervssygdomme med covid-19 som diagnose eller coro-
navirus som påvirkning. Det svarer til ca. 5 pct. af anmeldelserne. Det er et fald fra
2021, hvor der var ca. 1400 erhvervssygdomme med covid-19 som diagnose eller
corona-virus som påvirkning.
Over halvdelen af alle anmeldte
erhvervssygdomme i 2022 er ”Muskelskeletsyg-
domme”
eller
”Psykiske
sygdomme”.
Denne andel har ligget næsten konstant i peri-
oden 2017-2022.
Der er gennemsnitligt anmeldt 56 erhvervssygdomme pr. 10.000 beskæftigede (in-
cidens). Branchegruppen
slagterier
er for niende år i træk den branchegruppe med
den højeste incidens af anmeldte erhvervssygdomme. I denne branchegruppe er der
121 sygdomsanmeldelser pr. 10.000 beskæftigede. Erhvervssygdomme i slagteri-
branchen er primært muskelskeletsygdomme.
Vi skal have et sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser, så vi undgår fysisk
og psykisk nedslidning
–
og jeg mener at konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø
skal tages meget alvorligt. Jeg er derfor også glad for, at vi for nyligt har indgået en
ny arbejdsmiljøaftale med den bredest mulige politiske opbakning, og jeg håber, at
resultatet heraf kan medvirke til et yderligere fald i antallet af anmeldte erhvervs-
sygdomme.