Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 162
Offentligt
2709654_0001.png
Beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
12. april 2023
Ref.nr.:SPE-02-02-000313875
Bestyrelsens svar på tilsynsbrev vedrørende regnskabsåret
2021 i Seniorpension
Seniorpensionsenheden
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Seniorpensions bestyrelse modtog den 7. marts 2023 tilsynsbrev fra direktør i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jens Erik Zebis, vedrørende Seniorpensions
årsrapport, revisionsprotokollater mv. for regnskabsåret 2021.
Bestyrelsen har med tilfredshed konstateret, at det er tilsynets opfattelse, at
Seniorpension løser sine opgaver effektivt og med fokus på retssikkerhed og kvalitet i
sagsbehandlingen.
Bestyrelsen har følgende bemærkninger i forbindelse med de tre opmærksomheds-
punkter, der påpeges i tilsynsbrevet.
Regnskabsmæssige og administrative procedurer vedrørende IT-systemer
Bestyrelsen kan oplyse, at de åbentstående revisionsbemærkninger vedrørende KMDs
manglende kontrolaktiviteter er håndteret og revisionsbemærkningen blev lukket i
februar 2023.
GDPR
Administrationen har i juni 2022 indført procedurer for håndtering og sletning af
følsomme personoplysninger i systemet Admincontrol. Admincontrol er et system, der
anvendes
til
deling
af
mødemateriale
med
medlemmerne
i
Praksiskoordineringsudvalget. De indførte procedurer er godkendt af ATP’s interne
DPO-funktion, hvorfor bestyrelsen anser anmærkningen for lukket.
Overholdelse af genvurderingsfrister
Bestyrelsen har løbende fokus på, at administrationen overholder de lovbestemte
sagsbehandlingsfrister på området, herunder genvurderingsfristen i klagesager.
Administrationen iværksatte i 2022 et styrket fokus på overholdelse af
genvurderingsfristen, hvor der bl.a. blev oprettet et team til håndtering af disse sager og
hvor procedurerne for behandling af klagesager blev justeret. Implementeringen af de
nye processer har betydet, at 88 pct. af klagerne indkommet i 2022 er behandlet inden
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 70 15 15 00
www.borger.dk/seniorpension
CVR-nr.: 41433698
1
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 162: Orientering om tilsyn med Seniorpensionsenheden 2021
2709654_0002.png
for genvurderingsfristen. Hvis der korrigeres for de sager, hvor fristen overskrides, fordi
der afventes yderligere oplysninger i sagen, er genvurderingsfristen overholdt i 94 pct.
af klagesagerne. Det er således bestyrelsens vurdering, at de iværksatte tiltag har haft
den forventede effekt.
På bestyrelsens vegne
Torben M. Andersen
Bestyrelsesformand
2