Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2709563_0001.png
Motiver, muligheder og
barrierer for et længere
arbejdsliv i Danmark
SeniorArbejdsLiv: tidsudvikling fra 2018 til 2022
Lars Louis Andersen,
Ole Henning Sørensen
Annette Meng
Emil Sundstrup
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Motiver, muligheder og barrierer for et
længere arbejdsliv i Danmark
SeniorArbejdsLiv: tidsudvikling fra 2018 til 2022
Lars Louis Andersen,
Ole Henning Sørensen
Annette Meng
Emil Sundstrup
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2023
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0004.png
NFA-rapport
Titel
Undertitel
Forfattere
Udgiver
Udgivet
Finansiel støtte
ISBN
Internetudgave
Kontaktperson
Motiver, muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv i Danmark
SeniorArbejdsLiv: tidsudvikling fra 2018 til 2022
Lars Lous Andersen, Ole Henning Sørensen, Annette Meng, Emil Sundstrup
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
2023
TrygFonden
978-87-7904-414-2
nfa.dk
Professor Lars L. Andersen, tlf. 3916 5319, e-mail:
[email protected]
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
nfa.dk
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Forord
TrygFonden etablerede i 2018 et konsortium bestående af Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, TeamArbejdsliv ApS og Aalborg Universitet med
henblik på at gennemføre en undersøgelse af barrierer og muligheder for seniorers
tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for projektet var en udbredt bekymring i
den danske befolkning for, om helbredet kan holde frem til pensionsalderen, om det vil
lykkes at afslutte arbejdslivet på en værdig måde, samt en bekymring for, hvordan
tilværelsen som pensioneret vil forme sig. Udover at gennemføre en grundig
forskningsmæssig afdækning af området indebar indsatsen også et fokus på at
kommunikere undersøgelsens fund til relevante policy-miljøer.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for spørgeskemaet, der i
henholdsvis 2018, 2020 og 2022 er sendt til 30.000 +50-årige danskere. I rapporten her
gives tidsudviklingen fra 2018 til 2022 i forhold til motiver, muligheder og barrierer for
seniorers arbejdsmarkedstilknytning.
God læselyst
Professor Lars L. Andersen
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Indhold
Forord ........................................................................................................... 3
Indhold ......................................................................................................... 4
Sammenfatning ............................................................................................. 5
Indledning .................................................................................................... 6
Metoder ........................................................................................................ 8
Resultater og fortolkning .............................................................................. 9
Forventet tilbagetrækningsalder..................................................................... 9
Helbred......................................................................................................10
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet ..........................................11
Hvad skal der til for at blive længere på arbejdsmarkedet? ..............................17
Muligheder på arbejdspladsen ......................................................................21
Aldersdiskrimination ....................................................................................24
Konklusion .................................................................................................. 26
Referencer .................................................................................................. 27
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Sammenfatning
Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet kan ske tidligt eller sent i livet og kan både foregå
som et valg eller være ufrivillig. Årsagerne til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
eller valget om at arbejde til en høj alder er komplekse og dynamiske. Formålet med
rapporten er at analysere tidsudviklingen fra 2018 til 2022 i de motiver, muligheder og
barrierer for at arbejde til en højere alder, som +50-årige i Danmark oplever. En 50-årig i
dag kan se frem til ca. 20 år mere på arbejdsmarkedet. Grunden til, at vi inkluderer
personer allerede fra 50-årsalderen i analysen er, at det giver et bedre grundlag for at
forebygge tidlig afgang fra arbejdsmarkedet og fremme et langt og sundt
seniorarbejdsliv.
Tallene i rapporten er baseret på 1., 2. og 3. runde (2018, 2020 og 2022) af
SeniorArbejdsLivs repræsentative undersøgelse blandt +50-årige lønmodtagere i
Danmark. Rapporten inkluderer spørgeskemabesvarelser om helbred, forventede
årsager til afgang fra arbejdsmarkedet, hvad der kan få seniorerne til at forblive på
arbejdsmarkedet, og muligheder på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet.
Analysen viser, at flere har en forventning om at arbejde til en højere alder:
•
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet efter
folkepensionsalderen, er steget fra 19 % og 20 % i henholdsvis 2018 og 2020 til 23
% i 2022.
Analysen viser også en række ændringer relateret til helbred, ønske om mere fritid og
oplevelsen af aldersdiskrimination. De væsentligste er:
•
Andelen af beskæftigede seniorer med dårligt eller mindre godt helbred er steget
fra 10 % i 2018 til henholdsvis 13 % og 14 % i 2020 og 2022 (ikke signifikant
stigning fra 2020 til 2022).
•
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred bliver
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet, er steget fra 18 % i 2018 til 23 % i 2020
og er stadig på 23 % i 2022.
•
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi
de ikke længere vil kunne klare arbejdet, er steget fra 25 % i 2018 til 30 % i 2020
og er stadig på 30 % i 2022.
•
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at ønsket om mere fritid bliver
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet, er steget fra 43 % i 2018 til 46 % i 2020
og yderligere til 50 % i 2022.
•
Andelen af beskæftigede seniorer, der har oplevet diskrimination pga. alder, er
steget fra 5 % i 2018 til 7 % i 2020 og yderligere til 9 % i 2022, mens tilsvarende tal
for ledige seniorer er steget fra 27 % i 2018 til 36 % i 2020 og yderligere til 45 % i
2022.
Når man spørger seniorerne om, hvad der skal til, hvis de skulle blive længere tid på
arbejdsmarkedet end ellers planlagt, spiller faktorer som mulighed for nedsat arbejdstid,
mere fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø ind. Der
er dog nogle væsentlige ændringer i perioden fra 2018 til 2022, relateret til et generelt
ønske om mere fritid.
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Seniorerne ville arbejde længere, hvis der var mulighed for …
•
… længere ferier, som er steget fra henholdsvis 28 % og 27 % i 2018 og 2020 til 33
% i 2022.
•
… flere seniordage/seniorfridage, som er steget fra henholdsvis 40 % og 38 % i
2018 og 2020 til 44 % i 2022.
•
… at gå på nedsat tid, som er steget fra 48 % i 2020 til 50 % i 2022 (ikke målt i
2018).
Når man spørger seniorerne om, hvilke konkrete muligheder de har på arbejdspladsen
for at tilpasse seniorarbejdslivet, er de mest udbredte muligheder fleksible arbejdstider,
behandlingsordning, nedsat tid uden økonomisk kompensation, ekstra fridage,
kompetenceudvikling og fysisk træning. Der ses visse ændringer i perioden fra 2018 til
2022, hvor mulighed for …
•
… fleksible arbejdstider er steget fra 27 % i 2018 til 29 % i 2020 og yderligere til 32
% i 2022.
•
… nedsat arbejdstid uden økonomisk kompensation er steget fra 27 % i både 2018
og 2020 til 30 % i 2022.
Samlet set viser analysen, at flere seniorer forventer at forlade arbejdsmarkedet efter
folkepensionsalderen. Dette på trods af, at flere oplever helbredsrelaterede udfordringer
i arbejdslivet. Ønsket om mere fritid er generelt stigende, hvilket også reflekteres i, at
mulighederne for mere fleksible arbejdstider og nedsat arbejdstid allerede er steget.
Resultaterne skal ses i lyset af den udvikling, der har været i samfundet i perioden.
Tallene fra 2020 er indsamlet lige efter første COVID-19-bølge i Danmark, og den
verdensomspændende pandemi har sandsynligvis påvirket svarene i forhold til helbred
og bekymringer i relation til dette. Det kan også tænkes, at ændrede arbejdsformer under
pandemien har medført ændrede tanker om work-life-balance og vigtigheden af
fleksibilitet. Tallene i 2022 er indsamlet i en periode med historisk høj beskæftigelse og
lav ledighed, som muligvis har gjort, at flere personer med helbredsudfordringer er
kommet i beskæftigelse. Endvidere har den omfattende debat i medierne i forhold til
aldersdiskrimination og den stigende folkepensionsalder muligvis påvirket svarene.
Indledning
Den demografiske udvikling i Danmark går mod en øget middellevetid og en større
andel af personer over 65 år i befolkningen. Som et resultat heraf havde Velfærdsforliget
fra 2006 som mål at sikre velfærdsstaten for fremtiden ved bl.a. gradvist at afvikle
efterlønsordningen og hæve folkepensionsalderen for at få flere danskere til at blive
længere på arbejdsmarkedet. Dette har ført til flere offentlige debatter om seniorers
deltagelse på arbejdsmarkedet og fokus på, hvordan man kan hjælpe dem, der ikke kan
fortsætte. Der er positive tendenser for seniorernes arbejdsmarkedstilknytning, da flere
seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere. Men mens nogle seniorer er i
stand til at fortsætte et længere arbejdsliv, kan det være svært for andre. Tidlig pension
(Arne-pension) og Seniorpension er muligheder – forudsat at visse betingelser er opfyldt
- for at trække sig tilbage før den lovbestemte folkepensionsalder for dem, der ikke kan
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0009.png
eller vil fortsætte. Men det vil kun være en mindre del af befolkningen, der vil være
omfattet af sådanne ordninger.
Årsagerne til, at seniorer forlader arbejdsmarkedet tidligt eller vælger at arbejde til en
meget høj alder, er komplekse og dynamiske. Afgang fra arbejdsmarkedet kan foregå
med større eller mindre grad af frivillighed (valg) og ufrivillighed (pres eller nødt til
det).
Figur 1:
Begreberne push, stay, jump, pull og stuck i forbindelse med tidlig/sen og
ufrivillig/frivillig tilbagetrækning.
For at forstå og beskrive de mekanismer, der spiller ind, anvendes begreberne
push, stay,
jump, pull og stuck
(Figur
1)
(Andersen et al. 2020a).
•
Push refererer til mekanismer, der skubber personer ud af arbejdsmarkedet før
tid, eksempelvis dårligt helbred, for hårdt arbejde eller aldersdiskrimination
(Andersen et al. 2021b).
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
•
•
•
Stay refererer til mekanismer, der fremmer valget om at blive længe på
arbejdsmarkedet, eksempelvis gode relationer til kolleger og spændende og
meningsfyldt arbejde (Andersen et al. 2020b).
Jump og pull refererer til mekanismer, der fremmer valget om at forlade
arbejdsmarkedet før tid, f.eks. et ønske om mere fritid (jump) eller mulighed for
at få efterløn (pull).
Stuck refererer til mekanismer, der fastlåser folk på arbejdsmarkedet i længere
tid, end de selv ønsker eller føler, at de er i stand til, f.eks. følelsen af at være
nedslidt uden at have råd til at forlade arbejdsmarkedet.
Formålet med denne rapport er at analysere tidsudviklingen fra 2018 til 2022 i de
motiver, muligheder og barrierer for at arbejde til en højere alder, som seniorer i
Danmark oplever.
Metoder
Metoderne for undersøgelsen beskrives detaljeret i videnskabelige artikler, der kan
findes på PubMed med søgeordet ’Seniorworkinglife’. Datagrundlaget er baseret på
spørgeskemabesvarelser koblet med danske registre af høj kvalitet. Spørgeskemaet
dækker en bred vifte af motiver, muligheder og barrierer for at arbejde til en given alder.
Først spørges deltagerne om, ved hvilken alder de forventer at forlade arbejdsmarkedet
helt. I forlængelse af dette spørges de om, hvilke grunde der kan have betydning for
dette (f.eks. dårligt helbred eller for at få mere fritid), samt hvad der skal til, hvis de
skulle forestille sig at blive længere på arbejdsmarkedet (f.eks. hvis arbejdet ikke var så
anstrengende). Endvidere spørges de ind til, hvilke muligheder de har på arbejdspladsen
(f.eks. nedsat arbejdstid, fleksible arbejdstider, kompetenceudvikling).
Der er i 2018, 2020 og igen 2022 udtrukket stikprøver gennem Danmarks Statistik blandt
forskellige grupper af +50-årige i Danmark. I 2018 blev der udtrukket en stikprøve på
30.000 personer, hvoraf 18.000 var beskæftigede ud fra kriterierne, at de skulle have
arbejdet i minimum 20 timer om ugen i mindst halvdelen af det seneste år samt have
været i arbejde den seneste måned. Alle personer fra 2018, der svarede på
spørgeskemaet, har modtaget spørgeskema igen i 2020, og der blev yderligere suppleret
op med en stikprøve, så det samlede antal personer, der blev inviteret, også var 30.000 i
2020. Samme procedure er brugt fra 2020 til 2022. Ud af de ca. 18.000 inviterede
beskæftigede har ca. 12.000 besvaret spørgeskemaet i hver runde. Der er kun inkluderet
personer, der i spørgeskemabesvarelsen bekræfter, at de er beskæftigede.
Analyserne er foretaget med survey-procedurer i statistikprogrammet SAS. Der er
anvendt statistiske vægte, der tager højde for alder, køn, uddannelse, region, herkomst,
familietype og familiens disponible indkomst, hvilket betyder, at tallene i rapporten er
repræsentative for +50-årige beskæftigede i Danmark. Tallene er yderligere opdelt efter
jobtype (arbejde med symboler, arbejde med mennesker, arbejde med produktion). Til
denne inddeling blev følgende spørgsmål benyttet:
”Hvad arbejder du først og fremmest
med i dit daglige arbejde?”
med følgende tre svarkategorier: 1) Kontorarbejde,
administration, analyse, IT, 2) Arbejde med mennesker, service, omsorg, 3) Arbejde med
at bearbejde, producere eller flytte ting. Svarkategori 1 betegnes som arbejde med
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0011.png
symboler, svarkategori 2 betegnes som arbejde med mennesker, og svarkategori 3
betegnes som arbejde med produktion (Sundstrup et al. 2020a). Inddelingen er altså
baseret på personernes egen vurdering af, i hvilken kategori deres job passer bedst ind.
Undersøgelsens design og analyser er deskriptive og gør det muligt at se på
tidsudviklingen af forskellige aspekter af seniorers arbejdsmiljø og helbred samt i de
motiver, muligheder og barrierer, de oplever for at arbejde til en højere alder. Det
observationelle og deskriptive design i undersøgelsen muliggør ikke at konkludere
noget entydigt om årsag og virkning (dvs. hvad der eventuelt forårsagede en udvikling).
I fortolkningen af rapportens analyser gives enkelte bud på, hvad der muligvis kan ligge
til grund for nogle af de tidsmæssige udviklinger.
Resultater og fortolkning
De enkelte spørgsmål, seniorernes besvarelser og fortolkningen af disse besvarelser gives
i det følgende. For læsbarhedens skyld er de mange statistiske test og p-værdier ikke
angivet, men dér, hvor der i prosa angives en ’stigning’ eller et ’fald’, er der tale om
statistisk signifikante forskelle.
Gennemsnitsalderen for de +50-årige beskæftigede, der danner basis for tallene i denne
rapport, er henholdsvis 56,6 år, 57,0 og 57,6 år i 2018, 2020 og 2022. Da SeniorArbejdsLiv-
undersøgelsen er repræsentativ for +50-årige beskæftigede, skyldes denne stigende
tendens i gennemsnitsalder primært, at folkepensionsalderen steg fra 65 år i 2018 til 66 år
i 2020 og yderligere til 67 år i 2022.
Forventet tilbagetrækningsalder
Forventet tilbagetrækningsalder
Efter folkepensionsalderen
23
20
19
28
27
30
50
Ved folkepensionsalderen
Før folkepensionsalderen
52
51
2022
2020
2018
Figur 2:
Ved hvilken alder forventer du at forlade arbejdsmarkedet helt?
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0012.png
I 2018, 2020 og 2022 var det omtrent hver anden senior, der forventede at forlade
arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen
1
, og ca. hver femte, der forventede at fortsætte
arbejdet til efter folkepensionsalderen (Figur
2).
På trods af den stigende
folkepensionsalder i perioden er der stadig flere og flere, der forventer at trække sig
tilbage fra arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Således er andelen, der forventer
at forlade arbejdsmarkedet efter den officielle folkepensionsalder, steget fra 19 % og 20 %
i henholdsvis 2018 og 2020 til 23 % i 2022.
Helbred
Dårligt helbred er en typisk årsag til at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Vi vil i det
følgende gennemgå selvoplevet helbred blandt seniormedarbejderne og dernæst dykke
ned i nogle af de forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet, som seniorerne selv
peger på, og hvad der skulle til, hvis de skulle blive i længere tid på arbejdsmarkedet.
Selvvurderet helbred
14
Dårligt eller mindre godt helbred
10
13
2022
2020
2018
Figur 3:
Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?
Figur 3
viser, at andelen af +50-årige lønmodtagere med dårligt eller mindre godt
helbred er steget fra 10 % i 2018 til henholdsvis 13 % i 2020 og 14 % i 2022. Der kan være
flere mulige årsager til dette. Da folkepensionsalderen er steget i perioden, er de +50-
årige beskæftigede i Danmark i gennemsnit blevet ca. ét år ældre. Dette kan i sig selv
ikke forklare de 4 procentpoints stigning i andelen med dårligt helbred. Der er flere
andre faktorer, som kan tænkes at spille ind. De generelle helbredsbekymringer, som
COVID-19-pandemien skabte, kan muligvis have påvirket seniorernes opfattelse af eget
helbred. Det er dog mere sandsynligt, at dette påvirkede svarene mere i 2020 end 2022,
da tilstanden virkede mere normaliseret i 2022. Det er også muligt, at ændrede
arbejdsforhold og -miljø under og efter pandemien har påvirket vurderingen af eget
helbred. Endelig kan det tænkes, at faldet i ledighed siden 2018 har gjort, at personer,
der ellers ville have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet – f.eks. på grund af
dårligt helbred – nu er kommet i beskæftigelse.
1
Folkepensionsalder i forhold til hvornår man er født, eksempelvis vil folkepensionsalderen stige til 68 år i 2030
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0013.png
Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
10
9
16
15
23
7
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
2020
2018
11
15
20
Figur 4:
Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred, opdelt efter jobtype.
Når man opdeler helbredsdata på jobtype (Figur
4),
har dem med mere fysisk betonet
arbejde (arbejde med mennesker og arbejde med produktion) generelt dårligere helbred
end dem med kontorarbejde. I perioden fra 2018 til 2020 til 2022 ses endvidere den
største stigning i dårligt eller mindre godt helbred blandt dem, der arbejder med
henholdsvis mennesker og produktion, sammenlignet med dem, der har kontorarbejde.
Stigningen er særlig markant hos dem, der arbejder med produktion, hvor der var en
yderligere stigning fra 2020 til 2022. Det kan muligvis skyldes, at et generelt øget pres på
produktionen i en periode med mangel på arbejdskraft har ført til et øget pres på
medarbejderne, hvilket har påvirket helbredet negativt.
Nylige forskningsresultater fra NFA’s undersøgelse Arbejdsmiljø & Helbred har vist, at
høje fysiske krav i arbejdet påvirker de ældre arbejdstageres helbred (risiko for
langtidssygefravær) i højere grad end de yngre (Andersen et al. 2021b).
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
De beskæftigede seniorer har først svaret på spørgsmålet
”Ved hvilken alder forventer du at
forlade arbejdsmarkedet helt?”
[år]. Herefter er de blevet præsenteret for følgende
formulering
”Du svarede, at du forventer at forlade arbejdsmarkedet, når du er [indsat svar: år].
Vælg de grunde der kan have betydning for dette.”.
Her kunne de vælge mellem 15
forskellige forventede årsager i et multiple-choice-batteri (mulighed for at vælge flere).
Der var også en 16. mulighed ’Ingen af ovenstående’. Hver enkelt deltager er i
spørgeskemaet blevet præsenteret for de 15 muligheder i tilfældig rækkefølge, og altid
med mulighed nr. 16 ’Ingen af ovenstående’ til sidst. I afsnittet præsenteres først push-
faktorerne, herefter jump og til sidst normer.
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0014.png
Push - helbred og krav i arbejdet
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
Dårligt psykisk helbred
6
5
7
At du ikke trives på arbejdspladsen
9
8
9
23
23
30
30
Dårligt fysisk helbred
At du ikke længere vil kunne klare
arbejdet
2022
2020
2018
18
25
Figur 5:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – push-faktorer.
De beskæftigede seniorer er blevet spurgt om, hvilke helbreds- og arbejdsmæssige
faktorer, de forventer, der bliver årsag til, at de forlader arbejdsmarkedet (Figur
5).
Generelt spiller dårligt fysisk helbred en større rolle end dårligt psykisk helbred. I 2018
var der 18 %, der forventede, at dårligt fysisk helbred bliver årsagen til, at de forlader
arbejdsmarkedet. Dette steg til 23 % i 2020 og forblev på 23 % i 2022. Mens det kun var 5
% i 2018, der angiver dårligt psykisk helbred som årsag, med en stigning til 7 % i 2022.
Den største andel peger dog på, at man ”ikke
længere ville kunne klare arbejdet”
som
forventet årsag til at forlade arbejdsmarkedet, med en stigning fra 25 % i 2018 til 30 % i
2020 og 2022.
Oplevelsen af ikke længere at kunne klare arbejdet kan være udtryk for, at der er
ubalance mellem jobkrav og individuelle ressourcer (Bakker and Demerouti 2007). Det
kan dreje sig om både fysiske, mentale (fx højt arbejdstempo) og følelsesmæssige krav.
Ressourcer skal forstås i bred forstand og inkluderer eksempelvis godt helbred, gode
samarbejdsrelationer og indflydelse i arbejdet mv. Ubalance mellem jobkrav og
ressourcer kan således både være en konsekvens af en stigning i kravene i arbejdet, men
også en nedgang i ressourcerne eller en kombination af dette. Når der ikke er balance
mellem jobkrav og ressourcer, påvirker det ikke kun arbejdsevnen, men også
medarbejdernes engagement i arbejdet (Nahrgang et al. 2011), og kan derved forventes
at påvirke både, i hvilken grad medarbejderne kan og er motiverede for at blive i
arbejdet.
Dette stemmer overens med, at der i samme periode er kommet flere, som vurderer at
have dårligt helbred (Figur
3),
altså oplever en nedgang i ressourcerne. Der kan dog også
være andre underliggende årsager, såsom indflydelse af debatten i medierne om den
stigende folkepensionsalder. Det er muligt, at nogle seniorer er blevet påvirket af, at vi
som helhed forventes at arbejde til en højere alder og er blevet mere bekymrede for, om
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0015.png
det kan lade sig gøre for dem selv. Dette skal dog ses i lyset af, at flere faktisk forventer
at fortsætte arbejdet til efter folkepensionsalderen (Figur
2).
Ikke længere ville kunne klare arbejdet
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
22
20
17
39
38
45
Arbejde med mennesker, service, omsorg
32
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
2020
2018
34
40
Figur 6:
Forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi man ikke længere kan klare arbejdet,
opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, er det tydeligt, at det primært er dem, der
arbejder med produktion og mennesker, der forventer, at årsagen til at forlade
arbejdsmarkedet vil være, at de ikke længere kan klare arbejdet (Figur
6).
Det er
endvidere disse jobtyper, hvor der er den største stigning fra 2018 til 2020. Arbejde med
at bearbejde, producere eller flytte ting er generelt karakteriseret ved manuelt arbejde
med høje fysiske krav i arbejdet f.eks. løft af byrder, arbejde med arme over
skulderhøjde, arbejde med ryggen vredet og foroverbøjet. Her er der en stigning på 11
procentpoint fra 2018 til 2022. Arbejde med mennesker, service og omsorg involverer
f.eks. håndtering af patienter på hospitaler eller borgere i eget hjem, hvilket også kan
være fysisk krævende. Men denne type arbejde er også forbundet med høje
følelsesmæssige og mentale krav såsom højt arbejdspres. Her er der en stigning på 7
procentpoint fra 2018 til 2022. Blandt dem med kontorarbejde er der en stigning på 5
procentpoint fra 2018 til 2022. Kontorarbejde er typisk i langt mindre grad forbundet
med høje fysiske og følelsesmæssige krav. I stedet kan stigningen være udtryk for en
stigning i det, man kalder kvantitative krav i arbejdet fx arbejdstempo, stramme
deadlines og arbejdsbyrde. Afhængigt af jobtypen er det således i 2022 mellem 22 % og
45 % af de beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet før tid, fordi
de ikke længere kan klare arbejdet.
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0016.png
Jump – ønske om mere frihed og fritid
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
At kunne få mere tid til fritidsinteresser
46
50
43
At du selv vil bestemme, hvad du skal
foretage dig
2022
2020
2018
49
48
55
Figur 7:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – jump-faktorer.
Ønske om mere fritid og selvbestemmelse er meget udbredte forventede årsager til at
forlade arbejdsmarkedet, og således svarer næsten hver anden lønmodtager, at de
forventer at forlade arbejdsmarkedet for at kunne få mere tid til fritidsinteresser (Figur
7).
Fra 2018 til 2020 var der en stigning fra 43 % til 46 % i ’at kunne få mere tid til
fritidsinteresser’ som forventet årsag til at forlade arbejdsmarkedet. Dette steg yderligere
til 50 % i 2022. I forhold til ’at du selv vil bestemme, hvad du skal foretage dig’ var der en
stigning fra 48 % og 49 % i henholdsvis 2018 og 2020 til 55 % i 2022.
At kunne få mere tid til fritidsinteresser
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
59
55
52
45
43
Arbejde med mennesker, service, omsorg
38
38
34
34
2020
2018
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
Figur 8:
Forlade arbejdsmarkedet for at få mere tid til fritidsinteresser, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, ses det, at der i perioden 2018 til 2022 er en
generel stigning, dog primært for dem der arbejder med mennesker og på kontor (Figur
8).
For dem, der arbejder med mennesker, kan stigningen muligvis hænge sammen med
et øget pres på ansatte i sundhedssektoren under COVID-19-pandemien, som har skabt
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0017.png
en større længsel efter mere fritid. For ansatte med kontorarbejde har COVID-19-
pandemien og deraf følgende mulighed for hjemmearbejde muligvis gjort, at nogle har
fået øjnene op for andre ting i livet end arbejde. Andre kan have oplevet, at
hjemmearbejde har ført til mere flydende grænser for arbejde, hvilket kan have en
negativ indvirkning på oplevelsen af balance mellem arbejde og fritid. Hvis man oplever
stigende krav i arbejdet (fx arbejdspres og arbejdsbyrde), kan det også påvirke balancen
mellem arbejde og fritid, fx hvis man oftere bliver nødt til at arbejde over eller bliver
mere træt efter arbejdet og mangler overskud til at dyrke sine fritidsinteresser. Det kan
også tænkes, at den generelt stigende folkepensionsalder og den tilhørende
samfundsdebat har fået flere til at tænke over, at der skal være tid til at nyde livet efter
pensionsalderen.
Normer
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
11
For at gøre plads til yngre medarbejdere
11
13
Det er almindeligt at man går på det
alderstrin inden for dit arbejdsområde
15
16
11
2022
2020
2018
Figur 9:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – normer.
Det er velkendt inden for adfærdsforskningen, at samfundsmæssige normer til en vis
grad påvirker menneskers adfærd. Normer kan ligeledes påvirke, hvornår seniorer
forlader arbejdsmarkedet (Fisher 2016; Topa et al. 2018). Vi har spurgt seniorerne,
hvorvidt ønsket om at give plads til de yngre, og at det er almindeligt at gå på pension
på det alderstrin, var forventede årsager til, at de forlader arbejdsmarkedet (Figur
9).
For
begge af disse årsager var der i 2018 ca. en tiendedel af seniorerne, der mente, at det ville
være blandt deres forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet. I 2020 var andelen,
der som årsag angav, at det er almindeligt, at man går på pension på det alderstrin,
steget med 5 procentpoint fra 2018 til 2020 og er forblevet på nogenlunde samme niveau
i 2022. Denne stigning kan muligvis skyldes den føromtalte debat i medierne om
folkepensionsalder, seniorpension og ret til tidlig pension, der måske har gjort
arbejdstagerne mere opmærksomme på deres tilbagetrækningsalder, samt hvornår det er
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0018.png
almindeligt at forlade arbejdsmarkedet indenfor for ens jobgruppe. Normerne for
tidspunktet for tilbagetrækning kan således være blevet tydeligere.
Det er almindeligt at man går på det alderstrin inden for
dit arbejdsområde
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
16
16
11
Arbejde med mennesker, service, omsorg
16
12
11
8
2020
2018
19
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
13
Figur 10:
Forlade arbejdsmarkedet pga. normer, opdelt efter jobtype.
Opdelt efter jobtype kan man se en generel stigning fra 2018 og til 2020 ift. årsagen om,
at det er almindeligt, at man går på pension på det alderstrin. Denne stigning falder dog
lidt tilbage igen i 2022 med undtagelse af ansatte med kontorarbejde (Figur
10).
En mulig
forklaring kunne være, at det særlige arbejdspres, der lå på de jobgrupper, som skulle
gennemføre deres normale arbejde under pandemien med fysisk tilstedeværelse, i tillæg
til den omtalte debat om tidlig tilbagetrækning har gjort, at de har fået mere fokus på at
følge de gængse normer og regler for tilbagetrækning under pandemien, men at de er
faldet tilbage til et lavere niveau efter pandemiens afslutning.
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Hvad skal der til for at blive længere på
arbejdsmarkedet?
De beskæftigede seniorer har først svaret på spørgsmålet (som nævnt i forrige
afsnit)”Ved
hvilken alder forventer du at forlade arbejdsmarkedet helt?”
[år]. Herefter er de
blevet præsenteret for følgende formulering
”Du skrev, at du forventer at forlade
arbejdsmarkedet, når du er [indsat svar: år]. Vælg de grunde der kunne gøre, at du ville blive
længere på arbejdsmarkedet. Hvis …”.
Her kunne de vælge mellem 15 forskellige grunde i
et multiple-choice-batteri (mulighed for at vælge flere). Der var også en 16. mulighed
’Ingen af ovenstående’. Hver enkelt deltager er i spørgeskemaet blevet præsenteret for
de 15 muligheder i tilfældig rækkefølge, og altid med mulighed nr. 16 ’Ingen af
ovenstående’ til sidst. De forskellige grunde kan ses i Figur 11 nedenfor.
Stay – hvad skal der til for at blive længere?
Når man spørger seniorerne om, hvad der skal til, hvis de skulle blive længere tid på
arbejdsmarkedet end ellers planlagt (Figur
11),
spiller faktorer som mulighed for nedsat
tid, mere fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø ind.
Nogle af ændringerne fra de tidligere år relaterer sig til et ønske om mere fritid.
Seniorerne ville arbejde længere, hvis der var mulighed for …
… længere ferier, som er steget fra henholdsvis 28 % og 27 % i 2018 og 2020 til 33 % i
2022.
… flere seniordage/seniorfridage, som er steget fra henholdsvis 40 % og 38 % i 2018 og
2020 til 44 % i 2022.
… at gå på nedsat tid, som er steget fra 48 % i 2020 til 50 % i 2022 (ikke målt i 2018).
Fleksibilitet i forhold til arbejdstid er også en vigtig faktor. Vi fandt et fald fra 34 % i 2018
til 28 % i 2020 i
’hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i forhold til dine behov’,
som dog steg
igen til 30 % i 2022. Faldet fra 2018 til 2020 kan muligvis skyldes, at arbejdstid fik en
anden betydning under COVID-19-pandemien, hvor mange arbejdede hjemme. På
lignende vis faldt
’hvis det økonomisk bedre kunne betale sig’
fra 29 % i 2018 til 23 % i 2020
og steg igen til 27 % i 2022.
Forskning fra andre lande har også peget på, at ønsker om mere fritid og større
fleksibilitet er stærke incitamenter for at trække sig fra arbejdsmarkedet (Reeuwijk et al.
2013; Carlstedt et al. 2018), og at økonomi også spiller ind i denne beslutning (Proper et
al. 2009; Meng et al. 2020). Muligheden for at kunne gå på nedsat tid/deltid (kun målt i
2020 og 2022) er den mest udbredte årsag til at blive i længere tid, som seniorerne i
Danmark angiver. Omtrent hver anden senior mener, at den mulighed ville bidrage til,
at de ville blive længere på arbejdsmarkedet. Fremadrettet kan der derfor være stor
værdi i at forbedre mulighederne for en mere glidende overgang til pensionstilværelsen,
hvor medarbejderne – efter behov og ønsker – gradvist går ned i tid fremfor at forlade
arbejdsmarkedet helt.
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0020.png
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis ...
... dine muligheder for efter- og
videreuddannelse var bedre
... der var opbakning fra
ægtefælle/samlever/partner
... du fik betalt et uddannelsesforløb til at
kunne varetage et andet job
... du fik større indflydelse på arbejdets
tilrettelæggelse
... der var mindre krav til omstilling og
forandring
... der blev sat større pris på dit arbejde
... ledelsen ønskede at jeg blev længere
... arbejdet var mindre psykisk
anstrengende
... arbejdet var mindre fysisk
anstrengende
... dit helbred havde været bedre
... det økonomisk bedre kunne betale sig
... der var mulighed for længere ferier
... arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i
forhold til dine behov
... der var mulighed for flere
seniordage/seniorfridage
... der var mulighed for at gå på nedsat
tid/deltid (kun 2020 og 2022)
2022
2020
2018
5
5
5
6
6
6
6
6
6
10
10
12
10
11
10
11
12
12
16
15
14
16
15
14
16
18
16
16
18
15
23
27
29
27
28
33
30
28
34
38
40
44
50
48
Figur 11:
Vælg de grunde, der kunne gøre, at du ville blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis
…
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0021.png
Hvis arbejdet var mindre fysisk anstrengende
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
3
3
3
25
27
36
36
34
2020
2018
Arbejde med mennesker, service, omsorg
22
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
Figur 12:
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre fysisk
anstrengende, opdelt efter jobtype.
Det er også vigtigt at påpege, at et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø vil kunne få flere
til at arbejde længere. Der er dog forskel på jobtyper. Mindre fysisk anstrengelse i
arbejdet ville kunne få hver fjerde, der arbejder med mennesker, og hver tredje, der
arbejder med produktion, til at forlænge arbejdslivet (Figur
12).
Netop blandt disse to
jobtyper har der været en stigning siden 2018, selvom andelen falder lidt igen fra 2020 til
2022 blandt dem, der arbejder med mennesker. Denne tendens kan sandsynligvis
forklares med det pres, der var på sundhedsvæsnet særligt i forbindelse med første bølge
af COVID-19-pandemien.
Hvis arbejdet var mindre psykisk anstrengende
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
14
13
16
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
2020
2018
9
9
9
22
23
21
Figur 13:
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre psykisk
anstrengende, opdelt efter jobtype.
Et mindre psykisk anstrengende arbejde ville kunne få mange til at forlænge
arbejdslivet, særligt blandt dem der arbejder med mennesker (Figur
13).
Tidligere
forskning har vist, at høje mentale krav i arbejdet kan være en barriere for at forlænge
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0022.png
arbejdslivet (Carlstedt et al. 2018). Samtidig tyder kvalitativ forskning på, at arbejdspres
er en medvirkende faktor til tidlig tilbagetrækning (Reeuwijk et al. 2013). Forskning fra
Danmark har dog vist en positiv vej fremad og dokumenteret, at et godt psykisk
arbejdsmiljø stimulerer valget om at arbejde udover folkepensionsalderen (Andersen et
al. 2020b). Ny forskning viser, at det særligt er kombinationen af alle de faktorer i det
psykiske arbejdsmiljø, der påvirker helbredet, snarere end enkeltstående faktorer såsom
tidspres (Andersen et al. 2022b). Fokus på såvel det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er
derfor vigtigt i forhold til at fastholde og forlænge arbejdslivet for seniorerne, særligt
fordi det både mindsker push og fremmer stay.
Hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i forhold til dine
behov
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
33
33
32
33
40
Arbejde med mennesker, service, omsorg
24
25
28
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
2020
2018
20
Figur 14:
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i
forhold til behov, opdelt efter jobtype.
Mange af seniorerne ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdstiden blev
tilrettelagt bedre i forhold til deres behov (Figur
14).
Der var et fald i perioden 2018 til
2020, som dog er steget igen i 2022 for dem, der arbejder med mennesker og produktion.
Faldet fra 2018 til 2020 hos ansatte med kontorarbejde er forblevet på samme niveau i
2022. En mulig forklaring kan være, at ansatte med kontorarbejde i større udstrækning
har været hjemsendt under COVID-19-pandemien og i kraft af dette har oplevet større
fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge deres arbejdstid. Det er muligt, at den større
fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde, som mange stadig har i 2022, har gjort, at
behovet for yderligere fleksibilitet i arbejdstid generelt set er forblevet mindre, end det
var inden pandemien.
20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Muligheder på arbejdspladsen
Muligheder for at tilpasse seniorarbejdslivet til, hvad man kan klare og har lyst til, kan
være vigtigt for at arbejde til en høj alder. Når man spørger seniorerne om, hvilke
konkrete muligheder de har på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet, er de
mest udbredte muligheder fleksible arbejdstider, behandlingsordning, nedsat tid uden
økonomisk kompensation, ekstra fridage, kompetenceudvikling og fysisk træning (Figur
15).
Der ses visse ændringer i perioden, hvor eksempelvis mulighed for …
… fleksible arbejdstider er steget fra 27 % i 2018 til 29 % i 2020 og yderligere til 32 % i
2022.
… nedsat arbejdstid uden økonomisk kompensation er steget fra 27 % i både 2018 og
2020 til 30 % i 2022.
Nedsat arbejdstid var i 2018 og 2022 på andenpladsen ift. de mest udbredte muligheder
på arbejdspladsen. I 2020 var andenpladsen behandlingsordning, muligvis pga. COVID-
19-pandemien. Fleksible arbejdstider er stadig den mest udbredte mulighed og er steget
med 5 procentpoint siden 2018. Det ser altså ud til, at arbejdspladserne er begyndt at øge
mulighederne for mere fleksibilitet og fritid, som mange seniorer efterspørger, muligvis
som en konkurrenceparameter i forhold til manglen på arbejdskraft.
Mulighederne for kompetenceudvikling og fysisk træning steg fra 2018 til 2020 og er
ikke steget yderligere i 2022. Dog er niveauet i 2022 stadig højere end i 2018. I
Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelserne har vi tidligere observeret en gradvis stigning
siden 2012 i muligheden for fysisk træning (Andersen et al. 2022a). Da fysisk træning,
f.eks. styrketræning eller såkaldte ”små-øvelser” af 3 x 10 minutter per uge med
kollegerne, kan forebygge langvarigt sygefravær (Andersen et al. 2022a), som er en stærk
prædiktor for at blive skubbet ud af arbejdsmarkedet, er der stort potentiale i at udbrede
dette i langt højere grad på de danske arbejdspladser.
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0024.png
Muligheder på arbejdspladsen
Bonus stillet i udsigt, hvis du trækker dig
senere tilbage
Lønforbedring
Nedsat arbejdstid med økonomisk
kompensation
Seniorrådgivning, fx fra intern eller
ekstern konsulent
At skifte jobområde
Rygestopskursus
Sundhedscheck
Fysisk træning/motion
Kompetenceudvikling/efteruddannelse
Ekstra fridage/mere ferie
Behandlingsordning
Nedsat arbejdstid uden økonomisk
kompensation
Fleksible arbejdstider
2022
2020
2018
3
2
2
5
5
4
7
7
7
8
7
8
8
8
11
10
7
14
14
14
12
15
16
13
19
21
22
21
21
27
28
30
16
25
27
27
27
29
32
Figur 15:
Hvilke af følgende har du mulighed for på din arbejdsplads?
22
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0025.png
Fysisk træning/motion
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
19
18
11
12
11
11
12
10
2020
2018
22
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
Figur 16:
Mulighed for fysisk træning/motion på arbejdspladsen, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, bliver det tydeligt, at det primært er ansatte
med kontorarbejde, der har mulighed for fysisk træning/motion på arbejdspladsen,
selvom stigningen fra 2018 til 2020 i denne gruppe falder tilbage igen i 2022 (Figur
16).
Under pandemien har der været fokus på at udbrede fysisk træning/hjemmetræning til
arbejdstagere med kontorarbejde, der netop varetog meget af deres arbejde hjemmefra
(Andersen 2020). Det er muligt, at disse initiativer har mistet pusten efter, at folk er
vendt tilbage til den fysiske arbejdsplads. Forskning viser, at der også er høj evidens for
en positiv effekt af styrketræning på arbejdspladsen til at reducere smerter blandt
arbejdstagere med fysisk betonet arbejde (Sundstrup et al. 2020b). Det ser derfor ud til at
være et uudnyttet potentiale i at få udbredt små-øvelser til medarbejdere, der arbejder
med mennesker og produktion.
Kompetenceudvikling/efteruddannelse
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
17
15
12
10
2020
2018
15
25
21
19
27
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
Figur 17:
Mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse, opdelt efter jobtype.
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0026.png
Opdelt efter jobtype ses en klar stigning i muligheden for kompetenceudvikling/efter-
uddannelse på tværs af de tre jobtyper fra 2018 til 2020, som dog for alle grupperne
falder lidt tilbage igen i 2022 (Figur
17).
For alle grupperne skyldes stigningen i
forbindelse med COVID-19-pandemien sandsynligvis, at mange jobgrupper delvist
skulle omstille sig til nye krav. Derudover kan der også have været arbejdspladser, der
har benyttet nedgangen i produktionen til at få opkvalificeret og videreuddannet deres
medarbejdere.
Fleksible arbejdstider
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
14
13
14
20
18
19
2020
2018
47
49
43
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
2022
Figur 18:
Mulighed for fleksible arbejdstider, opdelt efter jobtype.
Opdelt efter jobtype har der været en stigning fra 2018 til 2020, som delvist er bibeholdt i
2022, i muligheden for fleksible arbejdstider blandt ansatte med kontorarbejde (Figur
18).
Dette ses ikke for de to andre jobtyper. Resultaterne hænger sandsynligvis sammen
med, at ansatte med kontorarbejde har bedre mulighed for fleksibel arbejdstid, f.eks. ved
at arbejde hjemmefra eller uden for normale arbejdstider, og at denne gruppe ligeledes
har fået større erfaring med dette under COVID-19-pandemien. Dette har samlet set
formentligt ført til en mere fleksibel arbejdsdag for mange seniorer med kontorarbejde.
Aldersdiskrimination
Analyserne af aldersdiskrimination i dette afsnit indeholder ud over tal for beskæftigede
også tal for de ledige +50-årige, der indgår i SeniorArbejdsLiv. De ledige og de
beskæftigede er blevet adspurgt, om de har oplevet at blive diskrimineret på
arbejdsmarkedet på grund af deres alder (Figur
19).
De ledige seniorer, der er inkluderet
i analysen her, måtte ikke have været ledige i mere end ét år (bestemt ud fra registerdata)
og skulle i besvarelsen af spørgeskemaet samtidig bekræfte, at de stadig var ledige.
Dermed er kriterierne for ledighed lidt anderledes end i den tidligere rapport om
tidsudviklingen fra 2018 til 2020 (Andersen et al. 2021a).
24
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0027.png
Har du oplevet at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet
på grund af din alder?
Ledige
36
45
27
9
Beskæftigede
5
7
2022
2020
2018
Figur 19:
Oplevelse af diskrimination pga. alder blandt de beskæftigede og ledige.
I 2018 var der blandt de beskæftigede 5 %, der havde oplevet diskrimination på grund af
alder, og dette steg til 7 % i 2020 og yderligere til 9 % i 2022. I 2018 var der til
sammenligning blandt de ledige 27 %, der havde oplevet diskrimination på grund af
alder, og dette steg til 36 % i 2020 og yderligere til 45 % i 2022 (Figur
19).
Der er
sandsynligvis flere faktorer, der spiller ind på, at oplevelsen af aldersdiskrimination
stiger så markant for de ledige. Ledigheden steg under første bølge af pandemien i 2020,
og der var derfor givetvis færre, der blev inviteret til jobsamtale, når de søgte et job. Det
har muligvis påvirket oplevelsen af diskrimination. Omvendt har ledigheden været på et
historisk lavt niveau i 2022, hvilket muligvis kan have forstærket oplevelsen af
diskrimination blandt dem, der stod tilbage uden at komme i beskæftigelse.
Vi har i en registeropfølgning på SeniorArbejdsLiv-data fra 2018 undersøgt, hvilke
faktorer der kan forudsige, at ledige +50-årige kommer i beskæftigelse. Her fandt vi, at et
stærkt ønske om at få et job øgede sandsynligheden for at komme i beskæftigelse, og at
dårligt helbred og højere alder (+60 år) mindskede sandsynligheden (Thomassen et al.
2022). Da oplevelsen af aldersdiskrimination stiger med alderen, er det også muligt, at
den stigende gennemsnitsalder for seniorerne kan forklare noget af stigningen både
blandt de ledige og beskæftigede. Vi har også fundet, at oplevelsen af
aldersdiskrimination blandt beskæftigede seniorer hænger sammen med en øget
sandsynlighed for at miste arbejdet indenfor en 2-årig periode (Meng et al. 2022). Det er
derfor vigtigt fortsat at have fokus på forebyggelse af aldersdiskrimination ved
ansættelse og afskedigelse, men også i selve arbejdet. Samtidig er det også vigtigt, at
fremme lysten til og troen på at kunne komme tilbage i arbejde blandt de ledige seniorer,
da det har betydning for, om det rent faktisk lykkes.
25
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Konklusion
En stigende andel af beskæftigede seniorer i Danmark forventer at blive på
arbejdsmarkedet til efter folkepensionsalderen. En kombination af mere fritid og bedre
arbejdsmiljø kan være med til at sikre, at flere kan holde til og har lyst til at arbejde til en
højere alder. Det er vigtigt at tage hensyn til disse faktorer, når arbejdspladserne
udvikler politikker, der skal støtte seniorer i at forblive længere på arbejdsmarkedet.
Rapporten understreger også behovet for at tage hånd om udfordringerne forbundet
med aldersdiskrimination og helbredsudfordringer hos seniorer, hvis vi vil sikre en sund
og produktiv arbejdsstyrke i fremtiden.
26
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Referencer
Andersen LL (2020) Video: Working from Home Exercise Program. In: NIVA Education.
https://niva.org/course/video-work-from-home-exercise-program/. Accessed 5
Mar 2023
Andersen LL, Jensen PH, Sundstrup E (2020a) Barriers and opportunities for prolonging
working life across different occupational groups: the SeniorWorkingLife study.
In: European journal of public health.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31504459/. Accessed 5 Feb 2021
Andersen LL, Meng A, Albertsen K, et al (2021a) SeniorArbejdsliv - Muligheder og
barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark. Tidsudvikling fra 2018 til
2020. https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=4764a913-ecef-4433-9ff9-
8fda0f95aa03. Accessed 13 Mar 2023
Andersen LL, Pedersen J, Sundstrup E, et al (2021b) High physical work demands have
worse consequences for older workers: prospective study of long-term sickness
absence among 69 117 employees. Occup Environ Med oemed-2020-107281.
https://doi.org/10.1136/oemed-2020-107281
Andersen LL, Skovlund SV, Vinstrup J, et al (2022a) Potential of micro-exercise to
prevent long-term sickness absence in the general working population:
prospective cohort study with register follow-up. Sci Rep 12:2280.
https://doi.org/10.1038/s41598-022-06283-8
Andersen LL, Thorsen SV, Larsen M, et al (2020b) Work factors facilitating working
beyond state pension age: Prospective cohort study with register follow-up.
Scand J Work Environ Health. https://doi.org/10.5271/sjweh.3904
Andersen LL, Vinstrup J, Thorsen SV, et al (2022b) Combined psychosocial work factors
and risk of long-term sickness absence in the general working population:
Prospective cohort with register follow-up among 69 371 workers. Scand J Work
Environ Health 48:549–559. https://doi.org/10.5271/sjweh.4035
Bakker AB, Demerouti E (2007) The Job Demands-Resources model: state of the art.
Journal of Managerial Psychology 22:309–328.
https://doi.org/10.1108/02683940710733115
Carlstedt AB, Brushammar G, Bjursell C, et al (2018) A scoping review of the incentives
for a prolonged work life after pensionable age and the importance of “bridge
employment.” Work 60:175–189. https://doi.org/10.3233/WOR-182728
Fisher G (2016) Retirement Timing: A Review and Recommendations for Future
Research | Work, Aging and Retirement | Oxford Academic.
https://academic.oup.com/workar/article-
abstract/2/2/230/2427503?redirectedFrom=fulltext. Accessed 23 Jun 2021
27
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
Meng A, Sundstrup E, Andersen LL (2020) Factors Contributing to Retirement Decisions
in Denmark: Comparing Employees Who Expect to Retire before, at, and after the
State Pension Age. Int J Environ Res Public Health 17:.
https://doi.org/10.3390/ijerph17093338
Meng A, Sundstrup E, Andersen LL (2022) Employee perception of managers’ attitudes
towards older workers is associated with risk of loss of paid work before state
pension age: prospective cohort study with register follow-up. Eur J Ageing
19:1375–1383. https://doi.org/10.1007/s10433-022-00720-3
Nahrgang JD, Morgeson FP, Hofmann DA (2011) Safety at work: a meta-analytic
investigation of the link between job demands, job resources, burnout,
engagement, and safety outcomes. J Appl Psychol 96:71–94.
https://doi.org/10.1037/a0021484
Proper KI, Deeg DJH, van der Beek AJ (2009) Challenges at work and financial rewards
to stimulate longer workforce participation. Hum Resour Health 7:70.
https://doi.org/10.1186/1478-4491-7-70
Reeuwijk KG, de Wind A, Westerman MJ, et al (2013) “All those things together made
me retire”: qualitative study on early retirement among Dutch employees. BMC
Public Health 13:516. https://doi.org/10.1186/1471-2458-13-516
Sundstrup E, Ajslev J, Andersen LL (2020a) Sammenhæng mellem ny teknologi i
seniorarbejdslivet og beslutningen om at forlade arbejdsmarkedet før eller efter
folkepensionsalderen. Tidsskrift for Arbejdsliv 22:46–63.
https://doi.org/10.7146/tfa.v22i1.120190
Sundstrup E, Seeberg KGV, Bengtsen E, Andersen LL (2020b) A Systematic Review of
Workplace Interventions to Rehabilitate Musculoskeletal Disorders Among
Employees with Physical Demanding Work. J Occup Rehabil 30:588–612.
https://doi.org/10.1007/s10926-020-09879-x
Thomassen K, Sundstrup E, Vinstrup J, et al (2022) Barriers and Facilitators of Re-
Employment among Senior Workers: Prospective Cohort Study. Int J Environ Res
Public Health 19:11536. https://doi.org/10.3390/ijerph191811536
Topa G, Depolo M, Alcover C-M (2018) Early Retirement: A Meta-Analysis of Its
Antecedent and Subsequent Correlates. Front Psychol 8:.
https://doi.org/10.3389/fpsyg.2017.02157
28
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
2709563_0032.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
T 39 16 52 00
F 39 16 52 01
E [email protected]
W www.nfa.dk