Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 161
Offentligt
2709562_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
17. maj 2023
J.nr. 2023-10/632-2023-
3884
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Det er en helt central opgave for regeringen, at man uanset ens alder skal have mu-
lighed for at være en del af det danske arbejdsmarked. Seniorer har erfaringer og
kompetencer, der gør dem til en vigtig ressource for arbejdsmarkedet. Det er derfor
også en mærkesag for regeringen at give flere seniorer mulighed for at blive læn-
gere på arbejdsmarkedet.
Trygfonden etablerede i 2018 konsortiet SeniorArbejdsLiv bestående af Det Natio-
nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Team Arbejdsliv ApS og Aalborg Univer-
sitet. Projektet har haft til formål at tilvejebringe ny viden om, hvad der fastholder
seniorer på arbejdsmarkedet, og hvad der skubber seniorer ud af arbejdsmarkedet.
Projektet er baseret på spørgeskemaer udsendt i 2018, 2020 og 2022 til cirka
30.000 +50-årige danskere, heraf ca. 18.000 beskæftigede
Beskæftigelsesudvalget er tidligere blevet orienteret som SeniorArbejdsLivs rap-
port i september 2020, herunder om udviklingen i perioden 2018-2020.
Til jeres orientering vedlægger jeg den nyeste rapport fra Seniorarbejdsliv
’Moti-
ver, muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv i Danmark’,
der er blevet
publiceret i dag. Rapporten er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljø, og kortlægger udviklingen fra 2018 til 2022 for blandt andet forventet
tilbagetrækningsalder, forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet, ønsker til
ændringer i arbejdslivet og oplevelsen af aldersdiskrimination blandt seniorer (+50-
årige).
Resultaterne i rapporten viser, at andelen af seniorer, der ifølge dem selv forventer
at forlade arbejdsmarkedet
efter
folkepensionsalderen er steget fra 19 pct. i 2018 til
20 pct. i 2020 og 23 pct. i 2022.
Seniorer forventer i stigende grad ifølge dem selv at forlade arbejdsmarkedet pga.
dårligt fysisk helbred (fra 18 pct. i 2018 til 23 pct. i hhv. 2020 og 2022), og fordi de
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 161: Rapport om muligheder og barrierer for et længere arbejdsliv for seniorer
ikke længere kan klare arbejdet (fra 25 pct. i 2018 til 30 pct. i hhv. 2020 og 2022).
Det primært er seniorer, der arbejder med produktion (fx indenfor industri og
bygge- og anlægsbranchen) samt med mennesker, service og omsorg (fx SOSU’er
og sygeplejersker), der selvrapporter, at de forventer at forlade arbejdsmarkedet,
fordi de ikke længere vurderer at kunne klare arbejdet.
Andelen af seniorer, der rapporterer, at de forventer at forlade arbejdsmarkedet ud
fra et ønske om mere fritid, steg fra 43 pct. i 2018 til 50 pct. i 2022. Denne stigning
ses primært for seniorer, der arbejder med mennesker, samt kontoransatte, men dog
også i nogen grad for seniorer, der arbejder med produktion.
Flest seniorer ville ifølge dem selv blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de fik
mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid (50 pct.), fik muligheden for flere seni-
ordage eller seniorfridage (44 pct.), og deres arbejdstid i højere grad blev tilrette-
lagt ud fra deres egne behov (33 pct.). Til sammenligning svarer 27 pct. af seniorer,
at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis det bedre kunne betale sig øko-
nomisk.
Andelen af beskæftigede seniorer, der har oplevet aldersdiskrimination på arbejds-
markedet, steg fra 5 pct. i 2018 til 9 pct. i 2022, imens andelen af ledige seniorer,
der selv rapporter, at de har oplevet aldersdiskrimination steg fra 27 pct. i 2018 til
45 pct. i 2022.
I rapporten bemærkes det, at data fra 2022 er indsamlet i en periode med historisk
høj beskæftigelse og lav ledighed, hvilket muligvis har medført, at flere personer
med helbredmæssige udfordringer er kommet i beskæftigelse og evt. forstærket op-
levelsen af aldersdiskrimination blandt dem, der fortsat var ledige. Der arbejdes
fortsat på at finde data på den faktiske adfærd blandt de personer, som har indgået i
spørgeskemaundersøgelsen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2