Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 154
Offentligt
BILAG 1
Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de
anerkendte a-kasser
I medfør af § 46, stk. 7, § 74 k, stk. 3, § 74 m, stk. 19, § 74 o, stk. 6, og § 79, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, og efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1
Begreber og anvendelsesområde
§ 1.
Ved loven forstås lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Ved NKS forstås NemKontoSystemet.
Stk. 3.
Ved SKB forstås Statens Koncern Betalinger.
Stk. 4.
KUB kontoen er en særskilt Konto for Uanbringelige Betalinger.
Stk. 5.
Ved UDB kontoen forstås udbetalingskontoen.
Stk. 6.
Ved IND konto forstås den konto, hvortil efterreguleringsbeløb overføres til.
Statens forretningsbank er den bank, der leverer betalingsformidlings-ydelserne til SKB.
Stk. 7.
Statens forretningsbank er den bank, der leverer betalingsformidlings-ydelserne til SKB.
§ 2.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved statens udbetaling af forskud og refusion til de
anerkendte a-kasser.
Stk. 2.
Staten kan yde forskud og refusion til:
1) udbetaling af dagpenge, efterløn og andre ydelser, hvortil a-kassen ifølge § 79, stk. 1, jf. stk. 2 i
loven har ret til forskud eller refusion,
2) udbetaling af den skattefri præmie efter lovens § 74 m,
3) tilbagebetaling eller overførsel af efterlønsbidrag til en pensionsordning i Danmark eller udlandet
efter lovens § 77 a,
4) udlæg til sikring af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lovens § 84, stk. 6,
5) udbetaling af renter ved efterbetaling af dagpenge m.v. efter lovens § 46, stk. 2 og 4, udbetaling af
bidrag til a-kassens administration ved udbetaling af efterløn eller en skattefri præmie til personer,
der er bosat i
et andet
EØS-land, på Færøerne, i Schweiz eller i Storbritannien,
6) befordringsgodtgørelse efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
7) lån udbetalt i forbindelse med et uddannelsesløft efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kapitel 2
Betingelser for ret til forskud
§ 3.
En a-kasse har kun ret til at modtage forskud, hvis:
1) a-kassens udbetalinger sker via ét centralt udbetalingssystem på a-kassens hovedkontor, og