Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 154
Offentligt
Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10.
februar 2022, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov nr. 452 af
20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 1 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 7, nr. 1 og §
8 i lov nr. 295 af 20. marts 2023.
Den ændring, der følger af § 7, nr. 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. juli 2023, jf. § 10, stk. 3, i lov nr. 295 af 20. marts
2023.
Afsnit I
§§ 1-23 g.
(Ophævet)
Afsnit II
§§ 24-29.
(Ophævet)
Afsnit III
Arbejdsløshedsforsikring
Kapitel 7
Anerkendte arbejdsløshedskasser
Anerkendelse
§ 30.
Ved en arbejdsløshedskasse forstås i denne lov en forening af personer, der har sluttet sig
sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at
administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.
§ 31.
Beskæftigelsesministeren anerkender efter ansøgning arbejdsløshedskasser, der opfylder
betingelserne i § 32.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. §
32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.
§ 32.
En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis
1) den ifølge sin vedtægt
a) er fagligt afgrænset for lønmodtagere,
b) er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
c) er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller
d) er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og
3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.
Stk. 2.
En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet
i kassens vedtægt.
§ 33.
Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt
1) et eksemplar af kassens vedtægt,
2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer,
3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet
opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,
4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens
kompetente organ, og
5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af
en ny arbejdsløshedskasse.
Vedtægter
§ 34.
En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en
standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Vedtægten skal indeholde oplysninger om:
1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.
3) Medlemmernes rettigheder og pligter.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens
revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.
5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.
§ 35.
Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen
godkendes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Bortfald af anerkendelse m.v.
§ 36.
Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste
myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst
3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle
kassens medlemmer.
§ 37.
Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder
anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren
bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.
§ 38.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at
statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår,
1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i
henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden
påpasselighed og orden, eller
2) hvis direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesrådet
skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne
eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens
helhed uheldig måde.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og
2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er
fastsat efter denne.
§ 39.
Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren
bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når
ganske særlige omstændigheder taler derfor.
§ 40.
(Ophævet)
Kapitel 8
Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser
§ 41.
Ret til optagelse som medlem har personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 6, og
2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, jf. dog §
44, stk. 2.
Stk. 2.
Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende
grunduddannelse, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt
18 år.
Stk. 3.
Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning
til, jf. § 32, stk. 2.
Stk. 4.
Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11.
Stk. 5.
Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet,
herunder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og
selvstændig erhvervsudøvelse.
Stk. 8.
Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse
efter reglerne i dette kapitel.
§ 42.
Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for arbejdsløshedskassens faglige område, skal
lade sig overflytte til en anden kasse eller udtræde af kassen.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 2.
Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for
optagelse i den pågældende kasse er opfyldt.
Stk. 3.
Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse
med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden.
§ 43.
Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når
folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf. dog § 44, stk. 1, eller ved medlemmets død.
Kapitel 8 a
Særligt seniormedlemskab
§ 44.
Et medlem, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et
seniormedlemskab ved udgangen af den måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen.
Stk. 2.
En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.
Stk. 3.
Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne lov.
Stk. 4.
Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.
Stk. 5.
Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. § 77,
stk. 7.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer.
§ 45.
(Ophævet)
Kapitel 9
Beregning af dagpenge m.v.
§ 46.
Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130
timer om måneden for deltidsforsikrede efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker
for 1 måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.
Stk. 2.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold,
forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, stk. 2, udbetales
ikke.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64
og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved
forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov
om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 5.
Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og
indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er
modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.
Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at
have indberettet oplysningerne rettidigt.
Stk. 6.
De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af
medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til
indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende
måned, jf. § 85 e.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v.
for efterregulering af dagpenge samt i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge
uden om det almindelige udbetalingssystem, og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige
omstændigheder, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden og om forrentning af ikke
rettidigt udbetalte dagpenge efter stk. 2-4.
§ 47.
Dagpengenes højeste beløb udgør for 1 måned 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Beløbet
reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for
finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb.
Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Dagpengenes højeste beløb for 1 dag fastsættes, ved at beløbet efter stk. 1, 4. pkt.,
divideres med 160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
§ 47 a.
(Ophævet)
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0007.png
§ 48.
Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets
hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I
indtægtsgrundlaget indgår:
1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt
eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-
indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke
medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som
indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster
samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse,
og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået
ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er
i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter §
42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke i
opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 3.
Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats.
Stk. 4.
Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny
dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 8 og 13, jf. dog § 49, stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a og § 49, stk. 5 og 6. Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste
hele kronebeløb.
Stk. 6.
Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53,
stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0008.png
Stk. 8.
Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste
beløb, jf. §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for
indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Satsen efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for
indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder et af følgende krav:
1) Medlemmet skal have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som
fuldtidsforsikret medlem eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis
medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter §
53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem
eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk.
4, 6, 7, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.
2) Medlemmet skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som
fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem eller have drevet
selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på
baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 12,
14, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk.
1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet
grundlag for en beregning efter stk. 8.
Stk. 11.
Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb og udbetales til et
fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og i op til 390
timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 1.
Stk. 12.
Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog
undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 kan inden for
en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efterfølgende periode med ret til
dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i indeværende
dagpengeperiode. Perioden på 3 år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på
grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent en ny
ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2. Retten til at få overført ikkeudbetalte timer med
satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke
umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget i eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 48 a.
Et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge,
jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020,
modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf.
§§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.
Stk. 3.
Et medlem modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige
dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet
påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 49.
Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold
til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk.
2. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-
indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes dog i den
eller de måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser
medlemmet ikke om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til
indtægtsgrundlaget. Det er en forudsætning, at indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en
selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes
til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår
dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er
fremkommet.
Stk. 2.
Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1,
inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer,
som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et
gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster
inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt
af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i
opgørelsen.
Stk. 3.
Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i
perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer
perioder, hvor medlemmet modtager
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0010.png
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med
den 31. marts 2022.
Stk. 4.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den
fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder
med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder
indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36
måneder.
Stk. 5.
Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et
beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer, der har
forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge
efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Efter udbetaling af dagpenge
med satsen i 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret
medlem, jf. § 55, stk. 4, som er under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales
dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et
medlem, som er fyldt 30 år, med et beløb, der udgør 62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
70. Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller
dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt
medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra
det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481
timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer.
Skifter et medlem status som forsørger, eller fylder medlemmet 30 år, sker skiftet af ydelsessats
fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3
måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er
medlemmet dog berettiget til dette beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af
dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.
Stk. 6.
Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1, på grundlag af
aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge med 82
pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af
ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Har medlemmet ret til en højere dagpengesats
efter § 48, kan der udbetales dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og 70. Har medlemmet efter
afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder fået
indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog
berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.
Stk. 7.
Udbetaling af dagpenge til en forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder
sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis
barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 8.
Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter
stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra
selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret
2020.
§ 50.
Uanset § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indtægt i ikkemedlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget,
jf. § 49, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om
arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter 1. pkt., udbetales
dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Den beregnede
sats gælder for den periode, medlemmet er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
§ 51.
Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov,
skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at
det samlede månedlige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan
udbetales efter § 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og 6.
§ 51 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51, herunder om fremgangsmåden ved og
betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem,
sammenlægning af indtægter som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig
medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og om betydningen for
satsberegningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, og at lønmodtageraktiviteter
og aktiviteter fra selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne grundlag for en beregning, hvis der
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
gives dagpengeret på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. § 49, stk. 2, 2. pkt., samt betydningen
af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i
Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre.
§ 52.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi
der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet
omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. dog § 53, stk. 12.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
herom.
Kapitel 9 a
Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år
§ 52 a.
Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2.
Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. §
55, stk. 1 og 2, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil
medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som
deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1. Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som
lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået
indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af
løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det
skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a. Ved
opgørelsen efter 2. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 2, og stk. 14 og 15, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har
haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. §
55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft
962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0013.png
stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for
børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til
medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5. Efter udbetaling af dagpenge med en sats
efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem,
som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt,
hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et
deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. § 55, stk. 4, nr. 1-4
og 6-8, finder tilsvarende anvendelse. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af
ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt.
er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog
ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 5.
Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en
sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.
Stk. 6.
Når betingelserne for skift af sats efter stk. 2, 1. og 2. pkt., indtræder, sker skiftet fra den 1.
i den efterfølgende måned. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved
påbegyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år,
får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.
§§ 52 b-52 d.
(Ophævet)
§ 52 e.
Et medlem under 25 år kan inden for de første 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret
og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1, deltage i højskole- og
daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har
medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå til rådighed for
arbejdsmarkedet efter de almindelige regler.
Stk. 2.
Når betingelserne for skift af sats efter stk. 1, 2. pkt., indtræder ved påbegyndelse eller
afslutning af forløbet, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år,
får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.
§ 52 f.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Kapitel 9 b
§§ 52 g-52 q.
(Ophævet)
Kapitel 10
Ret til dagpenge
§ 53.
Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog
§ 54.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog stk. 8,
endvidere betinget af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst
223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst
148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 3.
Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:
1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag
og eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller
underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som
indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-
indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som
fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf.
stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned efter stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 4.
B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved
at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, på baggrund
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af
indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. B-indkomst efter 1. pkt.
kan medregnes for en periode svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der
ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med en værdi
svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for den periode, der ligger forud for
optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr.
3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens
regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret
overskuddet er fremkommet.
Stk. 5.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf.
dog stk. 17 og 18. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene
medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 6.
Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 7.
Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang om året pr. 1.
januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede
beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstkravet for
deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for
fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles
med 12. Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,
fastsættes ved at dele det beregnede indkomstkrav med 12.
Stk. 8.
For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er
omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer,
som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf.
dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924
løntimer.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258
løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 9.
Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der
er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan
medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud
eller underskud, jf. dog nr. 3.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor
ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf.
stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for
deltidsforsikrede.
Stk. 10.
B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at
dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er
udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af
indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der
indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne
forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et
omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt
overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere
overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden
betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Stk. 11.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf.
stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr.
3.
Stk. 12.
Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis
medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er
indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet
har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt
til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Ved omregning
af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. for
fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 4, 2. og 3.
pkt., tilsvarende anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1. januar med
tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Ved omregning
benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til
indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Stk. 13.
Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, jf. stk. 3, når retten til dagpenge er
bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og der ikke er registrerede
timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.
Stk. 14.
Ved opgørelsen efter stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk. 9, medregnes forhold, hvori
medlemmet
1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller
forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller,
2) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været
medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
Stk. 15.
Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2,
og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i
stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen,
og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af
jobcenteret, medregnes ikke.
Stk. 16.
Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43, dog senest ved
udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 17.
Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer
følgende forhold:
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger
160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller
5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem
til og med den 31. marts 2022.
Stk. 18.
De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke
beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende
periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social
service.
Stk. 19.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan
herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer eller perioder med drift af selvstændig
virksomhed, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der
kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken
ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af
beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst
indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover
regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst-
eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere regler om medregning af
indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.
Stk. 20.
Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1
og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8.
august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et
medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet
derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet
afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til
arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede
indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 21.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som
endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk.
20 tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i
opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.
Stk. 22.
Uanset stk. 15 skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet
uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og
beskæftigelseskravet i stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at
virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses
for afsluttet i en medlemsperiode.
Stk. 23.
For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som
opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22
tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog
således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen
af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Stk. 24.
Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget
kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for
freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere
m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v.
eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse
ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41,
senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års
medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset
stk. 15 kan indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i opgørelsen
efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48. Det er en betingelse,
at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en
kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af
Erhvervsministeriets kompensationsordninger.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0020.png
Stk. 25.
Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af
den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig
arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en
arbejdsløshedskasse, jf. § 41. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2
måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen skal være
omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen
ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er
medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1,
eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder
indkomst- eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og 8. Forlænges perioden med arbejdsfordeling,
skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er
en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2,
for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige
ordning om arbejdsfordeling.
Stk. 26.
Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har
modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og
freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med
kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal
anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021 og skal
betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk.
20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 og 2. pkt. kan
medlemmet vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan
indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af
ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen efter nærværende stykke. 4. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse,
at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en
kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller
Kulturministeriets kompensationsordninger.
§ 53 a.
(Ophævet)
§ 54.
Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 4 har gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0021.png
henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse,
herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en
integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til
dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig
anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses
for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at medlemmet har
bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller
en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3. Hvis undervisningen afsluttes
med en karaktergivning, skal karakteren være på mindst 02 efter 7-trinsskalaen.
Stk. 3.
Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til dagpenge efter stk. 1,
hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået
indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et
fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem. Løntimer indberettet til
indkomstregisteret forud for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i opgørelsen
efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1. pkt. sker efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12 og 14, stk.
15, 2. pkt., og stk. 17 og 18.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne
for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om,
hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om,
hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en
tidligere gennemført uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med beståede
prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opgørelsen af
beskæftigelseskravet på 600 timer, herunder regler for betingelserne for at kunne sammenlægge
udenlandske beskæftigelsesperioder med danske.
Dagpengeperiode og forbrug
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0022.png
§ 55.
Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a
og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b
1)
. Et
medlem, der har ret til dagpenge efter § 54, kan modtage dagpenge med satsen efter § 49, stk. 5, i
sammenlagt 1 år inden for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse
af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der
er nævnt i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget
dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år.
Stk. 3.
Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 4.
Forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1
år efter stk. 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en
arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel
11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller
private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet
dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige
forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Stk. 5.
Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1�½ år efter stk.
2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og
4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om, at der under særlige
omstændigheder ikke skal ske indplacering i en dagpengeperiode, og om periodernes varighed og
beregning efter stk. 4 og 5.
Stk. 7.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i opgørelsen af
forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og
fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i
perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar
2021 til og med den 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge
efter stk. 8 den 31. december 2020.
Stk. 8.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af
dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra
og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode
på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af
perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1.
november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter
stk. 7 fra og med den 1. januar 2021 til og med 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode
svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. juni 2022.
Beskæftigelseskonto
§ 55 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres
indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en
beskæftigelseskonto. Dette gælder dog ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i
håndteringen af covid-19. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på
beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det
tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8,
er udløbet.
Stk. 2.
Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til
dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke løntimer der skal
registreres på beskæftigelseskontoen, om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan
medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på
beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b.
Fleksibel genoptjening
§ 56.
Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at få forlænget
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a,
stk. 1.
Stk. 2.
Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få
forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret
siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet
løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, at
beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om, at den
periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder.
Karens hver fjerde måned
§ 56 a.
For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes
dagpengene hver fjerde måned, jf. dog stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og 70. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor
medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af
dagpenge for den fjerde måned.
Stk. 2.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf.
dog stk. 5 og 7,
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister eller
2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den
måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 og 7. Har medlemmet i måneden modtaget
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud
om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet
karantæne, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager
dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt., som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny
dagpengeperiode efter § 55, stk. 1.
Stk. 5.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet har modtaget
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget
dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3.
Stk. 7.
De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor
medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7. Der vil herunder blive fastsat regler om
opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at
oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for
beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal
ske.
Stk. 9.
Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31.
august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af 4-
månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021.
Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med
den 30. juni 2021, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.
Stk. 10.
Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til
og med den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for
udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til
iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Stk. 5, nr. 1-3,
finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.
Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet
§ 56 b.
Har et medlem modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes
den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned. Perioder
med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning efter 1. pkt., skal ikke medregnes ved
opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om, hvilke perioder der medregnes ved
opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af
afkortningen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved
reduktion af dagpengeperioden og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden
efter 5 år.
Udbetaling af dagpenge
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge
kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i
medfør af § 84, stk. 10.
Stk. 2.
Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til
dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som
sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er
retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav
mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte
dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler.
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt,
jf. § 57 b.
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende
hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde
kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke
tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
Stk. 6.
Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5,
og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af
selvstændig virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020 ophøre
midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge. Det er en betingelse for
modtagelsen af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes forbud mod at holde åbent
som følge af covid-19. Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.
Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst
under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af
Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage
dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun ophøre midlertidigt én gang inden for den
angivne periode, jf. stk. 6. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge,
medmindre medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde i virksomheden ud over
at foretage almindeligt tilsyn med virksomheden, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til
genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i
forbindelse med udbetaling af løn og indbetaling og udbetaling af tilgodehavende og forfaldne
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i denne paragraf og
regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 8.
Uanset stk. 3 kan følgende medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a,
stk. 1 og 5, frem til og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig
virksomhed og modtage dagpenge i denne periode:
1) Medlemmer, som har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og som modtager eller
har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for
selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for
kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers
udløb.
2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk. 26.
Stk. 9.
For medlemmer omfattet af stk. 8 er det en betingelse, at medlemmet ikke samtidig
modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for
selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets
kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for
det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.
§ 57 a.
En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget
med en virksomhed og et eller flere af følgende forhold er opfyldt:
1) Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra
aktiviteten beskattes som lønindkomst.
2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab,
hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab,
hvis medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en
bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter
kildeskatteloven.
5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.
Stk. 2.
Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i
dagpengeperioden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
1) i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned har fået indberettet
mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. stk. 3, og
2) har fået indberettet mindst 1 løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5
af de seneste 6 måneder forud for ledigheden, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet har været under
uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54.
Stk. 4.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi
der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har
modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten
til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.
Stk. 5.
Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når
aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i
meget begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning
kan ikke give rettigheder efter loven.
Stk. 7.
Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er
lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke
give rettigheder efter loven.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, om
sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, og hvilke aktiviteter der
anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, under
hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i
dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder.
Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode
§ 57 b.
Dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5,
kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.
Stk. 2.
Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende
forhold er opfyldt:
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser
er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er
afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses
for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør
registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.
3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos
Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.
4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret
hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57
a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at
formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.
6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.
7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i
mindst 3 år.
8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af
ægtefællens virksomhed.
9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er
registreret som ejer, jf. nr. 3.
Stk. 3.
Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i
en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det
tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens
virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er
gået konkurs.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig
virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos
Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 58.
Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler
om
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem
arbejdsgiver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for
størrelsen af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt
b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem,
som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.
§ 59.
Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår
arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk.
2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart
af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.
Stk. 2.
Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid,
herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende
periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske
på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf.
§ 52.
Stk. 3.
Særregler om supplerende dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene
muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
§ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt
30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende
dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem
arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i
opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer
vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har
været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed
op på et tidspunkt i løbet af en måned, indgår hele måneden i opgørelsen efter 1. pkt. Måneder,
hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen efter 1. pkt. Måneden opgøres i
uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned,
hvori ugen afsluttes.
Stk. 2.
Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende
dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1
uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for
måneden.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlænget
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-
indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved
opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7,
ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget
dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i
offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.
Stk. 4.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 kan ikke ske som
en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig
virksomhed efter stk. 3, nr. 2.
Stk. 5.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 er
udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1.
pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med
ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 6.
Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende
dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 1 og 3, hvis
medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid
1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller
2) som brandmand.
Stk. 7.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem
1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68
løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et
indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der
arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til
supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig
erhvervsdrivende og om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53,
stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2.
Stk. 9.
Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra
og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og
med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.
Stk. 10.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbetaling af dagpenge
efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret
til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har
ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8,
dog højst til og med den 30. juni 2022.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 61.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af
strejke eller lockout (konflikt).
Stk. 2.
Som omfattet af konflikt anses:
1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved
konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,
2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte
virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.
Stk. 3.
Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager
ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke
overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens
medlemmer.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.
dog stk. 3 og 4. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i
arbejdsløshedskassens digitale joblog,
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker
samtaler med arbejdsløshedskassen,
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i
aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til
arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
6) har bopæl og opholder sig i Danmark.
Stk. 2.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt
omfang,
2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
4) som forsørges på institution, eller
5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem,
som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal
melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet
ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I
perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter
§ 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde
eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage.
Stk. 4.
Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som efter
repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende
har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering,
anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i stk. 1 under sin deltagelse heri.
Stk. 5.
Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer
afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. over for et medlem, som politiet har formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge,
fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere
omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom
findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2
b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget dagpenge eller
feriedagpenge.
Stk. 6.
Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et
medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 7.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis
1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
a) medlemmet er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er
idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 8.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 5-7,
til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 5, 3. pkt., træffe afgørelse om
tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i
udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen
tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme
periode.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes nærmere
bestemmelser om
1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet,
2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse
med den aktive beskæftigelsespolitik,
3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og
4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag
efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om
registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid.
§ 62 a.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.
Stk. 2.
Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis
undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som
støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som
heltidsuddannelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser, akademiske
erhvervsoverbygningsuddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter
og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dagpengeretten kan ligeledes
bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under
deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan
ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse
og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter
lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage
i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette
jobcenteret om deltagelse i undervisningen.
§ 62 b.
Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt
dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,
1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig
med at medlemmet har været i beskæftigelse,
2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og
3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a.
Stk. 2.
Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for
et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 62 c.
Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse
til og med den 31. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og
arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning. 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, som er omfattet af den midlertidige
arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som
led i håndteringen af covid-19.
Stk. 2.
Dagpenge kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er ledig.
Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om
godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter
lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når
medlemmet ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling, medmindre medlemmet fortsat har ret til
dagpenge efter § 62 a eller § 62 b.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0038.png
Stk. 3.
Dagpenge må ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i
uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er
henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er
henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet,
4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå
aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge
op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.,
5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller
uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller
6) at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, hvor der har været mindst 50 pct.
ledighed, i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf.
§ 57, stk. 3, jf. § 57 b, eller ved udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse
tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog før 1 uge ved konkurs eller
tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er
perioden 2 måneder. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse på medlemmer, der
1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller
2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og igen anmoder om at
få dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, kan
maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1
og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har genoptjent
retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis
medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 7, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af
dagpenge.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0039.png
Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er
medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed blevet
selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, nr. 1-5, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet,
indtil medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved
månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende
periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved
månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende
periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller
3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre
mindst 148.956 kr. (2017).
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes
til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 4. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af
drift af selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan ophøre med en
selvstændig virksomhed én gang i hver dagpengeperiode, og om karensperioderne på henholdsvis 3
uger og 6 måneder.
§ 63 a.
Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller
aktivitet, som jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Når et medlem
selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge kan
tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til
samtalen eller aktiviteten.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når
medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2.
§ 64.
(Ophævet)
§ 65.
En arbejdsløshedskasse skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer,
der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde, jf. § 30.
Stk. 2.
Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens
sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller
forvaltningsmyndighed.
Stk. 3.
Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om
betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og
har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
Stk. 5.
Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er
nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.
Stk. 6.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes
regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til
arbejdsløshedskassen.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om
arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug.
§ 65 a.
Arbejdsløshedskassen skal sørge for, at sager, der behandles i kassen, er oplyst i
tilstrækkeligt omfang, til at kassen kan træffe afgørelse.
Stk. 2.
Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter
kassens anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige, for at
arbejdsløshedskassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne.
Stk. 3.
Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der
kan have betydning for medlemmets ret til ydelser.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at
kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for
medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til
ydelser. Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der
træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning
inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 5.
Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skal
arbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er
meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem.
Kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal
tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86,
stk. 1.
Stk. 6.
Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen
afgørelse på det foreliggende grundlag.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6. Der kan endvidere fastsættes regler om krav til
arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.
Kapitel 11
Særregler for deltidsforsikrede
§ 66.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold
til deres vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Medlemmer, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som
deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem, som
overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for
deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom
delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for
medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer
sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.
Stk. 3.
Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn
efter § 74 l, stk. 2, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets
skriftlige anmodning.
§ 67.
Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed
1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden og
2) for uge- og 14-dageslønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger.
§ 68.
Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt anmoder kassen
om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan
tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter
anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende
1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog §
53, stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller mere
end 360 løntimer i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 12, eller
2) ikke er omfattet af nr. 1 og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede
aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i
perioderne nævnt i nr. 1 overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet i stk. 3, om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-
indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, og om, at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2,
finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab.
§ 69.
(Ophævet)
§ 70.
Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er
fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Alle afledte satser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.
§ 71.
(Ophævet)
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 72.
(Ophævet)
§ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet
selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart af selvstændig virksomhed, jf. §
57 a. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge
ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes
til timer, jf. § 52.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i
sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt
supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på
nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen
efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende
ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor
medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i
dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af
en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge,
tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et
månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.
Stk. 3.
Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende
dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge,
hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.
Stk. 4.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikkeindberetningspligtig B-
indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved
opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 8, ret
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed ikke har
modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været
registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for periodens udløb. Der kan i alt
forlænges med 12 uger.
Stk. 5.
Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 kan ikke ske som en
kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 4, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig
virksomhed efter stk. 4, nr. 2.
Stk. 6.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 er
udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 4, 1.
pkt., hvis betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med
ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Stk. 7.
Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende
dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 2 og 4, hvis
medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid
1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller
2) som brandmand.
Stk. 8.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et
medlem
1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger,
mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12
sammenhængende måneder eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1-8. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der
arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.
Stk. 10.
Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra
og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og
med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.
Stk. 11.
Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbetaling af dagpenge
efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis
ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022,
har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk.
8, dog højst til og med den 30. juni 2022.
Kapitel 11 a
Efterløn
Betingelser for ret til efterløn
§ 74.
Efterlønsalderen er 60 år.
Stk. 2.
Efterlønsalderen er dog
1) 60�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,
2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december
1954,
3) 61�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,
4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december
1955,
5) 62�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,
6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december
1958,
7) 63�½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959,
og
8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 74 a.
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 74 o, som
1) har nået efterlønsalderen, jf. § 74,
2) har været medlem i mindst 30 år, jf. dog stk. 2-6,
3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf.
dog stk. 2-6,
4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf. dog stk. 8-11,
5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og
6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk.
1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet
når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15
år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.
Stk. 3.
Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når
efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog
mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf.
stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst
20 år inden for de sidste 25 år.
Stk. 4.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan
opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab
og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet
når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal
mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og
betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20
år inden for de sidste 25 år.
Stk. 5.
Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i
sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for
perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det
samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den
1. januar 2007 til den 31. december 2007.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 6.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan
opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.
Stk. 7.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at
der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om
kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.
Stk. 8.
Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55,
stk. 1 og 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde
anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.
Stk. 9.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade,
at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå
på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv
om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget
af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet
har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.
Stk. 10.
Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til
efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service
modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af
nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Stk. 11.
Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i
stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse
under de første 14 dages sygdom.
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.
Efterlønsbevis
§ 74 b.
Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder
betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet,
medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 2.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om
medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1
og 3, og stk. 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a,
dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det
beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik
virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder
arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Overgang til efterløn
§ 74 c.
Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Et medlem, der
driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden
efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b,
stk. 2. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og
gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode.
Stk. 2.
Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets
arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8,
skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst
ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade,
at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et
medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af
pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.
Stk. 4.
Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra
delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.
Stk. 5.
Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0049.png
bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af
delpension efter lov om delpension.
§ 74 d.
Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen.
Beskæftigelsesministeren kan dog efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at
der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af
efterlønsordningen.
Arbejde i efterlønsperioden
§ 74 e.
En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning,
jf. dog stk. 6 og 7. Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives
af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af
medlemmets ægtefælle.
Stk. 2.
Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for
fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og
8, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages
fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid
gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten
med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til
højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud
over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den
faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om
måneden for deltidsforsikrede.
Stk. 4.
Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet
indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.
Stk. 5.
Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0050.png
Stk. 6.
En efterlønsmodtagers merarbejde, der er covid-19-relateret, medfører ikke fradrag i
efterlønnen i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.
Stk. 7.
En efterlønsmodtagers arbejde på arbejdspladser, som er omfattet af 3. og 4. pkt.,
medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december
2022. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 17. marts 2022, er det alene
merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterløn omfatter
arbejde på arbejdspladser inden for velfærdssektorer, som løser opgaver rettet mod personer med
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine. Arbejdspladserne kan være private eller offentlige inden for dagtilbuds-, skole-, social-,
sundheds- og ældreområdet.
Stk.8.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og
beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring, jf. § 68.
§ 74 f.
Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår
umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden,
hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned. Det er en
betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk.
9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.
Stk. 2.
Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på
medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i
mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at
medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn
har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk.
10 og 12, tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr.
kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit
af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der
kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige
årlige afskrivninger i 3-års-perioden.
Stk. 3.
En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det
dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at et medlem kan drive
selvstændig virksomhed med én ansat.
Stk. 4.
Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.
Stk. 5.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr.
måned. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med
mindst52 timer pr. måned. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår.
Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden.
Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og
regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.
Stk. 6.
Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. måned eller
i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om
tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst
genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i
virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
Stk. 7.
Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke
overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden
overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år
overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige
indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis
den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr.
(2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige
indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr.
(2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau).
Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 8.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af
virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden
overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det
tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af
efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
§ 74 g.
Et medlem kan efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen drive selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i
virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 61.873
kr. pr. år (2007-niveau). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Hvis virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene
medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til
medlemmets ideelle andel af virksomheden.
Stk. 2.
Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende
oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens
indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse
arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.
Stk. 3.
Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret,
skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling
af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra
begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden
ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.
Stk. 4.
Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal
arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den
udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af
det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil
overstige det tilladte omfang.
Stk. 5.
Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,
og om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske
opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte
timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et
kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0053.png
§ 74 h.
(Ophævet)
§ 74 i.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om, hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægter i
efterlønsperioden eller indtægter, som kommer til udbetaling i forbindelse med overgangen til
efterløn, skal have for efterlønnens størrelse.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn
efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og krav til dokumentation af, at
arbejdsforholdet er covid-19-relateret.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn
efter § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdspladser og krav til dokumentation af, at der er tale
om ansættelse inden for velfærdsområder, som har ansvar for løsning af opgaver rettet mod
personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
Stk.4.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige
regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller
indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om
efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.
Fradrag for pension
§ 74 j.
Et medlems pensionsordninger medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-13, jf.
dog § 74 k. Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf. §§ 74 e-74 i.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven,
dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske
pensionsordninger.
Stk. 3.
Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet,
umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af
arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte
ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det
tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner,
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af
firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det
tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses
depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om
oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.
Stk. 4.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige
myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at
foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor
medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt,
hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes
depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen,
fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om
redegørelse for indeholdelsen efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr.
3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt.
Indberetning sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i
elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige myndigheder.
Beskæftigelsesministeriet videregiver oplysningerne til arbejdsløshedskasserne.
Stk. 5.
Ved indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og
supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt.
Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og
afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med
0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen,
som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf
bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 6.
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige
pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner
arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt.
Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og
12. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 7.
Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold,
medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling.
Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.
Stk. 8.
Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74,
indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have
opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende
anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til
at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på
pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af
stk. 10.
Stk. 9.
Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i
pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74,
har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at
foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf.
§ 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til
over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.
Stk. 10.
For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til
80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2.
pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af
det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et
bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages,
uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
Stk. 11.
For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af
pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra
det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte
pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.
Stk. 12.
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år
efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og
stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig
indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.
For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes
efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en
betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 13.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.
Stk. 14.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.
§ 74 k.
Pensionsopgørelsen, jf. § 74 j, tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den
pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år, men inden
efterlønsalderen, jf. § 74. Reglerne i § 74 j, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang
pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Efterlønnens størrelse
§ 74 l.
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de
sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et
beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 ville være berettiget til i tilfælde af
ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.
Stk. 2.
Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder
betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet
efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74
b, stk. 3, og § 75.
Stk. 3.
For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer
til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed
på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 4.
Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis
medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.
Stk. 5.
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis
medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret
medlem dog mindst 2.496 løntimer.
Stk. 6.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har
ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst
2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
Stk. 7.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst
1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.
Stk. 8.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har
ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at
efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst
780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.
Stk. 9.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst
på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For
perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter
2. pkt., forholdsmæssigt.
Stk. 10.
For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på
grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de
indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.
Stk. 11.
Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud
for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-
dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.
Stk. 12.
For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320
løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst
195 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 13.
Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til
beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74,
fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der
svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.
Stk. 14.
Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob,
får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre
der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12.
Stk. 15.
Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension.
Stk. 16.
Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der
fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14.
Præmieordning
§ 74 m.
Et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie, jf.
stk. 8, fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, jf. dog stk. 3-7.
Stk. 2.
Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis
medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en
betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret
medlem dog mindst 2.496 løntimer.
Stk. 3.
Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri
præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller
som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.
Stk. 4.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode
har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 5.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,
kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst
12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne
periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248
løntimer.
Stk. 6.
Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan
tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6
måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode
har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.
Stk. 7.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst
på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For
perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter
2. pkt., forholdsmæssigt.
Stk. 8.
Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6
er opfyldt, har haft mindst 481 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk.
9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst
medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for
deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der
maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.
Stk. 9.
Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til
medlemmet.
Stk. 10.
Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor
medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.
Stk. 11.
For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf.
§ 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75.
For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne
i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75.
Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.
Stk. 12.
Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt
fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til
optjening af skattefri præmie.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 13.
Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor
medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For hver måned, der er udbetalt tidlig pension
efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt.
Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer,
som er nævnt i 1. pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e,
stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske
og den beregnede arbejdstid.
Stk. 14.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler
præmiebeløbet.
Stk. 15.
Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan
dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.
Stk. 16.
For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i
et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke
har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14.
Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år
udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af
dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.
Stk. 17.
Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16,
modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk.
16. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet.
Stk. 18.
Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af
arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af
1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af
arbejdsløshedsforsikring
2)
, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.
Stk. 19.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om
udbetaling af præmien.
Udbetaling af efterløn
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 74 n.
Efterløn udbetales bagud månedsvis. § 46, stk. 1 og 5 og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på udbetaling af efterløn.
Stk. 2.
Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales
efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke registreret som
ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan
medlemmet ikke få udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos
Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3.
Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-
området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom
fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Stk. 4.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området,
Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.
Stk. 5.
Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at
antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en
fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden. Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilstedeværelse i
Danmark ved fremmøde hos politiet.
Stk. 6.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til
danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales
den del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 5, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af
efterløn var opfyldt i perioden.
Stk. 7.
Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor medlemmet ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e
eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor
medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 8.
Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer
afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. over for et medlem, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig
modtager efterløn. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller
ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået
i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov
om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget efterløn.
Stk. 9.
Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 7, træffe afgørelse om
tilbagebetaling af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode,
som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse
om tilbagebetaling af efterløn for samme periode.
Stk. 10.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Stk. 11.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her
i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 12.
Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 13.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 11, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn,
der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning.
Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er
afsagt dom i sagen.
Stk. 14.
Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et
medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.
Stk. 15.
Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 11, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 12, samtidig modtager
efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen.
Stk. 16.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 14
og 15, til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 18.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.
Stk. 19.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved
udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra
opfølgning under særlige omstændigheder.
§ 74 o.
Efterlønsmodtagere, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke
kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til efterløn efter dette
kapitel. Det samme gælder efterlønsmodtagere, der på grund af arbejde på Færøerne ikke kan
bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993
mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring
3)
.
Stk. 2.
Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af
efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 3.
Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør
1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 4.
Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter
stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den
arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til
arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis
efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er
omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.
Stk. 5.
Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i
kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
Medlemmer, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 74 p.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel for medlemmer, som har været
tilmeldt fleksydelsesordningen efter lov om fleksydelse.
Fortrydelsesordning
§ 75.
Et medlem, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i et sådant omfang,
at medlemmet ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr.
3, kan få ret til efterløn efter bestemmelserne i §§ 74-74 n, jf. dog stk. 4 og 5, hvis den pågældende
1) har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse
a) senest fra det 24. år, hvis medlemmet er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis medlemmet er født før den 1. januar 1973,
2) har tilmeldt sig efterlønsordningen skriftligt senest 15 år før, medlemmet når efterlønsalderen,
jf. § 74, og
3) har indbetalt efterlønsbidrag i mindst 15 år.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som
har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1,
nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis
medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.
Stk. 3.
Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til
bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1,
nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie
perioder.
Stk. 4.
Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem
fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal
år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes
med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder
under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk. 5.
Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret
medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke
har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års
manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk. 6.
Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 7.
Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået
udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter
1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og
tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af
fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
m.v.),
3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag eller
4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de
nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Efterlønnens ophør
§ 75 a.
Retten til efterløn ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den
måned, hvor efterlønsmodtageren når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller ved den
pågældendes død. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for efterlønsmodtagere, der er omfattet af §
74 o.
§§ 75 b-75 g.
(Ophævet)
Kapitel 11 b
Feriedagpenge
§ 75 h.
Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder
arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af efterløn og godtgørelse
efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2.
Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for
hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 3.
Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og
modtager dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under
uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign.
Stk. 5.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele ferieåret
har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med
feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1.
september til og med den 31. august.
Stk. 6.
Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter
ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets
udgang til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie
efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.
Stk. 7.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet
træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller
en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 8.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i
lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse,
efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 7, hvis
de øvrige betingelser for udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.
Stk. 9.
Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge for en
periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §
114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller § 114 j, stk. 1, eller for
en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et
udrejseforbud fastsat efter § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 10.
Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten,
feriedagpengenes størrelse, retten til løbende optjening af feriedagpenge, afholdelse af ferie med
feriedagpenge, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Udbetaling Danmarks medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Kapitel 11 c
Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
§ 75 i.
Et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste
dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct.
Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2.
§ 75 j.
Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om
lånet. Lånet kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og
arbejdsløshedskassen underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for
udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer
udbetalingen af lånet. Lånebeløbet udbetales sammen med dagpengene.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og
udbetaling af lånet.
§ 75 k.
Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra
og med dagen efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den officielle
diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
§ 75 l.
Udbetaling Danmark administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbuddet om
erhvervsuddannelsen.
Stk. 2.
Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er
ophørt.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder
hvornår tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
opkrævning og tilbagebetaling af lånet.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 75 n.
Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør
af § 75 l, stk. 3, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til
skadesløs betaling.
Stk. 2.
Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det
inddrevet hos medlemmet.
Stk. 3.
Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån
som fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.
Kapitel 12
Økonomi
Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
§ 76.
Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra seniormedlemmer,
jf. § 44, og medlemmer, der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 10, et beløb svarende til de
bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-5. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af
bidrag fra medlemmerne.
Stk. 2.
Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige
beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er
fastsat efter rentelovens § 5.
§ 77.
Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og
3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 7, samt et
bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 8. Medlemsbidraget for seniormedlemmer, jf.
§ 44, omfatter kun det administrationsbidrag, der fastsættes i medfør af stk. 7.
Stk. 2.
Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse,
jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste
dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes
størrelse, jf. §§ 47 og 70.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 4.
Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og
70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker
at betale bidrag.
Stk. 5.
For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på
årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.
Stk. 6.
Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:
1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.
2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.
3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret
til efterløn.
4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.
5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3.
6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i
medfør af
a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og
tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),
b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af
fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag
m.v.),
c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag eller
d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.
Stk. 7.
Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter.
Stk. 8.
Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2
a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af
efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk.10.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til
efterlønsordningen.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed,
kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om,
at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og
som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde
efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en
periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af
medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når
særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 11.
Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte
medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning,
administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
§ 77 a.
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som skriftligt fravælger muligheden for
at gå på efterløn, har ret til at få det indbetalte bidrag tilbage, hvis medlemmet anmoder
arbejdsløshedskassen om det, inden retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Bidraget skal overføres til
en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk
pensionsordning efter eget valg, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis
1) medlemmet får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller
tilsvarende udenlandsk lovgivning,
2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og
a) skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
b) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller
efterløn,
3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller
4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet
skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 3.
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden
at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt
kontant.
Stk. 4.
Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet
ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.
Stk. 5.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som
medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A,
stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 6.
Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver måned, der er
udbetalt efterløn til medlemmet.
Stk. 7.
Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på
tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.
Stk. 8.
Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom
indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes
regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde,
hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at
efterlønsbidraget tilbagebetales.
§ 78.
Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter.
Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
Stk. 2.
Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil
hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag
senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal
afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde
medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil
blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4.
Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag
betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves
slettelsen.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 5.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at fristen efter
stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold
medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til
dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om
tilbagebetaling af medlemsbidrag.
Stk. 7.
Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen
rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at
betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler
herom.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7,
opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom.
Refusion
§ 79.
Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har
afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk.
6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling
eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen
ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige
omstændigheder taler herfor.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en
arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 80.
En kasse, hvis offentlige anerkendelse er bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til
refusion efter § 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4 regnskabsår efter meddelelse af ny
anerkendelse, og der for denne tid er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i
henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en
kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.
§ 81.
Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som
direktøren anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter
kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige
beløb efter § 76, jf. § 77 samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader
afvigelse herfra.
§ 82.
Kassens indtægt og formue skal holdes afsondret fra andre foreningers midler og må
hverken som lån eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende øjemed.
Finansiering af udgifterne til dagpenge
§ 82 a.
(Ophævet)
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 83.
Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse af statens udgifter til
arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.
§ 84.
Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og
tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Seniormedlemmer,
jf. § 44, er ikke omfattet af 1. pkt. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag
opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 3. pkt. omhandlede beløb.
Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der
modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller
afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er
nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i
henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan
højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2.
lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse
af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter
medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter
1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er
afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter
anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis
kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen
sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden
udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen
godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3.
pkt.
Stk. 7.
Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med
en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf.
stk. 8. Finder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for en
nærmere angivet frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af
omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den
fastsatte frist.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om
anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalgs og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af sager efter
stk. 7 og 8.
Stk. 11.
Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om
adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet
betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling.
Beløbet fastsættes som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere,
der pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den
midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020, betaler ikke
godtgørelse for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020
betaler arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke
en hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af
arbejdsfordelingen i den pågældende måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag, jf.
stk. 1, 4. pkt. Stk. 3 og 5-8 og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen
udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For
ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved
virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodtgørelse for.
Stk. 12.
Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter
overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Kapitel 12 a
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 85.
For medlemmer, som modtager dagpenge eller feriedagpenge, dagpenge efter artikel 64
eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger eller efterløn, indbetales et bidrag til den obligatoriske
pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 85 a, på grundlag af ydelsen til
medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag
efter § 85 c. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den
obligatoriske pensionsordning betales af staten.
§ 85 a.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
1) I 2020 med 0,3 pct.
2) I 2021 med 0,6 pct.
3) I 2022 med 0,9 pct.
4) I 2023 med 1,2 pct.
5) I 2024 med 1,5 pct.
6) I 2025 med 1,8 pct.
7) I 2026 med 2,1 pct.
8) I 2027 med 2,4 pct.
9) I 2028 med 2,7 pct.
10) I 2029 med 3,0 pct.
11) Fra 2030 med 3,3 pct.
§ 85 b.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske
pensionsordning, indberetning og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om
tilbagebetaling af bidrag.
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 85 c.
For medlemmer, som modtager dagpenge efter denne lov eller dagpenge efter artikel 64
eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger, indbetales der, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, et
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver
time, der udbetales dagpenge for.
Stk. 3.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, af
arbejdsløshedskassen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk.
5.
Stk. 4.
ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning
(EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren
med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med
en tredjedel.
Stk. 5.
Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og af
staten med 2/3, når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11, 13 eller 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 6.
Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 7.
Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af
dagpengene med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert
kvartals udløb.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr.
medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.
Stk. 9.
Statens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
hvert kvartals udløb.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 14 samt om indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 11.
Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 12.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale
finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 13.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som
alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10,
i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12.
Stk. 14.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 15.
Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag,
der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 16.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 14, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag
fra arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 17.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår
administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets
størrelse.
Stk. 18.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 17 nedsættes med et beløb, der
årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af
finansieringsbidraget.
Stk. 19.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag
vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for
hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 20.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder
og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at
varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger
i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 21.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra
forfaldsdagen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i
medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 22.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 23.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 24.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan
ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt
eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 25.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk.
13, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.
§ 85 d.
For medlemmer, som modtager efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP,
indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver
time, der udbetales efterløn for.
Stk. 3.
Efterlønsmodtageren betaler bidraget. Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen fratrækker bidraget ved udbetalingen af efterløn til medlemmet med
henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3 og 4 samt om indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 6.
Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en
dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.
Kapitel 12 b
Regulering af udbetalinger
§ 85 e.
Sker der ændringer i et medlems indkomstregisteroplysninger efter tidspunktet for
eventuel regulering, jf. § 46, stk. 6, som har betydning for medlemmets ret til ydelser for perioden,
skal der ske en regulering af den udbetalte ydelse for perioden.
Stk. 2.
Skal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give
meddelelse til medlemmet om den forventede regulering. Meddelelsen skal indeholde en
begrundelse for reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en
nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke indsigelse inden for fristen, gennemfører
arbejdsløshedskassen reguleringen.
Stk. 3.
Når en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på
tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede, skal
arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse med urette har givet
kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser.
Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk.
1, og § 87.
Stk. 4.
Er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1
eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør
af § 86, stk. 10 og 11. Beløbet forrentes ikke.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om administrationen af stk. 1-4.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, herunder
ydelser, som er udbetalt med forbehold, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var
uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 2.
Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere
modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen,
skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter
ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.
Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene
efterfølgende ikke opfyldes.
Stk. 3.
Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente
efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis
tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, på
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke
krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse
tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller
udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk
tab. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde
give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk
tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en
anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne
kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder
bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen
ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 7.
Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for
det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på
refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber
efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 8.
Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis
modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet
har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en
frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan
endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som
nyt medlem.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med
påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte
refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.
Stk. 11.
Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og
omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra
statskassen.
Stk. 12.
Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis
beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige
oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf.
§ 77 a, er sket med urette. Stk. 3-11 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne
bestemmelse.
§ 86 a.
(Ophævet)
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen
pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer. Er medlemmet
tidligere pålagt en sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis
den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den
tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal
timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra
dens ikrafttræden, bortfalder den.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 4.
Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig
skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe
afgørelse i sagen, jf. § 65 a.
Stk. 5.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at
indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelse af stk. 1-6.
§ 87 a.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en
periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter denne lov.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Dagpenge efter barselsloven.
4) Pension efter lov om social pension.
5) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp,
kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af
ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden
mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0084.png
medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for
den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage.
§ 87 b.
Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode
på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a,
§ 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge,
feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage.
Kapitel 14
Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.
§ 88.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse,
egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt kassernes medlemmer. Direktøren er endvidere
kasserne behjælpelig med oplysning og vejledning.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med
arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62,
63 og 63 a.
Stk. 3.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en
arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller
pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst
som til ugunst for medlemmerne.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber
og revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til
arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om udvikling og vedligeholdelse af
kassernes it-systemer og om, at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det it-baserede
datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf.
§ 100 a, stk. 3, og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange.
Stk. 6.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte, på hvilken
måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til
fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives.
Stk. 7.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver to gange om året
rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 26 c i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 89.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har som led i tilsynet med
arbejdsløshedskassernes økonomi, regnskaber og revision ret til at gøre sig bekendt med alle
dokumenter og oplysninger m.v., der vedrører disse forhold.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage regnskabs- og
kasseeftersyn i kasserne.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om,
under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation,
samt nærmere regler om administrationen.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende, at to eller flere
arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Til godkendelsen kan der
knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende
arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2 og § 88.
§ 90.
Når forholdene inden for en arbejdsløshedskasses område gør det påkrævet, kan direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter forhandling med Beskæftigelsesrådet give
kassen påbud om at iværksætte særlige foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af
reglerne om dagpenge m.v.
§ 90 a.
En arbejdsgiver har pligt til skriftligt, f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger
om arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 2.
En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår
foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange
arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 90 b.
Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af
relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og
skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om
B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre
med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller
underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen
af forsikringssystemet, uden samtykke
1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister,
2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab,
for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister,
3) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos
skattemyndighederne om momsangivelser,
4) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere
ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,
5) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos
skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen og
6) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er
underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.
Stk. 5.
Oplysninger som nævnt i stk. 3 kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og
tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder,
der ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens
§§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 6.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager
og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de registre, som
er nævnt i stk. 3.
§ 90 c.
Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet uden
samtykke få adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,
tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge vedrørende nuværende og tidligere
medlemmer. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel
medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Adgangen til oplysningerne skal ske via
den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
Stk. 3.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152
og 152 c-152 f finder anvendelse.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for tilsynet med
arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra
Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og
udbetalinger af feriepenge. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan benytte
oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
§ 91.
En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af
forsikringssystemet, herunder om
1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses
beskæftigelsesperioder inden for dette tidsrum,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
4) årsagen til et medlems arbejdsophør og
5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.
Stk. 2.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer
vedkommende arbejdsløshedskasse. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en
aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om
administrationen af reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en arbejdsgiver at foretage
daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den
pågældende arbejdsgiver. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 5.
Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at
arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 6.
Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 7.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister. Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:
1) Dato.
2) Navn og cpr-nummer.
3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
4) Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
Stk. 8.
Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give oplysninger om bestemte dagpenge-, og
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet
eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 9.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan uden samtykke forlange
at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres
hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en
begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et
udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
udlandsophold ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan videregives til kassen, som
kan sammenstille disse med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af, med henblik på
kontrol af, om der er sket fejludbetaling.
Stk. 10.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af sager indhente
oplysninger efter reglerne i stk. 1, 8 og 9.
Stk. 11.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug ved
administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, moms-, ejer-, bopæls-
og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende
arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer. Oplysningerne kan videregives for
perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152
c-f finder anvendelse.
Stk. 12.
Reglerne i stk. 1, 2 og 8-11 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan
indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b, eller andre offentlige registre, som
arbejdsløshedskasserne har adgang til.
Stk. 13.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration
af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge
ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
§ 91 a.
Hvis det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i
lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler, der benyttes af en virksomhed,
og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse
oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal
efter anmodning udleveres eller indsendes til styrelsen. Styrelsen kan ikke uden retskendelse
foretage eftersyn i private hjem.
Stk. 2.
Styrelsen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.
Stk. 3.
Virksomhedens indehavere og ansatte skal være styrelsen behjælpelige ved eftersynet.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 4.
Personer, der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter anmodning
oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesforhold, samt om de
aktuelt modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse.
Stk. 5.
Politiet yder styrelsen bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 91 b.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan føre tilsyn på offentlige steder, hvor der
er en formodning om at antræffe personer, som har været udrejst af Danmark. Formålet med tilsynet
er at konstatere, om personer under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget dagpenge, jf.
§ 62.
Stk. 2.
En person, der bliver kontrolleret i forbindelse med tilsynet, skal efter anmodning
dokumentere navn, adresse og cpr-nummer. Kontrollen sker ved opslag i indkomstregisteret.
Stk. 3.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en
formodning om overtrædelse af rådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig
kopi af personens pas og rejsedokumenter.
Stk. 4.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en
formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp,
ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge
efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og
rejsedokumenter. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal snarest videregive kopierne til
personens opholdskommune.
Stk. 5.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med tilsyn bære synlig
legitimation.
§ 92.
Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
§ 92 a.
Tilsynsrådet, der er nedsat efter lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren og direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål om styrelsens tilsynsvirksomhed om
arbejdsløshedsforsikringen, om arbejdsløshedskassernes deltagelse i beskæftigelsesindsatsen og om
styrelsens øvrige tilsyn.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Kapitel 15
Andre bestemmelser
§ 93.
(Ophævet)
§ 94.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og i jobcentrene må ikke være ansat eller have lønnet hverv i en
anerkendt arbejdsløshedskasse.
§ 94 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt for oplysninger i sager om
ret til dagpenge til medlemmer, der nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.
Stk. 2.
Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-
152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.
§ 95.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om ret til medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge
og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
§ 96.
(Ophævet)
§ 97.
(Ophævet)
Afsnit III a
Midlertidige aktiveringsordninger for ledige
Kapitel 15 a
§§ 97 a-97 c.
(Ophævet)
Kapitel 15 b
§§ 97 d-97 k.
(Ophævet)
Afsnit IV
Fælles bestemmelser
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Kapitel 16
Klageadgang
§ 98.
Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen
vedrører, indbringes for direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens hovedledelse, der
skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender
denne klagen sammen med sagens akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Nærmere regler udarbejdes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan se bort fra overskridelse
af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 99.
Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om
medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Det samme gælder direktørens afgørelser efter § 86, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5, samt
efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Stk. 2.
Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer
sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til
Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen sendes til direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin
afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes
samtidig herom.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af
klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Chefen for Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1
og 3, når der er særlig grund hertil.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 100.
Afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen
vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger
efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Kapitel 16 a
Oprettelse af registre
§ 100 a.
Beskæftigelsesministeren opretter et eller flere registre, der føres ved hjælp af
elektronisk databehandling.
Stk. 2.
Registrene har til formål at danne grundlag for
1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte
arbejdsløshedskasser,
2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og
3) arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 3.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et
grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om følgende:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre, der
er oprettet i medfør af stk. 2.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes
administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.
Kapitel 16 b
Digital kommunikation
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
§ 100 b.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om digital kommunikation mellem medlemmet og arbejdsløshedskassen, herunder om, at
medlemmet og arbejdsløshedskassen har pligt til at anvende digital kommunikation, når kassen har
indført det.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
Ydelsesmæssige konsekvenser ved manglende digital kommunikation med jobcenteret m.v.
§ 100 c.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler
om dagpengemæssige konsekvenser for et medlem ved manglende digital kommunikation med
jobcenteret og andre, der varetager en beskæftigelsesindsats, når der er fastsat regler om pligt til at
anvende digital kommunikation i medfør af § 184 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 16 c
Forsøg
§ 100 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler, som fraviger reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, med henblik på at
gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne.
Der kan ikke gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med medlemmernes rettigheder og
pligter. Der kan dog gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes
administration af de pligter, der er fastsat i forhold til medlemmerne.
Stk. 2.
Forsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at
arbejdsløshedskasserne kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug
af nye metoder i opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af
ledighed, og som kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne.
Ved gennemførelsen af forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes
retssikkerhed.
§ 100 e.
(Ophævet)
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0095.png
Kapitel 17
Straffebestemmelser
§ 101.
Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a,
straffes han med bøde.
Stk. 2.
For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102.
Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de
pligter, som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.
Stk. 2.
For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102 a.
(Ophævet)
§ 103.
(Ophævet)
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 18
§ 104.
Loven træder i kraft den 1. april 1970.
Stk. 2.
Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172
af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.
Stk. 3.
Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og §
7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 104 a.
(Ophævet)
§ 105.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§§ 106-118.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0096.png
Lov nr. 1365 af 28. december 2011 (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode
og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.)
4)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar 2013 og finder anvendelse for personer, der
tilmelder sig efterlønsordningen den 1. januar 2013 eller senere.
Stk. 3.
For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste
udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1120 af 20. december
2006 om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder anvendelse for tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere,
jf. dog stk. 5. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2007, finder de før den 1. juli 2009
gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
For tjenestemænd, der er ansat den 1. januar 2007 eller senere, finder de før den 1. juli
2009 gældende regler fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse
med ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov om tjenestemandspension, og denne
ansættelse er sket inden den 1. januar 2007.
Lov nr. 922 af 18. september 2012 (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til
kapitalpension)
5)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
6)
.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomstsåret 2013, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2013 har §§ 1-9 virkning fra og med
indkomståret 2014, jf. dog 2. pkt. De pågældende kan med virkning for indkomståret 2013 foretage
indskud som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fra og med den 1. januar 2013.
For sådanne indskud har §§ 1-9 virkning fra og med indkomståret 2013.
Stk. 4.
For indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og
som medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, finder
pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og § 29 A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
1246 af 15. oktober 2010 fortsat anvendelse, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger
ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. 1. pkt. gælder til og med
det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Stk. 5.
Ved overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og §
29 A, stk. 1, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 24,
jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013
en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter
pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes
reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af overførslen, der hidrører fra det
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb. Ved overførsler eller konverteringer i 2013
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A,
stk. 1, 1. pkt., for den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979 23,31 pct., jf.
dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.
Stk. 6.
Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i
pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, og § 27 og
supplerende engangsydelser som nævnt i § 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3 pct. Ved beregning
af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14.
august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk.
1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk.
1, dog på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. Af den del af udbetalingen i
2013 af kapitalpension, der vedrører den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december
1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct., jf. dog § 27, stk.
1, nr. 2-5. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde,
der ikke omfattes af §§ 25 og 27, og af supplerende engangsydelse, der ikke omfattes af § 29 A,
betales en afgift på 49,84 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt
i 4. pkt. 37,3 pct.
Stk. 7.
Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og ved andre dispositioner m.v. i
2013, der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder
betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som
på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af
kapitalværdien af fripolice el.lign., jf. dog pensionsbeskatningslovens § 30 B.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0098.png
Stk. 8.
Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i
lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de
ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af
ændringen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.
Stk. 9.
Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 8 fastsættes af
økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der
foreligger pr. 1. maj 2015.
Lov nr. 1569 af 15. december 2015 (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II,
undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af
finansieringsbidrag m.v.)
7)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1.
§§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli
2014 eller senere.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale
finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der
er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den 30. september 2016.
Indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb.
Lov nr. 624 af 8. juni 2016 (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af
dagpenge m.v.)
8)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-
75, 77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103 og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs §
1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93,
97 og 104.
9)
§ 15
Stk. 1.
§ 1, nr. 34, finder anvendelse for uddannelser, der afsluttes den 2. januar 2017 eller senere.
Stk. 2.
§ 1, nr. 39, og § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 49, finder anvendelse for medlemmer, som har ret til dagpenge den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 59 og 66, finder ikke anvendelse for medlemmer, der afslår eller opsiger et arbejde
eller tilbud forud for den 2. januar 2017.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 83 og 99, finder anvendelse for udbetaling af dagpenge og efterløn for
ydelsesperioder fra den 1. juli 2017.
Stk. 5.
§ 1, nr. 9 og 10, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017. For medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017, foretages der ikke en genberegning af dagpengesatsen.
Stk. 6.
§ 1, nr. 14, finder ikke anvendelse for medlemmer, som er indplaceret i en
dagpengeperiode forud for den 1. juli 2017.
Stk. 7.
§ 1, nr. 23-28, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny
dagpengeperiode den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 8.
§ 1, nr. 30, finder anvendelse for medlemmer, som indplaceres i en ny dagpengeperiode
den 1. juli 2017 eller senere.
Stk. 9.
§ 2, nr. 3, finder ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud, der er påbegyndt
før den 2. januar 2017. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller
barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og
senere.
§ 16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Stk. 1.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf.
kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder de hidtil gældende regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dog undtaget § 52 h, stk. 2, og § 52 l og de med hjemmel heri
fastsatte regler, fortsat anvendelse. For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil gældende
regler i § 74 a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2.
pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 3.
Et medlem, som forud for den 2. januar 2017 er indplaceret i en dagpengeperiode efter §
55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som var omfattet af de hidtil gældende regler
om begrænset dagpengeret for medlemmer, som modtager pension efter lov om social pension, lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, omfattes fra og med den 2. januar 2017 af de almindelige regler om
dagpengeperiodens længde, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et medlem skal selv
søge om dagpenge efter lovens ikrafttræden, hvis medlemmets begrænsede dagpengeret er udløbet
før den 2. januar 2017.
Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fastsætter nærmere regler om
opgørelsen af den udbetalingsperiode, som starter mandag den 19. juni 2017 og slutter fredag den
30. juni 2017. I denne periode ydes der dagpenge og efterløn for op til 37 timer pr. uge for
fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede ydes der dagpenge og efterløn for op til 30 timer pr. uge.
Beskæftigelse lørdag den 1. juli eller søndag den 2. juli 2017 medfører fradrag i udbetalingen af
dagpenge for juli måned 2017.
Stk. 5.
For medlemmer, som den 1. juli 2017 har ret til dagpenge, skal uforbrugte uger med ret til
dagpenge omregnes til timer til brug for anvendelsen af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 41. Omregningen sker, ved at
uforbrugte uger pr. 3. juli 2017 ganges med 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for
deltidsforsikrede. Den periode, inden for hvilken dagpengeperioden skal være forbrugt, er ikke
omfattet af omregningen i 1. og 2. pkt. For medlemmer, som den 1. juli 2017 er omfattet af § 52 a,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 og 4, og § 52 e, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes
uforbrugte uger af de angivne perioder efter 2. pkt.
Stk. 6.
For medlemmer, der har påbegyndt en dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. før den 1. juli 2017, medregnes kun måneder og indberettede løntimer
m.v. fra og med den 1. juli 2017 ved opgørelsen af, om der skal ske nedsættelse af medlemmets
dagpenge, jf. § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0101.png
Stk. 7.
Ved opgørelsen af, om den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, skal afkortes,
jf. § 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 49, medregnes
perioder med dagpenge forud for den 1. juli 2017, jf. den hidtil gældende regel i § 55. Opgørelsen af
dagpengeforbruget forud for den 1. juli 2017 sker på baggrund af indberettede oplysninger om
udbetaling af dagpenge m.v. fra arbejdsløshedskassen i henhold til lov om et indkomstregister og
oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-baserede datagrundlag. Opgørelsen af
dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret sker, ved at det indberettede
dagpengebeløb deles med satsen for højeste dagpenge for 1 time i det pågældende år, og opgørelsen
af dagpengeforbruget på baggrund af oplysninger om ansættelse med løntilskud i det fælles it-
baserede datagrundlag sker, ved at antallet af uger ganges med 37 timer. Opgørelsen af et medlems
dagpengeforbrug for den dagpengeperiode, medlemmet er indplaceret i den 1. juli 2017, jf. den
hidtil gældende regel i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker dog på baggrund af
arbejdsløshedskassens opgørelse af det faktiske dagpengeforbrug.
Stk. 8.
Overskydende timer opgjort efter de hidtil gældende regler i § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og
stk. 5, og § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er afviklet eller bortfaldet
forud for den 1. juli 2017, bortfalder denne dato.
Stk. 9.
For medlemmer, som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge den 1. juli 2017,
medregnes uger, hvor medlemmet har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende
regler, i opgørelsen af tidsbegrænsningen efter § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 55 og 67.
Stk. 10.
For medlemmer, som skifter status som forsørger efter § 49, stk. 5 og 6, og § 52 a, stk. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, 12 og 20, i perioden
fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende
uge.
Stk. 11.
Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere
sker udbetalingen af sygedagpenge fra kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark
indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der følger af de hidtil
gældende regler i § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk.
1 og 2, i barselsloven. Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i
medfør af § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk.
4, i barselsloven som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0102.png
Lov nr. 1718 af 27. december 2016 (Tidspunkt for skift af dagpengesats for unge under 25 år og
ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge)
10)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2017.
§3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på medlemmer, som forud for den 2. januar 2017
modtager dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, hvis uddannelsen gennemføres som en
deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. For sådanne medlemmer finder de
hidtil gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på medlemmer, som fra den 2. januar 2017 til og
med den 30. juni 2017 overgår til at modtage dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, hvis
uddannelsen gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen. For
sådanne medlemmer finder de hidtil gældende regler i § 62 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fortsat anvendelse i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017. 1. og 2. pkt.
omfatter medlemmer, som er indplaceret i eller som indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 55 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., i den omtalte periode.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til
fremmedkrigere)
11)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
12)
.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet
inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
(Udelades)
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0103.png
Lov nr. 1670 af 26. december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked)
13)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 43 og 62, træder i kraft den 1. marts 2018.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-5, 7-14, 16-19, 21-28, 30-42, 46-48, 51-56, 60, 61 og 64-102, træder i kraft den
1. oktober 2018.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 53, stk. 12, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 6, § 59, stk. 3, § 60, stk. 4,
§ 63, stk. 4, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af
21. juni 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 53,
stk. 19, § 56 a, stk. 8, § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 59, stk. 4, § 60, stk. 7, § 63, stk. 5, og § 73, stk.
8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§4
Stk. 1.
§ 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for medlemmer, der er indplaceret forud for den 1.
oktober 2018.
Stk. 2.
§ 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr.
17, om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af indtægt m.v. den 1. oktober 2018
eller senere, uanset om indtægten m.v. er indberettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet
forud for denne dato.
Stk. 3.
For medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af selvstændig
bibeskæftigelse før uge 40 i 2018, indgår disse perioder ikke i opgørelsen af tidsbegrænsningen for
ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Personer, der indtil den 1. oktober 2018 har drevet selvstændig virksomhed, kan medregne
uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglerne i § 74 j,
stk. 12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 75-78 og 81-85, og til optjening af skattefri præmie, jf. § 74 m, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 87 og 88.
Lov nr. 1555 af 19. december 2017 (Konsekvensændringer som følge af skattekontrolloven og
skatteindberetningsloven, gennemførelse af ændringsdirektiv om skattemyndighedernes adgang til
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0104.png
oplysninger indberettet efter hvidvaskregulering m.v.)
14)
, indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 38
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra og med indkomståret 2018, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 2, 5 og 6, § 2, nr. 4 og 8, § 3, nr. 2, 5 og 6, § 4, nr. 6, 7, 12, 14-16 og 18, §
14, nr. 1-6, § 19, nr. 1, § 27, § 28, nr. 2, og §§ 29-33 finder ikke anvendelse på indberetninger
vedrørende kalenderåret 2018 eller tidligere. For sådanne indberetninger finder den hidtil gældende
skattekontrollov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer, og
forskrifter udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 701 af 8. juni 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af
indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af
samtidighedsferie m.v.)
15)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-4, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020.
Lov nr. 739 af 8. juni 2018 (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal
vejledningspligt)
16)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0105.png
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af
repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller senere, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er
indgivet før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 efter
repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe
beslutning om repatriering.
Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende
grunduddannelse m.v.)
17)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, §
13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den
1. august 2019.
Stk. 4-20.
(Udelades)
Lov nr. 1430 af 5. december 2018 (Initiativer mod sort arbejde m.v.)
18)
har følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 7 og 8 træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 1517 af 18. december 2018 (Dagpenge efter udløb af retten til supplerende dagpenge i et
månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til opfyldelse af indkomstkravet,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0106.png
undtagelse fra opfølgning på visse sager efter samkøring af oplysning om løntimer
m.m.)
19)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og virkningsbestemmelse:
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
20)
.
§3
§ 1, nr. 2-16, har virkning fra den 1. oktober 2018.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle
m.v.)
21)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold
begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
Lov nr. 1710 af 27. december 2018 (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge
m.v.)
22)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
§5
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-3, finder anvendelse på medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode, jf. §
55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., den 1. januar 2019 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2019 til
og med den 31. december 2019, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt mindst 5 år inden for de seneste 12 år.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0107.png
Stk. 3.
For medlemmer, der indplaceres i en dagpengeperiode i perioden fra den 1. januar 2020 til
og med den 31. december 2020, er opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, sammenlagt mindst 6 år inden for de seneste 12 år.
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for
overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering
af forskellige overførselsindkomster)
23)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 511 af 1. maj 2019 (Akademisk overbygningsuddannelse, særlig anvendelse af
adgangsprøver til universitetsuddannelser, bachelorers ret til optagelse på en kandidatuddannelse
m.v.)
24)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 4, nr. 2, og § 5, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats
m.v.)
25)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0108.png
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89
og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i
kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 1557 af 27. december 2019 (Obligatorisk pensionsordning for personer i
fleksjobordningen m.v. og konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats
m.v.)
26)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§8
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd
og færre fejludbetalinger m.v.)
27)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension)
28)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 59 af 28. januar 2020 (Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge m.v.)
29)
indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
Loven træder i kraft den 1. februar 2020.
§3
Stk. 1.
Et tidligere medlem af en arbejdsløshedskasse kan i perioden fra den 1. februar 2020 til og
med den 31. juli 2020 genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en
arbejdsløshedskasse, hvis vedkommende
1) på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet har meldt sig ud eller er blevet slettet som
medlem som følge af manglende betaling af medlemsbidrag i perioden fra den 1. januar 2019 til
den 1. februar 2020 og
2) efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 til den 1.
februar 2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven.
Stk. 2.
Det er en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at vedkommende
1) har meldt sig ud af en arbejdsløshedskasse
a) fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 og har haft bopælsregistreringer her i riget
i mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister eller
b) fra den 1. januar 2020 til den 1. februar 2020 og har haft bopælsregistreringer her i riget i
mindre end 6 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister,
2) på tro og love erklærer, at vedkommende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i
perioden fra den 1. januar 2019 til den 1. februar 2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, og
3) efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder
eventuelt bidrag til efterlønsordningen, for den periode, hvor vedkommende har været udmeldt.
Stk. 3.
§ 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder ikke anvendelse for
personer omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
For medlemmer, der har fået genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, kan der udbetales
dagpenge fra den 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab er modtaget i
arbejdsløshedskassen, når medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede tidligere medlemmer omfattet af stk. 1 om retten til
genoprettelse af medlemskab.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0110.png
Stk. 6.
Ved genoprettelsen af et medlemsskab efter stk. 1 finder det hidtil gældende § 90 b, stk. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.
Lov nr. 274 af 26. marts 2020 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge
m.v.)
30)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
31)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
(Ophævet)
32)
Lov nr. 473 af 22. april 2020 (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge
af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.,
og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af
sygedagpengeperioden)
33)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
34)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
(Ophævet)
35)
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 960 af 26. juni 2020 (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge)
36)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
37)
.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0111.png
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1051 af 30. juni 2020 (Ekstraordinært løft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse
med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2020-2021)
38)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 1. august 2020.
Lov nr. 1054 af 30. juni 2020 (Justeret uddannelsesløft, udvidet adgang til fagene digital
opgaveløsning og engelsk og bemyndigelse til Rejsegarantifonden)
39)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 træder i kraft den 1. august 2020.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
Lov nr. 1337 af 11. september 2020 (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum,
beregning på grundlag af ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre
uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning og fast
arbejdsgiverbidrag m.v.)
40)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 14. september 2020.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0112.png
Lov nr. 1642 af 19. november 2020 (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til
sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og
konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse)
41)
indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 20. november 2020.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1964 af 15. december 2020 (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning,
forlængelse af suspension af forbrug af dagpenge, undtagelse for automatisk genindplacering,
undtagelse for månedskontrol m.v.)
42)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
43)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension)
44)
indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
(Udelades)
§ 18
(Udelades)
§ 19
(Udelades)
§ 20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0113.png
Stk. 1.
Personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller fleksydelse, har ret til
en kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension. Udbetaling Danmark
beregner og udbetaler kompensationen, som udgør et beløb, der på udbetalingstidspunktet svarer til
tre gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for
hver hele måned, der er efter overgangen til tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter at personen
når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales kompensation, hvis personen har fået tilbagebetalt sine
efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.
Stk. 3.
Der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. til en person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.
Stk. 4.
Der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der udbetales efter stk. 1.
Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for personer, der overgår
fra efterløn eller fleksydelse til tidlig pension.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen, senest 3 måneder efter at personen er
overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.
Stk. 6.
Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om overgang til tidlig
pension.
Stk. 7.
Staten afholder udgiften til kompensation efter stk. 1.
Lov nr. 57 af 19. januar 2021 (Suspension af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til
sygedagpenge som følge af covid-19)
45)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
46)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 58 af 19. januar 2021 (Suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling som
følge af covid-19)
47)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0114.png
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
48)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 467 af 20. marts 2021 (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-
månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af
retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af
covid-19 m.v.)
49)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Loven træder i kraft den 22. marts 2021.
Lov nr. 876 af 12. maj 2021 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag i 2022
50)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 877 af 12. maj 2021 (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden
ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, mulighed for forlængelse af
beregningsperioden for selvstændige erhvervsdrivende med over- eller underskud for indkomståret
2020 og forlængelse af retten til sygedagpenge som følge af covid-19)
51)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 14. maj 2021.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1190 af 8. juni 2021 (Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt af hjælp til
repatriering, indhentelse af udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af
repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden,
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0115.png
ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering m.v.)
52)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1238 af 11. juni 2021 (Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på
110 pct. til 2022 og undtagelse fra genindplacering i en ny dagpengeperiode for personer omfattet af
uddannelsesløftet)
53)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
Loven træder i kraft den 14. juni 2021.
Lov nr. 1438 af 29. juni 2021 (Dagpengeret til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående
medlemskab af en arbejdsløshedskasse, midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed, forlængelse
af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved
smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved
smitte med covid-19, og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurdering af
beskæftigelseskravet for ret til syge- og barselsdagpenge for selvstændige)
54)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§4
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 2529 af 21. december 2021 (Forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning
m.v.)
55)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0116.png
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende
56)
.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 2587 af 28. december 2021 (Forlængelse af midlertidig ordning om ret til at få fratrukket
merindtægt som følge af arbejde relateret til covid-19 ved indtægtsregulering af folke-, senior- og
førtidspension m.v. og fritagelse for fradrag i efterløn for merindtægt fra arbejde relateret til covid-
19)
57)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§5
En person, der efter overgang til efterløn ansættes i et nyt ansættelsesforhold den 1. marts 2020
eller senere, fritages for fradrag i efterlønnen for arbejde i perioden fra den 1. januar 2022 til og
med den 31. december 2022, hvis arbejdet er relateret til covid-19.
Lov nr. 371 af 28. marts 2022 (Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i en hel
kalendermåned)
58)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social
kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte
m.v.)
59)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0117.png
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af
straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8.
(Udelades)
§ 17
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 831 af 14. juni 2022 (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser,
som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af
Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse)
60)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 16. juni 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
§6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 878 af 21. juni 2022 (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af
dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af
et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.)
61)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0118.png
§4
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
62)
Stk. 2.
Regler udstedt i medfør af § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 54, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 1, nr. 5 og 6,
i denne lov.
Lov nr. 295 af 20. marts 2023 (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video
eller telefon, forenkling af opfølgning ved skærpet tilsyn)
og overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 1, og § 8.
64)
Stk. 3.
§ 7, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2023.
63)
indeholder følgende ikrafttrædelses-
Beskæftigelsesministeriet, den XX
XX
/ Kirsten Brix Pedersen
Officielle noter
1) Dagpengeperioden har været midlertidigt forlænget med op til �½ år for personer, hvis dagpengeret udløb i 2. halvår af 2012. Der
henvises til § 1 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, jf. note 24.
2) Aftalen mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af 1. november 1993 er
afløst af aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af 20.
november 2014.
3) Der henvises til note 2.
4) Lovændringen vedrører § 66, stk. 3, § 74, § 74 h, § 74 j, § 74 k, stk. 1, § 74 l, § 74 m, § 75, stk. 1-3 og 7, § 77, stk. 3-6, og § 104 a.
5) Lovændringen vedrører § 74 a, stk. 1, nr. 5, § 74 j, stk. 1, 2, 5-8 og 11-13, og § 74 k, stk. 1.
6) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. september 2012.
7) Lovændringen vedrører § 52 p, stk. 7, og § 85 c, stk. 10, 12, 13, 15, 16 og 24.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0119.png
8) Lovændringen vedrører § 41, stk. 1, § 43, nyt kapitel 8 a, § 49, stk. 5-7, § 52, 1. pkt., § 52 a, stk. 4, § 53, stk. 5, § 54, ny overskrift
efter § 54, § 55, stk. 1, 2 og 4-6, § 56, ny overskrift før § 57, § 63, stk. 1, 3 og 4, § 64, § 71, § 74 a, stk. 8, § 74 k, stk. 2, § 75 a, § 76,
stk. 1, § 77, stk. 1, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 84, stk. 1, § 90 b, stk. 1-5, § 90 c, stk. 1, og § 91, stk. 2 og 9.
9) Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017. Efter bekendtgørelsen træder § 1, nr. 93, 97 og 104, i kraft den 1. juli
2017, og § 1, nr. 57 og 70, træder i kraft den 1. januar 2018. Efterfølgende er § 1, nr. 57 og 70 ophævet ved § 2 i lov nr. 1670 af 26.
december 2017 (Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked).
10) Lovændringen vedrører § 62 a, stk. 2. Ændringerne i § 52 a, stk. 6, og § 52 e, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 1 og 2, er
ikke indarbejdet, da de først træder i kraft den 1. juli 2017.
11) Lovændringen vedrører §§ 62, 74 n, 75 h, og 87 a.
12) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2017.
13) Lovændringen vedrører § 41, stk. 4, 2. pkt., § 48, stk. 1, § 48, stk. 3 og 4, § 49, stk. 1-4 og 6, § 50 (ophævet), § 51, § 51 a, § 52,
1. pkt., § 52 a, stk. 2, 3. pkt., § 53, stk. 2 og 3, § 53, stk. 4, 1. og 4. pkt., § 53, stk. 5, § 53, stk. 6-8 og 10-11, § 53, stk. 12, 2. pkt., §
55, stk. 1, 2. pkt., § 55, stk. 4, § 55 a, stk. 1, 2. pkt., § 55 a, stk. 2, § 56 a, stk. 1-3, 5 og 7, § 57, stk. 3 og 6, § 57 a og b, § 58, stk. 1,
nr. 2, § 59, stk. 1, § 60, § 63, stk. 1-4, § 66, stk. 2, 1. pkt., § 67, § 68, stk. 1, 1. pkt., § 68, stk. 3 og 4, § 73, § 74 c, stk. 1, 2. pkt., § 74
e, stk. 2 og 6, § 74 f, stk. 1, 1. pkt., § 74 f, stk. 2, 1. pkt., § 74 f, stk. 5, 1. pkt. og 2. pkt., § 74 f, stk. 6, 1. pkt., § 74 f, stk. 8, § 74 g,
stk. 5, § 74 j, stk. 12, 2. pkt., § 74 l, stk. 5, 2. pkt., § 74 l, stk. 6, 2. pkt., § 74 l, stk. 7, 2. pkt., § 74 l, stk. 8, 2. pkt., § 74 l, stk. 9, § 74
m, stk. 2, 2. pkt., § 74 m, stk. 3, 2. pkt., § 74 m, stk. 4, 2. pkt., § 74 m, stk. 5, 2. pkt., § 74 m, stk. 6, 2. pkt., § 74 m, stk. 7, § 74 m, stk.
8, 1. og 2. pkt., § 74 n, § 74 n, stk. 5, 8, 12 og 14-15, § 90 b, stk. 1 og 2, § 90 b, stk. 3 og 6, § 91, stk. 9, 1. pkt., § 91, stk. 10 og § 92
a, stk. 3, 3. pkt.
14) Lovændringen vedrører § 74 j, stk. 4, 5. pkt.
15) Lovændringen vedrører § 75 h og § 85 c, stk. 18.
16) Lovændringen vedrører § 62, stk. 1, 1. pkt., § 62, stk. 4, og § 62, stk. 8 og 9.
17) Lovændringen vedrører § 41, stk. 2, og § 54, stk. 1.
18) Lovændringen vedrører § 91, stk. 4-7, 10 og 12.
19) Lovændringen vedrører § 46, stk. 7, § 52 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 53, stk. 19, 4. pkt., § 60, stk. 2, § 60, stk. 3, nr. 1, 3. pkt., § 60,
stk. 4-7, § 63, stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 3, § 73, stk. 4, nr. 1, 4. pkt., § 73, stk. 5-8, § 74 n, stk. 1, 2. pkt., og § 74 n, stk. 19.
20) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. december 2018.
21) Lovændringen vedrører § 87 b.
22) Lovændringen vedrører § 53, stk. 1, 2. pkt., § 53, stk. 8, 1. pkt., § 53 a, § 74 a, stk. 1, nr. 4, § 74 a, stk. 1, § 90 b, stk. 4-6.
23) Lovændringen vedrører § 47, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 47 a, § 74 l, stk. 16, og §§ 85-85 b.
24) Lovændringen vedrører § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 62 a, stk. 2, 2. pkt.
25) Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 1, § 52 a, stk. 3, § 52 a, stk. 4, 1. pkt., § 52 a, stk. 5, § 52 a, stk. 6, 2. pkt., § 55, stk. 3, § 55,
stk. 4, nr. 2 og 3, § 56 a, stk. 7, § 57, stk. 4, § 62, stk. 1, nr. 4, § 62 a, stk., 2, 4. pkt., § 63, stk. 1, nr. 1, 4 og 5, § 74 c, stk. 5, § 75 i,
stk. 1, 1. pkt., § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 85 c, stk. 5, § 87 a, stk. 1, nr. 8, § 88, stk. 7, § 92 a og § 100 c.
26) Lovændringen vedrører § 48, stk. 2.
27) Lovændringen vedrører § 87 a, stk. 1, nr. 7.
28) Lovændringen vedrører § 56 a, stk. 4, 2. pkt., og § 77 a, stk. 2, nr. 1.
29) Lovændringen vedrører § 53, stk. 1 og 8, § 53 a, § 74 a, stk. 1 og 11, og § 90 b, stk. 4-6.
30) Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11.
31) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. marts 2020.
32) Bestemmelsen er ophævet ved § 4, nr. 1, i lov nr. 473 af 22. april 2020 (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen
som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af
perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0120.png
"Stk. 3. § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1-5, ophæves den 1. marts 2021."
33) Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11.
34) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 22. april 2020.
35) Bestemmelsen er ophævet ved § 3, nr. 1, i lov nr. 960 af 26. juni 2020 (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved
forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:
"Stk. 4. § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved
denne lovs § 2 ophæves den 1. marts 2021."
36) Lovændringen vedrører § 53, stk. 20-23, § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 57, stk. 6 og 7, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11.
37) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 2020.
38) Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 3.
39) Lovændringen vedrører § 48 a, stk. 1, og § 75 i, stk. 1, 1. pkt.
40) Lovændringen vedrører § 41, stk. 8, § 48, stk. 7, § 50, § 53, stk. 24 og 25, § 55, stk. 4, nr. 1, § 55, stk. 5, nr. 2, 3 og 4, § 56 a, stk.
10, § 57, stk. 6, § 62 c og § 84, stk. 11.
41) Lovændringen vedrører § 55, stk. 8, § 55 a, stk. 1, 3. pkt., § 60, stk. 10, og § 73, stk. 11.
42) Lovændringen vedrører § 46, stk. 7, § 49, stk. 3, nr. 2 og 4, § 53, stk. 8, § 53, stk. 17, nr. 3, 4 og 5, § 55, stk. 4, nr.1, § 55, stk. 5,
nr. 4, § 55, stk. 6, § 55 a, stk. 1, 2. pkt., § 56 a, stk. 10, 1. pkt., § 62 c, stk. 1, og § 84, stk. 11, 7. pkt.
43) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 15. december 2020.
44) Lovændringen vedrører § 56 a, stk. 4, 2. pkt., § 74 m, stk. 13, og § 77 a, stk. 2, nr. 1.
45) Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., § 60, stk. 9, § 60, stk. 10, 2.
pkt., § 73, stk. 10, og § 73, stk. 11, 2. pkt.
46) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. januar 2021.
47) Lovændringen vedrører § 84, stk. 12.
48) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 19. januar 2021.
49) Lovændringen vedrører § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt., § 60, stk.
10, 2. pkt., § 73, stk. 10, 1. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt.
50) Lovændringen vedrører § 75, stk. 7, og § 77, stk. 6, nr. 6.
51) Lovændringen vedrører § 49, stk. 8, § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., og stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt.,
§ 73, stk. 10, 1. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt.
52) Lovændringen vedrører 62, stk. 4.
53) Lovændringen vedrører § 53, stk. 8.
54) Lovændringen vedrører § 53, stk. 26, og § 57, stk. 8 og 9.
55) Lovændringen vedrører § 49, stk. 3, nr. 4, § 53, stk. 17, nr. 5, § 55, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, nr. 4, § 56 a, stk. 10, 1. pkt., og § 62 c,
stk. 1.
56) Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 2021.
57) Lovændringen vedrører § 74 e, stk. 6, og § 74 i, stk. 1.
58) Lovændringen vedrører § 63, stk. 1, nr. 4-6, og stk. 4, 2. pkt.
59) Lovændringen vedrører § 87 b, stk. 1.
60) Lovændringen vedrører § 74 e, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6-8, og § 74 i, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2-4.
61) Lovændringen vedrører § 48, stk. 8-12, § 49, stk. 5, 2. pkt., § 52 a, stk. 4, § 54, stk. 1-4, og § 55, stk. 1, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt. og
stk. 5.
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 154: Orientering om ny lovbekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring samt mulighed for digital underskrift på udbetalingsanmodninger fra a-kasser
2705314_0121.png
62) Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 96 af 30. januar 2023 og bekendtgørelse nr. 360 af 29. marts 2023. Efter bekendtgørelse nr.
96 af 30. januar 2023 træder § 1, nr. 1-7 og nr. 9 i kraft den 1. maj 2023. Efter bekendtgørelse nr. 360 af 29. marts 2023 træder § 1,
nr. 8 i kraft og § 1, nr. 9 ophæves den 1. maj 2023.
63) Lovændringen vedrører § 55, stk. 5.
64) Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 360 af 29. marts 2023. Efter bekendtgørelsen træder § 7, nr. 1 og § 8 i kraft den 1. maj 2023.