Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 142
Offentligt
Indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i
Grønland
I medfør af § 11a, § 15, stk. 2, § 15 a, stk. 2, § 33, stk. 1, § 35, § 56 og § 67
i lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland, som ændret
ved lov nr. xxx, fastsættes:
Kapitel 1
Område
§ 1.
Bekendtgørelsen gælder for indretningen af arbejdssteder for bygge-
og anlægsarbejde (byggepladser), hvad enten arbejdet udføres af ansatte,
arbejdsgiver selv eller af selvstændige uden ansatte.
Stk. 2.
Dog gælder bestemmelserne i kapitel 9, om
velfærdsforanstaltninger, ikke ved arbejde, hvor der ikke beskæftiges
ansatte, eller som omfattes af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 3.
Bestemmelserne i kapitel 9, om velfærdsforanstaltninger, gælder
desuden ikke ved arbejde,
1) hvor arbejdsgiverens arbejdsopgaver på byggepladsen er af en
varighed på højst 3 hele arbejdsdage, og de ansattes samlede
beskæftigelser er på højst 6 manddage, eller
2) hvor de ansatte under beskæftigelsen på byggepladsen
begynder og afslutter den daglige arbejdstid på et andet sted end
byggepladsen. Ved sådanne arbejder skal den ansatte have
velfærdsforanstaltninger efter reglerne om skiftende
arbejdssteders indretning.
Stk. 4.
Ved bygge- og anlægsarbejde forstås i denne bekendtgørelse
1) arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse og ændring af
bygninger og konstruktioner, herunder montagearbejder,
2) opførelse og ændring af veje, tunneler, broer, havne og lignende
anlæg,
3) grave- og jordarbejde i forbindelse med ovennævnte,
4) rør- og kabellægning,
5) reparations- og vedligeholdelsesarbejder af ovennævnte og
6) nedbrydning og demontering af oven nævnte eller dele heraf.
§ 2.
Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav til
indretning af byggepladser, som følger af arbejdsmiljølovgivningens øvrige
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
regler.
§ 3.
Foruden arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser gælder de
bestemmelser, der i medfør af anden lovgivning, som brandlovgivningen og
stærkstrømsbekendtgørelsen, måtte være fastsat for indretningen af
byggepladser.
§ 4.
Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere,
arbejdsledere og øvrige ansatte, efter
arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 3.
Kapitel 2
Planlægning og samarbejde
§ 5.
På byggepladser hvor to eller flere arbejdsgivere samtidig er
beskæftiget, uden at der samtidig vil være beskæftiget flere end 10
personer, skal den enkelte arbejdsgiver som led i samarbejdet om
sikkerhed og sundhed aftale med de øvrige arbejdsgivere, hvorledes
byggepladsen skal indrettes, således at arbejdet på byggepladsen til enhver
tid kan foregå forsvarligt, og aftalen skal om nødvendigt løbende holdes
ajour.
§ 6.
Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de
foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de
andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland,
iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed.
Stk. 2.
Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal medvirke til at sikre,
at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de
beskæftigedes sikkerhed og sundhed på byggepladsen virker efter
hensigten.
Stk. 3.
Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal tage hensyn til de
anvisninger vedrørende planlægningen og koordineringen af sikkerheden
og sundheden på byggepladsen, der kommer fra bygherrens koordinatorer,
jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland.
§ 7.
På byggepladser, hvor arbejdet forventes at have en varighed på mere
end 30 arbejdsdage og hvor mindst 20 ansatte er beskæftiget samtidig,
eller hvor den formodede arbejdsmængde forventes at overstige 500
manddage, skal der fra arbejdsgiveren, inden byggepladsen etableres,
foreligge en vurdering af sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdets
udførelse, medmindre bygherren har pligt til at udarbejde en plan efter § 4,
stk. 1, i bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland.
Stk. 2.
Hvis der er flere arbejdsgivere på byggepladsen, skal vurderingen af
sikkerhed og sundhed efter stk. 1, samordnes mellem arbejdsgiverne.
§ 8.
Hvis et bygge
og anlægsarbejde indebærer særlige farer, som
angivet i bilag 1, skal arbejdsgiveren udarbejde en skriftlig vurdering for
arbejdets udførelse, medmindre bygherren har pligt til at udarbejde en plan
Side 2/12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland. Hvis
arbejdet kun for en del består i arbejde af denne karakter, skal vurderingen
kun omfatte denne del af arbejdet.
Stk. 2.
Hvis arbejdet skal udføres af flere arbejdsgivere, skal vurderingen af
sikkerhed og sundhed efter stk. 1, samordnes mellem arbejdsgiverne.
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
§ 9.
Bygningsdele, tekniske anlæg og installationer, tunneler, minegange,
udgravninger, læsseramper og lignende, der er etableret på byggepladsen,
skal være konstrueret og indrettet forsvarligt under hensyn til den forudsatte
anvendelse.
§ 10.
På de enkelte steder, hvor der udføres arbejde, skal der så vidt muligt
være tilstrækkelig plads til, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og
materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, og så alle funktioner, der er
forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige
arbejdsstillinger og
–bevægelser.
Stk. 2.
Der skal på det enkelte sted, hvor der arbejdes, være forsvarlige
adgangsforhold og tilstrækkelige flugtmuligheder samt tilstrækkelig tilførsel
af frisk luft.
§ 11.
Til arbejde over terræn eller gulvniveau, der ikke på anden måde kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal der findes
egnede tekniske hjælpemidler, hvorfra arbejdet kan udføres.
Stk. 2.
I råhuse, på stilladser eller lignende åbne konstruktioner, hvor der
foregår arbejde i længere perioder, og hvor det må forudsættes, at de
ansatte udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, skal
arbejdet, i det omfang det er muligt og rimeligt, tilrettelægges som
indendørsarbejde.
§ 12.
Hvis der udføres arbejdsoperationer på samme sted i længere tid,
skal arbejdet under hensyn til vejrliget tilrettelægges som indendørsarbejde.
Stk. 2.
Hvis der på byggepladsen i længere perioder udføres
tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet arbejde, der ikke er egentligt
bygge- og anlægsarbejde, skal det henlægges til lokaler, hvis indretning
opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Dette gælder også lokaler
indrettet i skure, pavilloner eller lign., idet loftshøjden dog ikke må være
mindre end 2 meter.
§ 13.
Skure, pavilloner og lign., herunder skurvogne og lign. med
velfærdsfaciliteter, skal være placeret, hvor de er mindst muligt udsat for
nedstyrtende materialer, støv og anden luftforurening, støj, vibrationer,
ildelugt m.v.
Side 3/12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
Stk. 2.
Skurene m.v. skal være placeret således, at tilstrækkelig tilgang af
dagslys ikke er hindret, og så der fra det enkelte skur på terræn er flugtvej i
mindst 2 retninger til frit terræn. Flugtveje fra skurene skal have en bredde
på mindst 2 meter og holdes frit passable.
Stk. 3.
Skurene m.v. skal være opstillet stabilt med vandrette gulve. Der
skal være opsat forsvarlige trapper fra døre til terræn, og alle døre til det fri
skal åbne udad.
§ 14.
Tekniske installationer og anlæg skal være placeret og installeret, så
de er til mindst mulig fare under arbejdet, og så de så vidt muligt er sikret
mod uvedkommende.
Stk. 2.
Materialer, herunder affald, skal være anbragt, stablet og eventuelt
sikret, så de ikke frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og
materialer, der er meget giftige, giftige, ætsende, eksplosive, yderst let
antændelige og letantændelige, skal opbevares på et egnet og aflåst sted.
§ 15.
Der skal ved indretningen af arbejdsstedet i nødvendigt omfang tages
hensyn til handicappede arbejdstagere.
Kapitel 4
Nedstyrtnings- og nedskridningsfare
§ 16.
På terræn skal farlige niveauforskelle, gruber, huller og lign. forsvarligt
afspærres, overdækkes eller forsynes med rækværk. Udgravninger skal
sikres ved indhegning eller anden passende foranstaltning, der hindrer
nedstyrtning af personer eller materiel.
§ 17.
Jordarbejde, herunder udgravning til byggegruber, rør, kabler m.v.,
skal udføres med passende skråningsanlæg eller brug af afstivning eller
anden egnet foranstaltning, så fare for jordskred er effektivt imødegået.
Stk. 2.
Foranstaltningerne skal træffes under hensyn til jordens
beskaffenhed, fx evt. nærliggende ældre udgravninger med løsere fyld,
samt påvirkninger fra vejrliget. Der skal desuden tages hensyn til særlige
belastninger tæt på udgravningen eller aktiviteter i området, der kan bevirke
rystelser.
Stk. 3.
Der skal om nødvendigt, inden arbejdet påbegyndes, foretages
undersøgelser af jordbundsforholdene og indhentes oplysning om
eventuelle installationer på området samt tidligere aktiviteter på arealet.
§ 18.
Udgravninger, brønde, tunneler og andre underjordiske anlæg,
herunder krybekældre, hvori der foregår arbejde eller færdsel, skal på
forsvarlig måde sikres mod sammenstyrtning og nedskridning af materialer
samt evt. fare i forbindelse med indtrængen af vand, flydesand m.v.
Stk. 2.
Det skal sikres, at der under arbejdet er mulighed for hurtig flugt i
fornødent omfang og sikre op- og nedgange i passende antal og placering.
Side 4/12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
Stk. 3.
Kanten af udgravninger, skal friholdes i passende afstand for oplæg
af materialer og for kørsel. Afstanden skal normalt mindst være 1 meter.
Side 5/12
§ 19.
I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge,
etageadskillelser og lign., som frembyder fare for nedstyrtning eller fald,
forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende
sikkerhedsforanstaltning
Stk. 2.
Ved arbejde på underlag, herunder tagbeklædning, der ikke har den
fornødne bæredygtighed, skal der etableres passende
sikkerhedsforanstaltninger mod faren for gennemstyrtning.
§ 20.
Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. Skal
være forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor
der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige
ved mindre højde, hvor der er særlig fare, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor
rækværk eller afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i
forbindelse med kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og
fjernelse af rækværk eller afspærring er større end den fare, der skal
afværges. Der skal i så fald træffes andre passende
sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23.
§ 21.
På tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter
tagets hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger:
1) Taghældning under 15º: Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter
over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes
rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 23. Hvis
tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind-
og vejrforhold, kan højden hæves til 5 meter. Hvis arbejdet kan
udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2
meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og
holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted
uden for markeringen.
2) Taghældning på 15º eller derover: Hvis tagfoden er mere end 2
meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets
udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af 5
meter eller derover, skal der, inden arbejdet påbegyndes, ved
tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign., jf. § 23, der
med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis taget er glat,
skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes tagstiger,
medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.
3) Taghældninger på 34º eller derover: Der skal træffes
foranstaltninger efter pkt. 2 og derudover anbringes skærm, net
eller lign. Således, at den lodrette afstand fra de steder, hvorfra
der arbejdes, til skærmen m.v. aldrig overstiger 5 meter. Der skal
desuden, uanset hvilken højde, der arbejdes i, altid anvendes
tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som
sådanne.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
4) Taghældning over 60º: Der skal træffes foranstaltninger, som
angivet i pkt. 3, dog således at den lodrette afstand fra
arbejdssteder til skærm m.v. aldrig overstiger 2 meter.
Stk. 2.
Rækværk, skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er
kortvarigt og udføres med anvendelse af sikkerhedsbælte med line.
Stk. 3.
Pladser for op- og nedhejsning af materialer m.v. og ved rør til
nedstyrtning af affald, skal være forsynet med rækværk, skærm, net eller
lign., når den lodrette afstand fra tagkant til det omgivende underlag det
pågældende sted overstiger 2 meter.
Stk. 4.
Indhak i taget skal sikres, som angivet i stk. 3, medmindre indhakket
er effektivt markeret, jf. stk. 1, pkt. 1.
Stk. 5.
Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også
ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund
af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art eller andre forhold er særlig
fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er
forbundet med særlig fare, jf. §§ 22 og 23.
§ 22.
Hvor der i øvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for
fald, skal der, hvis faldhøjden er mere end 2 meter, træffes
sikkerhedsforanstaltninger efter § 20.
Stk. 2.
Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre
faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning,
eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig
fare.
Stk. 3.
Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige
arbejdsopgaver, hvor faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering,
brug og fjernelse er større end den fare, de skal afværge.
§ 23.
Sikkerhedsforanstaltningerne mod personnedstyrtning, der fx kan
bestå i stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger,
transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller
sikkerhedsbælte med line, skal vælges således, at faren under deres
etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.
Stk. 2.
Sikkerhedsbælte med line kan dog kun vælges til arbejdsopgaver,
hvor anden sikkerhedsforanstaltning ikke med rimelighed kan anvendes.
§ 24.
Rækværker, der skal beskytte mod nedstyrtningsfare, skal mindst
bestå af håndliste, knæliste og fodliste. De skal have fornøden styrke og
være forsvarligt udført.
Stk. 2.
Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod
forskydning.
§ 25.
Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned, skal
der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved
Side 6/12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
afspærring eller afskærmning. Materialer m.v., der oplægges på tage og
lign., skal være anbragt, så de ikke kan glide eller rives ned af vinden.
Side 7/12
Kapitel 5
Andre risici
§ 26.
Hvor der i øvrigt er forhold, der kan frembyde fare for personskade,
skal der foretages passende sikkerhedsforanstaltninger, som fx afspærring
af det pågældende område, afstivning ved sammenstyrtningsfare,
afskærmning eller ombøjning af udragende genstande, armeringsjern m.v.
§ 27.
Ved arbejde på veje eller andre arealer med risiko for påkørsel skal
der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, fx
passende afskærmning eller markering.
§ 28.
Områder, hvor der skal foregå arbejdsprocesser, der indebærer
særlige risici, fx nedrivning og sprængning af bygninger og konstruktioner
eller sprængning af fjeld, skal indrettes, så arbejdet kan udføres så farefrit
som muligt og med anvendelse af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 2.
Hvis arbejdsprocessen udvikler støv eller anden luftforurening,
stråling, ekstreme temperaturer, støj, stank m.v., skal dette så vidt muligt
imødegås på udviklingsstedet eller fjernes.
Stk. 3.
Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så
sundhedsskadelig støj og træk undgås, og således at vedligeholdelsen kan
ske på forsvarlig måde. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en
kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.
§ 29.
Hvor der er fare for, at luften indeholder sundhedsskadelige eller
brændbare stoffer eller materialer, skal luften kontrolleres, og der skal
træffes effektive foranstaltninger til beskyttelse af de beskæftigede mod
påvirkninger herfra og til forebyggelse af risikoen for ulykker.
Stk. 2.
Det samme gælder, hvis der arbejdes på steder, hvor der kan opstå
iltmangel. Kontrollen skal foretages kontinuerligt. Der skal desuden
etableres en overvågning udefra og være truffet foranstaltninger, så den
pågældende hurtigt og effektivt kan reddes ud og få hjælp.
§ 30.
I de i §§ 24 og 25 beskrevne tilfælde må andre ikke arbejde eller
opholde sig så nær området, at de udsættes for fare eller sundhedsskadelig
påvirkning.
§ 31.
Hvor der under arbejdet er risiko for forurening med materialer, der er
smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til
sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindret
spredning af, skal der i nærheden findes passende og tilstrækkelige
hjælpemidler hertil, som fx øjenskylleflaske, nødbruser, håndvask, om
nødvendigt varmt vand og særlige rensemidler.
§ 32.
Der skal i nødvendigt omfang findes en holdbar skiltning anbragt på
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
hensigtsmæssige steder, til oplysning om særlige risici på byggepladsen
eller om andre forhold af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning.
Side 8/12
Stk. 2.
De ansatte skal på arbejdsstedet have adgang til at benytte telefon.
§ 33.
Hvor arbejdets art og forholdene i øvrigt gør det påkrævet, skal
arbejdsstedet være forsynet med passende brandmateriel og
redningsudstyr samt fornødne hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde.
Hvis det er nødvendigt for at kunne yde en forsvarlig førstehjælp, skal der
findes særlige lokaler indrettet og udstyret hertil. Nævnte udstyr m.v. skal
findes i tilstrækkelig mængde, anbragt på hensigtsmæssige steder.
§ 34.
Hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejdsstedet være
forsynet med alarmsystemer, der på hensigtsmæssig måde advarer om
faren.
Stk. 2.
Brandmateriel og alarmsystemer skal jævnligt kontrolleres og
vedligeholdes.
Kapitel 6
Adgangs- og transportveje
§ 35.
Byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal
adgangsveje og transportveje af en sådan størrelse og beskaffenhed, at
færdslen for kørende og gående kan foregå uden fare for sikkerhed eller
sundhed. Adgangs-, transport- og færdselsarealer skal i fornødent omfang
være indrettede, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes.
Stk. 2.
Placeringen, antallet og dimensionerne af døre, porte, lemme, m.v.
skal være forsvarlige under hensyn til arbejdets art og forholdene i øvrigt.
Døre m.v. skal bestå af egnede materialer og være udformet og indrettet
således, at de let kan åbnes, lukkes og passeres uden risiko.
§ 36.
Veje og færdselsarealer for kørende materiel skal forsynes med
passende værn, hvis de er hævet over tilstødende arealer med mere end 3
meter høje skråninger eller mere end 1 meter høje lodrette spring. Det
samme gælder ved mindre højde, hvis nedstyrtning på underliggende
arealer er forbundet med særlig fare. Denne bestemmelse finder ikke
anvendelse på arbejder angivet i §1, stk.4, nr.2.
Stk. 2.
Færdselsveje og -arealer skal holdes jævne og fri for materialer eller
genstande, der kan være til fare for færdslen. Skakter, huller og lign. skal
overdækkes eller afspærres.
§ 37.
Hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet, skal
der etableres hensigtsmæssige adgangsveje, fx i form af trapper, elevatorer
eller ramper.
Stk. 2.
Permanente trapper skal etableres så tidligt som muligt. Elevator
skal etableres til steder, hvor der i mere end 2 måneder foregår arbejde i en
højde af mere end 25 meter over terræn, hvis det er teknisk og praktisk
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
muligt.
Stk. 3.
Stiger skal være fastgjorte og opstillet med hensigtsmæssig
hældning og således, at der er håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau.
§ 38.
Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et
tilstrækkeligt antal flugtveje af en sådan beskaffenhed og placering, at alle
på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Elevator
accepteres ikke som flugtvej.
Stk. 2.
Flugtveje skal føre så direkte som muligt til et sikkert område og
holdes frit passable.
Stk. 3.
I det omfang, det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og
færdsel, skal færdselsveje og
arealer samt flugtveje have en tydelig
markering af færdselsretninger, udgange og uventede niveauforskelle.
§ 39.
Over adgangs- og transportveje, hvor der er risiko for nedstyrtning af
materialer, skal der anbringes skærme eller overdækning.
Kapitel 7
Belysning
§ 40.
På arbejdsområder skal der være passende belysning, tilpasset
arbejdets art, så det enkelte arbejde kan foregå forsvarligt, herunder så vidt
muligt i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Stk. 2.
Belysningen må ikke give generende blænding eller reflekser eller
medføre generende varme.
§ 41.
Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så
færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst
25 lux.
Stk. 2.
Lokaler, der ikke er belyst, og hvor der kan være risiko for fald eller
anden særlig fare, skal være afspærret.
§ 42.
I det omfang, det er påkrævet for sikker orientering, skal lokaler,
arbejdspladser, adgangs- og flugtveje være forsynet med nødbelysning.
Hvis dette ikke er muligt eller rimeligt, skal de ansatte være forsynet med en
bærbar lygte, som er beskyttet imod stød og slag.
Kapitel 8
Orden og ryddelighed
§ 43.
Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene
til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal
herunder navnlig iagttages,
Side 9/12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
1) at veje, færdselsarealer, tekniske installationer og
sikkerhedsforanstaltninger holdes i forsvarlig stand,
2) at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare
for arbejdet eller færdslen,
3) at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og
lign. samt ryddes ved sne og frost, og
4) at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og
bortskaffes på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening
ikke spredes.
Kaptitel 9
Velfærdsforanstaltninger
§ 44.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte under arbejdet har
adgang til:
1)
2)
3)
4)
5)
Toilet, der er aflåseligt.
Spiserum med adgang til drikkevand i nærheden.
Håndvask med rindende koldt og varmt vand.
Opvarmet rum til fx vådt tøj.
Soveplads, hvis der på arbejdsstedet udføres tjeneste med
tilladelse til at sove.
Side 10/12
Stk. 3.
Gravide kvinder og ammende mødre skal have mulighed for at hvile
sig liggende under passende forhold.
Stk. 4.
Ansatte, der under arbejdet har risiko for at blive forurenet med
materialer, der kan være smittefarlige, eller komme i berøring med stoffer
og materialer, som det af sikkerheds- eller sundhedshensyn er vigtigt at få
fjernet fra huden, skal have adgang til baderum eller andre faciliteter, som
tjener til at hindre påvirkning fra eller spredning af de pågældende stoffer
eller materialer. Indtagelse af mad og drikke må ikke finde sted i
arbejdsrum, hvor der udføres arbejde af nævnte karakter.
§ 45.
Rummene skal opvarmes i nødvendigt omfang, så der under
benyttelsen er en temperatur af mindst 18° C.
Stk. 2.
Rummene skal holdes ryddelige og rene og forsvarligt vedlige.
Rummene må ikke benyttes til uvedkommende formål.
Kapitel 10
Dispensation og klageadgang
§ 46.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger,
tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det
skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
§ 47.
Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 64 i lov
om arbejdsmiljø i Grønland.
Side 11/12
Kapitel 11
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 48.
Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1) overtræder §§ 5-45,
2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er afgivet i henhold til
bekendtgørelsen,
3) tilsidesætter vilkår for dispensationer efter bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Ved udmålingen af en foranstaltning skal det betragtes som en
skærpende omstændighed,
1) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
3) at der tidligere er afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, i lov om
arbejdsmiljø i Grønland for det samme eller tilsvarende forhold,
eller
4) at der ved overtrædelsen er opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 3.
For overtrædelse af §§ 5
45 er en arbejdsgiver ansvarlig, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller
uagtsom. Det er en betingelse for ansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes
en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
sådan. For bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 128, stk. 4 , i
kriminallov for Grønland ikke anvendelse. Ved bødens udmåling finder
stk. 2, nr. 2 - 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
For overtrædelser, der begås af juridiske personer herunder aktie-,
anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner, kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov
om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.,
Grønlands hjemmestyret, staten, kan selskabet som sådant idømmes bøde.
Kapitel 12
Ikrafttræden
§ 49.
Bekendtgørelsen træder i kraft den1. juli 2023..
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005 om indretning af
byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland ophæves.
Arbejdstilsynet den dd/mm/år
Sine Frederiksen / Sofie Bisbjerg
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
Bilag
Bilag 1
Liste over særligt farligt arbejde
1) Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet,
at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de
anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af
arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.
2) Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller
biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare
for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer
lovkrav om sundhedskontrol.
3) Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og
som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede
områder.
4) Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.
5) Arbejde, der indebærer fare for drukning.
6) Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.
7) Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr.
8) Arbejde i trykkammer.
9) Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.
10) Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.
Side 12/12