Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 142
Offentligt
2697665_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
27. april 2023
Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af
grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om æn-
dring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (L 52)
J.nr. 20235000231
J.nr. 2023-2926
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg vil orientere jer om, at Arbejdstilsynet sender vedlagte udkast til bekendtgørel-
ser i ekstern høring i Danmark og Grønland:
Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland.
Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i
Grønland.
Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler i Grønland.
Bekendtgørelse om forretningsorden for det Grønlandske Arbejdsmiljøråd.
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grøn-
land.
Bekendtgørelserne ændres som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejds-
miljø i Grønland (L 52). De foreslåede ændringer af bekendtgørelserne er blot kon-
sekvensrettelser.
Der foretages følgende ændringer:
I de første fire bekendtgørelser er der alene foretaget sproglige og hjemmelsmæs-
sige ændringer. Ændringerne fremgår med ændringsmarkeringer i bekendtgørelses-
udkastene.
Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland
indeholder mere omfattende ændringer, da lovforslaget medfører flere strukturelle
ændringer i virksomhedernes arbejde med sikkerhed og sundhed. Ændringerne
medfører en større fleksibilitet i virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Ændringerne består blandt andet af følgende:
Indføjelse af krav om årlig drøftelse om planlægning af samarbejdet om ar-
bejdsmiljø på virksomheden.
Samarbejdet på virksomheder med 10 eller flere ansatte organiseres efter mere
fleksible regler, herunder ved nye inddelinger for virksomhedernes størrelser,
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 142: Orientering om høring over udkast til konsekvensændringer af grønlandske bekendtgørelser som følge af lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
som ændres fra 10 ansatte eller derover og 20 ansatte eller derover til virksom-
heder med 10-34 ansatte og virksomheder med 35 eller flere ansatte.
Arbejdsmiljøorganisationen skal organiseres gennem ét eller to niveauer af-
hængig af virksomhedens størrelse.
Arbejdsgiveren skal i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne fastsætte an-
tallet af grupper og medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen ud fra et nærheds-
princip.
Den nye bekendtgørelse ændres i overensstemmelse med den tilsvarende danske
bekendtgørelse. Der er også foretaget en gennemgribende omskrivning, så bekendt-
gørelsen fremstår med en mere stringent og enkel struktur.
Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den 1. juli 2023 samtidig med den fo-
reslåede lovændring.
Folketingets Grønlandsudvalg er samtidig orienteret med enslydende brev.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2