Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 140
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Langsigtede effekter af Jobpræmieordningen
CVR 10172748
27. april 2023
J.nr. 2023-2954
Kære udvalgsmedlemmer
Den tidligere regering indførte med virkning fra 1. april 2017 en midlertidig job-
præmieordning for langtidsledige. Ordningen ophørte ved udgangen af marts 2019.
I 2021 blev I præsenteret for en effektevaluering med henblik på at belyse, om ini-
tiativet har fået flere langtidsledige i beskæftigelse på
kort sigt.
Samme evaluatorer
har nu afsluttet anden del af effektevalueringen, der belyser de
langsigtede
effekter
af ordningen. De nye resultater ændrer ikke på tidligere konklusioner.
Evalueringen af de langsigtede effekter viser opsummerende, at:
De dagpengemodtagere, der kunne modtage jobpræmien har en højere beskæfti-
gelsesgrad end sammenlignelige ledige, der ikke kunne modtage jobpræmien.
Den højere beskæftigelsesgrad findes både i de to år, hvor jobpræmieordningen
løb, og et års tid efter udløb af ordningen.
•
Den positive beskæftigelseseffekt for dagpengemodtagere betyder, at jobpræ-
mieordningen har medført et positivt bidrag til de offentlige finanser på i gen-
nemsnit 15.561 kr. pr. dagpengemodtager på jobpræmieordningen.
•
For gruppen af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mfl. findes ingen over-
ordnede effekter af at være omfattet af jobpræmieordningen.
•
Jeg vedlægger et resumé af de langsigtede effekter af ordningen.
Fraværet af effekter for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere m.fl. flugter med
evalueringen af kortsigtseffekterne af ordningen og de to tidligere forsøg med job-
præmieordninger målrettet henholdsvis langtidsledige kontanthjælpsmodtagere
(2011-2012) og ledige enlige forsørgere (2012-2014). Evalueringen af de to ord-
ninger viste dengang, at der ikke var beskæftigelseseffekter at spore for de to grup-
per.