Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 137
Offentligt
2696329_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
Orientering om afregning af kommunal medfinansiering af
dagpenge vedr. den midlertidige arbejdsfordelingsordning.
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-4361
26. april 2023
Kære udvalgsmedlemmer
Den kommunale medfinansiering af dagpenge under den midlertidige arbejdsforde-
lingsordning (MAF), der blev indført i regi af Covid-19, og har været gældende fra
14. september 2020
31. marts 2022, vil nu blive afregnet. I er tidligere - i juni
2022
af den tidligere beskæftigelsesminister blevet orienteret om, at afregningen
endnu ikke havde kunne finde sted, fordi KL havde meddelt Beskæftigelsesmini-
steriet, at det var svært om ikke helt umuligt at medtage MAF i afregningen af
medfinansiering i Ydelsesrefusion (YR).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har nu tilvejebragt et nyt be-
regnet datasæt som kan danne baggrund for afregningen af den kommunale medfi-
nansiering af MAF. En beskrivelse af datasættet er udvekslet med KOMBIT, der
drifter YR, og KL/KOMBIT har herefter meldt tilbage at Ydelsesrefusion godt kan
håndtere dette datasæt og sikre, at afregningen af MAF implementeres i YR.
Afregningen forventes at ske i sommeren 2023 og vil skønsmæssigt være i størrel-
sesordenen 240 mio. kr., som opkræves i medfinansiering i kommunerne. I er i juni
2022 blevet orienteret om at den manglende medfinansiering skønsmæssigt ville
udgøre en andel af et bruttobeløb på ca. 1,6 mia. kr. Dette bruttobeløb er nu vurde-
ret til at være på knap 500 mio. kr. og den faktiske medfinansiering skønnes at ud-
gøre 240 mio. kr. Kommunerne har hele tiden skulle medfinansiere MAF, men af-
regningen kommer nu til at ske på én gang for den samlede periode medio septem-
ber 2020 til 31. marts 2022 i stedet for løbende.
Den manglende medfinansiering er alene et mellemværende mellem staten og kom-
munerne. Alle borgere har modtaget de dagpenge, de har været berettiget til under
MAF.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen