BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 132
Offentligt

April 2023

Sanktioner 2

Praksisundersø-

gelse

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-481-5

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Resultater, anbefalinger og tjekliste

Læsevejledning

KAPITEL 2 OPFYLDELSE AF MATERIELLE

BETINGELSER

Vurdering af afgørelsen

Forudgående afgørelse om sanktion

Pligten til at stå til rådighed

Afgørelsen om manglende vilje til at stå til rådighed

Begrundelse for afgørelsen

Inddragelse af alle relevante forhold i sagen

Særlige forhold for aktivitetsparate borgere

Kommunens tilbud/aktiviteter

Ophør af hjælpen

KAPITEL 3 KOMMUNENS VEJLEDNING AF

BORGEREN 48

Vurdering af vejledningspligten

Vejledning efter § 35, stk. 1

Vurdering af den udvidede vejledningspligt

Vejledning efter § 35, stk. 2

KAPITEL 4 FORVALTNINGSRETLIGE REGLER 58

Sagsoplysning

Partshøring

Ulovlige kriterier eller skøn under regel

Klagevejledning

Kritik eller bemærkninger i sagen

KAPITEL 5 UNDERSØGELSENS METODE

Udvælgelse af kommuner

Udvælgelse af sager

Gennemgang af sager

Afgrænsning

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

KAPITEL 1

Sammenfatning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt

Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager,

hvor borgeren har fået en skærpet rådighedssanktion efter §

40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik (herefter kaldet LAS).

BAGGRUND

Baggrunden for undersøgelsen er, at det som en del af

Aftale

om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med

snyd og færre fejludbetalinger

blev aftalt, at der skal udarbej-

des tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sankti-

oner, efter reglerne blev ændret. Denne er den anden af de tre

undersøgelser, som Ankestyrelsen udarbejder i 2021, 2022 og

2023. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus

på sanktioner over for aktivitetsparate borgere.

ÆNDRING AF REGLER OM SANKTIONER

Reglerne om sanktioner i lov om aktiv socialpolitik blev

ændret den 1. januar 2020. Aftalepartierne bag lovæn-

dringerne var enige om at forenkle sanktionsreglerne, så

kommunerne får lettere ved at administrere reglerne og

begår færre fejl. Det vil styrke borgernes retssikkerhed

og gøre det lettere for borgeren at forstå reglerne og

konsekvenserne af ikke at stå til rådighed.

Sanktionsaftalen blev således vedtaget med sigte på at

forenkle og skærpe sanktionerne, styrke kontrol med

snyd og færre fejludbetalinger.

Aftalepartierne var dog samtidig særligt opmærksomme

på, at nogle borgere er så udsatte, at det ikke bringer

dem tættere på arbejdsmarkedet at sanktionere dem. Af

den årsag var aftalepartierne enige om, at det er absolut

nødvendigt at opretholde de særlige hensyn over for ak-

tivitetsparate borgere, som var indeholdt i reglerne før 1.

januar 2020.

FORMÅL

De tre praksisundersøgelser skal alle give viden om kommu-

nernes anvendelse af reglerne om sanktioner efter den 1. ja-

nuar 2020, hvor reglerne om sanktioner i lov om aktiv social-

politik blev ændret.

Denne undersøgelse fokuserer på de lovændringer, som har til

formål at forbedre kommunernes muligheder for at pålægge

skærpede sanktioner, når en borger udviser manglende vilje til

at stå til rådighed. Ændringerne fremgår af boksen nedenfor.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

NYE REGLER OM KOMMUNERNES MULIGHEDER FOR

AT PÅLÆGGE SKÆRPEDE SANKTIONER VED MANG-

LENDE RÅDIGHED



Kommunen kan træffe afgørelse om en skærpet rådig-

hedssanktion, når en borger har fået en afgørelse om

en sanktion på grund af manglende opfyldelse af borge-

rens rådighedsforpligtelse, og borgeren på ny uden ri-

melig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed.

Den skærpede rådighedssanktion, som tidligere kun

omfattede jobparate modtagere af hjælp, er blevet ud-

videt til også at omfatte aktivitetsparate modtagere.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen om en skær-

pet sanktion træffe afgørelse om, at borgerens sag luk-

kes, og at hjælpen ophører helt, hvis borgeren i en hel

kalendermåned ikke møder frem i den aktivitet, som

kommunen har anvist.

Den skærpede rådighedssanktion er blevet ægtefælle-

afhængig. Det betyder, at kommunen skal træffe afgø-

relse om, at ægtefællens sag lukkes, og hjælpen ophø-

rer, hvis den borger, som ikke har levet op til sin rådig-

hedsforpligtelse, i en hel kalendermåned ikke møder

frem i den aktivitet, som kommunen har anvist. Denne

afgørelse skal træffes samtidig med afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion.



Denne undersøgelse belyser udvalgte kommuners praksis i

konkrete sager, hvor jobparate og aktivitetsparate borgere får

en skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1. Det er den

skærpede rådighedssanktion, der iværksættes, når kommunen

vurderer, at en borger med sin adfærd udviser en manglende

vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Undersøgelsen belyser også, om kommunerne tager de særlige

hensyn til aktivitetsparate borgere, som aftaleparterne har øn-

sket at opretholde, når en aktivitetsparat borger pålægges en

skærpet rådighedssanktion.

For at give det fulde billede af anvendelsen af § 40 a, stk. 1,

inddrager undersøgelsen også kommunernes brug af § 40 a,

stk. 2, om kommunens tilbud m.v. til borgeren og § 40 a, stk.

7, om kommunens afgørelse om ophør af ydelser, eftersom

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

betingelserne i disse to bestemmelser er afgørende for virknin-

gen af den skærpede rådighedssanktion. Af ressourcemæssige

hensyn foretager vi ikke en fuld prøvelse af kommunernes

brug af disse to bestemmelser.

Kommunen opgør de dage, der kan udbetales hjælp for, som

en samlet opgørelse for en måned, jf. § 40 a, stk. 6. Der er

tale om en selvstændig afgørelse, der ligger efter afgørelsen

om skærpet rådighedssanktion, hvorfor disse afgørelser ikke er

taget med i undersøgelsen om kommunens afgørelser om

skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1.

Det skal bemærkes, at kommunerne i deres anvendelse af den

nye regel om skærpet rådighedssanktion ikke har haft en fast

praksis at læne sig op af, fordi reglen i sin nuværende form

kun har været gældende siden 2020, og fordi der i forbindelse

med covid-19 nedlukningerne har været perioder, hvor borge-

rens rådighedspligt har været suspenderet, hvilket har udskudt

anvendelsen af den nye regel om skærpet rådighedssanktion.

Fastlæggelse af praksis for anvendelse af skærpet rådigheds-

sanktion er derfor først nu under udvikling i kommunerne.

Det betyder også, at der endnu ikke er offentliggjort en vejle-

dende praksis fra Ankestyrelsen i form af p-meddelelser og lig-

nende, som kommunerne kan rette sig efter, når de anvender

reglen om skærpet rådighedssanktion, der trådte i kraft den 1.

januar 2020.

SKÆRPET RÅDIGHEDSSANKTION

Efter § 40 a, stk. 1, kan kommunen træffe afgørelse om,

at en borger mister retten til hjælp i en periode på op til

3 måneder, hvis borgeren har fået en afgørelse om sank-

tion efter LAS §§ 36 – 40, og borgeren herefter på ny

uden rimelig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rå-

dighed, jf. LAS §§ 13 – 13 a.

Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at

borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

For de aktivitetsparate borgere skal kommunen have ud-

tømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af,

om den aktivitetsparate borger havde en rimelig grund til

at tilsidesætte sin pligt til at stå til rådighed. Det fremgår

af § 35, stk. 7.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Kommunen skal også vurdere, om en skærpet rådigheds-

sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådig-

hed. Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, stk. 3, og

LAS § 13, stk. 8.

ARBEJDS-

SPØRGSMÅL

Undersøgelsen vil besvare følgende arbejdsspørgsmål:

Er kommunernes afgørelser om skærpet rådighedssanktion

i de gennemgåede sager i overensstemmelse med de gæl-

dende regler og praksis på området?

Hvilke eksempler ser vi på henholdsvis korrekt eller man-

gelfuld sagsbehandling hos kommunerne på baggrund af de

gennemgåede sager?

Er der særligt interessante perspektiver i forhold til, om

kommunen foretager den relevante vurdering efter § 40 a,

stk. 1, der indebærer en vurdering af, om borger med sin

adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed? I

den forbindelse ser vi også på, om kommunen foretager

forskellige vurderinger afhængigt af, om borger er jobparat

eller aktivitetsparat.

MÅLGRUPPE



Jobparate kontanthjælpsmodtagere er borgere, som

vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært

job, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv

inden for 3 måneder (§ 4, stk. 1, i bekg. om en aktiv

beskæftigelsesindsats).

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er borgere,

som ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et

ordinært job, som gør den pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden for 3 måneder (§ 4, stk. 2, i

bekg. om en aktiv beskæftigelsesindsats).



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 61 sa-

ger fra 14 udvalgte kommuner, hvor kommunen over

for en borger, som modtager kontanthjælp, senest har

truffet afgørelse, om skærpet rådighedssanktion efter §

40 a, stk. 1, før 1. april 2022 (men efter 1. januar

2020, hvor reglerne trådte i kraft). Blandt de 61 sager,

var der 26 sager om aktivitetsparate borgere og 35 sa-

ger om jobparate borgere.

Undersøgelsen har særligt fokus på de aktivitetsparate

borgere, da det er denne gruppe af borgere, som afta-

leparterne har gjort opmærksom på, at det er særligt

vigtigt, at kommunerne tager hensyn til. Når der imid-

lertid er en overvægt af sager om jobparate i undersø-

gelsen, skyldes det, at vi modtog en del sager fra kom-

munerne, som ikke levede op til vores udvælgelseskri-

terier.

Undersøgelsen giver eksempler på henholdsvis korrekt

og mangelfuld sagsbehandling med henblik på at skabe

læring i kommunen. For at belyse et bredt udvalg af

forskellige eksempler på kommunernes praksis har vi

udvalgt kommuner af forskellig størrelse, geografisk

placering og antal afgørelser efter § 40 a, stk. 1.

Da der gennemgås et mindre antal udvalgte sager, er

det ikke muligt at generalisere resultaterne af undersø-

gelsen til samtlige afgørelser i alle landets kommuner

eller samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner

har truffet om skærpet rådighedssanktion efter § 40 a,

stk. 1. Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der

viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens kla-

gesagsbehandling på området, og vi formoder derfor,

at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig

gældende i andre end de undersøgte sager.

Læs mere om undersøgelsens metode og datagrundlag

i kapitel 5.

HØRING OG OP-

FØLGNING

De kommuner, som indgår i undersøgelsen, har haft resulta-

terne af vores gennemgang af deres sager i høring. Efter of-

fentliggørelsen af resultaterne er kommunerne forpligtet til at

forelægge resultaterne på et kommunalbestyrelsesmøde, jf.

retssikkerhedslovens § 79a.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

ANBEFALINGER

OG TJEKLISTE

I undersøgelsen kommer vi med konkrete anbefalinger til kom-

munerne på baggrund af vores gennemgang af de indsendte

sager. Anbefalingerne er opsummeret i dette kapitel og frem-

går derudover også i de øvrige kapitler. Anbefalingerne er

knyttet op på de regler og betingelser, der fremgår af LAS.

Derudover har vi udarbejdet en tjekliste til kommunerne, som

de med fordel kan bruge i sagsbehandlingen. Tjeklisten frem-

går sidst i dette kapitel.

RESULTATER, ANBEFALINGER OG TJEKLISTE

I det følgende præsenterer vi kort undersøgelsens hovedresul-

tater og anbefalinger, som uddybes i de efterfølgende kapitler.

Opfyldelse af materielle betingelser

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af afgørelserne i de 61 gennemgåede sager, hvor kom-

munerne har truffet afgørelse om skærpet rådighedssanktion

efter § 40 a, stk. 1. Vi har i undersøgelsen set nærmere på,

om afgørelserne opfylder de materielle betingelser. Resultatet

uddyber vi i kapitel 2.

Vi ser sager, hvor afgørelsen samlet set er i overensstemmelse

med reglerne, men i 52 af sagerne ville Ankestyrelsen ændre

afgørelsen, hvis den blev behandlet i Ankestyrelsen som en

klagesag. Vi ville omgøre størstedelen af sagerne fordi kom-

munens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med reg-

ler og praksis. Vi har i anbefalingerne fremhævet de betingel-

ser, som kommunen skal opfylde i forhold til at leve op til gæl-

dende regler og praksis.

SÆRLIGE

UDFORDRINGER

FOR

AKTIVITETSPA-

RATE BORGERE

I alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, ville Ankesty-

relsen ændre afgørelsen. Vi ser flere eksempler på, at kommu-

nerne har udfordringer med at forholde sig til:

• om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.

• om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, end de

rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt

til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, her-

under om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers

rådighed.

• om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle ri-

melige muligheder for personlig kontakt med borgeren.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunen efterlever lovregler og

praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunerne skal sikre sig, at borgeren på ny, efter at

borgeren er vejledt om skærpet rådighedssanktion, har

tilsidesat pligten til at stå til rådighed.

Kommunen skal sikre, at tilsidesættelsen af rådigheds-

pligten er sket uden rimelig grund. Hvis der ikke er op-

lysninger herom, må kommunen høre borgeren.

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til, at borgeren har tilsidesat sin rå-

dighedspligt og på den baggrund vurdere, om der er

behov for at indhente yderligere oplysninger.

Kommunen skal foretage en vurdering af, om borgeren

med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rå-

dighed, og vurderingen skal fremgå af sagen.

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge bor-

geren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den

konkrete sag. Herunder hvilke hovedhensyn, der har

været bestemmende for kommunens vurdering om, at

borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Det er vigtigt, at kommunen altid forholder sig til, om

der er tale om en aktivitetsparat eller jobparat borger,

så kommunen er klar over, hvilke betingelser der skal

være opfyldt for at sanktionere den pågældende bor-

ger.

Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion, hvornår afgørelsen er gæl-

dende fra, og at aktiviteten eller tilbuddet kan påbe-

gyndes samme dag, som afgørelsen om skærpet rådig-

hedssanktion har virkning fra.

Ved afgivelse af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, skal

kommunen tage højde for, om borgeren har en rimelig

grund til ikke at tage imod tilbuddet.

Kommunen skal sikre, at afgørelsen om ophør af borge-

rens hjælp fremgår tydeligt af kommunens afgørelse,



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

så borgeren ikke er i tvivl om konsekvensen for hjæl-

pen, hvis borgeren i en hel kalendermåned udebliver

fra de aktiviteter, som kommunen har givet borgeren.

Kommunens vejledning af borgeren

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af kommunens vejledning af borgeren i de 61 gennem-

gåede sager. Vi har set på både den grundlæggende vejledning

om sanktioner, jf. § 35, stk. 1, og vejledning om skærpet rå-

dighedssanktion, jf. § 35, stk. 2. Resultaterne uddyber vi i ka-

pitel 3.

Kommunerne er overvejende gode til at vejlede borgeren i

overensstemmelse med reglerne i § 35, stk. 1. I omkring en

fjerdedel af sagerne ser vi dog, at der ikke er dokumentation

for, at borgeren er blevet vejledt, eller at der ikke er dokumen-

tation for, at borgeren er blevet genvejledt efter et halvt år. I

de sager har vi vurderet, at borgeren på det foreliggende

grundlag ikke var vejledt.

Disse sager ville vi ændre allerede på grund af den manglende

vejledning.

Kommunerne er gode til at huske at vejlede om skærpet rådig-

hedssanktion. Det er dog kun i godt halvdelen af sagerne, hvor

kommunen har vejledt borger i forbindelse med afgørelsen om

den forudgående sanktion, at vejledningen er i overensstem-

melse med reglerne i § 35, stk. 2. Det handler om, at kommu-

nerne ikke får vejledt om alle dele af § 35, stk. 2. Derfor frem-

står vejledningen mangelfuld.

Disse sager ville vi også ændre allerede på grund af den man-

gelfulde vejledning.

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunen efterlever lovregler og

praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion



Kommunen skal sikre, at borgeren umiddelbart efter

første jobsamtale får tilsendt vejledningen om rettighe-

der og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes mini-

mum hvert halve år, således at vejledningen om ret-

tigheder og pligter gennemgås med borgeren og gøres

tilgængelig for borgeren. Kommunen skal sikre, at vej-

ledningen gennemgås hyppigere, hvis borgeren har be-

hov for det eller anmoder om det.

Kommunen skal sikre, at kommunen skriftligt har vej-

ledt borgeren om den skærpede rådighedssanktion i

forbindelse med afgørelsen om den forudgående sank-

tion.

Kommunen skal sikre, at den skriftlige vejledning om

skærpet rådighedssanktion er udtrykkelig og klar, og at

den indeholder vejledning om:

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis borgeren igen

uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller ude-

bliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at borgeren kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor

borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del-

tage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcente-

ret m.v. som anvist af jobcenteret,

3) at borgerens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis

borgeren i en hel kalendermåned ikke møder frem til

aktiviteter, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til

ægtefællen ophører, hvis borgerens sag lukkes, og

hjælpen ophører, fordi borgeren i en hel kalendermå-

ned ikke møder frem til aktiviteter



Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.

Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om vores vur-

dering af 61 gennemgåede sager ud fra udvalgte forvaltnings-

retlige regler. Resultaterne uddyber vi i kapitel 4.

I lidt over halvdelen af sagerne ser vi, at kommunen har oplyst

sagen tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse om

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

skærpet rådighedssanktion. Vi ser dog samtidig, at i næsten

halvdelen af sagerne har kommunen enten ikke oplyst sagen

tilstrækkeligt, eller også ved vi ikke, om sagen er oplyst til-

strækkeligt, fordi det ikke fremgår af sagens bilag, at der har

været grundlag for at træffe afgørelse om skærpet rådigheds-

sanktion. Ligesom der er nogle få sager, hvor det ikke frem-

går, hvad det er, kommunen har lagt vægt på i sin vurdering

om skærpet rådighedssanktion.

UDFORDRINGER

MED

PARTSHØRING

I størstedelen af sagerne ser vi, at kommunen er gode til at

partshøre borgeren, inden de træffer afgørelse om skærpet rå-

dighedssanktion. Dog ser vi i godt en tredjedel af sagerne, at

kommunen ikke har partshørt borgeren. I nogle få af de sager,

hvor kommunen ikke har partshørt borgeren, er borgeren akti-

vitetsparat. Det er en betingelse for at kunne give en aktivi-

tetsparat borger en sanktion, at kommunen har udtømt alle ri-

melige muligheder for at komme i personlig kontakt med bor-

geren med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig

grund. De sager, hvor kommunen ikke har foretaget en udvi-

det partshøring i forhold til en aktivitetsparat borger, ville vi

ændre allerede på grund af manglende udvidet partshøring.

Vi ser, at i næsten alle sager om skærpet rådighedssanktion

har kommunen ikke begrundet afgørelsen tilstrækkeligt. Vi ser,

at kommunerne i de fleste tilfælde er gode til at henvise til, at

borgeren tidligere har fået en afgørelse om sanktion, og at

borgeren på ny har tilsidesat pligten til at stå til rådighed. Men

det er meget få sager, hvor vi ser, at kommunen herudover

både har begrundet, hvilke hovedhensyn der har været be-

stemmende for vurderingen af, at borgeren med sin adfærd

udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og samtidig får

givet en kort redegørelse for de oplysninger om sagens fakti-

ske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for af-

gørelsen om skærpet rådighedssanktion. En manglende eller

mangelfuld begrundelse vil kunne medføre, at sagen ville blive

ændret.

I knap halvdelen af alle sagerne, i undersøgelsen er borgeren

aktivitetspart. I alle sagerne, hvor borgeren er aktivitetsparat,

har kommunen ikke vurderet, om der i det enkelte tilfælde fo-

religger forhold, end de rimelige grunde, der kan begrunde, at

borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller

arbejdsmuligheder, herunder om en sanktion vil fremme bor-

gerens rådighed. Disse sager ville vi ændre på grund af mang-

lende iagttagelse af de særlige hensyn for aktivitetsparate.

KOMMUNERNE GI-

VER

KLAGEVEJLEDNIN

Kommunerne giver i næste alle sagerne klagevejledning til

borgeren i forbindelse med afgørelsen om skærpet rådigheds-

sanktion. I nogle få sager er der ikke dokumentation for, at

MANGLENDE BE-

GRUNDELSER AF

AFGØRELSEN

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

borgeren har fået en skriftlig afgørelse om skærpet rådigheds-

sanktion, og dermed er der heller ikke dokumentation for en

skriftlig vejledning.

KRITIK OG

BEMÆRKNINGER

Der er nogle få eksempler på sager, hvor vi ville give kritik el-

ler bemærkninger, hvis det var en klagesag i Ankestyrelsen.

Det er ikke ensbetydende med, at vi ville ændre/hjemvise sa-

gerne. Hvis Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser en sag, ud-

taler vi ikke altid kritik eller kommer med bemærkninger, fordi

ændringen/hjemvisningen af kommunens afgørelse i sig selv

udgør en kritik. Det handler især om, at kommunen ikke har

begrundet afgørelserne fyldestgørende, og/eller at kommunen

ikke har henvist til alle relevante regler i afgørelsen.

Vi ser, at der er forvaltningsretlige mangler i en stor del af

sagerne, og manglerne har i mange sager betydning for vores

vurdering af afgørelsens rigtighed, herunder vores bedøm-

melse af om det materielle grundlag er korrekt. De sager, der

ikke er oplyst tilstrækkeligt inden afgørelsen, ville vi ændre el-

ler hjemvise, hvis det var klagesager i Ankestyrelsen. Vi ville

også ændre mange af de sager, der ikke er begrundet tilstræk-

keligt.

På denne baggrund har Ankestyrelsen følgende anbefalinger

med henblik på at sikre, at kommunen efterlever lovregler og

praksis på området:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til, at bor-

geren har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed, og

forholde sig til de oplysninger, som borgeren kommer

med. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til,

om der er behov for at indhente yderligere oplysninger

eller dokumentation.

Kommunen skal sikre, at kommunen overholder forvalt-

ningslovens regler om partshøring.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen

til udeblivelsen.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

også begrunde, om en skærpet rådighedssanktion vil

fremme rådigheden.



Tjekliste

Ud over ovenstående anbefalinger har vi udarbejdet en tjekli-

ste, som kommunen med fordel kan anvende i sagsbehandlin-

gen af sanktioner efter LAS § 40 a, stk. 1.

TJEKLISTE TIL BRUG FOR SAGSBEHANDLING AF

SAGER EFTER LAS § 40 A, STK. 1.

Udviser borgeren med sin adfærd en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.?

Hvorfor vurderes det, at borgeren udviser manglende

vilje? Hvilke forhold lægges der vægt på i vurderingen af

borgerens manglende vilje? Er der proportionalitet imel-

lem forseelsen og den skærpede rådighedssanktion?

Skal den skærpede rådighedssanktion være 1, 2 eller 3

måneder? Husk at begrunde den skærpede rådigheds-

sanktions længde.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Hvordan er borgeren visiteret?: aktivitetspart, uddannel-

sesparat eller jobparat

Er der vejledt korrekt efter § 35, stk. 1: (er vejledningen

gennemgået og drøftet ved samtale, er vejledningen ud-

leveret ved samtalen og sendt umiddelbart efter?)

Ved genvejledning: er vejledningen gennemgået og

gjort tilgængelig?

Er der truffet en forudgående afgørelse om sanktion efter

§§ 36 – 40 i LAS: Hvornår er afgørelsen truffet? Er den

korrekt?

Er der vejledt korrekt efter § 35, stk. 2, om skærpet rå-

dighedssanktion: Hvornår er der vejledt?

Har borgeren på ny tilsidesat pligten til at stå til rådig-

hed? (Husk at undersøge om der har været en rimelig

grund?)

Er borger partshørt? Hvornår?

Partshøringsvar? Hvornår? Og hvad er der svaret?

Er sagen oplyst tilstrækkeligt i forhold til vurderingen om

borgerens manglende vilje til at stå til rådighed og bor-

gerens oplysninger på sagen?

Har kommunen aktivt udtømt alle rimelige muligheder

for personlig kontakt med en aktivitetsparat borger inden

afgørelsen? (§ 35, stk. 7)

Har kommunen taget stilling til, om der foreligger for-

hold, andre end de rimelige grunde, der kan begrunde, at

borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-

eller arbejdsmuligheder? (§ 13, stk. 8)

Har kommunen taget stilling til, om sanktionen fremmer

rådigheden? (§ 13, stk. 8)

Hvilket tilbud eller hvilken aktivitet skal borgeren have?

Afgørelsen om tilbud eller aktivitet skal træffes samtidig

med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Afgørelsen om ophør hjælpen og lukning af borgerens

sag skal træffes samtidig med afgørelsen om skærpet rå-

dighedssanktion.

LÆSEVEJLEDNING

Undersøgelsen indeholder følgende kapitler:

Kapitel 2:

Afgørelsen om skærpet rådighedssanktion og de

materielle betingelser

Kapitel 3:

Kommunens vejledning af borgeren

Kapitel 4:

Vurdering af forvaltningsretlige regler

Kapitel 5:

Undersøgelsens metode

Arbejdsspørgsmål 1 om kommunernes afgørelser om skærpet

rådighedssanktion er i overensstemmelse med de gældende

regler, og praksis på området vil blive besvaret i kapitel 2 til 4.

Arbejdsspørgsmål 2 om eksempler på korrekt og mangelfuld

sagsbehandling besvares løbende i rapportens kapitler. Ar-

bejdsspørgsmål 3 om perspektiver i forhold til, om kommunen

foretager den relevante vurdering efter § 40 a, stk. 1, herun-

der en vurdering af, om borger med sin adfærd udviser en

manglende vilje til at stå til rådighed besvares i kapitel 2.

Desuden er der en separat bilagsrapport med kommunefor-

delte tal og det analyseskema, som vi har anvendt i gennem-

gangen af sagerne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

KAPITEL 2

Opfyldelse af materielle betin-

gelser

I dette kapitel beskriver vi vores vurdering af afgørelsen i de

gennemgåede sager og opfyldelsen af de materielle betingel-

ser, som vurderingen bygger på. Vi ser på:



Om kommunen har vejledt borgeren om § 40 a i forbindelse

med en forudgående afgørelse om sanktion efter reglerne i

§§ 36-40.

Om borgeren på ny uden rimelig grund har tilsidesat sin pligt

til at stå til rådighed.

Om borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.



Vi har valgt også at se på kommunens afgørelse om tilbud eller

aktivitet til borgeren, jf. § 40 a, stk. 2, og på kommunens af-

gørelse om ophør af hjælpen og lukning af sagen efter § 40 a,

stk. 7, for at give et mere fyldestgørende billede af afgørelsen

om skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a stk. 1. Fælles for

disse afgørelser er, at de skal træffes samtidig med afgørelsen

om skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1.

Figur 2.1 viser et eksempel på et sagsforløb hvor borgeren til-

sidesætter sin rådighedsforpligtigelse ved at udeblive fra til-

bud.

FIGUR 2.1 EKSEMPEL PÅ SAGSFORLØB FOR RÅDIGHEDSSANKTION EFTER § 40 a, stk. 1

Kilde: Ankestyrelsens beskrivelse af sagsforløb

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER



I de fleste af sagerne ville vi ændre afgørelsen, hvis

den var blevet behandlet som en klagesag i Ankestyrel-

sen. Det vil sige, at vi ser mange eksempler på sager,

som vi ville ændre, fordi kommunens sagsbehandling

ikke er i overensstemmelse med reglerne om skærpet

rådighedssanktion. Det gælder især for afgørelser over

for aktivitetsparate borgere.

Vi ser, at kommunen i de fleste sager har truffet en for-

udgående afgørelse om sanktion. Der er dog nogle få

sager, hvor der ikke er dokumentation for, at kommu-

nen har truffet en forudgående afgørelse om sanktion. I

omkring halvdelen af sagerne, hvor kommunen har

truffet en forudgående afgørelse om sanktion, vurderer

vi umiddelbart afgørelsen til at være korrekt. I den an-

den halvdel, hvor vi vurderer sagerne til ikke at være

korrekte, skyldes det - udover forvaltningsretlige fejl og

manglende vejledning - i en mindre del af sagerne, at

borger ikke er partshørt eller ikke partshørt tilstrække-

ligt inden afgørelsen om sanktion. Det skyldes også, at

kommunen ikke har foretaget udvidet partshøring af en

aktivitetsparat borger, eller at kommunen ikke har fo-

retaget vurderingen, jf. § 13, stk. 8, af om der forelig-

ger andre forhold, end de rimelige grunde, der kan be-

grunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine

uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder om en

sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådig-

hed.

Kommunerne har i de fleste sager vurderet, at borge-

ren på ny har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed. I

cirka halvdelen af de sager vurderer vi, at kommunens

vurdering er korrekt. I over halvdelen af de sager, hvor

vi har vurderet, at kommunens afgørelse om forudgå-

ende sanktion ikke er korrekt, skyldes det, at kommu-

nen ikke har taget de fornødne hensyn til, at borgeren

er aktivitetsparat. En mindre del af sagerne er ikke kor-

rekte, fordi der ikke er dokumentation for, at borgeren

er vejledt korrekt, jf. § 35, stk. 1.

Vi ser, at kommunen i de fleste sager har vurderet, at

borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at

stå til rådighed. Det er dog afgørende for afgørelsens

rigtighed, at kommunen begrunder afgørelsen om



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

skærpet rådighedssanktion. I næsten ingen af sagerne

har kommunen begrundet afgørelsen om skærpet rå-

dighedssanktion tilstrækkeligt. Kommunerne er i de fle-

ste tilfælde gode til at henvise til, at borgeren tidligere

har fået en afgørelse om sanktion, og at borgeren på

ny har tilsidesat pligten til at stå til rådighed. Men det

er meget få sager, hvor vi ser, at kommunen herudover

har begrundet hvilke forhold, kommunen lægger vægt

på ved vurderingen af borgerens manglende vilje til at

stå til rådighed og samtidig får givet en kort redegø-

relse for de oplysninger om sagens faktiske omstændig-

heder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen

om skærpet rådighedssanktion. Mangler ved begrundel-

sen kan betyde, at afgørelsen efter omstændighederne

er ugyldig.



Vi ser, at kommunen i næsten alle sagerne har givet

borgeren et tilbud eller en aktivitet, hvor borgeren kan

møde og modtage hjælp for de dage, hvor borgeren

møder op. Kommunerne er også gode til at sikre, at til-

buddet eller aktiviteten kan påbegyndes samme dag,

som afgørelsen om skærpet rådighedssanktion er gæl-

dende fra. Det er kommunen der ud fra en konkret og

individuel vurdering afgør, hvilket tilbud eller hvilken

aktivitet borgeren skal have, for at borgeren har mulig-

hed for at møde op og vise sin vilje til at stå til rådig-

hed. Borgeren skal derfor have mulighed for at klage

over kommunens afgørelse om tilbuddet eller aktivite-

ten. Hvis kommunens afgørelse om tilbud eller aktivitet

ikke er korrekt, kan den skærpede rådighedssanktion

ikke få virkning.

I cirka en fjerdel af sagerne har kommunen ikke truffet

en afgørelse om ophør af borgerens sag samtidig med

afgørelsen om skærpet rådighedssanktion. Kommunen

kan derfor ikke lade hjælpen ophøre med henvisning til

afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

Vi ser, at kommunen kun i meget få tilfælde får forholdt

sig til, om borgeren er job- eller aktivitetsparat. I ingen

af de sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, forholder

kommunen sig til, om der i det enkelte tilfælde forelig-

ger andre forhold, end de rimelige grunde, der kan be-

grunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine

uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder om en

sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådig-

hed. Disse sager ville vi ændre, fordi det er en betin-



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

gelse for, at kommunen kan give en aktivitetsparat bor-

ger en skærpet rådighedssanktion, at kommunen vur-

derer dette.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at betingelserne for at sanktio-

nere borgeren er opfyldt, inden kommunen træffer af-

gørelse om sanktion.

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til, at borger ikke har opfyldt sin

pligt til at stå til rådighed og på den baggrund vurdere,

om der er behov for at indhente yderligere oplysninger.

Kommunen skal sikre, at borgeren er korrekt vejledt, jf.

§ 35, stk. 1.

Det er vigtigt, at kommunen altid forholder sig til, om

der er tale om en aktivitetsparat eller jobparat borger,

så kommunen er klar over, hvilke betingelser der skal

være opfyldt for at sanktionere borgeren.

Kommunen skal sikre, at borgeren er korrekt vejledt, jf.

§ 35, stk. 2.

Kommunerne skal sikre sig, at borgeren på ny, efter at

borgeren er vejledt om skærpet rådighedssanktion, har

tilsidesat pligten til at stå til rådighed.

Kommunen skal sikre, at tilsidesættelsen er sket uden

rimelig grund. Hvis der ikke er oplysninger herom, må

kommunen høre borgeren.

Kommunen skal forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med om årsagen til tilsidesættelsen

af rådighedspligten.

Kommunen skal foretage en vurdering af sagen, og

kommunens vurdering skal fremgå af sagen.

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge bor-

geren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den

konkrete sag. Herunder hvilke hovedhensyn, der har

været bestemmende for kommunens vurdering om, at



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til

at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.



Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion, hvornår afgørelsen er gæl-

dende fra, og at aktiviteten eller tilbuddet kan påbe-

gyndes samme dag. Det skal tillige fremgå af afgørel-

sen, at borgeren kun modtager hjælp for de dage, hvor

borgeren deltager i tilbud, møder til samtaler eller mø-

der i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret.

Ved afgivelse af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, skal

kommunen tage højde for, om borgeren har en rimelig

grund til ikke at tage imod tilbuddet.

Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion, hvornår afgørelsen er gæl-

dende fra, og at tilbuddet eller aktiviteten kan påbe-

gyndes samme dag, som afgørelsen er gældende fra.

Ved afgivelse af tilbuddet eller aktiviteten, skal kommu-

nen tage højde for, om borgeren har en rimelig grund

til ikke at tage imod tilbuddet eller aktiviteten.

Kommunen skal konkret vurdere, om borgeren skal

have en skærpet rådighedssanktion i 1, 2 eller 3 måne-

der. Kommunen skal begrunde den skærpede rådig-

hedssanktions længde.

Kommunen skal sikre, at det fremgår klart af afgørel-

sen om skærpet rådighedssanktion, at borgeren kun får

udbetalt hjælp for de dage, hvor borgeren opfylder sin

rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til

samtale eller møde op i jobcenteret m.v., som anvist af

jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet

rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1, træffe afgørelse

om ophør og lukning af borgerens sag, hvis borgeren i

en hel kalendermåned udebliver fra de tilbud eller akti-

viteter, som kommunen har givet borgeren.

Kommunerne skal sikre, at det fremgår tydeligt af kom-

munens afgørelse om ophør af borgerens hjælp, at hvis

borgeren i en hel kalendermåned udebliver fra de tilbud

eller aktiviteter, som kommunen har givet borgeren, så

ophører borgerens hjælp og sagen lukkes.



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

VURDERING AF AFGØRELSEN

I gennemgangen af de 61 sager har vi vurderet, om kommu-

nens afgørelse om skærpet sanktion efter § 40 a, stk. 1, sam-

let set er rigtig. Vi har foretaget vurderingen ud fra vores un-

dersøgelse af, om kommunerne overholder de overordnede be-

tingelser for at træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion

efter LAS § 40 a, stk. 1. De overordnede betingelser er:



Kommunen skal vurdere, om borgeren med sin adfærd udvi-

ser manglende vilje til at stå til rådighed.

Kommunen skal have truffet en forudgående afgørelse om

sanktion.

Borgeren er vejledt korrekt, jf. § 35, stk. 1, og om skærpet

rådighedssanktion, jf. § 35, stk. 2.

Borgeren skal på ny efter den forudgående afgørelse om

sanktion og vejledning om skærpet rådighedssanktion uden

rimelig grund tilsidesætte sin pligt til at stå til rådighed.



I vores undersøgelse af kommunens afgørelse om skærpet rå-

dighedssanktion har vi også set på, om kommunen:



har været opmærksom på, om borgeren er job- eller aktivi-

tetsparat, og om kommunen har inddraget oplysningerne

herom i sin vurdering af de særlige forhold, kommunen skal

iagttage, når der er tale om aktivitetsparate borgere, jf. §

13, stk. 8.

samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion har

givet borgeren en aktivitet eller foranstaltning, så borgeren

har mulighed for at vise sin rådighed i perioden med skær-

pet rådighedssanktion.

samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion har

truffet afgørelse om, at hjælpen til borgeren ophører, og at

borgerens sag lukkes, hvis borgeren i en hel kalendermåned

uden rimelig grund udebliver fra de aktiviteter, kommunen

har givet borgeren.



OM PRØVELSEN

AF AFGØRELSEN

OM SANKTION

For yderligere in-

formation om prø-

velsen af afgørel-

ser om sanktion

henviser vi til

Praksisundersø-

gelse 1 om sank-

tion ved udebli-

velse fra tilbud el-

ler samtale (udgi-

vet år 2022).



Vi har ikke foretaget en fuld prøvelse af den forudgående afgø-

relse om sanktion, men vi har set på, om de overordnede be-

tingelser for afgørelsen efter §§ 36 - 40 umiddelbart er opfyldt,

herunder om borger er vejledt korrekt efter § 35, stk. 1, og

om kommunens vurdering, for eksempel af om borger en uden

rimelig grund har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed,

umiddelbart er korrekt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Tabel 2.1 viser vores samlede vurdering af alle 61 sager i un-

dersøgelsen. I ni af sagerne er afgørelsen i overensstemmelse

med gældende regler og praksis. Disse sager ville vi derfor

have stadfæstet, hvis de var blevet påklaget til Ankestyrelsen.

De resterende 52 sager ville vi have ændret, fordi afgørelsen

ikke er i overensstemmelse med gældende regler og praksis.

Det fremgår af tabel 2.1, at de ni sager, som vi ville stadfæste,

alle vedrører jobparate borgere. Alle 26 sager om aktivitetspa-

rate borgere og de resterende 26 sager om jobparate borgere

ville vi have ændret.

Vi ser nærmere på kommunens vurdering af de aktivitetspa-

rate borgere i afsnittet om særlige forhold for aktivitetsparate

borgere.

TABEL 2.1 ER KOMMUNENS AFGØRELSE OM SKÆRPET SANKTION EFTER § 40A SAMLET SET

RIGTIG?

Jobparat, der modta-

ger kontanthjælp, LAB

§ 6, nr. 2

Ja, afgørelsen er i over-

ensstemmelse med reg-

ler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive

ændret, hvis det var en

klagesag

I alt

Aktivitetsparat, der

modtager kontant-

hjælp, LAB § 6, nr. 3

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

I de følgende afsnit ser vi nærmere på hver af de materielle

betingelser, som vores vurdering bygger på. Vores undersø-

gelse af betingelsen om, at borgeren skal være vejledt både

generelt om rådighed og sanktioner, jf. § 35, stk. 1, og kon-

kret om skærpet rådighedssanktion, jf. § 35, stk. 2, beskriver

vi i kapitel 3 om kommunens vejledning af borgeren.

FORUDGÅENDE AFGØRELSE OM SANKTION

For at kommunen kan træffe afgørelse om skærpet rådigheds-

sanktion efter § 40 a, stk. 1, er det en betingelse, at borgeren

har fået en afgørelse om sanktion efter reglerne i §§ 36-40.

Kommunens afgørelse om den forudgående sanktion skal være

i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder

for den konkrete forseelse. Kommunen skal sikre sig, at den

forudgående afgørelse om sanktion er korrekt. Herunder at

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

borgeren er vejledt, jf. § 35, stk. 1, at sagen er oplyst til-

strækkeligt, og at der er taget hensyn til, om borgeren er akti-

vitetspart.

§ 40 a, stk. 1

Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person mister

retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3

måneder,

hvis personen har fået en afgørelse om

sanktion efter §§ 36-40,

og personen på ny uden ri-

melig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed ef-

ter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at

kommunen konkret vurderer, at personen med sin ad-

færd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for

arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Vores gennemgang af de 61 sager viser, at kommunen i 56 af

sagerne har truffet en forudgående afgørelse om sanktion. I de

resterende fem sager er der ikke dokumentation for, at kom-

munen har truffet en forudgående afgørelse om sanktion. De

fem sager om skærpet rådighedssanktion ville vi derfor ændre,

hvis de var kommet ind til os som klagesager.

I undersøgelsen har vi ikke foretaget en fuld prøvelse af den

forudgående afgørelse om sanktion, men vi har set på, om de

overordnede betingelser for afgørelsen efter §§ 36 - 40 umid-

delbart er opfyldt, herunder om borger er vejledt korrekt efter

§ 35, stk. 1, og om kommunens vurdering, for eksempel af om

borgeren uden rimelig grund har tilsidesat sin pligt til at stå til

rådighed, umiddelbart er korrekt.

Som det fremgår af tabel 2.2, vurderer vi, at den forudgående

afgørelsen om sanktion i 30 ud af de 61 sager opfylder betin-

gelsen om en forudgående sanktion. Der er 26 sager, som på

det foreliggende grundlag ikke er korrekte, og som nævnt fem

sager uden dokumentation for, at kommunen har truffet en

forudgående afgørelse om sanktion. Der er desuden to sager,

hvor vi ikke kan vurdere, om afgørelsen er korrekt ud fra kom-

munens oplysning om sagen. Vi ville ændre de i alt 26 sager,

hvor afgørelsen ikke er korrekt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

TABEL 2.2 ER KOMMUNENS AFGØRELSE OM DEN FORUDGÅENDE SANKTION PÅ DET FORELIG-

GENDE GRUNDLAG KORREKT?

Antal

Nej

Ingen dokumentation for forudgående afgørelse om sanktion

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

I de 56 sager, hvor kommunen har truffet en forudgående af-

gørelse om sanktion, har vi også undersøgt, om borgeren har

haft en rimelig grund til at undlade at opfylde sin rådigheds-

pligt. I ni af de 56 sager ved vi ikke, om borgeren har haft en

rimelig grund til ikke at stå til rådighed. Dette skyldes enten,

at borger ikke er partshørt eller ikke partshørt tilstrækkeligt in-

den afgørelsen om sanktion, at kommunen ikke har foretaget

udvidet partshøring af en aktivitetsparat borger, eller at kom-

munen ikke har foretaget vurdering, jf. LAS § 13, stk. 8, af om

der er andre forhold, herunder om sanktionen fremmer rådig-

heden. I én sag har borgeren en rimelig grund og skulle derfor

ikke være sanktioneret.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsen med anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at betingelserne for at sanktio-

nere borgeren er opfyldt, inden kommunen træffer af-

gørelse om sanktion.

Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra bor-

geren om årsagen til, at borgeren har tilsidesat sin pligt

til at stå til rådighed og på den baggrund vurdere, om

der er behov for at indhente yderligere oplysninger.

Kommunen skal sikre, at borgeren er korrekt vejledt, jf.

§ 35, stk. 1.

Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion over

for en aktivitetsparat borger, skal kommunen sikre, at

kommunen har taget de særlige hensyn, der gælder for

at sanktionere en aktivitetsparat borger.



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

PLIGTEN TIL AT STÅ TIL RÅDIGHED

Det er en betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse

om skærpet rådighedssanktion, at borgeren efter den forudgå-

ende afgørelse om sanktion, hvor borgeren er vejledt om den

skærpede rådighedssanktion, på ny tilsidesætter sin pligt til at

stå til rådighed. Se kapitel 3 om vejledning.

Vi har derfor i de 56 sager, hvor kommunen har truffet en for-

udgående afgørelse om sanktion, set på:



om kommunen har vurderet, at borgeren efter den forudgå-

ende afgørelse om sanktion har tilsidesat pligten til at stå til

rådighed efter reglerne § 13 og § 13 a,

om borgeren har haft en rimelig grund til at tilsidesætte plig-

ten til at stå til rådighed, og

om kommunens afgørelse om, at borger uden rimelig grund

har tilsidesat pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §

13 og 13 a, er korrekt.



§ 40 a, OM PLIGTEN TIL RÅDIGHED

…

Stk. 1.

Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person

mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op

til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om

sanktion efter §§ 36-40, og

personen på ny uden ri-

melig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådig-

hed efter reglerne i §§ 13 og 13 a.

Det er en betin-

gelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med

sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådig-

hed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

…

Vores gennemgang viser, at i 46 ud af 56 sager har kommu-

nen vurderet, at borgeren har tilsidesat pligten til at stå til rå-

dighed.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR BORGEREN HAR TIL-

SIDESAT SIN PLIGT TIL AT STÅ TIL RÅDIGHED, EF-

TER DEN FORUDGÅENDE AFGØRELSE OM SANKTION

I en sag er en jobparat kontanthjælpsmodtager sanktio-

neret for udeblivelse fra samtale den 16. februar 2021,

kommunen vejleder samtidig borgeren om skærpet rå-

dighedssanktion, hvis borgeren på ny tilsidesætter sin

pligt til at stå til rådighed. Kommunen parthører borgeren

den 17. marts 2021, fordi borgeren har undladt at over-

holde aftale om jobsøgningsaktiviteter.

Borgeren reagerer ikke på kommunens partshøring.

Kommunen vurderer derfor, at borger med sin adfærd

har udvist manglende vilje til at stå til rådighed.

Vi har set på, om borgeren i de 46 sager har haft en rimelig

grund til at tilsidesætte pligten til at stå til rådighed. Vores un-

dersøgelse viser, at borgeren i 37 af de 46 sager ikke har haft

en rimelig grund til at tilsidesætte pligten til rådighed. I de re-

sterende ni sager kan det ikke afgøres, hvorvidt borger har

haft en rimelig grund, fordi kommunen ikke har partshørt bor-

ger om grunden til, at borger har tilsidesat sin pligt til at stå til

rådighed, eller fordi kommunen ikke har spurgt ind til de op-

lysninger, borger er kommet med. I en enkelt af de ni sager

vides det ikke, om borger har haft en rimelig grund til at til-

sidesætte sin pligt til at stå til rådighed, fordi kommunen ikke

har medsendt afgørelsen til Ankestyrelsen.

Vi ville have hjemvist eller ændret de ni sager, hvor der mang-

ler oplysninger, hvis vi havde behandlet dem som klagesager.

Vi ville have hjemvist sagen, hvis det stadig ville være muligt

at oplyse sagen, for eksempel hvis kommunen ville kunne ind-

hente yderligere oplysninger. Vi ville have ændret sagen, hvis

det ikke længere ville være muligt at oplyse sagen, for eksem-

pel, hvis der var tale om sygdom af kortvarig forbigående art.

Det er således vigtigt, at kommunen forholder sig til de oplys-

ninger, som borgeren kommer med om årsagen til, at borge-

ren har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed.

OM BORGER UDEN

RIMELIG GRUND

HAR

TILSIDESAT SIN

PLIGT TIL AT STÅ

TIL RÅDIGHED

Endelig har vi undersøgt, om kommunens afgørelse om, at

borger uden rimelig grund har tilsidesat pligten til at stå til rå-

dighed, i de 61 gennemgåede sager er korrekt.

Vores gennemgang viser, at afgørelsen i 30 sager er korrekt,

og i 31 sager er afgørelsen ikke korrekt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

I 12 af de 31 sager, hvor afgørelsen ikke er korrekt, er der

ikke oplysninger om, at borger på ny har tilsidesat sin pligt til

at stå til rådighed efter den forudgående afgørelse om sank-

tion.

I 10 af sagerne, har kommunen ikke taget de fornødne hensyn

til aktivitetsparate borgere, og afgørelsen ville på den bag-

grund blive ændret. I de resterende ni sager ville afgørelsen

blive ændret eller hjemvist, fordi kommunen ikke har truffet en

forudgående afgørelse om sanktion, fordi borgeren ikke er vej-

ledt korrekt, eller fordi borger ikke er partshørt eller tilstræk-

kelig partshørt, og det derfor ikke kan udelukkes, at borger har

haft en rimelig grund til at have tilsidesat sin pligt til at stå til

rådighed.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR BORGEREN IKKE HAR

TILSIDESAT SIN PLIGT TIL AT STÅ TIL RÅDIGHED,

EFTER DEN FORUDGÅENDE AFGØRELSE OM SANK-

TION

I en sag udebliver en jobparat kontanthjælpsmodtager i

en periode fra oktober til december 2021 gentagne

gange fra sit tilbud. Borgeren udebliver også fra to job-

samtaler. Kommunen træffer den 10., 12. og 24. januar

2022 afgørelse om sanktion for de gentagne udeblivelser

i oktober til december 2021. Den 24. januar 2022 træffer

kommunen afgørelse om skærpet rådighedssanktion.

Kommunen lægger i den forbindelse vægt på, at borge-

ren den 3. januar 2022 uden rimelig grund er udeblevet

fra en samtale.

Der er således ikke tale om, at borgeren efter de forud-

gående afgørelse om sanktioner den 10. og 12. januar

2022 på ny har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed.

Vi ville ændre denne afgørelse, fordi det er en betingelse,

at borgeren efter den forudgående afgørelse om sanktion

på ny tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed.

Det er en betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse

om skærpet rådighedssanktion, at borgeren på ny uden rimelig

grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed.

Det betyder, at vurderingen af, om borgeren på ny uden rime-

lig grund har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed, indgår

som en del af begrundelsen for afgørelsen om skærpet rådig-

hedssanktion.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Kommunen skal derfor vurdere, at borgeren på ny uden rime-

lig grund har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed, og kom-

munen skal sikre, at dette fremgår af sagen.

Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen hører borgeren

om årsagen til, at borgeren har tilsidesat sin rådighedspligt, og

at kommunen forholder sig til de oplysninger, som borgeren

kommer med om årsagen hertil.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNENS AFGØ-

RELSE OM BORGERENS TILSIDESÆTTELSE AF RÅ-

DIGHEDSFORPLIGTELSEN IKKE ER KORREKT

I en sag har kommunen den 30. september 2021 truffet

afgørelse om skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk.

1, i forhold til en jobparat borger. Der er ikke dokumen-

tation for, at kommunen forud for afgørelsen om skærpet

rådighedssanktion har truffet afgørelse om sanktion efter

§§ 36 – 40.

Kommunen begrunder afgørelsen med, at der er tvivl

om, at borger opholder sig på den oplyste adresse.

Vi ville have ændret sagen, fordi betingelserne for skær-

pet rådighedssanktion ikke er opfyldt.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsen med anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunerne skal sikre sig, at borgeren på ny, efter at

borgeren er vejledt om skærpet rådighedssanktion, har

tilsidesat pligten til at stå til rådighed.

Kommunen skal sikre, at tilsidesættelsen er sket uden

rimelig grund. Hvis der ikke er oplysninger herom, må

kommunen høre borgeren.

Kommunen skal forholde sig til de oplysninger, som

borgeren kommer med om årsagen til tilsidesættelsen

af rådighedspligten.

Kommunen skal foretage en vurdering af, om borgeren

uden rimelig grund har tilsidesat sin pligt til at stå til



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

rådighed, og kommunens vurdering skal fremgå af af-

gørelsen.

AFGØRELSEN OM MANGLENDE VILJE TIL AT STÅ

TIL RÅDIGHED

For at kommunen kan træffe afgørelse om skærpet rådigheds-

sanktion efter § 40 a, stk. 1, er det en betingelse, at kommu-

nen vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser en mang-

lende vilje til at stå til rådighed.

Kommunens vurdering af, at borger med sin adfærd udviser

manglende vilje til at stå til rådighed, skal være konkret. Det

vil sige, at kommunen skal forholde sig til den konkrete bor-

gers sag, og kommunens vurdering om borgerens manglende

vilje til at stå til rådighed skal fremgå af afgørelsen om skær-

pet rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1.

§ 40 a, OM MANGLENDE VILJE TIL AT STÅ TIL RÅ-

DIGHED

…

Stk. 1. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person

mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op

til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om

sanktion efter §§ 36-40, og personen på ny uden rimelig

grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reg-

lerne i §§ 13 og 13 a.

Det er en betingelse, at kom-

munen konkret vurderer, at personen med sin ad-

færd udviser en manglende vilje til at stå til rådig-

hed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

…

I vores gennemgang af sagerne har vi set på kommunens vur-

dering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.

Vi har set på:



om kommunen har foretaget en vurdering af, om borger ud-

viser en manglende vilje til at stå til rådighed, jf. § 40 a, stk.

hvilke forhold kommunen har lagt vægt på ved vurderingen

af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed,



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion



om kommunens afgørelse om borgerens manglende vilje til

at stå til rådighed er korrekt, herunder:

om kommunen har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt,

om kommunen har inddraget alle relevante forhold, og

om kommunen har forholdt sig til, om der er tale om en akti-

vitetsparat borger.

Kommunen kan træffe afgørelse om skærpet rådighedssank-

tion over for en borger, som har fået en afgørelse om sanktion

(hvor borgeren er vejledt om skærpet rådighedssanktion), hvis

borgeren derefter på ny uden rimelig grund ikke har overholdt

sin rådighedsforpligtelse. Det er en betingelse, at kommunen

samtidig konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd udviser

en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddan-

nelse, tilbud m.v.

Den manglende vilje til at stå til rådighed kan f.eks. vise sig

ved, at borgeren optræder negativt i forbindelse med kommu-

nens afgivelse af tilbud eller altid har mange forbehold i forbin-

delse med tilbud, at borgerens handlemåde kan sidestilles med

en afvisning af tilbuddet m.v. Det kan også være, at borgeren

uden en rimelig grund én eller flere gange udebliver fra tilbud

eller jobsamtaler eller ikke aktivt søger job m.v.

Den skærpede rådighedssanktion betyder, at kommunen kan

træffe afgørelse om, at en borger mister retten til hjælp i op til

tre måneder.

I forbindelse med afgørelsen, skal kommunen derfor vurdere,

om borgeren skal have en skærpet rådighedssanktion på en, to

eller tre måneder. I vurderingen kan indgå flere forskellige mo-

menter, herunder hvor lang en periode forseelserne strækker

sig over. Kommunen kan endvidere lægge vægt på, om det er

første gang, kommunen påtænker at træffe afgørelse om

skærpet rådighedssanktion, eller om borgeren flere gange tidli-

gere har været omfattet af en skærpet sanktion.

Kommunen skal vurdere, om den skærpede rådighedssanktio-

nen står i et rimeligt forhold til borgerens forseelser, dvs. om

der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse.

I vores gennemgang af de 61 sager har vi vurderet, at kom-

munen i 52 af sagerne har foretaget en vurdering af, om bor-

geren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til

rådighed for arbejde, uddannelse tilbud m.v. jf. § 40 a, stk. 1.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR VUR-

DERET AT BORGEREN MED SIN ADFÆRD HAR UD-

VIST MANGLENDE VILJE TIL AT STÅ TIL RÅDIGHED

I en sag er en jobparat kontanthjælpsmodtager den 15.

marts 2022 sanktioneret for udeblivelse fra tilbud, mang-

lende overholdelse af aftale om jobsøgning og udebli-

velse fra samtale. Borgeren har ikke reageret på kommu-

nens partshøringer. Kommunen vejleder borgeren om

skærpet rådighedssanktion, fordi borgeren er sanktione-

ret flere gange inden for det sidste halve år, samt at bor-

geren for nyligt har fået lukket sin sag grundet sanktion

og nu igen er udeblevet fra tilbud, ikke har overholdt af-

tale om jobsøgning og er udeblevet fra samtale.

Borgeren tilsidesætter herefter på ny sin pligt til at stå til

rådighed, ved at udeblive fra en samtale den 18. marts

2022.

Kommunen træffer den 28. marts 2022 afgørelse om

skærpet rådighedssanktion.

Kommunen vurderer, at borgeren systematisk ikke med-

virker til at stå til rådighed, og dermed udviser mang-

lende vilje til at stå til rådighed. Kommunen lægger vægt

på borgerens udeblivelser fra samtaler og tilbud, og på

borgerens manglende overholdelse af jobsøgningsaftaler.

Kommunen lægger også vægt på, at borgeren tidligere

har udvist manglende vilje til at stå til rådighed, og at

borgeren ikke har været i kontakt med kommunen siden

borgerens visitationssamtale den 22. februar 2022.

Da det er kommunen, der foretager vurdering af, om borgen

med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed,

skal kommunen sikre, at borgeren bliver bekendt med, hvad

det er, kommunen har lagt vægt på i sin vurdering af borge-

rens manglende vilje til at stå til rådighed. Det bør derfor

fremgå klart af kommunens afgørelse om skærpet rådigheds-

sanktion, hvilke forhold der er lagt vægt på i vurderingen af

borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.

Vi har i vores gennemgang af de 61 sager set, at kommunerne

i 48 af 61 sager har lagt vægt på tidligere afgørelser om sank-

tion i deres vurdering af borgerens adfærd (tabel 2.3). I 18 af

sagerne lægger kommunerne vægt på borgers adfærd, i ni sa-

ger på tidligere eksempler på manglende rådighed og i 14 sa-

ger på det samlede billede af borgerens sag. Der er i øvrigt to

af sagerne, hvor det ikke kan vurderes, hvad kommunen har

lagt vægt på, fordi det ikke fremgå af sagen, samt en enkelt

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

sag hvor kommunen har lagt vægt på, at der rejses tvivl om

borgeren opholder sig på den oplyste adresse.

Tabel 2.3 HVILKE FORHOLD HAR KOMMUNEN LAGT VÆGT PÅ VED VURDERINGEN AF, OM

BORGER MED SIN ADFÆRD UDVISER EN MANGLENDE VILJE TIL AT STÅ TIL RÅDIGHED FOR

ARBEJDE, UDDANNELSE, TILBUD M.V. jf. § 40 a, stk. 1?

Antal sager

Tidligere afgørelser om sanktion

Tidligere eksempler på manglende vilje til at stå til rådighed

Borgers adfærd

Det samlede billede af borgers sag

Andet

Note: Kommunerne kan angive flere begrundelser.

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

FORETAGET EN KONKRET VURDERING AF BORGE-

RENS MANGLENDE VILJE TIL AT STÅ TIL RÅDIGHED

I en sag er en jobparat borger udeblevet fra en samtale

den 25. februar 2022. Det fremgår ikke af kommunens

afgørelse om skærpet rådighedssanktion, af partshørin-

gen forud for afgørelsen eller af sagens akter i øvrigt, at

kommunen konkret har vurderet, at borger med sin ad-

færd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed.

Kommunen begrunder afgørelsen således: "Du har til-

sidesat pligten til at stå til rådighed på ny, efter at der

den 17. februar 2022 er truffet afgørelse om sanktion

samt vejledt om skærpet rådighedssanktion."

Vi ville have ændret denne sag, fordi kommunen ikke har

vurderet, at borgeren med sin adfærd udviser manglende

vilje til at stå til rådighed.

Det er afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommunen for-

holder sig til de konkrete oplysninger, der er i borgerens sag,

og husker at inddrage alle relevante oplysninger i vurderingen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN

Kommunens afgørelse om skærpet rådighedssanktion skal in-

deholde en fyldestgørende begrundelse. Det betyder, at den

skal indeholde:



de hovedhensyn, der har været bestemmende for vurderin-

gen,

henvisning til de relevante retsregler og

en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgø-

relsen.



KRAV TIL BEGRUNDELSE EFTER FORVALTNINGSLO-

VEN

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler be-

ror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent inde-

holde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

…

Som det fremgår af tabel 2.4, har kommunen i 55 ud af 61 sa-

ger ikke begrundet afgørelsen om skærpet rådighedssanktion

tilstrækkeligt. I seks sager er begrundelsen tilstrækkelig. Så

selvom vi kan se i tabel 2.3, at kommunen inddrager forskel-

lige forhold i sin vurdering af borgerens manglende vilje til at

stå til rådighed, er det kun i meget få sager, at afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion er tilstrækkeligt begrundet.

Af de 54 sager, hvor kommunen ikke har begrundet afgørelsen

tilstrækkeligt, er der 26 sager, hvor borgeren er aktivitetspa-

rat, og 29 sager hvor borgeren er jobparat.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

TABEL 2.4 HAR KOMMUNEN BEGRUNDET AFGØRELSEN TILSTRÆKKELIGT?

Jobparat, der modtager kon-

tanthjælp, § 6, nr. 2

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

Aktivitetsparat, der modta-

ger kontanthjælp, § 6, nr. 3

alt

Vi ser, at kommunerne i de fleste tilfælde er gode til at henvise

til, at borgeren tidligere har fået en afgørelse om sanktion, og

at borgeren på ny har tilsidesat pligten til at stå til rådighed.

Men det er meget få sager, hvor vi ser, at kommunen herud-

over både har begrundet, hvilke hovedhensyn der har været

bestemmende for vurderingen af, at borgeren med sin adfærd

udviser manglende vilje til at stå til rådighed. Samtidig får

kommunen ikke givet en kort redegørelse for de oplysninger

om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

Det er en afgørende betingelse for, at der kan træffes afgø-

relse om skærpet rådighedssanktion, at kommunen vurderer,

at borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå

til rådighed.

Vurderingen skal fremgå af kommunens begrundelse for afgø-

relsen.

Nedenstående boks viser et eksempel på en sag om en borger,

hvor kommunen har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt:

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR BE-

GRUNDET AFGØRELSEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag har kommunen begrundet afgørelsen med, at

borgeren er jobparat. Kommunen har også begrundet af-

gørelsen med kommunens vurdering om, at borger med

sine gentagne og forskellige undladelser af pligten til at

stå til rådighed har udvist manglende vilje. Herudover

henviser kommunen også til, at borgeren ikke har reage-

ret eller svaret på partshøringen.

I boksen nedenfor er der et eksempel på en sag, hvor kommu-

nen ikke har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

EKSEMPEL PÅ EN SAG HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

BEGRUNDET AFGØRELSEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag har kommunen alene begrundet afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion med, at borger på ny har til-

sidesat pligten til at stå til rådighed efter, at der den 15.

marts 2022 er truffet afgørelse om sanktion.

Det fremgår således ikke af begrundelsen for afgørelsen,

hvorfor kommunen vurderer, at betingelserne for at

kunne pålægge borgeren en skærpet rådighedssanktion

er opfyldt. Det fremgår således ikke, at kommunen har

vurderet, at borgeren med sin adfærd udviser en mang-

lende vilje til at stå til rådighed.

INDDRAGELSE AF ALLE RELEVANTE FORHOLD I

SAGEN

Vi har også set på, om kommunen har inddraget alle relevante

forhold i vurderingen af, om borgeren opfylder sin rådigheds-

forpligtelse. Det gælder både for de jobparate og de aktivitets-

parate borgere. Vores gennemgang viser, at i 14 ud af 52 sa-

ger har kommunen inddraget alle relevante forhold. I 20 ud af

de 52 sager er der ikke inddraget alle relevante forhold, og i

18 ud af de 52 sager ved vi ikke, om kommunen har inddraget

alle relevante forhold.

Af de 20 sager, hvor kommunen ikke har inddraget alle rele-

vante forhold, er borgeren i de 18 af sagerne aktivitetsparat,

og i de resterende to sager er borgerne jobparate. Se tabel

2.5.

TABEL 2.5 HAR KOMMUNEN INDDRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD?

Aktivitetsparat, der modta-

ger kontanthjælp, § 6, nr. 3

Nej

Ved ikke

I alt

Jobparat, der modtager

kontanthjælp, § 6, nr. 2

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

Fælles for de 14 sager er, at kommunen har forholdt sig til alle

relevante oplysninger i sagen. Kommunen har således både

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

forholdt sig til alle de oplysninger, som borgeren er kommet

med i sagen, og har af egen drift inddraget øvrige relevante

oplysninger i sagen i forhold til de vurderinger, som kommu-

nen er forpligtet til at foretage ifølge lovgivningen.

Fælles for de 20 sager, hvor kommunen ikke har inddraget alle

relevante forhold, er, at kommunen enten ikke har oplyst sa-

gen tilstrækkeligt eller ikke har forholdt sig til oplysninger i sa-

gen, som var relevante i forhold til kommunens vurdering af

borgerens adfærd, herunder om borgeren havde en rimelig

grund til ikke at opfylde sin rådighedsforpligtelse, om der fo-

relå andre forhold, end de rimelige grunde, som kan føre til, at

den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsfor-

pligtelse, herunder om en skærpet rådighedssanktion ville

fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Nedenfor er et eksempel på en sag, hvor kommunen ikke har

inddraget alle relevante forhold:

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

INDDRAGET ALLE RELEVANTE FORHOLD

I en sag træffer kommunen den 28. januar 2021 afgø-

relse om skærpet rådighedssanktion i forhold til en akti-

vitetsparat borger. I begrundelsen for afgørelsen lægger

kommunen alene vægt på borgerens tidligere udeblivel-

ser, og at borgeren på ny har tilsidesat sin pligt til at stå

til rådighed.

Det fremgår ikke, hvorfor kommunen vurderer, at borge-

ren udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og der-

med hvad det nærmere er, kommunen har lagt vægt på.

Fordi kommunen udøver et skøn om borgerens adfærd, er det

vigtigt for afgørelsens rigtighed, at kommunen husker at ind-

drage alle relevante forhold i sin vurdering.

Det skal fremgå af borgerens afgørelse, hvilke forhold kommu-

nen har lagt vægt på i sin vurdering af borgerens adfærd.

SÆRLIGE FORHOLD FOR AKTIVITETSPARATE

BORGERE

Når kommunen skal vurdere, om borgerens adfærd er udtryk

for manglende vilje til at stå til rådighed, er det relevant at

inddrage oplysningerne om borgerens visitation som job- eller

aktivitetsparat.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

I de 52 sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af,

om borger med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå

til rådighed, har vi undersøgt, om kommunen har taget hensyn

til borgerens visitation som job- eller aktivitetspart i vurderin-

gen af borgenes adfærd.

Som det fremgår af tabel 2.6, har kommunen i 44 ud af 52 sa-

ger ikke taget hensyn til borgers visitation som jobparat eller

aktivitetsparat i sin vurdering af borgerens vilje til at stå til rå-

dighed.

TABEL 2.6 HAR KOMMUNEN TAGET HENSYN TIL BORGERS VISITATION SOM JOBPARAT ELLER

AKTIVITETSPARAT I SIN VURDERING AF, OM BORGER UDVISER EN MANGLENDE VILJE TIL AT

STÅ TIL RÅDIGHED?

Aktivitetsparat, der modta-

ger kontanthjælp, § 6, nr. 3

Nej

I alt

Jobparat, der modtager

kontanthjælp, § 6, nr. 2

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, hvoraf kommunen i 52 af sagerne foretaget en vurdering af, om borger med sin ad-

færd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, 2022

Ud over at det kan være relevant for kommunen at inddrage

oplysningerne om borgers visitation i forhold til vurderingen af

borgerens adfærd, skal kommunen altid forholde sig til, om der

er tale om en job- eller aktivitetsparat borger, når kommunen

træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion.

Det skal kommunen, fordi der i loven er forskellige krav til en

jobparat og en aktivitetsparat borger. Lovgivningen indeholder

særlige hensyn til den aktivitetsparate borger, som kommunen

skal iagttage, hvis kommunen vil træffe afgørelse om skærpet

rådighedssanktion.

Det er således en betingelse efter § 13, stk. 8, i LAS og § 16,

stk. 3, i Bekendtgørelse rådighed for personer der ansøger om

eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, over-

gangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivi-

tetsparate, at kommunen konkret vurderer, om der i det en-

kelte tilfælde foreligger andre forhold, end de rimelige grunde,

der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine

uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder om en sank-

tion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Hvis en

sanktion ikke vurderes at ville fremme rådigheden, skal kom-

munen ikke pålægge den aktivitetsparate borger en skærpet

rådighedssanktion.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

I de 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, har kommunen

ikke i sin begrundelse for afgørelsen vurderet, om der i det en-

kelte tilfælde foreligger andre forhold, end de rimelige grunde,

der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine

uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder om en sank-

tion vil fremme borgerens rådighed.

Det er afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommunen sik-

rer, at de særlige hensyn, der gælder i forhold til aktivitetspa-

rate borgere, er opfyldt, og at det fremgår af kommunens be-

grundelse.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR DET HAR HAFT BETYD-

NING FOR AFGØRELSEN, AT KOMMUNEN IKKE HAR

FORHOLDT SIG TIL, OM BORGEREN ER JOB- ELLER

AKTIVITETSPARAT

I en sag har kommunen truffet afgørelse om skærpet rå-

dighedssanktion den 8. november 2021. Det fremgår

ikke af kommunens afgørelse, at kommunen i vurderin-

gen af, om borger med sin adfærd udviser manglende

vilje til at stå til rådighed, har inddraget det forhold, at

borger er aktivitetsparat.

Det fremgår ikke af kommunens afgørelse, at kommunen

har foretaget en vurdering af, om der er andre forhold

hos den aktivitetsparat borger, som gør, at borgeren ikke

skal pålægges en skærpet rådighedssanktion, herunder

om sanktionen vil fremme rådigheden.

Vi ville have ændret denne sag, fordi kommunen ikke har

forholdt sig til betingelserne for at kunne sanktionere en

aktivitetsparat borger.

Det er afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommunen for-

holder sig til, om der er andre forhold, end de rimelige grunde,

der kan begrunde, at en aktivitetsparat borger ikke har pligt til

at udnytte sin rådighed, herunder om en skærpet rådigheds-

sanktion vil fremme borgerens rådighed.

UDVIDET PARTS-

HØRING AF AKTI-

VITETSPARATE

BORGERE

I forhold til de aktivitetsparate borgere skal kommunen også

iagttage kravet om udvidet partshøring, inden kommunen

træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion.

Det betyder, at hvis borgeren ikke reagerer på kommunens

skriftlige partshøring, skal kommunen udtømme alle rimelige

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

muligheder for at opnå personlig kontakt med borgeren om år-

sagen til borgerens manglende vilje til at stå til rådighed, inden

kommunen træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion.

Vi henviser i øvrigt til afsnittet om partshøring i kapitel 4.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsen med anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal forholde sig til de konkrete oplysnin-

ger, der er i borgerens sag.

Kommunen skal vurdere, om en skærpet rådigheds-

sanktionen står i et rimeligt forhold til borgerens forse-

else.

Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurde-

rer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge bor-

geren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den

konkrete sag.

Kommunen skal i den forbindelse angive, hvilke hoved-

hensyn der har været bestemmende for kommunens

vurdering om, at borgeren med sin adfærd udviser en

manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, ud-

dannelse, tilbud m.v.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

også begrunde, om en skærpet rådighedssanktion vil

fremme rådigheden. Det er vigtigt, at kommunen altid

forholder sig til, om der er tale om en aktivitetsparat el-

ler jobparat borger, så kommunen er klar over, hvilke

betingelser der skal være opfyldt for at sanktionere den

pågældende borger.

Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen,

hvad det er, kommunen har lagt vægt på i vurderingen

af borgerens adfærd, herunder hvorfor kommunen vur-

derer, at borgeren med sin adfærd udviser manglende

vilje til at stå til rådighed.



KOMMUNENS TILBUD/AKTIVITETER

Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet rådig-

hedssanktion efter § 40 a, stk. 1, give borgeren en aktivitet,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

som borgeren kan møde ind til. Aktiviteterne skal kunne påbe-

gyndes samme dag, som afgørelsen om den skærpede rådig-

hedssanktion efter § 40 a, stk. 1, har virkning fra, jf. § 40 a,

stk. 2. Borgeren modtager hjælp for de dage, hvor borgeren

deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret

m.v., jf. § 40 a, stk. 2.

Aktiviteten kan være et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgel-

ses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet

efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i

jobcenteret m.v.

Der skal være mulighed for, at borgeren, der er omfattet af en

skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, stk. 1, kan møde frem

i aktiviteten dagligt.

§ 40 a om Tilbud/Aktiviteter

…

Stk. 2.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter

stk. 1, give personen et tilbud efter lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kom-

pensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør

af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller intro-

duktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samta-

ler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktivi-

teter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag,

som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen

modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den på-

gældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller mø-

der i jobcenteret m.v.

…

Det er kommunen, der ud fra en konkret og individuel vurde-

ring træffer afgørelse om, hvilken aktivitet borgeren skal have

for at få mulighed for at møde op og vise sin vilje til at stå til

rådighed.

Når kommunen skal give borgeren et tilbud efter lov om aktiv

beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompen-

sation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven,

skal tilbuddet gives i overensstemmelse med reglerne heri. I

forhold til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

betyder det, at tilbuddet så vidt muligt skal være rettet mod

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar-

bejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsæt-

ninger med henblik på, at borgeren hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, med mindre

tilbuddet fastsættes under hensyn til konkrete behov på ar-

bejdsmarkedet. Hvis kommunen i forbindelse med en skærpet

rådighedssanktion træffer afgørelse om, at borgeren skal møde

i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud

efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er-

hverv m.v. eller integrationsloven, skal kommunen afgive til-

buddet sammen med afgørelsen om den skærpede rådigheds-

sanktion, og det skal klart fremgå af afgørelsen, at borgeren

har mulighed for at klage over tilbuddet.

Kommunerne skal ved afgivelsen af tilbuddet m.v. efter § 40

a, stk. 2, tage højde for, om borgeren har en rimelig grund til

ikke at tage imod tilbuddet.

Kommunen skal således ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til

samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret m.v.

sikre, at borgeren kan møde i aktiviteten, og at borgeren ikke i

forhold til den eller de konkrete aktiviteter har en rimelig

grund til ikke at deltage, jf. § 13, stk. 7. Det kan f.eks. være,

at borgeren ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen syg-

dom, har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, har

børnepasningsproblemer, eller at afstanden mellem bopæl og

tilbud medfører en urimelig belastning på grund af transporttid

eller transportvanskeligheder.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, at kommunen

altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det en-

kelte tilfælde foreligger andre forhold, end de rimelige grunde,

der kan begrunde, at en aktivitetsparat borger ikke har pligt til

at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Der

henvises til bekendtgørelsens § 10.

Hvis kommunen ikke giver borgeren et tilbud, indkalder den

pågældende til daglige samtaler eller giver borgeren en pligt til

at møde dagligt i jobcenteret m.v., kan hjælpen ikke ophøre.

Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen

har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt borgeren til en

samtale eller har givet borgeren en pligt til dagligt fremmøde i

jobcenteret m.v., som borgeren kan møde frem i.

Vores gennemgang af de 61 sager viser, at i 59 af sagerne har

borgeren fået et tilbud eller en aktivitet, hvor borgeren kan

møde og modtage hjælp for de dage, hvor borgeren møder op.

I to af sagerne er der ikke dokumentation for, at borgeren har

fået et tilbud eller en aktivitet, hvor borgeren kan møde op og

vise sin rådighed.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

I forhold til kommunens afgørelse om rådighedssanktionens

længde fremgår det af tabel 2.7, at kommunen i halvdelen af

sagerne har truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion

på tre måneder. I 26 af sagerne har kommunen truffet afgø-

relse om skærpet rådighedssanktion i en eller to måneder. I

fire sager har kommunen truffet afgørelse om skærpet rådig-

hedssanktion i en anden periode end de en, to eller tre måne-

der.

TABEL 2.7 DEN SKÆRPEDE RÅDIGHEDSSANKTIONSLÆNGDE: HVOR LANG EN PERIODE HAR

KOMMUNEN TRUFFET AFGØRELSE OM?

Antal aktivitetsparate, der

modtager kontanthjælp, §

6, nr. 3

1 måned

2 måneder

3 måneder

Andet

I alt

Antal Jobparate, der

modtager kontanthjælp,

§ 6, nr. 2

Antal borgere i alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en

borger skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion,

og kommunen skal altid vurdere, om sanktionen står i et rime-

ligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet

mellem sanktion og forseelse. Vores gennemgang af sagerne

viser, at kommunerne i 46 af de 61 sager ikke har begrundet

afgørelsen om sanktionens længde.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR DEN SKÆRPEDE RÅDIG-

HEDS LÆNGDE ER BEGRUNDET

I en sag træffer kommunen den 31. marts 2022 afgø-

relse om skærpet rådighedssanktion i 2 måneder fra den

1. april 2022. Borgeren er jobparat. Kommunen begrun-

der den skærpede sanktions længde med, at det er an-

den gang inden for kort tid, borger er under rådigheds-

vurdering. Kommunen henviser også til borgerens mang-

lende vilje til at stå til rådighed (herunder udeblivelser)

samt til, at borgeren ikke har medvirket til oplysning af

sagen, selvom borger er partshørt herom.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Vores gennemgang viser også, at i de fleste sager (54 ud af

61) kan tilbuddet eller aktiviteten påbegyndes samme dag,

som afgørelsen er gældende fra.

Det skal fremgå af afgørelsen om skærpet rådighedssanktion,

hvornår afgørelsen er gældende fra, og tilbud eller aktiviteter

skal kunne påbegyndes samme dag som afgørelsen om den

skærpede rådighedssanktion er gældende fra, så borgeren i

perioden med skærpet rådighedssanktion har mulighed for at

møde frem og dermed vise sin vilje til at stå til rådighed.

Det skal udtrykkeligt og klart fremgå af afgørelsen, hvad bor-

geren skal gøre for igen at blive berettiget til at få udbetalt

hjælp i den periode, hvor borgeren er omfattet af skærpet rå-

dighedssanktion. Det skal tillige fremgå af afgørelsen, at bor-

geren kun modtager hjælp for de dage, hvor borgeren deltager

i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v., som

anvist af jobcenteret. jf. § 40 a, stk. 1, 2 og 7.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsen med anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen om

skærpet rådighedssanktion, hvornår afgørelsen er gæl-

dende fra, og at tilbuddet eller aktiviteten kan påbe-

gyndes samme dag som afgørelsen er gældende fra.

Ved afgivelse af tilbuddet eller aktiviteten, skal kommu-

nen tage højde for, om borgeren har en rimelig grund

til ikke at tage imod tilbuddet eller aktiviteten.

Kommunen skal konkret vurdere, om borgeren skal

have en skærpet rådighedssanktion i 1, 2 eller 3 måne-

der. Kommunen skal begrunde den skærpede rådig-

hedssanktions længde.

Det er vigtigt, at kommunen altid forholder sig til, om

der er tale om en aktivitetsparat eller jobparat borger,

så kommunen er klar over, hvilke betingelser der skal

være opfyldt for at sanktionere borgeren.

Kommunen skal sikre, at det fremgår klart af afgørel-

sen om skærpet rådighedssanktion, hvad borgeren skal

gøre for igen at blive berettiget til at få udbetalt hjælp i

den periode, hvor borgeren er omfattet af skærpet rå-

dighedssanktion. Det skal tillige fremgå af afgørelsen,



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

at borgeren kun modtager hjælp for de dage, hvor bor-

geren deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i

jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret.

OPHØR AF HJÆLPEN

Den skærpede rådighedssanktion består som tidligere nævnt i,

at borgeren i op til tre måneder mister retten til hjælp, således

at borgeren alene modtager hjælp for de dage, hvor borgeren

opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud eller

aktiviteter, som jobcenteret har givet. Hvis borgeren i en hel

kalendermåned udebliver fra de tilbud eller aktiviteter, som

kommunen har givet borgeren, ophører hjælpen helt, og bor-

gerens sag lukkes.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet rådig-

hedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1, træffe afgørelse om ophør og

lukning af borgerens sag, hvis borgeren i en hel kalendermå-

ned udebliver fra de tilbud eller aktiviteter, som kommunen

har givet borgeren, jf. § 40 a, stk. 7.

Det er afgørende for afgørelsen om ophør af borgerens hjælp

på grund af skærpet rådighedssanktion, at kommunen træffer

afgørelsen om ophør samtidig med afgørelsen om skærpet rå-

dighedssanktion. Hvis kommunen ikke får truffet afgørelse om

ophør af hjælpen, samtidig med afgørelsen om skærpet rådig-

hedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1, kan kommunen ikke, hvis bor-

geren udebliver i en hel kalendermåned, lade borgerens hjælp

ophøre med henvisning til § 40 a, stk. 7. Kommunen vil i den

situation først kunne lade hjælpen ophøre, hvis borgeren på et

senere tidspunkt på ny udviser manglende vilje til at stå til rå-

dighed, og de øvrige betingelser for skærpet rådighedssanktion

i øvrigt er opfyldt.

§ 40 a om ophør af hjælpen

§ 40 a.…

Stk. 7.

Kommunen træffer samtidig med afgørelsen

efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel

kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som

kommunen har givet personen efter stk. 2, ophører

hjælpen helt, og personens sag lukkes.

Hvis perso-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

nen er gift, skal kommunen samtidig med afgørelsen ef-

ter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen

ophører, og den pågældendes sag lukkes. Personen og

dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på

ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen.

…

Vi har set på, om kommunen samtidig med afgørelsen om § 40

a, stk. 1, har truffet afgørelse om, at hjælpen til borgeren op-

hører, og at borgerens sag lukkes, hvis borgeren udebliver fra

de aktiviteter, kommunen har givet borgeren i en hel kalender-

måned.

Vores undersøgelse viser, at i 14 ud af 61 sager har kommu-

nen ikke truffet afgørelse om ophør af borgerens hjælp samti-

dig med afgørelsen om § 40 a, stk. 1.

Vi har i forbindelse med undersøgelsen set eksempler på, at

kommunerne ikke i forbindelse med afgørelsen om § 40 a,

men først efterfølgende har truffet afgørelse om ophør af bor-

gerens hjælp som følge af udeblivelse fra den aktivitet, som

kommunen har givet borgeren efter § 40 a, stk. 2. Kommunen

ikke på den baggrund lade borgerens hjælp ophøre.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal samtidig med afgørelsen om skærpet

rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1, træffe afgørelse

om ophør og lukning af borgerens sag, hvis borgeren i

en hel kalendermåned udebliver fra de tilbud eller akti-

viteter, som kommunen har givet borgeren.

Kommunerne skal sikre, at det fremgår tydeligt af kom-

munens afgørelse om ophør af borgerens hjælp, at hvis

borgeren i en hel kalendermåned udebliver fra de tilbud

eller aktiviteter, som kommunen har givet borgeren, så

ophører borgerens sag, og sagen lukkes.



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

KAPITEL 3

Kommunens vejledning af

borgeren

Det er en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i LAS §§

36-40 a, at kommunen vejleder borgeren om alle rettigheder

og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med

hjælpen, jf. LAS § 35, stk. 1.

Det er herudover en betingelse for at anvende reglerne om

skærpet rådighedssanktion, at kommunen skriftligt vejleder

borgeren og dennes eventuelle ægtefælle om den skærpede

rådighedssanktion, jf. LAS § 35, stk. 2. Der er tale om en udvi-

det vejledningspligt forud for brugen af den skærpede rådig-

hedssanktion.

I dette kapitel ser vi på, om kommunen i de gennemgåede sa-

ger har overholdt kravet om vejledning af borgeren. Vi ser på:



om kommunen har vejledt borgeren om rettigheder og plig-

ter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjæl-

pen, jf. LAS § 35, stk. 1, og

om kommunen har vejledt borgeren korrekt om den skær-

pede rådighedssanktion, jf. LAS § 35, stk. 2



I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER



Kommunerne er overvejende gode til at vejlede borge-

ren i overensstemmelse med reglerne i § 35, stk. 1.

Men i omkring en fjerdedel af sagerne har kommunerne

ikke vejledt borgeren i overensstemmelse med reglerne

i § 35, stk. 1, inden kommunen sanktionerer borgeren.

Det er dog kun i godt halvdelen af sagerne, hvor kom-

munen skriftligt har vejledt borger om skærpet rådig-

hedssanktion i forbindelse med den forudgående afgø-

relse om sanktion, at vejledningen er i overensstem-

melse med reglerne i § 35, stk. 2.

Der er eksempler på sager, hvor vi ville ændre kommu-

nens afgørelse allerede som følge af mangelfuld vejled-

ning.



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion



Der er også enkelte eksempler på sager, hvor der ikke

er dokumentation for, at borgeren er vejledt. I de sager

har vi været nødt til at vurdere, at borgeren på det fo-

religgende grundlag ikke var vejledt.

I kapitlet kommer vi frem til følgende anbefalinger til kommu-

nerne på baggrund af sagsgennemgangen med henblik på, at

kommunerne opfylder lov og praksis på området:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

A) Vedr. sanktioner generelt



Kommunen skal sikre, at borgeren er vejledt i overens-

stemmelse med reglerne i § 35, stk. 1.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren umiddelbart efter

første jobsamtale får tilsendt vejledningen om rettighe-

der og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes mini-

mum hvert halve år, således at vejledningen om ret-

tigheder og pligter gennemgås med borgeren og gøres

tilgængelig for borgeren. Kommunen skal sikre, at vej-

ledningen gennemgås hyppigere, hvis borgeren har be-

hov for det eller anmoder om det.



B) Vedr. skærpet rådighedssanktion



Kommunen skal sikre, at kommunen skriftligt har vej-

ledt borgeren om den skærpede rådighedssanktion i

forbindelse med afgørelsen om den forudgående sank-

tion.

Kommunen skal sikre, at den skriftlige vejledning om

skærpet rådighedssanktion er udtrykkelig og klar, og at

den indeholder vejledning om:



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis borgeren igen

uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller ude-

bliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at borgeren kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor

borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del-

tage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcente-

ret m.v. som anvist af jobcenteret,

3) at borgerens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis

borgeren i en hel kalendermåned ikke møder frem til

aktiviteter, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til

ægtefællen ophører, hvis borgerens sag lukkes, og

hjælpen ophører, fordi borgeren i en hel kalendermå-

ned ikke møder frem til aktiviteter.



Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.

VURDERING AF VEJLEDNINGSPLIGTEN

I gennemgangen af de 61 sager om sanktioner har vi foretaget

en vurdering af, om kommunen har vejledt borger i overens-

stemmelse med vejledningspligten i LAS § 35, stk. 1, eller om

vi ville have ændret eller hjemvist afgørelsen, hvis den kom

ind til Ankestyrelsen som en klagesag på grund af manglende

eller mangelfuld vejledning.

Vi har vurderet, om vejledningspligten er overholdt, fordi det

er en betingelse for at kunne sanktionere en borger efter § 40

a, at borgeren er vejledt i overensstemmelse med § 35, stk. 1,

om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktio-

ner forbundet med hjælpen.

FORENKLING AF

VEJLEDNINGS-

INDSATS

Ved lovændringen pr. 1. januar 2020 er det besluttet at for-

enkle tilrettelæggelsen af kommunernes vejledningsindsats

både i forhold til indhold og omfang.

Reglerne fremgår af nedenstående boks:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

VEJLEDNING EFTER LAS § 35, STK. 1

§ 35.

Har kommunen ikke vejledt en person, jf. 2. og 3.

pkt., inden indkaldelsen til den første jobsamtale efter

anmodning om hjælp, kan kommunen, når den indkalder

personen til den første jobsamtale, vejlede personen

skriftligt om, at personen skal møde til jobsamtalen, og

at hvis personen udebliver uden rimelig grund fra job-

samtalen, vil personen blive sanktioneret med en sankti-

onssats for hver dag, personen udebliver. Fradrag i eller

nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er i

øvrigt betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller

modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i for-

hold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen.

Kommunen skal

1) senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå

vejledningen med personen på en måde, der ta-

ger hensyn til den pågældendes situation, herun-

der at vejledningen er givet under hensyn til per-

sonens forudsætninger,

2) senest ved første jobsamtale sikre, at vejlednin-

gen udleveres skriftligt til personen, og at vejled-

ningen umiddelbart herefter sendes til personen,

3) sikre, at vejledningen gennemgås og gøres til-

gængelig for personen hvert halve år, og

4) sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis

a. kommunen konkret vurderer, at perso-

nen har behov for det, eller

b. personen anmoder kommunen om vej-

ledning.

Hvis borgeren ikke er vejledt korrekt om sine rettigheder og

pligter efter § 35, stk. 1, kan kommunen ikke sanktionere bor-

geren efter § 40 a.

VEJLEDNING EFTER § 35, STK. 1

I de 61 sager, som vi har gennemgået, er borgeren blevet vej-

ledt korrekt i 46 sager. Dvs. i 15 sager er borgeren ikke blevet

vejledt korrekt efter LAS § 35, stk. 1.

I de sager, hvor kommunen ikke har vejledt borgeren korrekt,

er der eksempler på sager, hvor kommunen ikke har sendt do-

kumentation med i sagen for, at borgeren er vejledt i overens-

stemmelse med § 35, stk. 1. Det er således muligt, at borge-

ren er vejledt, men som sagen er oplyst, har vi været nødt til

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

at vurdere, at borgeren på det foreliggende grundlag ikke er

vejledt.

I 7 ud af de 15 sager, hvor borgeren ikke er vejledt i overens-

stemmelse med § 35, stk. 1, er der ikke dokumentation for, at

borgeren er blevet genvejledt, jf. § 35, stk. 1, nr. 3.

Det er afgørende for afgørelsen om skærpet rådighedssank-

tion, at kommunen sikrer, at de kan dokumentere den vejled-

ning, som borgeren har fået. Det er også afgørende for afgø-

relsen, at kommunen sikrer, at borgeren genvejledes hvert

halve år, således at vejledningen om rettigheder og pligter

gennemgås med borgeren og gøres tilgængelig for borgeren.

Kommunen skal sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere,

hvis borgeren har behov for det eller anmoder om det.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at borgeren er vejledt i overens-

stemmelse med reglerne i § 35, stk. 1.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får gennemgået og drøftet vejledningen om

rettigheder og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren senest ved første

jobsamtale får udleveret vejledningen om rettigheder

og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren umiddelbart efter

første jobsamtale får tilsendt vejledningen om rettighe-

der og pligter.

Kommunen skal sikre, at borgeren genvejledes hvert

halve år, således at vejledningen om rettigheder og

pligter gennemgås med borgeren og gøres tilgængelig

for borgeren. Kommunen skal sikre, at vejledningen

gennemgås hyppigere, hvis borgeren har behov for det

eller anmoder om det.

Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.



BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

VURDERING AF DEN UDVIDEDE VEJLEDNINGS-

PLIGT

I gennemgangen af de 61 sager om sanktioner har vi også fo-

retaget en vurdering af, om kommunen har vejledt borger i

overensstemmelse med vejledningspligten i LAS § 35, stk. 2,

eller om vi ville have ændret eller hjemvist afgørelsen, hvis

den kom ind til Ankestyrelsen som en klagesag på grund af

mangelfuld vejledning.

Vi har vurderet, om vejledningspligten er overholdt, fordi det

er en betingelse for at kunne sanktionere en borger efter § 40

a, at borgeren er vejledt i overensstemmelse med § 35, stk. 2,

om skærpet rådighedssanktion.

UDVIDET VEJLED-

NINGSPLIGT

Samtidig med de nye regler om skærpet rådighedssanktion i §

40 a er der indført en udvidet vejledningspligt forud for brugen

af den skærpede rådighedssanktion.

Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anven-

delsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald af en borgers for-

sørgelsesgrundlag er af indgribende betydning for borgerens

livssituation. Det er derfor vigtigt, at borgeren er blevet klart

og tydeligt vejledt om konsekvenserne for hjælpen, hvis bor-

geren tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed for arbejde,

uddannelse, tilbud m.v.

Den udvidede vejledningspligt fremgår af § 35, stk. 2, i LAS.

Reglerne fremgår af nedenstående boks:

§ 35, STK. 2, VEJLEDNING OM SKÆRPET RÅDIG-

HEDSSANKTION

§ 35.

…

Stk. 2.

En sanktion efter § 40 a er endvidere betinget af,

at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes

ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis

kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forud-

gående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en

skærpet rådighedssanktion, næste gang personen ikke

overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så

fald med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå

til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Kommunen skal vejlede om:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden

rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra

tilbud, ikke møder til samtale m.v.

2) at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor

personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del-

tage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcenteret

m.v. som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2,

3) at personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis per-

sonen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktivi-

teter, jf. § 40 a, stk. 2, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes og hjælpen til æg-

tefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.

Det er en betingelse, for at kommunen kan anvende reglerne

om skærpet rådighedssanktion, at borgeren er vejledt korrekt

herom, jf. § 35, stk. 2.

VEJLEDNING EFTER § 35, STK. 2

Vi har undersøgt, om kommunen i forbindelse med afgørelsen

om den forudgående sanktion har vejledt borgeren om skær-

pet rådighedssanktion, jf. LAS § 35, stk. 2, og om denne vej-

ledning er korrekt.

Ud af de 56 sager, hvor kommunen har truffet en forudgående

afgørelse om sanktion, har kommunen vejledt borgeren om

skærpet rådighedssanktion i 51 af sagerne.

I 32 af sagerne er kommunens vejledning korrekt. I 24 sager

er vejledningen ikke korrekt, heraf er der fem sager, hvor bor-

geren ikke er vejledt om skærpet rådighedssanktion, og i de

resterende 19 sager, er vejledningen ikke tilstrækkelig. Vi ville

have ændret de 24 sager, hvor borgeren ikke er vejledt om

skærpet rådighedssanktion, eller borger ikke er vejledt til-

strækkeligt, fordi det er en betingelse for at anvende reglerne

om skærpet rådighedssanktion, at kommunen skriftligt har

vejledt borgeren om den skærpede rådighedssanktion.

Det skal derfor udtrykkeligt og klart fremgå af den forudgå-

ende afgørelse om sanktion eller ved en senere specifik skrift-

lig vejledning til borgeren, at borgeren kan få en skærpet rå-

dighedssanktion, hvis borgeren fortsat udviser manglende vilje

til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

KRAV TIL

VEJLEDNINGEN

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

KOMMUNEN SKAL VEJLEDE OM:

Kommunen skal vejlede om

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis borgeren igen uden

rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra

tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at borgeren kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor

borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage

i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcenteret m.v.

som anvist af jobcenteret,

3) at borgerens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis

borgeren i en hel kalendermåned ikke møder frem til ak-

tiviteter, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til

ægtefællen ophører, hvis borgerens sag lukkes, og hjæl-

pen ophører, fordi borgeren i en hel kalendermåned ikke

møder frem til aktiviteter.

Kommunen skal vejlede om alle delene af § 35, stk. 2, ellers

kan kommunen ikke anvende reglerne om skærpet rådigheds-

sanktion.

Vejledningspligten efter § 35, stk. 2, er således ikke opfyldt,

hvis kommunen ikke ved næstkommende afgørelse om §§ 36-

40 efter første afgørelse om §§ 36-40 træffer afgørelse om

skærpet rådighedssanktion efter § 40 a, men først træffer af-

gørelse efter § 40 a på et senere tidspunkt/i forbindelse med

en senere forseelse.

EKSEMPLER PÅ SAGER, HVOR KOMMUNENS

SKRIFTLIGE VEJLEDNING IKKE ER KORREKT

I flere sager vejleder kommunen om følgende: "Du skal

være opmærksom på, at hvis du igen uden rimelig grund

tilsidesætter din pligt til at stå til rådighed, kan du blive

omfattet af en skærpet sanktion, som betyder, at du mi-

ster retten til hjælp i op til 3 måneder. Din ret til hjælp

vil herefter være betinget af, hvor meget du deltager i en

bestemt aktivitet."

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Vi ville have ændret de afgørelser, hvor denne vejledning

er anvendt, fordi kommunen ikke har vejledt om føl-

gende:



at borgeren kun får udbetalt hjælp for de dage,

hvor borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse

ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller

møde op i jobcenteret m.v. som anvist af jobcen-

teret,

at borgerens hjælp ophører helt, hvis borgeren i

en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter,

som kommunen har givet borgeren, og at borge-

rens sag lukkes.

at en eventuel ægtefælles sag ligeledes lukkes, og

hjælpen til ægtefællen ophører, hvis borgerens

sag lukkes,



Vi ser flere sager, hvor kommunen ikke har vejledt fyldestgø-

rende om alle delene af § 35, stk. 2.

Kommunen skal dokumentere på borgerens sag, at skriftlig

vejledning er givet, herunder hvordan den er givet, hvornår

den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har haft.

VEJLEDNINGEN

HAR BETYDNING

FOR AFGØREL-

SENS RIGTIGHED

I de 24 sager, hvor borgeren ikke er vejledt tilstrækkeligt efter

§ 35, stk. 1 og/eller 2, har Ankestyrelsen vurderet, at sagen

ville blive ændret, hvis det var en klagesag. Det har vi, fordi

det er en betingelse for at kunne sanktionere en borger efter §

40 a, at borgeren er vejledt i overensstemmelse reglerne i §

35, stk. 1, og i forhold til vejledning om skærpet rådigheds-

sanktion efter 35, stk. 2.

I boksen nedenfor kommer Ankestyrelsen med anbefalinger på

baggrund af sagsgennemgangen:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at kommunen skriftligt har vej-

ledt borgeren om den skærpede rådighedssanktion i

forbindelse med afgørelsen om den forudgående sank-

tion.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion



Kommunen skal sikre, at den skriftlige vejledning om

skærpet rådighedssanktion er udtrykkelig og klar, og at

den indeholder vejledning om:

1) konsekvenserne for hjælpen, hvis borgeren igen

uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller ude-

bliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.,

2) at borgeren kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor

borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at del-

tage i tilbud, møde til samtale eller møde op i jobcente-

ret m.v. som anvist af jobcenteret,

3) at borgerens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis

borgeren i en hel kalendermåned ikke møder frem til

aktiviteter, og

4) at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til

ægtefællen ophører, hvis borgerens sag lukkes, og

hjælpen ophører, hvis borgeren i en hel kalendermåned

ikke møder frem til aktiviteter.



Kommunen skal kunne dokumentere den vejledning,

som borgeren har fået.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

KAPITEL 4

Forvaltningsretlige regler

I dette kapitel beskriver vi vores vurdering af udvalgte forvalt-

ningsretlige regler. Vi ser på:



kommunen

har

oplyst sagen tilstrækkeligt

partshørt borgeren

inddraget ulovlige kriterier

givet klagevejledning

I kapitlet beskriver vi følgende hovedpointer:

HOVEDPOINTER



Vi ser eksempler på sager, hvor kommunen ikke har

oplyst sagen tilstrækkeligt, inden kommunen har truffet

afgørelse om skærpet rådighedssanktion. Det handler

særligt om, at kommunen ikke har forholdt sig til, om

borgeren med sin adfærd har udvist manglende vilje til

at stå til rådighed, og at kommunen ikke har udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kon-

takt med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til år-

sagen til undladelsen og borgerens adfærd.

Vi ser, at kommunerne i nogle sager ikke får partshørt

borgeren i overensstemmelse med forvaltningslovens

regler. Vi ser også sager, hvor kommunerne ikke får

overholdt reglerne om udvidet partshøring af aktivitets-

parate borger. De sager ville vi ændre.

Vi ser ikke, at kommunen inddrager ulovlige kriterier i

sagsbehandlingen eller sætter skøn under regel.

Vi ser, at kommunerne i de fleste sager har givet kor-

rekt klagevejledning. Der er dog tre eksempler på, at

kommunen ikke får meddelt borgeren en skriftlig afgø-

relse om skærpet rådighedssanktion og dermed heller

ikke har fået givet borgeren en skriftlig klagevejledning.



Vi har følgende anbefalinger til kommunen på baggrund af

sagsgennemgangen med henblik på, at kommunen opfylder

lov og praksis på området:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at kunne sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er, til at bor-

geren har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed og

forholde sig til de oplysninger, som borgeren kommer

med. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til,

om der er behov for at indhente yderligere oplysninger

eller dokumentation.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen

til udeblivelsen.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

også begrunde, om en skærpet rådighedssanktion vil

fremme rådigheden.



SAGSOPLYSNING

I gennemgangen af de 61 sager om skærpet rådighedssank-

tion har vi foretaget en vurdering af, om kommunen har oplyst

sagen tilstrækkeligt, inden der er truffet afgørelse i sagen.

Det følger af retssikkerhedslovens kapitel 3a, at kommu-

SAGSOPLYSNING

nen har ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt

omfang til, at kommunen kan træffe afgørelse. Se ne-

Retssikkerhedslovens kapitel 3 a

denstående lovboks:

Oplysningspligt m.v.

Sag ens oplysning m.v.

§ 10.

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der be-

handles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang

til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11.

Myndigheden kan anmode personer, der søger om

eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nød-

vendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til,

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til

observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

§ 11 a.

Myndigheden

kan

efter forudgående samtykke

fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre

offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, syge-

huse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner

i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, ar-

bejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og

private, der udfører opgaver for det offentlige, giver op-

lysninger om den pågældende, der er nødvendige for at

behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en

persons rent private forhold og andre fortrolige oplysnin-

ger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler,

sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan

forlange, at der optages retsligt forhør i overensstem-

melse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne

ikke videregives.

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for be-

handlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kon-

trol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferie-

forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og den-

nes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myn-

digheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende op-

lysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.

Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data

fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejds-

løshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for

at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er op-

fyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af,

om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse

af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den per-

son, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kom-

mune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra

borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om øko-

nomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til

brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pen-

sion og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrol-

lere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysnin-

gerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om

økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af

med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i for-

bindelse med udbetaling af social pension.

Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører

optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og

som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektro-

niske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.

Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nød-

vendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomst-

registeret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det om-

fang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i

indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysnin-

gerne herfra, jf. dog stk. 4.

Stk. 6. Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at

indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved,

at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er

modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af

oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får

en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsva-

rende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af sa-

ger efter lov om social pension og lov om højeste, mel-

lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. for personer med bopæl i udlandet.

§ 11 b.

Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1,

nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden

kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndig-

heden behandle sagen om hjælp på det foreliggende

grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden

samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

§ 12.

Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked

…

3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf.

§ 11 b,

…

Kommunen kan anmode borgeren om at medvirke til at få de

oplysninger frem, som er nødvendige for, at kommunen kan

afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til.

Kommunen kan hente visse oplysninger med samtykke fra

borgeren. Andre oplysninger kan indhentes uden samtykke.

Hvis borgeren ikke medvirker ved sagens oplysning eller ikke

giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger,

skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det forelig-

gende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden

samtykke. Kommunen skal give borgeren skriftlig besked om

konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Vi har set på, om kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt,

inden den traf afgørelse om skærpet rådighedssanktion. I 34

sager har kommunen oplyst sagen tilstrækkeligt, mens kom-

munen i 13 sager ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. I 14 sa-

ger ved vi ikke, om kommunen har oplyst sagen tilstrækkeligt.

I de 14 sager, hvor vi ikke ved, om kommunen har oplyst sa-

gen tilstrækkeligt, skyldes det i de syv af sagerne, at der ikke

er grundlag for at træffe afgørelse om skærpet rådighedssank-

tion. I seks af sagerne fremgår det ikke, hvad kommunen har

lagt vægt på i sin vurdering af afgørelsen om den skærpede

rådighedssanktion. I en enkelt sag er borgeren aktivitetsparat,

og kommunen har ikke udtømt alle rimelige muligheder for

personlig kontakt.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kom-

munen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

OPLYST SAGEN TILSTRÆKKELIGT

I en sag er en aktivitetsparat borger den 22. september

2021 pålagt en skærpet rådighedssanktion blandt andet

på baggrund af udeblivelse fra tilbud den 16. september

2021. Borgeren er partshørt den 16. september 2021 om

udeblivelse fra tilbud. Borgeren oplyser i en e-mail

samme dag, at hun ikke er mødt i praktik, da hun er

hjemme med en syg dreng. Hun oplyser også, at hun har

været til læge med ham, og at kommunen er velkommen

til at tjekke det ved lægen.

Barns sygdom kan være en rimelig grund til at udeblive,

hvis der ikke er andre pasningsmuligheder. Kommunen

har ikke undersøgt borgerens oplysning om pasning af

sygt barn.

I begrundelsen for afgørelsen henviser kommunen til, at

borgeren ikke har haft en rimelig grund til at udeblive fra

tilbud.

I flere af de sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen til-

strækkeligt, har kommunen ikke undersøgt om borgeren har

en rimelig grund til undladelsen.

I andre af sagerne har kommunen ikke udtømt alle rimelige

muligheder for personlig kontakt med en aktivitetsparat borger

og har derfor ikke fået oplyst sagen tilstrækkeligt i forhold til

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

borgerens årsag til at have tilsidesat pligten til rådighed. Se

nærmere i afsnittet nedenfor om partshøring.

I en enkelt sag mangler der oplysninger og sagsakter.

I forhold til sagsoplysning kommer Ankestyrelsen på baggrund

af sagsgennemgangen med følgende anbefalinger:

ANKESTYRELSEN ANBEFALER



Kommunen skal sikre, at den har alle de oplysninger,

der er nødvendige for at kunne vurdere, om betingel-

serne for at sanktionere borgeren er opfyldt.

Kommunen skal undersøge, hvad årsagen er til, at bor-

geren har tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed og

forholde sig til de oplysninger, som borgeren kommer

med. Kommunen skal i den forbindelse tage stilling til,

om der er behov for at indhente yderligere oplysninger

eller dokumentation.

I forhold til aktivitetsparate borgere skal kommunen

være opmærksom på, om kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren for at få oplyst sagen i forhold til årsagen

til udeblivelsen.



PARTSHØRING

I dette afsnit ser vi på, om kommunen har partshørt borgeren,

inden kommunen traf afgørelse om skærpet rådighedssank-

tion. Reglerne om partshøring findes i forvaltningsloven. Vi ser

også på den udvidede partshøringspligt, der gælder, når der er

tale om aktivitetsparate borgere.

PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS REG-

LER

Forvaltningsloven, kapitel 5.

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at

myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om

en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderin-

ger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderin-

gerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller

vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og

er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndig-

heden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte

udtalelse.

…

Kommunen har partshørt i overensstemmelse med forvalt-

ningslovens regler i 43 af de 61 sager. I 18 af sagerne har

kommunen ikke partshørt borgeren, jf. tabel 4.1

TABEL 4.1 HAR KOMMUNEN PARTSHØRT BORGEREN?

Jobparat, der modtager kon-

tanthjælp, § 6, nr. 2

Nej

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

Aktivitetsparat, der mod-

tager kontanthjælp, § 6,

nr. 3

I alt

Den skærpede rådighedssanktion betyder, at borgeren i en pe-

riode delvis eller helt mister sit forsørgelsesgrundlag. Derfor

bør kommunen som alt overvejende hovedregel partshøre bor-

geren, så borgeren får lejlighed til at forholde sig til de sam-

lede oplysninger i sin sag, som kommunens vurdering om bor-

gerens adfærd og manglende vilje til at stå til rådighed bygger

på.

Efter reglerne skal kommunen partshøre borgerne i de tilfælde,

hvor kommunen har bestemte oplysninger om sagens faktiske

grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som borgeren ikke

kan antages at være bekendt med. Kommunen skal ligeledes

partshøre borgeren, hvis kommunen vil anvende oplysninger,

som borgeren muligvis er bekendt med, men som, borgeren

ikke kan antages at være bekendt med, vil blive brugt til at

træffe afgørelse om skærpet rådighedssanktion.

Udvidet partshøring

Det er en betingelse for, at kommunen kan sanktionere en ak-

tivitetspart borger, at kommunen har udtømt alle rimelige mu-

ligheder for at komme i personlig kontakt med borger om årsa-

gen til borgerens adfærd.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

PRINCIPMEDDE-

LELSE 39-15

Det er en betin-

gelse for, at kom-

munen kan sankti-

onere en aktivi-

tetsparat borge-

ren, at kommunen

har udtømt alle ri-

melige muligheder

for at få personlig

kontakt med bor-

geren om årsagen

til udeblivelsen.

I fire ud af de 18 sager, hvor kommunen ikke har partshørt

borgeren, er borgeren aktivitetsparat.

Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren,

hvis borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshø-

ring. Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i bor-

gerens sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt

kommune skal foretage. Kommunen skal dokumentere forsø-

gene på personlig kontakt på borgerens sag.

LAS

§ 35…

Stk. 7. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af

hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager

af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangs-

ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kom-

munen have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med personen med henblik på

en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udebli-

velsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå per-

sonlig kontakt med personen, kan kommunen etablere

kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbuds-

sted m.v., som personen allerede er i forbindelse med,

således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med

henblik på en vurdering af, om personen havde en rime-

lig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etab-

leres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en

værge eller en anden kontaktperson, forudsat at perso-

nen eller familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet

samtykke hertil.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at

kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med en aktivitetspart borger,

inden kommunen træffer afgørelse om skærpet rådig-

hedssanktion.

I boksen nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor betin-

gelserne om udvidet partshøring af en aktivitetspart borger

ikke er opfyldt.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

UDTØMT ALLE RIMELIGE MULIGHEDER FOR PER-

SONLIG KONTAKT MED BORGEREN

I en sag, hvor borgeren er aktivitetsparat, har vi vurde-

ret, at der ikke er dokumentation for, at kommunen

forud for den forudgående afgørelse om sanktion (udebli-

velse fra samtale) har udtømt alle rimelige muligheder

for at komme i personlig kontakt med borger med hen-

blik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til

udeblivelsen fra samtalen.

Kommunen har alene den 2. juni 2021 forsøgt telefonisk

kontakt til borger. Kommunen har desuden sendt parts-

høringsbrev og e-mail til borger den 26. maj 2021. Der

er ikke dokumentation for at kommunen har forsøgt at

opnå personligt kontakt med borger for eksempel på bor-

gerens adresse. Det fremgår ikke af sagen, om der er

andre måder at komme i personlig kontakt med borgeren

på.

Vi ville ændre kommunens afgørelse om skærpet rådig-

hedssanktion, allerede fordi kommunen ikke har udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borgeren.

Det er således afgørende for afgørelsens rigtighed, at kommu-

nen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i per-

sonlig kontakt med en aktivitetsparat borger om årsagen til

borgeres adfærd m.v., inden kommunen træffer afgørelse.

ULOVLIGE KRITERIER ELLER SKØN UNDER RE-

GEL

Vi har i de 61 sager også set på, om kommunen har inddraget

ulovlige kriterier eller sætter skøn under regel.

SKØN UNDER REGEL

Når en regel i loven overlader et skøn til kommunen, skal

kommunen på baggrund af en konkret og individuel vur-

dering tage stilling til de forhold, som lovgiver har be-

stemt skal indgå i vurderingen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Der er ikke inddraget ulovlige kriterier eller sat skøn under re-

gel i nogle af de 61 sager.

INGEN BRUG AF

ULOVLIGE

KRITERIER ELLER

SKØN UNDER

REGEL

I alle de 61 sager har kommunen således behandlet sagerne

uden fx at opsætte faste retningslinjer for de forhold, der skal

indgå i skønnet.

KLAGEVEJLEDNING

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en vejledning om

klageadgang med angivelse af rette klageinstans og oplysnin-

ger om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder op-

lysning om tidsfrist for indgivelse af klage.

Nej

I alt

FORVALTNINGSLOVEN

§ 25.

Afgørelser, som kan påklages til anden forvalt-

ningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være

ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse

af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved

indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det

gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den på-

gældende part medhold.

…

I 57 af 61 gennemgåede sager har kommunen givet klagevej-

ledning, jf. tabel 4.2. I de sidste fire sager, er der ikke doku-

mentation for, at kommunen har truffet en skriftlig afgørelse

om skærpet rådighedssanktion, jf. § 40 a, stk. 1, og der er

dermed heller ikke dokumentation for, at borgeren i den for-

bindelse har modtaget en skriftlig klagevejledning.

TABEL 4.2 HAR KOMMUNEN GIVET KLAGEVEJLEDNING?

Jobparat, der modtager

kontanthjælp, § 6, nr. 2

Aktivitetsparat, der

modtager kontanthjælp,

§ 6, nr. 3

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

KRITIK ELLER BEMÆRKNINGER I SAGEN

Vi har set på, om Ankestyrelsen i de 61 gennemgåede sager

ville udtale kritik eller have givet bemærkninger i sagen, hvis

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

det var en klagesag. Det fremgår af nedenstående tabel 4.3.,

at der i fem sager ville være blevet udtalt kritik, eller der ville

være blevet givet en bemærkning.

TABEL 4.3 VILLE DER BLIVE UDTALT KRITIK ELLER BEMÆRKNINGER

Antal

Ja, der ville være blevet udtalt kritik

Ja, der ville være blevet givet en bemærkning

Nej, ingen af delene

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

I de fem sager, hvor vi ville have udtalt kritik, eller hvor vi ville

være kommet med en bemærkning, er årsagen mangelfuld be-

grundelse. Kommunen har altså ikke begrundet afgørelsen fyl-

destgørende, men dog tilstrækkeligt til, at afgørelsen ville

kunne stadfæstes. I alle fem sager er kommunens begrundelse

mangelfuld, fordi det ikke fremgår klart, hvad det er, kommu-

nen har lagt vægt på i sin vurdering af borgerens manglende

vilje til at stå til rådighed.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

KAPITEL 5

Undersøgelsens metode

Denne undersøgelse bygger på en juridisk gennemgang af 61

konkrete sager om sanktioner fra 14 udvalgte kommuner. I sa-

gerne belyser vi kommunernes brug af skærpet rådigheds-

sanktion efter § 40 a, stk. 1.

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER

Kommunerne blev udvalgt ud fra følgende kriterier med hen-

blik på eventuelt at se forskel i praksis på tværs af landet:

Kommunestørrelse

Geografi

Omfanget af kommunernes afgørelser om skærpet rådig-

hedssanktion efter § 40 a, stk. 1, skulle være stort nok til,

at vi kunne indhente det antal sager fra kommunerne, som

vi havde brug for til undersøgelsen.

Følgende kommuner indgår i undersøgelsen:

Københavns Kommune

Odense Kommune

Gentofte Kommune

Middelfart Kommune

Assens Kommune

Vesthimmerland Kommune

Aarhus Kommune

Sønderborg Kommune

Brønderslev Kommune

Fredensborg Kommune

Bornholm Kommune

Mariagerfjord Kommune

Favrskov Kommune

Gladsaxe Kommune

UDVÆLGELSE AF SAGER

Vi har bedt de 14 kommuner om at sende mellem 2 og 13 sa-

ger afhængig af, hvor mange afgørelser de ifølge data fra

STAR har afgjort efter LAS § 40 a, stk. 1.

Som udgangspunkt ønskede vi at gennemgå 60 sager til vores

undersøgelse. Derfor indkaldte vi materiale fra samlet 75 sags-

forløb fra de 14 udvalgte kommuner. Det vil sige 15 sagsforløb

ekstra. Dette skyldes, at vi ikke tager kontakt til kommunerne,

efter materialet er kommet ind til os. Hvis der er sager, der

ikke lever op til udvælgelseskriterierne, udgår de af undersø-

gelsen. Køge kommune har ikke besvaret vores henvendelser

og heller ikke fremsendt de to sagsforløb, vi har anmodet om.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Blandt de 73 sagsforløb, vi modtog, var der to forløb, hvor der

var truffet to afgørelser efter § 40 a, stk. 1. Dermed havde vi i

alt 75 sager i form af 75 afgørelser, selvom vi ikke modtog de

to fra Køge kommune. Da der samtidig var 13 sager, som ikke

levede op til vores udvælgelseskriterier endte vi med at måle

på 61 afgørelser og undlade at måle på den sidste sag.

Kommunerne skulle indsende sager fordelt på målgrupperne

jobparate borgere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-

gere, så vi fik sager om begge. Målet var at få en lille over-

vægt af sager om aktivitetsparate borgere, da der i forhold til

de nye sanktionsregler skal tages særligt hensyn til denne

målgruppe. Efter frasortering af sager, der ikke levede op til

udvælgelseskriterierne var der imidlertid en overvægt af sager

om jobparate. Tabellen nedenfor viser den endelige fordeling

af de 61 sager i forhold til målgruppe.

TABEL 5.1 FORDELING AF SAGER PÅ MÅLGRUPPE

Antal

Jobparat, der modtager kontanthjælp, § 6, nr. 2

Aktivitetsparat, der modtager kontanthjælp, § 6, nr. 3

I alt

Kilde: Ankestyrelsens gennemgang af 61 sager, 2022

For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne i undersøgelsen,

har vi bedt kommunerne om at udvælge de nyeste sager med

afgørelse om skærpet rådighedssanktion efter reglerne trådte i

kraft 1. januar 2020 og inden d. 1. maj 2022.

Alle relevante sagsakter for denne undersøgelse er beskrevet

udførligt i indkaldelsesbrevet. Vi indkaldte som aftalt med un-

dersøgelsens opdragsgiver ikke eventuelt manglende sagsakter

efterfølgende. Det er et metodisk valg af hensyn til afgræns-

ningen af undersøgelsen og ressourcerne til denne.

GENNEMGANG AF SAGER

Sagerne er gennemgået af jurister, som bl.a. behandler klage-

sager om sanktioner. Gennemgangen har haft fokus på at af-

dække kommunernes afgørelser om skærpet sanktion og be-

lyse eksempler på praksis fra kommunerne.

Sagsgennemgangen belyste blandt andet følgende spørgsmål:

FOKUS I SAGS-

GENNEMGANGEN



om afgørelsen om skærpet rådighedssanktion er i overens-

stemmelse med gældende regler og praksis?

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 132: Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion



om kommunen har foretaget en vurdering efter § 40 a, stk. 1

af, om borgeren udviser en manglende vilje til at stå til rå-

dighed for arbejde uddannelse m.v., og hvilke forhold kom-

munen har lagt vægt på ved vurderingen heraf?

om kommunen ved vurderingen har forholdt sig til, om der er

tale om en jobparat eller en aktivitetsparat borger?

om kommunen foretager særlige hensyn til aktivitetsparate?

om kommunen har inddraget alle relevante forhold?

om kommunen har inddraget ulovlige kriterier, f.eks. sat

skøn under regel?

Derudover er sagerne også vurderet i forhold til en række

forvaltningsretlige regler. Blandt andet om sagen er oplyst og

begrundet tilstrækkeligt.

Analyseskema

For at sikre en systematisk gennemgang af sagerne har vi ud-

arbejdet et analyseskema, der er blevet udfyldt for hver sag.

Dette skema fremgår af bilag 2 i bilagsrapporten. De udfyldte

analyseskemaer er blevet sendt i høring hos de kommuner,

som har indsendt de gennemgåede sager med henblik på af-

klaring af faktuelle forhold.

AFGRÆNSNING

Undersøgelsen giver eksempler på henholdsvis korrekt og

mangelfuld sagsbehandling hos kommunerne med henblik på

at skabe læring i kommunerne. For at belyse et bredt udvalg af

forskellige eksempler på kommunernes praksis har vi udvalgt

kommuner med forskellig størrelse, geografisk placering og

antal afgørelser efter § 40 a, stk. 1.

Da der gennemgås et mindre antal udvalgte sager, er det ikke

muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samt-

lige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørel-

ser, som de deltagende kommuner har truffet om sanktion.

Det vil sige, at undersøgelsen ikke afdækker i hvilket omfang,

bestemmelserne bliver brugt i overensstemmelse med gæl-

dende regler og praksis på området mv. men derimod belyser

variationer i kommunernes brug af reglerne.

Vi kan imidlertid genkende de udfordringer, der viser sig i

sagsgennemgangen fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling

på området, og vi formoder derfor, at de identificerede udfor-

dringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de un-

dersøgte sager.