Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 132
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om skær-
pet rådighedssanktion
21. april 2023
J.nr. 23/00375 - 2023-2218
Kære udvalgsmedlemmer
Ankestyrelsen har nu gennemført den anden praksisundersøgelse ud af de tre, som
blev aftalt i
Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd
og færre fejludbetalinger
fra 2018.
Praksisundersøgelsen vedlægges til jeres orientering.
Praksisundersøgelsen belyser udvalgte kommuners praksis i sager, hvor aktivitets-
parate og jobparate kontanthjælpsmodtagere er pålagt en skærpet rådighedssank-
tion efter § 40a i lov om aktiv socialpolitik. Undersøgelsen belyser også, om kom-
munerne tager de særlige hensyn til aktivitetsparate borgere, der skal iagttages, når
en aktivitetsparat borger pålægges en skærpet rådighedssanktion.
De særlige hensyn fastslår bl.a., at det er en betingelse for at kunne give en aktivi-
tetsparat person en skærpet rådighedssanktion, at kommunen har vurderet, om der
er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate
borger ikke skal stå til rådighed, herunder vurdere, om en sanktion vil fremme per-
sonens rådighed. Det er også en betingelse, at kommunen forud for en sanktion
over for aktivitetsparate borgere har udtømt alle rimelige muligheder for at komme
i personlig kontakt med borgeren med henblik på en vurdering af, om den aktivi-
tetsparate borger havde en rimelig grund.
Afgørelser om skærpet rådighedssanktion er en indgribende afgørelse, da afgørel-
sen medfører, at personen mister sit forsørgelsesgrundlag. Det er derfor vigtigt, at
kommunerne administrerer reglerne og de grundlæggende sagsbehandlingsregler
korrekt.
Undersøgelsens hovedresultater viser, at ud af 61 gennemgåede sager:
•
er 15 pct. (dvs. 9 afgørelser) i overensstemmelse med lovgivning og praksis
•
ville 85 pct. (dvs. 52 afgørelser) blive ændret på det foreliggende grundlag,
hvis de var forelagt Ankestyrelsen som klagesager.