BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Orientering om offentliggørelsen af en fokusrevision om kommuner og a-kassers praksis som følge af forenklingen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 129
Offentligt

INDHOLDSFORTEGNELSE

LEDELSESRESUME .............................................................................................2

1.1 METODE I FOKUSREVISIONEN ....................................................................... 2

1.2 CENTRALE RESULTATER ............................................................................. 3

1.3 SAMTALER OG INDSATS FOR DAGPENGEMODTAGERE ............................................ 4

1.4 FÆLLESSAMTALER FOR DAGPENGEMODTAGERE .................................................. 6

1.5 SAMTALER OG INDSATS FOR AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ............ 8

INDLEDNING .................................................................................................. 10

2.1 BAGGRUNDEN FOR REVISIONEN .................................................................. 10

2.2 FORENKLINGSREFORMEN KORT FORTALT ....................................................... 10

2.3 UNDERSØGELSESOMRÅDER I REVISIONEN ........................................................ 12

2.4 FOKUSREVISIONENS METODE OG TILGANG ...................................................... 13

2.5 LÆSEVEJLEDNING .................................................................................. 15

KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DAGPENGEMODTAGERE ........................ 16

3.1 INDLEDNING ......................................................................................... 16

3.2 INDSATSEN FOR DAGPENGEMODTAGERE EFTER FORENKLINGSREFORMEN .................. 17

3.3 SAMTALEINDSATSEN FØR OG EFTER REFORMEN ................................................ 18

3.4 TILRETTELÆGGELSE AF SAMTALERNE ........................................................... 23

3.5 RET OG PLIGT-TILBUD FØR OG EFTER FORENKLINGSREFORMEN ............................. 24

3.6 TILRETTELÆGGELSE AF RET OG PLIGT-TILBUD ................................................ 29

3.7 BRUGEN AF SAMTALER OG RET OG PLIGT-TILBUD ............................................. 30

SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG A-KASSER OM FÆLLESSAMTALER ........................ 32

4.1 INDLEDNING ......................................................................................... 32

4.2 FÆLLESSAMTALER .................................................................................. 33

4.3 BRUGEN AF FÆLLESSAMTALER ................................................................... 34

4.4 JOBCENTRES OG A-KASSERS DELTAGELSE I FÆLLESSAMTALER ............................... 36

4.5 FORSKELLE I A-KASSERS OG JOBCENTRES DELTAGELSE I FÆLLESSAMTALER ............... 38

4.6 DRIVERE OG BARRIERER FOR FÆLLESSAMTALER MED DELTAGELSE AF BÅDE A-KASSE OG

JOBCENTER .............................................................................................. 41

4.7 DOKUMENTATION FOR DELTAGELSE, INDHOLD OG AFVIKLING AF FÆLLESSAMTALER ..... 42

SAMTALER OG INDSATS FOR AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE ............... 46

5.1 INDLEDNING ......................................................................................... 46

5.2 INDSATSEN FOR AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE EFTER

FORENKLINGSREFORMEN ............................................................................... 47

5.3 SAMTALEINDSATSEN FØR OG EFTER REFORMEN ................................................ 47

5.4 TILRETTELÆGGELSE AF SAMTALERNE ........................................................... 51

5.5 RET OG PLIGTTILBUD FØR OG EFTER REFORMEN .............................................. 52

5.6 TILRETTELÆGGELSE AF RET OG PLIGT-TILBUD ................................................ 57

5.7 BRUGEN AF SAMTALER OG RET OG PLIGT-TILBUD ............................................. 58

Side 1

LEDELSESRESUME

I forbindelse med aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen (2018) blev der fra d. 1. januar 2020 givet

større frihed til kommuner og a-kasser til at tilpasse kontaktforløbet og tilbudsgivningen efter en konkret og

individuel vurdering. Formålet var at give bedre rammer for at målrette indsatsen til den enkelte lediges

behov samt at frigøre ressourcer i kommunerne og a-kasserne til effektivt at hjælpe ledige i job og væk fra

offentlig forsørgelse.

I forbindelse med aftalen om forenklingsreformen er der aftalt en evaluering på implementeringen af

reformen. Med den baggrund har BDO for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemført en

fokusrevision, der skal afdække kommuners praksis efter reformens implementering. Fokusrevisionen består

af en gennemgang og analyse af, hvordan forenklingsreformens friere rammer for udmøntning af indsatsen er

forvaltet i kommunernes jobcentre, herunder tilrettelæggelsen og brugen af samtaler, ret og pligt-aktivering

samt fællessamtaler med a-kasser for dagpengemodtagere.

Fokusrevisionen belyser i særlig grad, hvordan indsatsen i dag prioriteres, og om der kan ses spor af

forenklingsreformens ambitioner om at give:



større frihedsgrader for afviklingen af samtaler i kontaktforløbet for målgrupper omfattet af

beskæftigelsesindsatsen

–

dog med ønsket om, at der altid er en intensiv kontakt for

ydelsesmodtagere i starten af deres forløb.



større frihedsgrader ift. indholdet i samtaler, dog med et fokus på at fastholde jobfokus i samtalerne.



større frihedsgrader til afvikling af fællessamtaler for dagpengemodtagere ift. tidsmæssig placering

og samtalens afviklingsform.



ensartede rammer for hvilke tilbud der gives til forskellige målgrupper, så tilrettelæggelsen af indsats

i højere grad tager afsæt i den enkeltes behov.



større frihedsgrader til at tilrettelægge en indsats med tilbud, der er målrettet den enkelte

ydelsesmodtagers behov

–

dog med ønsket om, at der er ret og pligt til et tilbud senest ved 6 måneders

ledighed.



større gennemsigtighed og fokus på resultater og indsats gennem benchmark og en model for skærpet

tilsyn med indsatsen.

1.1

METODE I FOKUSREVISIONEN

For at belyse forenklingsreformens implementering er der arbejdet med at afdække både status for indsatsen

og bevægelser i indsatsen efter implementeringen af forenklingsreformen ved at undersøge tilrettelæggelsen

af samtaler og tilbud, herunder særligt den løbende vurdering af den lediges behov for samtaler og tilbud.

Der er brugt en kombination af metoder i fokusrevisionen, så der både er skabt datadrevne helhedsbilleder

af bevægelserne i indsatsen med baggrund i registerdata og praksisnære billeder af status og bevægelser i

indsatsen med afsæt i sagsgennemgang, interview og dialog om resultater med udvalgte kommuner og de

største a-kasser.

STAR har til gennemførelsen af revisionen udvalgt 15 kommuner og 10 a-kasser, hvor der ses nærmere på

praksis i området. I disse kommuner og a-kasser er der gennemført en sagsgennemgang, hvor borgernes sager

er gennemgået. Desuden har vi foretaget et interview med ledelsen med henblik på at indsamle viden om

deres strategier, prioriteringer og tilrettelæggelse i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Derudover er

ledelsen i kommuner og a-kasser inviteret til dialog og input ift. tolkningen af de bevægelser, der ses i data

fra registeranalyse og sagsgennemgang. Revisionsbesøgene er gennemført i perioden november 2022 til januar

2023.

Med henblik på at ramme både bredden og dybden i indsatsen er der udvalgt to målgrupper, som

fokusrevisionen sætter et særligt lys på, for at illustrere den udvikling som jobcentrene og a-kasser har været

igennem. Det er dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Side 2

Der er gennemgået i alt 300 borgersager, henholdsvis 150 dagpengemodtagere og 150 aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere. Alle sager har et ydelsesforløb på minimum 17 måneder, som gør det muligt at

undersøge praksis ift. 3. fællessamtale, som finder sted senest efter 16 måneders ledighed. I a-kasserne har

der alene været fokus på praksis ift. fællessamtaler mellem jobcentre og a-kasser for dagpengemodtagere.

Målet er at efterprøve, om indsatsen har bevæget sig i en retning, som er tråd i med forenklingsreformens

intentioner. I tolkningen af resultaterne er det dog vigtigt at understrege, at den udvikling, der er set i

indsatsen, ikke alene er et resultat af forenklingsreformen. Udvikling på arbejdsmarkedet, udvikling i de

grupper der arbejdes med i jobcenteret og puljeindsatser har i høj grad også sat sit aftryk på indsatsen for

de to grupper.

1.2 CENTRALE RESULTATER

Fokusrevisionen peger overordnet på, at der efter implementeringen af forenklingsreformen har været en

bevægelse i indsatsen over mod en mere intensiv indsats

–

særligt ift. samtaler. Det er en indsats, hvor

kommunerne også har prioriteret udvalgte dele af målgruppen mere, hvilket giver en indikation af, at der er

sket en yderligere differentiering og målretning af indsatsen. Der er således ingen tegn på, at

forenklingsreformens frihedsgrader er udmøntet i mindre indsats, men i højere grad at der er prioriteret en

mere intensiv indsats. Fokusrevisionen viser også, at der har været en stigende aktivitet i tilbud. Det er dog

ikke lykkedes med forenklingsreformen at understøtte, at flere dagpengemodtagere får fællessamtaler med

deltagelse af både a-kasse og jobcenter.

De væsentligste resultater af fokusrevisionen kan opsummeres i følgende 5 hovedpointer:

Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret

Kommunernes samtaleindsats er for både dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

blevet mere intensiv efter implementering af forenklingsreformen. Kommunerne har især

øget

samtaleintensiteten for udvalgte målgrupper.

Kommunerne har især styrket kontakten til en del af målgruppen, der vurderes at have særlig risiko for

langtidsledighed, og der er i resultaterne indikation af, at udvalgte målgrupper tilbydes et meget intensivt

kontaktforløb med hyppige kontakter. 9 ud af 15 kommuner har etableret en strategi for, hvordan man

prioriterer. Det er dog ofte op til sagsbehandler at udmønte strategien i indsatsen og vurdere, hvor der er

brug for intensiv indsats.

Der er således få kommuner, der anvender egentlige screeningsværktøjer ift. prioritering af indsatsen. De

faglige vurderinger understøttes i højere grad af systematisk brug af muligheden for sparring fra kolleger eller

leder på retningen for de enkelte forløb.

Tilbud tilbydes i nogenlunde samme omfang og gives i høj grad med afsæt i individuelle vurderinger

Det er især samtaleindsatsen, der er intensiveret siden implementeringen af forenklingsreformen. Omfanget

af og længden af tilbud adskiller sig kun i mindre grad fra tidligere. Der er dog for dagpengemodtagere et

billede af, at brugen af tilbud er intensiveret betydeligt for de ledige, der har mere end 6 måneders

dagpengeanciennitet.

Sagsgennemgangen viser, at der i høj grad ligger begrundede individuelle vurderinger bag tilbudsgivningen.

Fokus

er drejet væk fra virksomhedsplaceringer

Efter forenklingsreformen er der sket en bevægelse i anvendelsen af forskellige typer af tilbud, så tilbud i

virksomheder fylder mindre i indsatsen end før reformen, og ordinær uddannelse og øvrig vejledning og

opkvalificering fylder mere. Det gælder for begge målgrupper.

Kommunerne peger på, at det i høj grad er drevet af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet med mange

jobåbninger og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. I den ramme er samarbejdet med virksomheder ifølge

kommunerne drejet over mod direkte jobformidling. Det kan også være samarbejde om etablering af

Side 3

ordinære timer hos arbejdsgivere, når der er behov for en gradvis udvikling af arbejdsevnen. Det anvendes i

stedet for praktikker og løntilskud.

Bevægelsen væk fra virksomhedsplaceringer er dog også i nogen grad et udtryk for nye prioriteringer i

indsatsen. Der har i nogle kommuner været et ekstra fokus på opkvalificering gennem ordinær uddannelse for

især dagpengemodtagere, som også er i tråd med de initiativer, der lå i forenklingsreformen. I andre

kommuner er der lagt endnu mere vægt på tilbud med intensiv og individuel støtte til jobsøgning og det gode

jobmatch.

Fokusmålene styrer indsatsen

Kommunerne peger også på, at fokusmålene om indsats og samtaler, som blev implementeret med

forenklingsreformen, har betydet et meget stort fokus på, at der etableres samtaler og tilbud i rette omfang

og på de rette tidspunkter. Fokusmålene indebærer, at der minimum skal være 4 samtaler og 1 tilbud årligt.

Kommunerne investerer mange ressourcer i at sikre overholdelse af fokusmålene. I den sammenhæng har det

for flere kommuner været en nødvendighed at have tilbud på hylderne, der er lette at iværksætte, når

opnåelse af fokusmålene kommer under pres. Disse kommuner peger også på, at det har haft en betydning

for anvendelse af flere tilbud om jobsøgningsstøtte.

Fællessamtaler er ikke blevet mere fælles

Det er ikke lykkedes med forenklingsreformen at understøtte flere fællessamtaler for dagpengemodtagere

med deltagelse af både a-kasse og jobcenter.

Kun i 36 pct. af de fællessamtaler som afvikles, er der deltagelse af både a-kassen og jobcentret.

Sagsgennemgangen peger på, at det kun er i ca. 27 pct. af sagerne, at der er afholdt minimum 2

fællessamtaler for personer med langvarige dagpengeforløb med deltagelse af både jobcenter og a-kasse,

som det ellers er intentionen i lovgivningen.

Der er store forskelle i, hvordan det lykkes på tværs af kommuner og a-kasser og dialogen med jobcentre og

a-kasser peger på, at det både skyldes prioritering samt udfordringer med tilrettelæggelse og styring af

samtalerne.

Der er høj fælles deltagelse i samtaler under a-kasseforsøget, hvor udvalgte a-kasser har ansvaret for

indsatsen i de første 3 måneder. Disse samtaler prioriteres højt af både jobcentre og a-kasser.

I de efterfølgende afsnit uddybes undersøgelsens resultater indenfor de tre temaer, som har været

omdrejningspunktet for fokusrevisionen.

1.3

SAMTALER OG INDSATS FOR DAGPENGEMODTAGERE

Konsekvenserne af forenklingsreformen er forskellige mellem målgrupper og afhænger af, hvad der tidligere

har været standarden for målgruppen. For dagpengemodtagere har forenklingsreformen særligt betydet, at

kommunerne har fået:

Fokusmål 1: Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har modtaget minimum ét aktivt tilbud eller

minimum 6 ugers / 225 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

Fokusmål 2: Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, som har modtaget færre end fire samtaler de seneste

12 måneder, skal være mindre end 20 pct.

Kilde:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Reglerne for skærpet tilsyn er ændret fra den 22. marts 2023. Øvrig vejledning og opkvalificering, som jobsøgningsstøtte f.eks. vil falde

under, kan, med undtagelse af enkelte målgrupper, ikke længere gives som et ret og pligt-tilbud, og det indgår heller ikke i fokusmålet for

tilbud som led i skærpet tilsyn.

Side 4



Større råderum til at tilrettelægge kontaktforløbet efter 6 måneders ledighed. Fra den 1. januar 2022

har der endvidere været mulighed for at holde samtaler digitalt (via video eller telefonisk) for ledige

med mere end 6 måneders anciennitet. Det er den ledige, der vælger formen. Samtaleindsatsen i de

første 6 måneder er omfattet af samme krav til omfang af samtaler som før forenklingsreformen.



Et krav til ret og pligt-tilbud: Der stilles kun ét krav til aktivering efter senest seks måneder ledighed.

Herefter er det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats. Samtidig

skærpes lovteksten, så det fremgår, at jobcentret er forpligtet til løbende at vurdere behovet for

den rette indsats.



Ingen

varighedsbegrænsning

for

vejledning

opkvalificering:

Den

eksisterende

varighedsbegrænsning på 6 uger, i de første seks måneders ledighed, ved tilbud om vejledning og

opkvalificering for dagpengemodtagere fjernes. Derudover styrkes muligheden for anvendelse af

uddannelse og læse-, skrive og regnekurser.



Det præciseres, at virksomhedspraktikker etableres med et klart og relevant formål for borgeren.



Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob, hvor varigheden sænkes til fire måneder

for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Den øgede kommunale frihed følges i øvrigt af en styrket og systematisk faglig monitorering og opfølgning på

kommunernes indsats i form af et fokusmål for kontaktforløbet og ret- og pligtaktivering.

Med afsæt i de forandringer er det undersøgt, hvordan tilrettelæggelsen af samtaler og tilbud har udviklet

sig, herunder særligt den løbende vurdering af den lediges behov for samtaler og tilbud, og hvordan

kommunerne har omsat de større frihedsgrader i indsatsen.

1.3.1 Samtaleindsatsen

Samtaleintensiteten for dagpengemodtagere er steget efter reformen er trådt i kraft. Jobcentrene afholder

10 pct. flere samtaler med dagpengemodtagerne efter reformen sammenlignet med tidligere.

Den øgede samtaleintensitet er drevet af, at der især er hyppigere samtaler med dagpengemodtagere, der

har mere end 6 måneders anciennitet, mens hyppigheden af samtaler er omtrent på samme niveau for

dagpengemodtagere, der har mindre en 6 måneders anciennitet. Den øgede frihed efter de første 6 måneders

ledighed er således omsat til en hyppigere kontakt med de ledige.

Årsagerne til den øgede samtaleintensitet er dels en generel opprioritering af samtalerne, der har baggrund

i et ønske om at styrke indsatsen på et område, der er evidens for virker, men også sikre at kommunen lever

op til fokusmålene for samtaler, som fylder meget i styringen af indsatsen.

Det harmonerer med, at kommunerne har tilkendegivet, at samtalekravet før de 6 måneder opleves som

uforandret af forenklingsreformen, og at de samtaler, der skal gennemføres i den første periode af

ledighedsforløbet, stiller store krav om stram styring og ikke efterlader så meget rum til at variere

samtaleindsatsen ift. den enkeltes behov. Kommunerne differentierer i denne periode mere på indhold og

fokus i indsatsen, end hvor hyppigt der tales med den ledige.

Revisionen viser, at der i en vis udstrækning er en mere individuel tilrettelæggelse af samtaleforløbet. Der

er tydelige indikationer på, at der er grupper, der prioriteres markant flere ressourcer og mere tid til ift.

samtaler. Registerdata peger på, at særligt dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, indvandrere med ikke-

vestlig baggrund og dagpengemodtagere med grundskole som højeste uddannelsesniveau har fået en mere

tæt kontakt med jobcentret.

Interview med kommunerne peger på, at 12 ud af de 15 kommuner bevidst har lagt et højere niveau i

samtaleindsatsen end det, der er nødvendigt for at overholde lovgivning og fokusmål. 9 kommuner har også

udvalgt særlige grupper som prioriteres i indsatsen. Det kan være langtidsledige, ufaglærte, seniorer m.v.

Disse overordnede retninger kan ses i kontaktmønstret, men det er sjældent dokumenteret i sagerne, hvilke

overvejelser der ligger bag, hvor hyppigt en dagpengemodtager får samtaler.

Side 5

1.3.2 Anvendelsen af tilbud

En mindre andel af dagpengemodtagerne får minimum ét tilbud indenfor de første seks måneder af deres

ledighedsforløb efter reformen, sammenlignet med før reformen trådte i kraft. Andelen af aktiveringsberørte

dagpengemodtagere er samlet set for hele målgruppen, på tværs af anciennitetsgrupper, faldet med 7 pct.

Der prioriteres efter reformen dog flere tilbud til dagpengemodtagere med en dagpengeanciennitet over 6

måneders ledighed. Dvs. at tilbuddene i højere grad sættes i gang senere i dagpengeforløbet og altså i højere

grad anvendes til de målgrupper, som har længere forløb.

Dagpengemodtagerne er i tilbud i længere tid ud af den samlede ledighedsperiode, sammenlignet med før

reformen trådte i kraft. Det gælder for alle anciennitetsgrupper. Udviklingen i brugen af tilbud har således

været i retningen af, at indsatsen fokuseres på en mindre del af målgruppen, men når der iværksættes tilbud,

er det længere forløb.

Øvrig vejledning og opkvalificering er både før og efter reformen det mest anvendte tilbud til

dagpengemodtagere. Det rummer typisk tilbud om støtte til jobsøgning, jobsøgningsmaterialer og

jobsøgningsstrategier. Øvrig vejledning og opkvalificering anvendes i stigende omfang og fylder efter

reformen 61 pct. af den samlede aktivering for dagpengemodtagere, mens det udgjorde 45 pct. af den

samlede aktivering før reformen.

Der anvendes også i stigende omfang ordinær uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, og der er nogle

kommuner, der har haft en meget aktiv strategi for at få flere opkvalificeret til områder med gode

beskæftigelsesmuligheder. En strategi der bl.a. ligger i forlængelse de nationale politiske aftaler, hvor der

er afsat øremærkede midler til styrket opkvalificering for ledige dagpengemodtagere i perioden 2020-2023

Omvendt anvendes virksomhedsplaceringer i mindre omfang. Den bevægelse forklarer kommunerne dels ved,

at samarbejdet med virksomhederne i højere grad er vendt over mod formidling til ordinære job og ordinære

timer i stedet for virksomhedsrettede tilbud i form af praktikker og løntilskud. Det er vanskeligt at underbygge

direkte med data for dagpengemodtagere, men det understøttes dog af, at der i siden 2019 har været en

vækst i lønmodtagere på 5 pct. og et fald i ledigheden på 25 pct.

Revisionen viser, at der i høj grad er et individuelt og jobrettet sigte med de tilbud, der iværksættes, som

det er intentionen med reformen. I 82,6 procent af sagerne fremgår det, at sagsbehandler har igangsat et

tilbud med en uddybet begrundelse for, hvad forløbet skal bidrage med for den enkelte dagpengemodtager.

1.4 FÆLLESSAMTALER FOR DAGPENGEMODTAGERE

En del af kontaktforløbet for dagpengemodtagere er fællessamtaler mellem den ledige, jobcenter og a-kasse

for at sikre en tidlig og koordineret indsats. Fællessamtalerne skal bidrage til et koordineret og

sammenhængende forløb på tværs af jobcenter og a-kasse. Med forenklingsreformen blev konceptet omkring

fællessamtaler for dagpengemodtagere fastholdt - dog med færre proceskrav til placeringen af samtalen og

mulighed for, at a-kassen kan deltage digitalt via video, for at fremme større fleksibilitet i kontaktforløbet.

Reglerne er derfor i dag således, at dagpengemodtagere skal have to fællessamtaler med deltagelse af

jobcenter og a-kasse det første halve år. Den første samtale kan frit tilrettelægges inden for de første tre

måneder og den anden inden for de næste tre måneders ledighed. Den tredje fællessamtale for

dagpengemodtagere, skal holdes senest efter 16 måneders ledighed.

A-kassen deltager i den første fælles jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af

personens ledighedssituation vurderer, at den ledige har brug for det. Hvis a-kassen vurderer, at den ledige

ikke har behov for en jobsamtale, hvor både jobcentret og a-kassen er til stede, kan a-kassen vælge ikke at

deltage i jobsamtalen, medmindre den ledige eller jobcenteret anmoder om, at a-kassen skal deltage. Det er

således ikke obligatorisk for a-kassen at deltage i den 1. fællessamtale. I den 2. og 3. fællessamtale er det

”

Aftale om styrket opkvalificering” og

”Aftale

om ekstraordinært løft af ledige”

–

begge fra 2020.

Side 6

derimod obligatorisk for a-kassen at deltage, fysisk eller digitalt via video, med mindre den ledige ikke ønsker,

at a-kassen deltager.

Det er i udgangspunktet jobcenteret, der har ansvaret for at indkalde til fællessamtalerne, dog med

undtagelser af de tilfælde, hvor borgeren er en del af a-kasseforsøget. I disse tilfælde vil det være a-kassen

som har ansvaret for at indkalde til den 1. fællessamtale. I denne samtale kan a-kasse og jobcentret vurdere,

om jobcenterets deltagelse er hensigtsmæssig, ligesom borgeren også her har mulighed for at fravælge

jobcenterets deltagelse.

Det lykkes ikke altid

for

jobcentrene at få indkaldt dagpengemodtagere til de tre fællessamtaler i

overensstemmelse med kravene i lovgivningen. Ca. 20 pct. af dagpengemodtagerne indkaldes ikke til 1.

fællessamtale, og ca. 35 pct. indkaldes ikke til 2. og 3. fællessamtale, som de har krav på ifølge lovgivningen.

Denne opgørelse er uafhængig af, om a-kassen deltager. Når der ses på langtidsledige, som har været på

dagpenge i minimum 16 måneder, så er det kun ca. 30 pct., der har fået alle 3 samtaler.

I perioden september 2021 - august 2022 blev der indkaldt til og afviklet 106.186 fællessamtaler på landsplan.

I ca. 36 pct. af fællessamtalerne var der deltagelse af både a-kasse og jobcenter, hvilket er uforandret ift.

niveauet fra før forenklingsreformen. Ca. halvdelen af samtalerne med fælles deltagelse blev afholdt digitalt.

De færre proceskrav og mulighederne for digitale fællessamtaler, har således ikke medført en stigning i

andelen af fællessamtaler, som har deltagelse af både jobcentret og a-kassen, men har øget antallet af

samtaler, der gennemføres digitalt.

Med digital fællessamtale menes her, at den ene part deltager digitalt via video. Det vil sige, at samtalen

fortsat holdes fysisk mellem jobcentret og borger og a-kassen deltager digitalt. I de tilfælde hvor den ledige

er en del af a-kasseforsøget, vil det omvendt være a-kassen og borgeren som vil sidde sammen fysisk, mens

jobcentret deltager digitalt. I sagsgennemgangen er det registreret, at en del af de digitale samtaler

gennemføres med telefonisk deltagelse af a-kassen. Der er ikke en systematisk registrering af dette i sagerne,

og derfor ikke en sikker indikation af omfanget, men flere a-kasser og kommuner peger på, at det bl.a. er et

udslag af, at deltagelse via video ikke kan gennemføres pga. tekniske udfordringer.

Deltagelsen af både jobcentret og a-kassen er steget i første fællessamtale, men faldet i de øvrige

fællessamtaler. Stigningen i deltagelse af både jobcentret og a-kassen i 1. fællessamtale er drevet af en høj

deltagelse fra jobcentrene i a-kassernes fællessamtaler under a-kasseforsøget. Det tyder på, at både

jobcentre og a-kasser prioriterer deltagelsen i netop disse samtaler højt, og det giver et billede af, at

fællessamtalerne kan lykkes, når begge aktører prioriterer det.

Når a-kasserne ikke deltager i første fællessamtale, er det oftere udtryk for et generelt fravalg af deltagelse,

mere end at det beror på en individuel vurdering af medlemmets/borgerens behov. De a-kasser, der

prioriterer deltagelse i første fællessamtale, arbejder typisk med at motivere deres medlemmer for

fællessamtalen gennem de CV-samtaler, som a-kasserne har forud for fællessamtalerne.

Det lykkes generelt ikke i særligt stort omfang at få afholdt 2. og 3. fællessamtaler med deltagelse af både

a-kasse og jobcenter. Det skyldes en række forhold, der udover prioritering omfatter, at a-kasserne ikke

inviteres, samtalerne indkaldes og afholdes på samme dag, eller at samtalen er indkaldt på en anden dag end

den aftalte. Generelt er dokumentationen for, hvorfor a-kassen ikke deltager meget mangelfuld.

Spredningen i deltagelse er meget stor mellem kommuner og a-kasser. Beslutningen om deltagelse i a-

kasserne beror i høj grad på overordnede strategiske overvejelser om målgruppens behov og i mindre grad på

individuelle vurderinger.

De meget få fællessamtaler skyldes ofte en kombination af prioriteringer, manglende fokus eller manglende

styring af samtaler og teknologiske kompetencer ift. afviklingen af samtalerne.

Side 7

1.5 SAMTALER OG INDSATS FOR AKTIVITETSPARATE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har forenklingsreformen særligt betydet, at kommunerne har

fået:



En større forpligtigelse til samtaler i de første 6 måneder, hvor der skal gennemføres 4 samtaler og

den første samtale indenfor 1 uge. Herefter er der større råderum til at tilrettelægge kontaktforløbet.

Fra den 1. januar 2022 blev det endvidere muligt at holde samtaler digitalt (via video eller telefonisk),

efter de første seks måneder af kontaktforløbet.



Færre krav til ret og pligt-tilbud: Der stilles kun ét krav til aktivering efter senest seks måneder

ledighed. Herefter er det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for mere indsats.

Samtidig skærpes lovteksten dog, så det fremgår, at jobcentret er forpligtet til løbende at vurdere

behovet for den rette indsats.



Det præciseres også, at virksomhedspraktikker etableres med et klart formål.

Den øgede kommunale frihed følges i øvrigt af en styrket og systematisk faglig monitorering og opfølgning på

kommunernes resultater og indsats. Indsatsen monitoreres i form af et fokusmål for kontaktforløbet og ret-

og pligt-aktivering. Disse fokusmål indebærer, at den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12

måneders anciennitet, der ikke har modtaget 4 samtaler de seneste 12 måneder skal være mindre end 20 pct.

Andelen, der ikke har fået minimum ét aktivt tilbud eller minimum 6 ugers/225 timers beskæftigelse de

seneste 12 måneder, skal ligeledes være mindre end 20 pct.

Med afsæt i de forandringer er det undersøgt, hvordan tilrettelæggelsen af samtaler og tilbud har udviklet

sig, herunder særligt den løbende vurdering af den lediges behov for samtaler og tilbud, og hvordan

kommunerne har omsat de større frihedsgrader i indsatsen.

1.5.1 Samtaleindsatsen

Kommunerne har siden forenklingsreformen styrket kontaktforløbet betydeligt med markant flere samtaler

med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Samtaleintensiteten er steget for hele målgruppen

–

ikke

blot de personer, der har under 6 måneders anciennitet, hvor kravene til samtaler er blevet større. Samtaler

dækker i denne sammenhæng over både jobsamtaler og andre samtaler.

Målinger af hvor mange samtaler, der gennemføres før og efter reformen pr. ydelsesuge, peger på, at der

efter reformen tales med de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ca. hver 5 uge. Det er en stigning fra

tidligere, hvor der var kontakt ca. hver 8. uge.

Det er især omfanget af ”anden samtaler”,

der driver den stigende intensitet i samtaleforløbet for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Denne samtaleform anvendes f.eks., når det er

virksomhedskonsulenter, mentorer el. der taler med målgruppen, men det er også, når sagsbehandler følger

op på aftaler eller borger kontaktes med en jobmulighed eller lignende. 70 pct. af aktiviteten for de

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er dog fortsat jobsamtaler.

Kommunerne giver generelt udtryk for, at samtalerne i høj grad prioriteres med baggrund i den evidens, der

er opbygget f.eks.

gennem puljeinitiativer ”Flere skal med”,

om at relationsopbygning gennem tæt kontakt

og en fast kontaktperson virker. Derudover er der fokus på at understøtte ressourcefokus og udvikling af

borgernes arbejdsevne gennem ordinære timer i samtalerne.

Der ses ofte en stillingtagen i samtalerne om, hvornår næste kontakt skal være. Der er dog begrænset

dokumentation i sagerne for, hvad der er baggrunden for at fastlægge samtaler på bestemte tidspunkter.

1.5.2 Anvendelsen af tilbud

Brugen af tilbud i indsatsen har også undergået en udvikling i perioden efter forenklingsreformen. Det handler

ikke i så høj grad om omfang, men mere om indhold i tilbud før og efter reformen, hvor der er en bevægelse

over mod mere brug af øvrig vejledning og opkvalificering.

Side 8

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er andelen, der kommer i tilbud steget lidt for alle

anciennitetsgrupper efter 3 måneders anciennitet. Aktiviteten er dog præget af nogenlunde det samme

mønster som før reformen, hvor andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der tilbydes tilbud,

stiger i takt med anciennitet.

Målingerne viser også for aktivitetsparate, at der er en stigende anvendelse af øvrig vejledning og

opkvalificering, selvom der i en årrække har været en politisk intention om reduceret brug af øvrig vejledning

og opkvalificering. Målet har været at styrke fokus på virksomhedsplaceringer. Dette ses bl.a. i Aftale om en

aktiv beskæftigelsesindsats, der virker (2011), Kontanthjælpsreformen (2014), finansieringsreformen (2016)

samt Aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2022).

Bevægelserne er ikke ensartet på tværs af kommuner, men de fleste kommuner har øget aktiviteten omkring

øvrig vejledning og opkvalificering, og andelen af aktiviteterne i virksomheder er faldet. Kommunerne giver

dog udtryk for, at det ikke skal tolkes som en nedprioritering af virksomhedssamarbejdet. Ligesom på

dagpengeområdet, peger kommunerne på, at bevægelsen er drevet af både den gunstige jobsituation, men

også af behov for at leve op til fokusmålene, hvor kommunerne har svært ved at lykkes alene med den

virksomhedsrettede indsats.

Kommunerne peger bl.a. på, at den gunstige jobsituation har medført, at flere virksomheder ønsker at indgå

i samarbejde om opkvalificering på arbejdspladsen gennem ordinære timer. I stedet for virksomheds-

praktikker indgås der aftaler, som alene bygger på udvikling gennem ordinære timer. Udviklingen i brugen af

ordinære timer underbygger den oplevelse, hvor der har været en stigning i andelen med ordinært lønnede

timer ved siden af kontanthjælp fra 11,6 pct. i 2019 til 15,6 pct. i 2022.

Derudover vurderer flere kommuner, at der har været et behov for fokus på tilbud i løbet af 2021-2022, som

følge af at styringen på fokusmål. Når der måles på, om alle aktivitetsparate får 1 tilbud årligt, så stiller det

krav om at have en tilbudsvifte, der kan rumme målgruppens behov. Det giver ifølge mange kommuner et

behov for at kunne tilbyde andre forløb end virksomhedsplaceringer.

Uanset hvilke tilbud der iværksættes, er der typisk dokumentation af de individuelle vurderinger bag

igangsættelsen. I sagsgennemgangen findes begrundelserne primært i samtalereferater, visitationsgrundlaget

til tilbuddet og Min Plan. Begrundelserne kan være meget generelt formuleret, f.eks. når tilbuddet

iværksættes som et standardtilbud i starten af en forløb, men der er også begrundelser, der mere udfoldet

forholder sig til, hvilket udbytte den enkelte skal have af at deltage i forløbet.

Side 9

INDLEDNING

2.1 BAGGRUNDEN FOR REVISIONEN

Den 1. januar 2020 trådte forenklingsreformen i kraft. Med forenklingsreformen var det målet at skabe et

mere ensartet og enkelt regelsæt omkring beskæftigelsesindsatsen på tværs af alle målgrupper. En del af

hensigten var, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte ydelsesmodtagers behov i stedet

for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitationen af borgerne.

Det er ifm. den politiske behandling aftalt, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision

er iværksat med henblik på netop evaluering af implementering af reformen. Fokusrevisionen skal bidrage til

at samle op på implementeringen af forenklingsreformens intentioner om at styrke kommunernes muligheder

for at tilrettelægge kontaktforløb og ret og pligt-tilbud efter borgernes individuelle behov. Herunder også

anvendelsen af fællessamtaler på tværs af jobcentre og a-kasser.

Gennem sagsgennemgang, interview og en registerbaseret analyse er der sat fokus på, dels hvilke overordnede

forandringer der er sket med indsatsen efter implementeringen af forenklingsreformen, og dels hvad der i

dag gennem samtaleforløb, herunder fællessamtaler med a-kasser og tilbud, præger indsatsen ift. i hvor høj

grad indsatsen tager afsæt i den enkeltes behov.

2.2 FORENKLINGSREFORMEN KORT FORTALT

I august 2018 blev aftalepartierne

enige om at gennemføre en gennemgribende forenkling af den aktive

beskæftigelses indsats, så der kunne frigives ressourcer til at hjælpe ledige i job. Målet har været, at

indsatsen i større omfang skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, fremfor at centrale krav i detaljer

styrer, hvilke indsatser den enkelte skal have. Aftalen bygger på følgende fire grundsten:

Færre og mere enkle proceskrav

Ens regler på tværs af målgrupper

Flere digitale løsninger

Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking.

De fire grundsten udfoldes nedenfor.

2.2.1 Færre og mere enkle proceskrav til samtaleforløb

Med forenklingsreformen er reglerne for kontaktforløbet blevet forenklet og effektiviseret med udgangspunkt

i, at samtaler skal holdes på det tidspunkt, hvor det giver mening, og at lovkravene skal bygge på evidens.

Ændringen bygger således på, at der er solid evidens for, at tidlig og intensiv opfølgning får ledige i arbejde.

Målet om færre og mere enkle proceskrav til samtaleforløb i forenklingsreformen indebærer følgende:



At borgere skal have mindst 4 samtaler i løbet af de første 6 måneder på ydelse. Hvis en ledig skifter

ydelse, f.eks. fra dagpenge til kontanthjælp eller fra sygedagpenge til ressourceforløb, betragtes det

som et nyt forløb, hvorefter der skal afholdes 4 samtaler indenfor de første 6 måneder på den nye

ydelse. Se tabel 1 for en illustration af initiativet for de respektive målgrupper.

Herudover gælder, at:



Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere fortsat skal have første samtale indenfor en uge efter

henvendelse med henblik på visitation.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti

Side 10



Sygedagpengemodtagere fortsat skal have den første samtale tidligt i forløbet - inden udgangen af 8.

sygefraværsuge.



Dagpengemodtagere skal udover de 4 samtaler fortsat have 2 fællessamtaler med deltagelse af

jobcenter og a-kasse i løbet af de første 6 måneder. Kravene hertil er forenklet, så den første samtale

frit kan tilrettelægges inden for de første 3 måneder, og den anden inden for 6 måneder. Derudover

skal dagpengemodtagere fortsat have en fællessamtale med jobcenter og a-kasse senest efter 16

måneders ledighed med henblik på at tilrettelægge den særlige intensive indsats i den sidste del af

dagpengeperioden.



Borgere med mere end 6 måneders ledighed får et kontaktforløb efter behov, som aftales individuelt

mellem jobcentret og borgeren.



Borgeren har ret til samtaler, hvis pågældende ønsker det. Samtidig skal kommunen holde samtaler

med borgeren, når kommunen vurderer, der er behov for det.

Tabel 2.1: Rammer for det forenklede kontaktforløb efter reformen.

Første halvår

Dagpengemodtagere

6 jobsamtaler i jobcentret (inkl. to

fællessamtaler med a-kassen) de

første seks måneder som afholdes

løbende.

Den første samtale holdes efter CV-

samtalen

a-kassen.

fællessamtaler med deltagelse af

både

jobcentret

a-kassen

fastholdes. Den første fællessamtale

senest, når personen har været ledig

i 3 måneder, og den anden senest, når

personen har været ledig i 6 måneder.

Efterfølgende opfølgning

Samtaler efter behov.

Både borger og jobcenter kan kræve

samtaler.

Herudover som i dag én ekstra

fællessamtale med a-kassen senest

ved 16 måneders ledighed - som led i

den særlige langtidsledighedsindsats.

Kontanthjælpsmodtagere

Uddannelseshjælpsmodtagere

Jobafklaringsforløb

Ressourceforløb

Sygedagpengemodtagere

Revalidender

Ledighedsydelsesmodtagere

4 samtaler de første seks måneder

som afholdes løbende (inklusiv en

første samtale tidligt i forløbet).

Herudover gælder følgende regler om

første samtale:

For kontant- og uddannelseshjælps-

modtagere skal den 1. samtale

afholdes inden for 1 uge fra 1.

henvendelse om hjælp.

For sygedagpengemodtagere afholdes

den første samtale inden udgangen af

8. sygefraværsuge.

Samtaler efter behov.

Både borger og jobcenter kan kræve

samtaler.

Fra den 1. januar 2022 blev det endvidere muligt at holde samtaler digitalt (via video eller telefonisk),

efter de første seks måneder af kontaktforløbet. Det er den ledige, der vælger, om samtalen skal holdes

fysisk, via video eller telefonisk.

Beskæftigelsesministeriet,

link

til aftaleteksten.

Side 11

2.2.2. Ens regler på tværs af målgrupper

Reformen har ligeledes som mål, at reglerne i den aktive beskæftigelsesindsats er ensrettet på tværs af

målgrupper. Udover enslydende regler for samtaleforløbet, så handler det om ensretning af regler ift. brug

af tilbud. Det har bl.a. påvirket følgende områder:



Ensretning og harmonisering af varighedsbegrænsningen for virksomhedsplaceringer



Klarere jobsigte med virksomhedsplaceringer



Ingen varighedsbegrænsning for vejledning og opkvalificering

–

herunder ordinær uddannelse.

2.2.3. Flere digitale løsninger

Reformen skal medvirke til, at en effektiv beskæftigelsesindsats i højere grad understøttes af flere og bedre

digitale løsninger for borgere, jobcentre og virksomheder, hvor data bringes bedre i spil til gavn for alle

parter. Målet om flere digitale løsninger i reformen har bl.a. medført ændringer på følgende områder:



Det digitale ansøgningssystem for virksomhederne rulles ud til flere områder (Fleksjob, jobrotation

mv.)



Alle ledige skal have et CV på Jobnet



Alle skal bruge Min Plan på Jobnet



Selvbooking af samtaler gøres obligatorisk for flere målgrupper.

2.2.4. Fokus på kommunernes resultater

Den sidste grundsten i reformen har været, at der er sat et øget fokus på, at kommunernes øgede

frihedsgrader følges op af gennemsigtighed og åbenhed omkring kommunernes resultater. Reformens øgede

fokus på kommunernes resultater har påvirket følgende områder:



Løbende opfølgning med benchmark-rapporter



Skærpet opfølgning for kommuner med utilfredsstillende resultater.

2.3 UNDERSØGELSESOMRÅDER I REVISIONEN

Fokusrevisionen ser på udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagere og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er altså ikke en analyse, der dækker alle målgrupper for den

kommunale beskæftigelsesindsats, som forenklingsreformen gør. De to målgrupper er udvalgt for at afdække

bevægelserne i indsatsen hos to meget forskellige målgrupper, som er karakteriseret ved meget forskellige

indsatsbehov på arbejdsmarkedet. Når der vælges to målgrupper, er det nemmere at komme i dybden med

baggrunden for de bevægelser, der er set i praksis.

I fokusrevisionen er der gennem forskellige kvalitative og kvantitative metoder sat spot på bevægelserne i

indsatsen for dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere efter forenklingsreformen ift.

før reformen, for at undersøge om reformens politiske intentioner er indfriet. Undersøgelsen ser ind i

tilrettelæggelsen af samtaler og tilbud, herunder særligt den løbende vurdering af den lediges behov for

samtaler og tilbud. Det skal bidrage med billeder af, om de politiske intentioner i reformen har fundet sted,

og dermed om forenklingsreformen har ledt til en anderledes tilrettelæggelse af indsatsen, hvor indsatsen i

højere grad end tidligere tones efter den enkelte borgers behov.

Analysen ser på bevægelser inden for følgende områder:

Side 12

2.4 FOKUSREVISIONENS METODE OG TILGANG

Fokusrevisionens bygger på tre metodiske hovedelementer:



Registerbaseret analyse af hvordan beskæftigelsesindsatsen har udviklet sig efter implementering af

forenklingsreformen.



Sagsgennemgang i kommuner og a-kasser af borgersager. Vi har gennemgået sager for 150

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 150 dagpengemodtagere med fokus på, hvilke

vurderinger der ligger bag tilrettelæggelse af indsatsen.



Interview og dialog med kommuner og a-kasser om indsatsen.

A-kassernes inddragelse i fokusrevisionen har alene fokus på indsatsen omkring fællessamtaler for

dagpengemodtagere.

STAR har til gennemførelsen af revisionen udvalgt 15

kommuner og 10 a-kasser. I udvælgelsen af

kommunerne er der lagt vægt på, at kommunerne er

fordelt geografisk ud over landet og at der er en

spredning mellem store og små kommuner.

De 15 kommuner dækker 27,9 pct. af landets

indbyggere mellem 16 og 66 år, og 33,1 pct. af den

samlede gruppe af ydelsesmodtagere har bopæl i

kommunerne. De 10 a-kasser dækker 71,4 pct. af

landets a-kasse-medlemmer. Samlet set fordeler

kommunerne sig med 3 kommuner i Region

Midtjylland, 1 kommune i Region Nordjylland, 3

kommuner i Region Syddanmark, 4 kommuner i Region

Hovedstaden og 3 kommuner i Region Sjælland.

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

A-kasser

Kommuner der har indgået

i revisionen

Thisted

Aarhus, Favrskov, Syddjurs

Nyborg, Kerteminde, Haderslev

København, Albertslund, Egedal,

Greve

Holbæk, Kalundborg, Sorø

3F-A, HK-A, FTF-A, ASE, AKA,

Krifa-A, FOA-A, MA, Min A-kasse,

Det Faglige Hus.

Indsatsen og målgruppen i disse 15 kommuner er afdækket med afsæt i registerdata for alle

ydelsesmodtagere, sagsgennemgang af 20 sager i hver kommune og et interview og input fra ledelsen om den

Side 13

aktuelle status og strategiske fokus i kommunens nuværende indsats. Revisionsbesøgene er gennemført i

perioden november 2022 til januar 2023.

Der er gennemgået i alt 300 sager for dagpenge- og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med et

ydelsesforløb på minimum 17 måneder. For dagpengemodtagere er de 10 sager udsøgt blandt de 10 største a-

kasser. Disse 10 a-kasser er herefter besøgt for at gennemgå sagerne i a-kasserne. Her har der alene været

fokus på a-kassernes deltagelse i fællessamtaler, og hvad der ligger til grund for evt. manglende deltagelse.

Der er i videst mulig udstrækning søgt sammenfald på gruppen af dagpengemodtagere, der er gennemgået i

kommuner og a-kasser. Det er i vid udstrækning lykkedes at gennemgå de samme sager, der er dog samlet

set 12 sager, hvor det ikke har været hensigtsmæssigt at gennemgå sagen i både a-kasse og kommune. Det

skyldes f.eks. at borger er flyttet fra kommunen eller har skiftet a-kasse.

Registeranalysen i denne fokusrevision supplerer sagsgennemgangen og går videre ved at se på udviklingen i

beskæftigelsesindsatsen efter forenklingsreformen i hele landet og i fokusrevisionskommunerne. Der er

indhentet data fra DREAM, DFDG og uddannelsesregister for at kunne belyse indsatsen og undersøge, hvordan

samtaler og tilbud anvendes ift. forskellige målgrupper.

Der er blandt andet analyseret på, hvilken indsats der tilbydes aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og

dagpengemodtagere i forskellige dele af ydelsesforløbet. Her er personerne opdelt på anciennitetsgrupper.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal der kun være en måned uden ydelse, for at personen

starter forfra som ny aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, med de rettigheder og pligter der er gældende

for en ny ydelsesmodtager. For dagpengemodtagere beregnes anciennitet på en anderledes måde, hvor

personen skal optjene timer, før personen har ret til en ny dagpengeperiode.

Det analyseres ved at se på anvendelsen af samtaler og beskæftigelsesindsatser for de grupper, der har været

på ydelse i 2019 (før reformen), ift. de grupper der har været på ydelse i det seneste år (efter reformen).

Opgørelsesperioden efter reformen er september 2021 til august 2022, og således efter Covid-19

restriktionerne er ophørt, som ellers har haft betydning for samtaler og tilbud. Det skal bidrage til at skabe

billeder af, hvilke forandringer der er sket med indsatsen efter implementeringen af forenklingsreformen.

Der er anvendt tre primære nøgletal som indgange til at se på udviklingen i indsatsen, som ses herunder.

Samtaleintensitet

Samtaleintensitet er en måling af, hvor mange samtaler målgrupperne har

med jobcentret om ugen. Tallet vil typisk være under 1, da der ikke er

samtaler hver uge. En samtaleintensitet på 0,2 betyder f.eks., at der i

gennemsnit tales med målgruppen hver 5. uge.

I denne måling måler vi, hvor mange ydelsesmodtagere, der har modtaget

et aktiveringstilbud i virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre

forløb ud af det samlede antal ydelsesmodtagere. Andelen af

ydelsesmodtagerne, der har fået et tilbud er berøringsgraden.

Her måler vi, hvor mange uger ydelsesmodtagerne gennemsnitligt er i tilbud

ud af de uger, hvor de har været på ydelse. Det er altså et udtryk for, hvor

stor en andel af tiden målgruppen er i en aktiv indsats i form af

aktiveringstilbud i virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre

forløb.

Berørte af aktivering

(berøringsgrader)

Andel uger i aktivering

(aktiveringsuger)

Disse målinger har været den overordnede indgang til analysen af bevægelser i indsatsen for

dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De suppleres af målinger om brugen af

fællessamtaler specifikt for dagpengemodtagere. Resultaterne af registeranalysen har været drøftet med

kommuner og a-kasser med henblik på at kvalificere tolkningen af resultaterne og de forklaringer, der ligger

bag den registrerede udvikling.

Side 14

2.5 LÆSEVEJLEDNING

I de følgende kapitler udfoldes revisionens resultater. Strukturen i kapitlerne følger de temaer, som er

illustreret på forrige side.

I rapporten er der følgende opmærksomhedspunkter, som kan være nyttige at holde sig for øje ved læsningen.



Den registerbaserede analyse omfatter data omkring indsatsen for alle dagpengemodtagere og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i hele landet. Resultater af registerundersøgelsen, hvor der

ikke er angivet kommunenavne, er resultater på landsplan.



I den deskriptive analyse er undersøgelsesperioderne todelt. Den første periode før reformen dækker

over hele 2019. Det sammenholdes med indsatsen i seneste periode efter reformen er trådt i kraft.

Den seneste periode, der er data for, dækker over året september 2021

–

august 2022.



Hvert kapitel i rapporten indledes med en opsamling på de væsentligste resultater, som derefter

følges op af en mere dybdegående gennemgang af resultater.



Kapitlerne bygger på en samlet analyse med baggrund i både kvalitative og kvantitative data.

Rapporten sætter løbende konkrete billeder på baggrunden for de bevægelser, der ses i de

datadrevne resultater.

Side 15

KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR

DAGPENGEMODTAGERE

Intensiteten i indsatsen for dagpengemodtagere er steget efter reformen er trådt i kraft. Det gælder både

hyppigheden af samtaler mellem jobcenter og ledig, og hvor stor en andel af tiden de ledige er i jobrettede

tilbud. Der er også tegn på større differentiering og en individuel tilrettelæggelse af forløbet. Stigningen

er særligt drevet af hyppigere samtaler og flere tilbud til dagpengemodtagere med mere end 6 måneders

anciennitet.

Årsagerne bag denne udvikling er dels en generel opprioritering af indsatsen og især kontakten til de ledige

gennem samtaler. Kommunerne vurderer også, at de fokusmål, der blev implementeret i forbindelse med

forenklingsreformen har spillet en rolle ift. udviklingen. Der anvendes i stigende omfang ordinær uddannelse

og øvrig vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere. Den gunstige jobsituation har bidraget til, at

fokus forskydes fra virksomhedsplaceringer og over mod ordinær jobformidling. Her spiller øvrig vejledning

og opkvalificering ifølge kommunerne en nøglerolle i at skabe det gode jobmatch.

3.1 INDLEDNING

I forbindelse med aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen (2018), fik kommuner og a-kasser fra d.

1. januar 2020 større frihed til at tilpasse kontaktforløbet og tilbudsgivningen. Intentionen med

forenklingsreformen var at fastlægge rammer for den aktive beskæftigelsesindsats, der understøtter, at

samtaleforløbet og aktiveringsindsatsen tilrettelægges under hensyn til den enkeltes behov i forhold til at

komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Kapitlet ser på kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere før og efter

forenklingsreformen trådte i kraft. Fokus er at undersøge, om intentionerne bag reformen afspejler sig i

kommunernes praksis i beskæftigelsesindsatsen. Fokusrevisionen skal efterprøve i hvilket omfang, der afvikles

samtaler, igangsættes tilbud og sker en individuel vurdering, der er styrende for samtaler og tilbud.

Resultaterne af revisionen bygger på en kombination af registerdata på tværs af kommuner og data fra

sagsgennemgang i de 15 kommuner. Kapitlet inddrager jobcentrenes egne vurderinger af udviklingen i

indsatsen på beskæftigelsesområdet, som er indhentet gennem interviews og dialog med lederne for

kommunernes dagpengeindsats.

Samlet viser resultaterne af revisionen af de 15 kommuners

kontaktforløb

for dagpengemodtagere, at:



Samtaleintensiteten for dagpengemodtagere er steget

efter reformen er trådt i kraft. Jobcentrene

afholder 10 pct. flere samtaler med dagpengemodtagerne efter reformen sammenlignet med før.



Den øgede samtaleintensitet er drevet af

hyppigere samtaler med dagpengemodtagere, der har

mere end 6 måneders anciennitet,

mens hyppigheden af samtaler er omtrent på samme niveau for

dagpengemodtagere, der har mindre en 6 måneders anciennitet. Den øgede frihed efter de første 6

måneders ledighed ser ud til at have medført en hyppigere kontakt med de ledige.



Årsagerne til den øgede samtaleintensitet er dels en generel

opprioritering af samtalerne,

der har

baggrund i et ønske om at styrke indsatsen på et område, der er evidens for virker, men også

at sikre

at kommunen lever op til fokusmålene

for samtaler, som fylder meget i styringen af indsatsen.



Revisionen viser, at der i en vis udstrækning er en mere individuel tilrettelæggelse af samtaleforløbet.

Der kan ses tydelige indikationer af, at der er grupper, der prioriteres markant mere ift. samtaler.

Registerdata peger på, at

særligt 30- til 50-årige, indvandrere med ikke-vestlig baggrund og

dagpengemodtager med grundskole som højeste uddannelse prioriteres.

Side 16



Interview med kommunerne peger på, at

2 ud af 3 kommuner har strategier for, hvordan der

prioriteres i indsatsen

–

f.eks. minimumsstandarder for kontakten med dagpengemodtagere. Det er

ofte i højere grad sådanne strategier, der er styrende for, hvor hyppigt der indkaldes til samtaler,

fremfor individuelle begrundelser.

Samlet viser resultaterne af revisionen af de 15 kommuners

aktiveringsindsats

for dagpengemodtagere, at:



mindre andel af dagpengemodtagerne får et tilbud

efter reformen, sammenlignet med før

reformen trådte i kraft. Andelen af aktiveringsberørte dagpengemodtagere er samlet set for hele

målgruppen faldet med 6,9 pct.



Der prioriteres efter reformen dog

flere tilbud til dagpengemodtagere med over 6 måneders

ledighed.

Dvs. at tilbuddene i højere grad sættes i gang senere i dagpengeforløbet. Dette er i tråd

med reformens intention, hvor tidligere krav om fremrykket aktivering, (tilbud senest efter 3

måneders ledighed) til personer under 30 år og over 50 år, blev afskaffet.



Dagpengemodtagerne er

længere tid i tilbud

ud af den samlede ledighedsperiode, sammenlignet med

før reformen trådte i kraft. Det gælder for alle anciennitetsgrupper.



Øvrig vejledning og opkvalificering er både før og efter reformen det mest anvendte tilbud til

dagpengemodtagere.

Øvrig vejledning og opkvalificering anvendes også i stigende grad efter

reformen.

Omvendt anvendes virksomhedsplaceringer i mindre omfang. Øvrig vejledning og

opkvalificering fylder efter reformen 61 procent af den samlede aktivering for dagpengemodtagere,

mens det udgjorde 45 pct. af den samlede aktivering før reformen.



Den øgede brug af øvrig vejledning og opkvalificering forklarer kommunerne dels ved, at mange

kommuner har købt adgang til digitale og fleksible tilbud ift. jobsøgning m.v., som kan favne et behov

for støtte til jobsøgning hos en stor del af målgruppen. Og dels at der i samarbejdet med

virksomhederne er et styrket

fokus på ordinære job og ordinære timer

i stedet for

virksomhedsrettede tilbud i form af praktikker og løntilskud.



I hovedparten af kommunerne udgør øvrig vejledning og opkvalificering en større andel af den

samlede aktiveringsindsats, mens der også i nogle kommuner har været en markant bevægelse over

mod mere ordinær uddannelse. I enkelte kommuner fylder den virksomhedsrettet indsats mere end

før reformen.



Revisionen viser,

at der i høj grad er et individuelt og jobrettet sigte med de tilbud, der

iværksættes,

som det er intentionen med reformen. I godt 90 pct. af sagerne fremgår det, at

sagsbehandler har igangsat et tilbud med en begrundelse.

3.2 INDSATSEN FOR DAGPENGEMODTAGERE EFTER FORENKLINGSREFORMEN

Et centralt formål med forenklingsreformen er at bevæge indsatsen over mod en endnu mere jobrettet indsats

med større frihedsgrader. Færre proceskrav, ensartede regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger

og fokus på resultater gennem benchmarking var grundsten i reformen som nævnt i indledningen.

Konsekvenserne af forenklingsreformen er forskellige mellem målgrupper og afhænger af, hvad der tidligere

har været standarden for målgruppen. For dagpengemodtagere har forenklingsreformen særligt betydet, at:



Kommunerne har fået

større råderum til at tilrettelægge kontaktforløbet

efter 6 måneders

ledighed. Samtaleindsatsen i de første 6 måneder er omfattet af samme krav til omfang af samtaler

som hidtil, jf. faktaboks.



Der etableres a-kasseforsøg,

hvor udvalgte a-kasser har ansvar for indsatsen for nytilmeldte

dagpengemodtagere i de første 3 måneder.

Side 17



Krav til ret og pligt-tilbud:

For dagpengemodtagere stilles kun ét krav til aktivering efter senest seks

måneder ledighed. Herefter bliver det op til jobcentret at vurdere, hvornår den enkelte har brug for

mere indsats. Samtidig skærpes lovteksten, så det fremgår, at jobcentret er forpligtet til løbende at

vurdere behovet for den rette indsats.



Ingen

varighedsbegrænsning for

vejledning og opkvalificering:

Den eksisterende

varighedsbegrænsning på 6 uger, i de første seks måneders ledighed, ved tilbud om vejledning og

opkvalificering for dagpengemodtagere fjernes. Derudover styrkes muligheden for anvendelse af

uddannelse og læse-, skrive- og regnekurser.

maksimalt 4 uger for virksomhedspraktik - den samme som før reformen. Det præciseres dog at

virksomhedspraktikker etableres med et klart formål.



Virksomhedspraktikker skal have klart formål:

For dagpengemodtagere, er varigheden - på



Harmonisering af varighedsbegrænsningen for løntilskudsjob:

Dagpengemodtagere får en

varighedsbegrænsning på seks måneder for løntilskudsjob hos private arbejdsgivere og fire måneder

hos offentlige arbejdsgivere.

Bevægelserne i lovgivningen kan give en forventning

om en øget brug af øvrig vejledning og

opkvalificering, herunder ordinær uddannelse, med

baggrund i, at varighedsbegrænsningen på 6 uger i

de første seks måneders ledighed er fjernet, og

mulighederne for at bruge ordinær uddannelse er

udvidet.

Den øgede kommunale frihed følges af en styrket og

systematisk faglig monitorering og opfølgning på

kommunernes indsats i form af et fokusmål for

kontaktforløbet og ret og pligt-aktivering.

Kommunerne måles på resultater og indsats, og der

er to fokusmål knyttet til indsatsen, som er

gennemgående for alle målgrupper. Det er, at der

indenfor 1 år i ydelsesforløbet skal være gennemført

minimum 4 jobsamtaler og 1 tilbud. Det er altså en

minimumsstandard, der knytter sig til de perioder af

krav til indsatsen.

Faktaboks 1: Lovgivningsmæssige krav til samtaler

i jobcenteret for dagpengemodtagere inden for de

første 6 måneder og efter

Inden for de første 6 måneder skal der for

dagpengemodtagere gennemføres mindst fire individuelle

jobsamtaler jf. LAB § 31. Dertil kommer, at der for

dagpengemodtagere skal gennemføres to fællessamtaler

med kommunen og a-kassen i løbet af de første 6 måneder,

jf. LAB § 31 stk. 2. Det betyder, at der i alt skal

gennemføres 6 samtaler med jobcenteret inden for de

første 6 måneder, hvilket også var tilfældet inden

forenklingsreformen trådte i kraft.

Efter de første 6 måneder skal indsatsen tilrettelægges

behovsbestemt i forhold til den enkeltes behov og efter

aftalen mellem den ledige og jobcenteret, jf. LAB § 32.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

indsatsen, hvor der ikke er direkte lovgivningsmæssige

Med til denne opfølgning på resultater og indsats er der et skærpet tilsyn, hvor der følges op på kommuner,

der ikke lever op til resultatmål og fokusmål.

3.3 SAMTALEINDSATSEN FØR OG EFTER REFORMEN

Minimumskravene til samtaleindsatsen for dagpengemodtagere er i forenklingsreformen nogenlunde

uforandret set i lyset af de lovgivningsmæssige krav til 6 samtaler inden for de første 6 måneder af

ledighedsforløbet og fokusmålene med 4 samtaler årligt i den efterfølgende ledighedsperiode.

Det har således været op til kommunerne, hvor tæt på lovgivning og fokusmål der styres, og om der ønskes

en mere intensiv indsats.

Nedenstående afsnit fokuserer på, hvordan samtaleindsatsen har udviklet sig efter reformen, og hvordan

kommunerne har valgt at prioritere efter implementeringen af forenklingsreformen.

Side 18

3.3.1 Højere samtaleintensitet for dagpengemodtagere efter forenklingsreformen

Kommunernes afvikling af samtaler med dagpengemodtagere viser, at der afholdes hyppigere samtaler efter

reformen er trådt i kraft. Det er billedet på tværs af alle landets kommuner og i de 15 kommuner, der er en

del af fokusrevisionen.

Samtaleintensiteten, dvs. antal samtaler der gennemføres med dagpengemodtageren ugentligt, er steget med

knap 11 pct. fra 0,2 (før reformen) til 0,22 (efter reformen) i alle landets kommuner, jf. figur 3.1. Det svarer

til, at der i dag gennemføres samtaler hver 4,5 uge for dagpengemodtagere.

Samtaleintensiteten er faldet en smule for dagpengemodtagere med under 6 måneders dagpengeanciennitet.

For dagpengemodtagerne med over 6 måneders ledighed, er der dog en betydelig stigning i

samtaleintensiteten på ca. 30 pct., hvilket driver den samlede stigning i samtaleintensiteten.

Figur 3.1: Udvikling i samtaleintensiteten for dagpengemodtagere

–

hele landet.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Samtaleintensiteten viser forholdet mellem antal samtaler og antal ydelsesuger i det pågældende anciennitetsinterval. AI*= Alle

anciennitets intervaller

– dvs. alle samtaler og alle ydelsesuger i perioden. ”Før reform” omfatter hele kalenderåret 2019 og ”efter

reform er årsperioden sept. 2021 til aug. 2022.

Den lidt lavere samtaleintensitet for dagpengemodtagere med anciennitet under 6 måneder vurderes ikke at

skyldes en nedprioritering, men nærmere at der i de første 6 måneder er et stort flow i dagpengegruppen

–

især i den seneste tid, hvor der har været et markant fald i ledigheden. Det store træk fra arbejdsmarkedet

kan betyde, at flere bliver fritaget for samtaler, fordi de har fået job, og færre når til næste samtale i

forløbet. Antallet af lønmodtagere er steget med 5 pct. imellem de to perioder der sammenlignes. Antallet

af fuldtidsledige er faldet med ca. 25 pct.

Derudover har kommunerne i interviewene tilkendegivet, at samtalekravet før de 6 måneder opleves som

uforandret af forenklingsreformen, og at de samtaler, der skal gennemføres i den første periode af

ledighedsforløbet, stiller krav om stram styring og ikke efterlader så meget rum til at variere samtaleindsatsen

ift. den enkeltes behov. Kommunerne differentierer i de første 6 måneder af ledighedsforløbet mere på

indholdet i samtalerne, end hvor hyppigt der tales med borger.

Intensiveringen af indsatsen efter 6 måneder gør sig gældende i de fleste kommuner, og det er også

genkendeligt for kommunerne, at der har været en prioritering af de grupper, der når hen mod og forbi de 6

måneders ledighed.

3.3.2 Udvalgte grupper prioriteres mere

9 kommuner i fokusrevisionen arbejder med en prioritering af udvalgte målgrupper, som får et mere intensivt

samtaleforløb. De fleste kommuner sætter fokus på grupper, der vurderes at have særlig risiko for

langtidsledighed. Det er i høj grad op til sagsbehandler at vurdere, om der er behov for hyppigere samtaler

ved risiko for langtidsledighed. 5 kommuner arbejder dog med screeningsværktøjer ift. langtidsledighed, og

Side 19

en enkelt kommune understøtter sagsbehandlernes vurdering gennem et visitationsudvalg, der ved 6

måneders ledighed vurderer, om der er brug for en mere intensiv indsats.

I andre kommuner er ledighedsanciennitet dog i sig selv et vigtigt kriterie, da der sker en prioritering af

grupper, der runder de 6 måneder, idet kommunerne vurderer en særlig risiko for langtidsledighed, når den

grænse krydses.

Samtalernes fordeling på ledighedsanciennitet indikerer dog, at der sker en større differentiering i niveauet

for antal samtaler, der tilbydes dagpengemodtagerne. Løftet i samtaleintensitet er således primært lagt på

en del af gruppen, således at de borgere der får flest samtaler, får langt flere samtaler i dag, og de der får

færrest, er på nogenlunde samme niveau som tidligere, jf. figur 3.2.

Figur 3.2: Udvikling i forskellen på samtaleintensitet for dem der får hhv. færrest og flest samtaler,

fordelt på dagpengeanciennitetsgrupper.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Nederste grønne linje markerer det gennemsnitlige samtaleintensitet for de 25 pct. dagpengemodtagere, som får færrest

samtaler og øverste grønne linje er den gennemsnitlige samtaleintensitet for de 25 pct. dagpengemodtagere der får flest samtaler.

”Før reform” omfatter hele kalenderåret 2019 og ”efter reform er årsperioden sept. 2021 til aug. 2022.

Data tegner således et billede af en indsats, der er blevet mere differentieret, og hvor en gruppe af borgere

tilbydes en markant mere intensiv indsats.

3.3.3 Stor forskel på tværs af kommuner i udviklingen i samtaleintensiteten for dagpengemodtagere.

2/3 af kommunerne, der har deltaget i fokusrevisionen, har prioriteret samtalerne højere efter

forenklingsreformen og gennemfører flere samtaler pr. dagpengemodtager, jf. figur 3.3. Der er også

kommuner, der modsat har haft et fald. Den sidste gruppe rummer dog også kommuner, som allerede i 2019

havde prioriteret samtaleindsatsen relativt højt.

Kommunerne peger selv på, at de ser samtalerne som et væsentligt redskab i indsatsen. De oplever, at en

tæt kontakt med dagpengemodtagerne med støtte til og opfølgning på aftaler ift. jobsøgning gør en forskel.

Her læner de sig også op ad evidens og har prioriteret ressourcer på den baggrund.

Det er ikke nødvendigvis en linje, der er lagt for indsatsen ifm. forenklingsreformen, men nogle kommuner

har dog været i gang med at definere serviceniveauer ifm. forenklingsreformen for at sikre, at der bliver sat

et niveau for minimumsindsatsen. Der er f.eks. kommuner, der har en kontaktstrategi om, at jobcentret skal

have kontakt med alle ledige minimum hver 4. uge eller hver 8. uge. Og nogle har herudover en strategi om,

at de gerne vil nå at afholde 3 samtaler med borgeren indenfor de første 4 uger.

Andre kommuner har en strategi om, at der f.eks. efter 6 måneder gives en særlig indsats, som indebærer

hyppigere kontakt. Der ses således på den ene side strategier, som peger imod at have et så intensivt

kontaktforløb som muligt i starten af ledighedsperioden, og på den anden side strategier, der som

udgangspunkt først øger intensiteten senere i forløbet.

Side 20

Figur 3.3: Udvikling i og niveau for samtaleintensitet for dagpengemodtagere fordelt på kommuner.

Niveau før

reformen

Niveau

efter

reformen

Afvigelser

0,12

0,19

0,17

0,18

0,16

0,20

0,21

0,16

0,31

0,19

0,17

0,26

0,27

0,15

0,17

0,24

0,22

0,20

0,18

0,22

0,23

0,17

0,32

0,19

0,16

0,26

0,25

0,14

-2

-3

-6

-9

-11

Kilde: Registerdata fra DREAM og DFDG for alle dagpengemodtagere

Anm.: Målingen af samtaler rummer alle samtaletyper, på tværs af alle anciennitetsgrupper. Udviklingen i figuren viser, hvilken

procentvis udvikling hver kommune har haft efter reformen (sept. 2021

–

aug. 2022) ift. før reformen (2019). Tabellen viser de faktiske

niveauer for samtaleintensiteten før og efter reform.

3.3.4 Samtalerne anvendes på en anden måde

I opgørelsen af samtaler indgår alle former for samtaler, der gennemføres med dagpengemodtagerne i

kommunerne eller i a-kasserne (a-kasseforsøget). Det dækker i denne sammenhæng over både jobsamtaler,

fællessamtaler med a-kasser (for dagpengemodtagere) og andre samtaler.

Figur 3.4: Fordeling af samtaler på samtaletyper

–

2019 (før reform).

Figur 3.5: Fordeling af samtaler på samtaletyper

–

sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform).

Kilde: Registerdata fra DREAM og DFDG for alle dagpengemodtagere.

Anm.: Målingen af samtaler inkluderer samtaletyperne Jobsamtale, Opfølgningssamtale, Fleksjobopfølgningssamtale, Anden samtale,

Informationsmøde, Informationsmøde uden mødepligt, samt Fælles jobsamtale med dagpengemodtager. Målingen inkluderer ikke CV

samtale, Rådighedssamtale, Samtale i rehabiliteringsteam, eller Samtale om kontrakten efter integrationsloven.

Side 21

Resultaterne viser, at vægtningen af forskellige typer samtaler har ændret sig efter reformen. Opgørelserne

peger på, at stigningen i samtaleintensitet især er drevet af flere samtaler,

der registreres som ’anden

samtale’.

Jobsamtaler og informationsmøder fylder også lidt mere, mens fællessamtaler fylder mindre.

Herudover har ændrede regler om ret og pligt-tilbud

for dagpenge- og aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere, givet kommuner et større handlerum for

at understøtte den enkelte borger med den indsats,

der skal til for at komme tættere på selvforsørgelse.

Dette har medført en stor variation i brugen af

samtaler, og nogle kommuner registrerer også

samtaler, der er gennemført som led i et tilbud som

en del af samtaleforløbet, typisk registreret som

”Anden” samtale.

Faktaboks 2: Indholdsmæssige krav til jobsamtaler

Den enkelte

indholdet af

formålet med

meningsfuld og

sagsbehandler og borgeren fastlægger

jobsamtalen i overensstemmelse med

kontaktforløbet, så jobsamtalen bliver

målrettet.

Der skal være fokus på jobsøgning. Jobcenteret skal

løbende understøtte, at borgeren får en aktiv indsats og

har et fyldestgørende CV.

Derudover skal jobcenteret vejlede en dagpengemodtager

om 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen

efterspørger det.

Kommunerne peger på, at de afvikler nogle samtaler som anden samtale, når der f.eks. er brug for en mere

fleksibel ramme for samtalen, end den ramme der er lagt for jobsamtalerne. Selvom formkravene til samtaler

blev mindre med forenklingsreformen, er der fortsat nogle særlige elementer der skal indgå, jf. boks 2. Det

kan f.eks. være relevant, når samtalen blot gennemføres for at følge op på nogle aftaler vedr. jobsøgning.

Der er stor forskel mellem kommuner på, i hvor høj grad anden samtale anvendes. I nogle kommuner fylder

det 5 pct., i andre fylder det 50 pct. Det kan handle om ønsker om at kunne gennemføre samtaler på

forskellige måder, men det kan også handle om, at nogle kommuner i højere grad arbejder med fælles

dokumentation på sagerne mellem forskellige fagligheder. Det kan være virksomhedskonsulenter eller en

personlig jobformidler, som også registrerer deres dialog med den ledige.

Figur 3.6: Fordeling af samtaler på udvalgte samtaletyper efter reformen fordelt på kommuner.

Kilde:

Registerdata fra DREAM og DFDG for alle dagpengemodtagere i perioden september 2021

–

august 2022.

Anm.:

Enkelte kommuner summer ikke til 100 pct. Det skyldes, at en mindre andel af samtalerne gennemføres som

informationsmøder. Denne samtaletype er taget ud af figuren, men udgør en evt. rest op til de 100 pct.

3.3.5 Fokusmål og styring fylder meget ift. tilrettelæggelsen af samtaler

Kommunerne peger også på, at styringen af samtaler, især i de første 6 måneder hvor der er mange

dagpengemodtagere og stort flow i gruppen, fylder meget og til tider mere end overvejelser om, hvilke

grupper der bedst kan profitere af samtaler.

Side 22

Fokusmålene omkring den skærpede tilsynsmodel stiller krav om stram styring for at nå de samtaler, der er

behov for

Det skyldes især, at dagpengemodtagernes forløb ofte ikke er regelmæssige. Der kan være perioder med

selvforsørgelse eller sygemelding m.v. som afbryder dagpengeperioden. Her skal kommunerne - efter evt.

gentilmelding - have indplaceret borger ift. dagpengeanciennitet og genoptage forløbet. Hvis en enkelt

samtale bliver aflyst pga. sygdom, vil det også hurtigt sætte resten af forløbet under pres.

A-kasseforsøget giver også styringsmæssige opmærksomhedspunkter, da der er behov for opmærksomhed på,

at der bliver taget de næste skridt i kontaktforløbet, når den ledige overgår til jobcentrets indsats ved 3

måneder.

3.4 TILRETTELÆGGELSE AF SAMTALERNE

I sagsgennemgangen er der set på, om der via dokumentationen i sagerne er spor af individuelle vurderinger,

der ligger til grund for, hvor ofte der tales med dagpengemodtagerne. I 9 ud af 10 sager finder vi

dokumentation for, at der er foretaget en individuel vurdering af borgerens behov for samtaler. Dvs. at der

løbende tages individuelt stilling til, hvornår næste samtale skal finde sted.

Vurderingerne kan ligge i samtalereferater, borgerens Min Plan, journalnotater osv. Det har dog typisk

karakter af en stillingtagen i samtalerne om den næste kontakts placering i form af en ny bookingfrist eller

indkaldelse ifm. samtalen. I praksis beror dokumentation for vurderinger af samtalebehovet altså alene på,

at der i en samtale aftales, at borger selvbooker næste samtale inden for en frist, der fastsættes ved

samtalen.

Figur 3.7: Andel af dagpengemodtagere, hvor der er foretaget en vurdering af samtalebehovet og hvor

der er en begrundelse for vurderingen.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Ann:

N=150 dagpengemodtagere. Opgørelsen i den mørkegrønne søjle viser, i hvor stort et antal af sagerne, der er foretaget en

vurdering af borgerens behov for samtaler. Det kan være ved, at der fra gang til gang er taget stilling til hvornår næste samtale

bookes. Den anden søjle angiver, hvor stor en andel af disse sager, der også indeholder en begrundelse for vurderingen

–

dvs. at man

ud af sagen kan læse, hvorfor næste samtale skal gennemføres på det aftalte tidspunkt.

Det generelle billede er, at der udover dette er en svag dokumentation af, hvad der ligger til grund for

samtalekadencen. Det er kun sjældent begrundet i sagen, hvad der har givet anledning til vurderingen, eller

hvorfor samtalen afholdes på det valgte tidspunkt. Når der ses begrundelser på et tidspunkt i samtaleforløbet,

er det oftest interne eller lovgivningsmæssige proceskrav, der begrunder hyppigheden.

Fokusmål 1 lyder: ” Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har modtaget minimum ét

aktivt

tilbud eller minimum

6 ugers / 225 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.”

Side 23

En række kommuner har taget stilling på et overordnet niveau til minimumsstandarder for, hvor hyppigt

borgerne ses. Dette er ofte styrende for, hvornår sagsbehandlerne sigter efter, at den næste samtale skal

finde sted. Når der er dokumentation for, hvad der ligger til grund for fastlæggelsen af næste samtale, så

kan det være ved, at der er lavet aftaler om tilpasning af CV eller jobsøgning, som det aftales, at der følges

op på. Det følges op af en frist for selvbooking af næste samtale.

Begrundelserne for, hvornår der skal være en ny samtale, er typisk knyttet til grunde, der handler om ønsker

om at bistå den ledige i at finde job, herunder at give sparring på CV og ansøgninger, justere borgers

jobsøgningsstrategi osv. Knap 90 pct. af samtaler, der aftales med et bestemt mål, ligger i den kategori.

Aftalerne laves også i godt 30 pct. af tilfældene med henblik på at bistå den ledige i at opnå og fastholde

job. Det er f.eks., når samtalen skal handle om konkret jobformidling og herunder formidling/jobmatch ift.

virksomhedspraktik og løntilskud. Det kan også handle om opkvalificering som vejen til job.

I 94 pct. af sagerne følges vurderingerne overordnet også i praksis. Der kan være sagsforløb, hvor samtaler

bliver aflyst og ikke genindkaldt hurtigt herefter, hvor der sker afvigelser fra den aftalte praksis, men det er

dog kun i få sager.

Kommunerne begrunder overordnet tilrettelæggelsen af samtaleforløbet i behov for støtte til jobsøgning,

men det er, jf. figur 3.7. i de fleste sager vanskeligt at spore den præcise baggrund for samtalekadencen. De

fleste kommuner har da også peget på, at vurderingerne ikke nødvendigvis dokumenteres.

3.5 RET OG PLIGT-TILBUD FØR OG EFTER FORENKLINGSREFORMEN

Med forenklingsreformen blev reglerne om ret og pligt-tilbud for dagpengemodtagere forenklet og

harmoniseret med andre ydelsesgrupper. Det betyder især, som nævnt i afsnit 3.2, at der er opnået friere

rammer til at sammensætte de aktive tilbud, borgerne får, idet varighedsbegrænsningen på 6 uger, i de første

seks måneders ledighed, ved tilbud om vejledning og opkvalificering blev ophævet. Derudover er rammerne

for at tilbyde ordinær uddannelse også styrket, f.eks. gennem muligheden for at tage uddannelse med 110

pct. dagpenge under puljen til uddannelsesløft.

Den øgede kommunale frihed følges af et skærpet tilsyn med kommunernes indsats i form af et fokusmål for

aktiveringsindsatsen, som sætter en ramme om, at så mange borgere som muligt skal have minimum ét aktivt

tilbud eller minimum 6 ugers beskæftigelse årligt.

Formålet er at skærpe fokus på de kommuner, der ikke

formår at forvalte den nye frihed i overensstemmelse med intentionen om, at der skal gives en aktiv indsats

til borgerne og altså ikke lever op til intentionerne i beskæftigelseslovgivningen.

3.5.1 Flere aktiveres efter 6 måneders ledighed

Forenklingsreformen har haft en betydelig ændring i kommunernes praksis i forhold til aktivering af

dagpengemodtagere. I en sammenligning af, hvor mange dagpengemodtagere der deltager i et tilbud før og

efter reformen på tværs af alle kommuner, viser figur 3.8, at andelen af aktiveringsberørte overordnet set er

faldet.

Aktiveringsberørte er her et udtryk for, hvor stor en andel af den gruppe, der har været på dagpenge, der

har fået et tilbud i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Brugen af tilbud har ligesom kontaktforløbet også undergået en udvikling i perioden efter

forenklingsreformen. Der har været et samlet fald på 2,9 procentpoint, svarende til et fald på 7 pct. i andelen

af dagpengemodtagere, der får et tilbud (aktiveringsberørte), jf. figur 3.8.

Det samlede fald i aktiveringsberørte dækker over en variation i forhold til ydelsesanciennitet. Således er

andelen af aktivitetsberørte dagpengemodtagere med 0-6 mdrs. anciennitet faldet, mens en større andel af

dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ydelsesanciennitet modtager et tilbud, jf. figur 3.8, og der

Fokusmålet lyser således:

”Den gennemsnitlige andel af personer med mindst 12 måneders anciennitet, der ikke har modtaget minimum ét

aktivt tilbud eller minimum 6 ugers / 225 timers beskæftigelse de seneste 12 måneder, skal være mindre end 20 pct.”

Kilde:

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

Side 24

ses en stigning i 4 ud af 6 anciennitetsgrupper. Når der alligevel samlet set er sket et fald, så er det i høj grad

drevet af, at der er mange flere med en ledighedsanciennitet under 6 mdr. end over 6 mdr.

Figur 3.8: Udvikling i andel af dagpengemodtagerne, der har fået et tilbud

–

hele landet.

Kilde:

Data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

I denne opgørelse er det målt, hvor mange dagpengemodtagere, der har fået minimum ét tilbud henholdsvis i perioden 2019

(før reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform). Dagpengeancienniteten er bestemt ved at koble en uge med dagpenge for en

borger med dagpengeanciennitetstælleren på det givne tidspunkt. En dagpengemodtager kan godt over måleperioden bevæge sig

mellem flere anciennitetsgrupper og vil i så fald tælle med i begge anciennitetsgrupper. I den sidste søjle indgår alle

dagpengemodtagere én gang.

At der efter reformen er en mindre andel af dagpengemodtagerne, der tilbydes et tilbud i de første 6

måneder, kan skyldes flere ting. Med reformen blev tidligere krav om fremrykket aktivering, der indebar

tilbud senest efter 3 måneder til personer under 30 år og over 50 år, afskaffet. Det er således i tråd med de

ændringer, man lavede med reformen. Herudover kan det også være en konsekvens af en stor afgang til

selvforsørgelse i perioden efter reformen grundet gunstige konjunkturer. Flere kommuner peger i

interviewene således også på, at et stort træk fra arbejdsmarkedet har betydning for behovet for tilbud.

Kommunerne peger bl.a. på, at der i stedet for tilbud er sat stort fokus på jobformidling direkte til ordinære

job eller opkvalificering til områder med gode jobmuligheder. Med en høj beskæftigelse, har de således i

mindre grad haft brug for eksempelvis at anvende virksomhedspraktik som et rekrutteringsværktøj, da

personerne ofte har haft mulighed for at få en fastansættelse med det samme.

På baggrund af den viden, som er indsamlet igennem interviewene, har flere kommuner en tilgang om, at

rigtig mange af borgerne i denne målgruppe, selv formår at finde et job i løbet af de første måneder, og

derfor er det ikke nødvendigt at bruge ressourcer på at igangsætte en aktivering. Derimod vil de hellere

prioritere ressourcerne til de grupper, som vurderes at være i større risiko for langtidsledighed. På den anden

side er der dog også kommuner, som har lagt tilbud om jobsøgning helt frem i front af indsatsen, som et

”øvrig vejledning og opkvalificeringstilbud”

til alle nyledige.

Derfor er der også stor variation i reformens effekt på kommunernes praksis i forhold til aktiveringsindsatsen.

Figur 3.9 viser, at 12 ud af 15 kommuner i mindre eller større grad har reduceret det samlede niveau for

aktiveringsberørte. I Nyborg kommune, som særligt skiller sig ud med en stigning i aktiveringsindsatsen på

15,4 pct., har jobcentret meget fokus på, at alle skal have et tilbud om hjælp til CV og ansøgning tidligt i

forløbet som et

”øvrig vejledning og opkvalificeringstilbud”.

Herudover har Nyborg haft et stort fokus på

brugen af digitale tilbud.

I mange af de øvrige kommuner, hvor der er sket et fald i aktiveringsindsatsen, gives der i interviewene udtryk

for, at der har været et andet fokus i deres jobrettede strategi. I Haderslev Kommune, hvor der siden

reformen har været et fald i aktiveringsindsatsen på 27,2 pct., har de haft en strategi om, at personen først

og fremmest opnår beskæftigelse gennem lønnede eller vikartimer. Det satses der på fra start. De påpeger,

at der ikke gives tilbud for tilbuddets skyld, men at der er fokus på den enkelte borgers behov. I det omfang

de anvender tilbud, er det med fokus på kompetenceudvikling af borgerne ift. lønnede timer.

Side 25

Figur 3.9: Udvikling og niveau i andel aktiveringsberørte dagpengemodtagere - fordelt på kommuner.

Niveau før

reformen

Niveau

efter

reformen

Afvigelser

37,2

38,8

42,4

48,1

39,4

42,4

35,6

48,3

41,1

56,32

40,1

44,3

39,4

44,7

41,4

42,9

41,2

44,1

47,8

40,8

45,7

38,2

51,1

36,4

40,2

35,4

29,4

35,4

30,1

15,4

6,1

4,2

-0,8

-1,1

-3,7

-4,5

-5,3

-6,9

-9

-9,1

-9,3

-10,2

-18,2

-20,8

-27,2

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG

Anm.:

Aktiveringsberørte viser antallet af personer på dagpenge, der er visiteret til et tilbud i perioden 2019 (før reform) og sept.

2021

–

aug. 2022 (efter reform). AI*= Alle anciennitets intervaller.

Dagpengemodtagere med længerevarende ledighed er i tilbud en markant større andel af tiden efter

reformen.

Kommunernes prioriteringer af aktiveringsindsatsen kommer også til udtryk ved, hvor stor en andel af tiden

på offentlig forsørgelse dagpengemodtagerne er i tilbud.

Når der måles på andelen af tiden på ydelse, viser resultaterne, at dagpengemodtagere, efter reformen er

trådt i kraft, er i tilbud en større andel af tiden på offentlig forsørgelse. Især for dagpengemodtagere med

mere end 6 måneders ledighed er andelen af tiden i tilbud steget markant. Det er drevet af, at flere får et

tilbud, jf. ovenfor, men også en stigende varighed for tilbud generelt.

Den stigende andel af tid i tilbud kan dels forklares ved, at varighedsbegrænsningen for vejledning og

opkvalificering blev fjernet med reformen. I de tidligere regler var der en varighedsbegrænsning på seks uger

i de første seks måneders ledighed, ved tilbud om vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere. Dels

kan en del af forklaringen ligge i, at der i perioden efter reformen har været et stigende fokus på brugen af

ordinær uddannelse og uddannelsesløft på dagpenge

, hvilket styrker muligheden for at tage et længere

kompetencegivende uddannelsesforløb på dagpenge.

Kommunerne kan i perioden give uddannelsesløft gennem to ordninger: Puljen til uddannelsesløft (80 pct. af dagpengesatsen) og Midlertidig

ret til uddannelsesløft inden for mangelområder (110 pct. af dagpengesatsen).

Side 26

Figur 3.10: Udvikling i andel af tiden, hvor dagpengemodtagere er i aktivering

–

hele landet.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser, hvor stor en andel af tiden (på ugeniveau) i ledighedsperioden dagpengemodtagere er i aktivering i 2019 (før

reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform). AI*= Alle anciennitets intervaller.

3.5.2 Stigende anvendelse af øvrig vejledning og opkvalificering efter reformen er trådt i kraft

Der er også sket forskydninger i, hvilke tilbud kommunerne giver til dagpengemodtagere. Jobcenteret kan

give dagpengemodtagere fire typer af tilbud:

1) Virksomhedspraktik,

jf. LAB kap. 11,

2) Ansættelse med

løntilskud,

jf. LAB kap. 12,

3) Nytteindsats,

jf. LAB kap. 13 og

4) Vejledning og opkvalificering,

jf. LAB kap.

14, herunder Ordinær uddannelse efter § 90 og Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 91.

For dagpengemodtagere er øvrig vejledning og opkvalificering - både før og efter reformen - det mest

anvendte værktøj, jf. figur 3.11. Men efter reformen er der sket en stigende anvendelse af øvrig vejledning

og opkvalificering, jf. figur 3.11.

Figur 3.11: Udvikling i fordeling af aktiveringsuger for dagpengemodtagere på redskabstyper.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser hvordan ugerne i tilbud er placeret på typer af tilbud i henholdsvis perioden 2019 (før reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform).

Dette på trods af, at der i en længere årrække har været et politisk ønske om at reducere brugen af øvrig

vejledning og opkvalificering og i stedet dreje indsatsen mere over mod virksomhedsbaserede forløb. Dette

ses bl.a. i

Aftale om en aktiv beskæftigelsesindsats, der virker

(2011), hvor refusionssatserne blev ændret,

Side 27

således at kommunerne fik højere refusion for virksomhedsrettet aktivering og lavere refusion for øvrig

vejledning og opkvalificering. Med

Beskæftigelsesreformen

(2015) blev der skabt yderligere incitamenter i

refusionsreglerne for jobcentrene til at vælge virksomhedsrettet aktivering frem for øvrig vejledning og

opkvalificering og medførte desuden en opprioritering af jobcentrenes samarbejde med og service til

virksomhederne.

Senest er der med anden delaftale ad

Aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

(2022) endnu en gang sat større fokus på den virksomhedsrettede indsats og mindre på øvrig vejledning og

opkvalificering.

Bevægelserne er ikke ensartet på tværs af kommuner, men de fleste kommuner har øget aktiviteten omkring

øvrig vejledning og opkvalificering. Der er dog også kommuner, hvor ordinær uddannelse har fået et markant

større fokus.

Figur 3.12: Aktiveringsuger fordelt på redskabstype efter reformen

–

fordelt på kommuner.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser, hvordan kommunerne er placeret ift. forskellige typer af tilbud

For 14 ud af 15 kommuner fylder virksomhedsrettet aktivering mindre efter reformen sammenlignet med før.

I 11 ud af 15 kommuner er der et markant fald på over 40 pct. i, hvor meget virksomhedsplaceringer fylder i

det samlede billede af brugen af tilbud.

Der kan være flere forklaringer på bevægelserne ovenfor. Interviewene fra kommunerne peger på:



At der i samarbejdet med virksomhederne er et styrket fokus på formidling direkte til ordinære job

og ordinære timer i stedet for virksomhedspraktikker m.v. Det har været en mulighed i den aktuelle

arbejdsmarkedssituation, hvor der har været stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Flere kommuner

peger på, at en ny situation med færre jobåbninger kan øge behovet for indslusning via praktikker.



I den aktuelle arbejdsmarkedssituation har flere kommuner en strategi for opkvalificering af ledige,

hvor flere tilbydes ordinær uddannelse med henblik på opkvalificering til job indenfor områder med

gode beskæftigelsesmuligheder. Udviklingen dokumenterer, at flere kommuner har løftet brugen af

ordinær uddannelse ganske betydeligt.



At mange kommuner har købt adgang til digitale og fleksible tilbud ift. jobsøgning m.v., som er

rummelige og lette at bruge, når der skal igangsættes tilbud. Tilbuddene der gives som øvrig

vejledning og opkvalificering har typisk karakter af at være tilbud, der støtter borgers jobsøgning

gennem 1-1 sparring på jobsøgningsmateriale og jobsøgningsmuligheder.

VIVE

–

Jobcentrenes beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeriet

Side 28



At der også i flere kommuner er etableret forløb med en personlig jobformidler, jobcoach eller

lignende som skal understøtte landtidsledige med at finde job. Det kan både være i interne forløb

eller hos private leverandører.

Sagsgennemgangen tegner billedet af, at der også i aktiviteterne under øvrig vejledning og opkvalificering er

lagt vægt på aktiviteter, der understøtter den enkeltes jobsøgning.

3.6 TILRETTELÆGGELSE AF RET OG PLIGT-TILBUD

I sagsgennemgangen er der set ind i 20 sager i hver af de 15 kommuner, dvs. 300 sager i alt. Der er i sagerne

set på, om der løbende sker en vurdering af den enkeltes behov for indsatser, og hvad denne vurdering tager

udgangspunkt i.

Det generelle billede er, at der er en god praksis for dokumentation af, hvad der ligger til grund for

tilrettelæggelsen af tilbud. I godt 9 ud af 10 af sagerne findes der individuelle vurderinger af borgerens behov

for indsatser. I disse sager er det også angivet, hvad der ligger til grund for vurderingen, og i 8 ud af 10 sager

er vurderingen begrundet med udgangspunkt i borgerens behov jf. figur 3.13.

Figur 3.13: Jobcentrets vurdering af borgerens behov for ret og pligt-tilbud.

Kilde: Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.: N=150

Der er således væsentligt mere dokumentation af vurderingerne bag, hvilke tilbud der iværksættes, end

samtalekadence. Begrundelserne findes primært i samtalereferater, visitationsgrundlaget til tilbuddet og Min

Plan.

Begrundelser kan være meget generelt formuleret, f.eks. når tilbuddet iværksættes som et standardtilbud i

starten af en forløb, men der er også begrundelser, der mere udfoldet forholder sig til, hvilket udbytte den

enkelte skal have af deltagelse i forløbet.

BDO har i sagsgennemgangen udvalgt borgere med et langt dagpengeforløb, hvilket formentlig kan have

betydning for hvilke tilbud, der iværksættes og hvilken baggrund, der angives for tilbuddet. Det er dog

overvejelser, der typisk knytter sig til at støtte borgere i målrettet jobsøgning, så der f.eks. opnås større

gennemslagskraft af jobansøgninger, uopfordrede ansøgninger og større faglig spændvidde i hvilke

branche/job der kan søges osv.

Side 29

Figur 3.14: Begrundelser bag afgivelsen af ret og pligt-tilbud.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.:

N=150.

Når der er angivet begrundelse omkring borgers ønsker, så handler det ofte om at opnå nye kompetencer

gennem ordinær uddannelse eller virksomhedspraktikker, som er indenfor et jobområde med gode

beskæftigelsesmuligheder, hvor borgerens ønske er at styrke egne jobmuligheder.

3.7 BRUGEN AF SAMTALER OG RET OG PLIGT-TILBUD

Som nævnt tidligere, så er der efter forenklingsreformen en højere samtaleintensitet og en større spredning

i samtaleindsatsen for dagpengemodtagere. Der er også tegn på, at der gives færre, men dog længere

aktiveringsforløb for udvalgte dagpengemodtagere.

Fokusrevisionen undersøger, om der er dele af dagpengemodtagergruppen, der i særlig grad er prioriteret.

Som tidligere vist, har der været en særlig prioritering af dagpengemodtagere, som har forløb over 6 måneder.

Det harmonerer godt med, at flere kommuner har et strategisk afsæt om, at der ved 6 måneders ledighed

sættes ind med en ekstra indsats, da varigheden af forløbet i sig selv betragtes som en risikoindikator på

langvarig ledighed.

Udover dagpengeancienniteten er der også set på, om der er andre drivere for en mere intensiv indsats, jf.

tabel 3.1.

Resultaterne peger på, at ledige mellem 30 og 50, personer der alene har en grundskole, og indvandrere der

har ikke-vestlig baggrund prioriteres med en særlig intensiv indsats og er også i stigende grad blevet

prioriteret i forhold til både samtale og tilbud.

Side 30

Tabel 3.1: Forskelle i anvendelsen af tilbud og samtaler for forskellige delgrupper

Samtaleintensitet

Dagpengemodtagere

Før reform

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 25

25-29

30-39

40-49

50 eller over

Herkomst

Etnisk dansker

Indvandrere fra ikke- vestligt lande

Indvandrere fra vestlige lande

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

Efterkommere fra vestlige lande

Uddannelsesniveau

Grundskole

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Bacheloruddannelser

Korte videregående uddannelser

0,21

0,22

0,20

0,19

0,20

0,24

0,23

0,21

0,23

0,21

0,23

16,2

4,8

8,5

12,6

8,1

10,9

37,8

40,0

37,9

34,0

35,5

36,9

36,6

38,6

31,6

32,6

35,1

36,8

-3,1

-3,6

-16,8

-4,2

-1,0

-0,2

18,7

14,5

19,1

16,8

16,1

17,5

21,0

21,2

17,5

19,0

20,9

20,6

12,2

45,8

-8,4

12,9

29,8

17,6

0,20

0,21

0,20

0,21

0,19

0,22

0,25

0,22

0,24

0,21

8,1

21,9

12,5

14,0

9,3

34,3

41,3

41,5

38,4

35,8

32,4

43,0

40,8

36,4

34,3

-5,6

4,2

-1,7

-5,0

-4,2

16,6

20,3

22,9

16,5

16,8

18,7

24,8

25,4

19,9

19,6

13,1

22,4

10,8

20,1

16,7

0,21

0,20

0,19

0,20

0,23

0,22

0,23

6,1

6,7

12,6

12,3

11,9

37,5

38,8

32,6

32,3

37,7

31,1

32,9

35,1

35,8

35,2

-16,9

-15,4

7,8

10,8

-6,7

17,9

19,4

17,2

16,2

17,0

17,7

19,4

21,3

21,5

19,5

-1,7

-0,3

23,8

32,6

14,4

0,20

0,22

12,4

8,8

35,0

36,4

35,2

33,9

0,7

-6,8

16,9

18,2

20,1

20,3

19,4

11,8

Efter reform

Udvikling i

pct.

Før reform

Efter reform

Udvikling i

pct.

Før reform

Efter reform

Udvikling i

pct.

Berøringsgrad

Andel aktiverings uger

Mellemlange videregående uddannelser

0,20

0,22

9,0

32,2

33,3

3,6

15,3

19,3

25,9

Lange videregående uddannelser

Ph.d. og forskeruddannelser

Ukendt

0,19

0,18

0,20

0,23

4,2

6,8

18,1

39,6

32,9

35,7

38,3

36,7

36,6

-3,4

11,4

2,5

19,8

16,4

16,7

24,2

22,7

21,5

22,2

38,3

28,7

Anm.:

Opgørelsen præsenterer nøgletal om indsatsen fordelt på en række baggrundskarakteristika for dagpengemodtagere. Målingerne

er opgjort før (2019) og efter forenklingsreformen (sept. 2021

–

aug. 2022). Samtaleintensitet er en måling på, hvor mange samtaler

målgruppen får ugentligt. Berøringsgrad er et udtryk for, hvor stor en andel af målgruppen, der har fået et tilbud og andel aktiveringsuger

er andelen af uger på ydelse, hvor dagpengemodtagerne er i tilbud.

Side 31

SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNER OG A-

KASSER OM FÆLLESSAMTALER

Med forenklingsreformen er det søgt at understøtte en mere fleksibel ramme om afviklingen af

fællessamtaler med deltagelse af både jobcenter og a-kasser. Der er dog ikke tegn på, at den mere fleksible

ramme har givet flere fællessamtaler. Kun i 36 pct. af de indkaldte og afviklede fællessamtaler, er der

deltagelse af både a-kasse og jobcenter. Det er uforandret ift. niveauet før reformen.

Dialogen med kommuner og a-kasser peger på, at den lave grad af gennemførte fællessamtaler skyldes en

kombination af udfordringer med tilrettelæggelse og styring af samtalerne, samt kommunernes og a-

kassernes prioritering af fællessamtalerne. Samtalerne i a-kasseforsøget har en væsentlig højere deltagelse

af begge parter end normalindsatsen, og viser at det kan lykkes, når det prioriteres højt af begge parter.

4.1 INDLEDNING

Fællessamtaler for dagpengemodtagere blev først etableret som ordning ifm. beskæftigelsesreformen i 2014.

Målet for den samlede reform var at sikre ledige dagpengemodtagere en tidlig, individuel og meningsfuld

indsats med et klart jobsigte og med et særligt fokus på at forebygge langtidsledighed. Lediges kontakt med

beskæftigelsessystemet skulle samtidig via et fælles kontaktforløb være bedre koordineret og mere

sammenhængende på tværs af jobcentre og a-kasser.

For at sikre en koordineret og mere sammenhængende indsats blev det bl.a. besluttet, at den ledige skulle

til tre fællessamtaler i jobcentret med deltagelse af a-kassen.

Med forenklingsreformen blev konceptet omkring fællessamtaler for ledige dagpengemodtagere fastholdt -

dog med færre proceskrav til placeringen af samtalen og med muligheden for, at a-kassens deltagelse kan

foregå digitalt via video. Det skulle understøtte en lettere vej til, at jobcentrene og a-kasserne kunne

gennemføre samtalerne i fællesskab.

Fokusrevisionen undersøger, om kommunerne og a-kasserne lykkes med at afvikle fællessamtalerne inden for

en ny ramme med større frihedsgrader for afviklingen og a-kasseforsøget. Der kigges særligt ind i, om det

siden forenklingsreformen i højere grad lykkes at gennemføre samtalerne med deltagelse af begge parter.

Hovedkonklusionerne er:



Det lykkes ikke for jobcentrene at få indkaldt alle dagpengemodtagere til de tre fællessamtaler

overensstemmelse med lovgivningen. Ca. 20 pct. af dagpengemodtagerne indkaldes ikke til 1.

fællessamtale, og ca. 35 pct. indkaldes ikke til 2. og 3. fællessamtale, som de har krav på ifølge

lovgivningen.



Af de indkaldte og afviklede fællessamtaler, er der

deltagelse af både a-kasse og jobcenter i 36 pct.

af samtalerne.

Det svarer til niveauet i 2019 før forenklingsreformen. De færre proceskrav og

muligheden for afvikling af digitale fællessamtaler har således ikke medført en stigning i andelen af

fællessamtaler med deltagelse af både jobcentret og a-kassen.



Der er sket et

fald i andelen af 2. og 3. fællessamtaler, hvor både a-kassen og jobcentret deltager

set ift. før forenklingsreformen, og kun knap 30 pct. af de langtidsledige med en anciennitet på over

16 måneder har minimum 2 fællessamtaler med deltagelse af begge parter. Indsatsen synes således

ikke at ramme gruppen af langtidsledige, hvilket ellers var en del af intentionen med

fællessamtalerne.



Der er sket en

lille stigning på ca. 4 pct. i deltagelsen af både jobcentret og a-kassen i 1.

fællessamtale

set ift. før forenklingsreformen. Stigningen er drevet af en høj deltagelse fra

jobcentrene i fællessamtaler under a-kasseforsøget. På baggrund af interviewene, giver både

jobcentret og a-kasserne udtryk for, at de prioriterer og ser stor værdi i deltagelsen i netop disse

Side 32

fællessamtaler, fordi de fungerer som en overlevering af dagpengemodtageren, fra a-kassen til

jobcentret.



Der er

markante forskelle på tværs af de 10 a-kasser og på tværs af de 15 kommuner

i deltagelsen

i fællessamtaler. Der er både a-kasser og jobcentre, som opnår en høj deltagelse, og tilsvarende a-

kasser og jobcentre, som opnår en lav deltagelse i fællessamtalerne.



Der er

flere årsager til den lave deltagelse

af a-kasser og jobcentre i fællessamtalerne. Det drejer

sig om, at der er dagpengemodtagere, som ikke ønsker a-kassens deltagelse i fællessamtalen, at der

er a-kasser, som har valgt ikke at prioritere deltagelse i 1. fællessamtale, at ikke alle a-kasser lykkes

med at prioritere deltagelse i 2. og 3. fællessamtaler, og at en del af jobcentrene ikke lykkes med at

tilrettelægge og indkalde til fællessamtalerne på en måde, som gør det muligt for a-kassen at deltage

i samtalen.



A-kasserne har en begrænset dokumentation af deres deltagelse

i fællessamtaler og en begrænset

dokumentation af, hvorfor de ikke deltager i fællessamtaler.



I 1. fællessamtale er der primært fokus på at drøfte og arbejde med dagpengemodtagerens

jobsøgning, beskæftigelsesmuligheder, CV og mulighederne for opkvalificering.



Hovedparten af

fællessamtalerne afvikles fortsat, som fysiske møder.

Ca. 58 pct. af 1. fælles-

samtalerne, 51 pct. af 2. fællessamtalerne og 73 pct. af 3. fællessamtaler afvikles som fysiske møder.



A-kassen bruger muligheden for digital deltagelse i samtalerne. I en del af samtalerne er deltagelsen

telefonisk. Det skyldes bl.a., at der opleves

tekniske udfordringer med deltagelse i digitale møder.

4.2 FÆLLESSAMTALER

Bestemmelserne om A-kassernes deltagelse i jobsamtaler ligger i §31 og §32 i Lov om en Aktiv

Beskæftigelsesindsats og falder under formålsparagraffen for kontaktforløbet. Det fremgår af § 28, stk. 1, nr.

1, at formålet med kontaktforløbet er, at dagpengemodtagere opnår ordinært job hurtigst muligt.

Det fælles kontaktforløb indebærer som nævnt, at der i dagpengeforløbet gennemføres 3 fællessamtaler

mellem jobcenter og a-kasse. Det er jobcentret, som indkalder den ledige og a-kassen til fællessamtalen og

ligeledes registrerer, hvorvidt a-kassen har deltaget i fællessamtalen. A-kassen vurderer ud fra en

helhedsvurdering, om der er behov for, at a-kassen deltager ved den første fællessamtale. Til både den anden

og tredje fællessamtale skal a-kassen som udgangspunkt deltage i samtalen. Den ledige kan dog frabede sig

a-kassens deltagelse i disse. Fællessamtaler skal gennemføres og indkaldes uafhængigt af, om a-kassen

deltager.

I forenklingsreformen blev det fastsat, at ledige dagpengemodtagere skal have to fællessamtaler med

deltagelse af jobcenter og a-kasse det første halve år. Den første samtale kan frit tilrettelægges inden for de

første tre måneder, og den anden inden for de næste tre måneders ledighed. Ift. den tredje fællessamtale

blev det fastholdt, at samtalen skal holdes senest efter 16 måneders ledighed.

Forenklingsreformen gav desuden mulighed for, at a-kassen kan deltage digitalt i fællessamtalerne. Det vil

sige, at samtalen fortsat holdes fysisk mellem jobcentret og borger, men at a-kassen deltager digitalt via

video. Den enkelte ledige kan også vælge formen på tredje samtale og vælge at holde samtale enten via

video eller telefon.

Med muligheden for digital deltagelse fra a-kasser og friere rammer for tilrettelæggelsen var det målet at

mindske ressourceforbruget for a-kasserne ift. deltagelse i samtalerne og samtidig reducere brugen af

ressourcer på planlægning og koordinering af samtaletidspunkter for både jobcentre og a-kasser. På den måde

skulle det gøre det lettere at afvikle samtaler i fællesskab.

I forenklingsreformen blev det derudover besluttet at igangsætte et a-kasseforsøg, hvor udvalgte a-kasser i

en fireårig periode fik ansvaret for kontaktforløbet og indsatsen i de første tre måneder for deres ledige

medlemmers ledighedsperiode. I den forbindelse overtog a-kassen opgaven med at indkalde den ledige og

jobcentret til 1. fællessamtale inden for de første tre måneder og registrere deltagelse. I denne samtale kan

a-kasse og jobcentret vurdere, om der er behov for jobcentrets deltagelse.

Side 33

4.3 BRUGEN AF FÆLLESSAMTALER

Dagpengemodtagere har som nævnt ret til 1. fællessamtale i løbet af de første tre måneders

ledighedsanciennitet, 2. fællessamtale i perioden med 3 - 6 måneders ledighedsanciennitet, og 3.

fællessamtale senest efter 16 måneders ledighed.

I dette afsnit belyses, hvor stor en andel af ledige dagpengemodtagere, som er berettiget til en fællessamtale,

som rent faktisk får de lovpligtige fællessamtaler. Derudover belyses, hvor mange fællessamtaler, som er

afviklet med deltagelse af både a-kassen og jobcentret.

4.3.1 Antal og fordeling af afviklede fællessamtaler i perioden september 2021 - august 2022

I perioden september 2021 - august 2022 blev der indkaldt til og afviklet 106.186 fællessamtaler på landsplan

jf. tabel 4.1.

Mange dagpengemodtagere kommer hurtigt ud i selvforsørgelse, og derfor er tyngden i personer i

dagpengegruppen blandt dagpengemodtagere med en kort dagpengeanciennitet. Det afspejler sig også i

fællessamtalerne, hvor langt de fleste fællessamtaler (80 pct.) gennemføres for dagpengemodtagere med en

dagpengeanciennitet på under et halvt år. Ca. 55.500 (svarende til ca. 52 pct.) af alle fællessamtaler blev

afviklet for dagpengemodtagere med under 3 måneders ledighedsanciennitet, og ca. 32.000 (svarende til ca.

30 pct.) blev afviklet for dagpengemodtagere med mellem 3 -6 måneders ledighedsanciennitet.

De øvrige fællessamtaler (svarende til knap 20 pct.) afvikles for dagpengemodtagere med mere end 6

måneders ledighedsanciennitet.

Tabel 4.1: Antal gennemførte fællessamtaler fordelt på ledighedsanciennitetsgrupper

Kilde: Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG i perioden september 2021 - august 2022.

Anm.: Opgørelsen præsenterer, hvor mange fællessamtaler der er afviklet, og med hvilken deltagelse fra jobcenter og a-kasse

Ud af de 106.186 afviklede fællessamtaler i perioden september 2021 - august 2022 er der deltagelse fra både

a-kassen og jobcentret i 38.451 fællessamtaler, jf. tabel 4.1.

4.3.2 Andel af dagpengemodtagerne, som får deres fællessamtaler

I henhold til loven skal fællessamtaler gennemføres og registreres som fællessamtale, uanset om den ledige

ikke ønsker a-kassens deltagelse. Derfor skal alle dagpengemodtagere, der når forbi 3 måneders ledighed

have haft 1 fællessamtale og dagpengemodtagere, der når forbi 6 måneders ledighed skal have haft 2

fællessamtaler. Dagpengemodtagere, der når forbi 16 måneders ledighedsanciennitet, skal have haft 3

fællessamtaler.

I figur 4.1 fremgår det, at ca. 77 pct. af dagpengemodtagere med en ledighedsanciennitet på 3-6 måneder,

har fået 1. fællessamtale. Det vil sige, at der er 23 pct., af den gruppe som har været berettiget til minimum

én fællessamtale, der ikke har fået en fællessamtale i løbet af de første 3 måneder af deres ledighedsforløb.

Side 34

Figur 4.1: Andel af dagpengemodtagere i sept. 2021

–

aug. 2022, som har fået de fællessamtaler, de

har ret til.

77,00

64,00

63,00

3-6 måneders anciennitet

6-16 måneders anciennitet

Over 16 måneders anciennitet

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen skal læses, således, at der måles på alle dagpengemodtagere, der må forventes at have haft 1, 2 og 3 samtaler. For

den del af dagpengemodtagerne, som har 3-6 måneders anciennitet ved vi, at de skal have haft 1. fællessamtale. Målingen i første

søjle viser at 77 pct. af dagpengemodtagerne har fået første fællessamtale indenfor de første 3 måneder, som loven tilsiger. For

dem der er nået 6-16 måneders anciennitet ved vi, at de bør have haft en 2. fællessamtale på dette tidspunkt. Målingen viser, at 64

pct. har haft en fællessamtale, i den periode hvor de havde en anciennitet på 3-6 måneder osv.

Efter 6 måneders ledighed er der ca. 64 pct. af dagpengemodtagere med en ledighedsanciennitet på 6-16

måneder, der har fået 2. fællessamtale. 35 pct. af dagpengemodtagerne har således været berettiget til en

fællessamtale 3-6 ledighedsmåned i deres ledighedsperiode men har endnu ikke fået anden fællessamtale.

Endelig er det 63 pct. af dagpengemodtagere med en ledighedsanciennitet på over 16 måneder, som har

modtaget 3. fællessamtale efter 6. ledighedsmåned. 40 pct. af dem, der har været berettiget til 3.

fællessamtale i deres ledighedsperiode har endnu ikke efter minimum 16 måneders samlet ledighed fået

tredje fællessamtale.

Det er jobcentrene, som står for indkaldelse til fællessamtalerne. Dog er det i a-kasseforsøget, a-kassen som

indkalder og afholder 1. fællessamtale. Det kan med målingerne konstateres, at det ikke altid lykkes at få

indkaldt til og afviklet de tre fællessamtaler i overensstemmelse med kravene i loven.

De interviewede jobcentre og a-kasser peger alle på, at logistikken omkring tilrettelæggelse af fællessamtaler

er udfordrende og kræver stor opmærksomhed og de rette kompetencer hos medarbejderne ift. at få indkaldt,

booket og registreret samtalerne rigtigt. Det handler bl.a. om, at det er komplekst af få opgjort

dagpengemodtagernes dagpengeanciennitet, hvilket er afgørende for en rettidig indkaldelse og afholdelse af

fællessamtalerne. Der er et stort flow i dagpengegruppen, som også styrker kompleksiteten. Et eksempel er

dagpengemodtagere, der vender tilbage til dagpenge efter en periode med selvforsørgelse. De vil ikke

nødvendigvis starte forfra i dagpengeforløbet. De kan bære anciennitet med sig. Det kan betyde, at når de

starter op igen, så er fristen for at gennemføre en fællessamtale umiddelbart forestående. Samme udfordring

gør sig gældende omkring almindelige samtaler og tilbud, og derfor styres der også normalt efter et

minimumsniveau om, at 80 pct. af samtalerne gennemføres rettidigt.

Indkaldelsen til samtalerne opleves således som en vanskelig styringsmæssig opgave. Problemstillingen

vurderes på baggrund af interviews at være størst i de jobcentre, hvor opgaven med at udsøge, indkalde til

og registrere fællessamtaler er placeret decentralt hos den enkelte rådgiver. Her vil der være en større risiko

for, at den enkelte medarbejder begår fejl, fordi de ikke har fokus på og/eller er trænet i opgaven.

En række jobcentre og a-kasser har søgt at håndtere de styringsmæssige udfordringer ved at placere opgaven

med at udsøge lister, indkalde, booke i kalender og registrere ift. fællessamtaler i en specialiseret

Side 35

enhed/bookingfunktion med medarbejdere med specialkompetencer ift. opgaven jf. nedenstående. Det giver

en mulighed for at opbygge kompetencer omkring den særlige styringsmæssige opgave.

4.4 JOBCENTRES OG A-KASSERS DELTAGELSE I FÆLLESSAMTALER

Intentionen i lovgivningen er, at jobcentre og a-kasserne med fællessamtalerne skal kunne tilrettelægge en

sammenhængende og koordineret indsats for de ledige. De ledige kan dog fravælge deltagelse fra a-kassen

og i første samtale kan a-kassen også vurdere, at der ikke er behov for deltagelse i første samtale. Derfor er

det ikke alle samtaler, hvor både a-kasse og jobcenter deltager.

Historisk har det været svært at få afviklet fællessamtalerne med deltagelse af begge aktører. I

forenklingsreformen blev der sat fokus på at løse nogle af udfordringerne ved den fælles deltagelse ved at

give mulighed for større fleksibilitet omkring afviklingen af samtalerne.

I perioden september 2021 - august 2022 er der gennemført ca. 34.500 samtaler med deltagelse af både a-

kasse og jobcenter, jf. tabel 4.1. Det svarer til, at andelen af fællessamtaler med deltagelse af både a-kassen

og jobcentret er på ca. 36 pct. Det er på niveau med andelen før forenklingsreformen (i 2019) jf. figur 4.2.

De færre proceskrav og de bedre muligheder for digitale fællessamtaler har således ikke medført en stigning

i andelen af fællessamtaler, som har deltagelse af både a-kassen og jobcentret.

Figur 4.2:

Udvikling i andel

af fællessamtaler med deltagelse af både a-kasse og jobcenter fordelt på

anciennitet for dagpengemodtagerne

–

hele landet.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser, hvor stor en andel af gennemførte fællessamtaler i 2019 (før reform) og sept. 21

–

aug. 2022 (efter reform), der

har deltagelse fra både a-kasse og jobcenter. AI*= Alle anciennitets intervaller.

For ledige med under 3 måneders ledighedsanciennitet deltager både a-kassen og jobcentret i ca. 31 pct. af

alle afviklede fællessamtaler. Det er en stigning på små 4 pct. ift. niveauet i 2019 før forenklingsreformen.

Den stigning er primært drevet af fællessamtaler under a-kasseforsøget, hvor der er en høj deltagelsesgrad

(73,7 pct.), jf. afsnit 4.5.1.

For øvrige anciennitetsgrupper er der sket et fald i a-kassernes deltagelsesgrad. For ledige med mellem 3-6

måneders ledighedsanciennitet, er der f.eks. i perioden september 2021 - august 2022 deltagelse af både a-

kassen og jobcentret i ca. 41 pct. af de afviklede fællessamtaler. Det er et fald på 8,6 pct. ift. 2019 før

forenklingsreformen.

Deltagelse af både jobcentret og a-kassen i fællessamtaler lykkes i størst omfang i de fællessamtaler, som

afvikles for dagpengemodtagere med 12-18 måneders ledighedsanciennitet. Her deltager både a-kassen og

jobcentret i ca. 49 pct. af alle fællessamtaler. Der er dog et fald på over 10 pct. ift. 2019 før

forenklingsreformen.

Side 36

A-kasserne og jobcentrene angiver flere årsager til, at det kun i begrænset omfang lykkes at opnå deltagelse

i fællessamtalerne fra både a-kassen og jobcentret.

Ift. 1. fællessamtale oplyser en del af a-kasserne, at de i udgangspunktet har fravalgt at deltage i den 1.

fællessamtale, og at de kun deltager, hvis medlemmet specifikt anmoder om det. Disse a-kasser vurderer, at

hovedparten af deres medlemmer er godt rustet til selv at deltage i og gennemføre samtalen uden deltagelse

af a-kassen. A-kasserne oplyser derudover at fravalget af deltagelse i 1. fællessamtale også skal ses i lyset af

det ressourceforbrug, som knytter sig til deltagelsen.

Der er også a-kasser, der har valgt at prioritere deltagelse i den 1. fællessamtale i jobcentret, og som arbejder

aktivt med at motivere medlemmerne for, at a-kassen skal deltage i samtalen. Endvidere prioriterer

jobcentrene at deltage i første fællessamtale i a-kasseforsøgene jf. afsnit 4.5.1.

Ift. 2. og 3. fællessamtale skyldes den relativ lave deltagelse af både a-kassen og jobcentret flere forhold.

For det første peger fokusrevisionen også her på, at der er forskel på a-kassernes prioritering af

fællessamtalerne. En del a-kasser har en høj prioritering af fællessamtalerne og lykkes via en række

forskellige initiativer med at deltage i relativ mange fællessamtaler. Andre a-kasser har en lavere prioritering

af fællessamtalerne og opnår dermed også en lavere deltagelse i fællessamtalerne.

For det andet viser fokusrevisionen, at der er forskel på, hvor godt jobcentrene lykkes med at få tilrettelagt

og indkaldt til fællessamtalerne på en måde, der gør det muligt for a-kasserne at deltage i samtalerne. Der

er jobcentre, som har en stærk systematik ift. at tilrettelægge og indkalde til fællessamtaler ud fra de

procedurer og aftaler, som er indgået med a-kasserne om indkaldelse og samtaletidspunkter mv. Der er dog

også en gruppe af jobcentre, som ikke lykkes med at få indkaldt a-kasserne ud fra de aftalte procedurer og

aftaler, hvilket gør det vanskeligt for a-kasserne at deltage i fællessamtalerne.

Samlet set har de færre proceskrav i forenklingsreformen ikke ført til en større andel af fællessamtaler med

deltagelse af både jobcentret og a-kassen. Årsagerne til, at det ikke altid lykkes at afvikle samtaler med

deltagelse af både jobcenter og a-kasser uddybes i nedenstående afsnit 4.4.1.

4.4.1 Omfang af fællessamtaler med deltagelse af a-kasse og jobcentret for langtidsledige

Fællessamtaler er i udgangspunktet samtaler, der gennemføres med deltagelse af både den ledige

dagpengemodtager, jobcenter og a-kasse. Målet er blandt andet at sikre, at der igangsættes et målrettet

forløb for den enkelte. Iværksættelse af initiativer for at forebygge langtidsledighed er et væsentligt fokus.

Figur 4.3: A-kassers deltagelse i fællessamtaler i de 150 sager, som er gennemgået.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner og 10 a-kasser. Anm.: N=150. For dagpengemodtagere der er en del af a-kasseforsøget, vil

det være jobcentret, der deltager i a-kassens samtale. Der er meget få borgere under a-kasseforsøget i stikprøven, da alle udsøgte

dagpengemodtagere har en anciennitet over 16 måneder. Derfor har deres opstart på dagpenge senest været i starten af 2021, hvor

a-kasseforsøget stadig var nyt.

Side 37

I sagsgennemgangen er der set på dagpengemodtagere med lange forløb bag sig bl.a. for at vurdere, om de

grupper der er langtidsledige har fået 3 fællessamtaler gennem deres forløb. Resultaterne peger på, at det

er de færreste af de gennemgåede sager, der har fået de 3 fællessamtaler med deltagelse af a-kasserne

gennem forløbet.

I de 150 sager, som er udtrukket i forbindelse med sagsgennemgangen, ses det også, at det alene er små 11

pct. af dagpengemodtagerne med mindst 16 mdr. ledighedsanciennitet, som har deltaget i samtlige tre

fællessamtaler med repræsentation fra såvel a-kassen og jobcentret jf. figur 4.3. Ca. 27 pct. har deltaget i

2 fællessamtaler, og ca. 61 pct. har deltaget i 1 fællessamtale med repræsentation fra såvel a-kassen og

jobcentret.

Der er således en indikation af, at det ikke lykkes at identificere de ledige, som er i særlig risiko for

langtidsledighed og sætte særligt ind med fællessamtaler her. Samlet kan det konstateres, at det kun i

begrænset omfang lykkes at få indkaldt til og afviklet fællessamtaler for dagpengemodtagere efter reglerne

og intentionerne i forenklingsreformen.

4.5 FORSKELLE I A-KASSERS OG JOBCENTRES DELTAGELSE I FÆLLESSAMTALER

Der er betydelige forskelle i, hvor ofte de 10 a-kasser, som indgår i fokusrevisionen, er lykkedes med at

deltage i fællessamtaler med jobcentre. I de a-kasser, som lykkes bedst, er 50 og 60 pct. af alle

fællessamtaler for deres ledige medlemmer med deltagelse af både a-kassen og jobcentret. I de a-kasser som

ligger lavest, er det under 30 pct. af alle fællessamtaler, som er med deltagelse af både jobcentret og a-

kassen jf. figur 4.4.

De fem a-kasser, som har den højeste deltagelse i fællessamtaler, er forsøgs-a-kasser. Det gælder 3FA, FOA,

HK-A, Magistrenes A-kasse og Min A-kasse. De fem a-kasser peger selv på, at a-kasseforsøget har været med

til at skærpe deres fokus på og prioritering af deltagelse i fællessamtalerne.

Figur 4.4: Udvikling i andel af fællessamtaler med deltagelse af både a-kasse og jobcenter

–

fordelt på

a-kasser.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser, hvor stor en andel af gennemførte fællessamtaler i 2019 (før reform) og sept. 21

–

aug. 2022 (efter reform), der

har deltagelse fra både a-kasse og jobcenter. Målingen indeholder samtaler indkaldt af både a-kasse og jobcenter.

Der er også betydelige forskelle på, hvor ofte de 15 kommuner, som indgår i fokusrevisionen, lykkes med at

etablere og deltage i fællessamtaler med a-kasser. I de jobcentre, som lykkes bedst, er 45 og 60 pct. af alle

fællessamtaler med deltagelse af både jobcentret og a-kassen. I de jobcentre, som ligger lavest, er det under

25 pct. af alle fællessamtaler, som er med deltagelse af både jobcentret og a-kassen jf. figur 4.5.

Side 38

Sagsgennemgangen tegner også et tilsvarende billede af, at der er stor variation i a-kassernes deltagelse i

fællessamtalerne på tværs af de 15 kommuner.

Figur 4.5: Udvikling i andel af fællessamtaler med deltagelse af både a-kasse og jobcenter

–

fordelt på

kommuner.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser, hvor stor en andel af gennemførte fællessamtaler i 2019 (før reform) og sept. 21

–

aug. 2022 (efter reform), der

har deltagelse fra både a-kasse og jobcenter. Målingen indeholder samtaler indkaldt af både a-kasse og jobcenter.

Samlet set er der således store forskelle mellem a-kasserne på, hvor ofte de deltager i fællessamtalerne, og

der er store forskelle på, hvor ofte de 15 kommuner lykkes med at opnå a-kassernes deltagelse i

fællessamtaler. Endelig varierer deltagelsen af både a-kassen og jobcentret på tværs af de 3 fællessamtaler.

De store forskelle i deltagelsen i fællessamtalerne på tværs af de 10 a-kasser og på tværs af de 15 kommuner

tyder på, at årsagerne til manglende deltagelse både skal findes i a-kassernes og jobcentrenes prioritering af

og arbejde med fællessamtalerne.

4.5.1 Deltagelse af jobcenter og a-kasse i fællessamtaler i a-kasseforsøgene

Siden 2020 har udvalgte a-kasser varetaget ansvaret for kontaktforløbet og indsatsen for egne medlemmer i

de første 3 måneder af ledighedsperioden. Ud af de 10 a-kasser, som indgår i nærværende fokusrevision, er

6 a-kasser forsøgs a-kasser. Det drejer sig om 3F, FOA, HK, FTF-A, Magistrenes A-kasse samt Min A-kasse.

Status som forsøgs-a-kasse betyder bl.a., at ansvaret for at indkalde til og afvikle den 1. fællessamtale er

placeret i a-kassen, og at det er jobcentrene, som ud fra en helhedsvurdering, vurderer om der er behov for,

at jobcentret deltager ved den første fællessamtale.

I knap 75 pct. af 1. fællessamtalerne for dagpengemodtagere i a-kasseforsøgene har der både været

deltagelse af jobcentret og a-kassen. Det er en markant højere andel end i normalindsatsen, hvor der var

deltagelse fra både jobcentret og a-kassen i 31 pct. af 1. fællessamtalerne jf. figur 4.6.

I 14 ud af de 15 kommuner, som indgår i fokusrevisionen, er der en høj deltagelse i 1. fællessamtale med

begge parter, når det er a-kassen, der inviterer og afholder, som en del af a-kasseforsøget. Deltagelse med

både jobcenter og a-kassen, for de borgere der er en del af forsøget, ligger således på mellem 55 pct. og

knap 90 pct. i 14 af kommunerne. I 13 kommuner er der en markant højere deltagelse fra både jobcentre og

a-kassen i fællessamtaler i a-kasseforsøget end i normalindsatsen. I alle 13 kommuner er deltagelsen i

fællessamtaler i a-kasseforsøget over 30 pct. højere end i normalindsatsen, og i 8 af kommunerne er

deltagelsen over 40 pct. højere end i normalindsatsen.

Både jobcentre og a-kasser, har oplyst, at fællessamtaler i a-kasseforsøget er højt prioriteret. Jobcentrene

peger på, at de prioriterer deltagelse i fællessamtalen for ledige, som kommer fra a-kasseforsøget højt.

Fællessamtale giver jobcentret en god mulighed for at få et billede af den ledige, den lediges hidtidige

Side 39

jobsøgning og det kontaktforløb og den indsats, som den ledige har modtaget i a-kassen. Derved bliver det

lettere at igangsætte et målrettet kontaktforløb og indsats for den enkelte ledige i jobcentret.

Figur 4.6. Deltagelse i fællessamtaler under a-kasseforsøget og i normalindsatsen (sept. 2021

–

aug.

2022).

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen viser, hvor stor en andel af de gennemførte fællessamtaler for ledige henholdsvis i a-kasseforsøget (andel samtaler

med jobcentrets deltagelse) og normalindsatsen (andel samtaler med a-kassens deltagelse), som har deltagelse fra både a-kasse og

jobcenter. Deltagelsen er opgjort for alle fællessamtaler i perioden sept. 2021 til aug. 2022. Samtaler under a-kasseforsøget (andel

samtaler med jobcentrets deltagelse) er alle første fællessamtaler.

A-kasserne ser fællessamtalen som en oplagt mulighed for at tilbyde en god service til medlemmet og sikre

en god overlevering af medlemmet fra kontaktforløbet i a-kasseforsøget til kontaktforløbet og indsatsen i

jobcentret. Flere af forsøgs-a-kasserne peger også på, at forsøgene har været et vigtigt og prioriteret projekt

for a-kasserne, og at det derfor har været vigtigt, at a-kasserne lykkes med at få afviklet fællessamtalerne

med deltagelse af jobcentrene.

Alle a-kasser med a-kasseforsøg har indgået samarbejdsaftaler med alle jobcentre om fællessamtaler. Det er

forskelligt, hvilke løsninger forsøgs-a-kasserne har valgt ift. selve afviklingen af fællessamtaler. En del a-

kasser har valgt at tilbyde jobcentrene, at fællessamtalerne fortsat kan afvikles fysisk ude i jobcentrene,

andre a-kasser har valgt at placere afviklingen af samtalen i a-kassens lokalafdelinger, og endelig er der a-

kasser som har valgt primært at arbejde med digitale fællessamtaler.

Der er også eksempler på, a-kasser som har indgået aftaler med jobcentrene om, at jobcentret fortsat

varetager indkaldelsesfunktionen og lægger lokaler til samtalerne. Til gengæld kommer a-kasserne på

jobcentret, så jobcentret ikke skal prioritere tid til transport.

De fleste a-kasser i a-kasseforsøget har etableret en specialiseret bookingenhed med specialiserede

medarbejdere, som står for logistik ift. indkaldelse til fællessamtaler herunder udsøgning, booking,

indkaldelser og opfølgning på problemer ift. samarbejdet om fællessamtaler mv.

Samlet set er det vurderingen, at den høje deltagelse af både jobcentret og a-kassen i fællessamtaler i a-

kasseforsøget primært skyldes, at disse fællessamtaler er højt prioriteret af både jobcentre og a-kasser.

Fællessamtalen fungerer her, som en ”overlevering” af den ledige fra indsatsen i a-kassen

til indsatsen i

jobcentret. Langt de fleste jobcentre og a-kasser har derfor været indstillet på at finde gode og fleksible

løsninger for at lykkes med afvikling af fællessamtalerne.

Side 40

4.6 DRIVERE OG BARRIERER FOR FÆLLESSAMTALER MED DELTAGELSE AF BÅDE A-KASSE

OG JOBCENTER

I dialogen med a-kasser og jobcentre har der været fokus på, hvordan fællessamtalerne understøttes, og

hvad der kan komme til at stå i vejen for, at fællessamtalerne gennemføres i fællesskab. Det har tegnet

nogle billeder af, hvad der skal til for at lykkes med at gennemføre fællessamtaler i fællesskab.

Vi præsenterer resultaterne nedenfor ved dels at fokusere på, hvad der kendetegner de a-kasser og

jobcentre som lykkes godt med de fælles samtaler. Omvendt præsenteres også, hvad der kendetegner de

a-kasser og jobcentre som i mindre grad lykkes med de fælles samtaler.

4.6.1 A-kasser og jobcentre som lykkes med at deltage i fællessamtaler

A-kasser og jobcentre, som ofte lykkes med at deltage i fællessamtaler, ser typisk deltagelse i samtalerne,

som en styrke ift. kontaktforløb og indsats for den enkelte ledige. Der er ofte en oplevelse af, at

fællessamtalerne giver værdi både for den enkelte ledige og for indsatsen.

De a-kasser og jobcentre, som ser fællessamtalen som et aktiv for indsatsen er typisk kendetegnet ved, at

indsatsen har et højt ledelsesfokus. De ser de tre fællessamtaler som en god mulighed for at påvirke

tilrettelæggelsen af et individuelt og målrettet kontaktforløb og indsats i jobcentrene, på vigtige tidspunkter

i ledighedsforløbet for deres medlemmer.

De ser også fællessamtalerne som en vigtig investering i samarbejdet på tværs af a-kasse og jobcenter. De

peger på, at samarbejdet om fællessamtalerne har været med til at skabe en større forståelse og et meget

bedre og tættere samarbejde. Konkret kommer prioriteringen til udtryk ved, at:



de har kommunikerede mål for og ledelsesfokus på at lykkes med samarbejdet om fællessamtaler, og

der følges løbende op på fællessamtalerne og samarbejdet.



der er indgået samarbejdsaftaler mellem a-kasser og jobcentre om fællessamtaler. Derudover er der

ofte aftalt løbende status- og opfølgningsmøder mellem jobcentret og a-kassen, hvor der samles op

på samarbejdet om og læringen fra fællessamtalerne.



a-kasser og jobcentre er proaktivt opsøgende overfor hinanden, hvor samarbejdet og logistikken ift.

indkaldelse og afvikling af fællessamtaler ikke fungerer optimalt.



de ledige informeres om og motiveres for fællessamtalerne og muligheden for, at a-kassen kan deltage

i fællessamtalen

–

f.eks. via CV-samtalen og rådighedssamtaler. I de tilfælde, hvor medlemmet

tilkendegiver, at de ikke ønsker a-kassens deltagelse, er der a-kasser, som vælger at tage kontakt til

medlemmet, for at få en dialog om, hvorvidt det alligevel kunne være god en idé.



De har typisk investeret i styringen og opfølgningen på afviklingen af fællessamtalerne. Der er ofte

etableret en specialiseret enhed med medarbejdere, som udelukkende arbejder med styring og

opfølgning på logistik, booking og håndtering af indkaldelser til fællessamtalerne. Der er også

eksempler på organisering af arbejdet, så samtaler med deltagelse af bestemte jobcentre/a-kasser

ligger hos bestemte medarbejdere, hvilket opleves at bidrage til et tættere samarbejde og

bedre/effektive samtaler.



Der er ofte investeret i at udvikle lister, dashboards og nye IT-løsninger, som understøtter arbejdet

med styring og opfølgning på fællessamtalerne.

4.6.2 A-kasser og jobcentre som i mindre omfang lykkes med at deltage i fællessamtaler

A-kasser og jobcentre, som i mindre omfang lykkes med at deltage i fællessamtaler, ser ofte fællessamtaler

som et lovgivnings-/proceskrav, som de skal leve op til. De oplever ikke, at deltagelse af både a-kassen og

jobcentret i fællessamtalen har en stor selvstændig værdi for den ledige eller for tilrettelæggelse af

indsatsen. Både jobcentre og a-kasser peger på, at mange ledige selv kan tage samtalen, uden at det er

nødvendigt, at a-kassen deltager.

Side 41

A-kasserne og jobcentrene peger på, at arbejdet med at tilrettelægge og afvikle fællessamtaler er

administrativt tungt og ressourcekrævende. De udtrykker bekymring for, om værdien af samtalen står mål

med de ressourcer, som skal investeres i afviklingen af samtalen.

A-kasserne, som i mindre omfang lykkes med at deltage i fællessamtaler, har ofte en generel beslutning om,

at de som udgangspunkt ikke deltager i 1. fællessamtale, medmindre medlemmet specifikt beder om det.

Knap halvdelen af a-kasserne i fokusrevisionen tilkendegiver, at de har en truffet en beslutning om, at de

som udgangspunkt ikke deltager i 1. fællessamtale. Der er ofte tale om en strategisk og prioriteringsmæssig

beslutning fremfor en beslutning, som beror på en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov.

De vurderer typisk, at hovedparten af deres medlemmer er godt rustet til selv at deltage i og gennemføre

fællessamtaler uden deltagelse af en medarbejder fra a-kassen. Ift. de øvrige fællessamtaler deltager a-

kasserne som udgangspunkt i de fællessamtaler, som de indkaldes til. De forsøger dog ikke aktivt at påvirke

deres medlemmer til at vælge, at a-kassen skal deltage i fællessamtaler, og de kan i perioder med

opgavebelastning i a-kassen vælge ikke at deltage i fællessamtalerne.

Konkret kommer den relativt lave prioritering af fællessamtalerne f.eks. til udtryk ved, at:



jobcentre og a-kasser ikke har fokus på arbejdet med fællessamtalerne. De peger på, at der er andre

dele af indsatsen, der har haft et højere fokus.



jobcentrene ikke har formuleret og udbredt mål og procedurer for opgaven for fællessamtaler. Der

er derudover ikke en selvstændig opfølgning på, om det lykkes af få indkaldt til og afviklet

fællessamtaler med deltagelse af a-kasser.



der er indgået samarbejdsaftaler om dage for afvikling af fællessamtaler mellem a-kasse og

jobcenter. Der følges dog typisk ikke op på, om aftalerne virker eller på problemer ift. logistikken

omkring fællessamtalerne.



jobcentre og a-kasser udviser en begrænset fleksibilitet ift. at finde løsninger for at få placeret og

afviklet fællessamtaler, som ikke rammer de aftalte samtaledage og tidspunkter.



jobcentre har ofte valgt en model, hvor det er den enkelte rådgiver/sagsbehandler, som skal indkalde

til fællessamtalen. Det vil sige, at opgaven med at udsøge, booke, indkalde og invitere a-kassen til

fællessamtalen, er placeret hos den enkelte medarbejder. Jobcentrene angiver selv, at det øger

risikoen for, at der kan ske fejl i løsningen af opgaven, og at a-kassen dermed ikke bliver indkaldt til

fællessamtalen. Når jobcentrene har valgt denne model, er det ofte fordi planlægningen og bookingen

af de øvrige jobsamtaler i kontaktforløbet er placeret hos den enkelte medarbejder.

4.7 DOKUMENTATION FOR DELTAGELSE, INDHOLD OG AFVIKLING AF FÆLLESSAMTALER

I sagsgennemgangen er der set på, om der i sagerne kan ses spor af a-kassernes deltagelse i såvel 1., 2. og 3.

fællessamtale. Sagsgennemgangen har ligeledes set på, hvorvidt der i 1. fællessamtale har været sat fokus

på beskæftigelsesrettede tematikker (cv, opkvalificering, virksomhedspraktik etc.).

Det er generelt tilgangen blandt a-kasser, at dokumentations-/registreringskravet til såvel deltagelse som

indhold ligger i jobcentret. Kun enkelte a-kasser dokumenterer udbyttet af samtalen og kun en enkelt deler

referat af samtalernes indhold med borger. I sagsgennemgangen har der været fokus på at afdække

dokumentation for a-kassens deltagelse i fællessamtalerne, indhold og fokus i fællessamtalerne samt

afviklingsformen for fællessamtalerne. Dokumentationen er hentet via sagsgennemgangen i 10 a-kasser og 15

kommuner.

4.7.1 Dokumentation for a-kassens deltagelse i fællessamtalen

Sagsgennemgangen i a-kasserne viser, at a-kasserne har en begrænset dokumentation af deres deltagelse i

fællessamtaler og tilsvarende en begrænset dokumentation af, hvorfor de ikke deltager i samtalen.

Hovedparten af a-kasserne ser det, som jobcentrets opgave at registrere og dokumentere, hvad der sker ift.

fællessamtalerne. Det gælder både ift. indkaldelsen til og deltagelsen i samtalen samt opsamling/referater

Side 42

fra fællessamtalen. Dette begrundes med, at det er jobcentrene, som har opgaven med at indkalde til

samtalen,

og som er ”vært” for samtalen,

samt at det er jobcentret, som skal arbejde videre med indsatsen

for dagpengemodtageren i forlængelse af samtalen.

A-kasserne registrerer således ikke systematisk i deres egne IT-systemer, om de har deltaget i

fællessamtalerne. Tilsvarende findes der ikke umiddelbart tilgængelig og konkret dokumentation for, hvorfor

a-kassen ikke har deltaget i fællessamtaler.

Udover a-kassernes egen dokumentation af deltagelse i fællessamtalerne, har det været muligt at finde

dokumentation for a-kassens deltagelse via jobcentrenes registreringer og notaer i referater fra

fællessamtalerne. En række jobcentre noterer således a-kassens deltagelse i samtalen i enten

samtalereferater eller i registreringer i Min Plan.

I nedenstående figur 4.6 er der samlet op på, i hvor mange ud af de 10 gennemgåede sager i de 15 jobcentre,

der er dokumentation for, at a-kassen har deltaget i 1. fællessamtale. Dokumentationen for a-kassens

deltagelse er både hentet i jobcentrets og a-kassens registreringer. Opgørelsen dækker over a-kassens

deltagelse i fællessamtaler enten fysisk, via video eller telefon.

Figur 4.6: Andel sager med dokumentation for a-kassens deltagelse i 1. fællessamtale.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.:

N=150. Opgørelsen dækker over a-kassens deltagelse i fællessamtaler enten fysisk, via video eller telefon.

Det fremgår, at det i hovedparten af sagerne ikke er muligt at finde dokumentation for a-kassens deltagelse

i 1. fællessamtale. Der er dog enkelte jobcentre

–

Aarhus og Aabenraa

–

som har en relativ høj dokumentation

af a-kassens deltagelse.

4.7.2 Dokumentation af fokus og indhold i 1. fællessamtale

I sagsgennemgangen er afdækket, hvilke fokuspunkter der har været i fællessamtaler, hvor der har været

deltagelse af såvel jobcenter, a-kasse og borger/medlem. Sagsgennemgangen er foretaget via a-kassernes og

jobcentrenes registreringer, samtalereferater samt i nogle tilfælde via registreringer i Min Plan og Joblog.

Sagsgennemgangen viser, at der i ca. 90 pct. af samtalerne har været fokus på dagpengemodtagerens

jobsøgning og i ca. 61 pct. af samtaler har været fokus på CV’et,

jf. figur 4.7. I interviewene er det oplyst,

at der typisk både er fokus på at gøre status på dagpengemodtagerens hidtidige jobsøgning, at få drøftet

behov for et nyt og andet

fokus i jobsøgningen fremadrettet samt at få opdateret og kvalitetssikret CV’et

bl.a. med henblik på at gøre

CV’et søgbart

for virksomheder og jobcentret.

I ca. 65 pct. af samtalerne har der været fokus på dagpengemodtagerens beskæftigelsesmuligheder. I

interviewene er det oplyst, at det bl.a. handler om at få drøftet dagpengemodtagerens jobmål, jobmuligheder

samt at drøfte potentialet i at udvide jobmål og søge job på andre områder mv.

Side 43

Figur 4.7: Fokuspunkter i 1. fællessamtaler

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.:

N=66

I ca. 62 pct. af samtalerne har der været drøftet opkvalificering. I interviewene er det oplyst, at det typisk

handler om at drøfte og aftale konkrete opkvalificeringsforløb, som kan øge dagpengemodtagerens

jobmuligheder og/eller at præsentere dagpengemodtageren for konkrete opkvalificeringsmuligheder.

De a-kasser og jobcentre, som ofte deltager sammen i 1. fællessamtale, giver udtryk for, at det generelt

lykkes at sætte et jobrettet fokus i samtalerne. Derudover vurderes det, at det lykkes at gøre den 1.

fællessamtale individuel og målrettet den enkelte dagpengemodtager. Samtalens indhold og fokus er således

styret af og målrettet mod at drøfte og kvalificere den enkelte dagpengemodtagers jobmål, jobsøgning,

beskæftigelsesmuligheder og behov for opkvalificering mv.

Der er en oplevelse af, at både a-kassen og jobcentret bidrager til og kvalificerer indholdet i samtalen, og at

a-kassen og jobcentret kan supplere hinanden ift. at finde de gode løsninger for den enkelte

dagpengemodtager. Der peges på, at a-kassemedarbejderen er med til at hjælpe medlemmet til at få

tilrettelagt en god og målrettet indsats i jobcentret. Og i a-kasseforsøgene er a-kassemedarbejderen med til

at sikre en god overgang fra forsøget og ind i jobcentrets indsats, hvor der sættes mål og tilrettelægges en

indsats som bygger ovenpå den indsats, som allerede har været i gang i a-kassen.

4.7.3 Dokumentation af referater fra fællessamtaler

Sagsgennemgangen har vist, at der udarbejdes referater fra fællessamtalerne. Jobcentrene udarbejder

referater fra de fællessamtaler de indkalder til, mens a-kasserne udarbejder referater fra fællessamtalerne

i a-kasseforsøgene. De centrale aftaler som er indgået i fællessamtalen gøres derudover tilgængelig i

dagpengemodtagerens Min Plan.

I udgangspunktet udarbejder a-kasserne ikke egentlige referater fra fællessamtalerne, som jobcentrene har

indkaldt til. Det er dog i sagsgennemgange set, at enkelte a-kasser udarbejder deres egne referater fra

fællessamtalerne, som gøres tilgængelige i deres eget fagsystem. Der opleves at være en værdi ift. at sikre,

at a-kassemedarbejdere fra andre afdelinger kan understøtte det videre samtaleforløb og derfor har behov

for at kunne følge medlemmets historik.

I sagsgennemgangen i a-kasserne er der også hos en enkelt a-kasse set eksempel på, at der via e-Boks udsendes

referat af samtalen til medlemmet. Ønsket med referatet er her at fastholde fokus på de aftaler man fra a-

kassens side ser som centrale for medlemmets overgang fra ledighed til job.

4.7.4 Dokumentation for afviklingsformen for fællessamtaler

I sagsgennemgangen er afdækket, hvorvidt de afviklede fællessamtaler er foretaget som fysiske møder eller

som digitale/telefoniske møder.

Side 44

De fleste fællessamtaler afvikles fortsat som fysiske møder. Ca. 58 pct. af 1. fællessamtalerne, 51 pct. af 2.

fællessamtalerne og hele 73 pct. af alle 3. fællessamtaler afvikles som fysiske møder jf. figur 4.8. De øvrige

fællessamtaler afvikles digitalt, hvilket her både dækker over virtuelle møder og telefonmøder. Der er ikke

systematisk foretaget en registrering af fordelingen af henholdsvis virtuelle møder og telefonmøder i

sagsgennemgangen. Det er dog indtrykket fra sagsgennemgangen, at samtalerne ofte afvikles telefonisk. Det

skyldes bl.a., at der i en række tilfælde er oplevet tekniske problemer med at afvikle mødet over video. I de

tilfælde er nogle samtaler konverteret til deltagelse via telefon. Der er også en række situationer i

lovgivningen, som åbner op for, at samtalen kan gennemføres telefonisk. Det gælder f.eks. hvis den ledige

vælger det i 3. fællessamtale eller den ledige er i tilbud.

Ift. 3. fællessamtale er langt hovedparten af samtalerne fysiske møder. A-kasser og jobcentre fremhæver i

interviewene, at det særligt for denne gruppe af dagpengemodtagere er vigtigt med et fysisk møde. Det

skyldes, at dagpengemodtagerne i 3. fællessamtale ofte har mere komplekse udfordringer ift. at opnå job,

og at de står overfor en forhøjet risiko for at falde ud af dagpengesystemet. Der er derfor et behov for at få

en grundig samtale og aftale en konkret plan for, hvordan dagpengemodtageren opnår job. En samtale som

bedst kan lykkes ved, at alle sætter sig om samme bord.

Figur 4.8. Andel fællessamtaler, som afvikles fysisk eller digitalt.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.:

N=150. Opgørelsen dækker over a-kassens deltagelse i fællessamtaler enten fysisk eller digitalt. Det har i optællingen ikke

været muligt at skelne præcist

mellem video og telefonisk deltagelse, og de er således begge i kategorien ”digital”.

Overvægten af fysiske møder er et udtryk for, at de fleste a-kasser og jobcentre fortsat prioriterer og

foretrækker at afvikle fællessamtaler som fysiske møder. Der er i interviewene peget på, at de fysiske møder

giver det bedste rum for at skabe en god samtale for dagpengemodtageren. De fysiske møder giver de bedste

muligheder for, at alle kan indgå i og bidrage til samtalen på lige vilkår. Det opleves ofte at være en udfordring

ift. de digitale samtaler. Derudover peges der på, at de fysiske møder har været vigtige for at opbygge en

god relation og et godt samarbejde på tværs af a-kasse og jobcenter.

Interviewene har vist, at holdningen til brugen af henholdsvis fysiske og digitale møder varierer på tværs af

a-kasser og jobcentre. I a-kasserne afspejler holdningen til brugen af digitale møder bl.a. medlemmernes

fortrolighed med at bruge IT og deltagelse i virtuelle møder. Og både i a-kasserne og jobcentrene afspejler

holdningen til digitale møder også, hvor langt de enkelte organisationer er nået med at implementere og

træne brugen af virtuelle møder.

Side 45

SAMTALER OG INDSATS FOR AKTIVITETSPARATE

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

Samtaleintensiteten for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er steget efter reformen er trådt i kraft.

Det er særligt den tidlige indsats, der er styrket i tråd med intentionerne i forenklingsreformen. Der findes

omtrent samme niveau i aktiveringsindsatsen efter reformen sammenlignet med før. Bevægelserne er ikke

ensartet på tværs af kommuner, men de fleste kommuner har øget aktiviteten omkring øvrig vejledning og

opkvalificering, mens andelen af virksomhedsrettet aktivitet er faldet. Den mindre grad af

virksomhedsplaceringer er fulgt af en stigende brug af lønnede ordinære timer i indsatsen. Der er

–

i tråd

med forenklingsreformen - i høj grad en aktiveringsindsats, der er drevet af Individuelle skøn og jobrettede

indsatser.

5.1 INDLEDNING

I dette kapitel er beskrevet resultaterne for fokusrevisionen omkring beskæftigelsesindsatsen for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Fokusrevisionen har undersøgt kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for målgruppen før og efter

forenklingsreformen trådte i kraft. Der er fokus på at undersøge, om intentionerne bag reformen afspejler

sig i kommunernes praksis. Fokusrevisionen efterprøver, hvordan der arbejdes i kontaktforløbet og

aktiveringsindsatsen, bl.a. med henblik på at afdække, i hvilket omfang der afvikles samtaler og igangsættes

tilbud ud fra en vurdering af individuelle behov.

Resultaterne af revisionen bygger på en kombination af registerdata for alle landets kommuner og data fra

sagsgennemgangen i de 15 udvalgte kommuner til fokusrevisionen. Derudover inddrages jobcentrenes egne

vurderinger af udviklingen i indsatsen på beskæftigelsesområdet, som er indhentet gennem interviews og

dialog med lederne for kommunernes indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Samlet viser resultaterne af revisionen af de 15 kommuners

kontaktforløb

for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere at:



Samtaleintensiteten er steget efter reformen er trådt i kraft, særligt den tidlige indsats er styrket

i tråd med intentionerne:

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er samtaleintensiteten

steget med 48,5 pct. for den samlede målgruppe. Der tilbydes især mange samtaler i den tidlige del

af forløbet

–

dvs. de første 6 måneder af kontanthjælpsperioden.



Kommunerne prioriterer den individuelle, hyppige kontakt, som et strategisk vigtigt element i

indsatsen for målgruppen:

Den stigende samtaleintensitet skyldes i høj grad, at mange kommuner

prioriterer samtaleindsatsen højt og har sat minimumsniveauer for, hvor ofte der inviteres til

individuelle samtaler. Kommunerne har i den strategiske tilgang til indsatsen taget afsæt i evidens

på området, om vigtigheden af opbygning af relation og en tæt og stabil kontakt med målgruppen.



Kommunerne prioriterer mere mellem forskellige målgrupper.

Særligt

langtidsledige og borgere

med øvrige komplekse udfordringer får flere samtaler. Der er ikke dokumentation for, hvad der

præcist udgør grundlaget for prioriteringer. Det er i høj grad udlagt til de kommunale sagsbehandlere

at vurdere, hvornår det er meningsfyldt at intensivere kontaktforløbet.

Samlet viser resultaterne fra revisionen af de 15 kommuners

aktiveringsindsats

for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere:



Omtrent samme aktiviseringsintensitet efter reformen sammenlignet med tidligere:

Omfanget af

tilbud til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagerne adskiller sig kun i mindre grad fra før reformen.



Modsatrettede bevægelser i brugen af virksomhedsrettede indsatser:

Side 46

▪

Der er efter forenklingsreformen sket en bevægelse mod, at den virksomhedsrettede

aktivering fylder lidt mindre i indsatsen end før reformen. Jobcentrene peger på, at de er

blevet mere kritiske ift. brugen af virksomhedspraktik og gør meget for at sikre det rette

match, og at målgruppen kommer i meningsfulde virksomhedspraktikker, hvor der er et

udviklingsperspektiv.

Kommunerne har styrket brugen af jobsøgningsstøtteaktiviteter for aktivitetsparate og

formidling ud mod virksomheder og ordinære timer. Der anvendes således i højere grad forløb

med fokus på at formidle til den rette virksomhedspraktik eller ordinære løntimer samt at

skabe det rette match for målgruppen. Det sker f.eks. via samtaleforløb og aktiviteter for at

styrke den enkeltes CV, afklare jobmål og ønsker, jobmatch m.v.



Kommunernes strategier og tilgang baserer sig på evidensbaseret viden og erfaringer fra

puljeprojekter:

Puljeindsatser omkring

”Flere

skal med” og Afklaringspuljen m.v. har understøttet

opbygningen af viden og evidens om, hvad der virker i indsatsen, og det er i høj grad styrende for

udviklingen af indsatsen på området.



Individuelle skøn ligger i høj grad til grund for aktiveringsindsatsen:

Sagsgennemgangen viser, at

de aktiviteter, der iværksættes for de aktivitetsparate i høj grad har fokus på at understøtte den

enkelte i at finde en virksomhedsplacering og skabe udvikling ud mod arbejdsmarkedet.

5.2 INDSATSEN FOR AKTIVITETSPARATE

FORENKLINGSREFORMEN

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

EFTER

Et centralt formål med forenklingsreformen var at bevæge indsatsen over mod en endnu mere jobrettet

indsats med større frihedsgrader. Færre proceskrav, ensartede regler på tværs af målgrupper, flere digitale

løsninger og fokus på resultater gennem benchmarking var grundsten i reformen, som nævnt i indledningen.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har forenklingsreformen særligt betydet, at:



Der er lovgivningsmæssigt

større krav til samtaler i de første 6 måneder

med 4 samtaler og første

samtale indenfor 1 uge fra første henvendelse. Kravet gælder for alle aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere

–

både nye kontanthjælpsmodtagere, jobparate der visiteres som

aktivitetsparate, eller borgere der kommer fra andre ydelser.



Kommunerne har fået

større råderum til at tilrettelægge kontaktforløbet

efter 6 måneders ledighed

med 4 samtaler pr. år.



Et krav til ret og pligt-tilbud:

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere stilles kun ét krav til

aktivering efter senest seks måneder ledighed. Herefter bliver det op til jobcentret at vurdere,

hvornår den enkelte har brug for mere indsats. Samtidig skærpes lovteksten, så det fremgår, at

jobcentret er forpligtet til løbende at vurdere behovet for den rette indsats.



Virksomhedspraktikker skal have klart formål:

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

modtagere, er varigheden nedsat til 4 uger som andre grupper, der er dog mulighed for at forlænge

perioden for de aktivitetsparate.

Samlet er de største ændringer således i samtaleindsatsen, hvor lovgivningens krav til samtaler i indgangen

til indsatsen er blevet flere. I nedenstående afsnit gives der en indføring i, hvad der ses af bevægelser i

indsatsen.

5.3 SAMTALEINDSATSEN FØR OG EFTER REFORMEN

Samtaleindsatsen i de første 6 måneder af forløbet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal

tilrettelægges, så der gennemføres 1 samtale i den første uge af forløbet, og herefter gennemføres minimum

3 samtaler yderligere indenfor perioden. Herefter skal indsatsen tilrettelægges behovsbestemt. Der styres

dog i alle kommuner efter beskæftigelsesministeriets fokusmål, som sætter en ramme om, at alle borgere

skal have minimum 4 samtaler årligt.

Side 47

I dette afsnit er der fokus på, hvordan rammen for samtaleindsatsen udfolder sig i indsatsen. Gruppen af

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er markant anderledes end gruppen af dagpengemodtagere. En stor

del af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har haft langvarige forløb på ydelse og selv de

borgere, som tæller som nye aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere,

vil som oftest ikke være ”nye” på

offentlig forsørgelse, men vil have en baggrund med flere års offentlig forsørgelse, forud for indtræden i

målgruppen af aktivitetsparate.

5.3.1 Samtaler er prioriteret højt i indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Fokusrevisionen viser, at der er sket et markant løft i antallet af samtaler for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere efter implementeringen af forenklingsreformen. Samtaleintensiteten, der er et

udtryk for, hvor mange samtaler, der gennemføres med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere om ugen,

er steget med godt 40 pct. fra 0,12 (før reformen) til 0,17 (efter reformen) samtaler om ugen i alle landets

kommuner, jf. figur 5.1. Det svarer til, at der efter reformen tales med målgruppen hver 5,5 uge, hvor det

før reformen var ca. hver 8. uge.

Der er i tråd med reformen sket et betydeligt løft i antallet af samtaler for borgere med under 6 måneders

ledighed, men der ses også et generelt løft i antallet af samtaler for alle anciennitetsgrupper jf. figur 5.1.

Samtaler dækker i denne sammenhæng over både jobsamtaler og andre samtaler (f.eks. telefoniske

opfølgning, opfølgning fra virksomhedskonsulent eller mentor). Det er altså den samlede aktivitet for

borgerne i jobcentret med 1-1 samtaler. Størstedelen af samtaleaktiviteten for de aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere er jobsamtaler (70 pct.).

Figur 5.1: Udvikling i samtaleintensiteten for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

–

hele landet.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Samtaleintensiteten viser forholdet mellem antal samtaler i den pågældende anciennitetsperiode sammenholdt antal

ydelsesuger i den samme anciennitetsperiode. Målingen viser dermed den ugentlige samtaleintensitet for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere på tværs af alle anciennitetsperioder i henholdsvis perioden 2019 (før reform) og sept. 2021

–

aug. 2022

(efter reform). AI*= Alle anciennitets intervaller.

Kommunerne har i interviewene peget på, at de prioriterer den individuelle hyppige kontakt som et

strategisk vigtigt element i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, og at de derfor har prioriteret

ressourcer til kontakten. Kommunerne peger på, at de baserer deres strategi på evidens på området.

Derudover peges der på, at puljemidler og indsatsmodellen fra Flere skal med 1, 2 og 3 har understøttet

prioriteringen, og at tæt kontakt, opbygning af relation, ressourcefokus, tro på borger og fokus på udvikling

gennem ordinære løntimer i virksomhederne, er blevet indarbejdet i kommunernes generelle indsats på

området.

5.3.2 Samtaleindsatsen er intensiveret for hele målgruppen

Det er hele målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der afholdes hyppigere samtaler

med. Figur 5.2 viser, at de gennemsnitlige antal samtaler er blevet øget for både de 25 pct., som får flest,

Side 48

og de 25 pct., der får færrest samtaler pr. ydelsesuge. Antallet af samtaler er altså løftet både i bunden

og toppen for alle anciennitetsgrupper.

Figur 5.2: Udvikling i forskellen på samtaleintensitet for dem der får hhv. færrest og flest samtaler,

fordelt på anciennitetsgrupper.

0,50

0,45

0,40

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

Før

reform

Efter

reform

Før

reform

Efter

reform

Før

reform

Efter

reform

Før

reform

Efter

reform

Før

reform

Efter

reform

Før

reform

Efter

reform

0-6 måneder

6-12 måneder

12-18 måneder

18-24 måneder

Over 24 måneder

Alle intervaller

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Nederste grønne linje markerer det gennemsnitlige samtaleintensitet for de 25 pct. af aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere, som får færrest samtaler, og øverste grønne linje er den gennemsnitlige samtaleintensitet for de 25 pct.

af samme gruppe, der får flest samtaler.

”Før reform” omfatter hele kalenderåret 2019 og ”efter reform er årsperioden sept. 2021

til aug. 2022.

Intensiteten er dog løftet mest blandt de 25 pct. af målgruppen, der får flest samtaler, og det kan give en

indikation af, at løftet i samtaleintensiteten også er brugt til at differentiere mere i, hvor meget der

samtales med målgruppen.

5.3.3 Store forskelle i samtaleintensiteten på tværs af kommuner

Samtaleintensiteten for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med knap 50 pct. i

gennemsnit for alle landets kommuner. For kommunerne i fokusrevisionen ligger fire kommuner over

landsgennemsnittet, men der er generelt stor spredning i udviklingen i samtaleintensiteten, jf. figur 5.3.

Særligt Kerteminde ligger højt, og trækker gennemsnittet meget op med en stigning på over 200 pct., mens

Thisted i den modsatte ende har et fald på cirka 50 pct. Thisted kommune kommer dog også fra et meget

højt niveau, og har nu i stedet nærmet sig gennemsnittet for alle kommuner.

Samtaleintensiteten varierer på tværs af kommunerne med mellem en samtale ca. hver 4. uge

(samtaleintensitet på 0,28) til en samtale ca. hver 9. uge (samtaleintensitet på 0,11). De store forskelle

skyldes især, at udviklingen i brugen af ”Anden samtale” er meget forskellig fra kommune til kommune jf.

figur 5.4.

For nogle af de kommuner, som har et stort løft i samtaleintensiteten, er anvendelse af anden samtale

øget betydeligt, og de udgør en markant større andel af det samlede antal samtaler.

Forskellene i udviklingen i brugen af anden samtale skyldes i høj grad, at der lokalt er truffet forskellige

valg om, hvorvidt f.eks. kontakten mellem virksomhedskonsulent og borger, samt mentor og borger,

registreres som ”Anden samtale” eller ej. Der er også i nogle kommuner etableret forløb med personlige

jobformidlere, som har fokus på at skabe det gode match mellem borger og job. Kommunerne med en stor

stigning i andelen af ”Anden samtale” registrerer f.eks. disse typer af dialoger med borgeren som ”Anden

samtale”.

Side 49

Figur 5.3: Udvikling i og niveau for samtaleintensiteten for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere -

på kommuneniveau.

Niveau før

reformen

Niveau

efter

reformen

Afvigelser i

0,09

0,11

0,09

0,12

0,13

0,09

0,17

0,13

0,12

0,1

0,09

0,21

0,18

0,13

0,38

0,28

0,2

0,23

0,15

0,17

0,19

0,13

0,23

0,18

0,16

0,12

0,11

0,24

0,18

0,13

0,18

204,7

129,5

101

65,3

48,5

47,1

37,9

36,9

36,2

32,2

21,2

18,3

4,2

0,8

-52,1

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Samtaleintensiteten viser forholdet mellem antal samtaler og antal ydelsesuger i det pågældende interval. AI*= Alle

anciennitets intervaller.

Når nogle kommuner bruger anden samtale mere, er det også ud fra, at disse samtaler giver mere fleksible

rammer for fokus og indhold i samtalerne, end det er tilfældet med jobsamtalen. Det handler bl.a. om, at

der i jobsamtaler skal vejledes om bl.a. 225-timersreglen og foretages løbende vurdering af, om borger er

omfattet eller undtaget fra 225-timersreglen.

Figur 5.4. Andelen af 'Anden samtale' for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fordelt på tværs af

kommuner.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Andelen af ”Anden samtale” har udviklet sig forskelligartet på tværs af kommuner.

Side 50

5.3.4 Fokusmål og styring fylder også i indsatsen for aktivitetsparate

På baggrund af den viden, som er indsamlet

igennem interviewene, er det tydeligt, at

beskæftigelsesministeriets fokusmål sætter en

klar styringsmæssig ramme i kommunerne med

fokus på, at alle borgere skal have minimum 4

samtaler årligt. Hvis kommunerne ikke lever op

til målet, kan de komme under skærpet tilsyn.

Kommunerne peger på, at styringen fastholder

fokus på, at en stor del af kontakten

gennemføres som jobsamtaler, og at der

fastholdes et minimumsniveau i kontakten, som

de fleste kommuner vurderer, er nødvendig og

hensigtsmæssigt.

Kommunerne peger dog også på, at

fokusmålene

giver

styringsmæssige

udfordringer. Styringen efter fokusmålet

indeholder en risiko for et for stort fokus på blot

at afvikle samtaler i stedet for at afvikle

meningsfulde samtaler. Eksempelvis skal en

borger med 1 måneds ophør i ydelsen, fordi

borgeren er selvforsørgende en måned, igen

have 4 jobsamtaler, uagtet hvor mange

samtaler borgeren havde før den ene måned

med selvforsørgelse, jf. faktaboks 3.1.

Faktaboks 3.1: Hvad skal der tages højde for i styringen

af samtaler?

En række kommuner har peget på, at der anvendes mange

ressourcer på styring af samtaleindsatsen med henblik på at leve

op til fokusmålene på beskæftigelsesområdet. Selvom der er en

høj intensitet i samtalerne, så kan det at leve op til fokusmålene

i nogle tilfælde handle om de små marginaler ift.

tilrettelæggelse af indsatsen.

Det handler bl.a. om at have styr på, hvordan der tælles

kontanthjælpsperioder og være ekstra opmærksom på, når en

ny kontanthjælpsperiode sættes i gang.

Når der er ophold på 1 måned i kontanthjælpsperioden, så

starter kontanthjælpsperioden forfra og der skal igen afvikles 4

samtaler indenfor 6 måneder og med første samtale indenfor 1

uge. Der kan f.eks. være små ophør i hjælpen pga.

•

Job

Uddannelse

Sanktionering

Ferie

Udfordringen er, at det typisk ikke i hverken sagsbehandler eller

kontanthjælpsmodtagers øjne er et nyt forløb, der starter.

Sagsbehandler vil typisk i højere grad se det nye forløb som en

fortsættelse af det tidligere forløb. Derfor er der brug for stor

opmærksomhed fra sagsbehandlers side på, om der har været

ophold i ydelsen, som har betydning for forpligtigelserne ift.

samtaler.

Kilde: Interview med kommuner

5.4 TILRETTELÆGGELSE AF SAMTALERNE

I sagsgennemgangen er der gennemgået 10 sager i hver af de 15 kommuner, dvs. i alt 150 sager for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er i sagerne afdækket om der løbende sker en vurdering af

den enkeltes behov for samtaler og indsatser og hvad denne vurdering tager udgangspunkt i.

Vurderingerne kan ligge i samtalereferater, borgerens Min Plan, journalnotater osv.

Det generelle billede er, at der er en svag dokumentation af, hvad der ligger til grund for, hvor hyppigt

borgeren inviteres til samtaler.

I 8 ud af 10 sager sker der i samtalerne en stillingtagen til placering af den næste kontakt i form af en ny

bookingfrist eller indkaldelse, men det er kun i 18 pct. af disse tilfælde begrundet gennem stillingtagen til,

hvorfor samtalen afholdes på det valgte tidspunkt, jf. figur 5.5. Der kan altså ses en løbende vurdering af,

hvornår næste samtale afholdes, men ikke hvorfor der er truffet netop denne vurdering. Når der ses

begrundelse på et tidspunkt i samtaleforløbet, så er det oftest interne eller lovgivningsmæssige proceskrav,

der begrunder hyppigheden.

Mange kommuner har taget stilling på et overordnet niveau til minimumsstandarder for, hvor hyppigt borgerne

inviteres til samtaler. Indenfor den ramme kan sagsbehandler lave en individuel faglig vurdering af, hvad der

er det rette kontaktniveau.

Side 51

Figur 5.5. Er der dokumentation for, at der er foretaget en vurdering af borgerens behov for samtaler,

og er der en begrundelse for vurderingen?

Kilde: Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.: N=150 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

5.5 RET OG PLIGTTILBUD FØR OG EFTER REFORMEN

Med forenklingsreformen blev reglerne om ret og pligt-tilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

forenklet og harmoniseret med andre ydelsesgrupper. Intentionen var at give kommunerne et større

handlerum og mere ansvar for, at borgere får en indsats, der virker. Den øgede kommunale frihed er fulgt af

et skærpet tilsyn med kommunernes indsats i form af fokusmål for aktiveringsindsatsen, som sætter en ramme

for, at alle borgere skal have minimum ét aktivt tilbud eller minimum 6 ugers beskæftigelse årligt.

5.5.1 Andelen af aktiveringsberørte

Der er sket en lille stigning i andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som i perioden august

2021 til september 2022 modtager et aktiveringstilbud set ift. før forenklingsreformen. Der er således for alle

anciennitetsgrupper, med undtagelse af borgere med under 3 måneders ledighed, sket en lille stigning i

andelen som berøres af aktivering jf. figur 5.6.

Figur 5.6: Udvikling i andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der er aktiveringsberørte

–

hele landet.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Aktiveringsberørte viser antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til et tilbud i perioden 2019 (før

reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform). AI*= Alle anciennitets intervaller.

Side 52

Derudover fremgår det, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som berøres af aktivering,

stiger med borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Det er det samme billede som før forenklingsreformen.

På baggrund af den viden, som er indsamlet igennem interviewene og dialogen med kommunerne, kan en af

grundene til, at der efter reformen ses det samme mønster som før reformen være, at fokusmålene forsat

fylder meget og er med til at styre indsatsen. Herudover er målgruppen ofte påvirket af udfordringer, som

har betydning for deltagelse i aktivering. Udfordringer som fysisk og psykisk helbred, familiære relationer,

misbrug og lignende fylder for denne målgruppe og påvirker gennemførelsen af tilbud. En konsekvens kan

derfor være, at der for mange borgere er en øvre tærskel for, hvor meget det er muligt at øge den

beskæftigelsesrettede aktivering.

Der er betydelige forskelle i udviklingen i andelen, som berøres af aktivering, når der ses på de 15 kommuner,

som indgår i fokusrevisionen jf. figur 5.7. To kommuner

–

Kerteminde og Thisted

–

har haft en stigning i

andelen af berørte på ca. 30 pct. Og der er fem kommuner, som har haft et fald i andelen af aktiveringsberørte

jf. figur 5.7.

Kommunerne kan typisk genkende bevægelserne i indsatsen. Der er f.eks. en kommune, der er gået fra en

høj anvendelse af ”øvrig vejledning og opkvalificering tilbud” over til ”personlig jobformidler,” hvor det

primært er virksomhedskonsulenter in-house, som leverer det. Dette registreres ikke som et tilbud. En anden

kommune har organiseret deres jobkonsulenter som et tilbud, hvilket kan være med til at forklare stigningen.

Forskellige registreringspraksisser kan således også forklare udviklingen nogle steder, og det skyldes derfor

ikke nødvendigvis, at borgeren får markant færre eller flere

”tilbud”.

Figur 5.7. Udviklingen i og niveau for andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere der er

aktiveringsberørte -

på kommuneniveau.

Niveau før

reformen

Niveau

efter

reformen

Afvigelser i

63,3

50,2

82,9

57,1

69,2

69,1

61,7

79,4

80,6

61,6

70,5

81,2

69,7

58,7

89,5

61,5

72,1

71,8

63,5

62,9

47,7

71,8

71,3

50,5

53,7

35,7

28,3

18,1

16,9

7,9

7,7

4,2

3,9

2,1

-4,7

-9,5

-11,5

-18

-18,6

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Aktiveringsberørte viser antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er visiteret til et tilbud i perioden 2019 (før

reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform). AI*= Alle anciennitets intervaller.

Side 53

5.5.2 Mindre fald i andelen af tid aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i aktivering

Der er sket et mindre fald i andelen af den tid aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i aktivering set

ift. før forenklingsreformen jf. figur 5.8. Dette fald er primært drevet af, at gruppen under 3 måneder og

over 24 måneder nu er mindre i aktivering end før reformen.

Figur 5.8. Udvikling i andelen af tiden de

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er

i aktivering

–

hele

landet.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen er lavet for de to perioder:

2019 (før reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform).

Opgørelsen angiver, i hvor stor

en andel af ugerne i de to årsperioder, de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i tilbud. AI= Alle anciennitetsgrupper.

Derudover fremgår det, at andelen af tiden aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i aktivering stiger

med borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Det er det samme billede, som før forenklingsreformen.

For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har aktivitetsniveauet været ganske stabilt ift. før

reformen. Der er et mindre fald i andelen af tiden de aktivitetsparate er i aktivering fra 36,64 pct. af tiden

til 35,71 pct. af tiden på tværs af anciennitetsgrupper jf. figur 5.8. Dette fald er primært drevet af grupperne

under 3 måneder og over 24 måneder, mens der for de øvrige anciennitetsgrupper findes en mindre stigning,

i andelen af ydelsesuger borgeren er i aktivering.

Der er også her betydelige kommunale forskelle, jf. figur 5.9. I fem kommuner ses en markant stigning i

udviklingen af aktiveringsuger efter reformen, i fem kommuner er niveauet stort set uforandret, og i de sidste

fem kommuner ses et betydeligt fald i udviklingen af aktiveringsuger efter reformen.

Den store variation i udviklingen imellem de 15 kommuner, kan dels skyldes forskellige udgangspunkter før

reformen. Eksempelvis kommer Favrskov, der har et fald på knap 30 pct., fra et meget højt niveau før

reformen, og har derfor efter reformen fortsat et niveau, der ligger betydeligt over gennemsnittet for andelen

af aktiveringsuger. Som tidligere nævnt, så har også anvendelse af forskellige tilbud, registreringspraksisser,

samt forskellige overordnede strategier ift. tilbudsgivningen, betydning for variationen i udviklingen.

Side 54

Figur 5.9: Udvikling i og niveau for andelen af tiden de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i

aktivering - på kommuneniveau.

Niveau før

reformen

Niveau

efter

reformen

Afvigelser i

31,9

47,6

30,7

38,5

40,9

29,8

29,2

36,6

21,6

32,5

31,7

43,2

62,9

51,3

55,3

58,9

73,7

46,8

29,6

28,6

35,7

26,8

20,7

26,7

32,7

45,6

84,6

54,8

52,2

14,9

-0,9

-1,9

-2,5

-4,3

-4,4

-17,7

-21,1

-24,3

-27,6

-33,7

-49,4

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen er opgjort for 2019 (før reform) og sept. 2021

–

aug. 2022 (efter reform). Opgørelsen angiver i hvor stor en andel af

ugerne i de to årsperioder, de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er i tilbud i fokusrevisionskommunerne og på tværs af landet.

5.5.3 Stigende anvendelse af øvrig vejledning og opkvalificering og mindre brug af virksomhedsrettet

aktivering

Brugen af forskellige tilbudstyper har samme mønster som før reformen. Dog ses ligesom med

dagpengemodtagere også for de aktivitetsparate, at der er en bevægelse over mod mere brug af øvrig

vejledning og opkvalificering. Øvrig vejledning og opkvalificering er

–

både før og efter reformen

–

det mest

anvendte værktøj, jf. figur 5.10. Men efter reformen er der sket en stigende anvendelse af øvrig vejledning

og opkvalificering.

Figur 5.10: Den aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagers aktiveringsuger fordelt på aktiveringstyper

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Andel af tiden på kontanthjælp hvor borgeren er i tilbud

Side 55

Kommunerne peger på, at der ikke opleves et mindre samarbejde med virksomheder, men flere virksomheder

indgår i samarbejde om ordinære timer, som ikke indgår i opgørelsen. En selvstændig opgørelse af brugen af

ordinært lønnede timer peger på, at den bevægelse også kan ses i andelen af de aktivitetsparate, der løbende

har ordinært lønnede timer ved siden af kontanthjælpen. Der er en stigning i andelen med ordinære timer

fra 11,6 pct. i 2019 til 15,6 pct. i 2022 på landsplan.

Der er dog også forklaringer i retning af, hvorfor der er større anvendelse af øvrig vejledning og

opkvalificering. Interviewene fra kommunerne peger bl.a. på, at forenklingsreformen har været med til at

skabe en større tilbudsvifte. Ofte har borgerne i denne målgruppe behov for en indsats, der gør dem klar til

at kunne opnå og fastholde en virksomhedspraktik. Derfor peger mange kommuner også på, at de ikke ser det

som et fravalg af virksomhedsplaceringer, men snarere et tilvalg af øvrige tilbud. Virksomhedsplaceringer

gives derfor ofte også i forlængelse af et andet tilbud, under øvrig vejledning og opkvalificering.

Figur 5.11: Udvikling i og niveau for andelen af aktiveringsuger i virksomhedsplaceringer for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

–

på kommuneniveau.

Niveau før

reformen

Niveau

efter

reformen

Afvigelser i

110,3

8,7

4,1

1,4

-2,6

-4,2

-9,3

-10,4

-12,6

-15,9

-16,3

-16,4

-41,3

-45,3

-46,0

-59,9

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Målingen i figuren og tabellen viser udviklingen fra 2019 (før reformen) til sept. 2021

–

aug. 2022 i andel af tiden på

kontanthjælp, hvor borgeren er i tilbud i virksomheder. Niveauer i tabellen viser andelen i af aktiveringsuger, som foregår som

virksomhedsplaceringer

De fleste kommuner har oplevet en nedgang i brugen af virksomhedsplaceringer, men med forskellig styrke,

jf. figur 5.11. Udgangspunktet har også været vidt forskelligt, jf. tabellen ovenfor. De fleste kommuner har

også samtidigt etableret flere forløb med ordinære timer, jf. figur 5.12.

Nedgangen i brugen af virksomhedsplaceringer er dog ikke altid sammenhængende med en tilsvarende øget

brug af ordinære timer. De kommuner, der har været bedst til at bevare samarbejdet om

virksomhedspraktikker, er faktisk også de kommuner, der har den største andel af aktivitetsparate med

ordinære timer. Der er således ikke en indikation af, at der er en substitutionseffekt mellem brugen af

ordinære timer og virksomhedsplaceringer, jf. figur 5.12.

Side 56

Figur 5.12: Sammenhæng med udvikling i brugen af virksomhedsplaceringer og ordinære timer for

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG samt opgørelser af ordinære timer fra jobindsats.dk.

Anm.:

Der er opgjort en udvikling i perioden mellem 2019 og årsperioden sept. 2021

–

aug. 2022.

5.6 TILRETTELÆGGELSE AF RET OG PLIGT-TILBUD

I sagsgennemgangen er der set ind i 10 sager i hver kommune, dvs. 150 sager for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere i alt. Der er i sagerne ledt efter spor af, om der løbende sker en vurdering af den

enkeltes behov for samtaler og indsatser, og hvad denne vurdering tager udgangspunkt i.

Det generelle billede er, at der er en udbredt dokumentation for, hvilke vurderinger der ligger bag de tilbud

der iværksættes. Det begrundes primært i samtalereferater, visitationsgrundlaget til tilbuddet og Min Plan.

Begrundelserne kan være meget generelt formuleret, f.eks. når tilbuddet iværksættes som et standardtilbud

i starten af et forløb, men der er også begrundelser, der mere udfoldet forholder sig til, hvilket udbytte den

enkelte skal have af at deltage i forløbet.

På baggrund af sagsgennemgangen finder vi følgende angående vurderinger af borgerens behov for ret og

pligt-tilbud jf. figur 5.12:



I 8 ud af 10 sager findes individuelle vurderinger af borgerens behov for indsatser.



i 7 ud af 10 sager er det angivet, hvad der ligger til grund for vurderingen.



I 7 ud af 10 sager er vurderingen begrundet med udgangspunkt i borgerens behov.

Begrundelsen bag vurderingen af behovet for tilbud handler i knap 8 ud af 10 sager overordnet om at bistå

den ledige i at finde job, eller at bistå den ledige i at opnå og fastholde job. Når der foretages vurderinger

af behovet for ret og pligt-tilbud blandt målgruppen, ses mange forskellige årsager til den konkrete vurdering

af behovet for tilbud, som ses i figur 5.14. Mest typisk ses det, at der gives tilbud, fordi:



Borger har behov for støtte til jobsøgning og CV, formidling til job eller vejledning om muligheder og

behov for job- eller brancheskifte



Borger har behov for vejledning om muligheder og behov for job- eller brancheskifte fx gennem

opkvalificering

Borger skal afklares ift. rehabiliteringsteamet/udarbejdelse af den forberedende del.

Side 57

Figur 5.13: Jobcentrets vurdering af borgerens behov for ret og pligt-tilbud.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm.:

N=150 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Som resultaterne i figur 5.14. indikerer, er der således mange typer af begrundelser bag vurderingen af

behovet for tilbud, hvilket også underbygger, at der i høj grad foretages en individuel faglig vurdering af

borgerens behov for ret og pligt-tilbud.

Figur 5.14: Begrundelser bag afgivelsen af ret og pligt-tilbud.

Kilde:

Sagsgennemgang i 15 kommuner.

Anm:

N=150 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Figuren angiver hvilke begrundelser der er anvendt ved afgivelsen af tilbud

til den enkelte borger. Der kan godt være flere begrundelser knyttet til afgivelsen af tilbud, og der kan være afgivet flere tilbud i

sagsgennemgangsperioden.

5.7 BRUGEN AF SAMTALER OG RET OG PLIGT-TILBUD

Som nævnt tidligere, er der efter forenklingsreformen en højere samtaleintensitet og en større spredning i

samtaleindsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Med afsæt i billederne af en større intensitet i indsatsen er der også set på, om der er dele af de

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der i særlig grad prioriteres. Tabel 5.1 giver et billede af, hvor

meget der samtales med forskellige delmålgrupper. Opgørelserne viser, at der er små forskelle mellem de

Side 58

forskellige delmålgrupper i udviklingen i samtaleintensiteten. Der har været en markant stigning for alle

delmålgrupper set hen over køn, alder, herkomst og uddannelsesniveau.

Tabel 5.1 Forskelle i anvendelsen af samtaler og tilbud for forskellige delgrupper

Samtaleintensitet

Kontanthjælpsmodtagere

Før reform

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 25

25-29

30-39

40-49

50 eller over

Herkomst

Etnisk dansker

Indvandrere fra ikke- vestligt lande

Indvandrere fra vestlige lande

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

Efterkommere fra vestlige lande

Uddannelsesniveau

Grundskole

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Bacheloruddannelser

Korte videregående uddannelser

0,12

0,11

0,12

0,11

0,17

0,18

0,19

0,17

45,8

51,0

54,5

48,3

69,7

53,5

52,4

46,4

52,5

52,1

51,0

49,4

53,2

54,1

53,1

54,0

55,3

51,9

1,6

16,6

1,1

3,6

8,5

5,1

36,8

33,3

37,6

36,9

38,0

36,3

35,6

32,4

36,4

37,3

38,8

35,8

-3,4

-2,8

-3,3

0,9

2,0

-1,3

0,12

0,11

0,77

0,02

0,17

0,16

1,29

0,03

46,3

53,7

48,0

66,8

59,9

52,0

52,4

50,0

46,1

51,1

54,2

49,6

49,4

44,9

47,3

4,3

-5,4

-1,2

-2,5

-7,5

37,0

36,0

35,5

230,9

5,1

37,3

31,0

33,0

217,9

4,1

1,0

-13,9

-7,2

-5,6

-19,2

0,15

0,13

0,12

0,11

0,19

0,18

0,17

0,16

28,7

44,1

49,3

48,1

47,7

57,5

52,8

51,7

53,1

50,7

63,5

62,1

53,4

53,6

50,5

10,4

17,8

3,2

0,9

-0,2

49,7

44,5

38,4

36,9

33,9

55,7

51,5

38,1

35,5

31,6

12,1

15,8

-0,7

-3,8

-6,8

0,12

0,17

50,8

45,8

50,6

53,3

52,1

54,0

2,9

1,4

35,5

37,9

35,2

36,3

-0,7

-4,3

Efter reform

Udvikling i

pct.

Før reform

Efter reform

Udvikling i

pct.

Før reform

Efter reform

Udvikling i

pct.

Berøringsgrad

Andel aktiverings uger

Mellemlange videregående uddannelser

0,11

0,18

55,6

49,3

51,4

4,2

36,3

34,1

-6,1

Lange videregående uddannelser

Ph.d. og forskeruddannelser

Ukendt

0,10

0,11

0,17

0,13

0,16

64,8

36,6

46,4

46,2

41,8

50,2

48,2

36,2

46,9

4,4

-13,3

-6,5

33,5

34,5

32,8

32,0

34,8

29,6

-4,6

0,9

-9,8

Kilde:

Beregnet med baggrund i data fra DREAM og DFDG.

Anm.:

Opgørelsen præsenterer nøgletal om indsatsen fordelt på en række baggrundskarakteristika for aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere. Målingerne er opgjort før (2019) og efter forenklingsreformen (sept. 2021

–

aug. 2022). Samtaleintensitet er

en måling på, hvor mange samtaler målgruppen får ugentligt. Berøringsgrad er et udtryk for hvor stor en andel af målgruppen, der har

fået et tilbud og andel aktiveringsuger er andelen af uger på ydelse, hvor kontanthjælpsmodtagere er i tilbud.

I forhold til anvendelsen af tilbud, så er der lidt større variation i udvikling, hvor der er særlige grupper, som

kommunerne generelt prioriterer mere og mindre efter reformen. Der er to udviklinger, som kan fremhæves:



Der er sket en opprioritering af de unge. Andelen af aktiveringsuger er særligt steget for dem under

30 år. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 25 år er andelen af uger i aktivering ud af

ledighedsperioden steget med 12,1 pct. og 25-29 år steget med 15,8 pct. For de ældre aldersgrupper

er andelen af aktiveringsuger status quo eller faldet lidt. Det skal dog hertil tilføjes, at de unge udgør

en mindre gruppe, da de fleste unge vil være på uddannelseshjælp.



Indvandrere og efterkommere har færre aktiveringsuger efter reformen. Andelen af aktiveringsuger

er steget med 1,0 pct. for etniske danskere, mens andelen af aktiveringsuger ud af den samlede

ledighed for både indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande er faldet. Andelen

Side 59

af aktiveringsuger er faldet mest for efterkommere fra vestlige lande (-19,2 pct.) og indvandrere fra

ikke-vestlige lande (-13,9 pct.).

Resultaterne afspejler, at kommunerne sjældent arbejder med udpegning af særlige målgrupper for en

intensiv indsats på dette område. Kommunerne peger på, at det ikke for de aktivitetsparate er objektive

karakteristika der styrer indsatsen, men mere den faglige vurdering hos sagsbehandler af, hvad der er

borgerens muligheder aktuelt

–

ud fra borgerens livssituation. Det handler i høj grad om at ramme den rette

timing i indsatsen og sætte intensivt ind der, hvor det er muligt at understøtte en udvikling ud mod

arbejdsmarkedet.

Side 60