Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 124
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. april 2023
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 143 (Alm. del) af 14.
marts 2023
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den samlede arbejdsudbudseffekt af den førte politik i den
nuværende regeringsperiode? Der bedes i svaret medtaget alle initiativer, der er fo-
reslået, aftalt eller vedtaget af den nye regering efter regeringen blev dannet den
15. december 2022, herunder afskaffelse af store bededag som helligdag, regerin-
gens beslutning om at afskaffe modregningen af egen arbejdsindtægt i folkepensi-
onen, udspillet Forberedt til Fremtiden I, og øvrige tiltag i den forespurgte peri-
ode. Herudover udbedes ministerens bedste skøn på arbejdsudbudsvirkningen af
permanentgørelsen af aftalen om styrket international rekruttering.
Svar
I regeringsgrundlaget
Ansvar for Danmark
–
Det politiske grundlag for Danmarks rege-
ring,
december 2022 har regeringen fastsat et mål om at øge den strukturelle be-
skæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner i 2030.
Med afsæt i
Velfærd 2.0
–
et reformprogram, der udvikler Danmark
vil regeringen træffe
konkrete politiske beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med i stør-
relsesordenen 31.500 fuldtidspersoner i 2030. Desuden vil regeringen komme med
yderligere initiativer, der skal bidrage til øge den strukturelle beskæftigelse med i
størrelsesordenen 13.500 fuldtidspersoner i 2030. Det skal ske ved at indfri poten-
tialer, så flere kommer i arbejde, flere arbejder i flere timer, og flere får de rette
kompetencer.
Regeringen har hidtil gennemført to initiativer, der påvirker den strukturelle be-
skæftigelse positivt,
jf. tabel 1.
Det er foruden afskaffelsen af store bededag fra
2024, der styrker den strukturelle beskæftigelse med skønsmæssigt ca. 8.500 fuld-
tidspersoner i 2030, aftalen om styrket international rekruttering. I den foregående
valgperiode blev der aftalt en midlertidig ordning om styrket international rekrut-
tering. Under den nuværende regering er ordningen gjort permanent, ligesom der
er foretaget enkelte øvrige justeringer i den oprindelige aftale. Dermed henføres
aftalen til tiltag gennemført under den nuværende regering.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K