Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling), Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 122, BUU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2690146_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Henvendelse vedr. 4 ugers virksomhedspraktik for øvrige uddannelsesparate
Billund Kommune oplever udfordringer i forhold til 4 ugers begrænsning på virksom-
hedspraktikker for øvrige uddannelsesparate, som ofte har svært ved at tage/fastholde
en uddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Billund Kommunes Unge, Ud-
dannelses- og Beskæftigelsesudvalg anmoder derfor Folketingets Beskæftigelsesud-
valg om at tage nedenstående problematik op til politisk genovervejelse og behandling.
Billund Kommune foreslår, at virksomhedspraktik for pågældende målgruppe kan for-
længes i op til 13 uger efter en konkret individuel vurdering.
Baggrund
Baggrunden for vores henvendelse skal findes i lovændringen, der blev vedtaget i
2019, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lovændringen opleves særligt udfor-
drende for den gruppe af unge øvrige uddannelsesparate, som ikke har lang erhvervs-
erfaring, har vanskeligt ved at starte på eller fastholde uddannelse og/eller vanskeligt
ved at opnå ordinær beskæftigelse.
I praksis betød lovændringen, at muligheden for virksomhedspraktik i op til 13 uger blev
forkortet, så praktikken kun kan vare op til 4 uger uden mulighed for forlængelse for ud-
valgte målgrupper: jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate uddannel-
seshjælpsmodtagere samt job- og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere
uden for integrationsprogrammet. Billund Kommune ser, at dette særligt er en udfor-
dring for unge, der visiteres
øvrige uddannelsesparate.
Målgruppen
Der skelnes mellem to typer af uddannelsesparate. De
åbenlyst uddannelsesparate,
som er i berøring med Billund Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling
og de
øvrige ud-
dannelsesparate,
som er i berøring med Billund Kommunes Ungeafdeling. Sidstnævnte
er i mange tilfælde unge, som er kendetegnet ved en eller flere af følgende indikatorer:
Har brug for hjælp og støtte til at komme i uddannelse eller få tilknytning til ar-
bejdsmarkedet
Har brug for tid og stabilitet for at kunne udvikle sig. Ifølge bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 3 forventes øvrige uddannelsesparate
med den rette hjælp og støtte at kunne begynde på uddannelse på ordinære
vilkår inden for et år
Dato: 11-04-2023
Forvaltning
Unge og Familie
Afsendes på vegne af
Robert Terkelsen, Formand for
Unge-, Uddannelses- og Be-
skæftigelsesudvalget
Kontaktperson:
Kristina Vingaard, udviklings-
konsulent Unge og Familie
Mail:
[email protected]
Side 1/4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Henvendelse af 11/4-23 fra Billund Kommune, vedrørende 4 ugers virksomhedspraktik for øvrige uddannelsesparate
2690146_0002.png
Har forlist skolegang bag sig: faglige udfordringer, mobning, eksklusion, af-
brudte skoleforløb, dårlige erfaringer med skolen, forældre som ikke har støttet
op om skolen
Har lavt selvværd og/eller begrænset selvindsigt
Har begrænsede og/eller dårlige erfaringer med uddannelse og job
Har ustabile familierelationer og netværk
Har ustabile boligforhold
Har økonomiske udfordringer
Har risikoadfærd som fx overforbrug af rusmidler, kriminalitet, selvskade og/el-
ler spiseforstyrrelser
Har opmærksomhedsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser som fx ADHD og
autisme-spektrum-forstyrrelser
Har psykiske sindslidelser og fobier som fx angst, depression, stress, social
forbi, OCD
Har ikke en arbejdsidentitet og er ikke vant til at begå sig på en arbejdsplads
Målgruppen kan have vidt forskellige afsæt for at kunne begynde på en uddannelse el-
ler opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Ungeafdelingen oplever, at nogle unge blom-
strer op af at være i en virksomhedspraktik, og at læringen herfra bidrager til, at den
unge på eget initiativ kan søge uddannelse eller job. Modsat oplever Ungeafdelingen
også unge, som umiddelbart virker parate til at komme i gang inden for relativt kort tid,
men hvor der undervejs i arbejdet med den unge kommer problemstillinger til syne, som
forlænger deres tid på uddannelseshjælp, samt vanskeliggør progressionen i fx praktik.
Dermed kan målgruppen: øvrige uddannelsesparate have problemstillinger og være i
situationer, som er sammenlignelige med målgruppen: aktivitetsparate
om end deres
problemstillinger er mindre gennemgribende, af kortere varighed eller mindre kom-
plekse. Aktivitetsparate har mulighed for virksomhedspraktik på 13 uger, og praktikken
for aktivitetsparate kan forlænges.
De øvrige uddannelsesparate adskiller sig fra de åbenlyst uddannelsesparate, som vur-
deres at kunne opstarte og gennemføre en uddannelse øjeblikkeligt. De aktivitetsparate
vurderes at have udfordringer af så gennemgribende eller kompleks karakter, at det at
blive parat til opstart på uddannelse vil tage mere end ét år. De øvrige uddannelsespa-
rate vurderes at kunne blive klar til opstart på uddannelse inden for et år.
Målgruppekategorien Uddannelsesparate udgør en bredere målgruppe end målgruppe-
kategorien Jobparate, hvor man skal kunne tage imod job indenfor tre måneder. Det
betyder, at nogle unge i målgruppen har behov for længere praktik for at blive klar til
uddannelse inden for et år.
Udfordringer
Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 701 af 22/05/2022) § 58 er for-
målet med virksomhedspraktik, at dette tilbud skal
”gives med henblik på at afklare
eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare og
bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopga-
ver og indgår i kollegiale sammenhænge.”.
I sammenhæng hermed er den
Side 2/4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Henvendelse af 11/4-23 fra Billund Kommune, vedrørende 4 ugers virksomhedspraktik for øvrige uddannelsesparate
2690146_0003.png
overordnede udfordring, at det kan være vanskeligt for målgruppen at opnå formålet i
en virksomhedspraktik på 4 uger.
Særligt fordi det er de færreste unge, som kan starte op på mange timer om ugen i en
praktik. Ofte vil den unge skulle bruge tid på at komme i gang med jobfunktionerne,
finde sig til rette på praktikstedet og opbygge en arbejdsidentitet. Dette blandt andet
fordi gruppen ofte mangler både en arbejdsidentitet og erfaring at bygge videre på.
Det er vanskeligt at komme i mål med målsætninger og delmål over en 4 ugers peri-
ode. Ligesom det kan være vanskeligt at skulle holde midtvejsstatus med en ung, som
i sagens natur knap nok er etableret i praktikken. Målgruppen kan have behov for en
længere praktikperiode for at kunne opleve faglig og personlig udvikling. Derudover er
det vanskeligt at nå at opfylde mål, der handler om, at den unge skal lære at indgå i
kollegiale sammenhænge på så kort tid.
En virksomhedspraktik på 4 uger vil ikke i alle tilfælde være tilstrækkeligt til at af-
dække og afklare den unges valg af uddannelse eller beskæftigelse. Ligesom det ikke
vil være tilstrækkeligt i forhold til at give den unge forudsætninger for at indgå i uddan-
nelse eller beskæftigelse på ordinære vilkår. Dette hænger ligeledes sammen med de
unges manglende arbejdsidentitet.
Ungeafdelingen oplever, at virksomheder takker nej til en 4 ugers praktik, hvis den
unge kun kan starte op med få timer ugentligt. Varigheden af praktikken i forhold til
målgruppens udfordringer gør praktikkerne mindre attraktive for virksomhederne. Dels
er der kort tid til oplæring og gevinst for både den unge og virksomheden. Virksomhe-
der, som i princippet gerne vil understøtte sårbare unges mulighed for praktik, ser sig
dog nødsaget til at sige nej til 4 ugers praktikker, hvor den unge kun kan fremmøde få
timer om ugen. Dette fordi de oplever, at de ikke har mulighed for at arbejde med den
unges progression.
Virksomhedspraktik for målgruppen kan ikke forlænges, hvilket betyder, at den unge
enten skal have et andet praktiksted eller en anden jobfunktion på samme virksom-
hed. Det betyder mange skift for den unge, som i forvejen har svært ved nye relationer
og forandringer. Dertil kan det være vanskeligt at finde virksomheder, som er store
nok til at kunne tilbyde unge forskellige meningsfulde jobfunktioner/praktikperioder
og derfor vil det være nødvendigt at finde en ny praktikplads til den unge. Det har den
konsekvens, at virksomhedspraktik sjældent kan bruges til at danne grundlag for løn-
nede timer, som det ellers er tiltænkt i loven.
Billund Kommune er bekendt med, at også andre kommuner er udfordrede på den
virksomhedsrettede indsats for målgruppen.
Netop en virksomhedsrettet indsats vil ellers indholdsmæssigt være fordelagtig for
målgrupper, der har behov for at få kendskab til et bredere arbejdsmarked. Virksom-
hedsrettede indsatser bidrager generelt til de unges arbejdskendskab og brancheaf-
klaring og kan dermed sikre et bedre oplyst uddannelsesvalg.
Da lovændringen blev gennemført i 2019, blev det vurderet, at ændringen omkring
indførelse af varighedsbegrænsning på virksomhedspraktik for de øvrige
Side 3/4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 122: Henvendelse af 11/4-23 fra Billund Kommune, vedrørende 4 ugers virksomhedspraktik for øvrige uddannelsesparate
2690146_0004.png
uddannelsesparate og andre målgrupper medførte en besparelse i kommunerne. Bil-
lund Kommune har ikke kunnet isolere effekten, hverken ift. den konkrete målgruppe
eller den konkrete ”adfærdsændring”, da forenklingen
af beskæftigelsesindsatsen i
2019 også indeholdte en række andre lovændringer og deraf følgende ”adfærdsæn-
dringer” –
ligesom den som nævnt også gjaldt andre målgrupper. Vi henviser derfor til
beregningerne fra Beskæftigelsesministeriet.
Billund Kommunes Ungeafdeling og Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
stiller sig gerne til rådighed for de af Beskæftigelsesudvalgets medlemmer, der måtte
ønske yderligere indsigt i problemstillingen.
Der henvises i øvrigt til daværende høringssvar fra KL, som også rummer en belysning
af problemstillingen
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l209/bilag/1/2036604.pdf
Venlig hilsen
Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, Billund Kommune
Robert Therkelsen, Formand (Venstre)
Jannick Dam Kristensen, Næstformand (Socialdemokratiet)
Ulrich Kristensen (Lokalpolitisk Forum)
Jørn Poulsen (Løsgænger)
Rie Køppen (Socialdemokratiet)
Side 4/4