Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 109
Offentligt
2684436_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om evaluering af Pulje til nedbringelse af sygefra-
vær i ældreplejen
CVR 10172748
29. marts 2023
J.nr. 2022 - 8995
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Jeg skriver til jer for at orientere om en evaluering af projekter under Puljen til ned-
bringelse af sygefravær i ældreplejen, som netop er blevet offentliggjort.
”Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen” blev vedtaget med
finansloven fra
2018, hvor der blev afsat i alt 70 mio. kr. i årene 2018-2021 til en ansøgningspulje,
som havde til formål at støtte nye kommunale initiativer, der systematisk skal ned-
bringe sygefraværet i ældreplejen.
Puljen har været udmeldt ad to omgange - i 2018 og 2019 - og i alt 45 kommuner
har fået tilskud for samlet ca. 70 mio. kr. De kommuner, der har modtaget støtte,
har skullet gennemføre en analyse af deres sygefravær og med afsæt i analysen ud-
arbejde en strategi for at nedbringe sygefraværet.
Evalueringen viser, at de projekter, som har opnået de bedste resultater, målt efter
egen vurdering og på udviklingen i sygefraværet, er fælles om i højere grad at have
fastholdt ledelsesfokus på indsatsen hen over hele projektperioden. De gode erfa-
ringer er samlet i vedlagte inspirationskatalog. Da der ikke er tale om en effekteva-
luering, er det ikke muligt at konkludere om projekterne med de bedste resultater
har opnået en egentlig effekt, da der kan være forskelle, som sammenligningen
ikke tager højde for.
Evalueringen peger på en række læringspunkter, som går igen på tværs af deltager-
kommunerne. Det drejer sig bl.a. om erfaringer med at målrette indsatsen med en
analyse af sygefraværet og at inddrage medarbejdere for at sikre ejerskab. Der er i
tillæg til evalueringen udarbejdet et inspirationskatalog, med konkrete ideer til,
hvordan tiltag for nedbringelse af sygefraværet kan tilrettelægges.
Evalueringen og inspirationskataloget vil bl.a. blive anvendt i implementeringsstøt-
ten for nuværende og kommende projekter i bl.a. ældreplejen gennem puljen Syge-
fravær på Offentlige Arbejdspladser, hvor der er afsat 30 mio. kr. til og med 2024
til at forebygge sygefravær og tidlig nedslidning på risikoarbejdsområder inden for
den offentlige sektor.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen
Selv om der ikke påvises en signifikant nedgang i sygefraværet, glæder jeg mig
over, at det er lykkedes at opsamle gode erfaringer, som kan danne afsæt for frem-
tidige tiltag for nedbringelse af sygefravær.
Jeg vedlægger evalueringsrapport og inspirationskatalog.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2