BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 109
Offentligt

EVALUERING AF PULJEN TIL NEDBRINGELSE

AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

OPSAMLING PÅ ERFARINGER FRA SYGEFRAVÆRSINDSATS I

ÆLDREPLEJEN I 45 KOMMUNER

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

INDHOLD

INDLEDNING ...............................................................................................4

1.1

1.2

KORT OM INDSATSEN UNDER PULJEN ........................................................ 5

EVALUERINGENS FOKUS OG METODE ......................................................... 5

SAMMENFATNING.........................................................................................7

PULJEPROJEKTERNE KORT FORTALT ................................................................9

3.1

3.2

3.3

RAMMERNE FOR PROJEKTERNE ................................................................ 9

PROJEKTERNES FOKUS ....................................................................... 11

INITIATIVERNE UNDER DE ENKELTE KERNEELEMENTER .................................. 13

RESULTATER AF INDSATSEN ......................................................................... 20

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

SYGEFRAVÆRET I ÆLDREPLEJEN ........................................................... 20

UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆR OVER PROJEKTPERIODEN ................................. 21

KOMMUNERS SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN FORDELT PÅ KOMMUNETYPE ............ 22

FORSKELLE I RESULTATER MELLEM DELTAGER KOMMUNERNE .......................... 23

SYGEFRAVÆR IFT. KOMMUNERNES EGEN VURDERING AF PROJEKTET ................. 25

ER DER FORSKEL PÅ RESULTATERNE MELLEM FORSKELLIGE INITIATIVPROFILER ..... 26

VIRKNINGSFULDE INDSATSER UNDER HVERT KERNEELEMENT ................................. 28

5.1

PROJEKTERNES VURDERING AF SÆRLIGT VIRKNINGSFULDE INDSATSER ............... 28

BILAG ..................................................................................................... 34

6.1

6.2

OVERSIGT OVER DELTAGENDE OG IKKE-DELTAGENDE KOMMUNER ..................... 34

DATA ............................................................................................ 34

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

1 INDLEDNING

Der er knap 90.000 fuldtidsbeskæftigede i ældreplejen i kommunerne. Sygefraværet i ældreplejen var i

2021 på godt 17 dage pr. fuldtidsbeskæftiget i sektoren. Det svarer til,

at der hver dag er 6.830 ”hænder”,

der ikke kan hjælpe i ældreplejen pga. sygefravær. Ældreplejen rekrutterer samtidig medarbejdere i et

arbejdsmarked med stor mangel på arbejdskraft

. I en situation med store rekrutteringsvanskeligheder, er

det naturligt, at sygefraværet, og det at få flere tilbage på arbejdspladsen, kalder på stor opmærksomhed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udmeldte i 2018 puljen ”Nedbringelse af sygefravær i

ældreplejen”, hvor der er afsat 70 mio. kr. over en 4-årige

periode. Formålet med puljen er at understøtte

nye kommunale initiativer, som skal forebygge sygefravær og begrænse længden af sygemeldinger i ældre-

plejen. Det skal skabe grundlag for at sprede gode idéer og tiltag, der virker til gavn for medarbejdere og

borgere. 22 kommuner fik tilsagn i august 2018 om tilskud fra puljen, og i 2019 fik yderligere 23 kommuner

tilsagn om tilskud. De 45 deltagende kommuner er markeret nedenfor i listeform og på danmarkskortet.

I juni 2022 var der godt 40 pct. af arbejdsgiverne der rekrutterer social og sundhedsassistenter, -hjælper og sygeplejerser der oplevede for-

gæves rekrutteringsforsøg, jf. Rekrutteringssurvey, juni 2022 fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, https://star.dk/me-

dia/21254/rekrutteringssurvey-juni-2022.pdf

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Over perioden med indsatser er der samlet op på kommunernes indsatser og oplevelser af udbyttet af ind-

satserne gennem dialog med kommunerne samt opfølgning på udviklingen i sygefravær og projekternes

fremdrift gennem data og løbende selvevalueringer fra kommunerne. Det er grundlaget for denne samlede

evaluering af arbejdet i de 45 kommuner. Evalueringen er gennemført af BDO og HBS Economics for STAR.

1.1 KORT OM INDSATSEN UNDER PULJEN

Deltagende kommuner har arbejdet med sygefraværet ud fra en fælles indsatsmodel. Projektets indsatsmo-

del bygger på, at kommunen, som henholdsvis arbejdsgiver for ældreplejen og aktør inden for fastholdelse,

kan drage fordel af at sammentænke forebyggelse og beskæftigelsesområdet i indsatsen for at nedbringe

sygefraværet i ældreplejen.

Indsatsmodellen består således overordnet af 4 kerneelementer som er omdrejningspunktet for indsatsen:

Tiltag vedrørende forebyggelse af sygefravær,

herunder tiltag til forebyggelse af eventuelle ar-

bejdsmiljøproblemer, hvis analysen har identificeret arbejdsmiljøområder, som vurderes at med-

virke til sygefraværet.

Et systematiseret samarbejde mellem kommunens HR-ansvarlige for ældreplejen og jobcentrets

sygedagpengeafsnit,

som også indeholder retningslinjer for den situation, hvor en sygemeldt er

bosat uden for kommunen.

Fremrykket indsats for sygemeldte

i ældreplejen, så kommunen udnytter det systematiserede

samarbejde til at sikre, at der tidligt i et sygefraværsforløb iværksættes kontaktforløb og indsats.

Brug af gradvis tilbagevenden med iboende progression.

Kerneelementerne er udvalgt med afsæt i 2015-rapporten fra ekspertgruppen om udredning af den aktive

beskæftigelsesindsats: Nye veje mod job (Koch-rapporten), hvor det fremgår, at tidlig kontakt til den syge-

meldte samt indsatser, der inddrager arbejdspladsen, er effektive redskaber til at fremme at sygemeldte

fastholdes i job. Indsatser og fokus i de kommunale projekter har indenfor den ramme været ganske for-

skelligt og er formet undervejs i processen.

Det har været en fælles ramme for deltagelse, at projekterne skulle indledes med en analyse og etablering

af en politisk godkendt strategi for nedbringelse af sygefraværet. Den proces har kommunerne brugt til at

finde ind til kernen af udfordringen med sygefraværet eller sygefraværshåndteringen, og det har ledt til en

konkretisering af de indsatser, som kommunerne har arbejdet med. Herefter er der arbejdet med en imple-

menterings- og driftsfase. Faserne har haft forskellig varighed i de enkelte kommuner.

1.2 EVALUERINGENS FOKUS OG METODE

Hen over projektperioden fra 2018 til starten af 2022 er kommunernes indsats og resultater fulgt. Målet har

været løbende af samle op på virkningsfulde indsatser og identificere, om der er indsatser, der er særligt

virkningsfulde med henblik på at opsamle viden, der kan være til inspiration i andre kommuner eller andre

offentlige organisationer.

Grundlaget for evalueringen er først og fremmest dialog med kommunerne om forståelsen af deres strategi

og indsatser samt dialog og selvevalueringer fra kommunerne om status for projekterne, og hvilken læring

der er opstået med indsatsen. Derudover bygger evalueringen på uddybende drøftelser af virkningen med

udvalgte kommuner.

I evalueringen foretages også en kvantitativ opsamling på resultaterne ift. at reducere sygefraværet. Ud-

viklingen i sygefravær er fulgt løbende via data fra KRL. Det har også været afsæt for opsamling af erfaringer

undervejs. I denne evaluering spejles udviklingen i sygefravær i deltagerkommunerne op imod de ikke

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

deltagende kommuner. Data for kommunernes sygefravær stammer her fra Kommunernes og Regionernes

Løndatakontors (KRL) SIRKA database, som er en opgørelse af bl.a. fraværet i den kommunale sektor.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

SAMMENFATNING

45 kommuner har i perioden 2019 til marts 2022 arbejdet med at nedbringe sygefraværet i ældreplejen.

Kommunerne har fået støtte fra en central pulje i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at

arbejde med målrettede initiativer for at nedbringe sygefraværet.

Med puljen har det været målet at indsamle konkret inspiration fra de mange projekter. Der har været

fokus på at opsamle de gode erfaringer til, hvordan der kan arbejdes med sygefravær. Det skal bidrage med

inspiration til andre offentlige arbejdspladser. Indsatsen er afviklet indenfor en ramme af 4 kerneelementer,

som bygger på, at kommunen, som henholdsvis arbejdsgiver for ældreplejen og aktør inden for fastholdelse,

kan drage fordel af at sammentænke forebyggelse og beskæftigelsesområdet i indsatsen for at nedbringe

sygefraværet i ældreplejen.

Indsatsmodellen har rammesat, at indsatsen skal handle både om indsatser til forebyggelse af sygefravær

og indsatser rettet mod fastholdelse af sygemeldte og styrket håndtering af sygefravær. Indsatsmodellen

giver dog en ganske fleksibel ramme for at vælge fokus for den enkelte kommune indenfor de 4 kerneele-

menter, og de 45 kommuner har valgt forskelligt typer af indsatsen, både i omfang og i retningen på de

initiativer, der er arbejdet med.

Hen over projektperioden er det ikke generelt lykkedes at påvise et resultat af indsatsen i de 45 kommuner

i form af nedbringelse af sygefraværet. Sygefraværet har ikke overordnet gennemgået et mere gunstig for-

løb i deltagerkommunerne i forhold til andre kommuner. Sygefraværet i ældreplejen i deltagerkommunerne

undergår heller ikke en mere gunstig udvikling ift. andre arbejdspladser i kommunen.

Der er imidlertid projekter, der har skabt gode resultater både efter egen vurdering og målt på udviklingen

i sygefraværet. De projekter, der har skabt gode resultater, er i fokus og tilgang til processen lige så for-

skellige som øvrige projekter. Der er således ikke fundet indikationer af, at nogle indsatser er mere virk-

ningsfulde end andre, men nærmere at de virkningsfulde indsatser er kontekstafhængige. De projekter, som

har opnået de bedste resultater adskiller sig dog på en parameter. Disse projekter har i højere grad formået

at fastholde ledelsesfokus på indsatsen hen over hele projektperioden.

Projekterne

oplever, at der er opnået mange gode erfaringer, udviklet nye redskaber og afprøvet mange

nye initiativer, som også vurderes at have sat et positivt aftryk på organisationen. Det er dog også det

generelle billede, at det har været vanskeligt at fastholde fokus hen over en periode med Covid-19, hvilket

gør at viden om virkningen kommer til at stå svagere end det ellers ville.

Set hen over den samlede indsatsperiode vurderes der at være nogle overordnede tværgående læringspunk-

ter fra projekterne, som går igen på tværs af mange projekter og budskaberne fra kommunerne:

1. Analyse af sygefravær giver et solidt afsæt for at målrette indsatsen

Projekterne har alle arbejdet med en analyse og strategi fase for at udpege de rette initiativer for

netop den kommune. Det har bidraget til, at stille skabt på de udfordringer der mødes, og sætte

handling på. Det har tilført en viden om, hvad der er driver for sygefraværet, og hvor ensartet/for-

skelligt det ser ud i organisation. Der har i mange kommuner været en bred involvering i analysefa-

sen med henblik på at få flere perspektiver på sygefraværet. Analyserne opleves at åbne op for

drøftelser i organisationen, der giver nye indsigter ift. årsager til sygefravær og organisationens

modenhed ift. at arbejde med sygefravær og forebyggelse af sygefravær.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

2. Strategiudvikling med inddragelse skaber et godt ejerskab til indsatsen

Strategiudvikling er ofte gennemført med en høj grad af inddragelse. Kommunerne vurderer, at den

brede inddragelse bidrager med et ejerskab til det fokus der sættes i strategien. Det er værdifuldt

at der er en forståelse bredt i organisationen af, hvad der er baggrunden for strategien og hvad der

er meningen med nye initiativer. Det skaber en god platform for implementering af nye initiativer.

3. Det styrker projektet når der er en stærk sygefraværskoordination

I en stor del af projekterne er der lagt vægt på at støtte ledergrupper, personaleledere og samar-

bejdet mellem ledelse, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter i TRIO i arbejdet med

sygefravær. Det er vurderingen blandt mange kommuner, at det kan være helt nødvendigt at give

en meget tæt og håndholdt støtte til de forandringer, der skal skabes, og det at sætte handling på

udfordring og gennemføre planer. Ved at der dedikeres flere ressourcer kan mulighederne for at

mobilisere og aktivere flere aktører omkring sygefraværsindsatsen styrkes, så det ikke bare er leder,

der holder fast og skal drive initiativer for af forebygge sygefravær. Når det lykkes at aktivere en

bredere del af organisationen i indsatser, hvad enten det er via TRIO, MED eller en projektgruppe,

så opnås der en større chance for at fastholde fokus og aftaler og de gevinster der er opnået med

indsatsen.

•

Overbliksskabende og operationel ledelsesinformation styrker dialogen om sygefravær i organi-

sationen

Godt 60 pct. af kommunerne har arbejdet med at etablere eller udbygge ledelsesinformation til

ledergrupperne med henblik på at styrke opfølgningen på sygefravær. Det er altovervejende vurde-

ringen, at det er et centralt element i at styrke fokus på sygefravær. Når ledelsesinformationen

bliver konkret og understøtter de forskellige ledelsessituationer, så opleves der en stor nytte af

data. Når lederne forstår data i dybden og kan analysere data, så styrkes handlekraften også.

•

Viden om sygefravær og muligheder for forebyggelse og håndtering styrker handlemuligheder

og nedbryder barrierer

Det at tale om sygefravær og tilbagevenden til arbejde kan være svært. Der kan være oplevelser

at, at der er typer af sygefravær, det er svært at gøre noget ved eller tale om. Der kan også være

usikkerhed om hvor langt man kan gå i dialogen mellem leder og medarbejder ift. at tale om syge-

fraværsårsager samt usikkerhed om hvad handlerummet er. Mange kommuner har derfor hen over

projektperioden arbejdet med at tilføre viden og inspiration til ledere/TRIO’er/MED-organisa-

tion/medarbejdere. Det er viden fra eksperter, fastholdelseskonsulent fra jobcentret eller fra HR.

Oplevelsen er, at den viden tilfører handlekraft ved at udbrede mulighedsrummet ift. håndtering og

forebyggelse af sygefravær.

Erfaringerne med indsatserne er beskrevet mere konkret i et inspirationskatalog med 15 indsatsområder

fordelt over de 4 kerneelementer og tværgående indsatser.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

3 PULJEPROJEKTERNE KORT FORTALT

Med dette kapitel gives en kort introduktion til de 45 kommuners projekter med henblik på at skabe et

overblik over aktiviteten, fokus i projekterne, samt hvad det er for en ramme, de har skabt resultater under.

Hovedkonklusionerne om indsatsen i kommunerne kan opsummeres til:

1. De 45 kommuners projekter har arbejdet med en forskellig proces og fokus ift. nedbringelse af

sygefraværet.

2. Denne forskellighed er drevet af, at udfordringerne der handles på ser forskellige ud, og der kan

også være forskellige udfordringer på de enkelte arbejdssteder. Analysefasen har bidraget til at

skærpe og målrette fokus for projektet.

3. Projekterne har typisk rummet en kombination af både generelle tværgående initiativer og de

skræddersyede initiativer på arbejdsstederne, som adresserer præcis den/de udfordring(er), som

er driver for sygefraværet på det enkelte arbejdssted.

4. De tværgående initiativer i projekterne omfatter typisk et arbejde med at styrke de generelle pro-

cedurerne omkring sygefraværshåndtering

–

dvs. at styrke hyppighed og indhold i opfølgningen på

sygemeldte medarbejdere samt inddragelsen af jobcenter og HR. Styrket fokus på data og brug af

ledelsesinformation er et andet væsentligt tværgående fokus.

5. Mange kommuner har dog også arbejdet med en arbejdsstedsbaseret forebyggelse og håndtering af

sygefravær, hvor ledere og TRIO/MED har arbejdet med lokale og skræddersyede løsninger. Det kan

være løsninger rettet mod både trivsel, arbejdsmiljø og sygefraværshåndtering.

6. Projekterne er gennemført i en periode med store omstillingskrav til driften i ældreplejen pga.

Covid -19. Det har i høj grad har påvirket muligheden for at implementere projekterne efter hen-

sigten.

3.1 RAMMERNE FOR PROJEKTERNE

Puljeprojekterne i de 45 kommuner har omfattet i alt ca. 41.000 medarbejdere i ældreplejen. Ældreplejen

omfatter typisk hjemme- og sygepleje og plejecentre og kan også omfatte tilknyttede funktioner som ad-

ministration, madservice og rengøringsservice mv. Det er en indsats, der har omfattet de kommunale med-

arbejdere i ældreplejen, og derfor er omfang af indsatsen også afhængigt af de enkelte kommuners organi-

sering, og valg ift. om opgaverne løftes internt i kommunen eller hos eksterne leverandører.

Ældreplejen rummer mange medarbejdere, og derfor har nogle kommuner også valgt at afgrænse indsatsen

til en del af organisationen

–

f.eks. hjemmepleje, plejecentre eller udvalgte enheder med højt sygefravær

med henblik på opsamling af erfaringer og senere udbredelse af erfaringer til andre dele af organisationen.

Projekterne har selv kunnet forme indholdet at projektet indenfor den overordnede indsatsmodel for puljen.

Indholdet er således formet efter de lokale behov. Der har været en række forhold, der har haft betydning

for, hvilken indsats projektet er endt med. De forskellige faktorer, der har haft betydning for projekternes

fokus og indsatser er illustreret i figur 1.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Arbejdspladserne i ældreplejen er f.eks. kendetegnet ved, at rammerne for lederne og for arbejdet i de

enkelte områder rummer en stor forskellighed. Der er store forskel på ledelsesspænd ift. medarbejdere og

arbejdssteder. Alene på ledelses-

Figur 1 Rammer for den kommunale ældrepleje, som har

spænd ift. personaleledelse, så er der

haft betydning for projektets fokus.

kommuner med 100 medarbejdere pr.

personaleansvarlig leder, og kommu-

ner hvor der gennemsnitligt er om-

kring 35 medarbejdere pr. leder. Det

giver naturligt en meget forskellig

ramme for opfølgning på sygefravær.

Forskellene handler også om andre ty-

per forskelle i rammerne for ledelse. I

dele af ældreplejen

–

f.eks. hjemme-

pleje - ser lederne kun i mindre om-

fang medarbejderne på arbejdsplad-

sen eller samlet og medarbejderne ar-

bejder meget selvstændigt og i min-

dre teams med styring af arbejdet. På

plejecentre er det i højere grad et

tæt samspil på arbejdspladsen mel-

lem forskellige faggrupper, der skal fungere i dagligdagen og løfte en samlet opgave. De forskellige rammer

giver forskellige ledelsesmæssige udfordringer også ift. forebyggelse af sygefravær og sygefraværshåndte-

ring.

Den endelige ramme for projektet ift. hvilke mål og indsatser der arbejdes med er formet i projektet. Det

har således været en del af puljebetingelserne, at kommunerne skulle gennemføre en analyse og strategi-

proces med henblik på at blive skarpe på, hvad der er den rette indsats til at adressere kommunens udfor-

dringer ift. sygefravær.

Figur 2 Ledernes mulighed for at give projektets initiativer tilstrækkelig opmærksomhed

50%

40%

30%

20%

10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

40%

37%

14%

I forbindelse med vurderingen af effekter nævner en række af kommunerne, at de ekstraordinære omstæn-

digheder, der har været gældende under COVID-19. gør det mere vanskeligt at vurdere denne reelle effekt

af indsatsen, idet betydningen af COVID-19 for sygefraværets udvikling er svært at isolere. Kommunernes

vurdering af COVID-19’s

betydning går i begge retninger (både positiv og negativ betydning for sygefraværets

udvikling). Projekterne har løbende vurderet, om ledelsen har haft rum til at give indsatsen tilstrækkelig

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

opmærksomhed. Disse vurderinger har løbende rykket sig, og i den sidste selvevaluering har der været

ringere vilkår for projekterne på den parameter. I 3. selvevaluering angav knap 50 pct af projekterne, at

der kun i mindre grad eller nogen grad var mulighed for at give indsatserne tilstrækkeligt fokus.

3.2 PROJEKTERNES FOKUS

Projekterne har bevæget sig indenfor de 4 kerneelementer i den indsatsmodel, som har været rammen for

puljeansøgning. Det første kerneelement har primært et forebyggende sigte ift. sygefravær, hvor de 3 øvrige

kerneelementer primært har fokus på den gode sygefraværshåndtering med tidlig og systematisk inddragelse

af jobcenter og HR ift. håndtering af sygefravær, når sygefraværet indtræffer.

Det er under kerneelement 1 en meget bred

vifte af initiativer, der er arbejdet med. Der er

lagt mange ressourcer i denne indsats og initi-

ativerne er også i høj grad aftalt og begrundet

i lokale udfordringer på enkelte arbejdsplad-

ser.

Kommunerne har i indsatserne f.eks. sat fokus

på holdninger til fravær og nærvær på arbejds-

pladsen, træningstilbud og kompetenceudvik-

ling ift. at håndtere konflikter og meget andet.

Kerneelement 1 er det kerneelement, som

kommunerne i størst omfang vurderer kan bi-

drage til nedbringelse af sygefraværet, jf. fi-

gur 1.

Kerneelementerne

Tiltag vedrørende forebyggelse af sygefravær,

herunder tiltag

til forebyggelse af eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

Et systematiseret samarbejde mellem kommunens HR-ansvar-

lige for ældreplejen og jobcentrets sygedagpengeafsnit,

som

også indeholder retningslinjer for den situation, hvor en syge-

meldt er bosat uden for kommunen.

Fremrykket indsats for sygemeldte

i ældreplejen, så kommu-

nen udnytter det systematiserede samarbejde til at sikre, at der

tidligt i et sygefraværsforløb iværksættes kontaktforløb og ind-

sats.

Brug af gradvis tilbagevenden med iboende progression.

Under de øvrige kerneelementer har der været stort fokus på at styrke procedurerne for sygefraværshånd-

tering i samarbejde med HR og jobcentre. Det har i høj grad handlet om at klæde lederne bedre på til at

følge op på sygefravær, og forstå mulighederne og hvilke redskaber de kan bringe i spil i opfølgningen med

den enkelte medarbejder.

Figur 3 Kommunernes vurdering af kerneelementet betydning ift. nedbringelse af kommunens sygefra-

vær

Gns. score

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Kerneelement 1

Kerneelement 2

Kerneelement 3

Kerneelement 4

3,4

2,5

2,7

2,6

Anm: Opgørelsen har baggrund i kommunernes selvevalueringer, hvor de er bedt om deres vurdering af kerneelementets betydning for nedbringelse af

fraværet. Der kan maksimalt opnås en score på 4, hvilket betyder at kerneelementet i meget høj grad har betydning. I figuren er angivet kommunernes

gennemsnitlige vurdering af kerneelementerne betydning, hvor svaret er givet en værdi. Slet ikke = 0 og i meget høj grad er = 4.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

På tværs af kerneelementerne er der samlet op på de mest udbredte indsatsområder i kommunerne. I op-

startsdialog og gennem selvevalueringer er det afdækket, hvad der er de mest udbredte initiativer. Styr-

kede procedurer omkring sygefraværshåndtering er det mest udbredte indsatsområde, hvor 80 pct. af pro-

jekterne har haft dette fokus. Det kan f.eks. handle om udbredelse af viden om procedurer og forventninger

til lederne og at udfolde de eksisterende procedurer, så der sættes en tydeligere ramme for, hvem der gør

hvad, når der er sygefravær, arbejde med gradvis tilbagevenden el. Der er som led i denne indsats også

udviklet redskabskataloger, arbejdsgange og procesbeskrivelser, guides til indholdet i samtaler på forskel-

lige tidspunkter af sygefraværsforløbet osv.

Figur 4 Indsatser i puljeprojekterne

Styrke procedurene omkring sygefraværshåndtering

TRIO-samarbejdet som drivkraft for indsatsen

Lokale afdelingshandleplaner

Arbejde med trivsel i forhold til medarbejdere

Fokus på ændringer i holdninger og mindset ift. fravær

Styrke samtalerne med medarbejderne

Styrke viden om jobcenterets muligheder for at understøtte indsatsen

Inddragelse af HR

Inddragelse af Jobcenter i tidlig indsats

Løbende opfølgning og styring - ledelsesinformation

Styrke arbejdsgange og processer imellem ældrepleje og Jobcenter

Generelle tilbud om motion, træning mv.

Mindre ledelsesspænd

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Kilde: Kommunernes selvevaluering. Kommunerne, der ikke er nået til implementeringsfasen med projektet er der ikke angivet indsatser for.

Anm: N=43

Det er derudover et fokus hos 70-75 pct. af kommunerne på at understøtte TRIO samarbejdet i området

omkring indsatsen og udarbejde lokale handleplaner for de enkelte afdelinger (de enkelte plejecentre eller

hjemmeplejegrupper). For de fleste kommuner er de to fokusområder i indsatsen sammenhængende, hvor

TRIO’erne i de enkelte afdelinger laver handlingsplaner og iværksætter lokale

og målrettede initiver for at

forebygge og håndtere sygefravær. Denne type indsatser er typisk initiativer, som ikke er afgrænset til et

enkelt kerneelement i indsatsmodellen, men går på tværs af kerneelementer. Inspireret af den indsatsmo-

del, der arbejdes med i senere puljer, så har vi kaldt disse initiativer sygefraværskoordinerende indsatser.

Indsatserne ovenfor er generelt ikke kun knyttet til et kerneelement. Det skyldes, at fokus i kerneelemen-

terne er meget sammenhængende. Kerneelementerne omkring systematiseret samarbejde mellem kommu-

nens HR-ansvarlige for ældreplejen og jobcentrets sygedagpengeafsnit, fremrykket indsats og gradvis tilba-

gevenden handler f.eks. alle om et styrket samarbejde med jobcentret, styrket indhold i samtaler m.v.

Kendetegnende for en række af indsatserne i figur 4 er også, at de både er set søsat som fælles initiativer

på tværs og som initiativer der kan komme i spil på enkelte arbejdssteder. Nogle enkelte initiativer er dog

typisk iværksat som tværgående indsatser med fælles redskaber. Det er f.eks. indsatser for at styrke den

løbende opfølgning og styring på sygefravær gennem data og det at styrke arbejdsgange og processer om-

kring sygefraværshåndtering. Indsatser er uddybet i næste afsnit, hvor vi giver et lidt mere udfoldet billede

af, hvordan der er arbejdet med hvert kerneelement.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

3.3 INITIATIVERNE UNDER DE ENKELTE KERNEELEMENTER

I dette afsnit sættes der yderligere fokus på at beskrive hvilke typer indsatser, der er arbejdet med og

afprøvet i kommunerne under hvert kerneelement og på tværs af kerneelementer. Det skal bidrage med

flere billeder på det indhold, som kommunerne har lagt ind i projekterne for at nedbringe sygefraværet.

SYGEFRAVÆRSKOORDINERING

Alle kommunerne har arbejdet med initiati-

ver på tværs af kerneelementer, som har

skullet bidrage til at styrke forståelsen af ind-

satsbehov, sætte handling på og styrke ejer-

skabet til indsatsen i hele organisationen. Det

har således været en betingelse for ansøg-

ning, at kommunerne gennemfører en ana-

lyse og strategiproces med henblik på at

kunne målrettet indsatsen.

Derudover har en række kommuner arbejdet

med at understøtte hele organisationen, ikke

bare analysen og strategi, men også den ef-

terfølgende implementeringsproces. Disse

indsatser kalder vi sygefraværskoordinerende

indsatser.

Analyse og strategiudvikling ift. nedbrin-

gelse af sygefravær

Kommuner, som opnår tilsagn om tilskud fra

puljen, har udarbejdet en analyse af syge-

fraværet i egen ældrepleje. Analysen skal

tilvejebringe viden om, hvilke faktorer der

gør sig gældende lokalt, herunder i hvilken

grad sygefraværet er præget af hyppigt

kortvarigt sygefravær, langvarige sygemel-

dinger, sygemeldinger af psykiske eller fysi-

ske årsager mv.

Analysen af sygefraværet kan tænkes sam-

men med APV-arbejdet, hvor der bl.a. skal

ske en inddragelse af sygefraværet med hen-

blik på vurdering af, om forhold i arbejds-

miljøet kan medvirke til sygefraværet. Kom-

munerne er generelt nået omkring både kva-

litative og kvantitative analyser og har af-

dækket mange perspektiver ift. sygefravær.

Eksempler på spørgsmål, som analyserne har

kredset om, er vist i boksen ved siden af.

Analyserne har bla. givet svar på

Sygefraværsmønstre

•

Hvor forskelligt/ens er sygefraværet på tværs af enheder/medar-

bejdergrupper?

•

Hvor er vi specielt tynget af højt fravær

–

korttids- eller langtids-

sygemeldinger?

•

Hvad er årsagerne til sygefravær?

•

Er der særlige risikogrupper for højt sygefravær, herunder nye

medarbejdere?

Sammenhænge mellem sygefravær, trivsel og ar-

bejdsmiljø

•

Hvordan står vi i forhold til trivsel og er der elementer af trivsels-

måling der kan forklare højt korttids- eller langtidssygefravær?

•

Hvordan står vi ift. arbejdsmiljø og er der forhold der kan forklare

sygefraværet?

•

Hvad motiverer medarbejderne til at komme på arbejde/blive

hjemme?

Modenhed ift. brug af data

•

Får vi løbende ledelsesinformation?

Opleves ledelsesinformationen anvendelig?

Bliver ledelsesinformation forstået og anvendt og hvordan?

Har vi potentiale for at styrke anvendelsen af data?

Modenhed ift. sygefraværshåndtering

•

Har vi en sygefraværspolitik og klar retning for, hvordan der føl-

ges op på sygefravær?

•

Får vi fulgt op efter intentionen og følges retningslinjer og forma-

lia?

•

Kan vi skabe udvikling i samtalerne og ”tør” vi tage de svære

sam-

taler?

•

Har vi en god adgang til tilbud og indsatser og et godt samarbejde

med jobcentret?

•

Har vi potentiale for at styrke effekten af samtalerne?

Modenhed ift. forebyggelse

•

Anvendes APV og trivselsmålinger aktivt?

•

Har vi en åben kultur ift. at tale om arbejdskultur og trivsel?

•

Har vi rammer for, at de enkelte medarbejdere kan få hjælp og

støtte, når det bliver svært?

•

Har vi potentiale for at styrke forebyggelsesindsatsen?

Modenhed ift. organisering

•

Har vi er veletableret og aktivt TRIO/MED samarbejde

–

på tværs

og i lokale enheder?

•

Har vi et potentiale for at aktivere organisationen mere?

Med afsæt i analysen af sygefraværsudfordringen har kommunerne skulle udvikle og implementere en stra-

tegi med indsats inden for de 4 kerneelementer i projektet. Strategiarbejdet er behandlet og godkendt på

politisk niveau forud for igangsættelsen af indsatserne.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Lokale afdelingsplaner

I en stor del af kommunerne har analysefasen i projektet fået synliggjort, at udfordringerne ift. sygefravær

er forskellige i forskellige enheder. 72 pct. af kommunerne har derfor arbejdet systematisk med at udvikle

afdelingsspecifikke handlingsplaner, hvor der arbejdes med forskellige delmål og indsatser i de lokale afde-

linger i ældreplejen. I nogle kommuner er handlingsplanerne blevet til deciderede aftaler med afdelingsle-

der og ældreplejens leder, som løbende følges op med henblik på at fastholde det fælles ledelsesfokus på

indsatsen. I andre kommuner er planerne mindre formelle og følger i højere grad afdelingens behov.

Arbejdet med at udforme lokale planer hjælpes ofte på vej af processtøtte til at udvikle og lave planer for

implementering af lokale initiativer. Det kan f.eks. være projektleder eller ekstern konsulent, der under-

støtter de lokale ledere.

Flere kommuner oplever, at der kan være brug for en meget håndholdt støtte, hvor ledelsen hjælpes i

processen med at forme initiativer. Derfor har nogle kommuner udvalgt enheder med størst sygefravær,

som får en intensiv støtte. Derudover anvendes kompetenceudvikling som en vej til at klæde de lokale

ledere og evt. TRIO’er på til at sætte handling på arbejdet med trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær.

TRIO-samarbejdet som drivkraft for indsatsen

75 pct. af kommunerne har sat særligt fokus på at styrke samarbejde mellem ledere, tillidsrepræsentanter

og arbejdsmiljørepræsentanter (TRIO-samarbejdet). De har f.eks. arbejdet med at understøtte de enkelte

arbejdspladsers TRIO i fælles analyse af den lokale sygefraværsudfordring og sætte handling på, hvordan

både forebyggelse og håndtering af sygefravær kan styrkes, jf. ovenfor.

Der arbejdes med, hvordan TRIO’en samarbejder, understøtter hinanden og udvikler

en fælles tilgang til og

initiativer for arbejdet med trivsel og sygefravær. Det kan være samarbejde om, hvordan der arbejdes med

arbejdspladskulturen. Det kan også handle om, hvordan der samarbejdes om den helt konkrete håndtering

af opfølgning og tidlig indsats ift. sygemeldte medarbejdere.

KERNEELEMENT 1

Under kerneelement 1 er det hensigten, at kommunerne skal iværksætte tiltag vedrørende forebyg-

gelse af sygefravær, herunder tiltag til at fremme trivsel og forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.

Kommunerne har generelt sat stort fokus på dette kerneelement, og vurderer typisk dette kerneelement

højt i forhold til væsentlighed for at nedbringe sygefraværet. Der er arbejdet på flere fronter for at fore-

bygge sygefravær, herunder også forebyggelse af sygefravær gennem en styrket opfølgning på sygefravær.

Indsatsområderne i figur 6 er beskrevet kort nedenfor.

Styrke interne procedurer omkring sygefraværshåndtering

De fleste kommuner har i forvejen haft en politik om, hvor hyppigt og hvornår der tales med sygemeldte

medarbejdere. Analysefasen har dog for mange kommuner peget på et behov for mere systematik i arbejdet

med sygefraværshåndtering. For nogle kommuner handler det også om, at lederne ikke får gennemført

sygefraværssamtaler efter intentionerne i kommunens sygefraværspolitik. Det kan skyldes usikkerhed om

rolle og ansvarsdeling i forhold til sygefraværshåndtering, men også almindelig usikkerhed hos lederne om,

hvordan opfølgning skal skabe værdi, samt hvilke procestrin der er væsentlige at følge osv.

Derfor har 80 pct. af projekterne haft fokus på styrkelse af interne procedurer omkring sygefraværshåndte-

ring. Det har handlet om udbredelse af viden om de eksisterende procedurer eller at udfolde de eksisterende

procedurer, så der sættes en tydeligere ramme for, hvem der gør hvad og hvornår, ved behov for at fore-

bygge sygefravær, arbejde med gradvis tilbagevenden, eller der skal tages skridt til en afskedigelse. Der er

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

også udviklet redskabskataloger, arbejdsgange og procesbeskrivelser, opsamlingsskabeloner fra samtaler

osv.

Figur 5 Kommunernes vurdering af kerne- Figur 6 Andel af kommuner, der har anvendt forskellige

elementets væsentlighed ift. at nedbringe indsatser under kerneelementet

kommunens sygefravær

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I nogen I høj grad I meget

grad

høj grad

43%

49%

Styrke procedurene omkring

sygefraværshåndtering

Arbejde med trivsel i forhold til

medarbejdere

Arbejdspladskultur

Styrke samtalerne med

medarbejderne

Løbende opfølgning og styring -

ledelsesinformation

Generelle tilbud og motion og

træning mv.

20%

80%

70%

61%

32%

40%

60%

80%

100%

Slet ikke I mindre

grad

Indsatsen for at styrke fokus på procedurerne er ofte fulgt af opfølgning på tværs af ledergruppen med

løbende erfaringsudveksling om, hvad der er udfordrer eller er opnået af gode erfaringer.

Styrke samtalerne med medarbejderne

70 pct. af kommunerne har også arbejdet med at udvikle og styrke indholdet i den dialog, der er med

medarbejderne, når der gennemføres en samtale. Der er typisk tale om, at personaleleder understøttes og

kompetenceudvikles i samtaleforløbet. Det kan handle om, hvad der tales om/indholdet på møderne, hvor-

dan der kommunikeres og hvordan der skabes progression via indholdet af samtalerne. Det kan også handle

om hvordan forskellige typer fravær håndteres og

I mange projekter tales der, ift. styrkelse af samtalerne, om at udvikle indholdet og tilgangen til samtalen,

så lederne bliver rustet til at finde ind til kernen af sygefraværet og til at sætte fokus på mulighederne og

rammerne for tilbagevenden. Flere kommuner har i den forbindelse fokus på at klæde lederne på med en

redskabsvifte, som de kan trække på i samtalen. Det kan f.eks. handle om kendskab til mulighedserklærin-

ger, muligheden for gradvis tilbagevenden, hjælpemidler, tilbagevenden til anden funktion eller arbejds-

plads osv. I nogle kommuner handler det også om at skabe tydelighed om, hvad det er, man taler om, når

der indkaldes til sygefraværssamtaler. Dette gøres for at styrke kommunikationen om meningen med sam-

talerne til medarbejderne.

Fokus på ændringer i arbejdspladskulturen

Indsatsområdet har været tema i 70 pct. af alle projekterne og handler grundlæggende om at få skabt

ændringer i holdninger og mindset ift. fravær og nærvær på arbejdspladsen, herunder at få skabt en åben

dialog om, hvad det er, der giver os lysten til at være på arbejde/ikke være på arbejde, og hvad er det der

sker med kolleger og arbejdet, når vi ikke er arbejde osv. Styrket fokus på kerneopgaven, og hvordan der

prioriteres i hverdagen under arbejdspres, er en anden vinkel, mange kommuner har arbejdet med.

Generelle trivselsinitiativer, herunder tilbud om motion, træning mv.

En del sygefravær i ældreplejen er relateret til nedslidning af bevægeapparatet eller smerter grundet uhen-

sigtsmæssige og forkerte løft. I flere kommuner har der derfor også igennem en årrække været tilbud, der

tilbyder medarbejderne mulighed for at benytte forskellige kommunale forebyggende sundhedstiltag.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Kommunernes indledende analysearbejde har i nogle kommuner vist, at der er potentiale for at styrke med-

arbejderne anvendelse af de forskellige sundhedstilbud, der faktisk er tilgængelige. For flere af projekterne

har det også været et mål at finde ud af, om der kan tilbydes flere initiativer eller mere målrettede initia-

tiver. Det kan f.eks. handle om indsatser, hvor medarbejdere tilbydes:

•

motion og træning inden for eller uden for arbejdstiden for at forebygge eller behandle skader i

bevægeapparat

tilbud der arbejder med motivation og støtte til at ændre vaner og bryde usunde mønstre ift. spise-

og motionsvaner, søvn, rygning mv.

coachende samtaler/sundhedssamtaler som forebyggelse af sygefravær

målrettede tilbud om motion og træning til ældre og/eller nedslidte medarbejdere

målrettede tilbud til nye unge medarbejdere, hvor der sættes fokus på, hvad træning og motion

betyder nu og på sigt.

Løbende opfølgning og styring

–

ledelsesinformation

61 pct. af kommuner har iværksat initiativer for at opbygge ledelsesinformation til en mere datadrevet

dialog om sygefravær. Det kan være opbygning af ledelsesinformation fra bunden eller hvor de personale-

ansvarlige ledere løbende modtager data om sygefraværets udvikling. Det muliggør at ledelsen har et solidt

styringsgrundlag og kan trække data ind i opfølgningen med den enkelte medarbejder, medarbejdergrupper

samt i dialogen med MED-organisation og TRIO.

Mange projekter arbejder med at kompetenceudvikle personalelederne i afdelingerne i ældreplejen, så de

kender og forstår de ledelsesinformationer de får ift. sygefravær. Andre steder er der udarbejdet nye værk-

tøjer til brug for personalelederne, så det passer til den dialog, der ønskes i organisationen. Det er erken-

delsen hos en del af kommunerne at støtten til dataforståelse og anvendelse af data kan kræve både hånd-

holdt og længerevarende støtte.

KERNEELEMENT 2

Kerneelement 2 har fokus på at udvikle et systematiseret samarbejde mellem kommunens HR-ansvarlige for

ældreplejen og jobcentrets sygedagpengeafsnit, som også indeholder retningslinjer for den situation, hvor

en sygemeldt er bosat uden for kommunen.

Mange kommuner har med projektet fået afsat dedikerede ressourcer i jobcenter og HR til at bidrage med

støtte til indsatserne. Det har givet et godt afsæt for at skabe virkning af dette kerneelement (samt ker-

neelement 3 og 4) og godt 50 pct. af projekterne vurderer i høj grad eller meget høj grad at kerneelementet

er væsentligt ift. nedbringelse af sygefraværet i kommunen. Indsatserne under kerneelementet har i høj

grad handlet om at få etableret faste strukturer for inddragelse af HR og jobcenter. Som fundament for det

har der været brug for at styrke den helt grundlæggende forståelse af, hvad de to aktører kan tilføre ind-

satsen.

Det har været anderledes vanskeligt at få etableret en god snitflade til andre jobcentre (medarbejdernes

bopælskommuner). Jobcentrene har forskellig organisering og arbejdstilrettelæggelse, hvilket gør, at det

ofte opleves som vanskeligt at få etableret en fælles måde at etablere samarbejdet på.

Indsatserne er udfoldet mere nedenfor.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Figur 7 Kommunernes vurdering af kerneele- Figur 8 Andel af kommuner, der har anvendt forskel-

mentets væsentlighed ift. at nedbringe kom- lige indsatser under kerneelementet

munens sygefravær

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Slet ikke I mindre

grad

I nogen I høj grad I meget

grad

høj grad

11%

17%

36%

Inddragelse af HR

Styrke viden om jobcentrets

muligheder for at…

Inddragelse af jobcenter i

tidlig indsats

Styrke arbejdsgange og

processer mellem…

Andet

20%

24%

40%

60%

80%

76%

68%

65%

59%

33%

Inddragelse af HR

70 pct. af kommunerne har haft fokus på en styrket inddragelse af HR i sygefraværshåndteringen. Det har

afsæt i at analyserne ofte har vist, at de enkelte enheder oplever, at de mangler viden om, hvad der er de

rette skridt i sygefraværsforløb og mangler overblik over muligheder i sygefraværssituationen.

Den styrkede inddragelse sker f.eks. ved, at HR funktionerne inddrages bredt til information om kommunens

sygefraværspolitik ol. Der er også eksempler på etablering af en mere direkte kontaktflade mellem HR og

de enkelte afdelinger i ældreplejen. Det kan være ved, at HR løbende har fast plads i de enkelte enheder,

der indgår i projektet, og på den måde fleksibelt kan inddrages som rådgiver og støtte for leder og TRIO’er.

Denne type indsats har dog også været udfordret af den lange periode med Covid-19 restriktioner.

Styrket viden om jobcentrets muligheder for at understøtte indsatsen

Personalelederne i de enkelte afdelinger og teams har ofte heller ikke et særligt godt kendskab til jobcen-

trene og har kun et begrænset samarbejde med dem.

Kommunerne har arbejdet med at formidle viden til hele afdelingen, herunder leder og TRIO i afdelingen,

med henblik på at formidle viden om hvordan jobcentret kan bidrage i både det forebyggende arbejde og

fastholdelsesarbejdet omkring sygefravær.

Inddragelse af Jobcenter i tidlig indsats

Der er også arbejdet med at udfolde et mere struktureret samarbejde mellem kommunen og jobcentret

med en tidligere inddragelse af fastholdelseskonsulenten. En stor del af kommunerne forsøger at under-

støtte samarbejdet gennem faste arbejdsgange, og der kan også ligge andre tiltag såsom fast tilstedeværelse

af fastholdelseskonsulent på arbejdsstedet, en fast kontaktperson, som kontaktes i jobcentret, eller at før-

ste samtale sker på den sygemeldtes arbejdsplads.

Styrkede arbejdsgange og processer imellem ældrepleje og jobcenter

59 pct. af kommunerne har arbejdet med at styrke arbejdsgange og processer imellem ældreplejen og

jobcentret, så begge parter kan levere en bedre service for medarbejderen. Det kan handle om at få udviklet

eller præciseret procedurer for, hvornår, i hvilke situationer og hvordan jobcentret kontaktes. Kommunerne

har typisk lavet aftaler om at have en kontaktperson i jobcentret, når en medarbejder er i et sygdomsforløb,

der skal vurderes mulighed for hjælpemidler eller når medarbejderen er i fleksjob mv.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

KERNEELEMENT 3

Kerneelement 3 sætter fokus på at fremrykke indsatsen for sygemeldte i ældreplejen, således at kommunen

udnytter det systematiserede samarbejde med jobcentret til at sikre, at der tidligt i et sygefraværsforløb

iværksættes kontaktforløb og indsats.

60 pct. af kommunerne vurderer i høj grad at kerneelementet er væsentligt for nedbringelse af syge-

fraværet. Indsatserne i kerneelement 3 har primært haft fokus på at styrke inddragelse af jobcentret

og styrke viden om jobcentrets indsats med henblik på et stærkt samspil i fastholdelsesindsatsen.

Figur 9 Kommunernes vurdering af kerneele- Figur 10 Andel af kommuner, der har anvendt forskel-

mentets væsentlighed ift. at nedbringe lige indsatser under kerneelementet

kommunens sygefravær

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

43%

Inddragelse af jobcenter i tidlig

indsats

17%

11%

Slet ikke I mindre I nogen I høj grad I meget

grad

høj grad

Styrke viden om jobcentrets

muligheder for at understøtte

indsatsen

Andet

17%

20%

40%

60%

80%

70%

29%

67%

Inddragelse af jobcenter i tidlig indsats

70 pct. har med projektet sat et særligt fokus på at skabe et struktureret samarbejde mellem kommunen

og jobcentret omkring en tidlig indsats. Flere kommuner har haft fokus på at revitaliserer fokus på mulig-

heden for fast track i jobcentret, så der tidligt i forløbet inddrages en fastholdelseskonsulent i samarbejdet

mellem leder og medarbejder med henblik på tidlig indsats. En stor del af kommunerne forsøger at under-

støtte samarbejdet gennem beskrevne arbejdsgange for screening for risiko for langvarigt sygefravær og

henvendelse til jobcentret, inddragelse af fastholdelseskonsulent, etablering af plan osv.

Styrket viden om jobcentrets muligheder for at understøtte indsatsen

Analyserne har i projekterne også hyppigt vist et vidensunderskud ift. fast-track ordningen og jobcentrets

mulighed for at træde ind i en tidlig indsats. Det har resulteret i, at kommunerne har inviteret jobcentrets

fastholdelseskonsulent, til at fortælle om jobcentrets muligheder til både ledere og medarbejder. Det har

bl.a. bidraget med at oplyse og skabe tryghed hos alle parter omkring jobcentrets rolle i fastholdelsesind-

satsen.

KERNEELEMENT 4

Det sidste kerneelement har fokus på brugen af gradvis tilbagevenden med iboende progression og fokus på,

om eventuel justering af arbejdsopgaverne kan fremme hurtig tilbagevenden. Mange kommuner har givet

udtryk for, at der allerede ved indgangen til indsatsen var et godt fokus på muligheden for gradvis tilbage-

venden, men kommunerne har dog alligevel fundet et potentiale i at fremrykke dette fokus og få jobcentret

ind i dialogen tidligere.

Perspektivet om at fremrykke tilbagevenden vurderer ca. 55 pct. af kommuner i høj grad er væsentligt for

at nedbringe sygefraværet. Der har primært været fokus på at styrke viden om, hvor jobcentret kan bidrage

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

til at understøtte den gradvise tilbagevenden og styrke processerne omkring inddragelse af jobcentret. Ind-

satserne ligner således det der er iværksat under kerneelement 3.

Figur 11 Kommunernes vurdering af kerne- Figur 12 Andel af kommuner, der har anvendt forskel-

elementets væsentlighed ift. at nedbringe lige indsatser under kerneelementet

kommunens sygefravær

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

39%

36%

Styrke viden om jobcentrets

muligheder for at understøtte

indsatsen

Inddragelse af jobcenter i

tidlig indsats

67%

80%

15%

Andet

20%

27%

40%

60%

80%

100%

Slet ikke I mindre I nogen I høj grad I meget

grad

høj grad

Nogle kommuner har i denne indsats haft et særligt fokus på at udvide paletten af muligheder for gradvis

tilbagevenden. Det kan være tilbagevenden gennem virksomhedspraktik som første skridt eller tilbageven-

den til andre funktioner i kommunen osv.

Kerneelement 2, 3 og 4 har i processerne været stærkt sammenhængende og implementeringsgrebene om-

kring jobcentrets involvering i fastholdelsesindsatsen har typisk fulgt et fælles spor.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

4 RESULTATER AF INDSATSEN

Det overordnede mål for projekterne har været at nedbringe sygefraværet og i dette kapitel belyses pro-

jekternes resultater i forhold til dette mål. For at vurderer resultaterne spejles de deltagende kommuner

op imod sygefraværsudviklingen i de ikke-deltagende kommuner. Derudover ses der også på spredningen i,

hvordan de deltagende kommunerne klarer sig, og kommunernes egen vurdering af, om indsatsen har virket.

Hovedkonklusionerne af indsatsen kan opsummeres til:

1. Ældreplejen er et arbejdsområde, hvor medarbejderne generelt har højt sygefravær i forhold

til andre arbejdsområder. De kommuner, som har deltaget i projektet, har forsat højt sygefra-

vær efter indsatsen.

2. Sygefraværet i ældreplejen har været stigende over perioden, hvilket i høj grad kan tilskrives

Covid-19 pandemien. Pandemien er en grundlæggende udfordring, når projektets effekt på sy-

gefraværet skal vurderes, da det er sket over samme tidsperiode.

3. Der er ingen betydelig forskel på, om kommunerne har været med i projektet eller ej, når der

ses på deres gennemsnitlige sygefravær og deres gennemsnitlige vækst i sygefravær over peri-

oden. Dette gælder også, hvis kommunerne opdeles i mindre subgrupper baseret på økonomiske-

og geografiske karakteristika.

4. Der er dog en stor spredning blandt deltager kommunerne ift., hvordan de klarer sig. De 10

kommuner, der har klaret sig bedst i projektet, er lykkedes med at mindske væksten i sygefra-

været, set i forhold den gennemsnitlige vækst for alle kommuner i Danmark.

5. Der er en sammenhæng mellem de deltagende kommuners vurdering af projektet, og den fak-

tiske udvikling i sygefraværet i ældreplejen. De kommuner der vurderer, at projektet har haft

virket godt, har haft en relativ lav stigning i sygefraværet

–

både når der sammenlignes med de

resterende deltager kommuner og de ikke-deltagende kommuner.

4.1 SYGEFRAVÆRET I ÆLDREPLEJEN

Ældreplejen i Danmark er er arbejdsområde, hvor der er meget højt sygefravær blandt personalet. I 2021

havde en fuldtidsbeskæftiget i ældreplejen i gennemsnit 17,2 sygefraværsdage, jf. tabel 1. Ser man det i

forhold til hele social- og beskæftigelsesområdet, som er arbejdsområdet der omfatter ældreplejen, dag-

tilbud til børn og lign., er det 1 dage mere end hele området. Der er ingen bemærkelsesværdig forskel i det

gennemsnitlige sygefraværsdage i 2021 for deltager kommunerne i forhold til ikke-deltager kommunerne.

Tabel 1. Oversigt over sygefravær i ældreplejen

Sygefraværsdage pr. fuld-

Fuldtidsbeskæf- Sygefraværsdage pr.

Antal kom-

tidsbeskæftiget i Social

–

tigelse i ældre- fuldtidsbeskæftiget i

muner

beskæftigelsesområdet,

plejen 2021

ældreplejen, 2021

2021

89.451

45.233

44.198

17,2

17,3

17,0

16,2

16,3

Alle kommuner

Deltager

muner

kom-

Ikke-deltager

kommuner

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Udgangspunktet for de deltagende kommuner har været meget forskelligt. Lemvig er den kommune med

lavest sygefravær i ældreplejen i 2021 med 12,8 sygefraværsdage pr. fuldtidsbeskæftigede. Modsat har

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Helsingør kommune det største sygefravær med 21,7 sygefraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget. I figur 13 ses

fordelingen af, hvilket interval de deltagende kommuners sygefravær ligger i. Figuren viser, at det gennem-

snitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget i ældreplejen i 2021 var mest koncentreret mellem ca. 16 og ca.

21 dage om året. 7 kommuner var under 16 dage mens kun 1 var over 21 dage.

Figur 13: Fordelingen af sygefravær i ældreplejen

Gns. sygefravær:

17,3 dage pr. fuld-

tidsbeskæftiget

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

4.2 UDVIKLINGEN I SYGEFRAVÆR OVER PROJEKTPERIODEN

I perioden, hvor projektet har været i gang, har Danmark været ramt af Covid-19 pandemien, hvilket har

gjort, at ældreplejen

–

ligesom resten af Danmark - har oplevet en stor stigning i sygefraværet. Både for

deltager- og ikke-deltager kommuner, lå det gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget lige under

15 dage i 2018 og er steget til lidt over 17 dage i 2021. Der er heller ingen betydelig forskel i væksten for

deltager- og ikke-deltager kommuner i perioden, som var hhv. 16% for deltager kommuner og 15% for ikke-

deltager kommuner. Der kan dermed ikke i de overordnede sygefraværstal findes indikationer af, at indsat-

serne i forbindelse med projektet har en effekt.

Figur 14. Væksten i sygefraværet i ældreplejen

Sygefraværsdage

2018

2019

Deltager kommuner

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

2020

Ikke-deltager kommuner

2021

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Det samlede fravær er udgjort af både kort og langt fravær, hvor det korte fravær fylder mest. I figur 15 er

udviklingen i fravær opdelt på længden af fravær. Det viser, at udviklingen i det korte fravær er stort set

identisk mellem deltagende og ikke-deltagende kommuner. Den lille forskel der ses i figur 14 skyldes for-

skelle i det lange fravær. Figuren viser, at der ikke kan påvises en forskel på fraværsudviklingen og -ni-

veauet, selv om der tages højde for længden af fraværet.

Figur 15. Væksten i sygefraværet i ældreplejen fordelt på længde af fravær

Sygefraværsdage pr.

fuldtidsbeskæftiget

2018

2019

2020

2021

Kort fravær (Ikke-deltager kommuner)

Kort fravær (Deltager kommuner)

Langt fravær (Ikke-deltager kommuner)

Langt fravær (Deltager kommuner)

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Note: Kort fravær defineres som 28 fraværsdage eller mindre, mens langt fravær defineres som 29 fraværsdage eller mere

4.3 KOMMUNERS SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN FORDELT PÅ KOMMUNETYPE

I ovenstående afsnit viste analysen, at der er store forskelle på både det gennemsnitlige antal sygefraværs-

dage og udviklingen i sygefraværet blandt de deltagende kommuner. Det kan eventuelt skyldes, at kommu-

nerne er forskellige, når det kommer til bl.a. geografisk og økonomisk sammensætning, og derfor opdeles

kommunerne i dette afsnit på forskellige kommunetyper. Kommunerne opdeles efter Danmarks Statistiks

Kommunegrupper

, der opdeler kommunerne b.la. på baggrund af tilgængeligheden til arbejdspladser og

antallet af indbyggere. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over sygefravær i ældreplejen fordelt på kommunetyper

Sygefraværsdage pr. Vækst i sygefra-

Antal kom- Fuldtidsbeskæf-

fuldtidsbeskæftiget, vær 2018-2021,

muner

tigede, 2021

2021

pct. p.a.

Hovedstads-og

storbykommuner Ikke-deltager

kommuner

Provinsby-kom-

muner

Deltager

kommuner

Deltager

kommuner

20.015

9.959

8.362

12.974

17,0

17,6

18,0

17,2

6,1%

6,7%

5,9%

5,7%

Ikke-deltager

kommuner

Se bilag 6.1 for en grundigere beskrivelse af kommunegrupperne, herunder hvilke kommuner, der indgår i hvilke grupper.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Deltager

Oplands-kommu- kommuner

ner

Ikke-deltager

kommuner

Deltager

kommuner

5.274

9.272

11.595

12.002

18,2

16,6

17,1

16,6

5,1%

3,2%

3,1%

3,3%

Landkommuner

Ikke-deltager

kommuner

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Som det fremgår af tabel 2 og figur 16 gør opdelingen i kommunetyper ikke, at der er betydelige forskelle

mellem deltager og ikke-deltager kommuner. Den største forskel findes i oplandskommunerne. Her har del-

tager kommunerne både et højere niveau i sygefravær og har oplevet en større vækst fra 2018 til 2021.

Derudover viser tabel 2 også, at der har været en stor vækst i sygefraværet i den pågældende periode,

uanset kommunetypen. Indsatserne giver dermed ikke anledning til udslag i fraværsstatistikkerne, når del-

tagende kommuner sammenlignes med ikke-deltagende kommuner, selvom der tages højde for kommunale

forskelle.

Figur 16. Væksten i fraværsdage fra 2018 til 2021 for deltager kommuner opdelt på kommunetype.

6,1%

Alle kommuner

Hovedstads- og

storbykommuner

Provinsbykommuner

Oplandskommuner

Landkommuner

5,1%

4,8%

6,7%

5,9% 5,7%

5,1%

3,2%

3,1% 3,3%

Deltager kommuner

Ikke-deltager kommuner

4.4 FORSKELLE I RESULTATER MELLEM DELTAGER KOMMUNERNE

Der er i alt 45 kommuner, der har deltaget i projektet. I disse kommuner er der som beskrevet tidligere stor

forskel på niveauet for sygefraværet. Der er ligeledes stor forskel på udviklingen i sygefraværet blandt de

deltagende kommuner.

Solrød kommune har fra 2018 til 2021 har som en af de få kommuner oplevet en nedbringelse af sygefraværet

på 14,9 pct. Stort set alle kommuner har haft en stigning over perioden og Fredensborg kommune har oplevet

en stigning på 39 pct. i perioden.

Figur 17 viser, at de 10 deltager kommuner, der har haft den laveste fraværsstigning fra 2018 til 2021, har

oplevet stort set uændret fraværsniveau, mens de 10 kommuner, der har haft den største vækst, har oplevet

en meget stor vækst i sygefraværet. Dette billede kan dog i høj grad være påvirket af, hvordan den enkelte

kommune har oplevet udfordringerne under Covid-19 pandemien, og det er derfor også svært entydigt at

konkludere, om projektet har haft en effekt på sygefraværs udviklingen i disse kommuner. Dog er der indi-

kationer af, at nogle kommuner har klaret sig rigtig godt under projektet. Det kan derfor ikke afvises, at

projektet har haft en positiv betydning for nogle af de deltagende kommuners sygefravær.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Figur 17. Udviklingen i sygefravær for de 10 kommuner med mindst vækst og de 10 kommuner med

størst vækst

Sygefraværsdage p. fuldtidsbeskæftiget

2018

2019

10 med mindste vækst

2020

10 med største vækst

2021

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Note: De bedste (dårligste) 10 deltagende kommuner er de kommuner med mindst (størst) vækst i sygefravær i ældreplejen fra 2018 til 2021.

De 10 kommuner med lavest vækst havde i gennemsnit 15,7 sygefraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget i æld-

replejen i 2021, det er 1,1 pct. færre end i 2018. Hvis de 10 kommuner havde oplevet samme udvikling i

sygefraværet i ældreplejen som den gennemsnitlige kommune, ville de 10 kommuner i gennemsnit have

haft 18,6 sygefraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget i ældreplejen i 2021. Det er ca. 2,9 sygefraværsdage

mere end den faktiske udvikling. Det svarer til ca. 20.500 fraværsdage i 2021, når man tager højde for, at

de 10 kommuner til sammen har knap 7.200 fuldtidsbeskæftigede i ældreplejen.

For at undersøge, om denne udvikling er en generel tendens for sygefraværet i kommunen eller er mere

unikt for ældreplejen, sammenligner vi med social- og beskæftigelsesområdet i alt.

Figur 18 viser den gennemsnitlige udviklingen i sygefraværet i både ældreplejen og social- og beskæftigel-

sesområdet i alt, for de 10 deltagende kommuner der har oplevet den mindste vækst i sygefraværet i æld-

replejen i perioden 2018 til 2021. Faldet i sygefraværet i ældreplejen på 1,1 pct dækker over et fald fra

2018 til 2019 og en let stigning frem mod 2021.

Sygefraværet på social- og beskæftigelsesområdet i alt viser samme fald fra 2018 til 2019. Derimod stiger

sygefraværet hurtigere på social- og beskæftigelsesområdet fra 2019 til 2021 end i ældreplejen. Fra 2018

til 2021 er sygefraværet på social- og beskæftigelsesområdet steget med 8 pct. Der er derved en forskel på

9,1 procentpoint i udviklingen gennem projektperioden. Sygefraværet i social- og beskæftigelsesområdet i

alt kan ses som et udtryk for den generelle tendens, og særligt et udtryk for påvirkningen af Covid-19

pandemien. I det lys, kan det indikere at der er lykkedes de 10 kommuner at holde sygefraværet nede

gennem projektperioden, på trods af den underliggende stigning i sygefraværet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Figur 18. Udviklingen i sygefravær i hhv. ældreplejen og social- og beskæftigelsesområdet i alt for de

10 deltager kommuner med mindst vækst i sygefraværet i ældreplejen fra 2018 til 2021

Sygefraværsdage pr.

fuldtidsbeskæftiget

2018

Ældreplejen

2019

2020

Social- og beskæftigelsesområdet i alt

2021

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Note: Sygefravær i de 10 kommuner med lavest vækst i sygefraværet i ældreplejen fra 2018 til 2021

For de 10 kommuner med mindst vækst i sygefraværet i ældreplejen gælder det, at det særligt er for det

lange fravær (mere end 28 dage), at de har lykkedes med at holde sygefraværet nede sammenlignet med

den gennemsnitlige kommune. I de 10 kommuner er det lange sygefravær i faldet med 2 pct. fra 2018 til

2021, mens det i gennemsnit for alle kommunerne er steget med knap 19 pct. Til sammenligning er det

korte sygefravær stort set uændret for de 10 kommuner, mens det på landsplan er steget med omkring 10

pct. Det korte sygefravær i de 10 kommuner dækker dog over et pænt fald fra 2018 til 2019, hvorefter

sygefraværet er steget til stort set samme niveau frem til 2021.

4.5 SYGEFRAVÆR IFT. KOMMUNERNES EGEN VURDERING AF PROJEKTET

I forbindelse med selvevalueringer af projekterne er kommunerne blevet spurgt, i hvilken grad de vurderer,

at projektet har bidraget til en nedbringelse af sygefraværet. Denne indsigt mening, da nogen af kommu-

nerne ikke har iværksat projektet i hele ældreplejen, men blot dele af den. Om effekten har virket i disse

kommuner, kan derfor muligvis være sværere at spore i de gennemsnitlige tal, som er blevet præsenteret.

Der er en klar sammenhæng mellem kommunernes vurdering af projektet og den faktiske udvikling i syge-

fraværet. De 6 kommuner, der har svaret, at projektet i høj grad har bidraget til nedbringelse af sygefra-

været, har kun oplevet en stigning på 1,8 pct. p.a. i perioden 2018-2021. De 15 kommuner der har svaret

at projektet i nogen grad har bidraget, har oplevet en vækst på 4,8 pct. p.a., mens de 10 kommuner der

har svaret at projektet har bidraget i ingen eller mindre grad har oplevet en vækst på 6,6 pct. p.a.

De ikke-deltagende kommuner har i samme periode oplevet en stigning i sygefraværet i ældreplejen på 4,8

pct. p.a. Det er på niveau med de kommuner, der har haft en oplevelse af, at projektet nedbragte sygefra-

været i nogen grad. Kommunerne, der oplevede at projektet nedbragte sygefraværet i høj grad, har derved

haft en mindre stigning, mens kommuner der svarede ingen eller mindre grad har haft en større stigning.

Det understreger den spredning i udviklingen af sygefraværet vi ser blandt de deltagende kommuner.

Det indikerer, at projektet i nogle kommuner kan have haft en effekt på sygefraværet i dele af ældreplejen,

men at det ikke kan drages en generel konklusion på tværs af de deltagende kommuner.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Tabel 3. Sygefraværsdage pr. fuldtidsbeskæftiget i ældreplejen ift. egen vurdering af projektet

Har projektet bidraget til en

Antal kommu- Sygefravær

nedbringelse af sygefravæ-

ner

2018

ret?

I høj grad

I nogen grad

I ingen eller mindre grad

Ikke-deltager kommuner

16,9

14,4

15,5

14,8

Sygefravær

2021

17,8

16,5

18,8

17,0

Vækst 2018-2021, pct.

p.a.

1,8%

4,8%

6,6%

4,8%

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor

Note: Kommunerne har i forbindelse med projektet svaret på ”I hvilken grad vurderer I, at projektet har bidraget til en nedbringelse af sygefraværet?”.

13 kommuner har ikke svaret eller svaret Ved ikke/Andet

4.6 ER DER FORSKEL PÅ RESULTATERNE MELLEM FORSKELLIGE INITIATIVPROFILER

I effektanalysen er det også undersøgt, om der er særlige indsatsprofiler i projekterne, der giver særligt

gode resultater og dermed kunne være mere virkningsfulde end andre. Der er i analysen ikke fundet sam-

menhænge, der kan understøtte resultater i den retning.

Det handler bla. om, at projektperiode har været så stærkt påvirket af hele ældreplejens omstillingsbehov

ifm. Covid-19, samt at medarbejdernes eget sygefravær også har været påvirket af isolationskrav ved Covid-

19 smitte osv. Det har bidraget til at give svære vilkår og rammer for de fleste projekter, uanset hvilket

indhold og opbakning projektet ellers har haft.

De særlige vilkår har gjort det svært for de lokale projektledelser at dokumentere eller synliggøre lokale

effekter af projektet initiativer eller manglende effekter. Derfor er oplevelsen af virkning mere baseret på

oplevelser end synlige resultater ift. faldende sygefravær. Et eksempel er, at nogle kommuner i starten af

perioden med Covid 19 restriktioner oplevede faldende sygefravær. Det var oplevelsen medarbejderne

”ryk-

kede sammen i bussen”

følte stort ansvar for at undgå smitte og hjælpe til i en svær periode og tilmed

oplevede anerkendelse af deres indsats. Det kan indsatsen have bidraget til ved initiativer ift. arbejdsplads-

kultur og fællesskab, men det kan også være en kultur på arbejdspladsen, som har været der inden projek-

tet. Det kan evalueringen ikke afdække, når projekterne indholdsmæssigt trods alt er så forskellige, som

det har været tilfældet under denne pulje.

Fælles for projekterne er dog, at det er en grundforudsætning, at forandringer kræver ledelsesfokus. Pro-

jektledelsen er løbende blevet spurgt til, om ledelsen har haft tilstrækkelig mulighed for at give initiati-

verne i projektet fokus. Her har det over projektperioden været sådan, at der med tiden har været faldende

mulighed for at give indsatsen tilstrækkeligt fokus.

Når man ser på de 10 kommuner med bedst resultater udvikling i sygefravær, så er der en betydeligt højere

andel i de kommuner, der har de bedste resultater, hvor ledelsen også vurderes i høj grad at kunne give

indsatsen opmærksomhed, jf. figur 19. Det styrker billedet af, at ledelsesfokus er væsentligt for at opnå

resultater med indsatsen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Figur 19 Ledernes mulighed for at give projektets initiativer tilstrækkelig opmærksomhed

60%

50%

40%

30%

20%

11%

10%

I mindre grad

Top 10

Anm: Opgørelsen har baggrund i kommunernes selvevalueringer, hvor de er bedt om

57%

43%

29%

32%

14%

Slet ikke

I nogen grad

I høj grad

Øvrige

I meget høj grad

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

5 VIRKNINGSFULDE INDSATSER UNDER HVERT KERNEELEMENT

I dette kapitel samles der op på kommunernes refleksioner omkring egne indsatser, og hvad kommunerne

oplever som virkningsfuldt.

Hovedkonklusionerne af indsatsen kan opsummeres til:

1. Der er opnået mange forskellige erfaringer i projekterne og kommunerne oplever også, at der er

gode erfaringer med indsatserne på trods af vanskelige rammer for at nå projekternes mål om ned-

bringelse af sygefravær.

2. Overordnet er der gjort mange erfaringer med initiativer for styrket trivsel, forebyggelse og fast-

holdelse, som rummer potentiale for at reducere sygefraværet.

3. Der kan dog udledes nogle generelle læringspunkter fra dialogen med kommunerne om, hvad der er

virkningsfuldt og under hvilke betingelser, som synes at rumme et særligt potentiale:

•

Projekterne oplever generelt at analyse- og strategifasen har været et værdifuldt ben i projek-

terne, som har tilført ny viden og skabt et fælles udgangspunkt og ejerskab til projektet. Det

virker bedst med bred inddragelse og åben dialog.

•

En stærk sygefraværskoordination forstået som adgang til dedikeret understøttelse af leder-

grupper og TRIO på tværs af og i lokale enheder styrker indsatsen

–

både den forebyggende

indsats og fastholdelsesindsatsen.

•

Overbliksskabende og operationel ledelsesinformation giver et stærkt grundlag for dialog om

fravær og løbende justering af indsatsen. Det kræver en investering i at hjælpe lederne med at

forstå og analysere data.

•

Tilførsel af viden om sygefraværsårsager og muligheder for indsatser

–

f.eks. via samarbejde

med jobcenter og HR - øger handlerummet og skaber bedre mulighed for målrettede planer fra

tilbagevenden m.v.

5.1 PROJEKTERNES VURDERING AF SÆRLIGT VIRKNINGSFULDE INDSATSER

Sygefraværsindsatsen er kendetegnet ved, at behovet for fokus er vedvarende. Sygefraværet kan nedbrin-

ges, men forsvinder ikke, og der vil vedvarende være behov for fokus på årsagerne til sygefravær og mulig-

heder for at styrke forebyggelse og håndtering af sygefraværet. Hen over projektperioden er det generelt

ikke lykkedes at påvise en virkning af de mange særlige initiativer, der er sat i gang med projektet, jf.

kapitel 4. Sygefraværet er ikke nedbragt mere i deltagerkommunerne end i andre kommuner. De projekter,

der har skabt gode resultater, er lige så forskellige som øvrige projekter.

Der er dog en oplevelse i projekterne af, at der er opnået gode erfaringer og afprøvet mange nye initiativer,

som også vurderes at have sat et positivt aftryk på organisationen. Det er dog også det generelle billede, at

det har været vanskeligt at fastholde ledelsesfokus hen over en periode med Covid-19, hvilket gør at viden

om virkningen kommer til at stå svagere end det ellers ville.

I nedenstående samler vi derfor op på de oplevet virkningsfulde indsatser og erfaringer med det grundlag,

der er ved udgangen af puljeperioden. Det er et grundlag, hvor der kun er få projekter, der udtaler sig

sikkert om, hvad der har virkning, og hvor der kun i enkelte projekter er set resultater i form af nedbringelse

af sygefraværet.

De oplevede virkningsfulde indsatser er uddybet i et inspirationskatalog, som udfolder udvalgte indsatser,

hvordan der kan arbejdes med indsatsen og hvad det er det gode svar på.

Set hen over den samlede indsatsperiode vurderes der dog at været nogle overordnede tværgående lærings-

punkter fra projekterne, som går igen på tværs af mange projekter og budskaberne fra kommunerne:

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

1. Analyse af sygefravær giver et solidt afsæt for indsatsen

Projekterne har alle arbejdet med en analyse og strategi fase for at udpege de rette initiativer for

netop den kommune. Det har bidraget til at stille skabt på de udfordringer der mødes, og sætte

handling på. Der har generelt været en meget positiv tilbagemelding fra projekterne omkring be-

tydningen af at have en analysefase. Det har tilført en viden om, hvad der er driver for sygefraværet,

og hvor ensartet/forskelligt det ser ud i organisation. Det har bidraget til at give et tydeligt billede

af, hvor der var behov for at fokusere i den videre indsats.

Der har i mange kommuner været en bred involvering i analysefasen med henblik på at få flere

perspektiver på sygefraværet. Involveringen opleves at kunne åbne op for drøftelser i organisatio-

nen, som giver nye indsigter ift. årsager til sygefravær og organisationens modenhed ift. at arbejde

med sygefravær og forebyggelse af sygefravær.

2. Strategiudvikling med inddragelse skaber et godt ejerskab til indsatsen

Alle kommuner har i forlængelse af analysen udviklet en strategi for arbejdet med sygefravær, som

skulle godkendes politisk. Strategiudviklingen er ofte gennemført med en høj grad af inddragelse.

Kommunerne vurderer, at den brede inddragelse bidrager med et ejerskab til det fokus der sættes

i strategien. Det er værdifuldt, at der er en forståelse bredt i organisationen af, hvad der er bag-

grunden for strategien, og hvad der er meningen med nye initiativer. Det skaber en god platform

for implementering af nye initiativer.

3. Det styrker projektet, når der er en stærk sygefraværskoordination

I en stor del af projekterne er der lagt vægt på at støtte ledergrupper, ledere og TRIO i arbejdet

med sygefravær. Det er vurderingen blandt mange kommuner, at det kan være helt nødvendigt at

give en meget tæt og håndholdt støtte til de forandringer, der skal skabes, og det at sætte handling

på udfordring og gennemføre planer. Ved at der dedikeres flere ressourcer styrkes mulighederne for

at mobilisere og aktivere flere aktører omkring sygefraværsindsatsen, så det ikke bare er leder, der

holder fast og skal drive initiativer for af forebygge sygefravær. Når det lykkes at aktivere en bre-

dere del af organisationen i indsatser, hvad enten det er via TRIO, MED eller en projektgruppe, så

opnås der en større chance for at fastholde fokus og aftaler og de gevinster der er opnået med

indsatsen.

4. Overbliksskabende og operationel ledelsesinformation styrker dialogen om sygefravær i organi-

sationen

Godt 60 pct. af kommunerne har arbejdet med at etablere eller udbygge ledelsesinformation til

ledergrupperne med henblik på at styrke opfølgningen på sygefravær. Det er altovervejende vurde-

ringen, at det er et centralt element i at styrke fokus på sygefravær. Når ledelsesinformationen

bliver konkret og understøtter de forskellige ledelsessituationer, så opleves der en stor nytte af

data. Når lederne forstå data i dybden og kan analysere data, så styrkes handlekraften også.

5. Viden om sygefravær og muligheder for forebyggelse og håndtering styrker handlemuligheder

og nedbryder barrierer

Det at tale om sygefravær og tilbagevenden til arbejde kan være svært. Der kan være oplevelser

at, at der er typer af sygefravær, det er svært at gøre noget ved eller tale om, og usikkerhed om

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

hvor langt man kan gå i dialogen mellem leder og medarbejder ift. at tale om sygefraværsårsager,

samt usikkerhed om hvad handlerummet er. Mange kommuner har derfor hen over projektperioden

arbejdet med at tilføre viden og inspiration

til ledere/TRIO’er/MED-organisation/medarbejdere.

Det er viden fra eksperter, fastholdelseskonsulent fra jobcentret eller fra HR.

Kommunerne har i analyse og strategiarbejde fået sat lys på hvilke udfordringer, der særligt skal arbejdes

med i indsatsen. I nedenstående tabeller er der samlet op på de hyppigste udfordringer, og hvad der opleves

som gode løsninger for at styrke organisationen. Det er opdelt på udfordringer ift. den forebyggende indsats

(kerneelement 1 i indsatsmodellen) og indsatsen for fastholdelse/håndtering af sygefravær (kerneelement

2, 3 og 4 i indsatsmodellen).

Udfordringer og indsatser i relation til den forebyggende indsats

–

KERNEELEMENT 1

Forskellige typer udfordringer

Kommunernes oplevelser af virkningsfulde indsatser til at

reducere udfordring

Arbejdspladskultur

•

Åben dialog på arbejdspladserne om fravær og

En række kommuner har oplevet, at sygefraværet er

nærvær på arbejdspladsen, og hvad det gør ved ar-

en sammensat størrelse, som rummer forskellige situ-

bejdssituationen.

ationer, hvor vi med tilgangen til sygefravær er med

•

Vende fokus fra fravær til nærvær og dreje fokus

til at understøtte højt sygefravær, ex:

•

Hvordan reagerer vi, når der opleves

”brug

over mod nærvær og alt det en organisation kan,

for en fridag” eller ”jeg er ikke på toppen

når alle er til stede.

dag”?

•

Åben dialog om forskellige behov i arbejdssituatio-

•

Hvordan taler og tænker vi om kollegers sy-

nen og hvordan der kan skabes rum til forskellig-

gefravær, og hvad betyder det for vores om-

hed.

gangsform og trivsel?

•

Er vi rummelige ift. forskellige behov og kan

vi give plads til forskellige måder at gøre tin-

gene på?

Konflikter på arbejdspladsen

Flere kommuner har gennem APV og analysen fået fo-

kus på, at der er opleves mange konklikter på arbejds-

pladsen. Det kan være konflikter med kolleger, men

også med borgere og pårørende.

•

Oplevet arbejdspres

Det er gennemgående for mange kommuner, at der op-

leves et stor behov for at håndtere et oplevet arbejds-

pres hos både sygemeldte men også generelt på ar-

bejdspladsen. Manglende overblik og oplevelse af

handlekraft i situationer med færre hænder kan være

med til at understøtte oplevelsen af arbejdspres.

•

Kompetenceudvikling af medarbejderne ift. hvor-

dan følelsesmæssige krav i jobbet håndteres og

hvordan man afkoder adfærd. Kompetenceudvik-

lingsinitiativer strækker sig fra oplæg og træning

på arbejdspladsen til egentlige undervisningsfor-

løb.

Kompetenceudvikling af medarbejderne i kommu-

nikation og håndtering af konfliktfyldte situationer.

Løbende opfølgning på, hvad der opleves af konflik-

ter samt fælles sparring på, hvordan det kan hånd-

teres.

Dialog om, hvad der er kerneopgaven og hvordan vi

prioriterer opgaver under arbejdspres.

Større synlighed og tydelighed omkring planlægning

og tilrettelæggelse af arbejdet, feks. gennem tav-

lemøder hvor der tales om hvordan dagen ser ud ift.

opgaver og bemanding, herunder hvordan vi hånd-

terer opgaverne med dem der er på arbejde i dag.

Løbende fokus på hvor meget fravær/nærvær fyl-

der og hvor ofte vi er pressede af fravær. Det kan

styrke overblikket over, hvor ofte det egentlig er,

at vi skal prioritere.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Forskellige typer udfordringer

–

Forebyg-

gelse

Stor personaleomsætning og rekrutte-

ringsvanskeligheder

En stor del af kommunerne oplever at arbejdspres også

handler om at det er svært at rekruttere nok medar-

bejdere og ledere og at det kan være svært at rekrut-

tere medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Det kan lægge pres på medarbejdergruppen, fordi op-

gaverne skal løses og det kan være nødvendigt at for-

dele opgaver, som den enkelte medarbejder ikke føler

sig kompetent til.

Fysiske problemer/skader

Arbejdspladsen kan også være præget af man sygemel-

dinger som har baggrund fysiske problemer med ryg-

skader og medarbejdere med muskel-skelet besvær.

Kommunerne har typisk haft en del initiativer på dette

område i forvejen, men har anvendt projektet til at

sætte fornyet fokus på tilbuddene.

Kommunernes oplevelser af virkningsfulde indsatser til at

reducere udfordring

•

Arbejde med kommunikation om arbejdspladsen for

at styrke kommunikationen om den attraktive ar-

bejdsplads.

•

Onboarding af nye medarbejdere, hvor der arbej-

des med grundig introduktion til opgaver og ar-

bejdspladskultur mv.

•

Opfølgning med nye medarbejdere med samtaler

om opgaveløsning og trivsel.

•

Risikoovervågning ift. nye medarbejdere

–

er der

behov for særlig opmærksomhed omkring sygefra-

vær.

•

Arbejde med at udbrede mulighederne for at

komme over i andre arbejdsfunktioner eller ar-

bejde på andre vilkår.

•

Sætte fokus på træning af løft og forflytninger mv.

•

Skabe plads og prioritere almindelig træning og mo-

tions indslag i arbejdstiden.

•

Adgang til træningsfaciliteter, træningsprogram-

mer, apps og andre digitale redskaber til hjemme-

træning

•

Tilbud om andre sundhedsfremmende indsatser.

•

Udvikle rapporter, der gør det muligt at analysere

sygefravær overordnet

–

f.eks. i benchmark med

andre enheder

Udvikle rapporter der også kan vise udvikling i for-

skellige fraværstyper og korttids- og langtidssyge-

fravær.

Processtøtte til ledere/TRIO/arbejdspladsen ift. at

forstå sygefraværsdata. Det kan kræve træning

over en længere periode af forstå data og sætte

konkrete initiativer.

Data/ledelsesinformation

En del af kommunerne har fokus på at anvende data

mere aktivt i at afkode hvad det er for et fokus der er

brug for i den lokale forebyggende indsats. Ved at se

på sygefraværsstrukturer og mønstre og gå tæt på data

kan der være meget af hente ift. hvor der kan sætte s

ind med forebyggende initiativer

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Udfordringer og indsatser i relation til tidlig indsats og håndtering af sygefravær - KERNEELEMENT

2, 3 og 4

Forskellige typer udfordringer

Kommunernes oplevelser af virkningsfulde indsatser til at

reducere udfordring

Sygefraværspolitik følges ikke konsekvent

•

Styrket ledelsesmæssigt fokus på at sygefraværspolitik-

Analysefasen har i mange kommuner sat lys på, at

ken følges gennem ledelsesinformation og opfølgning på

kommunens sygefraværspolitik og besluttede procedu-

ledermøder.

rer om, hvor hurtigt og ofte der følges op på sygefra-

•

Håndholdt støtte til lederne ift. at overvåge sygefra-

vær, ikke i tilstrækkeligt omfang bliver fulgt.

vær, indkalde sygefraværssamtaler og sikre opsamling

Det kan handle om, at lederne oplever, at de savner

på sygefraværssamtaler osv.

overblik over, hvem der er i målgruppe for opfølg-

•

Optegning af arbejdsgange for hvordan forløbet med sy-

ningssamtaler, og at det er svært af følge med i, hvor-

gefraværssamtaler skal afvikles med fokus på inddra-

når de skal indkalde og med hvilket mål.

gelse af læger, jobcenter, HR osv.

Der er også oplevet eksempler på, at data er til rådig-

•

Dialog på afdelingsmøder om sygefravær.

hed, der hjælper til at se opfølgningsbehov, men det

er vanskeligt for lederne at prioritere tiden til at følge

op.

Indholdet i samtaleforløbene

Analyserne i nogle kommuner har også peget på at le-

derne oplever en usikkerhed omkring sygefraværssam-

taler og indholdet i disse. Det kan være en oplevelse

af:

•

at det er svært at se mening med den hyp-

pige opfølgning

•

at der er for lidt udbytte af samtalerne og

ingen udvikling i dialogen

•

usikkerhed omkring hvad man må/ikke må

tale om og hvad der er fremmer/hæmmer

tilbagevenden.

•

Guide til de udviklende samtaleforløb, hvor lederen

guides til hvad der sættes fokus.

Redskabskatalog til lederne, som giver et samlet over-

blik over arbejdsgange omkring sygefraværssamtaler,

samarbejde med læger, tilbud der kan være relevante

fra kommunen, jobcentret osv.

Afsætte tid til kollegial sparring mellem ledere om ud-

fordringer i sygefraværsopfølgningen.

Tidlig indsats

•

Indsatsmodellen sætter fokus på, at der skal sættes

•

ind tidligt med indsats i sygefraværsforløb, hvor der er

risiko for, at forløbet bliver langvarigt. Selvom mange

kommuner har arbejdet med en aktiv opfølgning, så

sætte analyserne i kommunerne alligevel lys på, at

skridtene til at få sat tidligt ind ikke altid bliver taget.

Mange kommuner oplever også potentiale for at sætte

mere aktivt ind. Manglende viden om muligheder for

indsatser på arbejdspladsen og hvad jobcenter og HR

kan bidrage med kan være hæmmende for at få skabt

optimale planer for tilbagevenden.

•

Fremrykning af dage for opfølgning på sygefravær

Etablering eller revitalisering af arbejdsgange med fo-

kus på vurdering af risiko for langtidssygemelding og

hvordan jobcenter og HR inddrages.

Arbejdsgang der også har fokus på adgang til fast-track

ordning og tidlige indsatser for gradvis tilbagevende.

Redskabskatalog til lederne, som giver et samlet over-

blik over arbejdsgange omkring sygefraværssamtaler,

samarbejde med læger, tilbud der kan være relevante

fra kommunen, jobcentret osv.

Inddragelse af jobcentrets fastholdelseskonsulenter i

dialog om muligheder

–

f.eks. gennem deltagelse opfølg-

ningssamtaler

Fremrykket indsats fra HR med f.eks. støtte til ledelse

ift. håndtering af sygefravær, bistå under samtaler, op-

samling fra sygefraværssamtale osv.

Personalemøder eller gå-hjem møder med oplæg fra HR

om sygefraværspolitik, hvilke tilbud der er på arbejds-

pladsen ift. tidlig tilbagevenden m.v.

Løbende rådgivning af TRIO ift. muligheder ift. sygefra-

værshåndtering.

Manglende viden om hvordan HR kan un-

•

derstøtte indsatsen

Det er en del af indsatsmodellen for puljen, at arbejd-

giver og central HR-funktion skal arbejde mere syste-

matisk sammen. Analyserne i kommunerne har peget

på, at samarbejdet ofte er hæmmet af oplevelser om

at det kan være svært at få hjælpe på et tilstrækkeligt

operationelt niveau.

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Forskellige typer udfordringer

Manglende viden om, hvad jobcenter kan

•

bidrage med

Det er en del af indsatsmodellen i puljen, at arbejds-

giver og jobcenter skal rykke tættere sammen om sy-

gefraværsindsatsen og samarbejde om tidlig og gradvis

tilbagevenden til arbejde for sygemeldte. Analyserne

i kommunerne har peget på, at der mangler grundlæg-

gende viden om, hvad jobcentret rådgiver om, og

hvordan de kan bidrage til indsatsen, hvilke redskaber

og tilbud jobcentret har adgang til.

Der kan også være fordomme om tilgængelighed og

hvilken rolle jobcentret tager i samarbejdet, som skal

nedbrydes.

•

Kommunernes oplevelser af virkningsfulde indsatser til

at reducere udfordring

Fremrykket indsats fra jobcentret, f.eks. med fasthol-

delseskonsulent der er til stede på arbejdspladsen efter

behov og kan bidrage med rådgivning om fastholdelses-

indsatser til ledere og medarbejdere, deltage i sygefra-

værssamtale osv.

Personalemøder eller gå-hjem-møder med oplæg fra

fastholdelseskonsulent om jobcentret tilbud og opgave

m.v.

Løbende rådgivning af TRIO ift. muligheder ift. fasthol-

delsesindsatsen

Revitalisering eller etablering af arbejdsgangsbeskri-

velse eller flowdiagram omkring inddragelse af aktøter,

herunder jobcentret i sygefraværsforløb.

Styrke tilgængeligheden gennem fremrykket indsats fra

jobcentret, f.eks. med fastholdelseskonsulent der er til

stede på arbejdspladsen.

Få fastholdelseskonsulent i ”eget” jobcentret til at kon-

takte andre jobcentre med henblik på at få etableret en

fast indgang de andre jobcentre.

Udvikle rapporter, der både hjælper med overblikket

for afdelingen, men også gør det muligt at dykke ned på

medarbejderniveau, så data kan bruge operationelt ift.

at identificere opfølgningsbehov ift. team og udvalgte

medarbejdere.

Udvikle visninger af sygefravær på den enkelte medar-

bejder og/eller teamet, der gør det egnet til at tage

direkte med ind på teammøder eller samtaler med med-

arbejdere.

Udvikle rapporter der tilgængelige på et tilstrækkeligt

detaljeret niveau til at kunne se på forskellige former

for fravær og fraværsmønstre.

Træning og erfaringsudveksling ift. dialoger om sygefra-

vær i opfølgninger med team og enkelte medarbejdere.

Processtøtte til ledere ift. at forstå sygefraværsdata og

muligheder for at bruge data. Det kan kræve træning

over en længere periode af forstå data og hvordan det

kan bruges.

Snitfladen til jobcentret

Kontakten til jobcentret kan opleves som vanskelig,

fordi der mangler overblik over indgangen til jobcen-

tret. Det kompliceres af, at det er jobcentret i med-

arbejderens bopælskommune der skal inddrages, hvor

organisering og serviceniveauer ift. fastholdelsesind-

satsen ikke nødvendigvis er ens

•

Data/ledelsesinformation

En del af kommunerne har i analysen fået øje på, at

data om sygefravær ikke i tilstrækkeligt omfang an-

vendes til at styre sygefraværshåndteringen. Det kan

handle om, at ledelsen ikke oplever, at data er til-

strækkeligt operationelle

–

de leveres på et for over-

ordnet niveau, som ikke sætter den lokale personale-

leder i stand til at handle på sygefravær med baggrund

i data.

•

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

6 BILAG

6.1 OVERSIGT OVER DELTAGENDE OG IKKE-DELTAGENDE KOMMUNER

I rapporten opdeles kommunerne i kategorier for at sikre større sammenlignelighed af sygefravær mellem

kommuner. Kommunerne er opdelt i de 5 kategorier; Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsby-

kommuner, Oplandskommuner og Landkommuner med udgangspunkt i

Danmarks Statistiks Kommunegrup-

per, v1:2018,

der er opgjort med udgangspunkt i tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyg-

gere i den største by i kommunen. Kommunekategorien ‘Storbykommuner’ er dog lagt sammen med kate-

gorien ‘Hovedstadskommuner’ til kategorien ‘Hovedstads- og storbykommuner’, da kategorien Storbykom-

muner kun indeholder 3 kommuner (Aarhus, Aalborg og Odense). Kommunerne er opdelt som følger:

Hovedstads- og storbykommuner:

•

Deltager kommuner:

København, Ballerup, Dragør, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre,

Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Egedal, Greve, Solrød, Aarhus, Aalborg.

Ikke-deltager kommuner:

Frederiksberg, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Ishøj,

Tårnby, Furesø, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Odense.

Provinsbykommuner:

•

Deltager kommuner:

Helsingør, Fredericia, Horsens, Herning, Holstebro, Viborg, Slagelse.

Ikke-deltager kommuner:

Hillerød, Køge, Roskilde, Næstved, Esbjerg, Kolding, Vejle, Randers, Sil-

keborg.

Oplandskommuner:

•

Deltager kommuner:

Fredensborg, Frederikssund, Assens, Nyborg, Nordfyns, Favrskov, Odder,

Ikast-Brande, Rebild.

Ikke-deltager kommuner:

Halsnæs, Gribskov, Holbæk, Faxe, Ringsted, Stevns, Sorø, Lejre, Middel-

fart, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Vejen, Syddjurs, Skanderborg, Hedensted.

Landkommuner:

•

Deltager kommuner:

Lolland, Vordingborg, Bornholm, Svendborg, Billund, Varde, Lemvig, Morsø,

Thisted, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerlands, Jammerbugt, Hjørring.

Ikke-deltager kommuner:

Odsherred, Kalundborg, Guldborgsund, Langeland, Ærø, Haderslev, Søn-

derborg, Tønder, Fanø, Aabenraa, Struer, Norddjurs, Samsø, Ringkøbing-Skjern, Skive, Læsø, Mari-

agerfjord.

6.2 DATA

I følgende boks er datagrundlaget for analysen beskrevet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen

EVALUERINGSRAPPORT

PULJEN TIL NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR I ÆLDREPLEJEN

Data for kommunernes sygefravær stammer fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontors

(KRL) SIRKA database, som er en opgørelse af bl.a. fraværet i den kommunale sektor. Statistik-

ken er udarbejdet på baggrund af en samkøring af fraværsoplysninger med løn- og personaleop-

lysninger indhentet fra kommunerne.

Fraværsdatabasen deles op efter kategorier for arbejdsområder i kommunernes regnskaber. Det

overordnede

område for denne rapport er ‘K5 Sociale opgaver og beskæftigelse’, som i rappor-

ten benævnes ‘Social- og beskæftigelsesområdet i alt’. Herunder ligger kategorien ‘K530

- Til-

bud til ældre’, som benævnes ‘Ældreplejen’ i denne rapport. Denne kategori har yderligere

un-

derinddelinger.

Sygefravær er i denne rapport defineret til at omfatte:

•

Egen sygdom

Arbejdsskade

Fravær, der ikke udgør en hel dag

Metode:

Kommunerne har organiseret sig forskelligt, og har et forskelligt antal ansatte på tværs af ar-

bejdsområder og jobfunktioner. For at tage højde for forskelle i antal ansatte i ældreplejen op-

gøres sygefravær som et relativt mål. Fraværet opgøres i sygefraværsdage, og beregnes som an-

tal dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget

(

værsdage i denne rapport.

En fuldtidsbeskæftiget defineres som en helårsansat med beskæftigelsesgraden 1 (svarende til

37 timer om ugen). En helårsansat defineres som et ansættelsesforhold, der uanset beskæftigel-

sesgrad (deltids- og fuldtidsansatte tæller lige meget) udgør et kalenderår.

��æ��

�� æ��

Fraværsdagsværk benævnes fra-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Orientering af om evaluering af puljen for nedbringelse af sygefravær i ældreplejen