Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 108
Offentligt
2683730_0001.png
Analyse af tidlig tilbagetrækning
fra arbejdsmarkedet: Efterløn,
tidlig pension, seniorpension og
førtidspension
SeniorArbejdsliv
Lars L. Andersen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2023
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Analyse af tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet: Efterløn, tidlig pension,
seniorpension og førtidspension
SeniorArbejdsliv
Lars L. Andersen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2023
1
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0004.png
NFA-rapport
Titel
Undertitel
Forfattere
Udgiver(e)
Udgivet
Finansiel støtte
ISBN
Internetudgave
Kontaktperson
Analyse af tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Efterløn, tidlig pension,
seniorpension og førtidspension
SeniorArbejdsliv
Lars L. Andersen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
2023
TrygFonden
978-87-7904-405-0
nfa.dk
Professor Lars L. Andersen,
[email protected],
tlf. 3916 5319
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
nfa.dk
2
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Forord
TrygFonden etablerede i 2018 et konsortium bestående af Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), TeamArbejdsliv ApS og Aalborg Universitet
med henblik på at gennemføre en undersøgelse af barrierer og muligheder for seniorers
tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for projektet var en udbredt bekymring i
den danske befolkning for, om helbredet kan holde frem til folkepensionsalderen, om
det vil lykkes at afslutte arbejdslivet på en værdig måde, samt en bekymring for,
hvordan tilværelsen som pensioneret vil forme sig. Udover at gennemføre en grundig
forskningsmæssig afdækning af området indebar indsatsen også et fokus på at
kommunikere undersøgelsens fund til relevante policy-miljøer.
NFA har ansvaret for spørgeskemaet, der i henholdsvis 2018, 2020 og 2022 er sendt til ca.
30.000 +50-årige danskere. I rapporten her analyseres helbred og tilbagetrækningsårsager
blandt personer, der har trukket sig tilbage på henholdsvis efterløn, tidlig pension,
seniorpension og førtidspension. Rapporten er fagfællebedømt af to forskere med
ekspertise inden for arbejdsliv, arbejdsmiljø og seniorer på arbejdsmarkedet.
God læselyst
Professor Lars L. Andersen
3
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Indhold
Forord ........................................................................................................... 3
Indhold ......................................................................................................... 4
Sammenfatning ............................................................................................. 5
Indledning .................................................................................................... 6
Datagrundlag ................................................................................................ 9
Resultater og fortolkning ............................................................................ 11
Arbejdets fysiske karakter ............................................................................11
Selvvurderet helbred ...................................................................................12
Nedslidning og arbejdsevne ..........................................................................13
Smerter .....................................................................................................16
Stress ........................................................................................................17
Årsager til tidlig tilbagetrækning ...................................................................18
Resultater opdelt på alder ............................................................................20
Styrker og begrænsninger ved undersøgelsen ................................................21
Konklusion .................................................................................................. 22
Litteraturliste .............................................................................................. 23
4
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Sammenfatning
Årsagerne til at nogle personer forlader arbejdsmarkedet før tid er komplekse og
dynamiske, og afgang fra arbejdsmarkedet kan både foregå frivilligt og ufrivilligt.
Rapporten her kortlægger helbred, nedslidning, arbejdsevne, smerte, stress, samt årsager
til at forlade arbejdsmarkedet før tid blandt personer, der for nylig er gået på efterløn,
tidlig pension (populært kaldet ”Arne-pension”), seniorpension og førtidspension.
I 2022 blev stikprøver af 3.000 personer på efterløn, 1.500 på tidlig pension, 1.500 på
seniorpension og 2.000 på førtidspension inviteret til at deltage i 3. runde af
SeniorArbejdsliv. Heraf er der opnået fulde besvarelser af hele spørgeskemaet fra
henholdsvis 1.930 (64.3%), 985 (65.7%), 749 (49.9%) og 527 (26.4%) personer. Der er
anvendt statistiske vægte, så tallene i rapporten er repræsentative for målgrupperne i
Danmark. Svarene er endvidere opdelt på køn.
Resultaterne viser, at oplevelsen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne samt
smerte og stress er meget udbredt hos personer på seniorpension og førtidspension, men
væsentlig mindre udbredt hos personer på efterløn og tidlig pension. Eksempelvis er
følelsen af at være fysisk nedslidt i høj eller meget høj grad:
•
•
•
•
12% og 13% for kvinder og mænd på efterløn
15% og 21% for kvinder og mænd på tidlig pension
56% og 57% for kvinder og mænd på seniorpension
64% og 60% for kvinder og mænd på førtidspension.
Følelsen af at være psykisk nedslidt er en del mindre udbredt på tværs af alle grupper.
På samme måde er stress mindre udbredt end smerte på tværs af grupperne, selvom
mange af personerne på førtidspension også oplever stress.
Ønsket om mere fritid og mulighed for selv at bestemme, hvad man skal foretage sig, er
de væsentligste årsager til, at personer på efterløn og tidlig pension har forladt
arbejdsmarkedet, dog med en undtagelse for mænd på tidlig pension, hvor dårligt fysisk
helbred vejer lige så tungt. Dårligt fysisk helbred, ikke længere at kunne klare arbejdet,
og dårligt psykisk helbred er i den rækkefølge de tre mest udbredte årsager til, at
personer på seniorpension og førtidspension forlod arbejdsmarkedet.
Resultater opdelt på alder (63 år eller yngre og 64 år eller ældre) for efterløn og
seniorpension tyder på, at lidt flere af de yngste føler sig nedslidte eller oplever nedsat
arbejdsevne sammenlignet med de ældste, der forlader arbejdsmarkedet før tid.
Samlet set viser undersøgelsen, at personer på de to visitationsbaserede
tilbagetrækningsordninger (seniorpension og førtidspension) oplever et væsentligt
dårligere helbred end personer på de to rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger
(efterløn og tidlig pension). Dette spiller markant ind ift. årsagerne til at forlade
arbejdsmarkedet før tid. Styrken ved undersøgelsen er, at den er stor og repræsentativ.
Begrænsningen er, at nedslidning er selvrapporteret.
5
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Indledning
Danmarks demografiske udvikling viser en stigning i middellevetiden og en større andel
af +65-årige i befolkningen. For at fremtidssikre velfærdsstaten, blev Velfærdsforliget i
2006 indgået bl.a. med det formål at hæve efterløns- og folkepensionsalderen gradvist
(Beskæftigelsesministeriet 2006). Beslutningen om at hæve efterløns- og
folkepensionsalderen blev fremrykket i 2011 (Beskæftigelsesministeriet 2011). Dette har
ført til en række debatter i nyhedsmedier og på sociale medier om seniorers rolle på
arbejdsmarkedet. ’Nedslidning’ har fyldt meget i debatterne, og mange mennesker har
udtrykt bekymring for, om de kan holde til – og har lyst til - at arbejde til en høj alder. I
forlængelse heraf er der blevet indført seniorpension og ret til tidlig pension. Man kan
læse nærmere om de forskellige tilbagetrækningsordninger på bl.a. borger.dk (Borger.dk
2023). I denne rapport ser vi nærmere på 4 muligheder for førtidig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet:
1. Efterløn.
Efterløn er en rettighed, men der er en række krav, der skal være opfyldt.
Herunder bl.a. at man er nået efterlønsalderen, som gradvist bliver forhøjet fra 60 til
66 år fra 2014 til 2033. Man skal have indbetalt til efterløn, og være medlem af en a-
kasse. Man skal højst betale efterlønsbidrag i 30 år. A-kassen behandler ansøgningen
om efterløn. På overgangstidspunktet eller når man får udstedt sit efterlønsbevis skal
man være rask og til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man allerede har fået sit
efterlønsbevis kan man gå på efterløn, selvom man er syg. Efterlønsordningen bliver
gradvist forkortet fra 5 til 3 år, så borgere født i fx 1960 kan gå på efterløn op til tre år
før folkepensionsalderen.
2. Tidlig pension.
Tidlig pension, populært kaldet ”Arne-pension”, er en rettighed
med mulighed for op til tre års tidligere tilbagetrækning til borgere, der har haft en
langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Udbetaling Danmark behandler
ansøgningen og retten til tidlig pension bliver udregnet efter antal år på
arbejdsmarkedet, startende fra det fyldte 16. år indtil man har 6 år til
folkepensionsalderen, dog 7 år for nogle årgange. Har man arbejdet 42 år på dette
tidspunkt, kan man få ret til at trække sig tilbage ét år før folkepensionsalderen, 43
års arbejde giver ret til to år, 44 år giver ret til tre år.
3. Seniorpension.
Seniorpension er for de nedslidte, dog med mindre skrappe kriterier
end for førtidspension. Man skal visiteres til seniorpension og ansøgningen
behandles af myndigheden Seniorpension, som er en selvstændig myndighed under
ATP. Seniorpension kan gives til borgere, der har mindre end seks år til
folkepensionsalderen og har en varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer pr. uge i
forhold til seneste job. Man skal også have haft en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet svarende til mindst 25 års fuldtidsarbejde. Arbejde i et fleksjob eller
selvstændig virksomhedsdrift medregnes også som fuldtidsarbejde. Hvis man har
haft mellem 20 og 25 års fuldtidsarbejde, foretager myndigheden Seniorpension en
konkret vurdering af, om man opfylder betingelserne for langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet.
6
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0009.png
4. Førtidspension.
Førtidspension er for personer med en varigt nedsat arbejdsevne af
et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Man skal visiteres til førtidspension.
Et kriterie er, at arbejdsevnen skal være varigt og så væsentligt nedsat, at man ikke
kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob. Det er kommunen, der vurderer, om
man har ret til førtidspension. Man skal som udgangspunkt have deltaget i et
ressourceforløb først. I vurderingen ser kommunen på en række forhold, fx
uddannelse, erfaring fra arbejdsmarkedet og helbred. Til brug for vurderingen af
arbejdsevnen laver kommunen en rehabiliteringsplan i samarbejde med borgeren.
Planen beskriver bl.a. borgerens ressourcer og muligheder i forhold til de krav, som
stilles på arbejdsmarkedet.
Figur 1: Antal +50-årige kvinder og mænd i Danmark på efterløn, tidlig pension,
seniorpension og førtidspension (fuldtidsmodtagere) i perioden 1.kvartal 2007 til og
med 4.kvartal 2022. Seniorpension er med fra 1.kvartal 2020 og tidlig pension fra
1.kvartal 2022. Egne beregninger baseret på tal fra Statistikbanken (Danmarks
Statistik).
Kvinder
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2007
Efterløn
Seniorpension
11.255
4.068
2022
Tidlig pension
Førtidspension
2007
29.153
61.206
79.543
66.393
87.499
89.714
Mænd
68.395
13.450
10.404
5.474
2022
Figur 1 viser, at antallet af kvinder og mænd på efterløn har været støt faldende siden
2007, dog med en let stigning (kvinder) eller stabilisering (mænd) siden 2019, selvom
7
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0010.png
tallene i 2022 igen viser et fald. Ligeledes var der et fald i antal personer på
førtidspension (kun vist for +50-årige i figuren) frem til 2018, dog i langt mindre grad
end for efterløn, hvorefter antallet har været støt stigende. De første registreringer af
seniorpension er fra 1.kvartal 2020 og de første af tidlig pension fra 1.kvartal 2022,
hvorefter antallet har været støt stigende kvartal for kvartal.
Forskning fra såvel Danmark som udlandet viser, at årsagerne til, at seniorer forlader
arbejdsmarkedet enten tidligt eller sent er komplekse og dynamiske, og kan både foregå
ufrivilligt og som et valg. En stor international meta-analyse samlede 151 videnskabelige
undersøgelser på området og fandt, at både økonomi, organisatoriske faktorer i arbejdet
og personernes fysiske og mentale helbred spillede ind i forhold til
tilbagetrækningstidspunktet (Topa et al. 2018). Sundhedsstyrelsens seneste rapport om
’Sygdomsbyrden i Danmark’ viser, at smerter i kroppen og mentale helbredsproblemer
vejer tungt i forhold til antallet af tilkendte førtidspensioner (Sundhedsstyrelsen 2023).
Det skal dog også nævnes, at personer ved en given alder er ved bedre helbred i dag end
for 20 år siden og at folk generelt trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet (Larsen
and Amilon 2019). For at forstå og beskrive de mekanismer, der spiller ind i en dansk
kontekst, anvendes begreberne
push, stay, jump, pull og stuck
(Figur 2) (Andersen et al.
2020a).
Figur 2: Begreberne push, stay, jump, pull og stuck i forbindelse med tidlig/sen og
ufrivillig/frivillig tilbagetrækning.
8
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
•
•
•
•
Push refererer til mekanismer, der skubber personer ud af arbejdsmarkedet før tid,
eksempelvis dårligt helbred, for hårdt arbejde eller aldersdiskrimination (Andersen
et al. 2021).
Stay refererer til mekanismer, der fremmer valget om at blive længe på
arbejdsmarkedet, eksempelvis gode relationer til kolleger og spændende og
meningsfyldt arbejde (Andersen et al. 2020b).
Jump og pull refererer til mekanismer, der fremmer valget om at forlade
arbejdsmarkedet (frivilligt) før tid, fx et ønske om mere fritid (jump) eller mulighed
for at få efterløn (pull).
Stuck refererer til mekanismer, der fastlåser folk på arbejdsmarkedet i længere tid,
end de selv ønsker eller føler, at de er i stand til, fx. følelsen af at være nedslidt uden
at have muligheden for at forlade arbejdsmarkedet.
De visitationsbaserede tilbagetrækningsordninger – førtidspension og seniorpension –
forventes at være mest drevet af push-mekanismer, mens de rettighedsbaserede –
efterløn og tidlig pension – forventes at være mest drevet af jump- og pull-mekanismer
(Figur 2). Det kan dog også tænkes, at der er et betydeligt overlap, således at fx mange
personer på tidlig pension er nedslidte.
Formålet med denne rapport er, baseret på SeniorArbejdsliv 2022, at analysere helbred
og årsager til tilbagetrækning blandt kvinder og mænd, der for nylig er gået på efterløn,
tidlig pension, seniorpension og førtidspension.
Datagrundlag
Datagrundlaget for undersøgelsen er spørgeskemabesvarelser koblet med danske
registre af høj kvalitet. SeniorArbejdsliv er gennemført i 2018, 2020 og igen i 2022, hvor
der er udtrukket stikprøver gennem Danmarks Statistik blandt forskellige grupper af
+50-årige i Danmark. I rapporten her indgår kun personer fra 2022, som for nylig er gået
på efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension. I 2022 blev 3.000 på efterløn,
1.500 på tidlig pension, 1.500 på seniorpension og 2.000 på førtidspension inviteret til at
deltage i 3. runde af SeniorArbejdsliv. Heraf er der opnået fulde besvarelser af hele
spørgeskemaet fra henholdsvis 1.930 (64.3%) på efterløn, 985 (65.7%) på tidlig pension,
749 (49.9%) på seniorpension og 527 (26.4%) på førtidspension. Data er indsamlet i
perioden 9. august 2022 til 30. oktober 2022 via web-skemaer (CAWI) med telefonisk
rykning. Der er anvendt statistiske vægte, der inden for hver gruppe tager højde for
alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype og familiens disponible indkomst,
så tallene i rapporten er repræsentative for målgrupperne i Danmark. Svarene er
endvidere opdelt på kvinder og mænd.
Kriterierne for de 4 grupper der indgår er følgende:
Personer i grupperne efterløn og førtidspension opfylder følgende kriterier:
1. Efterløn eller førtidspension skal være påbegyndt i perioden 1. april 2021 – 31.
marts 2022.
2. Efterløn eller førtidspension skal overstige 20 timer pr. uge.
9
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Personer på efterløn og førtidspension er afgrænset via registeret for offentlig forsørgelse
pr. 31 marts 2022 ved at bruge PTI_TILSTAND_KODE 6010 og 7025. Variablen
PTI_TIMER_PER_UGE er anvendt til at bestemme graden af efterløn eller
førtidspension. Personer med status af efterløn eller førtidspension uanset timeantal i
perioden 1. januar 2021 – 31. marts 2021 er frasorteret.
Personer i grupperne seniorpension og tidlig pension opfylder følgende kriterier:
1. Seniorpension eller tidlig pension skal være påbegyndt i perioden 1. januar 2022
– 31. marts 2022.
2. Seniorpension eller tidlig pension skal overstige 20 timer pr. uge.
Personer på seniorpension eller på tidlig pension er afgrænset via registeret for offentlig
forsørgelse ved at bruge PTI_TILSTAND_KODE 7011 og 7026. Da data om tidlig pension
er helt nyt og kun eksisterer for perioden 1. januar 2022 – 31. marts 2022, er
seniorpension afgrænset med samme periode for sammenlignelighed. Variablen
PTI_TIMER_PER_UGE er anvendt til at bestemme graden af seniorpension eller tidlig
pension. Personer med status af seniorpension uanset timeantal i perioden 1. oktober
2021 – 31. december 2021 er frasorteret.
10
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0013.png
Resultater og fortolkning
For alle helbredsrelaterede mål, der vises i de følgende afsnit, er der høj-signifikante
forskelle på de rettigheds- og visitationsbaserede tilbagetrækningsordninger. For
læsbarhedens skyld er de mange statistiske test og p-værdier derfor ikke angivet. Nogle
steder er der også statistisk signifikant forskel mellem kvinder og mænd, men da
rapporten fokuserer på de fire tilbagetrækningsordninger er disse statistiske test og p-
værdier heller ikke angivet. Forskellene nævnes i stedet i prosa, hvor relevant.
Arbejdets fysiske karakter
Deltagerne har svaret på spørgsmålene
”Hvordan vil du generelt beskrive din fysiske aktivitet
i dit seneste arbejde?”
med svarmulighederne: a) Mest stillesiddende arbejde, som ikke
kræver fysisk anstrengelse, b) Mest stående eller gående arbejde, som ellers ikke kræver
fysisk anstrengelse, c) Stående eller gående arbejde med en del løfte- eller bærearbejde,
og d) Tungt eller hurtigt arbejde, som er fysisk anstrengende. Tallene angiver
procentdelen blandt målgrupperne, der har valgt svarmulighed c eller d, dvs. de har
vurderet karakteren af deres arbejde til at være fysisk betonet.
Figur 3: Procentdel der vurderer deres seneste job til at være fysisk betonet. Opdelt på
kvinder og mænd (50% farve) i de fire grupper.
Fysisk betonet arbejde
Seneste job
63%
56%
47%
41%
33%
54%
49%
55%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
Tallene i Figur 3 viser, at ca. hver anden på tværs af de fire grupper havde fysisk betonet
arbejde i deres seneste job. Generelt set er der flere af mændene end kvinderne, der
havde fysisk betonet arbejde. Forskellen mellem kønnene er størst for dem, der er gået
på tidlig pension, hvor 33% af kvinderne og 56% af mændene havde fysisk betonet
arbejde. Det kan have betydning for tolkningen af tallene i de efterfølgende afsnit, da
kombinationen af dårligt fysisk helbred og fysisk betonet arbejdet kan gøre det
11
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0014.png
vanskeligt at varetage arbejdsopgaverne (Skovlund et al. 2020; Nygaard et al. 2020;
Bayattork et al. 2021). For de ca. 12.000 beskæftigede +50-årige i 2022 runden af
SeniorArbejdsliv er der til sammenligning 22% af kvinderne og 28% mændene, der
vurderer deres nuværende arbejde til at være fysisk betonet (ikke vist i figuren). Det er
nogenlunde det samme billede, hvis man kun ser på gruppen af beskæftigede i
SeniorArbejdsliv som er over 60 år. Generelt set kan man derfor sige, at en større andel
af dem, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid, kommer fra et fysisk
betonet arbejde.
Selvvurderet helbred
Deltagerne har svaret på spørgsmålene
”Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?”
med
svarmulighederne: a) Fremragende, b) Vældig godt, c) Godt, d) Mindre godt, og e)
Dårligt. Tallene angiver procentdelen blandt målgrupperne, der vurderer deres helbred
til dårligt eller mindre godt.
Figur 4: Procentdel der vurderer deres helbred til at være dårligt eller mindre godt.
Opdelt på kvinder og mænd (50% farve) i de fire grupper.
Selvvurderet helbred
Dårligt eller mindre godt
87%
79%
65% 65%
15% 18%
17%
23%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
Når personer vurderer deres generelle helbred, er der mange faktorer, både ift. fysisk og
mentalt helbred, der spiller ind. Det selvvurderede helbred er utroligt vigtigt, da flere
longitudinelle undersøgelser har vist en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og
fx lægevurderet sygdom og tidlig død (DeSalvo et al. 2006; Mavaddat et al. 2014). Dvs.,
at mennesker generelt set har en god evne til at fornemme egen helbredstilstand. Tallene
i Figur 4 viser, at der er specielt mange (65% til 87%) med selvvurderet dårligt eller
mindre godt helbred blandt dem, der har forladt arbejdsmarkedet på en
visitationsbaseret tilbagetrækningsordning (seniorpension og førtidspension). Blandt
12
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0015.png
dem, der har forladt arbejdsmarkedet på en rettighedsbaseret tilbagetrækningsordning,
er der væsentligt færre med selvvurderet dårligt eller mindre godt helbred (15% til 23%).
At der i de to sidstnævnte grupper er flest mænd på tidlig pension, der oplever dårligt
eller mindre godt helbred (23%) skyldes muligvis, at der er flest i denne gruppe, der
havde et fysisk betonet arbejde i seneste job.
Det kan også ses, at ikke alle på seniorpension og førtidspension vurderer deres helbred
som dårligt eller mindre godt. Dette skyldes muligvis, at helbredet er blevet bedre efter
at de har forladt arbejdsmarkedet.
Nedslidning og arbejdsevne
Nedslidning er et populært udtryk for den mere faglige term ’nedsat arbejdsevne’. Da
udtrykket nedslidning bruges meget i de offentlige debatter, har vi i SeniorArbejdsliv
som noget nyt – ud over arbejdsevne – også spurgt direkte til følelsen af at være
nedslidt.
Deltagerne har svaret på spørgsmålene
”Føler du dig fysisk nedslidt?”
og
”Føler du dig
psykisk nedslidt?”
med svarmulighederne: a) I meget høj grad, b) I høj grad, c) I nogen
grad, d) I mindre grad, og e) Slet ikke. Tallene angiver procentdelen blandt
målgrupperne, der i høj eller meget høj grad føler sig nedslidte.
Figur 5: Procentdel der i høj eller meget høj grad føler sig fysisk nedslidt. Opdelt på
kvinder og mænd (50% farve) i de fire grupper.
I høj eller meget høj grad
64%
56% 57%
60%
Fysisk nedslidt
21%
12% 13%
15%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
Tallene i Figur 5 og Figur 6 viser, at følelsen af fysisk nedslidning på tværs af de 4
grupper er mere udbredt end følelsen af psykisk nedslidning. Ved sammenligning af de
fire grupper, er det specielt personer på seniorpension og førtidspension, der føler sig
13
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0016.png
nedslidte. Her er der mellem 56% og 64%, der føler sig fysisk nedslidt, mens mellem 21%
og 43% føler sig psykisk nedslidt.
Figur 6: Procentdel der i høj eller meget høj grad føler sig psykisk nedslidt. Opdelt på
kvinder og mænd (50% farve) i de fire grupper.
I høj eller meget høj grad
43%
Psykisk nedslidt
41%
32%
21%
8%
11%
5%
5%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
Deltagerne har desuden svaret på spørgsmålet
”Hvor god synes du din arbejdsevne var i dit
seneste arbejde lige inden du gik på [efterløn, førtidspension, seniorpension, tidlig pension
(”Arne-pension”)]?”
på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ’ude af stand til at arbejde’ og 10 er
’bedste arbejdsevne nogensinde’. Tallene i Figur 7 angiver procentdelen blandt
målgrupperne, der vurderer at de havde mindst halveret arbejdsevne i seneste arbejde,
inden de stoppede med at arbejde (5 eller lavere på 0-10 skalaen).
Arbejdsevnen er på samme måde som selvvurderet helbred påvirket af en række
faktorer, herunder både individets fysiske og mentale helbred, samt de fysiske og
mentale krav der stilles i arbejdet. En tidligere undersøgelse fra Finland viste en stærk
sammenhæng mellem nedsat selvvurderet arbejdsevne og øget risiko for førtidspension
gennem en 3-årig registeropfølgning (Kinnunen and Nätti 2018).
Tallene i Figur 7 viser, at det specielt er personer på seniorpension og førtidspension, der
vurderer, at deres arbejdsevne i seneste job var mindst halveret. At seniorpension ligger
lidt højere end førtidspension skyldes muligvis, at personer på seniorpension er visiteret
bl.a. på baggrund af arbejdsevne i seneste job, hvorimod personer på førtidspension i
forbindelse med ressourceforløbet ofte har afprøvet jobs med lavere krav. Således kan
man se, at en lidt lavere andel af personer på førtidspension sammenlignet med
seniorpension kommer fra et fysiske betonet arbejde (Figur 3).
14
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0017.png
Figur 7: Procentdel der vurderer, at de havde mindst halveret arbejdsevne i seneste
arbejde inden de stoppede. Opdelt på kvinder og mænd (50% farve) i de fire grupper.
Arbejdsevne
Mindst halveret
81%
73%
73%
68%
33%
24% 25%
37%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
15
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0018.png
Smerter
Deltagerne har svaret på spørgsmålet
”Hvor ofte har du haft smerter inden for de sidste 3
måneder?”
med svarmulighederne: a) Dagligt, b) En eller flere gange om ugen, c) Et par
gange om måneden, d) Enkelte gange, og e) Slet ikke. Tallene angiver procentdelen
blandt målgrupperne, der dagligt oplever smerter.
Figur 8: Procentdel der oplever daglig smerte. Opdelt på kvinder og mænd (50% farve)
i de fire grupper.
Smerte
Dagligt
75%
65% 65%
62%
37%
30% 30%
39%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
Tallene i Figur 8 viser, at daglige smerter er udbredt på tværs af alle grupper dog
væsentlig mere blandt dem, der er på seniorpension og førtidspension. Dette stemmer
godt overens med, at flere af disse personer føler sig fysisk nedslidte med nedsat
arbejdsevne og generelt oplever at have dårligt eller mindre godt helbred. Rapporten
’Sygdomsbyrden i Danmark’ viser også, at smerter i ryg og nakke bidrager markant til
antallet af tilkendte førtidspensioner (Sundhedsstyrelsen 2023).
16
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0019.png
Stress
Deltagerne har svaret på de 10 spørgsmål, der indgår i det validerede spørgeskema
Cohens Perceived Stress Scale (CPSS) (Eskildsen et al. 2015). Skalaen går fra 0-40, og er
efterfølgende to-delt, så tallene angiver procentdelen blandt målgrupperne, der scorer
over 20 (moderat til høj stress).
Figur 9: Procentdel der oplever moderat til høj stress. Opdelt på kvinder og mænd
(50% farve) i de fire grupper.
Moderat til høj
Stress
46% 46%
21%
19%
6%
6%
7%
5%
1. Efterløn
2. Tidlig pension
3. Seniorpension
4. Førtidspension
Tallene Figur 9 viser, at andelen der oplever stress er specielt høj blandt dem, der er gået
på førtidspension, hvor næsten hver anden kvinde og mand oplever stress. Til
sammenligning er det ca. hver femte af dem, der er gået på seniorpension og mellem 5%
og 7% blandt de rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger.
17
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0020.png
Årsager til tidlig tilbagetrækning
Deltagerne er også blevet bedt om at angive årsagerne til, at de gik på henholdsvis
efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension. Deltagerne er altså blevet bedt
om at tænke tilbage og har valgt mellem 15 forskellige årsager i et multiple-choice
batteri. Der var også en 16. mulighed ’Ingen af ovenstående’. Hver enkelt deltager er i
spørgeskemaet blevet præsenteres for de 15 muligheder i tilfældig rækkefølge, og altid
med mulighed nr. 16 ’Ingen af ovenstående’ til sidst. Top-3 årsager for hver gruppe
angives herunder i faldende orden.
Tabel 1: Top-3 årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Procentdel af
kvinder og mænd i de fire grupper.
47% At få mere tid til familie (eks. børnebørn) og/eller venner
Kvinder 43% At du selv vil bestemme, hvad du skal foretage dig
34% At kunne få mere tid til fritidsinteresser
1. Efterløn
42% At du selv vil bestemme, hvad du skal foretage dig
Mænd 34% At kunne få mere tid til fritidsinteresser
29% At få mere tid til familie (eks. børnebørn) og/eller venner
41% At få mere tid til familie (eks. børnebørn) og/eller venner
Kvinder 34% At du selv vil bestemme, hvad du skal foretage dig
26% At kunne få mere tid til fritidsinteresser
2. Tidlig pension
34% Dårligt fysisk helbred
Mænd 34% At du selv vil bestemme, hvad du skal foretage dig
28% At kunne få mere tid til fritidsinteresser
70% Dårligt fysisk helbred
Kvinder 58% At du ikke længere vil kunne klare arbejdet
30% Dårligt psykisk helbred
3. Seniorpension
73% Dårligt fysisk helbred
Mænd 51% At du ikke længere vil kunne klare arbejdet
22% Dårligt psykisk helbred
73% Dårligt fysisk helbred
Kvinder 55% At du ikke længere vil kunne klare arbejdet
39% Dårligt psykisk helbred
4. Førtidspension
68% Dårligt fysisk helbred
Mænd 40% At du ikke længere vil kunne klare arbejdet
39% Dårligt psykisk helbred
Tallene i Tabel 1 viser, at jump faktorerne – dvs. at der er ting i fritiden, der trækker
mere end selve arbejdet – er dominerende for personer, der har forladt arbejdsmarkedet
på de rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger (efterløn og tidlig pension). Hvis
man ønsker at holde disse grupper længere på arbejdsmarkedet kunne faktorer såsom
mere spændende arbejdsopgaver, et godt arbejdsmiljø, gode relationer til kolleger og
chef, og fleksibilitet muligvis være vejen frem. Det kan bidrage til, at arbejdet og ens
muligheder på arbejdet bliver mere spændende end alt det, man kan lave i fritiden. Eller
fx nedsat arbejdstid og dermed mulighed for mere fritid.
18
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Det er dog værd at bemærke, at push faktoren ’dårligt fysisk helbred’ er lige så
dominerende som jump faktorerne for mænd, der er gået på tidlig pension. Dette kan
muligvis skyldes, at mange af mændene, der er gået på tidlig pension, har haft et fysisk
betonet arbejde (Figur 3), som alt andet lige er sværere at klare end et stillesiddende
arbejde, hvis det fysiske helbred ikke er så godt. I disse tilfælde er det også vigtigt at
tilpasse kravene i arbejdet, hvis man har et fysisk betonet arbejde, så personerne rent
faktisk kan holde til det.
Push faktorerne er meget dominerende for både kvinder og mænd, der modtager en af
de visitationsbaserede tilbagetrækningsordninger, dvs. seniorpension og førtidspension.
Mellem 68% og 73% i disse grupper forlod arbejdsmarkedet pga. dårligt fysisk helbred
og ca. hver anden, fordi de ikke længere kunne klare arbejdet. På tredjepladsen kommer
dårligt psykisk helbred, som mellem 22% og 39% angiver som årsag til, at de forlod
arbejdsmarkedet. Det er altså særligt dårligt fysisk helbred og det ikke at kunne klare
arbejdet, som skubber folk ud af arbejdsmarkedet før tid. Det stemmer godt overnes
med, at langt flere i disse målgrupper føler sig fysisk end psykisk nedslidt. I forhold til
forebyggende indsatser er det vigtigt at fokusere både på individet og arbejdsmiljøet.
Individets fysiske kapacitet kan eksempelvis styrkes med små-øvelser på arbejdspladsen
sammen med kollegerne (Andersen et al. 2022). Hos raske lønmodtagere kan dette
potentielt set forebygge 13% af det lange sygefravær i Danmark (Andersen et al. 2022),
og kan derfor på den lange bane være en vigtigt del af den forebyggende indsats inden
folk bliver nedslidte. Det er også vigtigt at tilpasse de fysiske belastninger i arbejdet til
individets kapacitet på det givne tidspunkt i livet, fx gennem bedre organisering af
arbejdet, mulighed for restitution i løbet af dagen, brug af tekniske hjælpemidler,
tilpasning eller skift af arbejdsopgaver i jobbet eller sporskifte til mindre belastende job.
Det er også værd at bemærke, at den månedlige ydelse man kan opnå ved en given
tilbagetrækningsordning (pull faktor) ikke angives som top-3 årsag til at forlade
arbejdsmarkedet i nogle af grupperne. Generelt set forlader folk altså ikke
arbejdsmarkedet før tid fordi pengene lokker. Dette skal muligvis skal ses i lyset af
størrelsen på ydelserne, eks. er det maksimale beløb man kan få i tidlig pension 14.008
kr. per måned, og i seniorpension 19.738 (enlig) / 16.778 (gift, samlevende) kr. per måned
i 2023.
19
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0022.png
Resultater opdelt på alder
I Tabel 2 er tallene fra tidligere yderligere opdelt på deltagernes alder pr. 31. marts 2022
(63 år eller yngre og 64 år eller ældre). I forhold til tidlig pension er der ingen deltagere i
den yngste kategori (jvf. tildelingskriterier om 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen). I
forhold til førtidspension er der kun 12 mænd og 10 kvinder i den ældste kategori, og
tallene for disse er derfor ikke inkluderet i tabellen grundet for stor statistisk usikkerhed.
For samtlige af de andre er der over 100 respondenter i hver alderskategori.
Tabel 2:
Resultater opdelt på alder (63 år eller yngre og 64 år eller ældre).
Dårligt
Nedsat
eller
Fysisk Psykisk
arbejds- Smerter
mindre
nedslidt nedslidt
evne
godt
helbred
Kvinder
Mænd
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
≤ 63 år
≥ 64 år
18%
13%
24%
13%
1. Efterløn
14%
8%
9%
7%
17%
7%
11%
4%
2. Tidlig pension
15%
11%
28%
20%
35%
17%
31%
28%
32%
29%
Stress
5%
7%
8%
4%
Kvinder
Mænd
17%
23%
66%
62%
66%
61%
87%
81%
33%
37%
85%
68%
75%
71%
73%
67%
37%
39%
66%
63%
65%
65%
75%
64%
7%
5%
21%
21%
18%
19%
46%
48%
Kvinder
Mænd
Kvinder
Mænd
21%
5%
3. Seniorpension
58%
33%
52%
28%
62%
21%
50%
22%
4. Førtidspension
64%
42%
61%
45%
For efterløn viser resultaterne, at flere af de yngste (63 år eller yngre) end de ældste (64
år eller ældre) oplever problemer med helbredet, føler sig fysisk nedslidt og oplever at
have mindst halveret arbejdsevne. Dette gælder både for mændene og for kvinderne. For
seniorpension viser resultaterne blandt mændene, at flere af de yngste end de ældste
føler sig fysisk nedslidt. Blandt kvinderne er der flere af de yngste end de ældste, der
oplever at have mindst halveret arbejdsevne. De nævnte forskelle er statistisk
signifikante.
Samlet set tyder det altså på, at push-faktorerne er lidt mere dominerende blandt de
yngste sammenlignet med de ældste, der forlader arbejdsmarkedet før tid.
20
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Styrker og begrænsninger ved undersøgelsen
Styrken ved undersøgelsen er, at den er baseret på store stikprøver af personer, der for
nylig er gået på efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension. Det er også en
styrke, at der er anvendt statistiske vægte, så tallene i rapporten er repræsentative. Dog
med den begrænsning, at selvom svarprocenterne er høje fra de første tre grupper (50-
66%), så er svarprocenten for dem på førtidspension kun på 26%. Det kan derfor ikke
garanteres, at svarene for dem på førtidspension er fuldt ud repræsentative, på trods af
vægtningen. En begrænsning er, at helbred og nedslidning er selvrapporteret
(spørgeskema), som kan være forbundet med en vis bias ift. den opfattelse man måtte
have af eget helbred i forhold til den form for tilbagetrækningsordning man er på. Det er
således sandsynligt, at visitationsprocessen ift. tilkendelse af førtidspension og
seniorpension kan medvirke til at bekræfte og bestyrke selvvurderingen af et dårligere
helbred, fysisk nedslidning, nedsat arbejdsevne m.v. Det kan derfor ikke udelukkes, at
dette kan være en mindre del af forklaringen på, at oplevelsen af dårligt helbred,
nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos
personer på seniorpension og førtidspension end personer på efterløn og tidlig pension.
På den anden side har mennesker generelt set har en rigtig god evne til at fornemme
egen helbredstilstand. Eksempelvis har flere longitudinelle undersøgelser vist en
sammenhæng mellem selvvurderet helbred og fx lægevurderet sygdom og tidlig død
(DeSalvo et al. 2006; Mavaddat et al. 2014). På samme måde har en tidligere
undersøgelse fra Finland vist en stærk sammenhæng mellem nedsat selvvurderet
arbejdsevne og øget risiko for førtidspension gennem en 3-årig registeropfølgning
(Kinnunen and Nätti 2018).
En begrænsning i forhold til at sammenligne de fire grupper er, at inklusionskriteriet for
efterløn og førtidspension går på de seneste 12 måneder, hvor inklusionskriteriet for
tidlig pension og seniorpension går på de seneste 3 måneder. Grunden til dette er, at vi
ville beholde sammenligningsgrundlaget til de tidligere runder af SeniorArbejdsliv, hvor
vi har brugt 12 måneder for efterløn og førtidspension. Da tidlig pensionen er ny, havde
vi på tidspunktet for stikprøven kun mulighed for at anvende en 3 måneders periode, og
valgte derfor også at bruge 3 måneder for seniorpension (som ligeledes er et nyt element
i 3.runde af SeniorArbejdsliv). Det direkte sammenligningsgrundlag er derfor stærkest
for efterløn i forhold til førtidspension, og for tidlig pension i forhold til seniorpension.
Tidligere forskning tyder på, at helbredet muligvis forbedres en smule efter tidlig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Garrouste and Perdrix 2021), og det kan derfor
tænkes, at helbredet forbedres en smule mere hos dem, der har været tilbagetrukket fra
arbejdsmarkedet i lidt længere tid. Det skal også bemærkes, at tidligere opgørelser peger
på, at mange personer på de visitationsbaserede tilbagetrækningsordninger kommer fra
perioder med sygefravær og nogle på tidlig pension kommer fra en periode med efterløn
eller anden ydelse. Da undersøgelsen her er repræsentativ er det altså ikke givet, at
deltagerne kommer direkte fra fuld beskæftigelse inden tilbagetrækningen fra
arbejdsmarkedet.
21
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Konklusion
Samlet set viser resultaterne, at oplevelsen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat
arbejdsevne, smerte og stress er meget udbredt hos personer på seniorpension og
førtidspension, og til sammenligning væsentlig mindre udbredt hos personer på efterløn
og tidlig pension. For psykisk nedslidning er tallene en del lavere end for fysisk
nedslidning på tværs af alle grupperne. På samme måde er stress mindre udbredt end
smerte på tværs af grupperne.
Ønsket om mere fritid og mulighed for selv at bestemme, hvad man skal foretage sig, er
de væsentligste årsager til, at personer på efterløn og tidlig pension har forladt
arbejdsmarkedet, dog med en undtagelse for mænd på tidlig pension, hvor dårligt fysisk
helbred vejer lige så tungt. Dårligt fysisk helbred, ikke længere at kunne klare arbejdet,
og dårligt psykisk helbred er - i den rækkefølge - de tre mest udbredte årsager til, at
personer på seniorpension og førtidspension forlod arbejdsmarkedet.
Resultater opdelt på alder (63 år eller yngre og 64 år eller ældre) for efterløn og
seniorpension tyder på, at lidt flere af de yngste føler sig nedslidte eller oplever nedsat
arbejdsevne sammenlignet med de ældste, der forlader arbejdsmarkedet før tid.
Samlet set viser undersøgelsen, at personer på de visitationsbaserede
tilbagetrækningsordninger (seniorpension og førtidspension) oplever et væsentligt
dårligere helbred end personer på de rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger
(efterløn og tidlig pension). Dette spiller markant ind ift. årsagerne til at forlade
arbejdsmarkedet før tid.
22
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Litteraturliste
Andersen LL, Jensen PH, Sundstrup E (2020a) Barriers and opportunities for prolonging
working life across different occupational groups: the SeniorWorkingLife study.
In: Eur. J. Public Health. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31504459/. Accessed 5
Feb 2021
Andersen LL, Pedersen J, Sundstrup E, et al (2021) High physical work demands have
worse consequences for older workers: prospective study of long-term sickness
absence among 69 117 employees. Occup Environ Med oemed-2020-107281.
https://doi.org/10.1136/oemed-2020-107281
Andersen LL, Skovlund SV, Vinstrup J, et al (2022) Potential of micro-exercise to prevent
long-term sickness absence in the general working population: prospective
cohort study with register follow-up. Sci Rep 12:2280.
https://doi.org/10.1038/s41598-022-06283-8
Andersen LL, Thorsen SV, Larsen M, et al (2020b) Work factors facilitating working
beyond state pension age: Prospective cohort study with register follow-up.
Scand J Work Environ Health. https://doi.org/10.5271/sjweh.3904
Bayattork M, Skovlund SV, Sundstrup E, Andersen LL (2021) Work limitations due to
neck-shoulder pain and physical work demands in older workers: cross-sectional
study. Int Arch Occup Environ Health 94:433–440. https://doi.org/10.1007/s00420-
020-01594-7
Beskæftigelsesministeriet (2006) Aftale om fremtidens velfærd.
https://bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler/politiske-aftaler/2006/aftale-om-
fremtidens-velfaerd/. Accessed 7 Mar 2023
Beskæftigelsesministeriet (2011) Tilbagetrækningsreform.
https://bm.dk/arbejdsomraader/politiske-aftaler/politiske-
aftaler/2011/tilbagetraekningsreform/. Accessed 7 Mar 2023
Borger.dk (2023) Pension og efterløn. https://www.borger.dk/pension-og-efterloen.
Accessed 20 Feb 2023
DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, et al (2006) Mortality prediction with a single general
self-rated health question. A meta-analysis. J Gen Intern Med 21:267–275.
https://doi.org/10.1111/j.1525-1497.2005.00291.x
Eskildsen A, Dalgaard VL, Nielsen KJ, et al (2015) Cross-cultural adaptation and
validation of the Danish consensus version of the 10-item Perceived Stress Scale.
Scand J Work Environ Health 41:486–490. https://doi.org/10.5271/sjweh.3510
Garrouste C, Perdrix E (2021) Is there a consensus on the health consequences of
retirement? A literature review - Garrouste - 2022 - Journal of Economic Surveys -
23
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Wiley Online Library. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/joes.12466.
Accessed 7 Mar 2023
Kinnunen U, Nätti J (2018) Work ability score and future work ability as predictors of
register-based disability pension and long-term sickness absence: A three-year
follow-up study. Scand J Public Health 46:321–330.
https://doi.org/10.1177/1403494817745190
Larsen M, Amilon A (2019) Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager. In: VIVE.
https://www.vive.dk/da/udgivelser/tilbagetraekningsalder-og-
tilbagetraekningsaarsager-12252/. Accessed 7 Mar 2023
Mavaddat N, Parker RA, Sanderson S, et al (2014) Relationship of self-rated health with
fatal and non-fatal outcomes in cardiovascular disease: a systematic review and
meta-analysis. PloS One 9:e103509. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0103509
Nygaard PP, Skovlund SV, Sundstrup E, Andersen LL (2020) Is low-back pain a limiting
factor for senior workers with high physical work demands? A cross-sectional
study. BMC Musculoskelet Disord 21:622. https://doi.org/10.1186/s12891-020-
03643-1
Skovlund SV, Bláfoss R, Sundstrup E, Andersen LL (2020) Association between physical
work demands and work ability in workers with musculoskeletal pain: cross-
sectional study. BMC Musculoskelet Disord 21:166.
https://doi.org/10.1186/s12891-020-03191-8
Sundhedsstyrelsen (2023) Sygdomsbyrden i Danmark.
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2023/sygdomsbyrden-i-danmark. Accessed 7
Mar 2023
Topa G, Depolo M, Alcover C-M (2018) Early Retirement: A Meta-Analysis of Its
Antecedent and Subsequent Correlates. Front Psychol 8:.
https://doi.org/10.3389/fpsyg.2017.02157
24
 BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
2683730_0028.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
T 39 16 52 00
F 39 16 52 01
E [email protected]
W www.nfa.dk