Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 108
Offentligt
2683729_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet
CVR 10172748
29. marts 2023
J.nr. 2023-10/612
2023-
2579
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Til orientering vedlægger jeg en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Ar-
bejdsmiljø (NFA) om blandt andet selvvurderet helbred, nedslidning, arbejdsevne
og årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt seniorer (+50-årige)
på efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension.
Resultaterne er baseret på spørgeskemabesvarelser fra i alt cirka 4.200 seniorer på
efterløn, tidlig pension, seniorpension eller førtidspension, der blev indsamlet i
2022. Datagrundlaget er justeret for bl.a. køn, alder og uddannelse, så resultaterne
er repræsentative for de respektive grupper.
Resultaterne viser blandt andet, at seniorer på visitationsbaserede tilbagetræknings-
ordninger (seniorpension og førtidspension) i højere grad end seniorer på ret-
tighedsbaserede tilbagetrækningsordninger (efterløn og tidlig pension) selvrappor-
terer dårligt eller mindre godt helbred, fysisk og psykisk nedslidning, nedsat ar-
bejdsevne, smerter og stress, samt vurderer, at deres seneste job var fysisk betonet.
Andelen af seniorer, der kommer fra fysisk betonede jobs, er relativt stor indenfor
alle fire tilbagetrækningsordninger.
Dårligt helbred og oplevelsen af ikke længere at kunne klare arbejdet er de mest
udbredte årsager til, at seniorer på visitionsbaserede tilbagetrækningsordninger rap-
porterer, at de forlader arbejdsmarkedet. Omvendt er de mest udbredte årsager til,
at seniorer på rettighedsbaserede tilbagetrækningsordninger forlader arbejdsmarke-
det, at de ønsker sig mere tid til familie og fritidsinteresser samt mulighed for at be-
stemme over deres egen tid. Blandt mænd på tidlig pension var fysisk nedslidning
dog også en udbredt årsag.
Det er sandsynligt, at visitationsprocessen for tilkendelse af førtidspension og seni-
orpension kan medvirke til at bekræfte og bestyrke selvvurderingen af et dårligere
helbred, fysisk nedslidning, nedsat arbejdsevne mv. Det kan derfor ikke udelukkes,
at det kan være en delvis forklaring på, at oplevelsen af dårligt helbred, nedslid-
ning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos seniorer
på seniorpension og førtidspension end seniorer på efterløn og tidlig pension.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 108: Nye resultater fra NFA om årsager til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2