BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 105
Offentligt

UDKAST

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)

BEU Alm.del - Bilag 105

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og

2024)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10.

februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov

nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr.

878 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§74 e, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 6«.

§ 74 e, stk. 6

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6.

En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er

omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den

1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at

medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For ar-

bejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det

alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fra-

drag i efterløn omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet læ-

gevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde in-

den for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler,

der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehus-

valg. Fritagelsen gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken.

Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale

sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leverandører.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

§ 74 i, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæf-

tigelsesrådet nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e,

stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til

dokumentation heraf samt definition af merarbejde.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

§ 1 har virkning fra den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og Danske Regioner har den 23. februar 2023 indgået aftale

om en akutplan for sygehusvæsenet. Det fremgår bl.a. heraf, at regeringen

vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i

sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren. På den måde kan sundhedsper-

sonale, der vender tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn, bidrage til at af-

vikle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.

Det foreslås derfor, at der helt ekstraordinært og midlertidigt vil blive

afskaffet fradrag i efterløn for arbejde i det offentlige og private sundheds-

væsen i perioden 2023 og 2024. Lovforslaget vil få tilbagevirkende kraft

for udbetalt efterløn i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med

den 30. juni 2023.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte del af aftale om en akutplan for

sygehusvæsenet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023

og 2024

2.1.1. Gældende ret

Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 21. juni 2022, kan en efterlønsmodta-

ger mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet

må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af

medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af

medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.

Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde,

som overvejende hovedregel medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget

sker time for time, hvilket betyder, at 1 times arbejde nedsætter efterløns-

udbetalingen med et beløb, der svarer til 1 times efterløn.

Efter § 74, e, stk. 3, i loven lempes fradraget i efterlønnen for arbejde

med en kontrollabel arbejdstid, hvis timelønnen er mindre end omreg-

ningssatsen efter § 52 (268,63 kr. i 2023). Hvor meget der skal fradrages i

efterlønnen beregnes ved at dividere lønnen med omregningssatsen, og det

antal timer der derved fremkommer, fradrages i efterlønnen. Hvis arbejdet,

som er omfattet af reglen om lempet fradrag, i måneden overstiger 128 ti-

mer for fuldtidsforsikrede eller 104 for deltidsforsikrede, udbetales der

ikke efterløn for måneden.

Det lempede fradrag gælder, indtil efterlønsmodtageren i kalenderåret

har haft en indtægt fra lønarbejde på 42.275 kr. (2023). Hertil medregnes

alle lønindtægter, dvs. også lønindtægt fra arbejde, der ikke er omfattet af

det lempede fradrag. Herefter foretages fradraget efter hovedreglen, dvs.

time for time.

Det bemærkes, at der ved lov nr. 2587 af 28. december 2021 er fastsat

regler om, at merarbejde, der var covid-19-relateret, ikke medføre fradrag i

efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december

2022, jf. § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Disse regler

finder ikke længere anvendelse.

Arbejde, der havde relation til covid-19, kunne omfatte alle private og

offentlige ansatte. Det var derudover en betingelse, at personen skulle være

overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsesforholdet.

Der er i bekendtgørelse om fradrag i efterløn fastsat nærmere regler om,

at medlemmet skulle sende oplysninger til a-kassen om, at arbejdet var re-

lateret til covid-19 og sende en erklæring fra arbejdsgiver om, at medlem-

met havde haft mer- eller overarbejde, eller at det nye arbejde fra den 1.

marts 2020 eller senere kunne relateres til covid-19.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Det bemærkes videre, at der med lov nr. 831 af 14. juni 2022 er fastsat

regler om, at der i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december

2022 ikke blev foretaget fradrag for efterlønsmodtagers arbejde på en ar-

bejdsplads, som løste opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse

efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, jf. § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Disse

regler finder ikke længere anvendelse.

Det var en betingelse, at personen var overgået til efterløn ved begyn-

delsen af ansættelsen. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet var påbe-

gyndt før den 17. marts 2022, var det alene merarbejde, der ikke skulle

medføre fradrag i efterlønnen.

Fritagelsen for fradrag i efterløn omfattede arbejde på private eller of-

fentlige arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og

ældreområdet.

Reglerne indebar, at en efterlønsmodtager kunne påtage sig arbejde i

ubegrænset omfang på en arbejdsplads, der var omfattet af ordningen

uden, at det medførte fradrag i efterlønnen og dermed kunne opnå en hø-

jere samlet indtægt i en periode.

Forslaget betød også, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøvede at

kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men at

arbejdet foregik på en arbejdsplads, som havde berøring med fordrevne.

Beskæftigelsesministeren var tillagt bemyndigelse til at fastsætte nær-

mere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn, herunder definition af ar-

bejdspladser og krav til dokumentation af, at der var tale om ansættelse in-

den for velfærdsområder, som havde ansvar for løsning af opgaver, der ret-

tede mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-

tilladelse til personer, der var fordrevet fra Ukraine.

Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne blev fastsat i bekendtgø-

relse om fradrag i efterløn. Der blev også fastsat regler om, at efterløns-

modtageren skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræf-

tede, at efterlønsmodtageren arbejdede på en arbejdsplads, der var beskæf-

tiget med håndteringen af personer, der var fordrevet fra Ukraine.

Erklæringen supplerede efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde

og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal ind-

sende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samti-

dig med efterlønnen.

Erklæringen skulle indsendes første gang, efterlønsmodtageren efter

den 1. april 2022 havde indtægt fra en arbejdsplads, der var omfattet af den

foreslåede ordning.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Sundhedspersonale, der vender tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn,

kan bidrage til at afvikle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Det er

derfor vigtigt for regeringen, at flere seniorer får lyst til at blive længere tid

på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en stærkere økonomisk tilskyndelse og

ved at fjerne barriere, der holder seniorer væk fra at komme i job.

Det foreslås derfor, at der helt ekstraordinært og midlertidigt vil blive

fritaget for fradrag i efterløn for arbejde i det offentlige og private sund-

hedsvæsen i perioden 2023 og 2024.

Fritagelse for fradrag i efterløn vil omfatte alt arbejde på offentlige sy-

gehuse, regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i

praksissektoren, arbejde inden for den kommunale sundheds- og ældre-

pleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud

eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen vil gælde både arbejde in-

den for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen vil også omfatte arbejde

med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af

ansatte hos private leverandører.

Forslaget omfatter alt arbejde i sundhedsvæsenet uanset hvilken funk-

tion, pågældende medarbejder udfører.

Det foreslås, at det vil være arbejde fra ansættelser indgået efter den 1.

januar 2023, som ikke vil skulle medføre fradrag i efterløn.

Det foreslås videre, at det vil være en betingelse, at personen skal være

overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsen. Dette for at undgå en

tilskyndelse til, at flere overgår til efterløn før tid for at benytte sig af frita-

gelsen for arbejde i efterlønnen.

For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar

2023, vil det alene være mer- og overarbejde i forhold til det hidtidige ni-

veau, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.

Arbejde i forbindelse med både nyansættelser og merarbejde i forbin-

delse med eksisterende ansættelser vil ikke skulle medføre fradrag i efter-

løn i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, og at den vil få til-

bagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023. Det skyldes, at nærvæ-

rende lovforslag i sagens natur ikke kan blive vedtaget og træde i kraft den

1. januar 2023.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden den 1.

juli 2023 vil skulle foretage en regulering af den udbetalte efterløn i perio-

den fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.

Det betyder, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for denne periode

svarende til det fradrag i efterlønnen, der vil være blevet foretaget på

grundlaget af arbejdet i sundhedsvæsenet.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets §

Forslaget og udmøntningen af ordningen vil generelt lægge sig op ad

ordningerne med fritagelse for modregning for covid-19 relateret arbejde

og for arbejde på arbejdspladser med opgaver relateret til flygtninge fra

Ukraine.

Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget ikke vil få betydning for

reglerne om skattefri præmie. Formålet med den skattefri præmie er at til-

skynde, at man helt eller delvis undlader at få udbetalt efterløn og i stedet

fortsætter med at arbejde. Får man udbetalt efterløn, vil det helt eller delvis

begrænse optjeningen af skattefri præmie.

Efter § 74 m, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der i

den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie højst medregnes 5.772

timer til optjeningen. Alle løntimer i optjeningsperioden for skattefri præ-

mie kan medregnes, men timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn,

nedsætter det maksimale antal timer, der kan medregnes til optjening af

skattefri præmie. Det vil i forhold til forslaget betyde, at timerne med ar-

bejde på en arbejdsplads, der er omfattet af ordningen, vil kunne medreg-

nes til optjening af skattefri præmie, hvis medlemmet i øvrigt opfylder be-

tingelserne herfor. På den anden side vil timerne med efterløn, der udbeta-

les samtidig med arbejdet, nedsætte antallet af timer, der maksimalt kan

medregnes til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæf-

tigelsesrådet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om frita-

gelse for fradrag i efterløn. Der forventes herunder fastsat nærmere regler

om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af

medarbejdere i sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf. Det for-

ventes, at der vil blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle

vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efterlønsmodta-

geren arbejder i sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74

e, stk. 6.

Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde

og indtægter på det ydelseskort, som efterlønsmodtageren månedligt skal

indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde

samtidig med efterlønnen.

Det forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsendes

første gang, efterlønsmodtageren efter den 1. juli 2023

–

lovens foreslåede

ikrafttræden

–

indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da det fore-

slås, at loven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023,

vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i perioden 1. januar 2023

til og med den 30. juni 2023.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Det foreslås desuden af lovtekniske grunde, at de tidsafgrænsede regler

om fritagelse for fradrag i efterlønnen i forbindelse med covid-19 relateret

arbejde eller arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod per-

soner med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til

personer, der er fordrevet fra Ukraine, ophæves, da de ikke længere har no-

gen relevans.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

En lempelse, så efterlønsmodtagere ikke skal modregnes for indtægt fra

arbejde inden for sundhedsvæsenet, vurderes at have begrænsede ydelses-

mæssige konsekvenser.

De ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget består af et dødvægt-

stab og en adfærdseffekt. For så vidt angår sidstnævnte, vurderes ordningen

at være ydelsesmæssigt udgiftsneutral for de personer, der påtager sig ar-

bejde, fordi indtægten efter forslaget ikke vil medføre fradrag. Det følger af,

at persongruppen med forslaget ikke vil få fradrag for det arbejde, de påtager

sig og dermed vil få udbetalt samme ydelse, som hvis de ikke påtog sig et

arbejde inden for sundhedsvæsenet. Et øget beskæftigelsesomfang for denne

persongruppe kan imidlertid forventes at medføre et skattemæssigt provenu.

Der er dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at skønne over de nærmere ad-

færdsvirkninger, som vurderes at være begrænsede.

Muligheden for at se bort fra indtægten fra arbejde vil også indebære et

vist dødvægtstab. Dødvægtstabet vil svare til de ydelsesmæssige merudgif-

ter til personer, som uden lempelsen i modregning alligevel vil være over-

gået til beskæftigelse eller have påtaget sig mer- eller overarbejde inden for

sundhedsvæsenet, men som efter forslaget ikke vil opleve et fradrag. Det

skønnes på baggrund af foreliggende oplysninger samt en række antagelser,

at forslaget af denne grund vil indebære offentlige merudgifter før skat og

tilbageløb på ca. 5,8 mio. kr. i 2023 og 5,8 mio. kr. i 2024, svarende til

merudgifter efter skat og tilbageløb på 2,8 mio. kr. i 2023 og 2,8 mio. kr. i

2024,

jf. tabel 1.

Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser

Merudgifter i mio. kr., 2023-

niveau

I alt statslige udgifter

Efterløn

I alt kommunale udgifter

I alt offentlige udgifter

Virkning efter skat og

tilbageløb

2023

5,8

0,0

5,8

2,8

2024

5,8

0,0

5,8

2,8

2025

0,0

2026

0,0

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af arbejde omfat-

tet af forslaget, hvorfor skøn over de ydelsesmæssige konsekvenser er be-

hæftet med betydelig usikkerhed og bygger på en række forudsætninger

om omfang og anvendelse af ordningen.

En ekstraordinær ordning, hvor der ses bort fra gældende regler for fra-

drag i efterløn for en vis type arbejde, vil indebære implementeringsmæs-

sige konsekvenser for a-kasserne, der administrerer efterlønsordningen. De

administrative konsekvenser for a-kasserne vil som udgangspunkt ikke in-

debære offentlige merudgifter men pålægges a-kasserne og dermed i sidste

ende medlemmerne. Det vurderes dog at være af begrænset omfang henset

til ordningens omfang i øvrigt.

De forventede statslige merudgifter i 2023 og 2024 er indarbejdet på re-

geringens forslag til finanslov for 2023.

Forslaget om fritagelse for modregning for arbejde i sundhedsvæsenet

følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det bemærkes dog, at lovforslaget fraviger princip 1 om enkle og klare

regler, idet der indføres flere undtagelser og dermed mere kompleksitet i

administrationen af reglerne på efterlønsområdet. Forslaget betyder også,

at administrationen af vurderingen af målgruppen for lovforslaget ikke kan

understøttes digitalt. Fravigelsen kan imidlertid begrundes ved hensynet til

opfølgning på aftalen med Danske Regioner

og regeringen ”Aftale om en

akutplan for sygehusvæsenet”

af februar 2023, og at lovændringen må be-

tragtes som en lempelse for visse efterlønsmodtagere.

Det bemærkes videre, at forslaget i al væsentlighed er udformet i over-

ensstemmelse med princip 2 og 3 om at muliggøre digital administration

ved at anvende objektive kriterier. Det vil dog være nødvendigt med en vis

manuel sagsbehandling i form af arbejdsgivererklæringer for at tage hen-

syn til, at det kun er personale i sundhedsvæsenet, der omfattes af lov-

forslaget, hvilket vil medføre en vis meradministration i a-kasserne.

Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3-4 om automatisk sags-

behandling og om genbrug af data, da der vil blive foretaget automatisk

sagsbehandling efter indberetning af indtægt omfattet af ordningen.

På baggrund af de indsendte oplysninger om arbejdet udbetaler a-kasserne

efterlønnen. A-kasserne vurderer kvartalsvis, om der skal ske efterregule-

ring af efterlønnen. Dette sker ved at samkøre de indsendte oplysninger

med indkomstregisteret.

Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infra-

struktur er mindre relevante. A-kasserne vil administrere ordningen i de

eksisterende systemer i a-kasserne. På grundlag af den forventede brug af

ordningen og ordningens tidsbegrænsning til og med 2024, vurderes det, at

a-kasserne ikke vil foretage større tilpasninger af de eksisterende systemer.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Lovforslaget lever i det væsentlige op til princip 7 om forebyggelse af

forebyggelse af snyd. Ordningen er afgrænset til en specifik branche, og

efterlønsmodtageren skal vurdere, om indtægten kommer fra arbejde inden

for sundhedsvæsenet. Risikoen for snyd forventes at være begrænset som

følge af kravet om en arbejdsgivererklæring og a-kassernes mulighed for

kontrol via indhentelse af lønoplysninger i indkomstregisteret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for

agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.

Forslagene betyder, at arbejdsgivere i sundhedsvæsenet kan blive bedt

om en erklæring om, hvorvidt en given person er ansat i sundhedsvæsenet.

I øvrigt vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for efterløns-

modtagere ansat i sundhedsvæsenet, idet de vil skulle indsende oplysnin-

ger til a-kassen om arbejdets karakter på det månedlige efterlønskort. Ved

første indsendelse af oplysninger efter ansættelsen skal efterlønsmodtage-

ren indsende en underskrevet arbejdsgivererklæring om arbejdets karakter.

Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. marts 2023 til den 29.

marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Beskæftigelsesrådet, Danske A-kasser, ASE, Ankestyrelsen, Danske Se-

niorer, Faglige Seniorer, Ældre Sagen, ATP, Danske Patienter, Foreningen

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

af Social-Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Lægeforenin-

gen, Forsikring og Pension og Udbetaling Danmark.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Stat:

Lovforslaget skønnes at med-

føre ydelsesmæssige merud-

gifter (før skat og tilbageløb)

på 5,8 mio. kr. i 2023 og 5,8

mio. kr. i 2024.

Kommuner: Ingen

Regioner: Ingen

Ingen

Arbejdsgivere i sundhedsvæ-

senet kan blive bedt om en

erklæring om, hvorvidt en

given person er ansat i sund-

hedsvæsenet.

Efterlønsmodtagere skal lø-

bende indsende oplysninger

til a-kassen om arbejde. Ved

første indsendelse af oplys-

ninger efter ansættelsen, skal

efterlønsmodtageren ind-

sende en underskrevet ar-

bejdsgivererklæring.

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/ Går videre end

Nej

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

minimumskrav i EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., kan en efterlønsmodtager

mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6

og 7.

Det foreslås i

§ 74 e, stk. 1, 1. pkt.,

at henvisningen til »stk. 6 og 7« æn-

dres til »stk. 6«.

Forslaget er en konsekvens af nærværende lovforslags § 1, nr. 2, hvori

det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves, og det i nærværende lovforslags § 1,

nr. 3, yderligere foreslås, at § 74 e, stk. 7, som bliver stk. 6, ophæves, og i

stedet indsættes et nyt stk. 6.

Forslaget betyder, at der fremadrettet vil blive henvist til ny § 74 e, stk.

6, som indsat ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. medfører merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterløn-

nen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.

Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. er der i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december 2022

ikke blev foretaget modregning for efterlønsmodtagers arbejde på en ar-

bejdsplads, som løste opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse ef-

ter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra

Ukraine, jf. § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 74 e, stk. 6

ophæves og i stedet indsættes et nyt

stk.

6, 1. pkt.,

hvorefter en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæse-

net, som er omfattet af 4.-6. pkt., ikke vil medføre fradrag i efterlønnen i

perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.

Forslaget betyder, at reglen om at fritage efterlønsmodtagere for fradrag

i efterlønnen vedr. arbejde relateret til covis-19 situationen og fordrevne fra

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Ukraine, udgår af lovgivningen, da de ikke længere har nogen relevans, da

der var tale om midlertidige regler.

Forslaget betyder videre, at der helt ekstraordinært og midlertidigt vil

blive indsat en regel om fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde for i det

offentlige og private sundhedsvæsen i perioden 2023 og 2024.

Forslaget betyder videre, at det vil være arbejde fra ansættelser inden

for sundhedsvæsenet indgået efter den 1. januar 2023, som ikke vil skulle

medføre fradrag i efterløn.

Det foreslås som et nyt

stk. 6, 2. pkt.,

at det vil være en betingelse, at

medlemmet skal være overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.

Det betyder, at et medlem, som overgår til efterløn og arbejder fleksi-

belt i en stilling inden for sundhedsvæsenet, ikke vil blive fritaget for fra-

drag for arbejde. Dette for at undgå en tilskyndelse til, at flere vil overgå til

efterløn for at benytte sig af fritagelsen for fradrag for arbejde.

Det foreslås som et nyt

stk. 6, 3. pkt.,

at for arbejde, hvor ansættelses-

forholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023, vil det alene være mer- og

overarbejde i forhold til det hidtidige niveau, der ikke vil skulle medføre

fradrag i efterlønnen.

Forslaget betyder, at medlemmer, der er i et eksisterende ansættelses-

forhold inden for sundhedsvæsenet forud for den 1. januar 2023 med for-

del også vil kunne arbejde i sundhedsvæsenet dog således, at fritagelse for

fradrag i efterlønnen kun omfatter mer- og overarbejde i forhold til det hid-

tidige niveau.

Det forventes, at der med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 74 i,

stk. 2, vil blive fastsat regler om, at der ved merarbejde forstås arbejde, der

går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret

til betaling for det ekstra arbejde. Det vil sige, at fritagelsen for fradrag

også vil gælde i forhold til bonusser og særlige tillæg, der direkte vil kunne

knyttes op på den ekstra arbejdsindsats. Deltidsansatte, som har haft mer-

arbejde, vil således også være omfattet.

Det foreslås som et nyt

stk. 6, 4. pkt.,

at fritagelse for fradrag i efterløn

vil omfatte alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og

præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden for den

kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører

opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.

Forslaget betyder, at alle områder af praksissektoren er omfattet. Med

begrebet praksissektoren forstås følgende områder, som er reguleret af

overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt en for

de pågældende grupper for-handlingsberettiget forening: Praktiserende

speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter,

fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger og tandplejere.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Det foreslås som et nyt

stk. 6, 5. pkt.,

at fritagelsen vil gælde både for

arbejde inden for psykiatrien og somatikken.

Forslaget betyder, at det samlede sundhedsvæsen inkluderes. Ved det

somatiske område forstås behandling for kropslige lidelser.

Det foreslås som et nyt

stk. 6, 6. pkt.,

at fritagelsen også vil omfatte ar-

bejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er ud-

ført af ansatte hos private leverandører.

Forslaget betyder, at personer, der er ansat hos en privat leverandør

(f.eks. et vikarbureau), og i medfør heraf leverer sundhedsydelser til kom-

muner eller regioner, også vil være fritaget for fradrag. Eksempelvis vil en

person, som er ansat til at udføre administrative opgaver i vikarbureauet

ikke være omfattet af fritagelsen.

Forslaget betyder overordnet set, at alt arbejde på f.eks. et offentligt sy-

gehus, i en privat lægepraksis eller på et kommunalt plejehjem uanset hvil-

ken funktion, pågældende medarbejder udfører, vil blive fritaget for fra-

drag i efterlønnen.

Det forventes, at der med hjemmel i forslagets § 1, nr. 4, ad § 74 i, stk.

2, om en ny bemyndigelsesbestemmelse, vil blive fastsat nærmere regler

om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser. Det forventes

yderligere, at der vil blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil

skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efter-

lønsmodtageren arbejder i sundhedsvæsenet således som defineret i forsla-

get til § 74 e, stk. 6.

Der henvises til § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.

Det bemærkes, at det foreslås, at loven vil få tilbagevirkende kraft fra

og med den 1. januar 2023. I den forbindelse henvises nærmere til de spe-

cielle bemærkninger til lovforslagets § 2.

Til nr. 3.

Efter gældende § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fra-

drag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og

krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.

Efter gældende § 74 i, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter den fore-

slåede § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav til doku-

mentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads, der be-

skæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Med hjemmel i disse bemyndigelser er er der fastsat nærmere regler i

§§ 16 a-e i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020.

Det foreslås, at

§ 74 i, stk. 2

ophæves, og at der i stedet indsættes

et nyt

stk. 2,

hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-

skæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i

efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sund-

hedsvæsenet og krav til dokumentation heraf samt definition af merar-

bejde.

Forslaget betyder, at reglerne, som ikke længere har nogen relevans, vil

udgå af lovgivningen.

Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-

ler om fritagelse for fradrag i efterlønnen for efterlønsmodtagere, som ar-

bejder inden for sundhedsvæsenet.

Det forventes at udmøntningen generelt vil lægger sig op ad ordnin-

gerne vedrørende fritagelse for modregning for arbejde i forbindelse med

covid-19 relateret arbejde og arbejde på arbejdspladser med opgaver rela-

teret til flygtninge fra Ukraine.

Der forventes, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-

skæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i

efterløn. Der forventes herunder fastsat nærmere regler om fastlæggelsen

af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af medarbejdere i

sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf. Det forventes, at der vil

blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en er-

klæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efterlønsmodtageren arbejder i

sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74 e, stk. 6.

Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde

og indtægter på det ydelseskort, som efterlønsmodtageren månedligt skal

indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde

samtidig med efterlønnen.

Det forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsen-

des første gang, efterlønsmodtageren efter den 1. juli 2023

–

lovens fore-

slåede ikrafttræden

–

indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da

det foreslås, at loven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. ja-

nuar 2023, vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i perioden 1.

januar 2023 til og med den 30. juni 2023.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af artikel 5 i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-

ordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges

retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse,

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden med-

lemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,

samt i EU’s aftaler med

Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra arbejde

på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Stor-

britannien, der løser opgaver inden for rammerne af det arbejde, som om-

fattet af nærværende lovforslag.

Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet vil fastsættes regler om, at efterlønsmodtagere vil

skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren erklærer, at efterløns-

modtageren har haft merindtægt fra den givne arbejdsplads, og at mer- el-

ler overarbejdet eller det nye arbejde fra den 1. januar 2023 eller senere

kan relateres til Sundhedsvæsenet.

Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde

og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt vil skulle

indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde

samtidig med efterlønnen. Erklæringen vil skulle indsendes, første gang

efterlønsmodtageren efter den 1. januar 2023 har indtægt fra arbejde, der

er omfattet af den foreslåede fritagelse. Hvis der sker ændringer i ansættel-

sesforholdet, f.eks. hvis efterlønsmodtageren får nye eller andre arbejds-

funktioner, eller hvis efterlønsmodtageren får ny ansættelse, vil efterløns-

modtageren skulle indsende en ny erklæring for at blive fritaget for fradrag

i efterlønnen.

I denne forbindelse henvises der særligt til ovenfor om indsendelse af

erklæring om arbejdsstedet samt til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende

bemærkninger vedrørende overgangsperioden fra og med den 1. januar

2023 til og med den 30. juni 2023.

Er der i ansættelsesforholdet ikke en aftalt arbejdstid, vil der ikke være

et grundlag at fastslå mer- eller overarbejde i forhold til, og et sådant ar-

bejde vil således ikke kunne blive fritaget for fradrag i efterlønnen. I lig-

hed med den indtil 31. december 2022 gældende ordning om fritagelse for

fradrag ved deltagelse i covid-19 relateret arbejde vil der i den situation,

hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, ikke ske en nærmere afgrænsning af,

hvad der kan betragtes som mer- eller overarbejde i forbindelse med ar-

bejde i sundhedsvæsenet. Dette sker i tillid til, at borgere og arbejdsgivere

godt kan vurdere, hvornår merarbejde vil kunne tilskrives arbejde i relation

arbejde i sundhedsvæsenet, og hvornår der vil være tale om mer- eller

overarbejde i de situationer.

Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte regler om, at indtægter fra arbejde,

der vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6, ikke vil skulle med-

regnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Det betyder, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under

omregningssatsen (268,63 kr. i 2023), som ikke vil være omfattet af den

foreslåede § 74 e, stk. 6, vil få omregnet indtægten fra dette arbejde med

omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde,

uanset at medlemmet i 2023 eller 2024 vil have en indtægt, der overstiger

indtægtsgrænsen for lempet fradrag på 42.275 kr. (2023) fra arbejde, der

vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Til stk. 2

Det foreslås i

stk. 2,

at loven får tilbagevirkende kraft fra og med den 1.

januar 2023.

Baggrunden herfor er, at det fremgår af det politiske grundlag for Dan-

marks regering ”Ansvar for Danmark” december 2022, at regeringen vil

gennemføre en akutplan for sundhedsvæsenet herunder, at regeringen vil

afskaffe modregning af arbejde i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere

i sundhedsvæsnet.

Nærværende lovforslag kan i sagens natur ikke kan blive vedtaget og

træde i kraft før 1. januar 2023.

Det betyder, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden den 1.

juli 2023 vil skulle foretage en regulering af den udbetalte efterløn i perio-

den fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.

Det betyder videre, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for denne

periode svarende til det fradrag i efterlønnen, der vil være foretaget på

grundlaget af arbejdet i sundhedsvæsenet.

Forslaget betyder videre, at en efterlønsmodtager, som i perioden fra og

med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 er påbegyndt et ar-

bejde, som er omfattet af § 74 e, stk. 6, vil få efterreguleret efterlønsudbe-

talingen for perioden således, at der ikke foretages fradrag i efterlønnen for

arbejde inden for sundhedsvæsnet.

Forslaget betyder videre, at for medlemmer, hvor et ansættelsesforhold

omfattet af § 74 e, stk. 6, er påbegyndt efter 1. januar 2023 men forud for

overgangen til efterløn til og med den 30. juni 2023, vil det alene være

merarbejde, der ikke vil medføre fradrag i efterlønnen.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil ikke gælde for Færøerne eller

Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grøn-

land, fordi loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og vil ikke

kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234

af 10. februar 2022, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, §

7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i

lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i

lov nr. 878 af 21. juni 2022, foreta-

ges følgende ændringer:

§ 74 e, stk. 6,

ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og

§ 74 e, stk. 6

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk. 6.

En efterlønsmodtagers ar-

bejde inden for sundhedsvæsenet,

som er omfattet af 4. og 5. pkt.,

medfører ikke fradrag i efterlønnen i

perioden fra den 1. januar 2023 til

og med den 31. december 2024. Det

er en betingelse, at medlemmet er

overgået til efterløn ved påbegyndel-

sen af arbejdet. For arbejde, hvor an-

sættelsesforholdet er påbegyndt før

den 1. januar 2023, er det alene mer-

arbejde, der ikke medfører fradrag i

efterlønnen. Fritagelse for fradrag i

efterløn omfatter alt arbejde på of-

fentlige sygehuse, regionsdrevet læ-

gevagt og præhospitalt ambulance-

personale, i praksissektoren, arbejde

inden for den kommunale sundheds-

BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024

UDKAST

og ældrepleje samt på privathospita-

ler, der udfører opgaver under regio-

nale udbud eller det udvidede frie

sygehusvalg. Fritagelsen gælder

både arbejde inden for psykiatrien

og somatikken. Fritagelsen omfatter

også arbejde med at levere kommu-

nale og regionale sundhedsydelser,

som er udført af ansatte hos private

leverandører.«

§ 74 i, stk. 2

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med Be-

skæftigelsesrådet nærmere regler om

fritagelse for fradrag i efterløn efter

§ 74 e, stk. 6, herunder definition af

arbejde inden for sundhedsvæsenet

og krav til dokumentation heraf samt

definition af merarbejde.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.