Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 105
Offentligt
UDKAST
Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del - Bilag 105
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og
2024)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10.
februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, § 7 i lov
nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i lov nr.
878 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§74 e, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 6 og 7« til: »stk. 6«.
2.
§ 74 e, stk. 6
og
7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er
omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den
1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at
medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For ar-
bejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det
alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fra-
drag i efterløn omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet læ-
gevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde in-
den for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler,
der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehus-
valg. Fritagelsen gælder både arbejde inden for psykiatrien og somatikken.
Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale
sundhedsydelser, som er udført af ansatte hos private leverandører.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
3.
§ 74 i, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæf-
tigelsesrådet nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e,
stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til
dokumentation heraf samt definition af merarbejde.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
1
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2681996_0002.png
UDKAST
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2.
§ 1 har virkning fra den 1. januar 2023.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen og Danske Regioner har den 23. februar 2023 indgået aftale
om en akutplan for sygehusvæsenet. Det fremgår bl.a. heraf, at regeringen
vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i
sundhedsvæsenet, herunder plejesektoren. På den måde kan sundhedsper-
sonale, der vender tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn, bidrage til at af-
vikle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.
Det foreslås derfor, at der helt ekstraordinært og midlertidigt vil blive
afskaffet fradrag i efterløn for arbejde i det offentlige og private sundheds-
væsen i perioden 2023 og 2024. Lovforslaget vil få tilbagevirkende kraft
for udbetalt efterløn i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 30. juni 2023.
Dette lovforslag udmønter ovennævnte del af aftale om en akutplan for
sygehusvæsenet.
2
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023
og 2024
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 e, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 21. juni 2022, kan en efterlønsmodta-
ger mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet
må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af
medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af
medlemmet eller af medlemmets ægtefælle.
Det betyder, at arbejde, som kan udbydes som almindeligt lønarbejde,
som overvejende hovedregel medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget
sker time for time, hvilket betyder, at 1 times arbejde nedsætter efterløns-
udbetalingen med et beløb, der svarer til 1 times efterløn.
Efter § 74, e, stk. 3, i loven lempes fradraget i efterlønnen for arbejde
med en kontrollabel arbejdstid, hvis timelønnen er mindre end omreg-
ningssatsen efter § 52 (268,63 kr. i 2023). Hvor meget der skal fradrages i
efterlønnen beregnes ved at dividere lønnen med omregningssatsen, og det
antal timer der derved fremkommer, fradrages i efterlønnen. Hvis arbejdet,
som er omfattet af reglen om lempet fradrag, i måneden overstiger 128 ti-
mer for fuldtidsforsikrede eller 104 for deltidsforsikrede, udbetales der
ikke efterløn for måneden.
Det lempede fradrag gælder, indtil efterlønsmodtageren i kalenderåret
har haft en indtægt fra lønarbejde på 42.275 kr. (2023). Hertil medregnes
alle lønindtægter, dvs. også lønindtægt fra arbejde, der ikke er omfattet af
det lempede fradrag. Herefter foretages fradraget efter hovedreglen, dvs.
time for time.
Det bemærkes, at der ved lov nr. 2587 af 28. december 2021 er fastsat
regler om, at merarbejde, der var covid-19-relateret, ikke medføre fradrag i
efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december
2022, jf. § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Disse regler
finder ikke længere anvendelse.
Arbejde, der havde relation til covid-19, kunne omfatte alle private og
offentlige ansatte. Det var derudover en betingelse, at personen skulle være
overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsesforholdet.
Der er i bekendtgørelse om fradrag i efterløn fastsat nærmere regler om,
at medlemmet skulle sende oplysninger til a-kassen om, at arbejdet var re-
lateret til covid-19 og sende en erklæring fra arbejdsgiver om, at medlem-
met havde haft mer- eller overarbejde, eller at det nye arbejde fra den 1.
marts 2020 eller senere kunne relateres til covid-19.
3
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Det bemærkes videre, at der med lov nr. 831 af 14. juni 2022 er fastsat
regler om, at der i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december
2022 ikke blev foretaget fradrag for efterlønsmodtagers arbejde på en ar-
bejdsplads, som løste opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, jf. § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Disse
regler finder ikke længere anvendelse.
Det var en betingelse, at personen var overgået til efterløn ved begyn-
delsen af ansættelsen. For arbejde, hvor ansættelsesforholdet var påbe-
gyndt før den 17. marts 2022, var det alene merarbejde, der ikke skulle
medføre fradrag i efterlønnen.
Fritagelsen for fradrag i efterløn omfattede arbejde på private eller of-
fentlige arbejdspladser inden for dagtilbuds-, skole-, social-, sundheds- og
ældreområdet.
Reglerne indebar, at en efterlønsmodtager kunne påtage sig arbejde i
ubegrænset omfang på en arbejdsplads, der var omfattet af ordningen
uden, at det medførte fradrag i efterlønnen og dermed kunne opnå en hø-
jere samlet indtægt i en periode.
Forslaget betød også, at den enkelte arbejdsopgave ikke behøvede at
kunne relateres direkte til håndteringen af fordrevne fra Ukraine, men at
arbejdet foregik på en arbejdsplads, som havde berøring med fordrevne.
Beskæftigelsesministeren var tillagt bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om fritagelsen for fradrag i efterløn, herunder definition af ar-
bejdspladser og krav til dokumentation af, at der var tale om ansættelse in-
den for velfærdsområder, som havde ansvar for løsning af opgaver, der ret-
tede mod personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der var fordrevet fra Ukraine.
Den nærmere afgrænsning af arbejdspladserne blev fastsat i bekendtgø-
relse om fradrag i efterløn. Der blev også fastsat regler om, at efterløns-
modtageren skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræf-
tede, at efterlønsmodtageren arbejdede på en arbejdsplads, der var beskæf-
tiget med håndteringen af personer, der var fordrevet fra Ukraine.
Erklæringen supplerede efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde
og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt skal ind-
sende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde samti-
dig med efterlønnen.
Erklæringen skulle indsendes første gang, efterlønsmodtageren efter
den 1. april 2022 havde indtægt fra en arbejdsplads, der var omfattet af den
foreslåede ordning.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Sundhedspersonale, der vender tilbage til arbejdsmarkedet fra efterløn,
kan bidrage til at afvikle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Det er
derfor vigtigt for regeringen, at flere seniorer får lyst til at blive længere tid
på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem en stærkere økonomisk tilskyndelse og
ved at fjerne barriere, der holder seniorer væk fra at komme i job.
Det foreslås derfor, at der helt ekstraordinært og midlertidigt vil blive
fritaget for fradrag i efterløn for arbejde i det offentlige og private sund-
hedsvæsen i perioden 2023 og 2024.
Fritagelse for fradrag i efterløn vil omfatte alt arbejde på offentlige sy-
gehuse, regionsdrevet lægevagt og præhospitalt ambulancepersonale, i
praksissektoren, arbejde inden for den kommunale sundheds- og ældre-
pleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud
eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen vil gælde både arbejde in-
den for psykiatrien og somatikken. Fritagelsen vil også omfatte arbejde
med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er udført af
ansatte hos private leverandører.
Forslaget omfatter alt arbejde i sundhedsvæsenet uanset hvilken funk-
tion, pågældende medarbejder udfører.
Det foreslås, at det vil være arbejde fra ansættelser indgået efter den 1.
januar 2023, som ikke vil skulle medføre fradrag i efterløn.
Det foreslås videre, at det vil være en betingelse, at personen skal være
overgået til efterløn ved begyndelsen af ansættelsen. Dette for at undgå en
tilskyndelse til, at flere overgår til efterløn før tid for at benytte sig af frita-
gelsen for arbejde i efterlønnen.
For arbejde, hvor ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. januar
2023, vil det alene være mer- og overarbejde i forhold til det hidtidige ni-
veau, der ikke skal medføre fradrag i efterlønnen.
Arbejde i forbindelse med både nyansættelser og merarbejde i forbin-
delse med eksisterende ansættelser vil ikke skulle medføre fradrag i efter-
løn i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, og at den vil få til-
bagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023. Det skyldes, at nærvæ-
rende lovforslag i sagens natur ikke kan blive vedtaget og træde i kraft den
1. januar 2023.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden den 1.
juli 2023 vil skulle foretage en regulering af den udbetalte efterløn i perio-
den fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.
Det betyder, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for denne periode
svarende til det fradrag i efterlønnen, der vil være blevet foretaget på
grundlaget af arbejdet i sundhedsvæsenet.
5
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets §
2.
Forslaget og udmøntningen af ordningen vil generelt lægge sig op ad
ordningerne med fritagelse for modregning for covid-19 relateret arbejde
og for arbejde på arbejdspladser med opgaver relateret til flygtninge fra
Ukraine.
Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget ikke vil få betydning for
reglerne om skattefri præmie. Formålet med den skattefri præmie er at til-
skynde, at man helt eller delvis undlader at få udbetalt efterløn og i stedet
fortsætter med at arbejde. Får man udbetalt efterløn, vil det helt eller delvis
begrænse optjeningen af skattefri præmie.
Efter § 74 m, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der i
den 3-årige optjeningsperiode for skattefri præmie højst medregnes 5.772
timer til optjeningen. Alle løntimer i optjeningsperioden for skattefri præ-
mie kan medregnes, men timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn,
nedsætter det maksimale antal timer, der kan medregnes til optjening af
skattefri præmie. Det vil i forhold til forslaget betyde, at timerne med ar-
bejde på en arbejdsplads, der er omfattet af ordningen, vil kunne medreg-
nes til optjening af skattefri præmie, hvis medlemmet i øvrigt opfylder be-
tingelserne herfor. På den anden side vil timerne med efterløn, der udbeta-
les samtidig med arbejdet, nedsætte antallet af timer, der maksimalt kan
medregnes til optjening af skattefri præmie.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæf-
tigelsesrådet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om frita-
gelse for fradrag i efterløn. Der forventes herunder fastsat nærmere regler
om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af
medarbejdere i sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf. Det for-
ventes, at der vil blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle
vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efterlønsmodta-
geren arbejder i sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74
e, stk. 6.
Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde
og indtægter på det ydelseskort, som efterlønsmodtageren månedligt skal
indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde
samtidig med efterlønnen.
Det forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsendes
første gang, efterlønsmodtageren efter den 1. juli 2023
lovens foreslåede
ikrafttræden
indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da det fore-
slås, at loven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2023,
vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i perioden 1. januar 2023
til og med den 30. juni 2023.
6
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2681996_0007.png
UDKAST
Det foreslås desuden af lovtekniske grunde, at de tidsafgrænsede regler
om fritagelse for fradrag i efterlønnen i forbindelse med covid-19 relateret
arbejde eller arbejde på en arbejdsplads, som løser opgaver rettet mod per-
soner med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, ophæves, da de ikke længere har no-
gen relevans.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
En lempelse, så efterlønsmodtagere ikke skal modregnes for indtægt fra
arbejde inden for sundhedsvæsenet, vurderes at have begrænsede ydelses-
mæssige konsekvenser.
De ydelsesmæssige konsekvenser af lovforslaget består af et dødvægt-
stab og en adfærdseffekt. For så vidt angår sidstnævnte, vurderes ordningen
at være ydelsesmæssigt udgiftsneutral for de personer, der påtager sig ar-
bejde, fordi indtægten efter forslaget ikke vil medføre fradrag. Det følger af,
at persongruppen med forslaget ikke vil få fradrag for det arbejde, de påtager
sig og dermed vil få udbetalt samme ydelse, som hvis de ikke påtog sig et
arbejde inden for sundhedsvæsenet. Et øget beskæftigelsesomfang for denne
persongruppe kan imidlertid forventes at medføre et skattemæssigt provenu.
Der er dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at skønne over de nærmere ad-
færdsvirkninger, som vurderes at være begrænsede.
Muligheden for at se bort fra indtægten fra arbejde vil også indebære et
vist dødvægtstab. Dødvægtstabet vil svare til de ydelsesmæssige merudgif-
ter til personer, som uden lempelsen i modregning alligevel vil være over-
gået til beskæftigelse eller have påtaget sig mer- eller overarbejde inden for
sundhedsvæsenet, men som efter forslaget ikke vil opleve et fradrag. Det
skønnes på baggrund af foreliggende oplysninger samt en række antagelser,
at forslaget af denne grund vil indebære offentlige merudgifter før skat og
tilbageløb på ca. 5,8 mio. kr. i 2023 og 5,8 mio. kr. i 2024, svarende til
merudgifter efter skat og tilbageløb på 2,8 mio. kr. i 2023 og 2,8 mio. kr. i
2024,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Ydelsesmæssige konsekvenser
Merudgifter i mio. kr., 2023-
niveau
I alt statslige udgifter
Efterløn
I alt kommunale udgifter
I alt offentlige udgifter
Virkning efter skat og
tilbageløb
2023
5,8
5,8
0,0
5,8
2,8
2024
5,8
5,8
0,0
5,8
2,8
2025
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2026
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
7
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Der foreligger ikke fyldestgørende data for omfanget af arbejde omfat-
tet af forslaget, hvorfor skøn over de ydelsesmæssige konsekvenser er be-
hæftet med betydelig usikkerhed og bygger på en række forudsætninger
om omfang og anvendelse af ordningen.
En ekstraordinær ordning, hvor der ses bort fra gældende regler for fra-
drag i efterløn for en vis type arbejde, vil indebære implementeringsmæs-
sige konsekvenser for a-kasserne, der administrerer efterlønsordningen. De
administrative konsekvenser for a-kasserne vil som udgangspunkt ikke in-
debære offentlige merudgifter men pålægges a-kasserne og dermed i sidste
ende medlemmerne. Det vurderes dog at være af begrænset omfang henset
til ordningens omfang i øvrigt.
De forventede statslige merudgifter i 2023 og 2024 er indarbejdet på re-
geringens forslag til finanslov for 2023.
Forslaget om fritagelse for modregning for arbejde i sundhedsvæsenet
følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Det bemærkes dog, at lovforslaget fraviger princip 1 om enkle og klare
regler, idet der indføres flere undtagelser og dermed mere kompleksitet i
administrationen af reglerne på efterlønsområdet. Forslaget betyder også,
at administrationen af vurderingen af målgruppen for lovforslaget ikke kan
understøttes digitalt. Fravigelsen kan imidlertid begrundes ved hensynet til
opfølgning på aftalen med Danske Regioner
og regeringen ”Aftale om en
akutplan for sygehusvæsenet”
af februar 2023, og at lovændringen må be-
tragtes som en lempelse for visse efterlønsmodtagere.
Det bemærkes videre, at forslaget i al væsentlighed er udformet i over-
ensstemmelse med princip 2 og 3 om at muliggøre digital administration
ved at anvende objektive kriterier. Det vil dog være nødvendigt med en vis
manuel sagsbehandling i form af arbejdsgivererklæringer for at tage hen-
syn til, at det kun er personale i sundhedsvæsenet, der omfattes af lov-
forslaget, hvilket vil medføre en vis meradministration i a-kasserne.
Forslaget lever i det væsentligste op til princip 3-4 om automatisk sags-
behandling og om genbrug af data, da der vil blive foretaget automatisk
sagsbehandling efter indberetning af indtægt omfattet af ordningen.
På baggrund af de indsendte oplysninger om arbejdet udbetaler a-kasserne
efterlønnen. A-kasserne vurderer kvartalsvis, om der skal ske efterregule-
ring af efterlønnen. Dette sker ved at samkøre de indsendte oplysninger
med indkomstregisteret.
Princip 5 og 6 om datasikkerhed og anvendelse af offentlig it-infra-
struktur er mindre relevante. A-kasserne vil administrere ordningen i de
eksisterende systemer i a-kasserne. På grundlag af den forventede brug af
ordningen og ordningens tidsbegrænsning til og med 2024, vurderes det, at
a-kasserne ikke vil foretage større tilpasninger af de eksisterende systemer.
8
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Lovforslaget lever i det væsentlige op til princip 7 om forebyggelse af
forebyggelse af snyd. Ordningen er afgrænset til en specifik branche, og
efterlønsmodtageren skal vurdere, om indtægten kommer fra arbejde inden
for sundhedsvæsenet. Risikoen for snyd forventes at være begrænset som
følge af kravet om en arbejdsgivererklæring og a-kassernes mulighed for
kontrol via indhentelse af lønoplysninger i indkomstregisteret.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem principperne for
agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for nærværende lovforslag.
Forslagene betyder, at arbejdsgivere i sundhedsvæsenet kan blive bedt
om en erklæring om, hvorvidt en given person er ansat i sundhedsvæsenet.
I øvrigt vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser for efterløns-
modtagere ansat i sundhedsvæsenet, idet de vil skulle indsende oplysnin-
ger til a-kassen om arbejdets karakter på det månedlige efterlønskort. Ved
første indsendelse af oplysninger efter ansættelsen skal efterlønsmodtage-
ren indsende en underskrevet arbejdsgivererklæring om arbejdets karakter.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. marts 2023 til den 29.
marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Beskæftigelsesrådet, Danske A-kasser, ASE, Ankestyrelsen, Danske Se-
niorer, Faglige Seniorer, Ældre Sagen, ATP, Danske Patienter, Foreningen
9
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
af Social-Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Lægeforenin-
gen, Forsikring og Pension og Udbetaling Danmark.
10
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2681996_0011.png
UDKAST
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-
udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Stat:
Lovforslaget skønnes at med-
føre ydelsesmæssige merud-
gifter (før skat og tilbageløb)
på 5,8 mio. kr. i 2023 og 5,8
mio. kr. i 2024.
Kommuner: Ingen
Regioner: Ingen
Ingen
Ingen
Arbejdsgivere i sundhedsvæ-
senet kan blive bedt om en
erklæring om, hvorvidt en
given person er ansat i sund-
hedsvæsenet.
Efterlønsmodtagere skal lø-
bende indsende oplysninger
til a-kassen om arbejde. Ved
første indsendelse af oplys-
ninger efter ansættelsen, skal
efterlønsmodtageren ind-
sende en underskrevet ar-
bejdsgivererklæring.
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
Ja
Nej
X
11
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2681996_0012.png
UDKAST
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 1, 1. pkt., kan en efterlønsmodtager
mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning, jf. dog stk. 6
og 7.
Det foreslås i
§ 74 e, stk. 1, 1. pkt.,
at henvisningen til »stk. 6 og 7« æn-
dres til »stk. 6«.
Forslaget er en konsekvens af nærværende lovforslags § 1, nr. 2, hvori
det foreslås, at § 74 e, stk. 6, ophæves, og det i nærværende lovforslags § 1,
nr. 3, yderligere foreslås, at § 74 e, stk. 7, som bliver stk. 6, ophæves, og i
stedet indsættes et nyt stk. 6.
Forslaget betyder, at der fremadrettet vil blive henvist til ny § 74 e, stk.
6, som indsat ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. medfører merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterløn-
nen i perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022.
Efter de gældende regler i § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er der i perioden fra den 1. april 2022 til og den 31. december 2022
ikke blev foretaget modregning for efterlønsmodtagers arbejde på en ar-
bejdsplads, som løste opgaver rettet mod personer med opholdstilladelse ef-
ter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, jf. § 74 e, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at
§ 74 e, stk. 6
og
7,
ophæves og i stedet indsættes et nyt
stk.
6, 1. pkt.,
hvorefter en efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæse-
net, som er omfattet af 4.-6. pkt., ikke vil medføre fradrag i efterlønnen i
perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024.
Forslaget betyder, at reglen om at fritage efterlønsmodtagere for fradrag
i efterlønnen vedr. arbejde relateret til covis-19 situationen og fordrevne fra
12
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Ukraine, udgår af lovgivningen, da de ikke længere har nogen relevans, da
der var tale om midlertidige regler.
Forslaget betyder videre, at der helt ekstraordinært og midlertidigt vil
blive indsat en regel om fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde for i det
offentlige og private sundhedsvæsen i perioden 2023 og 2024.
Forslaget betyder videre, at det vil være arbejde fra ansættelser inden
for sundhedsvæsenet indgået efter den 1. januar 2023, som ikke vil skulle
medføre fradrag i efterløn.
Det foreslås som et nyt
stk. 6, 2. pkt.,
at det vil være en betingelse, at
medlemmet skal være overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet.
Det betyder, at et medlem, som overgår til efterløn og arbejder fleksi-
belt i en stilling inden for sundhedsvæsenet, ikke vil blive fritaget for fra-
drag for arbejde. Dette for at undgå en tilskyndelse til, at flere vil overgå til
efterløn for at benytte sig af fritagelsen for fradrag for arbejde.
Det foreslås som et nyt
stk. 6, 3. pkt.,
at for arbejde, hvor ansættelses-
forholdet er påbegyndt før den 1. januar 2023, vil det alene være mer- og
overarbejde i forhold til det hidtidige niveau, der ikke vil skulle medføre
fradrag i efterlønnen.
Forslaget betyder, at medlemmer, der er i et eksisterende ansættelses-
forhold inden for sundhedsvæsenet forud for den 1. januar 2023 med for-
del også vil kunne arbejde i sundhedsvæsenet dog således, at fritagelse for
fradrag i efterlønnen kun omfatter mer- og overarbejde i forhold til det hid-
tidige niveau.
Det forventes, at der med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 74 i,
stk. 2, vil blive fastsat regler om, at der ved merarbejde forstås arbejde, der
går ud over det aftalte i henhold til ansættelseskontrakten, og som giver ret
til betaling for det ekstra arbejde. Det vil sige, at fritagelsen for fradrag
også vil gælde i forhold til bonusser og særlige tillæg, der direkte vil kunne
knyttes op på den ekstra arbejdsindsats. Deltidsansatte, som har haft mer-
arbejde, vil således også være omfattet.
Det foreslås som et nyt
stk. 6, 4. pkt.,
at fritagelse for fradrag i efterløn
vil omfatte alt arbejde på offentlige sygehuse, regionsdrevet lægevagt og
præhospitalt ambulancepersonale, i praksissektoren, arbejde inden for den
kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører
opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.
Forslaget betyder, at alle områder af praksissektoren er omfattet. Med
begrebet praksissektoren forstås følgende områder, som er reguleret af
overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn samt en for
de pågældende grupper for-handlingsberettiget forening: Praktiserende
speciallæger, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter,
fodterapeuter, kiropraktorer, praktiserende tandlæger og tandplejere.
13
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Det foreslås som et nyt
stk. 6, 5. pkt.,
at fritagelsen vil gælde både for
arbejde inden for psykiatrien og somatikken.
Forslaget betyder, at det samlede sundhedsvæsen inkluderes. Ved det
somatiske område forstås behandling for kropslige lidelser.
Det foreslås som et nyt
stk. 6, 6. pkt.,
at fritagelsen også vil omfatte ar-
bejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som er ud-
ført af ansatte hos private leverandører.
Forslaget betyder, at personer, der er ansat hos en privat leverandør
(f.eks. et vikarbureau), og i medfør heraf leverer sundhedsydelser til kom-
muner eller regioner, også vil være fritaget for fradrag. Eksempelvis vil en
person, som er ansat til at udføre administrative opgaver i vikarbureauet
ikke være omfattet af fritagelsen.
Forslaget betyder overordnet set, at alt arbejde på f.eks. et offentligt sy-
gehus, i en privat lægepraksis eller på et kommunalt plejehjem uanset hvil-
ken funktion, pågældende medarbejder udfører, vil blive fritaget for fra-
drag i efterlønnen.
Det forventes, at der med hjemmel i forslagets § 1, nr. 4, ad § 74 i, stk.
2, om en ny bemyndigelsesbestemmelse, vil blive fastsat nærmere regler
om fastlæggelsen af de relevante arbejdsgivere/-pladser. Det forventes
yderligere, at der vil blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil
skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efter-
lønsmodtageren arbejder i sundhedsvæsenet således som defineret i forsla-
get til § 74 e, stk. 6.
Der henvises til § 1, nr. 4, med tilhørende bemærkninger.
Det bemærkes, at det foreslås, at loven vil få tilbagevirkende kraft fra
og med den 1. januar 2023. I den forbindelse henvises nærmere til de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 2.
Til nr. 3.
Efter gældende § 74 i, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om fritagelse for fra-
drag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af merarbejde og
krav til dokumentation af, at arbejdsforholdet er covid-19-relateret.
Efter gældende § 74 i, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fastsætter nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter den fore-
slåede § 74 e, stk. 7, herunder definition af arbejdsplads og krav til doku-
mentation af, at efterlønsmodtageren er ansat på en arbejdsplads, der be-
skæftiger sig med håndteringen af fordrevne fra Ukraine.
14
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Med hjemmel i disse bemyndigelser er er der fastsat nærmere regler i
§§ 16 a-e i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020.
Det foreslås, at
§ 74 i, stk. 2
og
3,
ophæves, og at der i stedet indsættes
et nyt
stk. 2,
hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-
skæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i
efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sund-
hedsvæsenet og krav til dokumentation heraf samt definition af merar-
bejde.
Forslaget betyder, at reglerne, som ikke længere har nogen relevans, vil
udgå af lovgivningen.
Forslaget betyder videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler om fritagelse for fradrag i efterlønnen for efterlønsmodtagere, som ar-
bejder inden for sundhedsvæsenet.
Det forventes at udmøntningen generelt vil lægger sig op ad ordnin-
gerne vedrørende fritagelse for modregning for arbejde i forbindelse med
covid-19 relateret arbejde og arbejde på arbejdspladser med opgaver rela-
teret til flygtninge fra Ukraine.
Der forventes, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Be-
skæftigelsesrådet vil fastsætte nærmere regler om fritagelse for fradrag i
efterløn. Der forventes herunder fastsat nærmere regler om fastlæggelsen
af de relevante arbejdsgivere/-pladser samt definition af medarbejdere i
sundhedsvæsnet og krav til dokumentation heraf. Det forventes, at der vil
blive fastsat regler om, at efterlønsmodtageren vil skulle vedlægge en er-
klæring, hvor arbejdsgiveren bekræftede, at efterlønsmodtageren arbejder i
sundhedsvæsenet således som defineret i forslaget til § 74 e, stk. 6.
Erklæringen vil supplere efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde
og indtægter på det ydelseskort, som efterlønsmodtageren månedligt skal
indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde
samtidig med efterlønnen.
Det forventes videre fastsat regler om, at erklæringen vil skulle indsen-
des første gang, efterlønsmodtageren efter den 1. juli 2023
lovens fore-
slåede ikrafttræden
indberetter arbejde som ansat i sundhedsvæsnet. Da
det foreslås, at loven skal have tilbagevirkende kraft fra og med den 1. ja-
nuar 2023, vil erklæringen også skulle omfatte beskæftigelse i perioden 1.
januar 2023 til og med den 30. juni 2023.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af artikel 5 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-
ordinering af de sociale sikringsordninger, at hvis en indtægt tillægges
retsvirkning efter en medlemsstats lovgivning om en social sikringsydelse,
15
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
finder lovgivningen anvendelse på tilsvarende arbejde i en anden med-
lemsstat. Samme princip findes i EØS-aftalen,
samt i EU’s aftaler med
Schweiz og Storbritannien. Der vil derfor også skulle bortses fra arbejde
på en tilsvarende arbejdsplads i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Stor-
britannien, der løser opgaver inden for rammerne af det arbejde, som om-
fattet af nærværende lovforslag.
Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet vil fastsættes regler om, at efterlønsmodtagere vil
skulle vedlægge en erklæring, hvor arbejdsgiveren erklærer, at efterløns-
modtageren har haft merindtægt fra den givne arbejdsplads, og at mer- el-
ler overarbejdet eller det nye arbejde fra den 1. januar 2023 eller senere
kan relateres til Sundhedsvæsenet.
Erklæringen supplerer efterlønsmodtagerens oplysninger om arbejde
og indtægter på det ydelseskort, efterlønsmodtageren månedligt vil skulle
indsende til arbejdsløshedskassen, når efterlønsmodtageren har arbejde
samtidig med efterlønnen. Erklæringen vil skulle indsendes, første gang
efterlønsmodtageren efter den 1. januar 2023 har indtægt fra arbejde, der
er omfattet af den foreslåede fritagelse. Hvis der sker ændringer i ansættel-
sesforholdet, f.eks. hvis efterlønsmodtageren får nye eller andre arbejds-
funktioner, eller hvis efterlønsmodtageren får ny ansættelse, vil efterløns-
modtageren skulle indsende en ny erklæring for at blive fritaget for fradrag
i efterlønnen.
I denne forbindelse henvises der særligt til ovenfor om indsendelse af
erklæring om arbejdsstedet samt til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende
bemærkninger vedrørende overgangsperioden fra og med den 1. januar
2023 til og med den 30. juni 2023.
Er der i ansættelsesforholdet ikke en aftalt arbejdstid, vil der ikke være
et grundlag at fastslå mer- eller overarbejde i forhold til, og et sådant ar-
bejde vil således ikke kunne blive fritaget for fradrag i efterlønnen. I lig-
hed med den indtil 31. december 2022 gældende ordning om fritagelse for
fradrag ved deltagelse i covid-19 relateret arbejde vil der i den situation,
hvor der ikke er en aftalt arbejdstid, ikke ske en nærmere afgrænsning af,
hvad der kan betragtes som mer- eller overarbejde i forbindelse med ar-
bejde i sundhedsvæsenet. Dette sker i tillid til, at borgere og arbejdsgivere
godt kan vurdere, hvornår merarbejde vil kunne tilskrives arbejde i relation
arbejde i sundhedsvæsenet, og hvornår der vil være tale om mer- eller
overarbejde i de situationer.
Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet vil fastsætte regler om, at indtægter fra arbejde,
der vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6, ikke vil skulle med-
regnes i beløbsgrænsen for lempet fradrag i § 74 e, stk. 3.
16
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Det betyder, at et medlem, der har andet arbejde med en timeløn under
omregningssatsen (268,63 kr. i 2023), som ikke vil være omfattet af den
foreslåede § 74 e, stk. 6, vil få omregnet indtægten fra dette arbejde med
omregningssatsen ved beregning af fradraget i efterlønnen for arbejde,
uanset at medlemmet i 2023 eller 2024 vil have en indtægt, der overstiger
indtægtsgrænsen for lempet fradrag på 42.275 kr. (2023) fra arbejde, der
vil være omfattet af den foreslåede § 74 e, stk. 6.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Til stk. 2
Det foreslås i
stk. 2,
at loven får tilbagevirkende kraft fra og med den 1.
januar 2023.
Baggrunden herfor er, at det fremgår af det politiske grundlag for Dan-
marks regering ”Ansvar for Danmark” december 2022, at regeringen vil
gennemføre en akutplan for sundhedsvæsenet herunder, at regeringen vil
afskaffe modregning af arbejde i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere
i sundhedsvæsnet.
Nærværende lovforslag kan i sagens natur ikke kan blive vedtaget og
træde i kraft før 1. januar 2023.
Det betyder, at arbejdsløshedskasserne efter lovens ikrafttræden den 1.
juli 2023 vil skulle foretage en regulering af den udbetalte efterløn i perio-
den fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023.
Det betyder videre, at medlemmet vil få efterbetalt efterløn for denne
periode svarende til det fradrag i efterlønnen, der vil være foretaget på
grundlaget af arbejdet i sundhedsvæsenet.
Forslaget betyder videre, at en efterlønsmodtager, som i perioden fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023 er påbegyndt et ar-
bejde, som er omfattet af § 74 e, stk. 6, vil få efterreguleret efterlønsudbe-
talingen for perioden således, at der ikke foretages fradrag i efterlønnen for
arbejde inden for sundhedsvæsnet.
Forslaget betyder videre, at for medlemmer, hvor et ansættelsesforhold
omfattet af § 74 e, stk. 6, er påbegyndt efter 1. januar 2023 men forud for
overgangen til efterløn til og med den 30. juni 2023, vil det alene være
merarbejde, der ikke vil medføre fradrag i efterlønnen.
17
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
UDKAST
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil ikke gælde for Færøerne eller
Grønland, og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grøn-
land, fordi loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og vil ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
18
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2681996_0019.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234
af 10. februar 2022, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 371 af 28. marts 2022, §
7 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 3 i
lov nr. 831 af 14. juni 2022 og § 1 i
lov nr. 878 af 21. juni 2022, foreta-
ges følgende ændringer:
1.
§ 74 e, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og
7.
2.
§ 74 e, stk. 6
og
7,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 6.
En efterlønsmodtagers ar-
bejde inden for sundhedsvæsenet,
som er omfattet af 4. og 5. pkt.,
medfører ikke fradrag i efterlønnen i
perioden fra den 1. januar 2023 til
og med den 31. december 2024. Det
er en betingelse, at medlemmet er
overgået til efterløn ved påbegyndel-
sen af arbejdet. For arbejde, hvor an-
sættelsesforholdet er påbegyndt før
den 1. januar 2023, er det alene mer-
arbejde, der ikke medfører fradrag i
efterlønnen. Fritagelse for fradrag i
efterløn omfatter alt arbejde på of-
fentlige sygehuse, regionsdrevet læ-
gevagt og præhospitalt ambulance-
personale, i praksissektoren, arbejde
inden for den kommunale sundheds-
19
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 105: Lovudkast til lovforslag om midlertidig fritagelse for fradrag i efterløn for arbejde i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
2681996_0020.png
UDKAST
og ældrepleje samt på privathospita-
ler, der udfører opgaver under regio-
nale udbud eller det udvidede frie
sygehusvalg. Fritagelsen gælder
både arbejde inden for psykiatrien
og somatikken. Fritagelsen omfatter
også arbejde med at levere kommu-
nale og regionale sundhedsydelser,
som er udført af ansatte hos private
leverandører.«
3.
§ 74 i, stk. 2
og
3,
ophæves, og i
stedet indsættes:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med Be-
skæftigelsesrådet nærmere regler om
fritagelse for fradrag i efterløn efter
§ 74 e, stk. 6, herunder definition af
arbejde inden for sundhedsvæsenet
og krav til dokumentation heraf samt
definition af merarbejde.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
20