Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 104
Offentligt
2681792_0001.png
NOTAT
Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Beskæftigelsesudvalg
orientering om svar
på Kommissionens begrundede udtalelse nr.
2021/2027 af 26. januar 2023 vedrørende
håndhævelsesdirektivet 2014/67/EU af 15.
maj 2014EU-Kommissionens begrundede ud-
talelse
Danmark har den 26. januar 2023 modtaget EU-Kommissionens begrundede udta-
lelse nr. 2021/2057. Kommissionens begrundede udtalelse vedrører direktiv
2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-
ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af for-
ordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssyste-
met for det indre marked ("IMI-forordningen") (herefter håndhævelsesdirektivet).
Håndhævelsesdirektivet sætter rammerne for de kontrolforanstaltninger, som med-
lemsstaterne kan tage i brug i forhold til udenlandske tjenesteydere, der har udstati-
oneret lønmodtagere til den pågældende medlemsstat.
Kommissionens begrundede udtalelse følger op på Kommissionens åbningsskri-
velse nr. 2021/2057 af 15. juli 2021, som regeringen besvarede den 15. november
2021.
Ifølge den begrundede udtalelse finder Kommissionen fortsat, at visse af de danske
nationale foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med håndhævelsesdirektivets
artikel 9 og 12. Det bemærkes, at Kommissionen har sendt begrundede udtalelser
til 17 medlemsstater.
Artikel 9
Udenlandske tjenesteyderes kontaktperson i Danmark
24. marts 2023
J.nr. 2023 - 1053
CAIJ
En udstationerende virksomhed skal oplyse en kontaktperson for virksomheden i
forbindelse med anmeldelsen til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
Kommissionen finder, at kravet om, at kontaktpersonen skal udpeges blandt én af
de udstationerede arbejdstagere, er for restriktivt.
Kravet om kontaktperson er indført på baggrund af myndighedernes erfaringer og
deres behov for at komme i kontakt med den udenlandske tjenesteyder i Danmark.
Regeringen argumenterer i svaret for, at udpegning af kontaktperson er i overens-
stemmelse med håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 2, hvorefter supplerende
kontrolforanstaltninger kan tages i anvendelse, forudsat disse er er berettigede og
forholdsmæssige.
BEU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 104: Regeringens svar på EU-Kommissionens begrundede udtalelse af 26. januar 2023 vedrørende direktiv om håndhævelse af direktiv om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")
2681792_0002.png
Kontaktpersonen anvendes også ved håndhævelsen af skatte- og afgiftslovgivnin-
gen overfor udenlandske virksomheder. Regeringen argumenterer derfor for, at der
også er hjemmel for kravet i artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) og EU-Domstolens faste praksis på området.
Hvervgiverpligten
Hvervgiverpligten indebærer, at modtagere af tjenesteydelser (hvervgivere) inden
for visse risikobrancher skal underrette Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiveren ikke
indenfor tre dage får dokumentation for, at der er foretaget tilstrækkelig anmeldelse
i RUT. Kommissionen finder, at en sådan forpligtelse potentielt kan hindre leverin-
gen af tjenesteydelsen, idet den kan udgøre et incitament til at undlade at indgå
kontrakt med en tjenesteyder fra en anden medlemsstat.
Manglende overholdelse af hvervgiverpligten kan straffes med bøde. Såfremt tjene-
steyderen har foretaget tilstrækkelig anmeldelse til RUT, vil hvervgivers mang-
lende underretning til Arbejdstilsynet dog ikke blive straffet.
Hvervgiverpligten gælder alene for udvalgte risikobrancher
1
og blev indført for at
sikre, at udenlandske tjenesteydere anmelder sig i RUT.
Regeringen argumenterer i svaret for, at også hvervgiverpligten er i overensstem-
melse med anvendelsen af håndhævelsesdirektivets artikel 9, stk. 2, hvorefter sup-
plerende foranstaltninger kan tages i anvendelse, forudsat disse er er berettigede og
forholdsmæssige. Dette støttes bl.a. af en konkret dom fra EU-Domstolen.
Artikel 12
Kommissionen kritiserer elementer i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
(AFU), som er indført som et alternativ til håndhævelsesdirektivets artikel 12 om
underkontrahentansvar (kædeansvar for løn).
AFU er en fond, som alle ATP-pligtige arbejdsgivere og RUT-arbejdsgivere beta-
ler et fast bidrag til. Fonden dækker udstationerede lønmodtageres lønkrav, der er
fastslået fagretligt på baggrund af danske kollektive overenskomster, hvis den
udenlandske tjenesteyder ikke betaler.
Kommissionen vurderer, at AFU ikke lever op til direktivets artikel 12 på følgende
punkter:
Alle udenlandske tjenesteydere med ansatte skal betale bidrag til fonden,
uanset om tjenesteyderen er dækket af en kollektiv overenskomst eller ej.
Karakteren af den straffende foranstaltning overfor hvervgiveren.
Regeringen argumenterer i svaret for, at AFU i sin helhed samt bidragspligten til
fonden er i overensstemmelse med EU-retten, og at det ekstraordinære bidrag ud-
gør en effektiv og forholdsmæssig foranstaltning i overensstemmelse med EU-ret-
ten.
1
Aktuelt bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og gartneri samt rengøring
2