Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
2655500_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 370
Doknr.
655589
Dato
02-02-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 11. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for, om kommunerne i henhold til beregningsreglerne
for afregningspriser for friplejeleverandører, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1170 af
30. september 2015 om kommunalbestyrelsens fastsættelse af
afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til
friplejeboligleverandører, kan anvende de i KKR-aftalerne aftalte satser for
indirekte omkostninger mv. (f.eks. i forhold til overheadomkostninger) frem for
at foretage en egentlig beregning af de faktiske indirekte omkostninger, der
knytter sig til den enkelte kommunes drift af de kommunale plejehjem i
kommunen?
Svar:
Efter afregningsreglerne i friplejeboliglovens § 32 kan friplejeboligleverandøren
og kommunalbestyrelsen i visitationskommunen – med udgangspunkt i
omkostningsbaserede vejledende takster fastsat af friplejeboligleverandøren –
aftale priser for levering af hjælp og støtte efter serviceloven, jf. stk. 1.
Indgås der ingen aftale, skal priserne fastsættes af den kommune, hvor
friplejeboligen er beliggende. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen
skal beregne afregningsprisen på baggrund af beliggenhedskommunens
gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af tilsvarende kommunale
tilbud, jf. stk. 2. Formålet er at sikre sammenhæng mellem
beliggenhedskommunens omkostnings- og serviceniveau og den pris, som
friplejeboligleverandøren afregnes til.
Bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015 om kommunalbestyrelsens
fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til
friplejeboligleverandører finder anvendelse for kommunalbestyrelsens
fastsættelse af afregningspriser i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale
mellem en kommunalbestyrelse og friplejeboligleverandøren om
afregningspriser i medfør af friplejeboliglovens § 32, stk. 1.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i
beliggenhedskommunen beregner afregningsprisen på baggrund af
beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af
tilsvarende kommunale tilbud.
1
 ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om kommunerne i henhold til beregningsreglerne for afregningspriser for friplejeleverandører, kan nøjes med at lade beregningerne tage udgangspunkt i omkostningerne for et af flere tilsvarende kommunale plejehjem frem for at basere beregningerne på et gennemsnit af omkostningerne forbundet med driften af alle tilsvarende kommunale plejehjem i den enkelte kommune
2655500_0002.png
Efter § 3, stk. 3, nr. 2, skal beregningerne foretages med udgangspunkt i
Social- og Indenrigsministeriets vejledning om omkostningskalkulationer, jf.
”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, der er bilag til bekendtgørelsen
om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I beregningen
skal indgå de samlede gennemsnitlige langsigtede omkos tninger, der omfatter
alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks.
lokale- og kontorudgifter, indirekte lønomkostninger, IT-udgifter, udgifter til
ledelse, administration m.v., forsikringer, udviklingsomkostninger, beregnede
tjenestemandspensioner, beregnede omkostninger til lovpligtige forsikringer,
beregnede skadesomkostninger (selvforsikring), forrentning af driftskapital,
forrentning og afskrivning af anlægskapital samt beregnede omkostninger for
faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.
Det følger af lovbemærkningerne (lovforslag nr. L 139 af 18. februar 2015), at
det er afgørende for at skabe lige konkurrence mellem private leverandører og
kommuner, at kommunerne medtager samtlige relevante omkostninger i
beregningerne.
Der er således ikke hjemmel til at anvende satser for indirekte omkostninger,
der er aftalt på tværs af kommuner i stedet for egentlige beregninger i den
enkelte kommune.
Ønskes aftalte afregningspriser frem for kommunalt beregnede priser, kan
aftaler som anført indgås i medfør af friplejeboliglovens § 32, stk. 1.
Jeg kan desuden henvise til den netop offentliggjorte evaluering af
afregningssystemet for friplejehjem, som er udarbejdet af VIVE for Social- og
Ældreministeriet. Evalueringen peger blandt andet på et ønske fra både
kommuner og leverandører om en mere præcis vejledning om
takstberegningen med henblik på at forbedre forudsætningerne for en korrekt
takstfastsættelse.
Jeg kan i den forbindelse også henvise til, at KL i december 2022
offentliggjorde en vejledning til beregning af timepriser på fritvalgsområdet
under godkendelsesmodellen. KL har påbegyndt et lignende arbejde i forhold til
afregning af friplejeboligleverandører, som forventes offentliggjort i marts 2023.
Frit valg i ældreplejen er et fokusområde for regeringen, og et af
pejlemærkerne i arbejdet med en ny ældrelov er en udvidelse af det frie valg,
så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje. Uden at
det medfører unødigt yderligere bureaukrati.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2