Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 370
Doknr.
655589
Dato
02-02-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 11. januar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
6 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren redegøre for, om kommunerne i henhold til beregningsreglerne
for afregningspriser for friplejeleverandører, jf. § 3, stk. 1 og 3, jf. stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015 om kommunalbestyrelsens
fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter serviceloven i forhold til
friplejeboligleverandører, kan nøjes med at lade beregningerne tage
udgangspunkt i omkostningerne for et af flere ”tilsvarende” kommunale
plejehjem frem for at basere beregningerne på et gennemsnit af
omkostningerne forbundet med driften af alle tilsvarende kommunale plejehjem
i den enkelte kommune?
Svar:
Jeg henviser indledningsvis til min besvarelse af ÆLU alm. del spørgsmål nr. 5
i sin helhed.
Efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015 om
kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser for ydelser efter
serviceloven i forhold til friplejeboligleverandører beregner
kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen afregningsprisen på baggrund
af beliggenhedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift
af tilsvarende kommunale tilbud.
Ved tilsvarende tilbud forstås botilbud, plejeboliger m.v., hvor der leveres
tilsvarende ydelser. Ved vurderingen af, hvilke tilbud der er tilsvarende tilbud,
skal kommunalbestyrelsen således se på, hvilke ydelser tilbuddet kan levere.
Herudover kan det også være relevant at se på tilbuddets målgrupper,
specialiseringsgrad m.v. Beliggenhedskommunens visitationspraksis kan
anvendes som kriterium for, hvilke botilbud, plejeboliger m.v. der indgår i
beregningsgrundlaget som tilsvarende tilbud. Dette fremgår af § 3, stk. 2, i
bekendtgørelsen.
Formålet med friplejeboliglovgivningens regler om den kommunale
takstberegning er at sikre sammenhæng mellem beliggenhedskommunens
omkostnings- og serviceniveau og den pris, som friplejeboligleverandøren
afregnes til.
1