Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 6877
Doknr.
749443
Dato
02-10-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 7. september 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 55 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 55:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren er enig i, at der er behov for mere
direkte kommunikation om frit valg, og at det generelt set ikke er tilstrækkeligt,
at information om frit valg blot offentliggøres på kommunens hjemmeside, men
at der er behov for at supplere med direkte henvendelse (f.eks. i form af
udleveret pjece, telefonisk, e-boks eller lign.), når man tager målgruppen for
ydelsernes funktionsevne i betragtning? Der henvises til, at kommunerne
–
ifølge vejledning nr. 2 til serviceloven
–
er forpligtede til at oplyse modtagere af
hjemmehjælp om mulighederne for frit valg af leverandør af f.eks. personlig
pleje, praktisk hjælp eller madservice, herunder hvilke godkendte leverandører
man kan vælge imellem. Det fremgår endvidere, at kommunen skal sikre sig, at
informationen tilpasses den enkelte borgers forudsætninger.
Svar:
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, almindelige retsgrundsætninger og
god forvaltningsskik, at myndighederne har en almindelig pligt til at vejlede
borgerne. Dette gælder både i afgørelsessager og i forbindelse med udøvelsen
af faktisk forvaltningsvirksomhed, ligesom pligten gælder, selvom borgeren ikke
har bedt om vejledning, men hvor det fremstår naturligt og relevant at give
borgeren vejledning.
Det fremgår af punkt 146 i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven,
vejledning nr. 2 til serviceloven, at kommunalbestyrelsen som led i
kommunalbestyrelsens generelle pligt til at oplyse om mulighederne for frit at
vælge leverandør skal oplyse modtagere af hjemmehjælp om, hvilke
godkendte leverandører af hjælpen borgeren kan vælge imellem. Det kan fx
ske på kommunens hjemmeside, mundtligt eller ved udlevering af en folder.
Det følger også af vejledningen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at
informationen tilpasses den enkelte borgers forudsætninger. Det kan derfor
være nødvendigt at anvende forskellige oplysningsmedier, fx oplysning både
via hjemmeside, mundtligt og ved udlevering af en folder.
Det afgørende er således, at kommunen i kommunikationen til borgerne om det
frie valg tager udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger for at
modtage informationen. Det er således ikke muligt generelt at konkludere, at
1