Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
ÆLU Alm.del
Offentligt
2742545_0001.png
Folketingets Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 5799
Doknr.
732056
Dato
28-08-2023
Folketingets Ældreudvalg har d. 7. juli 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 50
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 50:
”Vurderer
ministeren, at kommunernes kriterier for at blive visiteret til en
ældrebolig er passende i forhold til at imødekomme borgernes behov? Der
henvises til artiklen ”’Her står over 100 ældreboliger tomme: Alligevel bliver
ældre og handicappede afvist”’, bragt på dr.dk den 6. juli 2023.”
Svar:
Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, som beskrives i artiklen
”’Her står
over 100 ældreboliger tomme: Alligevel bliver ældre og handicappede afvist”’,
bragt på dr.dk den 6. juli 2023, men jeg kan generelt oplyse, at almene
ældreboliger anvises af kommunalbestyrelsen til ældre og personer med
handicap, der har særligt behov for sådanne boliger.
Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt
indrettede til brug for ældre og personer med handicap, herunder
kørestolsbrugere. Anvisningen skal ske på baggrund af en konkret og
individuel vurdering, hvor den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og
økonomiske forhold inddrages i behovsvurderingen. Der er ikke fastsat
detaljerede centrale regler om, hvordan behovsvurderingen skal foretages.
Kommunen skal prioritere borgere med det største behov til ledige almene
ældreboliger.
Kommunen bør anlægge en vurdering, som sikrer, at kommunens almene
ældreboliger i videst muligt omfang bebos af ældre og personer med handicap,
der har særligt behov for sådanne boliger (den berettigede personkreds).
Det er min vurdering, at kommunerne generelt anlægger kriterier, som giver
den berettigede personkreds adgang til almene ældreboliger.
På landsplan er der ledige almene ældreboliger. Analyse af håndteringen af
udlejningsvanskeligheder i almene ældreboliger, jf. BOU alm. del
Bilag 47,
viser, at dette dels skyldes, at den berettigede personkreds finder nyere
udlejningsboliger mere attraktive, dels at nogle almene ældreboliger ikke
opleves attraktive, fordi de er beliggende i landsbyer, at boligerne er relativt
små og at de er relativt gamle (opført før 1988).
1
ÆLU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om ministeren vurderer, at kommunernes kriterier for at blive visiteret til en ældrebolig er passende i forhold til at imødekomme borgernes behov
2742545_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2